DGI Inklusion. S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion
|
|
- Victoria Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DGI Inklusion S2020 for inklusion
2 2
3 Indhold Nøglen til netværk og tilhørsforhold 05 Inklusion er ikke en ny idræt i DGI 06 DGI s forståelse af inklusion 06 Mission 09 Vision 09 Prioriterede målgrupper 10 Aktualitet og udvikling på området 10 Socioøkonomisk udsatte borgere 11 Borgere med etnisk minoritetsbaggrund 13 Sårbare børn og unge 17 Strategiske spor 19 Spor 1: Nye former for mobilisering 20 og involvering Spor 2: Uddannelse, ressourcetilførsel 21 og nye organiseringsformer Spor 3: Oplysning, netværk og indflydelse 23 3
4 4
5 Nøglen til netværk og tilhørsforhold 5 Civilsamfundet og den frivillige sektor spiller en vigtig rolle i udviklingen af velfærdssamfundet. Velfærd er noget, vi skaber ved at tage ansvar for hinanden. Det forudsætter, at vi har tillid til, at der er en gensidighed, og det forudsætter, at vi har tillid til hinanden. Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også med mennesker fra andre livsvilkår og ståsteder. Her tager vi ansvar for hinanden. Job, uddannelse og foreningsliv er tre vigtige nøgler til det danske samfund, som har stor betydning hver for sig, og som gensidigt understøtter hinanden. Job giver grundlag for selvforsørgelse, uddannelse giver kvalifikationer, og deltagelse i foreningslivet giver relationer, øget gensidig tillid og aktivt medborgerskab. DGI s strategi for inklusion skal ruste organisationen til bedre at kunne løse den samfundsopgave i fremtiden. Vi skal sammen sikre, at alle får del i udviklingen. Bevæg dig for livet er ikke kun en vision for at aktivere de velstillede borgere. Det er også en vision om at skabe fælleskab, engagement og rammer for vores forskellighed i forhold til social status, kulturel baggrund, fysiske evner, ambitioner og drømme. Søren Møller, formand, DGI s Hovedbestyrelse
6 6 Inklusion er ikke en ny idræt i DGI Ved DGI s Årsmøde i 2014 blev S2020 vedtaget med fire målsætninger, hvoraf den ene lyder, at: DGI vil arbejde for, at idrætsforeningerne bidrager til aktivt medborgerskab. Sideordnet hermed er DGI og DIF s fælles vision Bevæg dig for livet. DGI s strategi for det strategiske programområde inklusion indkredser, hvordan DGI med inklusion som perspektiv og mål bidrager til realiseringen af den overordnede strategi samt Bevæg dig for livet. Opmærksomhed på inklusion er og skal være integreret i hele DGI. Hvad enten der er tale om foreningsudvikling, træner- og lederkurser, institutionscertificeringer eller andre af DGI s tilbud, skal indsatsen for at invitere flere og nye målgrupper ind i foreningslivet være naturligt tilstede. Alle, der vil, skal kunne være med. Strategien er et dynamisk dokument, der præsenterer retningen og DGI s langsigtede mål for inklusion frem til Strategien udmøntes i årlige konkrete handleplaner. DGI s forståelse af inklusion Arbejdet med mangfoldighed medvirker til sammenhængskraft og gensidig tillid mellem mennesker, udvikling, vækst og innovation i såvel foreningslivet som i samfundet generelt. Foreningsdeltagelse giver den enkelte et sundere og sjovere hverdagsliv sammen med andre, ligesom man oparbejder kompetencer og netværk, der gavner en personligt og giver muligheder på andre arenaer som fx uddannelse, job og demokratisk deltagelse.
7 DGI s definition af inklusion Inklusion betyder, at alle uanset socioøkonomiske forudsætninger, køn, seksuel orientering, alder, etnisk baggrund eller fysisk eller psykisk formåen skal have mulighed for at deltage i, bidrage og opleve tilhørsforhold til DGI s fællesskaber, herunder DGI s foreninger. At være aktiv i DGI er at være aktiv i en mangfoldig arena, der har plads til og værdsætter forskellighed. 7 Inklusionsbegrebet handler for DGI om deltagelse, identitet og tilhørsforhold og dermed om forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Deltagelse, fordi alle skal have mulighed for at være aktive i foreningslivet og øve indflydelse på beslutninger af betydning for fællesskabet. Det betyder også, at eventuelle barrierer for deltagelse sociale såvel som organisatoriske og strukturelle skal nedbrydes. Identitet og tilhørsforhold, fordi oplevelsen af at være inkluderet hænger sammen med oplevelsen af at blive anerkendt, respekteret og genkendt som en, der har en plads i og ikke mindst bidrager til fællesskabet. Forudsætningerne for inklusion i DGI INDIVIDET Empowerment af den enkelte, så denne oplever sig i stand til at deltage i, bidrage til og identificere sig med foreningslivet FÆLLESSKABET Styrkelse af idræts- og forenings livets ressourcer og evner til at rumme mangfoldighed samt øve indflydelse på omverdenen
8 8
9 Mission 9 DGI bidrager til et inkluderende og mangfoldigt samfund baseret på DGI s grundværdier. Det sker ved, at DGI arbejder for en mangfoldighed blandt udøvere, frivillige, de folkevalgte og de ansatte, som afspejler befolkningens sammensætning som helhed. Vision DGI og DGI s medlemsforeninger er kompetente, mangfoldige og inkluderende og derfor en naturlig indgangsvinkel til idræts- og foreningslivet også for marginaliserede målgrupper.
10 10 Prioriterede målgrupper DGI prioriterer indsatser for følgende målgrupper, som af forskellige årsager befinder sig i marginaliserede positioner i samfundet og som kun i mindre omfang benytter idræts- og foreningslivets tilbud. Grupperne udgør samtidig et uudnyttet potentiale i forhold til DGI s vedvarende målsætning om flere aktive, flere medlemmer og flere frivillige. Børn og unge er i fokus, fordi fritid og bevægelse er vigtige elementer i identitetsdannelsen i et barndoms- og ungdomsliv. Fravær i foreningslivet kan være direkte medvirkende til mistrivsel, og samtidig indikerer forskning, at tidlig deltagelse i idræt øger sandsynligheden for fysisk aktivitet i ungdoms- og voksenlivet (Ibsen, 2010). Socioøkonomisk udsatte borgere Borgere med etnisk minoritetsbaggrund Sårbare børn og unge Særligt unge og børnefamilier i landdistrikter, yderkommuner og udsatte byområder Særligt børn og unge, piger og kvinder samt asylansøgere og flygtninge Særligt børn, der mistrives, og børn med diagnoser som ADHD, autisme med flere Aktualitet og udvikling på området DGI vil til enhver tid agere dynamisk i forhold til den aktuelle udvikling på området og de udfordringer og muligheder, DGI møder nationalt og lokalt. Det kan fx betyde, at det i nogle landsdele er en specifik delmålgruppe, som giver anledning til at gøre en indsats, men hvor tilgange og metoder vil kunne omsættes og tilpasses. Det er derudover relevant at følge behovet for at arbejde med andre målgrupper som fx ensomme og udsatte voksne. Det betyder, at der i strategiperioden kan identificeres behov og mulighed for at igangsætte og understøtte mindre undersøgelser og evt. udviklingsprojekter.
11 Socioøkonomisk udsatte borgere 11 Deltagelse i organiseret idræt hænger sammen med socioøkonomisk baggrund. Sammenlignet med befolkningen som helhed, er der færre, der har erfaring med og overskud til at deltage i fritidslivet blandt borgere i længerevarende arbejdsløshed og med ingen eller kort uddannelsesbaggrund. Ofte følger en stram økonomi, dårlig fysisk og helbredsmæssig tilstand. I en del landsdelsforeninger er det især i yderkommuner og mindre byområder i landdistrikterne, at der er behov for en indsats. Siden 2000 er der her sket en markant befolkningstilbagegang, og de senere års økonomiske krise har ramt hårdt. Samtidig ses et stort potentiale i form af stærke, sociale fællesskaber, herunder et rigt foreningsliv med mange ildsjæle og en stærk iværksætterånd (Realdania, 2012). I andre landsdelsforeninger er det de udsatte byområder, der skal rettes en særlig opmærksomhed imod. Byområder som blandt andet er karakteriseret ved større arbejdsløshed, højere kriminalitetsrater og en øget oplevelse af utryghed blandt beboerne end i andre bydele. Socioøkonomisk udsatte borgeres idrætsdeltagelse 58% af voksne i husstande med under kr. i årlig indkomst dyrker idræt, mens det samme tal er 75% for voksne i husstande med over kr. i årlig indkomst (IDAN, 2011). Under halvdelen af dem, der højst har gennemført en grundskoleuddannelse, dyrker idræt (IDAN, 2011). I de danske yderområder er der 13 frivillige ledere pr. 100 foreningsmedlemmer mod 10 frivillige ledere på landsplan (Realdania, 2012).
12 12 Fokus på unge og børnefamilier Forskelle i foreningsdeltagelse viser sig ikke mindst, når det drejer sig om udsatte børn og unge fra vanskeligt stillede familier. At være et udsat barn eller ung betyder i denne sammenhæng en opvækst under vanskelige forhold. Der er typisk tale om børn og unge, hvis forældre står på kanten af eller uden for mange fællesskaber. Både når det kommer til job, uddannelse, fritidsliv og socialt netværk. Ud fra et børneperspektiv fungerer fritidsaktiviteter som vigtige åndehuller i en svær hverdag. Jo tidligere man intervenerer i udsatte børns liv, jo større mulighed er der for at styrke en positiv livsbane. Det handler ikke om matematik og ABC, men om sociale færdigheder, der grundlægges i 3-4-årsalderen 1. Her kan foreningslivet noget særligt. Derfor har DGI fokus på at udvikle og implementere attraktive og forandringsskabende tilbud for og med udsatte børn og unge. Det drejer sig bl.a. om at støtte udsatte børnefamilier til et bedre møde med foreningslivet. Og så drejer det sig om, at DGI sætter sine kompetencer i spil for at sikre inklusion af unge i organiserede idrætsfællesskaber. DGI s tilgang er, at alle børn og unge også i landets udsatte by- og yderområder har potentialer, ressourcer og en lyst til at gøre brug af disse. Det er unge, som foreningslivet og samfundet alt for ofte overser og går glip af. Udsatte børn og deres deltagelse i foreningslivet DGI definerer udsatte børn som de 10% af danske børn, der har den relativt højeste risiko for at ende i en marginaliseret position pga. de risikofaktorer, der er til stede i deres opvækst (jf. KORAs definition, Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? 2015). Det giver knap udsatte børn og unge op til 18 år (Danmarks Statistik, 2016). Kun 76% af alle 11-årige børn fra udsatte familier deltager i en eller flere organiserede fritidsaktiviteter i løbet af en uge, mens det samme tal for børn fra ressourcestærke familier er 90% (SFI, 2009). 1
13 Borgere med etnisk minoritetsbaggrund 13 Målgruppen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund er heterogen, hvad angår livsformer, etnisk og religiøs baggrund, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning mv. Når DGI ønsker at arbejde strategisk med en så mangfoldig målgruppe, skyldes det, at etniske minoriteter samlet deltager i mindre grad i foreningslivet end etniske danskere. Det er problematisk, fordi foreningslivet er en central kanal for deltagelse i samfundslivet, for netværksskabelse og for opbygning af tillid på tværs af baggrunde og livsformer. Undersøgelser viser, at ikke-vestlige indvandrere ikke bliver opfordret eller valgt til frivilligt arbejde i samme grad som den øvrige befolkning, ligesom også langt færre bliver involveret i frivilligt arbejde gennem deres børns aktiviteter. Det er en stor gruppe af borgere med ressourcer og kompetencer, som foreningslivet kan få gavn af. Etniske minoriteters deltagelse i foreningslivet I oktober 2010 viste en intern undersøgelse af DGI s medlemsforeninger *, at: 3,6% af DGI s medlemmer har anden etnisk baggrund end dansk I 2014 var antallet af medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund steget til 8,4%. Ifølge Danmarks Statistik udgør indvandrere og efterkommere 11,6% af Danmarks befolkning (november 2015). 7,5% er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. * NB. Tallene skal tages med et vist forbehold, da der ikke må registreres på etnisk baggrund, hvorfor der er tale om et skøn lavet af DGI s foreningspanel.
14 14 Fokus på børn og unge En række undersøgelser dokumenterer, at børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er lavere repræsenteret i den organiserede idræt end etnisk danske børn på tilsvarende alderstrin (se fx SFI, 2010; Nielsen, 2011 og Ibsen mfl., 2012). Det skyldes bl.a. a lack of parental experience with organised sports (family sport capital) and a lack of economic and material resources (Nielsen, 2011: 6). Foreningerne går dermed glip af væsentlige ressourcer. Ikke mindst fordi undersøgelser viser, at denne gruppe af kvinder er aktive og byder ind som frivillige i andre sammenhænge, fx på det sociale område. SFI ser endda en tendens til, at en gruppe af ressourcestærke indvandrerkvinder [ ] deltager med en meget høj rate faktisk 5 procentpoint over gennemsnittet for den øvrige befolkning (SFI, 2014: 167). Det underbygges af rapporten Medborgerskab i Danmark (2011), som ser den lavere foreningsdeltagelse i sammenhæng med, at mange indvandrere kommer fra oprindelseslande med væsentligt svagere foreningstraditioner sammenlignet med Danmark, hvilket forventes også at påvirke efterkommerne. Den lavere foreningsdeltagelse skyldes blandt andet, at der mangler målrettede tilbud til etniske minoritetspiger og -kvinder. Tilbud som involverer dem i tilrettelæggelsen, så aktiviteter og faciliteter afspejler deres ønsker, og så fx kønsopdelt idræts er mulig. Fokus på piger og kvinder Markant færre piger og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund deltager som medlemmer og frivillige i idræts- og foreningslivet sammenlignet med befolkningen som helhed.
15 15
16 16 Danmark står i en ekstraordinær situation med mange nytilkomne flygtninge. Det er især kommunerne, der skal sikre grundlag for en god integration. Men civilsamfundet, herunder DGI, kan spille en væsentlig medskabende rolle. Deltagelsen i det små [foreningslivet] kan bidrage med selvtilliden og interessen for at deltage i større demokratiske fællesskaber. Foreningerne kan også styrke medlemmernes tillid til andre borgere ved at medvirke til, at der knyttes venskaber og netværk ofte på tværs af de omgangskredse medlemmerne ellers kommer i. Derved opnås øget mulighed for at udnytte mulighederne i samfundet (Medborgerskab i Danmark, 2011: 62). Der er mange eksempler på, at nytilkomne borgere, som deltager i foreningslivet, opnår netværk og tillid til andre i foreningen og øger deres tillid til samfundsinstitutionerne. Men vigtigst af alt, så høster de selvtillid til at være en aktiv del af samfundet og bringe deres ressourcer i spil til gensidig gavn. Fokus på asylansøgere og flygtninge Asylansøgere og flygtninge i Danmark I 2015 ansøgte personer om asyl i Danmark. Samme år blev der meddelt asyl i Danmark til ansøgere. (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, tal fra )
17 Sårbare børn og unge 17 Deltagelse i foreningslivet kan være svær, hvis man som barn eller ung i kortere eller længere perioder af livet har en sårbarhed med sig. Især det sociale samspil og relationer til jævnaldrende og frivillige kan virke vanskeligt og uoverskueligt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at sårbare børn og unge er meget mere og andet end deres sårbarhed og i øvrigt lige så forskellige, som andre børn og unge. DGI s tilgang er, at alle børn og unge har brug for at føle, at de hører til og har værdi for de fællesskaber, de indgår i (Alenkær, 2008). Børn og unges sårbarhed kan vise sig som mistrivsel, psykiske eller kognitive vanskeligheder. Mistrivsel kan fx opstå i forbindelse med mobning, skilsmisse, vold, misbrug eller dødsfald i familien eller lavt selvværd. Psykiske vanskeligheder kan handle om længerevarende ensomhed, selvmordstanker, præstationsangst eller perfektionisme. De mest almindelig psykiske sygdomme hos børn er depression og angst. Dertil kommer børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser som fx ADHD og autisme. De er medfødte og følger én hele livet og kan bl.a. udmønte sig i vanskeligheder ved at danne netværk og sociale relationer, samt tolke og forstå regler (SFI, 2011). Sårbarhed blandt børn og unge Blandt børn mellem 0-15 år er 3% ramt af depression og 14% ramt af angst (Sundhedsstyrelsen, 2015). 20% af de årige har tre eller flere tegn på daglig dårlig mental sundhed. De er fx kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er pressede af skolearbejdet (Sundhedsstyrelsen, 2012). 30% af børn og unge mellem 9-16 år, der er i idrætsforeningerne, har haft oplevelser med mistrivsel i netop foreningen (Center for Ungdomsstudier, 2015). Samlet set udgør mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år) (Sundhedsstyrelsen, 2012).
18 18
19 Strategiske spor 19 DGI s kerneydelser fletter naturligt ind i inklusionsområdet, og organisationen og medlemsforeningerne møder og involverer derfor også de prioriterede målgrupper i mange forskellige sammenhænge. Det kan fx være i forbindelse med uddannelser, foreningsudviklingsforløb eller skolecertificeringer. Indsatserne skal også fremadrettet udspringe af og videreudvikle de eksisterende tilbud og indsatser, så DGI som organisation kan have et naturligt blik for inklusion. Det er samtidig nødvendigt at arbejde målrettet med udvikling, implementering og forankring af ny viden, metoder og initiativer i de tilfælde, hvor DGI ikke har de nødvendige produkter og tilbud. Arbejdet med inklusion kræver en fokuseret og helhedsorienteret indsats ad tre supplerende spor. INDIVID Empowerment af målgrupperne og styrkelse af den enkeltes muligheder for at have et mere aktivt hverdagsliv i idræts- og foreningslivets fællesskaber STRUKTUR OG ORGANISATION Struktur og organisation: Opkvalificering og motivering af DGI-netværk, herunder DGI som helhed, landsdelsforeninger og lokalforeninger, til at rumme, ville og forstå mangfoldighed POLICY OG ADVOCACY Positionering af DGI i forhold til andre aktører. Politisk netværk, oplysning og synlighed i omverdenen
20 20 Spor 1: Nye former for mobilisering og involvering På individniveau er der fokus på at arbejde direkte med at muliggøre deltagelse for marginaliserede idræts- og foreningsuvante grupper, så langt flere oplever sig i stand til at kunne bidrage til og deltage i DGI s idræts- og foreningsfællesskaber. Det sker med udgangspunkt i et ressourceperspektiv, hvor mobilisering af individuelle ressourcer og involvering som udøvere og frivillige er i centrum. Uafhængigt af om fokus er sårbare børn, unge i udsatte byområder, kvinder med etnisk minoritetsbaggrund eller en helt fjerde målgruppe, er det forventningen om deres bidrag til og værdi for fællesskabet, der er indgangsvinklen. Konkret arbejdes der med, hvordan DGI med sine nuværende tilbud for og med udøvere og frivillige på en naturlig måde kan tænke inklusion ind som et opmærksomhedspunkt. Samtidig afprøves nye former for mobilisering, involvering og aktivitetstilbud. Følgende målsætninger forventes realiseret: 1. Forankring af koncepter: At der implementeres og forankres tre bærende koncepter, som metodisk og handlingsmæssigt aktivt medvirker til, at der inkluderes borgere fra de nævnte målgrupper som aktive, medlemmer og frivillige i DGI s idræts- og foreningsfællesskaber. 2. Inklusion af udøvere: At der samlet set aktiveres borgere igennem landsdækkende koncepter og projekter med inklusionsperspektiv. 3. Ekstern finansiering: At der i projektregi udvikles relevante metoder, koncepter og indsatser til området med ekstern finansiering på minimum 12 mio. kr.
21 Spor 2: Uddannelse, ressourcetilførsel og nye organiseringsformer 21 Foreningsudvikling, procesfacilitering og uddannelse af frivillige er DGI s kernekompetencer. Integreres inklusion som naturligt perspektiv, eller sættes de kompetencer i spil i nye kontekster med nye målgrupper, kan det give et langt mere varieret og mangfoldigt foreningsliv med flere udøvere og flere frivillige. Det betyder, at DGI s konsulenter skal have den nødvendige viden og relevante værktøjer, som de kan aktivere, når behovet og relevansen viser sig i mødet med foreninger, institutioner og andre aktører. Trods ønsker og intentioner om rummelighed i foreningerne, føler de sig ikke altid rustet til at tage imod nye målgrupper. Foreningerne efterspørger derfor ressourcetilførsel, konkrete værktøjer og viden, så de kan give både nye og eksisterende medlemmer og frivillige gode oplevelser i foreningerne, sammen. På struktur- og organisationsniveau arbejder DGI med, hvordan inklusion naturligt kan blive et perspektiv i eksisterende tilbud og produkter. Samtidig udvikles, udbredes og forankres nye metoder og indsatser. Det sker gennem dialog med og styrkelse af nuværende DGI-foreninger. Men det sker også gennem en nytænkning af foreningsmodellen, når det viser sig nødvendigt. Fx når DGI medvirker til at skabe grobund for vedvarende aktivitetsbårne communities for og med unge i udsatte byområder. Eller når etniske minoritetskvinder udvikler deres version af en idrætsforening med støtte og værktøjer til foreningsdrift fra DGI. På institutions- og skoleområdet har DGI særlige kompetencer til at bruge idræt og bevægelse som et fælles tredje for at styrke trivslen for alle børn. Derudover er DGI en naturlig brobygger i skole-foreningssamarbejder. Også på det område kan og skal inklusion tænkes ind i endnu højere grad i fx certificeringsforløb. Følgende målsætninger forventes realiseret: 1. Opkvalificering af frivillige: trænere, ledere og øvrige frivillige opkvalificeres, så de kan udvikle, kvalificere og understøtte foreninger og selvorganiserede communities i deres arbejde for inklusion, herunder særligt fokus på at inkludere frivillige og aktive fra de prioriterede målgrupper.
22 22 2. Produktkatalog: At DGI Inklusion i 2016 udarbejder et produktkatalog, som med udgangspunkt i nuværende og nyudviklede DGI-produkter tydeliggør, hvordan DGI s landsdele kan arbejde med inklusion i forhold til fx idrætterne, kommunerne og foreningerne. 3. Landsdelshandleplaner: At alle landsdelsforeninger i samarbejde med DGI Inklusion omsætter nærværende strategi aktivt og konkret til specifikke årlige handleplaner fra Konkret identificeres handlinger til implementering af minimum et inklusionskoncept samt handlinger til at involvere forenings- og idrætskonsulenter i rådgivning og vejledning af foreninger på området. 4. Foreningsudvikling: At 250 foreninger, selvorganiserede communities eller andre organiseringsformer omkring idræt har deltaget i et procesforløb med et inklusions- og mangfoldighedsperspektiv, herunder i regi af de målsatte foreningsudviklingsforløb under Bevæg dig for livet. 5. Forløb med skoler og institutioner: Der laves 75 forløb med skoler og institutioner, hvor der arbejdes aktivt med et inklusionsperspektiv.
23 Spor 3: Oplysning, netværk og indflydelse 23 DGI involverer sig aktivt i at skabe de bedst mulige samfundsmæssige betingelser for at marginaliserede grupper har reel adgang til idræts- og foreningslivet. På policyniveau arbejder DGI overordnet for at vedligeholde og skabe politisk netværk, repræsentere DGI s interesser på feltet samt kommunikere og brande DGI s sociale profil, kompetencer og viden til omverdenen. Følgende målsætninger forventes realiseret: 1. Kommunalpolitisk indflydelse: At alle DGI s landsdelsforeninger har en politisk ansvarlig i bestyrelsen for det strategiske programområde inklusion, og at landsdelene indgår i dialog med kommunerne om mulige indsatser. 2. Landspolitisk indflydelse: At DGI årligt mødes med partiernes relevante ordførere og sætter fokus på DGI s muligheder og anbefalinger på området. 3. Oplysning og branding: At DGI brandes som socialt ansvarlig idrætsorganisation, herunder i kraft af formidling af inklusionsindsatser, samt at DGI sætter mindst to oplysningskampagner i gang i forhold til de prioriterede målgrupper.
24 24
DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion
DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også
Læs mereMangfoldighed i forenings- og fritidslivet Oplæg og drøftelse
Mangfoldighed i forenings- og fritidslivet Oplæg og drøftelse Formålet Sætte mangfoldighed og inklusion på dagsorden i forenings- og fritidslivet på Fyn. Gennem - gensidig inspiration til og drøftelse
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereIDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte
IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte DANMARKS IDRÆTSFORBUND DIF GET2SPORT DIF HAR INTENSIVERET OG INVESTERET I INKLUSION AF UDSATTE GRUPPER I IDRÆTTEN DIF politisk
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereFÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS
FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs merePolitik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber
Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig
Læs mereSårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018
Simone Christiansen Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018 Præsentation Simone Christiansen simone.christiansen@dgi.dk Socialpsykolog DGI Inklusion Idræt for børn med særlige behov Boost
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereStrategi 2020 DGI s arbejde med Sundhed
Hovedbestyrelsesmøde den 30. januar 2017 Bilag 7.1 Strategi 2020 DGI s arbejde med Sundhed Strategisk analyse Udvikling og formulering Gennemførelse af strategier Evaluering og revurdering DGI Vingsted
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereAALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune
AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE 2018-2022 Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune Aalborg Kommune & Bevæg dig for livet 2 Aalborg Kommune
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereLokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?
Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereUDSATTEPOLITIK
UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg Titel: Integrationspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg Maj 2019 Foto: Grafisk design: Tryk:
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereAnmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen
2014 Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 1 Anmodning Afdelingen for Kultur, Landdistrikter og Fritid anmoder om at kunne disponere
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereProjektoplysninger vedrørende Projekt ID
Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet
Læs mereSundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune
lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereInklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereIdræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereMuskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018
Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Revideret juni 2018 Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder integrationspolitikkens målgruppe
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereIntegrations- og Hjemsendelsespolitik
Integrations- og Hjemsendelsespolitik 2019-22 Forord Alle borgere i Greve Kommune skal bidrage til samfundet uanset hvor i verden man er vokset op, og hvilke erfaringer og oplevelser man har med sig. Alle
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereArena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning
Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD Side 1 Agenda Hvad er OMBOLD indsatser og målgrupper Det frivillige fællesskab som metode
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereHovedbestyrelsesmøde den 15. december 2016 Bilag 11.1
Hovedbestyrelsesmøde den 15. december 2016 Bilag 11.1 DGI s arbejde med målstyring. Formålet med målstyring er at sikre og tydeliggøre en klar sammenhæng mellem de strategiske prioriteringer og det daglige
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs merePOLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mere