HYPNOTERAPI Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

Transkript

1 HYPNOTERAPI Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 13. årgang - nr.3 November 2011 Trykt i 250 ekspl. DSKHs medlems.tal:

2 Dansk Selskab for Klinisk Hypnose National Society affiliated to the European Society of Hypnosis and the International Society of Hypnosis Tlf Leder Mindfulness og hypnose Mindfulness er en generisk beskrivelse af et bredt spektrum af aktiviteter, som kollektivt frembyder fællestræk. Mindfulness lægger vægt på at være i nuet i stedet for at ærgre sig over fortiden og du ikke kan ændre eller bekymre dig om hændelser i fremtiden, som måske aldrig finder sted. Mindfulness understreger at du i højere grad skal acceptere forholdene i dit liv hellere end at focusere på utilfredshed og hele tiden prøve på at ændre på måske uændrelige forhold. Mindfulness stormer frem her og hisset samt i Dannevang. Man kan gå på kursus om mindful merindtjening, få bedre orgasmer, møde sit livs udvalgte og tabe sig ved hjælp af mindfulness. Jeg glemte helt mindful motion. Sidstnævnte kræver ingen anstrengelser af udøveren men opleves som et frit fedtsmeltende og kondiforbedrende flow. Mindfulness er blevet modtaget med samme begejstring som London i sin tid modtog morfin eller den vestlige verden accepterede kokain i begyndelsen af forrige - 2 -

3 århundrede. Det hjælper på alt, har ingen bivirkninger og du bliver glad af at prøve det! Mindfulness opfattes vist af de fleste danskere udelt positivt, hilses velkommen og i alt fald breder det sig med rivende hast. Vi stakkels medlemmer af Dansk Selskab for Hypnoterapi sukker lidt. Hvorfor velsignes hypnoterapi ikke af samme medvind som mindfulness folkenes metier? I øjeblikket lider vi. TV er begyndt at gøre grin med hypnose i reklamer og sender udsendelser med scenehypnose af værste skuffe. Forestået af glade amatører med en omsorgsfuldt formuleret mildt sagt lidt frønnet etik. Når jeg holder foredrag om hypnose får jeg ofte stillet spørgsmålet: kan man få mennesker til at begå forbrydelser under hypnose? Jeg plejer at svare, at det næppe er sandsynligt og at jeg aldrig har prøvet at få nogen til det. Men det er dog et pudsigt træk, at et spørgsmål af denne karakter altid dukker op ved omtalen af hypnose, men ikke ved foredrag om psykoterapi eller drømmetolkning. Dog, jeg må tilstå, at jeg altid berøres noget af, at blive slået i hartkorn med banditter. I det daglige arbejde råder vi stort set kun over et våben mod dette, nemlig at vi arbejder indenfor etiske retningslinier, at vi forklarer, hvad vi gør og ikke lover mirakler og magi. Det virker måske lidt gråt, lidt kedeligt, lidt slidsomt, men i det lange løb virker det! Se i øvrigt anmeldelsen af Michael Yapcos nye bog: Mindfulness and Hypnosis inde i bladet

4 Fra redaktionen Redaktionen modtager gerne konstruktiv kritik, forslag til ændringer, indlæg, artikler, erfaringer, synspunkter, oplevelser med mere. Har du for eksempel. læst en god bog eller været på et spændende kursus, så tænk på, at du kan fortælle om det til andre interesserede i vort blad Hypnoterapi. Husk! Bladet er dit, og du kan gøre det bedre. Allermest savner vi cases, cases, cases. Vi garanterer at anonymisere din klient og trykker ikke en case før terapeuten har godkendt anonymiseringen. De synspunkter og meninger, der fremsættes i dette nummer af Hypnoterapi, deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Hypnoterapi udkommer tre gange om året. Copyright: Artikler eller dele af artikler fra Hypnoterapi må ikke bringes uden skriftlig tilladelse fra redaktionen. Bedes indsendt til redaktionen som med vedhæftet fil. Til Jens Tørning <torning@dadlnet.dk og Ib Groth igr@ucsyd.dk med vedhæftet fil - gerne i Word

5 Om depression, caseformulering & kognitiv hypnoterapi af psykolog Lone Kærvang Jeg finder nye stier på en græsplæne, der endnu ikke er betrådt Depressioner er mangfoldige i deres fremtoning, komplekse at behandle og har en tendens til at vende tilbage senere i livet. Derfor mener jeg, vi må arbejde multimodalt, når vi behandler depressioner. Vi må være kreative og fleksible som behandlere, samtidig med at vi har specialiseret viden og nogle klare rammer at tage udgangspunkt i. Depressioner må behandles grundlæggende for at forebygge tilbagefald. Som en klient udtrykte det: Jeg har været igennem en del behandlingsforløb tidligere, som umiddelbart betød, at jeg følte en lettelse, når jeg gik der fra. Men det har været som at sætte et plaster på et sår, uden at såret var blevet renset først. Mine problemer er vendt tilbage. Kognitiv terapi, der blev udviklet af A. Beck med henblik på behandling af depressioner, er én af de bedst dokumenterede virksomme behandlingsmetoder i forhold til depression. De traditionelle kognitive metoder virker imidlertid ikke på alle og de har en del begrænsninger. Derfor er den 3. bølge af kognitiv terapi blevet videreudviklet med Mindfulness- og Acceptance & Commitment Therapy. For os, der har erfaring med hypnose, er det ikke overraskende, at forskning viser, at hypnose forbedrer behandlingsudbytte. Den canadiske psykolog A. Alladin (2007) har gennem empiriske studier sammenlignet effekten af kognitiv terapi med effekten af kognitiv hypnoterapi. Han har fundet belæg for, at et kognitivt behandlingsforløb suppleret med klinisk hypnose, kan forbedre behandlingsresultatet yderligere og sætte ind med tidligere bedring af tilstanden, bl.a. i forhold til de depressives angstsymptomer. Jeg er sikker på, vi kan finde gode argumenter for en 4. bølge inden for kognitiv - 5 -

6 terapi, hvor hypnosen yder væsentlige bidrag til behandlingsudbyttet. Caseformuleringen Noget af det, vi som hypnoterapeuter kan have gavn af fra den kognitive tradition, er caseformuleringen. Caseformuleringen er en grundig behandlingsplan, der skaber retning for behandlingen ved at behandleren sammen med klienten formulerer hypnoteser om de mekanismer, der har været medvirkende til at skabe og vedligeholde depressionen. Den giver klienten forståelse, forklaringer og overblik, og dermed håb i forhold til at der kan gøres noget, som kan vende klientens situation. Og den giver behandleren en struktur at styre efter. Flere forskere 1 anbefaler en evidensbaseret case-tilgang til behandlingen, fordi den gør det kliniske arbejde mere systematisk og hypotesestyret. Når behandlingsarbejdet er styret af hypoteser, som løbende udvikles, kan man systematisk tilføje nye interventioner, hvis det er nødvendigt. I stedet for at ændre strategi på må og få. Caseformuleringen giver retning og evaluering gennem behandlingsprocessen. Caseformuleringens indhold 2 : 1. Problemliste. Primære henvendelsesårsager. Psykologiske problemer, interpersonelleog relationelle vanskeligheder. Arbejdsmæssige-, økonomiske-, somatiske/helbredsmæssige problemer, etc. Relationen mellem vigtigste problemer. 1 Persons, 1989, 2001, Davidson & Tompkins, Min udgave af caseformuleringen er en videreudvikling fra Persons og Davidson,

7 2. Symptomer, forhold vedr. behandling, mv. Grad af depression, angstsymptomer, mv., medicin, sygdomsforløb. Disposition for psykisk lidelse og øvrige vanskeligheder. Tidligere behandling og udbytte heraf. 3. Kerneantagelser/jeg-tilstande. Hypoteser om de underliggende mekanismer bag problemerne. Kerneantagelser relateret til selvet, andre, verden og fremtiden/ Jegtilstande. Tilbagevendede hovedantagelser, rumination/negativ selvhypnose. Ressourceorienterede kerneantagelser/jeg-tilstande. 4. Oprindelse af kerneantagelser/jeg-tilstande. Opvækst: særlige forhold ved opvækstmiljøet, tidlige ugunstige livsbegivenheder, familiemæssige bånd, tilknytning, venskaber, skolegang etc. Øvrige vigtige livsbegivenheder frem til nu. 5. Sammenhængen mellem problemerne og vedligeholdende mekanismer

8 6. Ressourcer og aktiver. 7. Arbejdshypnotese(r). 8. Behandlingsplan. Udløsende faktorer i forhold til nuværende problemer. Forbindelsen mellem underliggende mekanismer, triggere og nuværende problemer. Leveregler og kompensationsstrategier ( hvis så ), kognitive forvrængninger/typiske måder at opfatte verden på. Livsomstændigheder, socialt netværk, personlige ressourcer, interesser, etc. Mål, behandlingsmetoder, hyppighed, evt. supplerende behandling, hindringer. Modtagelighed over for/ erfaring med hypnose. Caseformuleringen udvikles i løbet af de første 2-4 sessioner; afhængig af kompleksiteten af klientens problemer og om der er tale om en akut krisesituation, der kræver bearbejdning. De forskellige punkter hænger sammen og forståelsen af dem fremkommer gennem dynamisk dialog. Selv om de første konsultationer i høj grad handler om at lytte, udrede, interviewe, undervise, tegne modeller og give overblik, indgår der også behandlingsinterventioner. Eksempelvis via analyse af tanker, følelser og adfærd i forskellige situationer (ved hjælp af det kognitive kolonneskema)

9 Som det helt centrale indeholder caseformuleringen en arbejdshypotese, der kan guide valget af behandlingsmetoder. Arbejdshypotesen (pkt. 7) bygger på en forståelse af klientens kerneantagelser (også kaldet skemata inden for kognitiv terapi), udløsende situationer og årsager, og hvordan de interagerer med hinanden og giver depressive symptomer. Personens kerneantagelser er dybe kognitive strukturer, som personen har haft det meste af sit liv, og som aktiveres i mange forskellige situationer. Kerneantagelserne har ifølge kognitiv teori en grundlæggende indflydelse på, hvordan personen føler, løser situationer og opfatter sig selv og omverdenen. Teorien om kerneantagelser kan forståes sammen med ego state-teorien. En typisk depressiv kerneantagelse som jeg er værdiløs svarer til jeg-tilstanden om at føle sig værdiløs. Personligheden bestående af forskellige dele, er en genkendelig og brugbar metafor for de fleste mennesker. Udover at skrive de forskelle kerneantagelser op, kan man tegne de forskellige jeg-tilstande, incl. de ressourceorienterede, som klienten kan have gavn af at udnytte bedre 3. Selv om depressive personer har flere negative kerneantagelser, plejer de som regel at ruminere over én eller to hovedantagelser. De kan i mange tilfælde være uhyggeligt præsente for den depressive, de er selvnedvurderende og forbundet med skam. De ressourceorienterede kerneantagelser/jeg tilstande, som er vigtige at få med i caseformuleringen, er som regel svage i starten af forløbet. Derfor har klienten gavn af et par aktivt lyttende ører til at tydeliggøre dem (og en tranceoplevelse til at (gen)oplive og forstærke dem). I forlængelse af forståelsen af kerneantagelserne - herunder hvor de stammer fra - er det vigtigt at få de 3 Klienten kan evt. få til opgave at lave en collage over sine jegtilstande, sådan som Woltemade Hartmann introducerede på et kursus i København sidste år. Det er en givende proces for klienten at skabe collagen og den kan fungere som en visuel behandlingsplan

10 vedligeholdende mekanismer tydeliggjort for klienten. Leveregler eller copingstrategier er adfærdsmønstre, som vedligeholder eller kompenserer for kerneantagelserne. F.eks. det at arbejde hårdt for at føle sig respekteret, kan vedligeholde oplevelsen af aldrig at gøre det godt nok, fordi tilstrækkelig tydelig belønning ofte udebliver. Et sådan mønster forstærkes, når man har depressive måder at opfatte verden på, som sort-hvid-tænkning eller fokusering på negative deltaljer og fejl, der betyder, at den depressive evaluerer sig selv negativt og unuanceret. Arbejdshypotesen er en opsummering af kerneantagelserne, jeg-tilstandene, udløsende situationer og årsager, og hvordan de interagerer med hinanden og fører til depressive symptomer. På baggrund af caseformuleringen og arbejdshypnotese(r)n(e) kan der lægges en behandlingsplan med mål (gerne konkrete handleorienterede-mål, da de er lettest at evaluere), mulige behandlingsmetoder, hyppighed for konsultationer, interventioner, og evt. hindringer. Hvordan hypnose kan indgå i forløbet, inddrager jeg også i caseformuleringsprocessen. Dels kan klienten kan have gavn af umiddelbar antidepressiv lindring (en behagelig oplevelse, der giver ro og vækker håb), dels kan han have gavn af at begynde at træne selvhypnose. Det kan give en tidlig indikation på, hvordan klienten responderer på hypnose. Jeg oplever ofte, at depressive i starten har svært ved at gå i trance, fordi de bliver kede af det, når de vender opmærksomheden indad. De kan have svært ved at koncentrere sig eller få præstationsangst og devaluerende tanker om, at de ikke kan finde ud af det. Men da mange depressive er belastede af rumination, dvs. tendensen til ufrivilligt at have negative tanker kværnende rundt i hovedet, kan man sige, at de har stor erfaring med negativ selvhypnose. Og højt hypnotiserbare har en tendens til at

11 blive mere involveret i deres ruminationer, har Alladin fundet frem til (Alladin 2007) 4. Klientens oplevelser med hypnoterapi og ihærdighed med at lære det, er afgørende for, hvor meget hypnosen kan bidrage til behandlingen. Jeg har set eksempler på, hvordan klienter, der de første gange gav udtryk for, at de ikke oplevede at være i trance og ikke fik særlig meget ud af det, alligevel pludselig oplevede et stort udbytte, når de gennem en periode trænede selvhypnose med en CD, jeg havde indspillet til dem. Mirakler kan ske gennem egen indsats, selv når det ser håbløst ud og det er jo en gavnlig erfaring for en deprimeret person. Caseformulering for klienten Lars Jeg vil nu give et eksempel på en caseformulering for en 40 årig mand, som jeg kalder Lars. Behandlingsforløbet var på 11 konsultationer fordelt over ½ års tid. Jeg beskriver til sidst, hvordan hypnoterapien forløb. 1. Problemliste. Henvendelsesårsager: Lars henvender sig til mig, fordi han har brug for hjælp til at slippe af med sine mindreværdsfølelser. Han vil gerne være mindre afhængig af ros og anerkendelse, og slippe af med sin stræben efter at være den bedste. Centralt for ham er angsten for nærhed, for afvisninger og for konflikter med andre. Lars har været sygemeldt to gange på gr. af depression og stress, men er i arbejde igen, da han kommer hos mig. Symptomerne, som Lars især er plaget af, er mangelfuld energi, træthed, manglende glæde og lyst (herunder 4 Selv om der er stor forskel på en persons respons på en standard hypnotiserbarhedstest og en individuelt tilpasset induktion givet af en behandler, man har opbygget tillid til, er Alladin af den opfattelse, at klienter, som scorer lavt på en standardtest, ikke får det maksimale udbytte af hypnoterapi. De har lige så meget udbyttet af visualiseringsøvelser og afslapning, ifølge ham

12 sexlyst), selvbebrejdelser, tristhed og tomhed. Han føler sig handlingslammet. Dårlige arbejdsvilkår: Han har haft et psykisk krævende arbejde gennem en årrække, men det sidste års tid har han arbejdet ¾ af arbejdstiden med et IT-projekt. Han er glad for projektarbejdet, men hans jobsituationen er uafklaret, og der er en del problemer. Han oplever en manglende anerkendelse af sin arbejdsindsats med implementering af nye tiltag i organisationen, bl.a. har han ikke sit eget kontor/ kontorplads, han deltager ikke ved ledelsesmøder, får ikke svar på ting, og møder med ham bliver aflyst. Ægteskabelige problemer: Lars er gift med Lotte. De har to mindre børn. Objektivt set er de presset som mange børnefamilier. De har begge fuldtidsarbejde, børnene sover ikke igennem om natten, der er mange praktiske opgaver, osv. Han oplever at Lotte anklager ham for manglende initiativ til familieaktiviteter. Han nyder at være sammen med børnene i en leg på gulvet, eller inddrage dem i praktiske opgaver. Mens hun tilbyder dem kreative, pædagogiske aktiviteter. Han er selv tilfreds med det, han tilbyder af samvær med børnene, men han føler, han taber en diskussion med konen hver gang. Han oplever, at Lotte ofte kommenterer negative ting og er fejlfinder, f.eks. hvis han har overset at tørre bordet af eller at roserne, han forærer hende, har for lange stilke. Han beskriver, at de lever sammen som venner, idet det mest er praktiske ting, de samarbejder om. Han har mistet lysten til sex. Han har forsøgt at tilfredsstille hende så godt som muligt, og tilsidesat egne behov. På den måde er sex blevet pligtbetonet for ham. Økonomiske/andre problemer: De har store problemer med en feriebolig, de har købt, den skal gennemgribende renoveres, og de skal samtidig holde ferie der. Deres økonomi er dårlig. Fysisk tilstand og overvægt: Lars har det dårligt med sig selv, på gr. af sin dårlige kondition og overvægt. Han vejer ca. 25 kg for meget. Han har tidligere svinget i vægt, men

13 har kunnet tabe sig igen ved at være meget viljestærk. I dag vil vægttabet nødvendigvis skulle gå noget langsommere på gr. af livet som familiefar. 2. Symptomer, forhold vedr. behandling, mv. Lars får antidepressiv medicin (20 mg Cipralex). Jeg vurderer ham moderat deprimeret, da han starter behandling. Medicinen har hjulpet ham til at få lidt forbedret energi, så han kunne genoptage arbejdet. Moder og begge søskende har også depression. Han mener moderen måske fik en fødselsdepression, da han blev født. Han har ikke tidligere været i psykoterapi. 3. Kerneantagelser/jeg-tilstande. Kerneantagelser jeg tilstande, der har ført til depressive symptomer: Jeg er ikke god nok Jeg skal gøre mig fortjent til at blive elsket Det er farligt at have konflikter med andre Det er farligt at vise nærhed og omsorg for andre De ressourceorienterede kerneantagelser: Jeg er god nok Jeg yder en værdifuld indsats, har gode kompetencer Jeg har en stærk vilje Jeg er en god far 4. Oprindelse af kerneantagelser/jeg-tilstande. Familie- og udviklingshistorien: Lars forældre blev skilt, da han var 3-4 år. Faderen var fraværende gennem barndommen, og Lars oplever, at han aldrig har været der, når det gjaldt. Moderen flyttede med Lars og hans to mindre søskende til en større by, da Lars var 9-10 år. Da moderen skulle tage uddannelse ved siden af sit arbejde, fik Lars meget ansvar for sine søskende og for hjemlige

14 opgaver udover fritidsjob og skole. Allerede som 13 årig skulle han bidrage til huslejen ved at gå med aviser. De havde begrænsede økonomiske midler sammenlignet med hans jævnaldrende skolekammerater. Lars boede forskellige steder i Jylland gennem sin opvækst. 5. Sammenhængen mellem problemerne og vedligeholdende mekanismer. Leveregler: Hvis jeg yder en ekstraordinær indsats/ er den bedste, er der større chancer for at blive accepteret og elsket. Jeg skal sørge for at leve op til andres forventninger, så jeg ikke bliver afvist eller forladt. Kognitive forvrængninger: Enten-eller-tænkning: Det kan være lige meget, hvis det ikke er perfekt. Uanset hvor stor indsats jeg gør, er det aldrig helt godt nok. Når jeg ikke kan tabe mig hurtigt, kan jeg lige så godt lade være at gøre en indsats. Personalisering: Når jeg bliver overset eller ikke ros/anerkendt, er det fordi jeg ikke er god nok. En konkret kritik er lig med at jeg er en dårlig person ( Når hun synes rose-stilkene er for lange, er hun også utilfreds med mig ). Et barn er afhængig af sine forældres kærlighed og omsorg. Lars er blevet pålagt for meget ansvar under sin opvækst, i forhold til praktiske opgaver i hjemme, søskende, økonomi, osv., i stedet for at få lov til at være barn. Han er ikke blevet mødt med alderssvarende og kærlig omsorg og opbakning af sin moder. Moderen har formentlig været deprimeret under hans opvækst, eller i hvert fald haft vanskeligheder med indlevelse og nærvær. Han er blevet svigtet af sin fader. Det har påvirket hans selvværd

15 Det har givet problemer i parforholdet, at han har været igennem en langvarig frigørelse fra sin dominerende mor. Han har vanskeligt ved nære relationer, fordi det var forbundet med smerte som barn. Han oplevede at de depressive symptomer tiltog i forbindelse med et kærestebrud (da hans første længerevarende forhold sluttede for en del år siden). Han er sårbar over for kritik og afvisning. Han trækker sig derhjemme og mister initiativ, fordi han oplever at hans initiativer og indsats aldrig er godt nok. Når han oplever ikke at kunne leve op til Lottes forventninger, bliver han bange for, at hun går fra ham og føler sig ikke elsket. Lotte fremstår som en fejlfinder. Parforholds-cocktailen mellem en person, der er sårbar over for kritik og en person, der kritiserer fejl frem for at anerkende gode tiltag, er med til at aktivere Lars depression. Han har arbejdet meget siden han var barn, nærmest for at overleve. Hans depression er udløst af overbelastning kombineret med manglende anerkendelse. Han ser en udvej i at komme fra skiftende arbejdstider til en mere overordnet projektstilling. Men der er en række konkrete, tydelige tegn på, at ledelsen hverken ser ham eller bakker hans indsats for nye tiltag tilstrækkeligt op. Dette aktiverer følelsen af ikke at være god nok, og angsten for at blive afsløret. 6. Ressourcer og aktiver. Lars har opbakning fra sin fader til at gå i terapi (faderen betaler forløbet). Lotte bakker moralsk op. Han har arbejde og familie. Men han har et begrænset socialt netværk, han sjældent ser. Han savner nære venner. Arbejdet og familielivet fylder hans tid. Han er motiveret for forandring; problemerne har stået på i en årrække. Han har potentiale og viljestyrke i forhold til at skabe positiv forandring. Han har gode erfaringer med kunne være stædig fra periode med vægttab. Han kan lide at lede og koordinere, gribe ind i forhold til andres behov,

16 vinde og være den bedste. Han har ressourceorienterede basale antagelser, selv om de i begyndelsen af forløbet ikke er fremtrædende for ham selv. 7. Arbejdshypnotese. Kerneantagelsen om ikke at være god nok er blevet aktiveret, fordi han gennem mange år har stræbt efter at yde en særlig arbejdsmæssig- og familiær indsats, uden at få tilstrækkelig anerkendelse for det. Han er bange for at blive afvist/ ikke elsket, hvis han ikke yder en indsats, der lever op til andres forventninger. Han har derved mistet energi og lysten til initiativ mere og mere, og har trukket sig følelsesmæssigt af frygt for afvisning. 8. Behandlingsplan. Mål: At få mere energi, lyst og glæde At få styrket egne ressourcer og troen på sig selv og egne kompetencer. At erkende og anerkende egne behov, turde stå ved dem, stille krav og tage konflikter. At få mere klarhed over sine arbejdsforhold (forbedret samarbejde med ledelsen om bedre arbejdsbetingelser). At få afstemt forventningerne derhjemme, at bakke hinanden mere positivt op, at kommunikere bedre. At styrke kærlighedslivet. At tabe sig i vægt og være mere fysisk aktiv. Metoder: Kognitiv terapi: - analyse af ægteskabelige- og arbejdsmæssige konflikter, nuancere tænkning, turde nærhed. - træning i forbedret, direkte kommunikation og konfliktløsning. - bearbejdning af basale antagelser og traumer, der ligger bag depressionen. - styrke alternative, ressource orienterede antagelser om sig selv

17 Hypnoterapi: (som jeg vil beskrive i det efterfølgende) - styrke antidepressive mønstre: følelser af fornyet energi, ressourcer, indre styrke og håb. - ego state terapi med regression til barndomsoplevelser mhp på heling af traumatiske oplevelser og styrkelse af ressourcer - styrke ressourcer og tillid til sig selv og egne problemløsningsevner Hvordan forløb hypnoterapien? Lars er åben over for at prøve hypnoterapi. Han kender tilstanden fra da han overvågede dårlige intensivpatienter. Han sad gennem mange timer med patienten i hånden og "gik i trance", men kunne vågne så snart, der var behov for det. Vi inddrager hypnose i 5. session, hvor Lars stadig føler sig deprimeret og handlingslammet. Han har tabt sig lidt ved at nedsætte mængden af mad og cykle på arbejde. Vi starter med at arbejde med at skabe håb og visioner for fremtiden. Jeg laver en Ericksonian-inspireret session med metaforer vedr. håb og forandring, og sætter gang i en proces, hvor han skaber visioner for fremtiden, med henblik på at bringe ham ud af handlingslammelsen. Som forventet har Lars let ved at gå i trance. Han tilbagemelder efter seancen, at det gav god mening for ham, og han føler sig bedre i stand til at handle. Han oplever at have fået fornyet energi af det. De efterfølgende gange arbejder vi bl.a. med de hjemlige problemer, og sammenhængen mellem nuværende selvusikkerhed og barndomstraumer. Lotte ønsker han skal være mere deltagende derhjemme. Han bliver tom i hovedet og desillusioneret, når Lotte beder ham om idéer til, hvad familien skal foretage sig sammen. I 8. session

18 arbejder vi med ego state terapi efter SARI-modellen 5. Under problemdelen tager vi kontakt til jeg-tilstanden om ikke at være god nok, der viser sig som følelsesmæssig tilbagetrækning og angsten for ikke at leve op til ægtefællens forventninger. Han kommer under trance tilbage til en situation som 3-4 årig, hvor faderen havde forladt dem og moderen sidder i en stol og græder. Han går hen til moderen for at trøste hende, men bliver i stedet slået med en tæppebanker. Han oplever det som en stor afvisning. Under terapien arbejder vi med at hele denne afvisningsoplevelse og følelse af utilstrækkelighed, ved at opleve nærvær med moderen, hvor han oplever at blive accepteret, at kunne give og få trøst, og få kærlighed fra moderen. Under future pacing oplever han at få kærlighed fra ægtefællen og genvinde glæde og lyst i forhold til familiesamvær. Han har det godt bagefter, og giver udtryk for udbytte af processen. Dét, der kommer frem i Ego state terapien giver et klart billede af sammenhængen mellem moderens afvisning af Lars gode intentioner (i en meget tidlig alder), og ægtefællens nuværende kritik af Lars bidrag til familien, der af Lars opleves som verbale tæsk (at lege på gulvet med børnene, lave mad, osv. tæller ifølge Lars ikke med i Lottes regnskab). Moderens mange krav til Lars ansvar i familien gennem barndommen forstærker denne tidlige oplevelse, og gør at Lars stræber efter at leve op til sin mors forventninger af frygt for at blive afvist. 5 Den terapeutiske metode (SARI-modellen) består af 4 faser: S-fasen, hvor der fokuseres på sikkerhed og stabilitet A-fasen, hvor der tages kontakt til det traumatiske materiale R-fasen, hvor traumet/symptomet bearbejdes og søges omstruktureret. I-fasen, hvor problemet søges integreret med udvikling af en ny identitet

19 Da han kommer igen i 9. session, tilbagemelder han, at han har haft det meget bedre siden hypnoterapien. Han har været mindre træt og haft fornyet energi. Der er dukket erindringer frem, om positive følelser fra moderens side, og de fylder nu mere. Desuden har han arbejdet alene noget tid i deres fritidshus, mens ægtefællen tog sig af børnene. Han synes, det har været dejligt for ham med konkret arbejde, og at Lotte har anerkendt denne indsats. De har dog stadig en del kommunikationsproblemer. I forhold til sin jobsituation, har han konfronteret ledelsen med en del af problemerne, og han vil arbejde videre med at gøre sin indsats mere tydelig. En måned senere har Lars det meget bedre, og på mange områder rigtig godt. De har været på familie-ferie, hvor de havde 3 dage uden at skændes. Lars kan stadig føle, at han ikke er god nok. Vi taler om skammen, han som barn oplevede over deres fattige hjem alene med moderen. Og det store ansvar han havde for hjemmet, økonomien og sine små søskende. Han husker f.eks. en vinterdag som 9 årig, hvor hans hænder var så frosne, at han ikke kunne låse hoveddøren op for sig selv og sine søskende. De måtte gå hen til en nabokone, hvor de fik varme og omsorg. Han husker, det var trist, at omsorgen måtte komme fra en fremmed frem for fra sin moder. Jeg laver en hypnosesession mere med ham i 10. session, hvor vi tager kontakt til hans indre styrke og hans indre rådgiver, for at få hjælp til selvværdsproblemet. Lars kommer dybere i trance. Rådgiveren fremstår som hans gamle klasselærer gennem 8 år i Folkeskolen. Selv om han ikke kunne høre hans råd helt klart, kunne han komme i kontakt med at være god nok. Han vil fremover øve sig mere i at sige "pyt", stå ved fejl, som sker i en travl hverdag, prioriteringer, osv. Da vi afslutter terapien i 11. session har Lars det godt. Han er blevet bedre til ikke at tage ting personligt, har

20 forbedret energi, og er ikke deprimeret. Han har haft stort udbytte af forløbet, både de indledende/afklarende samtaler samt hypnosen. Han beskriver, hvordan han tør gøre nye ting helt af sig selv, uden at være særlig bevidst om det: Det er som om jeg finder nye stier på en græsplæne, der endnu ikke er betrådt. 9 måneder senere, da jeg kontakter ham i forbindelse med, at jeg vil bruge hans case, skriver han, at han har det godt med sig selv. På hjemmefronten kører det også godt. De har færre skænderier, mere sex og mere tid sammen. På arbejdet har hans chefer indset, at han rent faktisk har styr på tingene. De holder ugentlige møder og hans projekt kører på skinner. Konklusion. Caseformuleringen med hypoteser om mekanismerne bag depressionen og de vedligeholdende faktorer kan guide vores behandlingsvalg. Jeg valgte at illustrere det med Lars s forløb, fordi hans depressive symptomer tydeligvis hænger sammen med hans livsforløb. Desuden kunne han på så fin en måde give udtryk for sit udbytte af hypnosen. Jeg synes, ego state terapien med Lars illustrerer, hvordan denne metode kan samle og hele det allermest centrale i forhold til arbejdshypotesen. Lars fik det godt inden for relativt kort tid, og resultatet er holdt ved og yderligere forbedret, siden vi afsluttede forløbet. At Lars depression var aftaget noget på gr. af medicinen, inden han påbegyndte forløbet, har virket fremmende for arbejdet med de mange vigtige mekanismer, som medicinen ikke kunne løse. Mange depressive kan være væsentligt mere fastlåste i depressiv håbløshed og rumination i begyndelsen af et forløb end Lars var, hvilke stiller større krav til både terapeut og klient, og kræver inddragelse af flere metoder for at depressionen letter. Lars formåede at forandre forhold i sin hverdag, dvs. omsætte indsigt til handling, og

21 omgivelserne ser også ud til at have spillet med. Desuden havde Lars gode hypnotiske evner, og han oplevede, at hypnosen fik forandringer til at ske at ske uden han skulle anstrenge sig. Til forskel fra kognitiv terapi, der ofte er hårdt arbejde for klienten. Alt sammen med til at fremme udbyttet og gøre det ekstra meningsfyldt at behandle depressioner og arbejde med hypnose! Psykolog Lone Kærvang Psykologhuset Sdr. Palæ, Århus Cwww.psykologhusetsdrpalæ.dk

22 Litteratur Alladin, A. (1989). Cognitive-hypnotherapy for depression. In Waxman, D., Pederson, D., Wilkie I., Mellett, P. (Eds.), Hypnosis: The 4th European Congress at Oxford. London: Whurr. Alladin, A. (2006). Cognitive hypnotherapy for treating depression. In: R. Champman (ed.) The Clinical Use of Hypnosis with Cognitive Behavior Therapy: A Tractitioner s Casedbook, pp New York: Springer. Alladin, A. (2007). Handbook of cognitive hypnotherapy: An evidence-based approach. Lippincott: Williams & Wilkins. Alladin, A., Alibhai, A. (2007). Cognitive hypnotherapy for depression: An Empirical Investigation. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 55, Routledge: Taylor & Francis Group. Alladin, A. (2009). Evidence-based cognitive hypnotherapy for depression. Contemporary Hypnosis, 26, Hubble, M.A., Miller, S.D. & Duncan, B.L. (1999). The heart and soul of change: what works in the therapy. New York: American Psychological Association. Persons, J.B., & Davidson, J. (2001). Cognitivebehavioral case formulation. In K. Dobson (Ed.), Handbook of cognitive-behavioral therapies (pp ). New York: Guilford Press

23 The Lightning Proces Af Jens Tørning En ny behandlingsform stormer frem i øjeblikket. Phil Parker, uddannet som psyko-, NLP-, hypnoterapeut og kiropraktor er ophavsmand til den. Behandlingsvarigheden er 3 x 3 timer, så bliver patienter med postcommotionelt syndrom, kronisk træthedssyndrom og mange andre tilstande, raske. Jeg deltog i en behandlingsseance i Phil Parkers hovedkvarter i London. 3 patienter behandledes alle blev raske. Raske er bevidst anført i citationstegn, ikke for at betvivle ændringen til det bedre, men for at understrege begrebets vanskeligt definerbare indhold. Måske er det mere hensigtsmæssigt at betegne klienterne som symptomfri eller symptomlindrede. For at understrege forskellen på at blive helbredt for sin sygdom og få lindret symptomerne. Når jeg endte ovre i London skyldtes det, at jeg kender to personer, nære vener og arbejdskammerater. De havde begge været langtidssygemeldt, fik førtidspension og havde det virkeligt sløjt. Den ene af dem hører om Lightning Proces via en norsk bekendt. LP er mere udbredt i Norge end her. Tager til London og kommer hjem som helbredt! Jeg er alment praktiserende læge og min arbejdsform er stort set følgende. Jeg går ud i venteværelset og henter patienterne, som regel omkring 25 konsultationer per dag. Når jeg ser patienten vurderer jeg om vedkommende er syg eller ej. Hvordan kan jeg afgøre

24 det? Her må jeg ligesom verdensmestre i skak, der bliver spurgt om, hvordan de med usvigelig sikkerhed kan vælge det bedste træk i en given stilling, svare: Det kan jeg ikke detaljeret forklare! Det har noget med tacit knowledge at gøre. Men jeg så min kollega og hun var et andet, et ændret, et livligere, sundere og gladere menneske. Det var virkelig en meget stærk oplevelse. Det gjorde et endnu større indtryk da jeg oplevede dette fænomen for anden gang. En kort skildring af LP. Patienterne modtager først lidt teori. Blandt andet om positiv tænkning, om stress reaktionens biologiske substrat, om neuroplasticitet og meget andet. Så går man over til en afgørende fase af behandlingen: Min tolkning af behandlingen: Det drejer sig om en selvinduceret trance. Klienten lærer at bringe sig selv i trance og skifte jeg-tilstand. Jeg tilstands ændringen forankres. Patienten gentager, særligt ved behandlingsstart, denne selvinducerede trance trænes mange gange dagligt. Af interesse for terapeuten, især hypnoterapeuten, finder jeg især det personlige engagement hos klienterne væsentligt. For at opnå succes skal klienterne mange gange dagligt gennemføre LP. Det lykkes i de fleste tilfælde at kunne motivere klienterne hertil. I Norge praktiserer allerede en del LP terapeuter og på et eller andet tidspunkt må de også komme i Danmark. Så bliver det spændende at se, hvordan terapimarkedet udvikler sig!

25 Når man overværer en behandlingsseance med LP første gang er det svært at få armene ned. Lover metoden hvad den holder kommer den til at fylde meget i det kliniske landskab. Phil Parkers har skrevet en kortfattet bog: The Lightning Proces. I hvilken han redegør for metoden, grundbegreberne og teorien bag LP. Bogen kan købes på Amazon og kan varmt anbefales til de nysgerrige. Indtryk fra selskabets kursus i november om stress og hypnose af læge Freia Groth Plähn Under en bleg og dog smuk novembersol mødtes kursister fra hele landet i Danmarks trafikale midtpunkt på det flotte hotel Nyborg Strand for at lære, hvordan hypnoseterapi kan bruges til de mennesker, vi som behandlere møder, hvor belastning og krav over tid ikke længere hænger sammen med resurser og handlemuligheder. Det var lige netop denne stressbrøk første kursusdag blev indledt med af formanden for Dansk selskab for klinisk hypnose, Per Nilson. Han starter med information omkring stress, som kan bruges som psykoedukation til patienterne. Resurserne bliver opdaget i første interview, hvor man beskæftiger sig med attributionsstil, dvs. den individuelle fortolkningsstil af situationerne. Med andre ord, om man f.eks. har en pessimistisk eller optimistisk attitude til problemstillinger. Dernæst copingstrategier og hvor man fornemmer eller lægger locus of control hen. Der blev lagt vægt på resurser, som kan mangle, hhv. kan styrkes hos patienterne

26 Her lærte vi noget om compartmentalization og diskriminationsstrategier, som hjælper patienterne med at være klar over, hvornår de f.eks. har kontrol over en situation og ikke har kontrol. Sidstnævnte for at fordybe det at mærke sig selv og blive klar over, hvornår man har fat i en konstruktiv analyse af situationen med problemløsning til følge, eller drejer sig rundt i en nytteløs rumination. Vi lærte, hvordan en hypnosesession med stresspatienter kunne se ud og hvilke vigtige elementer den indeholder. Herved berørte Per Nilson early learning set, utilization, den ericksonianske diamant og ARE-modellen efter Jeffrey Zeig. Som hypnoseterapiens interventionsmetoder fordybede vi vores viden om ego-state terapi, Symboldrama og Erickson metaforer. Per Nilson demonstrerede igennem gruppehypnose og en enkelt case og fordybede min forståelse for utilization og brugen af metaforer, hhv. storytelling, til gavn for patienten. Vi lærte hvordan stress, angst og depression hænger sammen og hvordan cases kan formuleres sammen med patienten. Om aftenen fordybede vi vores viden om symboldrama, som en nænsom metode, som lader patienten styre indholdet af hypnoseseancen. Formålet er at skabe en god stemning, liv, bevægelse og aktivitet. På andendagen underviste psykolog Lotte Lykke Frederiksen om hendes tilgang til stressbehandling med hypnose, som baserer på hendes erfaringer med mange patienter, som lider af stress. Efter hendes opfattelse møder man klienterne typisk på 2 forskellige steder i deres forløb, nemlig, at de enten er oppe i gear, hvor de stadigvæk holder fast, at ville præstere noget og er rastløse og den anden type klienter, som allerede er gået ned med stress og derfor er udmattede, trætte og har kognitive problemer og depressivforme symptomer

27 Ud fra det skræddersyr hun et forløb, som gennemgående og repetetivt tager fat i ro og afslapning på en bevidst og aktiv måde, hvor hun kritisk belyser med patienten, hvad afslapning og ro betyder for den enkelte klient. Derefter at mærke sig selv, hvor hun benytter sig af den kognitive diamant og får der fat i det patienten ikke fokuserer på. Patientens fysiske og emotionelle ubehag bearbejder hun gennem hypnose med ego-state terapi hhv. billederstatning efter Lone Bennedsen og eksternalisering efter Michael Wright (f.eks. at stille nogle eksplorerende spørgsmål, hvordan patienten mærker at have stress, hvordan han mærker at han ikke har stress og hvornår og hvor henne patienten mærker det og specificerer dette så meget som muligt). Patienten bliver opfordret til hjemmearbejde. Hvor det er vanskeligt for patienten at mærke sig selv, kan man bruge storytelling. Her gav hun os nogle gode eksempler. Hun træner klienten til at beskytte sig selv ved at træne afgrænsning gennem hypnose og selvhypnose og derefter lærer patienten igen at gå på opdagelse efter det klienten kan lide og det der gør vedkommende glad. Det er disse 4 elementer, nemlig at slappe af, søge indad, genopdage små glæder og sætte grænser, der skal trænes igen og igen og derfor kalder hun modellen som sneglespiralen. Sneglen som metafor for de resurser som klienten kan bruge til at komme ud af stresstilstanden og imødegå stress i fremtiden. Jeg har oplevet kurset som meget berigende i en hverdag, hvor jeg dagligt møder patienter med stress og depression. Som en kursist beskrev, er det tæppe som vores patienters/klienters problemstillinger er vævet af: stress, angst og depression. Kurset gav mig endnu flere værktøjer i hånden til at arbejde med mine patienter på en individualiserende, nuanceret og respekterende måde. Der fremkom tydeligt, at man i den moderne hypnoseterapi

28 også benytter sig af kognitive elementer for at øge effekten, uden at man udtynder hypnoseterapiens grundprincipper. Trods tæt pakket program, oplevedes kurset ikke som anstrengende, da den katedrale undervisning blev afbrud af plenumspørgsmål, diskussioner og dialoger samt regelmæssige træningsseancer, hvor det lærte kunne fordybes. I pauserne skete der en stor erfaringsudveksling kursisterne imellem, men også med underviser og samtidig nød vi de gode rammer hotellet bød ind med. Om brug af visualisering i klinisk psykologpraksis Af privatpraktiserende psykolog Annette Morsing Det mørke rum og papiret der er revet midt over Disse to korte beskrivelser af samtaler med Bodil og Maria fra min private psykologpraksis viser, hvordan man uden induktion kan arbejde med klientens metaforer som et afgrænset element i psykologbehandlingen. Det fælles for Bodil og Maria er, at de begge oplever sig følelsesmæssigt fastlåst pga en begivenhed der er indtruffet få dage før de opsøger mig og beder om en akut tid. I samtalen med både Bodil og Maria vælger jeg at arbejde med de metaforer, klienten bringer ind i rummet. Arbejdet med metaforer sker i form af visualisering, hvor jeg guider klienten og hele tiden er i dialog med klienten. Klientens tilbagemelding på sine indre forestillinger samt mine spørgsmål er i kombination med mine egne tanker og følelser hele tiden min inspiration til næste skridt i visualiseringen. Skal det lykkes, må jeg være 100% nærværende og indlevende i klientens univers for at kunne

29 guide på en åbnende og styrkende måde. Med andre ord: den intervention, jeg vælger kan ikke planlægges på forhånd. Jeg træder dermed ud i det åbne landskab uden at vide, hvor vejen fører hen eller hvor den ender. Jeg har efterhånden stor erfaring som hypnoterapeut og har tillid til processen og klientens ressourcer samt mine min kreative evne til at improvisere undervejs. Begge klienter har givet tilladelse til at beskrivelserne af deres behandling publiceres. Bjørnen vågner Bodil på 18 år har de sidste 4 måneder været i behandling for et stort indre kaos i form af stærk vrede, sorg og angst. Forældrenes skilsmisse for år tilbage var meget traumatisk for Bodil, og hendes mor har de sidste par år været meget syg af kræft. Hun havde op til behandlingens start problemer med voldsomme anfald af vrede hvor hun kastede op og i afmagt ødelagde ting og gjorde skade på sig selv. Behandlingerne har hjulpet hende til en følelse af større indre balance og ro og hun har besluttet sig for en uddannelse. Hun kan nu skelne mellem sine følelser og give udtryk for dem på en langt mere konstruktiv og hjælpsom måde. Bodil kontakter mig for at få en akut tid. Hun har været involveret i et biluheld og slået ryggen så alvorligt, at hun sandsynligvis ikke kan starte på sin uddannelse som planlagt. Desuden er hendes farmor lige død. Hun føler sig passiv og siger, at hun ikke kan tage sig sammen til at KOMME I GANG og at hun har MISTET MODET på fremtiden. På et tidspunkt i samtalen siger hun: det er som om jeg er i et helt mørkt rum og slet ikke kan se lys nogen steder. Fra de tidligere samtaler ved jeg, at hun har en usædvanlig god og stærk visualiseringsvene, så jeg spørger hende om hun kan SE lyset. Det kan hun. Jeg vælger at bruge Bodils metafor som udgangspunkt for en mulig

30 forandring. Jeg beder hende lukke øjnene og tage et par dybe åndedrag og glide ind i en afslappet tilstand. Her er beskrivelsen af hvad der skete i ca min i midten af samtalen, som i alt varede 45 min. Jeg er hele tiden i dialog med hende under visualiseringen. T: terapeut, B: Bodil T: oplev at du er i rummet og fortæl mig hvad du ser. B: der er helt mørkt. Men langt langt væk kan jeg se lys. Men det er alt for langt væk og jeg kan ikke komme derhen T: vil du gerne hen til lyset? B: ja, rigtig gerne. Men der er alt for langt. T: nu er det jo heldigvis sådan at i den indre verden kan alt lade sig gøre lige som i eventyrerne. Måske får du vinger på, måske får du en hånd i ryggen af én der kan hjælpe dig i den retning du gerne vil måske er der en helt anden måde at bevæge sig derhen.. tættere på mod lyset B: der står en mand halvvejs henne. Han siger til mig at jeg selv skal komme hen til ham, så hjælper han mig resten af vejen. T: Kan du lide ham? ( B Nikker).er det ok for dig at bevæge dig hen mod manden? B: Ja. han er stor og stærk og ser kærlig ud. T: oplev at du bevæger dig hen mod manden. Jeg ved ikke hvordan. men det ved jeg, at du ved. Brug al den tid på det der skal til. Bare lad det ske af sig selv tættere på.hen til.. B: der er en hånd der skubber mig i ryggen.. Nu er jeg hos manden. Han rækker hånden ud og tager min Han siger jeg skal gå med ham hen i lyset T: Det er dig der bestemmer.. vil du med ham? (Bodil nikker) T: ok. Oplev at I bevæger jer sammen mod lyset. Bare lad det ske af sig selv..lad ham hjælpe.og lad det tage den tid sådan noget tager (pause). På et tidspunkt er I der hvor det er lige før I kan træde ud af mørket og ind i lyset. Giv mig et nik når I er der. (B nikker). Har du

31 lyst til at træde ind i lyset? (B nikker). Ok. Hvad med manden.. skal han blive eller skal han med? B: han skal da med! T: gør dig parat til at træde ud af mørket og ind i lyset. Giv mig et nik når du er i lyset..( pause til Bodil nikker). Fortæl mig hvad du oplever.. B: det er som en græsmark. Vi ligger bare og kigger op i himlen. Der sker ikke noget, jeg er tom, stille og ligger bare. Det er dejligt. T: måske er det lige som med en bjørn, der lige er vågnet fra sin søvn i den mørke vinterhule. Når den træder ud i lyset skal den lige komme sig lidt, strække sig, nusse pelsen og kigge sig omkring for at orientere sig om hvor den egentlig er. Den bruger tid på at vågne komme til sig selv.efter et stykke tid opdager den at den er både tørstig og sulten og så bliver den mere aktiv og begynder at bevæge sig rundt. Den går rundt og FÅR MODET tilbage (gentages flere gang). Når den er parat til det, skal den i gang med at gøre det som bjørne gør, nemlig finde vand, mad og sikkerhed. Og endnu senere skal den finde et sted, hvor den kan have sine unger. Der er så meget at gøre for en bjørn hver dag. Den bliver mere og mere AKTIV og KOMMER i GANG med at gøre det som bjørne skal gøre, alt det der er vigtigt for bjørne hver eneste dag (gentagne suggestioner om at vågne op og komme i gang, hvor jeg gradvis involverer Bodil mere i historien, så det ender med at blive til historien om at, det er Bodil der lige skal ligge lidt på græsmarken og komme sig og få MODET tilbage og at hun på et tidspunkt er klar til at KOMME I GANG med det, der er vigtigt at gøre hver eneste dag rydde op, gå i skole, sørge for at få mad, betale regninger etc. Efter historien spørger jeg Bodil, hvad hun oplever nu. B: jeg har rejst mig op og sagt til manden, at nu skal jeg videre og I GANG T: hvad siger han til det? B: han synes det er en rigtig god idé

32 T:(future pacing) oplev at du går videre og ser dig selv gøre det der er vigtigt KOMMER I GANG (jeg foreslår forskellige praktiske aktiviteter fra hendes hverdag). Mærk hvordan MODET på fremtiden blive stærkere..vokser sig stærkere.mere og mere MOD (jeg beder hende til sidst forberede sig på at vende tilbage til rummet ved at tage et par dybe åndedrag og åbne øjnene). Afrunding af konsultationen: Bodil føler sig stærkt lettet og ser lyst på den nærmeste fremtid. Hun har en rigtig god fornemmelse af RO i kroppen og har lyst til at gå hjem og rydde op. Hun slutter med at sige det skal jo nok gå. Tilbagemelding 10 dage efter: Bodil siger: Jeg følte mig helt forvandlet bagefter, og det gjorde en kæmpe forskel. Jeg havde overskud og energi og gik hjem og gjorde hele huset rent. Jeg var glad i flere dage. Et stykke papir med øjne.. Maria er 27 år og har gennem 1½ år været i behandling for svær depression med psykotiske gennembrud. Hun har en meget stærk evne til dissociation som har givet hende store problemer. Bla har hun i dissocieret tilstand skuret lister i badeværelset og luget have i timevis. Hun kan falde i staver over flammen i et stearinlys og forsvinde i oplevelsen og lukke alt omkring sig ude. I behandlingen har hun bla lært at reorientere sig fra den dissocierede tilstand til en almindelig bevidsthedstilstand med stor succes, og hun har fået dæmpet sin trang til rengøring og orden. Hun oplevede at livet begyndte at fungere igen, og fik positive meldinger om sine 2 børns trivsel fra institutionerne. Hendes parforhold kom i balance og hun skal snart i gang med revalidering. Hun beder om en akut tid hos mig, da en samtale med hendes egen læge har slået hende fuldstændig ud af kurs. Alt er kaos for hende og hun oplever sig tættere på psykosen end hun længe har været og tør ikke være alene med sine børn. Hun bliver med egne ord bombarderet af billeder og tankestykker og har igen trang til at tage bilen og køre sin vej

33 I samtalen taler vi bla om hvad fornuften siger og hvad følelserne mærker i relation til det, der skete i samtalen med lægen. På et tidspunkt siger Maria: det føles fuldstændig som om jeg er et stykke papir, der er revet midt over. Vi snakker videre, men jeg kan ikke slippe papir-metaforen og vælger at gribe denne enestående mulighed for åbning og forandring. Her er beskrivelsen af hvad der skete i ca 20 min i midten af samtalen, som i alt varede 45 min. Jeg er hele tiden i tæt dialog med Maria under visualiseringen. T: terapeut, A: Maria T: jeg vil meget gerne høre lidt mere om papiret der er revet midt over (jeg beder hende lukke øjnene og tage et par dybe indåndinger og glide ind i en afslappet tilstand). Kan du SE papiret? A: ja, helt tydeligt. Det ene er blåt, det andet er hvidt. Følelserne er det blå og fornuften er det hvide papir. Jeg står med det hvide i venstre hånd, det blå ligger på jorden og jeg kan ikke nå det. T: vil du gerne kunne nå det? Have fat i det? A: nej, jeg gider ikke have det. Det skal væk. Det er træls.. T:det er helt i orden. Måske kunne en anden tage sig af papiret, for jeg tænker at det måske har brug for hjælp. Det er jo et ganske særligt stykke papir med en masse forskellige følelser. Det er såret og bange, meget bange. Og sikkert også vred. Vil det være ok for dig at en anden tog sig af papiret, drog omsorg for det? A: nu kommer der en ung pige og samler det op og holder det i sin venstre hånd. Nu kan det aldrig komme til at hænge sammen med det hvide, for vi har begge to papiret i venstre hånd. Det er umuligt. T: det er fint som det er lige nu. Se hvordan pigen med bløde, milde hænder tager på papiret, måske stryger hun det let så det kan mærke hendes omsorg for det A: nu vil jeg have det papir. Det irriterer mig at hun tager på mig papir..hun skal ikke ae mit papir. Det er mit. Det