Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Transkript

1 Økonomistyrelsen Att.: Leif H. Skytt Landgreven 4 Postboks København K J.nr.: HW Direkte tlf.nr.: november 2003 Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget Økonomistyrelsen har i brev af 28. oktober 2003 og efterfølgende i brev af 7. november 2003 rettet henvendelse til KTO. Af henvendelsen fremgår, at barselsfond-udvalget bl.a. skal analysere udbredelsen af hel eller delvis løn under barsel på de enkelte overenskomstområder samt kortlægge udgifterne hertil. Desuden skal udvalget kortlægge udbredelsen af evt. barselsfonde, herunder deres anvendelsesgrad mv. Til brug herfor har Økonomistyrelsen fremsendt et skema, som Økonomistyrelsen har anmodet KTO om at besvare, idet skemaerne dog først og fremmest er rettet mod afdækningen på det private arbejdsmarked. Endvidere fremgår, at KTO også er meget velkommen til at vedlægge besvarelsen eventuelle undersøgelser, analyser eller overvejelser, som organisationen har gjort sig i forhold til spørgsmålet om løn under barsel og finansieringen heraf i barselsfonde etc.. I vedlagte bilag er der givet en afdækning af de perioder, hvor der ydes løn under graviditets- og barselsorlov på KTO-området, herunder om de økonomiske omkostninger hertil. Besvarelsen er opbygget, så den så vidt muligt følger den medsendte spørgeskemaskabelon KTO er principielt ikke mod etableringen af en central barselsfond. Det skal dog undgås, at udformningen af en central barselsfond kommer til at modvirke målsætningerne med denne, jf. nedenfor. For KTO er det vigtigt, at udformningen af en central barselsfond eller etablering af barselsfonde på de enkelte aftaleområder fx på hele det (amts)kommunale område - tilgodeser følgende hensyn/formål:

2 Mindsker arbejdsgivernes omkostninger til barsel på kvindetunge arbejdspladser At der skal ske en omfordeling fra mandsdominerede arbejdspladser til kvindedominerede arbejdspladser. 2. Hindrer diskrimination Modvirke at kvinder diskrimineres ved bl.a. ansættelser på grund af evt. fremtidige udgifter til løn under barsel. 3. Tilgodeser forskellige overenskomstbestemmelser På det (amts)kommunale aftaleområde gives der løndækning i 36 uger (fordelt med 8 uger før fødsel, 14 uger til moderen, 10 uger fælles og 4 uger til faderen). På det private område ydes der typisk løndækning i uger (4 uger før fødsel, 14 uger til moderen og 2 uger til faderen). Etablering af en barselsfond må ikke indebære en forringelse af vilkårene for ansatte inden for de forskellige aftaleområder. 4. Give mulighed for at udgifter og behov for forbedringer prioriteres forskelligt mellem de forskellige aftaleområder På det offentlige område er løn under barsel blevet højt prioriteret, og betalt ved en generel lavere lønudvikling. Udgifterne til en evt. fremtidig forbedring af vilkårene for faderen udfra bl.a. et ligestillingsmæssigt synspunkt, vil på grund af den skæve kønsfordeling mellem arbejdsmarkederne umiddelbart vurderet ikke være af samme omfang, som på det private arbejdsmarked. Ligeledes vil en barselsfondskonstruktion skulle kunne tage højde for, at karakteren af fremtidige forbedringer vil kunne være af forskellig karakter på de enkelte aftaleområder fx vil det kunne tænkes, at nogle aftaleområder, hvor perioder med løndækning er relativt begrænset, prioriterer en udvidelse heraf, mens andre områder, hvor perioder med løndækning er relativt høj, måske prioriterer, at kvinder der holder barsel i perioder, hvor der ikke ydes løn, ikke pensionsmæssigt stilles ringere end de af deres mandlige kollegaer, som har valgt ikke at holde barselsorlov. For KTO er det vigtigt, at en barselsfondskonstruktion indrettes således, at den respekterer de forskellige vilkår, der er aftalt på de enkelte aftaleområder, og således at det fortsat sikres, at de enkelte aftaleområder selvstændigt kan indgå aftaler om evt. forbedringer, som tilgodeser det konkrete aftaleområdes særlige behov. KTO har løbende gennem en række overenskomstforhandlinger arbejdet for etablering af en barselsfond på det (amts)kommunale arbejdsmarked. KTO deltager gerne i en evt. efterfølgende drøftelse med udvalget med henblik på at kunne uddybe ovennævnte synspunkter mv. Med venlig hilsen Signe Friberg Nielsen Henrik Würtzenfeld

3 KTO Sekretariatet 18. november 2003 HW/jb J.nr.: Bilag.: Afdækning af perioder med løn under graviditets- og barselsorlov på KTOområdet, herunder om de økonomiske omkostninger hertil Nedenstående besvarelse er opbygget, så den så vidt muligt følger den medsendte spørgeskemaskabelon. Spm. 1) Reglerne om løn mv. under graviditets- og barselsorlov mv. er samlet i KTO s aftale om fravær af familiemæssige årsager. Aftalen gælder for alle ansatte i amter og kommuner det vil sige ansatte omfattet af KL s og Amtsrådsforeningens forhandlingsområder, Københavns og Frederiksberg Kommuner, selvejende dag- og døgninstitutioner mv., naturgasselskaber og andre fælles (amts)kommunale virksomheder. I alt er ca ansatte omfattet af aftalen. Hertil skal tillægges ca ansatte på H:S-området, hvor tilsvarende regler gælder. Bestemmelserne om løn under graviditets- og barselsorlov gælder ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom. Denne målgruppe er ved overenskomstforhandlingerne i 2002 blevet udvidet, således at bl.a. tidsbegrænset ansatte med ansættelse over 1 måned får forholdsmæssige rettighederfx fuld løn under sygdom, svarende til fastansatte. Der er ikke overordnet på KTO området aftalt en barselsfondsordning. Der vil dog i de enkelte kommuner og amter på forskellig vis kunne være indført udligningsordninger, som sikrer en eller anden form for økonomisk balance mellem arbejdspladser med forskellige køns- eller aldersmæssige sammensætninger. Det gælder fx centrale puljer afsat i budgettet til kompensation af arbejdspladser, hvor der er medarbejdere, der går på barselsorlov. I Københavns Kommune er der konkret indført en barselsfond. KTO ligger ikke inde med et konkret overblik over, hvordan man i de enkelte kommuner og amter har sikret sig mod økonomiske ubalancer på arbejdspladserne, som følge af arbejdspladsernes forskellige køns- eller aldersmæssige sammensætninger. Spm. 2) KTO s aftale om fravær af familiemæssige årsager.

4 - 2 - Spm. 3-4) a) Behandling for barnløshed Ansatte har ret til fuld løn ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed, som skyldes sygelige forhold. b) Graviditetsundersøgelser Kvindelige ansatte har ret til løn under fravær fra arbejdet til graviditetsundersøgelser, når fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen. c) Uarbejdsdygtighed før orlov til graviditet og barsel Kvindelige ansatte har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn på grund af graviditet tidligere end 8 uger før forventet fødsel, hvis betingelserne efter dagpengelovens 12, stk. 2 er opfyldt. d) Orlov under graviditet Før fødsel har en kvindelig ansat ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen. e) Barselsorlov I. Orlov indtil 14 uger efter fødslen Moderen har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter fødslen. Faderen har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 2 uger efter fødslen. II. Orlov efter den 14. uge efter fødslen En ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 10 uger efter udløbet af de første 14 uger. De 10 uger kan deles af forældrene (fx 5 uger til hver), afholdes samtidigt eller af den ene af forældrene. Den samlede fraværsperiode med sædvanlig løn kan dog ikke overstige 10 uger. Faderen har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 2 uger, som skal afholdes inden barnets 46. uge. III. Orlov, hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret Er barnet dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen har moderen ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Er barnet dødfødt, har faderen ret til sædvanlig løn i 2 sammenhængende uger efter fødslen. I-III. Retten til fuld løn er betinget af, at arbejdsgiveren kan få udbetalt de fulde dagpenge, som den ansatte vil have ret til efter dagpengeloven. IV. Øvrige fleksibilitetsmuligheder I aftalen er der desuden aftalt en række fleksibilitetsmuligheder fx

5 - 3 - at den ansatte kan udskyde retten til fravær med sædvanlig løn til senere anvendelse eller særligt for faderens vedkommende frem (anvende sin ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 2 uger udover de 2 uger han har ret til umiddelbart efter fødslen inden for de første 14 uger efter fødslen), samt mulighed for at udskyde retten til løn ved delvis genoptagelse af arbejdet mv. Endelig kan en ansats ret til fravær med sædvanlig løn forlænges eller udsættes i forbindelse med barnets ophold på sygehus. d-e). Retten til fuld løn er aftalt ved overenskomstfornyelsen i Faderens ret til yderligere 2 uger med sædvanlig løn er aftalt ved overenskomstfornyelsen i Aftalen er tilpasset i 2002 til de nye lovgivningsbestemmelser. I forbindelse med de indledende drøftelser ved overenskomstforhandlingerne i 2002 så KTO sammen med de (amts)kommunale arbejdsgivere nærmere på omkostningerne ved en udvidelse af den eksisterende løndækning. KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere vil endvidere snarest i fællesskab igen se nærmere på omkostningerne ved forskellige modeller for en eventuel fremtidig udvidelse af perioden med løndækning mv. Baseret på de hidtidige beregningsforudsætninger vurderer KTO, at ugeprisen det vil sige udgiften ved en udvidelse af den eksisterende løndækning i de perioder, hvor der i dag alene ydes dagpenge til den ansatte skønsmæssigt vil være i omegnen: 1 uge forbeholdt manden: 0,01% af den samlede (amts)kommunale lønsum. 1 uge forbeholdt kvinden: 0,02% af den samlede (amts)kommunale lønsum. Ovenstående beregning er alene et skøn, som bl.a. vil kunne blive påvirket af ændringer i den køns- og aldermæssige sammensætning på det (amts)kommunale arbejdsmarked. V. Adoptanter For adoptanter er der aftalt tilsvarende regler. Ved overenskomstfornyelsen i 2002 er det aftalt, at en ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 8 uger, før modtagelsen af barnet, i den periode afgiverlandets myndigheder stiller krav om, den adoptionssøgende eller de adoptionssøgende ægtefæller skal opholde sig i afgiverlandet inden modtagelsen af barnet. f) Omsorgsdage Foruden ovenstående rettigheder er der på det (amts)kommunale arbejdsmarked aftalt en ret til omsorgsdage. På den (amts)kommunale arbejdsmarked har en ansat ret til fravær med sædvanlig løn i 2 dage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år svarende til i alt 16 dage pr. barn. Omsorgsdage blev aftalt indført ved overenskomstfornyelsen i 1995 og udvidet/ændret i I alt udgør den aftalte omkostning hertil ca. 0,21% af den samlede (amts)kommunale lønsum.

6 - 4 - Spm. 5) Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1. Spm. 6) KTO har ikke oplysninger om, hvor mange der anvender ovennævnte. Spm. 7) Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3-4. Spm. 9) Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3-4. Spm. 11) Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.