Modulbeskrivelse Modul 5

Transkript

1 Modulbeskrivelse Modul 5 Modulets tema og læringsudbytte Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er fokus på det enkelte menneske, familie og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for, og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet, og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring. At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden, og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008, s.18-19) 1

2 Modulets struktur og tema Her ses hvilket fag der indgår på modulet samt hvor mange lektioner der tilgår hvert fag. 1 ECTS skemalægges med 6 lektioner. Fag/ECTS point Teoretisk Klinisk Sygepleje 2 1 Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin Sygdomslære 1 0 Organisation og ledelse 1 0 Jura, herunder Social- og Sundhedslovgivning og Sundhedsantropologi Modulets indhold Modulet er inddelt i tre temaer, som fremgår af nedenstående skema. Under tema 3 indgår en uge med forberedelse til samarbejde i et tværprofessionelt forløb samt en uge til afviklingen af det tværprofessionelt samarbejde. Der ses ligeledes 3 kliniske studiedage i 2

3 fagene Sygepleje. Folkesundhed samt Jura, som er skemalagte men fremgår ikke med opgivet pensum i følgende lektionsplan. De kliniske studiedage er skemalagte, og skal planlægges af de studerende selv. Tema 1: Den kroniske patient møder Sundhedsvæsnet Tema 2: Patienters livsopfattelse og levekår herunder netværk, familie eller grupper af mennesker Tema 3: Betydning af sociale, kulturelle og institutionelle faktorer for et patientforløb Intern prøve Vejledning (se fastlagt studieaktivitet) Vejledning (se fastlagt studieaktivitet) Vejledning (se fastlagt studieaktivitet) Varighed: 1 uge Varighed: 4 uger Varighed: 2 uger Varighed: 3 uger Følgende fag indgår i de tre tematikker: Tema 1 Den kroniske patient møder Sundhedsvæsnet Patofysiologi Jura Organisation og ledelse Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin 3

4 Sygepleje Tema 2 Patienters livsopfattelse og levekår herunder netværk, familie eller grupper af mennesker Organisation og ledelse Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin Tema 3 Betydningen af sociale, kulturelle og institutionelle faktorer for et patientforløb Organisation og ledelse Sygepleje Hvert tema afsluttes med vejledning med fast tilknyttet vejleder (se fastlagt studieaktivitet) Sygeplejeprofessionens metoder Webblog Interview Spørgeskemaundersøgelse Innovationsmetode: 4D modellen 4

5 Undervisnings- og arbejdsformer Webblog Klasseundervisning Gruppearbejde Skriftlige opgaver Feedback Øvelse i formidling i små og større forsamlinger eks. Peach Kucha Vejledning i grupper Litteratur Lektionsantal på fag, som indgår i de 3 temaér: Sygeplejefaget: sider Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin: sider : sider Sygdomslære: sider Organisation og ledelse: sider Jura, herunder Social- og Sundhedslovgivning: sider 5

6 og Sundhedsantropologi: sider Selvvalgt litteratur: 225 sider. Den studerende dokumenterer den selvvalgte litteratur i eportefolie/blog Bedømmelse Studerende indstilles automatisk til den afsluttende prøve, forudsat at den studerende har deltaget i modulets studieaktiviteter. Intern teoretisk prøve: En mundtlig eksamination som foregår i grupper, og som vurderes efter 7 trinskalaen. Gruppen har i løbet af modulet udarbejdet eksaminationsmaterialet, som forelægger i en Webblog. Denne skal afleveres i Wiseflow på en dato som er angivet i modulets skema. Lektionsplan Lektionsplan Nedenstående er litteratur, som opgives i henhold til de 3 tematikker. Fag og lektionsnumre fremgår af skema, som ses på Webuntis. Den ansvarlige underviser har skrevet indhold samt opgivet litteratur for undervisningen. Undervisere og vejledere på modulet er: Anne Boier Sørensen (ANBS), Annette Worm Nielsen (), Dorte Wiwe Dürr (DOWD) Susanne Krogh Voldum-Clausen (SKVC), Gitte Rohde (GRO) og Malou Barbosa Uge + Lektion Emne/indhold Undervisnings og arbejdsform Litteratur/pensum Initialer Tema 1 Den kroniske patient møder Sundhedsvæsnet 6

7 Sygdomslære Lektion 1-6 Lektion 1-3 Kronisk sygdom som eksemplarisk læring for andre sygdomme Introduktion til Samfundsvidenskab. ske og antropologiske perspektiver på at patienten oplever at være sund, rask eller syg og diskussion. Viderebearbejdning på webblog Litteratur lægges på studienet under modul 5 gstad K. (2014): Introduksjon til helsefag I Sosiologi i sykepleie og lsearbeid. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. s Ingstad K. (2014); Sosiologiske perspektiver på sykdom. Sosiologi i sykepleie og helsearbeid. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag s Malou SKVC Folkesundhed Lektion 1-2 Sundhed og sygdom. Folkesundhed som disciplin Fokus i timerne ligger på Folkesundhed. på klassen Grupperne arbejder Jørgensen, Torben (2013): Folkesundhed. I Niklasson, Grit (2013): Sundhed, Menneske og samfund Samfundslitteratur. 1. udgave. S , Lektion 4-6 Social ulighed i Danmark. Hvad betyder levekår og livsstil for sundhed og sygdom? og diskussion. Viderebearbejdning på webblog gstad K. (2014); Sosial ulighed. Sosiologi i sykepleie og helsearbeid. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag s ersen, Lars (2013): Ulighed i sundhed levekår og livsstil. I Grit Nilasson: Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur. S SKVC 7

8 Folkesundhed og epidemiologi Lektion 3-4 Organisation og ledelse Lektion 1-2 Folkesundhed og epidemiologi Lektion Jura Lektion 1-3 Fokus ligger på disciplinen Epidemiologi Studiedesigns Spørgeskemaundersøgelse som metode Sundhedsvæsnets organisering Medicinsk Teknologisk Vurdering (MTV) Autoriserede sundhedspersoners ret og pligt Introduktion spørgeskema Gruppearbejd Gruppearbejde Andersen, Ingemar (2008): Epidemiologi for Sundhedspersonale en introduktion. 1. udgave. 1. oplag. GADS Forlag s.56-57, s Hansen, M. Niels-Henrik m.fl.(2008): Spørgeskemaer i virkeligheden målgrupper, design og svarkategorier. 1. udgave. Forlaget Samfundslitteratur. s.25-66, s Riiskjær S. (2015) Fire konsultationsmodeller og sundhedsvæsenets opbygning. I: Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje. Annette Rosenkilde Jensen, Inge Maire Jaillet & Marianne Eilsø Munksgaard (red.). 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (side 17-32) Statens Institut for medicinsk Teknologiskvurdering(2000) Medicinsk Teknologiskvurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Glasscock T. (2014) Sygeplejeprofession og autorisation. I: At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde. Dorte Samson Eldrup og Tine Glasscock (red.). 1.udg. 1.opl. Gads Forlag (side 65-82) GRO GRO Glasscock T. (2014) Delegation. I: At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde. Dorte Samson Eldrup og Tine Glasscock (red.). 1.udg. 1.opl. Gads Forlag (side ) På databasen PPP Praktiske Procedure i Sygepleje (Version 11.0) læses følgende afsnit: Den faglige norm Sundhedsreformen og sundhedslovene Tilsyn Ansvarsforhold/delegation Journalføringspligt 8

9 (ca. 5 sider) Lektion 1-4 Introduktion til PPS findes på studienet under Studieværkstøjer Erdmann, L. W. (Red.) i klinisk praksis. 1. udgave, 1. oplag, 2011, Gads Forlag, side (21) Schou, L. Fra indlagt til udlagt telemedicinsk behandling og pleje i eget hjem af kronisk syge patienter med akut forværring. I: Fredskild, T.U. (red). Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. 2013, 1. udgave, 1. oplag. Gads Forlag. s (12) ANBS Digitalisering med effekt national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet (30) Link Tilgået Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Læs med fokus på: Fokusområde 1 Effektiv digital kommunikation med borgerne, Fokusområde 4 Digitalt samarbejde med patienter og Fokusområde 5 Fart på brugen af teknologi i den sociale indsats. (6) Link Tilgået Folkesundhed og Epidemiologi Lektion Sygepleje Lektion 1-3 Sundhedsfremme som social innovation Fokus på nye sygeplejeetiske retningslinjer Gruppearbejde Arbejde i grupper Betina Dyddroe, Birgit Land og Steen Baagøe Nielsen (2012) Sundhedsfremme - et kritisk perspektiv. Samfundslitteratur. s Birkler, J& Dahl, MR (2011); Den digitale patient. Munksgaard Danmarks s Sygeplejeetiske retningslinjer s

10 Etik og teknologi Sygepleje Lektion 4-6 Omsorgsteori. Kari Martinsens syn på sygepleje i et sundhedsteknologisk perspektiv Gruppearbejde Tema 2 Patienters livsopfattelse og levekår herunder netværk, familie eller grupper af mennesker Lektion 7-9 Social identitet og sociale relationer. Hvilken betydning har social identitet og sociale relationer i et moderne samfund, hvordan ændres den sociale identitet under sygdom? Hvordan kan en sygeplejerske støtte om magt, og diskussion. Viderebearbejdning på webblog Husted, Jørgen (2013) Etik og værdier i sygeplejen. Gyldendals Bogklubber. s , s Martinsen, K. (2006) Øjet og Kaldet., Munksgaard Danmark, København. S og Hundborg, Steen & Lynggaard, Birgit (2013) Sygeplejens fundament. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Ingstad K. (2014): Identitet og rolle. I Sosiologi i sykepleie og helsearbeid. Oslo. Gyldendal Norsk Forlag; s Ingstad K. (2014): Makt, avmakt og motmakt. Sosiologi i sykepleie og helsearbeid. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag s Lund, Rikke og Charlotte Juul Nilsson (2013): Sundhed og sociale netværk. I Grit Niklasson: Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur. S SKVC 10

11 afmagt og modmagt? Jura Lektion Patienters retstilling På databasen PPP Praktiske Procedure i Sygepleje (Version 11.0) læses følgende afsnit: Sundhedsrettens regler Rapporteringspligt Tvang- og magtanvendelse Informeret samtykke (ca. 5 sider) GRO Lektion 5-6 Velfærdsteknologi, Telemedicin og Sygepleje PPS findes på studienet under Studieværkstøjer Syse, M.D. Web, 3.0 patient 2.0 => sygepleje 2.0? I: Kallesøe, H. og Petersen, A.K. Teknologi, mennesker, faglighed muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver. 1. udgave, 1. oplag, 2012, VIASystime. s (18). ANBS Lektion 7-8 IT kommunikation i relation til sundhedsvæsenet Kolbæk, R. Teknologiens nye udfordringer til sygeplejeprofessionen. Gjaller-horn nr. 10, 2010 s (13) Netdokument Tilgået Erdmann, L.W. It som værktøj i det danske sundhedsvæsen. I: Erdmann W. L.(Red.) i klinisk praksis. 1. udgave, 1. oplag, 2011, Gads Forlag, s (10) ANBS Lektion Stigma og social kontrol. Stigma en rolleteori om social og diskussion. Bjerke, T. N., Kummervold, P. E., Christiansen, E. K., Hjortdahl, P. It Made Me Feel Connected An Exploratory Study on the Use of Mobile SMS in Follow-Up Care for Substance Abusers. Journal of Addictions Nursing, 2008, Vol.19(4), s (6) Jacobsen, Michael Hviid og Søren Jacobsen (2010): Erving Goffmann. I Tanggaard Andersen, Pernille (2010): Sundhedssociologi en grundbog. Hans Reitzels Forlag. s (indscannet) SKVC 11

12 kontrol, inklusion og eksklusionsprocesser mellem mennesker Viderebearbejdning på webblog Jacobsen, Michael Hviid og Søren Jacobsen (2013): Stigmatisering i sundhedsvæsnet. I: Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur. s Folkesundhed og epidemiologi Lektion Organisation og ledelse Lektion 3-4 Foregår der stigma i et moderne sundhedsvæsen hvad stigmatiseres og hvordan foregår det? Mænds tilgang til sundhed og sygdom Hvad er Ronkedorfænomenet? Patient forløb Gruppearbejde Madsen, Svend Aage (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur. s , s Eilsø Munksgaard M.. (2015) Ledelse af sammenhængende patientforløb. I: Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje. Annette Rosenkilde Jensen, Inge Maire Jaillet & Marianne Eilsø Munksgaard (red.). 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (side ) GRO Tema 3 Betydning af sociale, kulturelle og institutionelle faktorer for et patientforløb Lektion Kulturelle sundheds- og sygdomsopfattelser med eksempel på kulturelle forskelle i opfattelse og diskussion. Viderebearbejdning på webblog Lauritzen, Jette og Rikke Lise Steffensen(2012): Kultur som begreb I mødet mellem sygeplejerske og patient. I Sygeplejebogen 1. S Crane Cutilli, Carolyn (2006): Do your patients understand? Orthopaedic Nursing. Vol 25, number 3. S SKVC 12

13 af smerter og smertehåndtering Narayan, Mary C. (2010): Cultures effect on pain assessement and management. AJN. April Vol. 110, No. 4. Lektion Det kulturelle interview og diskussion. Viderebearbejdning på webblog Kleinman, Arthur (2006): Anthropology in the Clinic: The Problem of Cultural Competency and How to Fix It. PLoS Medicine October 2006, Volume 3, Issue 10. Sundhedsstyrelsen (2010): Etniske Minoriteter i det danske sundhedsvæsen en antologi. S SKVC Organisation og ledelse Lektion 5-6 Lektion 9-12 Tværfagligt samarbejde og Dokumentation Holm-Petersen C. (2015) Faglighed og tværfagligt samarbejde. I: Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje. Annette Rosenkilde Jensen, Inge Maire Jaillet & Marianne Eilsø Munksgaard (red.). 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (side ) Gøeg, K.R., Pape-Haugaard, L.B og Elberg, P.B. Kliniske informationssystemer. I: Erdmann W. L.(Red.) i klinisk praksis. 1. udgave, 1. oplag, 2011, Gads Forlag, s (19) Eriksen, I. M., Larsen, K. S. Sykepleiedokumentasjon papir versus elektronisk dokumentasjon. Nordisk sygeplejeforskning, 2012, Årgang 2, nr. 4, s (10) GRO ANBS Sygepleje Lektion 7-8 Naustdal, AG og Netteland, G. Sjukepleiedokumentasjon i eit elektronisk samhandlingsperspektiv. Sykepleien Forskning, 2012, Årg.7 nr. 3, s (8) Sundhedsstyrelsen (2005): Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Side:6-9,14-18,22,27,39,45,49,54. Link: Sundhedsfremme. Hvad er sundhedsfremme? DOWD 13

14 Sygepleje Lektion 9-12 Tværprofessionelt forløb Hvordan arbejder sygeplejersker sundhedsfremmende? Sygeplejersken som samarbejdspartner. Der arbejdes med begrebet kernefagligehed. Innovationsmetode Fremtidsværksted på klassen Gruppearb. Jensen, Bruun Bjarne (2013): Sundhedsfremme og Forebyggelse. I:(RED) Niklasson, Grit (2013): Sundhed, Menneske og Samfund. Samfundslitteratur. 1. udgave. Side Fredens, Kjeld m. fl.(2011) Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder til at vokse. 1. udgave. 1. oplag. side Supplerende: Thybo, Peter Sygdom er hvordan man har det- Sundhed er hvordan man ta r det - om Antonovskys salogenetiske ide. Link: Honoré, K. (2009) Værdier og værdigrundlag i sygeplejen, i Pedersen.S (red) Sygeplejebogen 1 del 1, 3. udg. Gads Forlag side Winther,B.& Madsen,K.H.(2011) Sygeplejeprofessionen, i Suhr & Winther(red) Basisbog i Sygepleje krop og velvære, Munksgaard. Fokus ligger på udleveret litteratur til Tværprofessionelt forløb tidligere på modulet DOWD Præsentationsmetode Pecha Kucha en præsentations metode. Præsentation af Pecha Kucha på klassen Grupperne gårigen med at skabelon_percha_k ucha_praesentation. 14

15 egne Pecha Kucha som eksaminationsoplæg Percha_Kucha_DK.p df CATCHY_PRESENTAT IONS_Peach_Kuchea 15