Strategiplan Miljø- og Energiplanlægning 19. april 2017

Transkript

1 Strategiplan Miljø- og Energiplanlægning 19. april 2017

2 Udgiver: Aalborg Forsyning Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Udgivelse: Sagsnr.: Dok.nr.:

3 1 Indledning Strategiplanen omfatter Miljø- og Energiplanlægning der blev etableret den 1. december Afdelingen løser en række planlægningsopgaver og omfatter desuden Center for Grøn omstilling. I 2015 blev de 11 nordjyske kommuner enige om at etablere Nordjyllands Beredskab I/S med virkning fra I forbindelse hermed forblev en række myndighedsopgaver på beredskabsområdet i kommunen, bl.a. beredskabsplanlægning der fra midt i 2015 har været en del af Miljø- og Energiplanlægning. Planlægningsopgaverne omfatter ud over beredskabsplanlægning - Bæredygtighedsstrategien, der udgør den overordnede ramme for en række af de planer, der udarbejdes i afdelingen. Det drejer sig om affaldsplan, energi-/varmeplan, spildevandsplan, vandforsyningsplan og indsatsplaner samt vandplan og klassificering af vandløb. Desuden har Miljø- og Energiplanlægning til opgave at koordinere en række tværgående projekter og sager i forvaltningen. Det drejer sig blandt andet om koordinering i forhold til kommune- og lokalplanlægning, koordinering af høringssvar der vedrører flere af forvaltningens afdelinger samt projektledelse på tværgående projekter. Center for Grøn Omstilling er Aalborg Kommunes platform for alle de projekter, som arbejder målrettet med bæredygtighed og understøtter bæredygtigheds- og klimaindsatsen i Aalborg Kommune. Fælles for alle projekterne er partnerskaber med fx borgere, industrien, detailhandlen og uddannelsesinstitutioner. Aalborg Kommune skal opleves som en samarbejdspartner i at sikre en grøn omstilling og spille en koordinerende rolle i forhold til interne såvel eksterne aktiviteter. I Center for Grøn Omstilling findes projekter som Aalborg Bæredygtighedsfestival, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Grøn Agent og Grønne butikker, som netop sikrer involvering af både interne og eksterne partnere i den grønne omstillingsdagsorden. I Miljø- og Energiplanlægning blev der i 2015 udarbejdet mission, vision og værdigrundlag, med baggrund i Miljø- og Energiforvaltningens mission, vision og værdigrundlag jf. senere i strategiplanen. 2 Mission Overordnet mission for Miljø- og Energiforvaltningen Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer. Mission for Miljø- og Energiplanlægning Vi helhedsplanlægger og fremmer en bæredygtig udvikling 3

4 3 Vision Overordnet vision for Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg for fremtiden Vi fremmer miljøbevidst og bæredygtig adfærd som grundlag for grøn omstilling Vi skaber helhedsløsninger, der opfylder samfundets behov for fornyelse, tryghed og sikker drift Vi sikrer, at ansvar, kompetencer og opgaver går hånd i hånd, så vi trives og føler medejerskab Vision for Miljø- og Energiplanlægning Vi står i spidsen for en omstilling til et mere bæredygtigt samfund, Det gør vi ved at: Prioritere helhedsorienterede løsninger Fremme og inspirere til miljøbevidst og bæredygtig adfærd hos borgere, erhverv og kunder Styrke samarbejdet med interne og eksterne samarbejdsparter Være en fælles afdeling, der arbejder på tværs og bruger hinandens kompetencer, så afdelingen og forvaltningen fungerer som en helhed Sikre, at medarbejderne er engagerede, trives, udvikles og udfordres 4 Værdier Overordnede værdier for Miljø- og Energiforvaltningen Vi gør, hvad vi siger og siger, hvad vi gør. Tillid 1. Vi stoler på hinanden og har frihed under ansvar. Respekt 2. Vi møder omverdenen og hinanden med indsigt og gør en positiv forskel. Faglighed 3. Vores opgaveløsning er baseret på høj faglighed og kvalitet. Samarbejde 4. Vi hjælper hinanden og har fælles ansvar for fælles opgaver. Udvikling 5. Vi er nyskabende, omstillingsparate og proaktive. 4

5 Værdier for Miljø- og Energiplanlægning Vi gør, hvad vi siger, og siger hvad vi gør Respekt 6. Vi møder hinanden og omverdenen med tillid, respekt og indsigt Faglighed 7. Vi er på forkant og har en høj faglighed i vores opgaveløsning Samarbejde 8. Vi hjælper hinanden og har fælles ansvar for fælles opgave Udvikling 9. Vi er nysgerrige, nyskabende og gør en forskel 5 Politiske og lovgivningsmæssige temaer, der kan få indflydelse på budgettet samt strategiske overvejelser. Indsatsplanlægning Aalborg Kommune skal vedtage indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de områder, som staten har udpeget til indsatsområder inden udgangen af Kommunerne har fået særskilte midler til denne opgave. Aalborg Kommune forventer ikke at have endelig vedtaget alle indsatsplaner ved udgangen af Blandt andet forventes den offentlige høring og endelige vedtagelse at strække sig ind i 2018 for 4 af planerne. Det forventes, at kommunerne fra 2018 og i en periode fremover vil få ca. ¼ af, hvad de får i dag, men staten har endnu ikke udmeldt, hvilke midler kommunerne får. Midlerne fra 2018 og frem skal anvendes til udarbejdelse af indsatplaner i forbindelse med etablering af nye vandindvindinger og udvidelse af eksisterende vandindvindingstilladelser. Der er således ikke afsat midler til revision af indsatsplanerne, såfremt forudsætningerne for planerne ændres. Indsatsplanerne indeholder indsatser, som ikke kan afholdes inden for det eksisterende budget. Disse vil ikke blive gennemført, såfremt der ikke afsættes midler til det. Bl.a. kan nævnes tilsyn med enkeltindvindere i indvindingsoplande og opfølgning på tilsyn, hvor boringerne ikke har været i god stand. Ligeledes skal der afholdes følgegruppemøder, hvor der følges op på, at indsatserne gennemføres, og der skal holdes øje med, at indsatserne fortsat er tilstrækkelige til at sikre rent og urenset grundvand. Der er igangsat et jordfordelingsprojekt i Aalborg Sydøst som et værktøj til at gennemføre indsatsplanen med henblik på at afbøde nogle af ulemperne for de berørte lodsejere. Projektet forventes afsluttet i Den ejendomsmæssige forundersøgelse, som blev gennemført af NaturErhvervstyrelsen i 2015/16 pegede på, at der vil være behov for, at nogen køber jord for, at jordfordelingen kan gå op. Der er ikke afsat midler til jordfordeling i de indsatplaner, der er under udarbejdelse. Bl.a. Grundvandsrådet har peget på, at der bør afsættes midler til jordfordeling. 5

6 Indsatsplanlægning og vandforsyningsplanlægning har trukket på en række fælles værktøjer og opgaver, som begge områder har bidraget med finansiering af. Aalborg Kommune og vandværkerne har samarbejdet om skovrejsning og grundvandsbeskyttelse siden midten af 1980-erne med henblik på at øge kommunens bynære skovarealer og samtidig beskytte det sårbare grundvand. Det forventes, at der kommer en større interesse fra lodsejerne for at sælge jord til kommunal skovrejsning som følge af, at indsatsplanerne vedtages, der gennemføres jordfordelinger, og vandværkerne forhandler aftaler om grundvandsbeskyttelse. Der arbejdes fortsat tæt sammen med By- og Landskabsforvaltningen om at kombinere grundvandsbeskyttelse og skovrejsning/etablering af natur, således at der er midler til opkøb af jord, når lodsejerne ønsker at sælge. Vandforsyningsplan I 2016 blev revision af Vandforsyningsplanen udskudt med baggrund i manglende overførsel af midler til indsatsplanerne til Revisionen af Vandforsyningsplanen forventes at ske i årene med den største indsats i Spildevandsplan I juni 2016 vedtog Aalborg Byråd en ny spildevandsplan for Aalborg Kommune, Spildevandsplan I spildevandsplanen er der beskrevet en række større opgaver, der skal gennemføres i planperioden. Flere af opgaverne er allerede igangsat, og de forventes at blive løst i perioden Det drejer sig blandt andet om gennemførelse af en informationskampagne i forhold til fællesprivate kloakanlæg, informationskampagne med henblik på at oplyse borgerne om muligheden for at bidrage til et klimamæssigt velfungerende kloaksystem via anvendelse af LAR, udredning og afklaring af strækningers status som vandløb eller kloak, udarbejde tillæg til spildevandsplanen vedrørende kloakering af Aalborg Kommunes kolonihaveområder, samt arbejdet med at udføre en forundersøgelse i sommerhusområderne Storvorde Østre Enge, Skellet og Egense skanse med henblik på at forbedre afledningen af spildevand fra områderne. Energistrategi Energistrategi for Aalborg Kommune 2030 blev udarbejdet i Siden har en række forudsætninger ændret sig, herunder blandt andet nye nationale målsætninger. Senest har Aalborg Kommunes køb af Nordjyllandsværket, Aalborg Varmes arbejde med forsyningskatalog for det centrale forsyningsområde, og sideløbende hermed drøftelser i Råd for Grøn Energi og formulering af strategi for fossilfri varmeproduktion, aktualiseret behovet for en opdatering af energistrategien, dels for at sikre grundlaget for Aalborg Kommune energi- og varmeplanlægning, energiselskabernes planlægning for den fremtidige forsyning og dels for, at Aalborg Kommune fortsat kan leve op til det langsigtede mål om et fossilfrit Aalborg og dermed medvirke til at forebygge de globale klimaforandringer. I 2014 tilsluttede Aalborg Kommune sig EU s borgmesteraftale (Covenant of Mayors). Den 1. januar 2017 blev Covernant of Mayors og Compact of Mayors til én fælles global borgmesterpagt - Global Covernant of Mayors for Climate and Energy. 6

7 Aalborg Kommunes forpligtigelser forbliver imidlertid de samme, hvilket betyder, at Aalborg Kommune, for at kunne leve op til denne aftale, hvert 4. år over for Global Covernant of Mayors for Climate and Energy kan dokumentere indsatsen for at reducere CO 2. Første dokumentation var en status for basisåret 1990 og for 2012, der sammen med en klimahandlingsplan (Sustainable Energy Action Plan) blev godkendt i Næste krav til dokumentation følger for 2016 og igen for Som følge heraf er der derfor behov for, at der bliver udarbejdet energibalancer for Aalborg Kommune i 2017/2018 (for 2016) og i 2021 (for 2020). Beredskabsområdet Aalborg Kommunes Plan for fortsat drift skal revideres i løbet af 2017 og godkendes af Aalborg Byråd senest inden udgangen af denne byrådsperiode. Et af de emner, der vil blive belyst i planen, er placeringen af Aalborg Kommunale Krisestab (AKK) herunder også de økonomiske konsekvenser. Der er p.t. ikke afsat midler til en eventuel flytning fra de nuværende lokaler hos Nordjyllands Beredskab I/S på Thomas Boss Gade. Nordjyllands Beredskab I/S planlægger at sende den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet kaldet Nordjyllands Beredskab til godkendelse i de 11 medlemskommuner i foråret 2017 herunder også i Aalborg Byråd. Implementering af planen vil ske i perioden En del af implementeringen vil være vandforsyningsstrategi til brandslukning, hvor selskabets strategi er at nedsætte antallet af brandhaner og begrænse forbruget af drikkevand til brandslukning, og i det omfang det er muligt at anvende vand fra søer, åer og havne. Aalborg Kommune har forpligtigelse til at levere vand til brandslukning. Med baggrund i vandforsyningsstrategien for brandslukning forventes det, at flere brandhaner end hidtil udmeldt skal nedlægges. Når denne strategi foreligger, vil det derfor være muligt at udarbejde et budget for nedlæggelse af brandhaner. P.t. er der afsat kr. pr. år i årene til nedlæggelse af brandhaner. Ifølge vedtægterne for Nordjyllands Beredskab I/S skal fordelingen af omkostningerne mellem kommunerne revideres med virkning fra 1. januar Nordjyllands Beredskab I/S har oplyst, at det er planen at udskyde revisionen således, at en ny omkostningsfordelingsnøgle kan træde i kraft pr. 1. januar Det er således først i løbet af 2018, at de økonomiske konsekvenser af denne revision kendes. I forbindelse med oprettelsen af Nordjyllands Beredskab I/S, er selskabets bestyrelse (fælles kommunal beredskabskommission) tillagt ansvar og kompetencer til at træffe beslutninger, der forpligtiger de deltagende kommuner, også i økonomisk henseende, for så vidt angår de kompetencer, der er beskrevet i vedtægterne (samordningsaftalen). Arbejdsskadeforsikringen er et eksempel på bestyrelsens kompetence til at pålægge Aalborg Kommune en økonomisk udgift, der ikke er budgetlagt. Da kommunerne er selvforsikrede, var der ikke indregnet udgift til arbejdsskadeforsikring i Nordjyllands Beredskab I/S s oprindelige budget. Som følge heraf aftalte bestyrelsen på deres møde den 23. august 2016 en fordelingsmodel, der for Aalborg Kommunes 7

8 vedkommende resulterede i en merudgift til arbejdsskadeforsikring på kr. om året gældende fra Kommunernes eventuelle manglende efterspørgsel på serviceydelser hos Nordjyllands Beredskab I/S og bestyrelsens mulighed for at træffe beslutninger, der påvirker Aalborg Kommunes økonomi, er et usikkerhedsmoment, der for serviceydelsernes vedkommende tages stilling til ved kommunens budgetlægning, og for udgifter udløst af bestyrelsens beslutninger medfører ønske om budgetdækning i kommunekassen. For øjeblikket drøftes en række snitflader mellem Nordjyllands Beredskab I/S og Aalborg Kommune. Det drejer sig bl.a. om snitflader i forhold til miljøvagten og dækningsgrave (beskyttelsesrum). Opgaven med dækningsgrave er tidligere blevet løst af Beredskabscenter Aalborg. Der arbejdes p.t. på at få fastlagt placeringen af opgaver i forhold til dækningsgrave samt økonomien i forbindelse hermed. For øjeblikket drøftes Nordjyllands Beredskab I/S s ønske om, at Miljøvagten fremover sendes ud som eneste enhed ved større miljøuheld det vil sige uden medvirken fra Nordjyllands Beredskab I/S. På længere sigt har Nordjyllands Beredskab I/S desuden et ønske om, at Miljøvagten kan varetage mindre uheld. I begge tilfælde betyder det, at Miljøvagtens kompetencer og ressourcer skal udvides, og at der skal tilføres budgetmidler til området. Miljøvagtordningen er en sammenslutning af flere kommuner, og der skal derfor være enighed i kommunerne om, at dette kan gøres. Miljøvagtordningen udgøres af Aalborg, Brønderslev, Rebild og Mariagerfjord kommuner. Endelig er der behov for at få afklaret, hvem der dækker eventuelle udgifter ved ekstraordinære beredskabssituationer. Hidtil har det været sådan, at udgifter i forbindelse med uheld (miljø, trafik, brand osv.) er blevet faktureret til skadevolderen eller dennes forsikringsselskab. Hvis det ikke har været muligt at finde skadevolderen eller denne var gået konkurs, har Beredskabscenter Aalborg haft udgiften i kraft af deres selvforvaltningsaftale. Det skal afklares, hvem der skal afholde udgifter ved ekstraordinære hændelser, der ikke umiddelbart kan adresseres til skadevolder. Påkørsel af skilte m.v., hvor der ikke findes en skadevolder, dækkes i By- & Landskabsforvaltningen af Trafik & Vejes driftskonto. Generelt Aalborg Kommune gennemfører en revision af kommuneplanen i Det er væsentligt, at kommuneplanen er koordineret i forhold til arealinteresser og forsyning. Der ligger en væsentlig opgave i Miljø- og Energiplanlægning, som kan betyde, at nogle opgaver må udskydes til

9 Center for grøn omstilling Center for Grøn Omstilling har i dets 3 års levetid opnået en lang række resultater. Bæredygtighedsfestivallen bliver ved med at udvikle sig både med hensyn til antal deltagere og antal arrangementer. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling udvikler sig til en regionalt nordjysk partnerskab mellem kommunerne og erhvervslivet, og NBE-Byg opbygger viden og innovationskraft hos de lokale bygherrer og entreprenører i Aalborg Kommune om bæredygtigt byggeri. Den Grønne Agent indgår i en lang række bæredygtighedsprojekter sammen med samråd, boligforeninger og borgergrupper. Seneste projekt er grøntaalborg.dk, som er en digital platform til borgerne om bæredygtig adfærd, der løbende opdateres og kommunikeres. Der kommer stadig flere butikker i detailhandlen, som tilslutter sig som Grøn Butik, og konceptet udvikles til også at fokusere på butikkernes bæredygtige varer og produkter. Centeret har med succes øget indsatsen med fundraising i EU programmer og nationale puljer (Horizon, Interreg m.fl.) og er ansvarlig for projektledelsen på tværs af forvaltningen og Vand- og Energikoncernerne. Der er afsat 1 mio. kr. til og med 2018 til opgaverne vedrørende bæredygtighedsfestival, grønne butikker og internationalt samarbejde. For at fastholde Center for Grøn Omstillings centrale position i den grønne omstilling i Aalborg Kommune i forhold til disse opgaver, er der behov for, at der afsættes 1 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Det er nødvendigt, at centeret fortsat udvikles, og at igangværende projekter styrkes, og at nye projekter udvikles bl.a. med cirkulær økonomi som et centralt og fælles tema. Centeret søges fortsat styrket ved en målrettet fundraising indsats i EU s programmer og nationale og private fonde og gennem en øget kommunikationsindsats for at synliggøre Center for Grøn Omstilling, som et tilbud om samarbejde om grøn omstilling overfor borgere, virksomheder og organisationer i Aalborg Kommune. Byrådet vedtog i november 2016 Bæredygtighedsstrategi , som skal implementeres over de næste 4 år. Strategien omsættes nu til Bæredygtighedsplaner i kommunens forvaltninger. Miljø- og Energiudvalget har besluttet at styrke indsatsen på en række områder bl.a. inden for økologi, biodiversitet, cirkulær økonomi og en grønnere bilflåde. 6. Planlægning For det enkelte myndighedsområde gives der i det følgende status for Udviklingen for beskrives. Desuden beskrives effekterne ved yderligere tilførsel af midler for de områder, hvor det er relevant 6.1 Bæredygtighedsstrategi Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi , blev vedtaget i Aalborg Byråd i november Strategien indeholder de visioner og strategier, som Byrådet vil arbejde 9

10 med for at fremme den grønne omstilling og til gavn for kommunens borgere, erhvervsliv og miljø. Strategiens titel Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives illustrerer, at strategien både adresserer den grønne omstilling, en økonomisk grøn vækst og borgernes trivsel. Strategien sætter rammerne for kommunens øvrige planlægning og myndighedsbehandling på miljø og naturområdet. Strategien gennemføres i samspil med planstrategien og implementeres primært via kommunens eksisterende sektor- og handlingsplaner. Derudover bidrager hvert fagudvalg med en Bæredygtighedsplan indeholdende egne mål og handlinger inden for strategiens fokusområder, som forelægges Byrådet til orientering. Bæredygtighedsstrategien omfatter alle kommunens fagforvaltninger. Miljø- og Energiforvaltningen arbejder i lighed med de øvrige forvaltninger løbende på at implementere Bæredygtighedsstrategiens visioner og strategier. Forvaltningen er projektansvarlig for, at mange af de strategiske fokusområder gennemføres og indgår som samarbejdspartner i andre fokusområder. Jf. planloven skal der hvert 4. år udarbejdes en ny Bæredygtighedsstrategi. Udarbejdelse af den næste ny Bæredygtighedsstrategi forventes igangsat i Bæredygtighedsstrategien, der tager sit afsæt i Aalborg Commitments, indeholder følgende 7 temaer: Borgerne og det gode liv, vækst og grøn omstilling, byudvikling og mobilitet, bebyggelser, forsyning, miljø og klima og landskaber Aalborg Kommunes Klimastrategi udgår som selvstændig strategi, og strategiens langsigtede mål og indsatser vil blive indarbejdet i Bæredygtighedsstrategi Klimastrategiens klimatilpasningsdel er blevet indarbejdet i Kommuneplanen (Klimatilpasningsplan). 6.2 Energiplanlægning Varmeplaner mv. Formålet med kommunens varmeplanlægning er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Kommunens varmeplanlægning sker i henhold til Varmeforsyningsloven i form af godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder for større ændringer i eksisterende anlæg, ændring af områdeafgrænsning mellem forsyningsarter mv. Derudover kan kommunerne pålægge ejendomme tilslutningspligt til de kollektive varmeløsninger samt forbyde visse opvarmningsformer i nærmere afgrænsede områder. 10

11 Der imødeses de kommende år et stigende antal projektforslag fra varmeforsyningsselskaberne som led i realiseringen af den opdaterede varmeplanlægning for Aalborg Kommune - Varmeplan Aalborg Energistrategi Den gældende Energistrategi for Aalborg Kommune frem til blev godkendt af Aalborg Byråd den 28. marts Energistrategi 2030 tager udgangspunkt i Energivision for Aalborg Kommune 2050, som er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet. Både energivisionen og energistrategien bygger på en langsigtet vision om, at Aalborg Kommune skal være uafhængig af fossile brændsler i Siden udarbejdelse af energistrategien har en række forudsætninger ændret sig, herunder blandt andet nye nationale målsætninger. Herudover besluttede byrådet i forbindelse med køb af Nordjyllandsværket, at der skulle udarbejdes en kort- og en langsigtet strategi for, hvordan varmeproduktionen i Aalborg Varmes forsyningsområde kan blive fossilfri. Byrådet besluttede samtidig at nedsætte Råd for Grøn Energi, der skulle fungere som et dialogforum i forbindelse med strategien for omstillingen fra fossil til vedvarende energi. Strategien for fossilfri varmeproduktion forventes behandlet i byrådet i foråret Aalborg Kommune tilsluttede sig i 2014 EU s borgmesterpagt (Covenent of Mayors), som er en opfordring til lokale myndigheder om at fastsætte mere ambitiøse målsætninger for reduktion af udledning af drivhusgasser end EU s egen målsætning om 20 % reduktion i Byrådet har forpligtet sig til, at Aalborg Kommune (geografisk og for alle sektorer) skal reducere udledningen af drivhusgasser med 40 % i 2020 sammenlignet med 1990 under forudsætning af, at nationale virkemidler sikrer en reduktion af transportsektorens CO 2 -udledning. I forbindelse med borgmesterpagten skal der hvert 4. år fremlægges et klimaregnskab og en handlingsplan første gang i Første klimaregnskab baseret på energibalancen for 2012 og tilhørende handlingsplan, blev godkendt af EU i december En forudsætning for de kommende afrapporteringer til EU er, at der udarbejdes en energibalance for 2016 i 2017 og for 2020 i Som følge af den tidligere nævnte strategi for omstilling til fossilfri varmeproduktion og som følge af Aalborg Kommunes forpligtelser bl.a. ift. reduktion af drivhusgasser er der behov for at få opdateret energistrategien, dels for at sikre grundlaget for Aalborg Kommune energi- og varmeplanlægning, energiselskabernes planlægning for den fremtidige forsyning og dels for, at Aalborg Kommune fortsat kan leve op til det langsigtede mål om et fossilfrit Aalborg og dermed medvirke til at forebygge de globale klimaforandringer. Opdatering af energistrategien vil ske i Varmeplan Aalborg 2030 Den eksisterende varmeplanlægning i Aalborg Kommune er under revision. Aalborg Kommunes Klimastrategi og Energistrategi danner baggrund for Varmeplan Aalborg 11

12 2030 ikke mindst med hensyn til de mål, der er opstillet i strategierne om bl.a. energibesparelser og udfasningen af fossile brændsler. Revisionen foregår i 4 faser: Fase 1: Afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde - Færdiggjort Fase 2: Afgrænsning af øvrige kollektivt forsynede områder samt afdækning af lokale VE-ressourcer i kommunen og muligheden for at udnytte disse i energiforsyningen. Udarbejdes i Fase 3: Afdækning af muligheder i områder uden for kollektivt forsynede områder. Udarbejdes Fase 4: Myndighedsbehandling og opfølgende indsats herunder bl.a. sammenfatning og præsentation af Varmeplan Udarbejdes i De kollektive varmeforsyningsselskaber, varmeleverandører og øvrige interessenter i kommunen inddrages løbende i arbejdet med revision og opdatering af varmeplanlægningen. Med den nuværende varmeforsyningslov vil en revideret varmeplan for Aalborg Kommune ikke have retsvirkning over for borgerne, men alene være vejledende. Varmeplan Aalborg 2030 vil dog udgøre et godt værktøj for kommunen til dels at skabe overblik over den hidtidige og gældende planlægning dels at prioritere nye projekter. Ny regulering af fjernvarmesektoren Der blev den 7. april 2016 indgået en politisk aftale om regulering af fjernvarmesektoren. Aftalen vil medføre en ændring/tilretning af lovgivningen på varmeområdet. Den ændrede lovgivning kan få indflydelse på kommunens varmeplanlægning. 6.3 Vandforsyningsplanlægning Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan er vedtaget af Byrådet den 7. oktober Målsætningerne er: at sikre, at alle borgere i kommunen såvel i by som på land har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. at sikre, at forsyningen af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand, og at vandspild begrænses mest muligt. Byrådet har besluttet, at vandforsyningsplanen revideres hvert 4. år. Revisionen er udskudt til , med baggrund i en omprioritering af opgaverne som konsekvens afi Byrådets beslutning den 25. april 2016 om, at ikke-forbrugte midler i 2015 vedrørende indsatsplanlægning skal overføres til Igangværende projekter med baggrund i Vandforsyningsplan fremgår af efterfølgende skema: 12

13 Opgave i Vandforsyningsplan Status 2017 Projektområde Lundby Projektet er endnu ikke påbegyndt. Det Miljø- og Energiplanlægning skal udarbejde en plan for, hvordan ejendomme med forsyningsplanen. forventes videreført ved revision af vand- dårlig vandkvalitet i Lundby projektområde får rent drikkevand. Gennemføres i perioden Forsyningssikkerhed Nibe Vandsamarbejdet skal etableres og en vandværksgruppe skal nedsættes. Forsyningssikkerhed Hals Enkelte vandværker i Hals mangler forsyningssikkerhed der skal derfor gennemføres en sammenkobling af tre vandværker med henblik på nødforsyning. Samarbejdet er etableret. Der er nedsat en vandværksgruppe. De sidste forbindelsesledninger er under projektering og anlæggelse, og forventes anlagt i foråret Desuden skal der arbejdes videre med baggrund i Vandforsyningsplanens ressourceopgørelse, så der i alle områder i Aalborg Kommune kan indvindes drikkevand fra grundvandsressourcer, som det er muligt at beskytte mod forurening. 6.4 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplanerne har til formål at sikre, at forsyningen med drikkevand i Aalborg Kommune fortsat kan ske på et grundlag af rent og urenset grundvand. Indsatsplanerne skal supplere den generelle beskyttelse af grundvandet, der hvor der er et ekstra behov. Der skal vedtages indsatsplaner for de områder, Staten har udpeget som indsatsområder IO inden udgangen af Aalborg Kommune vedtager indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for alle Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) samt indvindingsoplande til vandværker, der er bæredygtige på sigt, med baggrund i Aalborg kommunes vandforsyningsplan. Aalborg Kommune har modtaget kortlægning for alle OSD. Staten har genoptaget kortlægningen i Vesthimmerland, og Nibe-området på vestsiden af bredningen. Denne kortlægning forventes modtaget primo Vedtagelse af indsatsplanen for Nibe-området afventer den nye kortlægning. Ifølge bekendtgørelsen om indsatsplaner udarbejder kommunen senest 1 år efter, at den detaljerede kortlægning er afsluttet, et udkast til beskrivelse af de foranstaltninger rettet mod den enkelte ejer, der foreslås gennemført for at afhjælpe forurening af grundvandsressourcen. Aalborg Kommune lever ikke op til denne frist. 13

14 Område Status Tidsplan OSD 1432 Aalborg Sydvest Delindsatsplan vedtaget i Indsatsplan for hele området forventes vedtaget i efteråret 2017 OSD 1435 Aalborg Sydøst Delindsatsplan vedtaget i 2004/ tillæg i Indsatsplan vedtaget i Tillæg vedrørende Lundby Krat og Klarup forventes vedtaget juni 2017 OSD 1429 og 1442 Nibe Staten har genoptaget kortlægningen Indsatsplan skal udarbejdes og vedtages. OSD 1452 Kongerslev Kortlægning modtaget Indsatsplan skal udarbejdes og vedtages. OSD 1469 Hals Indsatsplan vedtaget i Delindsatsplan Vester Hassing Vandværk vedtaget i Indsatplan under revision på grund af nye udpegninger fra Staten. OSD 1472 Vadum Indsatplan vedtaget i 2006 og forventes ikke revideret. OSD 1475 Hammer Bakker og Tylstrup Indsatsplan vedtaget i Delindsatsplan Hammer Bakker Vandselskab vedtaget i

15 Indsatsplan Tylstrup vedtaget i Indsatsplanen skal revideres på grund af nye udpegninger fra Staten. OSD 1476 Hvorup Indsatsplan vedtaget i Indsatsplanen skal revideres på grund af nye udpegninger fra Staten Jordfordeling Jordfordeling er et værktøj til at mindske generne for de lodsejere, der bliver berørt af indsatsplanerne. Selve jordfordelingsprocessen betales af kommunen, mens de berørte vandværker betaler erstatning for værdiforringelse ved tinglysning af dyrkningsdeklarationer. Aalborg Byråd har afsat midler til jordfordelingsprocessen i Aalborg Sydøst og Tylstrup. Der er gennemført en ejendomsmæssig forundersøgelse i Aalborg Sydøst, som viser, at der vil være behov for, at Aalborg Kommune afsætter midler til opkøb af ejendomme, hvis jordfordelingen skal lykkes. Der bør afsættes midler til at gennemføre jordfordeling som et initiativ i de øvrige indsatsplaner, der skal vedtages. En ejendomsmæssig forundersøgelse vil kunne vise, at der kan være behov for at opkøbe ejendomme/restarealer for at få jordfordelingen til at gå op. 6.5 Vandsamarbejde Aalborg Alle vandværker i tidligere Aalborg Kommune og Aalborg Kommune arbejder sammen om beskyttelse af grundvandet. De fleste vandværker har frivilligt tilsluttet sig samarbejdet, mens enkelte har fået påbud om at deltage. Vandværkerne betaler et bidrag pr. m 3 solgt vand til samarbejdet. Pengene bruges til at gennemføre initiativerne i indsatsplanerne for de deltagende vandværker herunder erstatning ved aftaler om tinglysning af dyrkningsdeklarationer til grundvandsbeskyttelse. Vandsamarbejdet er bl.a. en aktiv medspiller ved gennemførelse af jordfordeling i Aalborg Sydøst. I de kommende år vil vi have øget fokus på information og kommunikation med vandsamarbejdets interessenter. Vandsamarbejde Aalborg, Åben land En række vandværker arbejder sammen om vandforsyning i det åbne land. 6.6 Vandsamarbejde Nibe Med baggrund i Vandforsyningsplanen er der etableret et samarbejde mellem Aalborg Kommune og vandværkerne i Nibe-området, som skal arbejde med etablering af sikkerhedsforbindelser mellem vandværkerne. Der er nedsat en vandværksgruppe. I 2017 opkræves for 1. gang bidrag for deltagelse i samarbejdet. 15

16 6.7 Spildevandsplanlægning Den gældende spildevandsplan, Spildevandsplan , er godkendt af Aalborg Byråd den 13. juni Formålet med spildevandsplanen er at give en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. Endvidere er spildevandsplanen kommunens retlige grundlag for tilslutning af eksisterende og nye ejendomme til det offentlige kloaksystem, og den beskriver de opgaver, der udføres i regi af Aalborg Kloak A/S, det vil sige for takstfinansierede midler. Målet med spildevansplanen er at: - Fastholde en betryggende spildevandshåndtering med en lav sundhedsrisiko. - Fastholde en høj forsyningssikkerhed for så vidt angår spildevandsafledningen. - Opnå et endnu bedre vandmiljø og godt badevand. - Imødegå klimaforandringernes negative effekter. - Reducere energiforbruget ved spildevandshåndteringen. Med spildevandsplan er der fokus på indsatskravene fra de statslige vandplaner og Aalborg Kommunes Vandhandleplan, hvor der skal gennemføres konkrete tiltag overfor 35 regnbetingede udløb i tilknytning til overløb fra fælleskloakerede områder, samt ske en forbedret spildevandsrensning i 20 udpegede områder i det åbne land. Der er ligeledes fokus på klimatilpasning og bæredygtighed, der bl.a. realiseres ved den fortsatte udmøntning af Aalborg Kommunes separatkloakeringsstrategi, hvor alle fælleskloakerede områder i kommunen skal være separatkloakeret inden år Tidsplanen for realiseringen af separatkloakeringsstrategien blev skærpet fra år 2100 til 2065 i forbindelse med vedtagelsen af Spildevandsplan Spildevandsplan lægger op til en række større opgaver, der skal gennemføres i planperioden I 2017, 2018 og 2019 gennemføres der således en forundersøgelse i sommerhusområderne Storvorde Østre Enge, Skellet og Egense Skanse med henblik på forbedring af forholdene for afledning af spildevand. I samme periode forventes ligeledes gennemført en Informationskampagne om fællesprivate kloakanlæg samt en oplysningskampagne om, hvordan borgerne kan bidrage til et klimamæssigt velfungerende kloaksystem ved at håndtere regnvand lokalt. I henhold til Spildevandsplan vil der i 2017 og 2018 blive arbejdet videre med udredning og afklaring af strækningers status som vandløb eller kloak, samt udarbejde tillæg til spildevandsplanen vedrørende kloakering af kolonihaveområderne i Aalborg Kommune. Den næste generelle revision af spildevandsplanen forventes gennemført omkring år Affaldsplanlægning Der er meget fokus på affaldsområdet for tiden. Affald er en værdifuld ressource, som skal blive i kredsløbet så længe som muligt. En af fremtidens store udfordringer bliver at udnytte de begrænsede ressourcer bedre. 16

17 Kommunerne skal udarbejde en ny affaldsplan minimum hvert sjette år. Aalborg Kommunes gældende affaldsplan "Aalborg uden affald" blev vedtaget i De væsentligste initiativer i planen er: Der skal indsamles plast, metal, minielektronik og sparepærer ved den enkelte husstand dette implementeres i efteråret 2016 ved samtlige husstande i kommunen er gennemført 2016 Der indføres 14-dages indsamling af dagrenovation i containere indføres i Henteordningen for småt brændbart afskaffes afskaffet i Der indføres henteordning for haveaffald fra boliger i byområder, hvor der bliver 14-dages afhentning af dagrenovation indført i Bestillerordningen for viceværter er gjort permanent og kan benyttes ubegrænset af alle indført 2015 Informationsindsatsen øges væsentligt sker løbende. Der er generelt fokus på øget genanvendelse for at leve op til regeringens mål om 50% genanvendelse i 2022 Der åbnes mulighed for, at der kan etableres affaldskværne i specifikke geografiske områder efter konkret ansøgning og vurdering dette er gennemført i to sammenhængende områder i Aalborg Øst. Genbrugspladsen på Sundsholmen åbnes permanent for virksomheder om formiddagen er gennemført Genbrugspladsen i Hou åbnes om søndagen hele året er gennemført Innovative affaldsløsninger, herunder fx nedgravede containere på offentlig vej i midtbyen forsøgsområde etableres i Fuldskalaprojektet indføres løbende fra 2018 og i en periode på 5-8 år. Affald til erstatning for fossile brændsler der er lavet en forsøgsordning med haveaffald som biobrændsel Skraldebiler skal efterhånden som de udskiftes køre på alternative brændsler de første fem skraldebiler på gas kører pt. Sorteringsanlæg til plast og metal I efteråret 2016 stod et nyt sorteringsanlæg klar på Reno-Nord til sortering af blandet plast og metal, som indsamles ved husholdningerne. Anlægget ejes af Aalborg, Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. På landsplan er der stor interesse for anlægget, og håbet er, at flere inden længe vil benytte sorteringsanlægget. Organisering af forbrændingssektoren Nationalt I december 2010 kom en afrapportering fra en tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsområdet (embedsmandsrapporten). Rapporten lægger op til, at der skal ske en liberalisering af forbrændingsområdet, hvilket bl.a. indebærer, at forbrændingsanlæggene skal selskabsgøres og udbud af forbrændingsegnet affald. Rapportens videre skæbne er fortsat ukendt. Afhængig af hvilke elementer, der eventuelt efterfølgende vedtages, kan det, som følge af Aalborg Kommunes medejerskab af I/S Reno-Nord få stor indflydelse på den fremtidige organisering og håndtering af det forbrændingsegnede affald. 17

18 Lokalt Den økonomiske fusion mellem I/S Fælles Forbrænding, I/S Mokana og I/S Reno-Nord blev en realitet pr 1. januar Selve fusionen skete i Den 31. december 2014 blev I/S Renovest, som var ejet af kommunerne Aalborg, Jammerbugt, Rebild og Vesthimmerland opløst. Den endelige opløsning af selskabet er gennemført i Der er dannet et nyt I/S, som udelukkende skal varetage nedlukningen af deponiet i Oudrup. 6.9 Beredskabsplanlægning Beredskabsplanlægning i Aalborg Kommune koordineres via Miljø- og Energiforvaltningen. Opgaven dækker over koordinering af Plan for fortsat drift mellem Aalborg Kommunes forvaltninger og mellem kommunerne i Region Nordjylland. Der ud over koordineres mellem afdelingerne og virksomhederne i Miljø- og Energiforvaltningen samt med Nordjyllands Beredskab I/S. Miljø- og Energiforvaltningens beredskabsplan skal revideres i løbet af Aalborg Kommunes Plan for fortsat drift skal revideres i løbet af 2017 og godkendes af Aalborg Byråd senest inden udgangen af denne byrådsperiode. Andre forvaltningers arbejde med egne delplaner er budgetmæssigt placeret i de respektive forvaltninger. Tilsvarende er de respektive afdelinger og virksomheder/koncerner i Miljø- og Energiforvaltningens arbejde med egne delplaner budgetmæssigt placeret i de respektive enheder. Det er endvidere hensigten, at Plan for fortsat drift fremover revideres i starten af hver byrådsperiode. Koordinering af Plan for fortsat drift mellem de 11 kommuner i Region Nordjylland har i løbet at ét år udviklet sig fra, at 3 kommuner mødtes til at der nu kun mangler 2 (Morsø og Brønderslev). Samarbejdet er iværksat og vedligeholdt af Miljø- og Energiforvaltningen. Den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet (Nordjyllands Beredskab 2021) skal myndighedsbehandles og godkendes i alle interessenternes byråd i foråret 2017 (herunder også i Aalborg Byråd) Brandhaner Aalborg Kommune har forpligtigelse til at levere vand til brandslukning. I forbindelse med den risikobaserede dimensionering skal Nordjyllands Beredskab I/S udarbejde en plan for den fremtidige struktur for vandforsyning til brandslukningsformål i hele Region Nordjylland. Denne plan forventes at foreligge senest De foreløbige meldinger fra beredskabet lyder, at der arbejdes med at omstille til en mere bæredygtig model, så mængden af forbrugt drikkevand sænkes til fordel for regnvand. Det vil sige, at noget af vandforsyningen fremover skal ske fra naturlige vandforråd i stedet for fra brandhaner. Det forventes, at ca af de nuværende ca brandhaner ikke længere skal anvendes og dermed heller ikke serviceres. Ubenyttede brandhaner kan udgøre en risiko for forurening af de almene vandværkers ledningsnet, og der vil derfor blive udarbejdet en plan for sløjfning af disse brandhaner. 18

19 Sløjfning af brandhanerne skal ske i samarbejde med de berørte almene vandværker og kommunens øvrige ledningsejere med henblik på at minimere omkostningerne. Byrådet har afsat kr. pr år til sløjfning af brandhaner. De knap hundrede almene vandværker er blevet spurgt, hvilke brandhaner de prioriterer nedlagt. Dette indarbejdes i planen for sløjfning af brandhaner. 7 Center for Grøn Omstilling Center for Grøn Omstilling er Aalborg Kommunes platform for projekter, der via partnerskaber med borgere, industrien, detailhandlen og vidensinstitutioner, understøtter bæredygtigheds- og klimaindsatsen i hele Aalborg Kommune. Baggrund, formål og udviklingsperspektiv for centerets projekter er beskrevet i det følgende: 7.1 Grønne Butikker Baggrund Med afsæt i Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi spiller de grønne butikker en vigtig rolle i forhold til at øge information og viden om energiforbrug og -besparelser samt effektive løsninger til borgere og erhvervsliv med henblik på at reducere energiforbruget og den miljømæssige påvirkning. Grøn butik har været et landsdækkende koncept, som et frivilligt tilbud til butikker, kontorer og andre servicevirksomheder. Ordningen har været tilbudt forskellige steder i landet, men bliver i dag kun tilbudt Aalborg Kommune. Der er i dag ca. 120 butikker i Aalborg Kommune, som er Grøn Butik. Formålet De overordnede formål med projektet er at: - Forbedre miljø- & klimaindsatsen i detailhandlen: Kommunen leverer en energi- og miljøscreening, som butikkerne forpligtiger sig på at arbejde med. - Forankre miljø- & klimaindsatsen i detailhandlen: Der skal i samarbejde med butikkerne skabes engagement for projektet. Dette skal opnås ved at gøre det let og interessant for butikkerne at være med. - Synliggøre miljø- & klimaindsatsen i detailhandlen: Der skal skabes synlighed omkring bæredygtighed over for borgerne/kunderne i butikkerne samt synliggøre butikkernes øgede indsats. Udviklingsperspektiv Der ønskes udviklet et koncept, hvor der er et bredere bæredygtighedsfokus, således at der også er bl.a. fokus på produktsiden og samarbejdet med leverandører. Samtidig skal der også være et større fokus på egentlig netværksdannelse a lá Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE). Slutteligt skal konceptet også kunne rumme større detailkæder og på sigt indgå som undergruppe til NBE. 19

20 7.2 Grønne Agenter Baggrund og formål De Grønne Agenter medvirker til at få omsat kommunens visioner og mål for øget dialog og deltagelse af borgere, organisationer og virksomheder om den grønne omstilling jf. Bæredygtighedsstrategien. Gennem opsøgende arbejde møder Grønne Agenter borgerne, hvor de er og rådgiver og vejleder om bæredygtighed i konkrete projekter og problemstillinger. De Grønne agenter præsenterer virkemidler og handlemuligheder i forhold til bæredygtig adfærd, som er en forudsætning for den grønne omstilling. Grønne Agenter understøtter borgere, der vil bidrage med frivilligt bæredygtighedsarbejde, men har behov for hjælp til at få det organiseret. Grønne Agenter supplerer og medvirker i udviklingen af kommunens eksisterende formidling til borgerne om bæredygtig adfærd, herunder energibesparelser, affald, økologi, grønne indkøb, klimasikring mv. De Grønne Agenters indsats skal understøttes af smarte former for formidling bl.a. via de sociale medier, App s mv. Senest har Grønne Agenter lanceret der er et digital værktøj til grøn adfærd med tests og aktiviteter primært målrettet børnefamilier. Målgruppen for de Grønne Agenter er borgerne, boligforeninger, grundejerforeninger, borgergrupper og samråd mv. De Grønne Agenter skal arbejde tæt sammen med kommunes forvaltninger for at sikre sammenhæng mellem kommunens aktiviteter, mål, planlægning og myndighedsrolle inden for miljø, energi og bæredygtighed. Udviklingsperspektiv Aalborg skal være kendt som en by og kommune, der tager hånd om miljøet og engagerer borgere i bæredygtighedsspørgsmål. Med Center for Grøn Omstilling og Grønne Agenter som drivkraft skal borgere, boligforeninger, virksomheder, skoler, institutioner føle sig som en del af en større helhed, der fremmer bæredygtighed. Dermed udvikles en grøn identitet, hvilket sikrer, at der træffes valg, der er i overensstemmelse med bæredygtighedsstrategien og øvrige planer for bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. 7.3 Bæredygtighedsfestival Baggrund For at skabe endnu større synlighed omkring og fokus på den brede bæredygtighed i Aalborg Kommune blev det i 2013 besluttet at afholde en årlig bæredygtighedsfestival i samarbejde med en lang række interessenter inden for området. Formål Festivalen har til formål at understøtte Kommunens Bæredygtighedsstrategi ved, at sætte fokus på kommunale initiativer indenfor bæredygtighed at skabe rammerne for, at byens borgere, virksomheder, butikker, uddannelsesinstitutioner, bygherrer i kommunen og energiselskaber får mulighed for at bidrage med deres idéer til den bæredygtige omstilling at skabe nye og spændende partnerskaber på tværs af sektorer og aktører til gavn for en bæredygtig omstilling 20

21 at bidrage til udviklingen af brandet omkring Aalborg som foregangskommune indenfor bæredygtighed, både lokalt og nationalt. Udviklingsperspektiv Aalborg Bæredygtighedsfestival har, med relativt få midler og på relativ kort tid, formået at få skabt en platform, hvor en bred vifte af interessenter har haft mulighed for at vise sig frem og indgå i netværk på tværs af sektorer. På seneste festival i 2016 blev der afholdt 140 arrangementer, der blev besøgt af omkring besøgende. For at fastholde og udbygge netværket er det essentielt, at den samlede kommunikation og markedsføring styrkes yderligere, således kendskabet til festivalen forankres i bevidstheden hos den enkelte borger, som derfor aktivt besøger og tager del i festivalen og hermed inspireres til grøn omstilling. Bæredygtighedsfestivalen vil i 2017 blive styrket ved, at Region Nordjylland indgår som partner og bidrager med både fagligt og økonomisk støtte. Der arbejdes også for, at festivalen styrkes internt i kommunen, så den bliver en fælles platform for alle forvaltninger, hvor bæredygtighed formidles. 7.4 Aalborg Commitments Den Internationale Platform Baggrund og formål Aalborg har været et fyrtårn på den europæiske bæredygtighedsscene siden 1994 med fødslen af Aalborg Charteret. Charteret er et dokument, hvori europæiske byer forpligter sig til at arbejde med bæredygtighed, og det er siden 1994 blevet underskrevet af næsten 3000 byer. Ti år efter blev endnu et kapitel skrevet, da Aalborg Commitments så dagens lys ved en storslået konference i byen. Aalborg Commitments er et værktøj, som byer kan bruge i deres arbejde med at blive mere bæredygtige. Hidtil har 700 byer underskrevet dette dokument. Dokumenterne er forankret i Kampagnen for europæiske byer, som er et partnerskab mellem Aalborg Kommune og ICLEI, og som igen er forankret på platformen Platformen bruges til formidling af projekter og aktiviteter mellem byer primært i Europa, der arbejder målrettet med bæredygtighed. Hvert tredje år bliver der i regi af kampagnen afholdt bæredygtighedskonference. Den første blev afholdt i Aalborg i 1994, og den seneste i rækken af konferencer blev afholdt i Bilbao i 2016, hvor den Baskiske deklaration blev vedtaget, som er en opfølgning af Aalborg Commitments. Gennem Kampagnen for europæiske byer kan Aalborgs rolle som europæisk forgangsby inden for bæredygtighed fastholdes og udbygges, da der heri ligger en uvurderlig brandingværdi, og ekstra fordele i forhold til EU-ansøgninger. Aalborg Commitments spiller desuden en vigtig rolle i Aalborg Kommunes internationale strategi. Udviklingsperspektiv Udviklingen af platformen og den internationale indsats omfatter bl.a.: - Udvikling og drift af den internationale platform i samarbejde med ICLEI - øget markedsføring og synlighed af platformen, i form af deltagelse i internationale møder og konferencer - øget dialog med de 700 byer der har underskrevet Aalborg Commitments - øget branding af Aalborg internationalt 21

22 - lancering af en europæisk pris for bedste bæredygtighedsprojekt (Transformative action Award) 7.5 Grønne indkøb (Skal opdateres i Miljø, som nu sidder med opgaven. Miljø er adviseret) 7.6 NBE Byg Aalborg Baggrund NBE Byg er en undergruppe af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE NordDanmark) med fokus på bæredygtighed i byggesektoren. Byrådet har afsat midler til projektet, der har til formål at gøre virksomhederne i Aalborg Kommune bedre rustet til at efterkomme de øgede bæredygtighedskrav, som bygherrer stiller. Dette indebærer bl.a. netværksmøder, uddannelsesforløb og partnerskaber. NBE Byg bygger grundlæggende på de samme principper og kerneydelser, som NBE NordDanmark og har også reference og sammenhæng til de øvrige aktiviteter, der foregår i netværket. I efteråret 2016 startede EU-projektet Green Building A-Z i samarbejde med 11 partnere fordelt i Danmark, Norge og Sverige. NBE Byg er projektleder for det samlede projekt, som er støttet af EU (Intereg) med ca. 11 mio. kr. Projektet handler om bæredygtigt offentligt byggeri og kompetenceløft hos offentlige og private aktører og forløber over 3 år. Aalborg kommune deltager i projektet med to lokale projekter, nemlig opførelsen af en bæredygtig børnehave og energistyring i 18 børnehaver. Formål Der er overordnet tre formål med projektet: At skabe flere og mere bæredygtige bygninger. Udgangspunktet for netværket er, at der skal være både bygherrekrav og virksomheder, der kan efterkomme kravene, for at det kan gå op i en større helhed og skabe flere bæredygtige bygninger. At skabe synergi med de initiativer, der foregår inden for bæredygtigt byggeri i Aalborg. At understøtte kompetenceløft og jobskabelse hos både Aalborg Kommune og virksomhederne i byggesektoren. Udviklingsperspektiv NBE Byg Aalborg har haft en række netværksarrangementer bl.a. med præsentation og debat om Aalborg Kommunes Bæredygtighedsmanual for kommunens byggeri med mere end 120 deltagere fra virksomheder og kommuner. Der vil blive gennemført netværksarrangementer med fokus på bl.a. cirkulær økonomi. Der vil blive gennemført en række byggepladsscreeninger, som har til formål at undersøge potentialerne for genanvendelse samt at understøtte cirkulær økonomi. 22

23 Der vil blive gennemført strategiske forløb for byggevirksomheder, hvor de får hjælp til at lave en plan for bæredygtig forretningsudvikling. NBE Byg Aalborg vil også være repræsenteret i aktiviteter i Bæredygtighedsfestivalen, bl.a. på åbningsdagen. 8. Tidsplan for perioden Tidsplanen for de forskellige planers udarbejdelse fremgår af følgende oversigt: Bæredygtighedsstrategi x x Varmeplan Revision af energistrategi Vandforsyningsplan xx xxxx Indsatsplan Aalborg SV (1432) xxx Indsatsplan Nibe/Rønhøj (1429) xxxx xxxx xx Indsatsplan Kongerslev (1452) xxxx xx Revision af indsatsplan Hals (1469) xx Revision af indsatsplan Hammer Bakker (1475) xxxx xx Revision af indsatsplan Hvorup (1476) xxxx xx Spildevandsplan 1) Affaldsplan Beredskabsplan (Plan for fortsat drift) XX XX 8.1 Økonomi Opgaverne i Miljø- og Energiplanlægning er dels skattefinansieret, dels takst-/gebyrfinansieret, som det fremgår af det følgende Bæredygtighedsstrategi Bæredygtighedsstrategien er udarbejdet i henhold til planloven og er skattefinansieret. Strategiens indsatser implementeres via eksisterende sektor- og handlingsplaner og en Bæredygtighedsplan forankret i de enkelte fagudvalg. Det påhviler de enkelte forvaltninger at implementere egne mål og handlinger, der fremmer strategien, herunder sikre finansiering. 23