Strategiplan Miljø- og Energiplanlægning

Transkript

1 Strategiplan Miljø- og Energiplanlægning

2 Udgiver: Aalborg Forsyning Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Udgivelse: Sagsnr.: Dok.nr.:

3 1 Indledning Strategiplanen omfatter Miljø- og Energiplanlægning der blev etableret den 1. december Afdelingen løser en række planlægningsopgaver og omfatter desuden Center for Grøn omstilling. I 2015 blev de 11 nordjyske kommuner enige om at etablere Nordjyllands Beredskab I/S med virkning fra I forbindelse hermed forblev en række myndighedsopgaver på beredskabsområdet i kommunen, bl.a. beredskabsplanlægning der fra midt i 2015 har været en del af Miljø- og Energiplanlægning. Planlægningsopgaverne omfatter ud over beredskabsplanlægning - Bæredygtighedsstrategien, der udgør den overordnede ramme for en række af de planer, der udarbejdes i afdelingen. Det drejer sig om affaldsplan, energi-/varmeplan, spildevandsplan, vandforsyningsplan og indsatsplaner samt vandplan og klassificering af vandløb. Desuden har Miljø- og Energiplanlægning til opgave at koordinere en række tværgående projekter og sager i forvaltningen. Det drejer sig blandt andet om koordinering i forhold til kommune- og lokalplanlægning, koordinering af høringssvar der vedrører flere af forvaltningens afdelinger samt projektledelse på tværgående projekter. Center for Grøn Omstilling er Aalborg Kommunes platform for alle de projekter, som arbejder målrettet med bæredygtighed og understøtter bæredygtigheds- og klimaindsatsen i Aalborg Kommune. Fælles for alle projekterne er partnerskaber med fx borgere, industrien, detailhandlen og uddannelsesinstitutioner. Aalborg Kommune skal opleves som en samarbejdspartner i at sikre en grøn omstilling og spille en koordinerende rolle i forhold til interne såvel eksterne aktiviteter. I Center for Grøn Omstilling findes projekter som Aalborg Bæredygtighedsfestival, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Grøn Agent og Grønne Butikker, som netop sikrer involvering af både interne og eksterne partnere i den grønne omstillingsdagsorden. I Miljø- og Energiplanlægning blev der i 2015 udarbejdet mission, vision og værdigrundlag med baggrund i Miljø- og Energiforvaltningens mission, vision og værdigrundlag jf. senere i strategiplanen. 2 Mission Overordnet mission for Miljø- og Energiforvaltningen Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer. Mission for Miljø- og Energiplanlægning Vi helhedsplanlægger og fremmer en bæredygtig udvikling 3

4 3 Vision Overordnet vision for Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg for fremtiden Vi fremmer miljøbevidst og bæredygtig adfærd som grundlag for grøn omstilling Vi skaber helhedsløsninger, der opfylder samfundets behov for fornyelse, tryghed og sikker drift Vi sikrer, at ansvar, kompetencer og opgaver går hånd i hånd så vi trives og føler medejerskab Vision for Miljø- og Energiplanlægning Vi står i spidsen for en omstilling til et mere bæredygtigt samfund, det gør vi ved at: prioritere helhedsorienterede løsninger fremme og inspirere til miljøbevidst og bæredygtig adfærd hos borgere, erhverv og kunder styrke samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere være en fælles afdeling, der arbejder på tværs og bruger hinandens kompetencer, så afdelingen og forvaltningen fungerer som en helhed sikre, at medarbejderne er engagerede, trives, udvikles og udfordres 4 Værdier Overordnede værdier for Miljø- og Energiforvaltningen Vi gør, hvad vi siger og siger, hvad vi gør. Tillid 1. Vi stoler på hinanden og har frihed under ansvar. Respekt 2. Vi møder omverdenen og hinanden med indsigt og gør en positiv forskel. Faglighed 3. Vores opgaveløsning er baseret på høj faglighed og kvalitet. Samarbejde 4. Vi hjælper hinanden og har fælles ansvar for fælles opgaver. Udvikling 5. Vi er nyskabende, omstillingsparate og proaktive. Værdier for Miljø- og Energiplanlægning Vi gør, hvad vi siger, og siger hvad vi gør Respekt 6. Vi møder hinanden og omverdenen med tillid, respekt og indsigt 4

5 Faglighed 7. Vi er på forkant og har en høj faglighed i vores opgaveløsning Samarbejde 8. Vi hjælper hinanden og har fælles ansvar for fælles opgave Udvikling 9. Vi er nysgerrige, nyskabende og gør en forskel 5 Politiske og lovgivningsmæssige temaer, der kan få indflydelse på budgettet samt strategiske overvejelser. Aalborg Kommune skal vedtage indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de områder, som staten har udpeget til indsatsområder inden udgangen af Kommunerne får særskilte midler til denne opgave, og der skal redegøres for, at pengene bruges på denne opgave. Folketinget har besluttet, at indsatsplanopgaven videreføres i reduceret omfang til og med Det forventes, at kommunerne får ca. ¼ af, hvad de får i dag i perioden Med baggrund i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i OSD 1435, Aalborg Sydøst, er der gennemført en forundersøgelse vedrørende jordfordeling i området. Forundersøgelsen er afrapporteret med anbefalinger til den videre proces herunder en vurdering af, hvor en jordfordeling kan være en mulig løsning og forudsætninger herfor. I 2016 bliver det besluttet i hvilket omfang, der skal igangsættes en egentlig jordfordeling, og om der i B2017 skal afsættes midler til at opkøbe jord eller hele ejendomme til brug for jordfordelingsprocessen. Hvis jordfordeling i Aalborg Sydøst viser sig at være en løsning til gennemførelse af indsatsplanerne, som kan afbøde nogle af ulemperne for de berørte lodsejere, bør der afsættes midler til også at gennemføre jordfordeling med baggrund i øvrige kommende indsatsplaner. Naturstyrelsen har anmodet kommunerne om en opgørelse af kommunens ressourceforbrug til indsatsplanlægningen. Dette har baggrund i, at Miljøministeriet og KL har aftalt, at udgiften til kommunernes indsatsplanlægning mv. for hele perioden skal opgøres i foråret 2016 med henblik på en eventuel efterregulering i forhold til kommunernes faktiske ressourceforbrug. Det kan således få indflydelse på de midler, kommunerne får til indsatsplanlægning. Staten er i fuld gang med at implementere aftalen om Fødevare og landbrugspakke. Alt tyder på, at det indebærer en grundlæggende ændring af de forudsætninger, der har ligget til grund for Aalborg Kommunes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, idet de generelle gødningsnormer hæves. Der kan således blive behov for at revurdere beskyttelsesbehovet i indsatsplanen. Vandsektorloven er blevet revideret. For de kommunale myndigheder betyder det bl.a., at der er ændrede krav til indholdet i Spildevandsplanen, og der er ændrede krav til de kommunale mål, som vandselskaberne kan få tillæg til i deres indtægtsramme. Samtidig 5

6 er reglerne ændret, så det er muligt for en kommune at drive en vandforsyning i en periode, hvis en almen forsyning ikke længere ønsker at drive vandforsyning. Energistrategi for Aalborg Kommune 2030 blev udarbejdet i Siden har en række forudsætninger ændret sig. Senest har Aalborg Kommunes køb af Nordjyllandsværket, etablering af Råd for Grøn Energi og Aalborg Varmes arbejde med forsyningskatalog for det centrale kraftvarmeområde aktualiseret behovet for en opdatering af energistrategien og dermed grundlaget for Aalborg Kommune energi- og varmeplanlægning, energiselskabernes planlægning for den fremtidige forsyning, så Aalborg fortsat kan medvirke til at forebygge de globale klimaforandringer og leve op til det langsigtede mål om et fossilfrit Aalborg. Center for Grøn Omstilling har i dets 2 års levetid opnået en lang række resultater. Bæredygtighedsfestivallen bliver ved med at udvikle sig både med hensyn til antal deltagere og antal arrangementer. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling udvikler sig til en regionalt nordjysk partnerskab mellem kommunerne og erhvervslivet, og NBE-Byg er løbet i gang med stor tilslutning fra byggeriets parter. Den Grønne Agent indgår i en lang række bæredygtighedsprojekter sammen med samråd, boligforeninger og borgergrupper og bliver til stadighed inviteret med i nye projekter. Der kommer stadig flere butikker i detailhandlen, som tilslutter sig som Grøn Butik. For at fastholde Center for Grøn Omstillings centrale position i den grønne omstilling i Aalborg Kommune, er det vigtigt, at centeret fortsat udvikles, og at igangværende projekter styrkes, og at nye projekter udvikles bl.a. med cirkulær økonomi som et centralt og fælles tema. Centeret søges styrket ved en målrettet fundraising indsats i EU s programmer og nationale og private fonde og gennem en øget kommunikationsindsats for at synliggøre Center for Grøn Omstilling, som et tilbud om samarbejde om grøn omstilling over for borgere, virksomheder og organisationer i Aalborg Kommune. I Klimastrategien er identificeret 6 fokusområder, hvor der skal kortlægges med detaljerede analyser af oversvømmelsesrisiko og udarbejdes handlingsplaner. Handlingsplanerne skal indgå i en risikostyringsplan for kommunen. For eksisterende byområder, naturområder, landbrug m.v. skal risikostyringsplanen fastlægge, hvordan klimatilpasning og klimasikring gennemføres, hvor beredskabet, nabokommuner, landbruget og andre interessenter inddrages. Risikostyringsplanen vil være supplement til Klimatilpasningsplanen og skal kombineres med helhedsplaner for vandløbsoplande og byudviklingsprojekter. Hidtil er det Beredskabscentret, der, på kommunens vegne, har stået for opgaverne vedrørende brandhanerne. Fra 1. januar 2016 forbliver opgaven i kommunen. I forbindelse med den risikobaserede dimensionering skal Nordjyllands Beredskab lave en plan for den fremtidige struktur for vand til brandslukningsformål. Det forventes, at der medio 2016 er en plan for, hvilke brandhaner, der skal indgå i det fremtidige beredskab, og hvilke der kan nedlægges. Hvis brandhaner skal nedlægges, vurderes det at koste ca. 30. mio. kr. 6

7 Som supplement til Nordjyllands Beredskabs kommende vandforsyningsstrategi bør Aalborg Kommune udarbejde en plan for, hvad der skal ske med de brandhaner, der skal nedlægges. Heri indgår drøftelser med de almene vandværker om, hvilke brandhaner vandværkerne fortsat ønsker at beholde på ledningsnettet for selv at kunne skylle ledninger rene, samt hvordan sløjfning af brandhaner kan koordineres med vandværkernes ledningsrenovering. Gennemførelse af en sådan plan kan ikke ske inden for det nuværende budget. 6 Planlægning For det enkelte myndighedsområde gives der i det følgende status for Udviklingen for beskrives. Desuden beskrives effekterne ved yderligere tilførsel af midler for de områder, hvor det er relevant. 6.1 Bæredygtighedsstrategi Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi , blev vedtaget i Aalborg Byråd i marts Strategien indeholder de visioner og strategier, som Byrådet vil arbejde med for at fremme en natur- og miljømæssig bæredygtig omstilling til gavn for kommunens borgere, erhvervsliv og miljø. Strategien sætter rammerne for kommunens øvrige planlægning og myndighedsbehandling på miljø og naturområdet. Strategien gennemføres i samspil med kommuneplanen og implementeres primært via kommunens eksisterende sektor- og handlingsplaner. Strategiens indsats på miljø-, natur- og klimaområdet skal sikre, at der samtidig skabes økonomisk grøn vækst og social udvikling i kommunen, bl.a. inden for uddannelse, beskæftigelse og sundhedsfremme. Bæredygtighedsstrategien omfatter alle kommunens fagforvaltninger. Miljø- og Energiforvaltningen arbejder i lighed med de øvrige forvaltninger løbende på at implementere Bæredygtighedsstrategiens visioner og strategier. Forvaltningen er projektansvarlig for, at mange af de strategiske fokusområder gennemføres og indgår som samarbejdspartner i andre fokusområder. Jf. planloven skal der hvert 4. år udarbejdes en ny Bæredygtighedsstrategi. Et udkast til ny Bæredygtighedsstrategi forventes forelagt byrådet i foråret Kommunens Bæredygtighedsstrategier, der tager sit afsæt i Aalborg Commitments, og indeholder visioner, strategier og strategiske fokusområder inden for en bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Udkastet til Bæredygtighedsstrategi indeholder følgende 7 temaer: Borgerne og det gode liv, vækst og grøn omstilling, byudvikling og mobilitet, bebyggelser, forsyning, miljø og klima og landskaber 7

8 Aalborg Kommunes Klimastrategi udgår som selvstændig strategi, og strategiens langsigtede mål og indsatser vil blive indarbejdet i Bæredygtighedsstrategi Klimastrategiens klimatilpasningsdel er blevet indarbejdet i Kommuneplanen (Klimatilpasningsplan) og forventes at ville blive suppleret af en kommende klimarisikostyringsplan. 6.3 Energiplanlægning Varmeplaner mv. Formålet med kommunens varmeplanlægning er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Kommunens varmeplanlægning sker i henhold til Varmeforsyningsloven i form af godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder for større ændringer i eksisterende anlæg, ændring af områdeafgrænsning mellem forsyningsarter mv. Derudover kan kommunerne pålægge ejendomme tilslutningspligt til de kollektive varmeløsninger samt forbyde visse opvarmningsformer i nærmere afgrænsede områder. Der imødeses de kommende år et stigende antal projektforslag fra varmeforsyningsselskaberne som led i realiseringen af den opdaterede varmeplanlægning for Aalborg Kommune - Varmeplan Aalborg Energistrategi Energistrategi for Aalborg Kommune frem til blev godkendt af Aalborg Byråd den 28. marts Energistrategi 2030 tager udgangspunkt i Energivision for Aalborg Kommune 2050, som er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet. Både energivisionen og energistrategien bygger på en langsigtet vision om, at Aalborg Kommune skal være uafhængig af fossile brændsler i Formålet med Energivision 2050 og Energistrategi 2030 er at skabe et langsigtet grundlag for energi- og varmeplanlægningen i Aalborg Kommune og en planlægning, der fremadrettet skal være med til at sikre et bæredygtigt og omkostningseffektivt energisystem med en forsvarlig forsyningssikkerhed. Energivision 2050 og Energistrategi 2030, der skitserer mulige udviklingsspor frem mod en fossilfri energiforsyning, danner således grundlag for de kommende års energi- og varmeplanlægning for Aalborg Kommune. I forbindelse med Aalborg Kommunes køb af Nordjyllandsværket blev det blandt andet besluttet, at der inden udgangen af 2016 skal udarbejdes en kort- og langsigtet strategi for, hvordan varmeproduktionen i Aalborg Varmes forsyningsområde kan blive fossilfri. Som baggrund herfor skal der udarbejdes et Forsyningskatalog, der viser mulige teknologiske løsninger. Det blev ligeledes besluttet at nedsætte et Råd for Grøn Energi, der 8

9 skal fungere som dialogforum i forhold til at få fastlagt strategien for, hvordan varmeproduktionen i Aalborg Varmes forsyningsområde kan blive fossilfri. Det er vigtigt, at der i forbindelse med dette arbejde sker en helhedstænkning i forhold til den overordnede energiplanlægning og det samlede energisystem i Aalborg, ligesom det er vigtigt, at strategien for fossilfri varmeproduktion i Aalborg Varmes forsyningsområde bliver afstemt i forhold til den samlede energistrategi for Aalborg Kommune. Det skal ligeledes påses, at de forslag til teknologiske løsninger, der indgår i strategien for fossilfri varmeproduktion i Aalborg Varmes forsyningsområde udviser positiv selskabs- og samfundsøkonomi og er miljømæssigt bæredygtige. Aalborg Kommune tilsluttede sig i 2014 EU s borgmesterpagt (Covenent of Mayors), som er en opfordring til lokale myndigheder om at fastsætte mere ambitiøse målsætninger for reduktion af udledning af drivhusgasser end EU s egen målsætning om 20 % reduktion i Byrådet har forpligtet sig til, at Aalborg Kommune (geografisk og for alle sektorer) skal reducere udledningen af drivhusgasser med 40 % i 2020 sammenlignet med 1990 under forudsætning af, at nationale virkemidler sikrer en reduktion af transportsektorens CO 2-udledning. I forbindelse med borgmesterpagten skal der hvert 4. år fremlægges et klimaregnskab og en handlingsplan første gang i En forudsætning herfor er, at der udarbejdes en energibalance for 2016 i 2017 og for 2020 i På baggrund af ovennævnte har Miljø- og Energiplanlægning et ønske om, at der i kommunes budget i 2018 afsættes midler til udarbejdelse af en ny energistrategi/-plan for Aalborg Kommune frem til Varmeplan Aalborg 2030 Den eksisterende varmeplanlægning i Aalborg Kommune er under revision. Aalborg Kommunes Klimastrategi og Energistrategi danner baggrund for Varmeplan Aalborg 2030 ikke mindst med hensyn til de mål, der er opstillet i strategierne om bl.a. energibesparelser og udfasningen af fossile brændsler. Revisionen foregår i 4 faser: Fase 1: Afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde - Færdiggjort Fase 2: Afgrænsning af øvrige kollektivt forsynede områder samt afdækning af lokale VE-ressourcer i kommunen og muligheden for at udnytte disse i energiforsyningen. Udarbejdes i Fase 3: Afdækning af muligheder i områder uden for kollektivt forsynede områder. Udarbejdes Fase 4: Myndighedsbehandling og opfølgende indsats herunder bl.a. sammenfatning og præsentation af Varmeplan Udarbejdes i De kollektive varmeforsyningsselskaber, varmeleverandører og øvrige interessenter i kommunen inddrages løbende i arbejdet med revision og opdatering af varmeplanlægningen. 9

10 Med den nuværende varmeforsyningslov vil en revideret varmeplan for Aalborg Kommune ikke have retsvirkning over for borgerne, men alene være vejledende. Varmeplan Aalborg 2030 vil dog udgøre et godt værktøj for kommunen til dels at skabe overblik over den hidtidige og gældende planlægning dels at prioritere nye projekter. Ny regulering af fjernvarmesektoren Der blev den 7. april 2016 indgået en politisk aftale om regulering af fjernvarmesektoren. Aftalen vil medføre en ændring/tilretning af lovgivningen på varmeområdet. Den ændrede lovgivning kan få indflydelse på kommunens varmeplanlægning. 6.4 Vandforsyningsplanlægning Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan er vedtaget af Byrådet den 7. oktober Målsætningerne er: at sikre, at alle borgere i kommunen såvel i by som på land har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. at sikre, at forsyningen af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand, og at vandspild begrænses mest muligt. Byrådet har besluttet, at vandforsyningsplanen revideres hvert 4. år. Revisionen påbegyndes i 2016 med henblik på vedtagelse i efteråret Som følge af at Byrådet den 25. april 2016 har besluttet, at ikke-forbrugte midler i 2015 vedrørende indsatsplanlægning skal overføres til 2017, er det nødvendigt at omprioritere nogle planlægningsopgaver med henblik på, at indsatsplanerne kan vedtages inden udgangen af Det betyder, at revisionen af vandforsyningsplanen skubbes, så vandforsyningsplanen først kan vedtages i Igangværende projekter med baggrund i Vandforsyningsplan fremgår af efterfølgende skema: Opgave i Vandforsyningsplan Status 2016 Projektområde Lundby Projektet startes i 2017 Miljø- og Energiplanlægning skal udarbejde en plan for, hvordan ejendomme med dårlig vandkvalitet i Lundby projektområde får rent drikkevand. Gennemføres i perioden Forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse Øster Enge Vandværk Øster Enge Vandværk Der er indgået en aftale mellem VSK og Miljø- og Energiplanlægning skal i samarbejde med Øster Enge vandværk finde en løsning for, hvordan vandværket både får forsyningssikkerhed og bidrager til at sikre den fremtidige grundvandsressource. Gennemføres i løbet af Forsyningssikkerhed Nibe Vandsamarbejdet skal etableres og en Samarbejdet er under etablering. Der er nedsat en vandværksgruppe. De sidste 10

11 vandværksgruppe skal nedsættes. Forsyningssikkerhed Hals Enkelte vandværker i Hals mangler forsyningssikkerhed der skal derfor gennemføres en sammenkobling af tre vandværker med henblik på nødforsyning. vandværker forventes tilsluttet i 2016, om nødvendigt via påbud De sidste forbindelsesledninger er under projektering og anlæggelse. Desuden skal der arbejdes videre med baggrund i Vandforsyningsplanens ressourceopgørelse, så der i alle områder i Aalborg Kommune kan indvindes drikkevand fra grundvandsressourcer, som det er muligt at beskytte mod forurening. 6.5 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplanerne har til formål at sikre, at forsyningen med drikkevand i Aalborg Kommune fortsat kan ske på et grundlag af rent og urenset grundvand. Indsatsplanerne skal supplere den generelle beskyttelse af grundvandet, der hvor der er et ekstra behov. Der skal vedtages indsatsplaner for de områder, Staten har udpeget som indsatsområder IO inden udgangen af Aalborg Kommune vedtager indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for alle Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) samt indvindingsoplande til vandværker, der er bæredygtige på sigt, med baggrund i Aalborg Kommunes vandforsyningsplan. Aalborg Kommune har modtaget kortlægning for alle OSD. Ifølge bekendtgørelsen om indsatsplaner udarbejder kommunen senest 1 år efter, at den detaljerede kortlægning er afsluttet et udkast til beskrivelse af de foranstaltninger rettet mod den enkelte ejer, der foreslås gennemført for at afhjælpe forurening af grundvandsressourcen. Aalborg Kommune lever ikke op til denne frist. 11

12 Område Status Tidsplan OSD 1432 Aalborg Sydvest Delindsatsplan vedtaget i Indsatsplan for hele området under udarbejdelse. OSD 1435 Aalborg Sydøst Delindsatsplan vedtaget i 2004/ tillæg i Indsatsplan vedtaget i OSD 1429 og 1442 Nibe Kortlægning modtaget Indsatsplan skal udarbejdes og vedtages. OSD 1452 Kongerslev Kortlægning modtaget Indsatsplan skal udarbejdes og vedtages. OSD 1469 Hals Indsatsplan vedtaget i Delindsatsplan Vester Hassing Vandværk vedtaget i Indsatplan under revision på grund af nye udpegninger fra Staten. OSD 1472 Vadum Indsatplan vedtaget i 2006 og forventes ikke revideret. 12

13 OSD 1475 Hammer Bakker og Tylstrup Indsatsplan vedtaget i Delindsatsplan Hammer Bakker Vandselskab vedtaget i Indsatsplan Tylstrup vedtaget i Indsatsplanen skal revideres på grund af nye udpegninger fra Staten. OSD 1476 Hvorup Indsatsplan vedtaget i Indsatsplanen skal revideres på grund af nye udpegninger fra Staten Jordfordeling Jordfordeling er et værktøj til at mindske generne for de lodsejere, der bliver berørt af indsatsplanerne. Selve jordfordelingsprocessen betales af kommunen, mens de berørte vandværker betaler erstatning for værdiforringelse ved tinglysning af dyrkningsdeklarationer. Aalborg Byråd har afsat midler til jordfordelingsprocessen i Aalborg Sydøst og Tylstrup. Der er gennemført en ejendomsmæssig forundersøgelse i Aalborg Sydøst, som viser, at der vil være behov for, at Aalborg Kommune afsætter midler til opkøb af ejendomme, hvis jordfordelingen skal lykkes. Der bør afsættes midler til at gennemføre jordfordeling som et initiativ i de øvrige indsatsplaner, der skal vedtages. En ejendomsmæssig forundersøgelse vil kunne vise, at der kan være behov for, at kommunen er parat til at opkøbe ejendomme for at få jordfordelingen til at gå op. Vandplanerne Den primære opfølgning på vandplanerne vil ske gennem vedtagelse og opfølgning af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt ved behandling af ansøgninger om indvindingstilladelser. 6.7 Vandsamarbejde Aalborg, Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Alle vandværker i tidligere Aalborg Kommune arbejder sammen om beskyttelse af grundvandet. De fleste vandværker har frivilligt tilsluttet sig samarbejdet, mens enkelte har fået påbud om at deltage. Vandværkerne betaler et bidrag pr. m 3 solgt vand til samarbejdet. Pengene bruges til at gennemføre initiativerne i indsatsplanerne for de deltagende vandværker herunder erstatning ved aftaler om tinglysning af dyrkningsdeklarationer til grundvandsbeskyttelse. Vandsamarbejde Aalborg, Åben land En række vandværker arbejder sammen om vandforsyning i det åbne land. 13

14 6.8 Vandsamarbejde Nibe Med baggrund i Vandforsyningsplanen etableres et samarbejde mellem Vandværkerne i Nibe-området, som skal arbejde med etablering af sikkerhedsforbindelser mellem vandværkerne. Der er nedsat en vandværksgruppe. De sidste vandværker forventes at blive inddraget i samarbejdet i 2017 om nødvendigt via påbud. 6.9 Spildevandsplanlægning Den gældende spildevandsplan, Spildevandsplan , er godkendt af Aalborg Byråd den 19. maj Formålet med spildevandsplanen er at give en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. Endvidere er spildevandsplanen kommunens retlige grundlag for tilslutning af eksisterende og nye ejendomme til det offentlige kloaksystem, og den beskriver de opgaver, der udføres i regi af Aalborg Kloak A/S, det vil sige for takstfinansierede midler. Spildevandsplanmyndigheden har i samarbejde med miljømyndigheden og Aalborg Kloak A/S de seneste år været undervejs med en generel revision af Spildevandplan , idet der vurderes at være behov for en række større og mindre ændringer og ajourføringer. Arbejdet med den generelle revision af spildevandsplanen blev bl.a. initieret af de statslige vandplaner, der blev endelig vedtaget den 30. oktober 2014, og som er fulgt op af Aalborg Kommunes Vandhandleplan, som er vedtaget af Aalborg Byråd den 19. oktober Arbejdet med en generel revision af Spildevandsplan er foregået sideløbende med vedtagelsen af vandplanerne og vandhandleplanen. Det betød, at der i december 2015 var et forslag til en ny spildevandsplan, Spildevandsplan , klar til første politisk behandling. Forslaget til Spildevandsplan blev godkendt af Aalborg Byråd på byrådsmødet den 8. februar Forslaget til Spildevandsplan har efterfølgende været offentligt fremlagt i 8 uger i perioden den 24. februar 2016 til og med den 20. april Forslag til Spildevandsplan forventes klar til politisk anden behandling i byrådet midt i juni Målet med den nye spildevansplan er at: - Fastholde en betryggende spildevandshåndtering med en lav sundhedsrisiko. - Fastholde en høj forsyningssikkerhed for så vidt angår spildevandsafledningen. - Opnå et endnu bedre vandmiljø og godt badevand. - Imødegå klimaforandringernes negative effekter. - Reducere energiforbruget ved spildevandshåndteringen. Med den nye spildevandsplan er der fokus på at indarbejde indsatskravene fra de statslige vandplaner og Aalborg Kommunes Vandhandleplan, hvor der skal gennemføres konkrete tiltag overfor 35 regnbetingede udløb i tilknytning til overløb fra fælleskloakerede områder, samt ske en forbedret spildevandsrensning i 20 udpegede områder i det åbne land. Der er ligeledes med denne spildevandsplan fokus på klimatilpasning og bæredygtighed, der bl.a. realiseres ved den fortsatte udmøntning af Aalborg Kommunes separatkloakeringsstrategi, hvor alle fælleskloakerede områder i kommunen skal være separatkloakeret inden år

15 Spildevandsplan lægger op til en række større opgaver, der skal gennemføres i planperioden herunder nedenstående informationskampagner. - Informationskampagne i forhold til fællesprivate kloakanlæg, hvor grundejere, der indgår i et fællesprivat kloakanlæg, skal oplyses om pligter og rettigheder. - Informationskampagne med henblik på at minimere tilledningen af miljøfarlige stoffer til det separate regnvandssystem fra eksempelvis bilvask. - Informationskampagne med henblik på at oplyse om mulighederne for at bidrage til et klimamæssigt velfungerende kloaksystem ved at håndtere regnvand lokalt. Af andre større væsentlige opgaver er udarbejdelsen af helhedsplaner for vandløbsoplande, undersøge mulige spildevandsløsninger for kolonihaveområderne samt udføre forundersøgelser i tre sommerhusområder med henblik på forbedring af forholdene for afledning af spildevand. Som følge af at Byrådet den 25. april 2016 har besluttet, at ikke-forbrugte midler i 2015 vedrørende indsatsplanlægning skal overføres til 2017, er det nødvendigt at omprioritere nogle planlægningsopgaver med henblik på, at indsatsplanerne kan vedtages inden udgangen af På spildevandsområdet vil det betyde, at igangsætning af nogle af de større opgaver udskydes til Den næste generelle revision af spildevandsplanen forventes gennemført omkring år Spildevandskloakering af sommerhusområdet Hals-Hou Aalborg Kommunes Miljø- og Energiudvalg godkendte på mødet den 3. februar 2016 forslag til ændring af spildevandsplanen for at tilvejebringe det fornødne ekspropriationsgrundlag for den sidste del af spildevandskloakeringen af sommerhusområdet Hals- Hou, etape 8, 9 og 10. Forslaget har været offentligt fremlagt i perioden den 10. februar 2016 til og med den 6. april Spildevandsplanændringen forventes endeligt godkendt i foråret Dermed er den sidste ændring af spildevandsplanen i forhold spildevandskloakeringen af ca sommerhuse i Hals-Hou-området gennemført. Spildevandskloakeringen forventes gennemført senest ved udgangen af Den udmeldte tidsplan forventes dermed overholdet Affaldsplanlægning Der er meget fokus på affaldsområdet for tiden. Affald er en værdifuld ressource, som skal blive i kredsløbet så længe som muligt. En af fremtidens store udfordringer bliver at udnytte de begrænsede ressourcer bedre. Kommunerne skal udarbejde en ny affaldsplan minimum hvert sjette år. Aalborg Kommunes gældende affaldsplan "Aalborg uden affald" blev vedtaget i De væsentligste initiativer i planen er: Der skal indsamles plast, metal, minielektronik og sparepærer ved den enkelte husstand dette implementeres i efteråret 2016 ved samtlige husstande i kommunen 15

16 Der indføres 14-dages indsamling af dagrenovation i beholdere dog ugeindsamling i byområder i juni, juli og august indføres i Henteordningen for småt brændbart afskaffes træder i kraft i efteråret Der indføres henteordning for haveaffald fra boliger i byområder, hvor der bliver 14-dages afhentning af dagrenovation indføres i efteråret Bestillerordningen for viceværter er gjort permanent og kan benyttes ubegrænset af alle Informationsindsatsen øges væsentligt sker løbende. Der er generelt fokus på øget genanvendelse for at leve op til regeringens mål om 50% genanvendelse i 2022 Der åbnes mulighed for, at der kan etableres affaldskværne i specifikke geografiske områder efter konkret ansøgning og vurdering dette er gennemført i et enkelt område i Aalborg Øst. Genbrugspladsen på Sundsholmen åbnes permanent for virksomheder om formiddagen er gennemført Genbrugspladsen i Hou åbnes om søndagen hele året er gennemført Innovative affaldsløsninger, herunder fx nedgravede containere på offentlig vej i midtbyen planlægningen er i fuld gang i tæt samarbejde med en række af kommunens forskellige afdelinger. Affald til erstatning for fossile brændsler der er lavet en forsøgsordning med haveaffald som biobrændsel Skraldebiler skal efterhånden som de udskiftes køre på alternative brændsler de første fire skraldebiler på gas kommer på gaden i efteråret Sorteringsanlæg til plast og metal I efteråret 2016 står et nyt sorteringsanlæg klar på Reno-Nord til sortering af blandet plast og metal, som indsamles ved husholdningerne. Anlægget, som er det eneste af sin slags i Danmark, ejes af Aalborg, Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner, og arbejdet er blevet fulgt tæt af 8 af de 11 kommuner i Nordjylland. På landsplan er der stor interesse for anlægget, og håbet er, at flere inden længe vil benytte sorteringsanlægget. Organisering af forbrændingssektoren Nationalt I december 2010 kom en afrapportering fra en tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsområdet (embedsmandsrapporten). Rapporten lægger op til, at der skal ske en liberalisering af forbrændingsområdet, hvilket bl.a. indebærer, at forbrændingsanlæggene skal selskabsgøres og udbud af forbrændingsegnet affald. Rapportens videre skæbne er fortsat ukendt. Afhængig af hvilke elementer, der eventuelt efterfølgende vedtages, kan det, som følge af Aalborg Kommunes medejerskab af I/S Reno-Nord få stor indflydelse på den fremtidige organisering og håndtering af det forbrændingsegnede affald. Lokalt I 2014 fusionerede I/S Fælles Forbrænding, I/S Mokana og I/S Reno-Nord. Brønderslev og Rebild Kommuner deltager i fusionsproces med dele af kommunen, hhv. Dronninglundog Skørpingområdet. Den økonomiske fusion blev en realitet pr 1. januar

17 Den 31. december 2014 blev I/S Renovest, som var ejet af kommunerne Aalborg, Jammerbugt, Rebild og Vesthimmerland opløst. Der er dannet et nyt I/S, som udelukkende skal varetage nedlukningen af deponiet i Oudrup Beredskabsplanlægning Lovgrundlaget for myndighedsopgaverne i forbindelse med beredskabsplanlægning er Beredskabsloven og Lov om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Aalborg Kommunes Beredskabspolitik er godkendt i Aalborg Byråd den 13. maj 2013 og danner sammen med lovgrundlaget grundlag for kommunens beredskabsplanlægning. Byrådet har den 16. december 2013 godkendt den nuværende Plan for fortsat drift. Den var teknisk døbt til at gælde for , da det var hensigten at vedtage en ny udgave i løbet af Grundet den netop gennemførte strukturreform inden for beredskabsområdet er dette arbejde blevet udsat til , da reformen har medført mange organisatoriske ændringer, der har indflydelse på planens iværksættelse og på kompetencerammerne for stabens medlemmer og de tilknyttede medarbejdere. Den næste plan for fortsat drift forventes udarbejdet i efteråret 2016 og derefter godkendt i byrådet snarest muligt. Det er igen hensigten at fremlægge Plan for fortsat drift for det nyvalgte byråd i første halvdel af Plan for fortsat drift anvendes ved hændelser, hvor der er behov for at etablere en krisestyringsorganisation til at håndtere hændelsen. Planen har således til formål at beskrive forhold vedrørende etablering af en krisestyringsorganisation, der gør det muligt for Aalborg Kommune hurtigt og effektivt at løse sine opgaver med at opretholde serviceniveauet i kommunen. Planen består af en overordnede hovedplan, der hovedsagligt vedrører etablering og drift af kommunens krisestyringsstab (Aalborg Kommunale Krisestab (AKK)), samt delplaner for de enkelte forvaltninger i Aalborg Kommune. Plan for fortsat drift skal sikre, at kommunen fortsat kan yde den service, der politisk er vedtaget også i situationer, hvor der ikke er normale driftsbetingelser. Forhold kan opstå, så dette ikke er muligt. Her er planen det styringsværktøj, som skal sikre en stillingtagen til krisesituationen på rette niveau, såvel politisk som administrativt. Målet er herefter at kunne yde en service så tæt på det vedtagne niveau som muligt samt at få genetableret det vedtagne serviceniveau så hurtigt som muligt. Plankomplekset er godkendt af Aalborg Byråd og alle ansatte i Aalborg Kommune er forpligtet til at medvirke til planens opbygning og overholdelse som et dynamisk værktøj, der skal sikre Aalborg Kommunes borgere bedst muligt i alle situationer. Beredskabsplanlægning i Aalborg Kommune koordineres via kommunens beredskabsplanlægger, der er placeret i Miljø- og Energiplanlægning under Miljø- og Energiudvalget Brandhaner I forbindelse med den risikobaserede dimensionering skal Nordjyllands Beredskab udarbejde en plan for den fremtidige struktur for vand til brandslukningsformål. Denne 17

18 plan forventes at foreligge medio Det forventes, at ca af de nuværende ca brandhaner ikke længere skal anvendes, og dermed heller ikke serviceres. Ubenyttede brandhaner kan udgøre en risiko for forurening af de almene vandværkers ledningsnet, og der vil derfor blive udarbejdet en plan for sløjfning af disse brandhaner. Sløjfning af brandhanerne skal ske i samarbejde med de berørte almene vandværker og kommunens øvrige ledningsejere med henblik på at minimere omkostningerne. Der er foreløbigt udarbejdet en liste med ca. 250 brandhaner, der ikke længere skal indgå i beredskabet. 7 Center for Grøn Omstilling Center for Grøn Omstilling er Aalborg Kommunes platform for projekter, der via partnerskaber med borgere, industrien, detailhandlen og vidensinstitutioner, understøtter bæredygtigheds- og klimaindsatsen i hele Aalborg Kommune. Baggrund, formål og udviklingsperspektiv for centerets projekter er beskrevet i det følgende: 7.1 Grønne Butikker Baggrund Med afsæt i Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi og klimastrategi spiller de grønne butikker en vigtig rolle i forhold til at øge information og viden om energiforbrug og -besparelser samt effektive løsninger til borgere og erhvervsliv med henblik på at reducere energiforbruget og den miljømæssige påvirkning. Grøn butik har været et landsdækkende koncept, som et frivilligt tilbud til butikker, kontorer og andre servicevirksomheder. Ordningen har været tilbudt forskellige steder i landet, men bliver i dag kun tilbudt i Kolding og Aalborg Kommune. Der er i dag ca. 200 butikker tilsammen i de to kommuner, som er certificeret som grøn butik, hvoraf de 120 ligger i Aalborg Kommune. Formålet De overordnede formål med projektet er at: - Forbedre miljø- & klimaindsatsen i detailhandlen: Kommunen leverer en energi- og miljøscreening, som butikkerne forpligtiger sig på at arbejde med. - Forankre miljø- & klimaindsatsen i detailhandlen: Der skal i samarbejde med butikkerne skabes engagement for projektet. Dette skal opnås ved at gøre det let og interessant for butikkerne at være med. - Synliggøre miljø- & klimaindsatsen i detailhandlen: Der skal skabes synlighed omkring bæredygtighed over for borgerne/kunderne i butikkerne samt synliggøre butikkernes øgede indsats. Udviklingsperspektiv Der ønskes udviklet et koncept, hvor der er et bredere bæredygtighedsfokus, således at der også er bl.a. fokus på produktsiden og samarbejdet med leverandører. Samtidig skal der også være et større fokus på egentlig netværksdannelse a lá Netværk for Bæ- 18

19 redygtig Erhvervsudvikling (NBE). Slutteligt skal konceptet også kunne rumme større detailkæder og på sigt indgå som undergruppe til NBE. 7.2 Grønne Agenter Baggrund og formål De Grønne Agenter medvirker til at få omsat kommunens visioner og mål for øget dialog og deltagelse af borgere, organisationer og virksomheder om den grønne omstilling jf. Bæredygtighedsstrategien. Gennem opsøgende arbejde møder Grønne Agenter borgerne, hvor de er og rådgiver og vejleder om bæredygtighed i konkrete projekter og problemstillinger. De Grønne agenter præsenterer virkemidler og handlemuligheder i forhold til bæredygtig adfærd, som er en forudsætning for den grønne omstilling. Grønne Agenter understøtter borgere, der vil bidrage med frivilligt bæredygtighedsarbejde, men har behov for hjælp til at få det organiseret. Grønne Agenter supplerer og medvirker i udviklingen af kommunens eksisterende formidling til borgerne om bæredygtig adfærd, herunder energibesparelser, affald, økologi, grønne indkøb, klimasikring mv. Der skabes opmærksomhed om de grønne agenter og bæredygtighed, f.eks. gennem præmiering af årets Grønne aalborgenser. De Grønne Agenters indsats skal understøttes af smarte former for formidling bl.a. via de sociale medier, App s mv. Målgruppen for de Grønne Agenter er borgerne, boligforeninger, grundejerforeninger, borgergrupper og samråd mv. De Grønne Agenter skal arbejde tæt sammen med kommunes forvaltninger for at sikre sammenhæng mellem kommunens aktiviteter, mål, planlægning og myndighedsrolle inden for miljø, energi og bæredygtighed. Udviklingsperspektiv Aalborg skal være kendt som en by og kommune, der tager hånd om miljøet og engagerer borgere i bæredygtighedsspørgsmål. Med Center for Grøn Omstilling og Grønne Agenter som drivkraft skal borgere, boligforeninger, virksomheder, skoler, institutioner føle sig som en del af en større helhed, der fremmer bæredygtighed. Dermed udvikles en grøn identitet hvilket sikrer, at der træffes valg, der er i overensstemmelse med bæredygtighedsstrategien og øvrige planer for bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. 7.3 Bæredygtighedsfestival Baggrund For at skabe endnu større synlighed omkring og fokus på den brede bæredygtighed i Aalborg Kommune blev det i 2013 besluttet at afholde en årlig bæredygtighedsfestival i samarbejde med en lang række interessenter inden for området. Formål Festivalen har til formål at understøtte Kommunens Bæredygtighedsstrategi ved, at sætte fokus på kommunale initiativer indenfor bæredygtighed 19

20 at skabe rammerne for, at byens borgere, virksomheder, butikker, uddannelsesinstitutioner, bygherrer i kommunen og energiselskaber får mulighed for at bidrage med deres idéer til den bæredygtige omstilling at skabe nye og spændende partnerskaber på tværs af sektorer og aktører til gavn for en bæredygtig omstilling at bidrage til udviklingen af brandet omkring Aalborg som foregangskommune indenfor bæredygtighed, både lokalt og nationalt. Udviklingsperspektiv Aalborg Bæredygtighedsfestival har,med relativt få midler og på relativ kort tid, formået at få skabt en platform, hvor en bred vifte af interessenter har haft mulighed for at vise sig frem og indgå i netværk på tværs af sektorer. For at fastholde og udbygge netværket er det essentielt, at den samlede kommunikation og markedsføring styrkes yderligere, således kendskabet til festivalen forankres i bevidstheden hos den enkelte borger, som derfor aktivt besøger og tager del i festivalen og hermed også i omstillingen i Aalborg Kommune. Festivalen skal gerne brandingmæssigt - være efterårets pendant til karnevalet. Der skal også arbejdes for, at festivalen styrkes internt i kommunen og bliver platformen, hvorpå bæredygtighed formidles. 7.4 Aalborg Commitments Den Internationale Platform Baggrund Aalborg har været et fyrtårn på den europæiske bæredygtighedsscene siden 1994 med fødslen af Aalborg Charteret. Charteret er et dokument, hvori europæiske byer forpligter sig til at arbejde med bæredygtighed, og det er siden 1994 blevet underskrevet af næsten 3000 byer. Ti år efter blev endnu et kapitel skrevet, da Aalborg Commitments så dagens lys ved en storslået konference i byen. Aalborg Commitments er et værktøj som byer kan bruge i deres arbejde med at blive mere bæredygtige. Hidtil har 700 byer underskrevet dette dokument. Dokumenterne er forankret i Kampagnen for europæiske byer som er et partnerskab mellem Aalborg Kommune og ICLEI, og som igen er forankret på platformen Hvert tredje år bliver der i regi af kampagnen afholdt bæredygtighedskonference. Den første blev afholdt i Aalborg i 1994, og den seneste i rækken af konferencer blev afholdt i Geneve i Den ottende konference i rækken skal afholdes i Aalborg Commitments spiller også en vigtig rolle ift. udarbejdelsen af kommunens egen bæredygtighedsstrategi, hvor de er fundamentet, hvorpå strategien bygger. Herudover er der også i strategien klare fokusområder, der omfatter Aalborg Commitments. Disse omhandler den interne og eksterne kommunikation om og promovering af Aalborg Commitments. Formål Dette projekt skal sikre, at der fortsat er fokus på helhedsorienteret og smart bæredygtighed på den europæiske scene, og at Aalborg spiller en central rolle i denne proces. Aalborgs rolle som europæisk forgangsby inden for bæredygtighed skal fastholdes og udbygges, da der heri ligger en kæmpestor brandingværdi, og ekstra fordele i forhold til 20

21 EU-ansøgninger. Aalborg Commitments spiller desuden en vigtig rolle i Aalborg Kommunes internationale strategi. Udviklingsperspektiv Udviklingen af platformen og den internationale indsats omfatter bl.a.: - Afklaring omkring fremtidig anvendelse af den internationale platform. - øget markedsføring og synlighed af platformen, i form af deltagelse i internationale møder og konferencer, herunder også øget samarbejde med ICLEI om løbende udvikling af platformen (såfremt den videreføres) - øget dialog med de 700 byer der har underskrevet Aalborg Commitments - øget branding af Aalborg internationalt Den 8. konference om bæredygtighed i regi af Kampagnen for Bæredygtige Byer, er afholdt den april i Bilbao. Her havde Aalborg Kommune en meget stor rolle. 7.5 Grønne indkøb Aalborg Kommune ønsker med en miljøbevidst indkøbspolitik at arbejde aktivt for at nedsætte miljøbelastningen og fremme en udvikling og anvendelse af mindre miljøbelastende produkter og tjenesteydelser til gavn for det ydre miljø. Udviklingsperspektiv Med baggrund i Bæredygtighedsstrategi skal de grønne indkøb i Aalborg Kommune styrkes. Styrkelsen skal bestå i, at bæredygtighedsvurderinger indgår i alle relevante udbud. Miljøvurderingerne baserer sig på livscyklusvurderinger, der inddrager alle miljøaspekter fra produktion over forbrug til bortskaffelse af produktet. Der stilles samtidigt krav til arbejdsmiljø, social bæredygtighed og TCO (Total Cost of Ownership). Der er etableret et godt samarbejde mellem Lager & Indkøb og Miljø- og Energiforvaltningen (MEF), hvor MEF bistår med input til relevante miljøkrav og andre bæredygtighedskrav i udbudsmaterialet og foretager miljøvurdering ved udvælgelsen af leverandører. Der etableres i NBE regi samarbejde med Hjørring Kommune om bæredygtige indkøb med fokus på cirkulær økonomi og Smarte forretningsmodeller. Samtidig forventes Aalborg Kommune at tilslutte sig Miljøministeriets Partnerskab for Offentlige Grønne indkøb. 7.6 NBE Byg Aalborg Baggrund NBE Byg er en undergruppe af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE NordDanmark) med fokus på bæredygtighed i byggesektoren. Byrådet har afsat 0,5 mio. kr. pr. år de næste tre år med det formål at gøre virksomhederne i Aalborg Kommune bedre rustet til at efterkomme de øgede bæredygtighedskrav bygherrer stiller. NBE Byg bygger grundlæggende på de samme principper og kerneydelser, 21

22 som NBE NordDanmark og har også reference og sammenhæng til de øvrige aktiviteter, der foregår i netværket. Formål Der er overordnet tre formål med projektet: At skabe flere og mere bæredygtige bygninger. Udgangspunktet for netværket er, at der skal være både bygherrekrav og virksomheder, der kan efterkomme kravene, for at det kan gå op i en større helhed og skabe flere bæredygtige bygninger. At skabe synergi med de initiativer, der foregår inden for bæredygtigt byggeri i Aalborg. At understøtte kompetenceløft og jobskabelse hos både Aalborg Kommune og virksomhederne i byggesektoren. Udviklingsperspektiv NBE Byg Aalborg havde det første store netværksarrangement den 27. januar 2016, hvor Aalborg Kommunes nye Bæredygtighedsmanual for kommunens byggeri blev præsenteret og debatteret med de 120 deltagere fra virksomheder og kommuner. Der er indsendt en EU-ansøgning i NBE Byg Aalborg-regi til Interreg-programmet ØKS i starten af marts, og der kommer svar tilbage i starten af juni. Ved et positivt svar på midlerne, starter projektet Green Building A-Z op fra den 1. september Projektet er et samarbejde med partnere i Danmark, Norge og Sverige og handler om bæredygtigt offentligt byggeri og kompetenceløft hos offentlige og private aktører. NBE Byg Aalborg vil også være repræsenteret i aktiviteter i Bæredygtighedsfestivalen, bl.a. på åbningsdagen. 8. Tidsplan for perioden Tidsplanen for de forskellige planers udarbejdelse fremgår af følgende oversigt: Bæredygtighedsstrategi xx Varmeplan xx xxxx Revision af energistrategi xxxx Vandforsyningsplan x xxxx xxx Indsatsplan Aalborg SV xxxx (1432) Indsatsplan Nibe/Rønhøj xx xxxx (1429) Indsatsplan Kongerslev (1452) xx xxxx Revision af indsatsplan xx Hals (1469) Revision af indsatsplan xxxx Hammer Bakker (1475) 22

23 Revision af indsatsplan Hvorup (1476) Spildevandsplan 1) Affaldsplan Beredskabsplan (Plan for fortsat drift) xxxx xx xx xx xx 8.1 Økonomi Opgaverne i Miljø- og Energiplanlægning er dels skattefinansieret, dels takst-/gebyrfinansieret, som det fremgår af det følgende Bæredygtighedsstrategi Bæredygtighedsstrategien er udarbejdet i henhold til planloven og er skattefinansieret. Strategiens indsatser implementeres primært via eksisterende sektor- og handlingsplaner, og det påhviler de enkelte forvaltninger at implementere strategien herunder sikre finansiering Varmeplanlægning Myndighedsopgaverne i forbindelse med varmeplanlægningen er skattefinansierede. Der er afsat midler til en opdatering af varmeplanen Vandforsyningsplanlægning Vandforsyningsplanlægningen er skattefinansieret Indsatsplanlægning Aalborg Kommunes udgifter til indsatsplanlægning er finansieret via bloktilskuddet. Indsatsplanerne skal være vedtaget inden udgangen af Folketinget har i foråret 2015 besluttet, at statens kortlægning og kommunernes indsatplanlægning fortsættes i reduceret omfang til og med Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land Der er 37 vandværker, der deltager i samarbejde om vandforsyning til det åbne land. Vandværkerne betaler til samarbejdet via et bidrag pr. m 3 solgt vand på 0,06 kr. i Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Alle 40 vandværker i tidligere Aalborg Kommune deltager i samarbejde om grundvandsbeskyttelse. Vandværkerne betaler til grundvandsbeskyttelsen via et bidrag pr. m 3 på 1,40 kr. i For 2016 har Forsyningsudvalget anbefalet til byrådet, at bidraget bliver 1,40 kr Vandsamarbejde Nibe Alle vandværker skal deltage, inden der vil blive opkrævet bidrag fra vandværkerne til samarbejdet Spildevandsplanlægning Myndighedsopgaver på spildevandsområdet er skattefinansieret. 23

24 Affaldsplanlægning Affaldsplanlægningen er finansieret via Aalborg Renovations gebyrer Center for grøn omstilling Opgaverne i Center for grøn omstilling er skattefinansieret Beredskabsplanlægning Myndighedsopgaverne i forbindelse med beredskabsplanlægning er skattefinansierede Brandhaner Etablering, servicering og nedlæggelse af brandhaner er skattefinansieret. 24