Modulbeskrivelse. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Transkript

1 Modul 5 E14 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Efter Modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring. At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. Side 1 af 11

2 Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 2 1 Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin 2 1 Sundhedsinformatik 2 0 Sygdomslære 2 0 Organisation og ledelse 1 0 Jura 1 1 Sociologi, sundhedsantropologi 3 0 Modulet indeholder 10 ugers teoretisk undervisning, hvori der indgår 3 uger med tværprofessionelt. Modulets indhold Modulets indhold er beskrevet i læseplanen med centrale begreber. Fagenes indhold er udvalgt således, at det sygeplejefaglig læringsudbyttet som helhed kan opnås. Modulets sygeplejefaglige tema Fagidentitet og professionsudvikling Forebyggende og rehabiliterende sygepleje Sygeplejeprofessionens metoder Teoretiske og kliniske metoder Kvalitetsudvikling Dokumentationsredskaber Risikovurdering Refleksionsmetoder Elektronisk konference Forsknings- og udviklingsmetoder Naturvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode Side 2 af 11

3 Øvrige metoder Informationssøgning Undervisnings- og arbejdsformer På modulet anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: er - og diskussionsbaseret undervisning Gruppearbejde Oplæg IT støttet undervisning Vejledning Selvstudium Udover skemalagte timer er der selvstudium i alle fag. Gennemsnitligt er en studieuge på 41,5 timer det kan være mere i forbindelse med opgaver og prøver. Bedømmelse Modulet afsluttes med en intern prøve Deltagelse i planlagt studieaktivitet om tværprofessionalitet og en fastlagt studieaktivitet om it-baseret kommunikation og - samarbejde er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til prøven. Læseplan Sygepleje Temaer Fagidentitet og professionsudvikling Forebyggende og rehabiliterende sygepleje 1-4 Sygeplejefaglig kvalitet i et patientforløb Kvalitetsudvikling Arbejdsformer Mainz, J. e. a. (2011). Hvad er kvalitet og kvalitetsudvikling? In Mainz, Jan et al (red) (Ed.), Kvalitetsudvikling i praksis (1st ed.). Kbh.: Munksgaard (side 19-33) (15 sider). Side 3 af 11

4 Arbejdsformer Kontinuitet Overgaard, D., Larsen, C., Ladelund, S., Schrader, A., & Suhr-Jessen, C. (2010). Kontaktsygeplejersker giver bedre kvalitet i sygeplejen. Sygeplejersken, 110(13), (6 sider). 5-8 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, til den hjertesyge patient Patientrollen Menneskets livsvilkår, livsvalg, livsbetingelser Randrup Krogh, B., Krøll, V., & Mainz, J. (2011). Begreber og terminologi. In J. Mainz, & et al. (Ed.), Kvalitetsudvikling i praksis (1st ed.). Kbh.: Munksgaard (side 35-52) (18 sider). Rhode, P., Krøll, V., & Mainz, J. (2011). Patientforløb som sundhedsvæsenets udfordring. In Mainz, Jan et al (Ed.), Kvalitetsudvikling i praksis (1.th ed.). Kbh.: Munksgaard (64.1 KVA) (side ) (15 sider). Due, P., & Holstein, B. (2009). Sundhedsadfærd. In F. Kamper-Jørgensen, G. Almind & B. Bruun Jensen (Eds.), Forebyggende sundhedsarbejde: Baggrund, analyse og teori, (5th ed.). [Kbh.]: Munksgaard (side ) (10 sider). Miller, W. R., Rollnick, S., & Butler, C. C. (2009). Motivationssamtalen i sundhedssektoren (1st ed.). Kbh.: Hans Reitzel (17-36, 53-64, ) (42 sider) Sparring Gruppearbejde Selvvalgt litteratur Sundhedsprofessionel identitet og professionsudvikling Region Midtjylland, Forløbsprogramgruppen for hjertekar. (2010) Forløbsprogram for hjertekarsygdom. Retrieved 17/06/ ssamarbejde/kronisk%20sygdom/kronikerområdet/hjertekar/forløbsprogram%20- %20hjertekar%20godkendt.pdf (side 17-25, 62-65) (13 sider) Egerod, I. E. (2007). Evidensbaseret praksis. In I. E. Egerod (Ed.), Dokumentation og kvalitetsudvikling (2nd ed.). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag (side 58-75) (18 sider). Lindahl, M., Bagger, B., & Villemoes Sørensen, L. (2013). Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsenet: Rammer, udfordringer og muligheder. In N. S. Larsen (Ed.) Profession og samarbejde (1st ed.). Kbh.: Gad (s ) (20 sider). Side 4 af 11

5 Arbejdsformer Kim, H. S. (2006). Sygeplejeprofessionens kerne. In K. Frederiksen (Ed.), Perspektiver på faglighed (1st ed.). [Århus]: Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt (side 19-37) (19 sider) Det tværprofessionelt forløb Gruppearbejde Fremlæggelse Zeitler, U. (2006). Faglighed. In K. Frederiksen (Ed.), Perspektiver på faglighed (1st ed.) [Århus]: Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt (side 39-51) (13 sider). findes på Studienet på projektwebstedet for de tværprofessionelle uger Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin Temaer Sundhedsfremme og forebyggelse Epidemiologi og sygepleje Miljømedicin og sygepleje 1-5 Hvad er sundhed Betydning af sundhedsopfattelser At holde sig sunde det gode liv. Fredens, K., Johnsen, T. J., & Thybo, P. (Eds.). (2011). Sundhedsfremme i hverdagen: Få mennesker du møder til at vokse (1st ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark (61.4) (side 17-31) (15 sider). Rostgaard, T. (2013). Velfærdsstaten. In G. Niklasson (Ed.), Sundhed, menneske og samfund (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (side 13-36) (24 sider). Breck, T. (2013). Risikobegrebet - risiko og sundhed. In G. Niklasson (Ed.), Sundhed, menneske og samfund (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (side ) (21 sider). Side 5 af 11

6 6-10 Indsatsområder i folkesundhed hvilke og hvorfor Epidemiologiske begreber Epidemiologiske metoder Risiko, -vurdering og håndtering Miljøbetinget sygdomsforekomst Risikomiljøer Jørgensen, T. (2013). Folkesundhed. In G. Niklasson (Ed.), Sundhed, menneske og samfund (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (side ) (23 sider). Kamper-Jørgensen, M. (2013). Epidemiologiske hyppighedsmål. In J. L. Rasmussen (Ed.), Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi. København: Gad (Side 83-92) (10 sider). Schnohr, C. W. (2013). Statistik er epidemiologiens følgesvend. In J. L. Rasmussen (Ed.), Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi. København: Gad (Side 59-65, 73-82) (17 sider) Epidemiologiske mål Hvad holder os sunde? Salutogenese Dybbroe, B., & Kappel, N. (2012). Ulighed i sundhed et sundhedsfremmeperspektiv på socialt udsattes adgang til sundhed. In B. Dybbroe, B. Land & S. Baagøe Nielsen (Eds.), Sundhedsfremme: Et kritisk perspektiv (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (s ) (15 sider). Hornnes, N. (2013). Årsagssammenhænge. In J. L. Rasmussen (Ed.), Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi. København: Gad (Side ) (7 sider). Hornnes, N. (2013). Epidemiologiske design. In J. L. Rasmussen (Ed.), Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi (). København: Gad (Side ) (25 sider). Rank, J., & Holm, J. (2012). Miljø- og sundhedsviden hverdagslivets udfordringer In B. Dybbroe, B. Land & S. Baagøe Nielsen (Eds.), Sundhedsfremme: Et kritisk perspektiv (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (s ) (11 sider). Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium: At tåle stress og forblive rask (1st ed.). Kbh.: Hans Reitzel (61.01 ANT) (19-40) (22 sider). Simovska, V. (2012). Hvad er sundhed? In V. Simovska, & J. M. Jensen (Eds.), Sundhedspædagogik sundhedsfremme (1st ed.). Kbh.: Gad (s ) (18 sider). Side 6 af 11

7 Sundhedsinformatik Temaer Elektronisk kommunikation og digitalisering i sundhedsvæsenet EPJ Sundhedsfaglige databaser Klassifikationssystemer IT-Sikkerhed 1-3 Intro til sundhedsinformatik National strategi og pejlemærker Sundhedsfaglige databaser (NIP som eksempel) Øvelser Erdmann, L. W. (2011). It som værktøj i det danske sundhedsvæsen. In L. W. Erdmann (Ed.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis (). Kbh: Gads Forlag (side 11-20) (10 sider). Regionernes Sundheds-It Organisation. (2010). Pejlemærker for sundheds-it Retrieved 17/06/2015 from 78A6EFE881FCBC3.ashx 4-7 It og sygepleje EPJ Klassifikationer/terminologi Øvelser Statens Serum Institut. National sundheds-it. Retrieved 17/06/2015 from Gøeg, K. R., Pape-Haugaard, L. B., & Elberg, P. B. (2011). Kliniske informationssystemer. In L. W. Erdmann (Ed.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis (). København: Gads Forlag (61.4 SUN) (side 21-39) (18 sider) Madsen, I., & Nielsen, P. H. (2011). It-systemer til støtte for kvalitetsudvikling. In L. W. Erdmann (Ed.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis. København: Gads Forlag (side 41-72) (32 sider). Region Midtjylland. EPJ-hjørnet. Retrieved 17/06/2015 from Birkler, J., & Dahl, M. R. (2011). Den digitale patient (1st ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark (61.4) (Side 33-49) (16 sider) Telemedicin og e-kommunikation Hulbæk, L. (2011). Telemedicin og e-kommunikation. In L. W. Erdmann (Ed.), Side 7 af 11

8 It-støtte i eget hjem It-sikkerhed Sygdomslære 1-6 Hjerte-kar sygdomme Sundhedsinformatik i klinisk praksis. København: Gads Forlag (side 73-93) (29 sider). Birkler, J., & Dahl, M. R. (2011). Den digitale patient (1st ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark (Side ) (38 sider). Pedersen, K., Anders. (2013). Hjerte- og karsygdomme. In H. Ramløv Ivarsen, & A. Aziz (Eds.), Sygdomslære for sundhedsprofessionelle (1st ed.). Kbh.: Gad (s ) (12 sider). Center for Kliniske Retningslinjer. Klinisk retningslinje for brug af graduerede elastiske kompressionsstrømper til forebyggelse af posttrombotisk syndrom, PTS hos patienter med nydiagnosticeret symptomgivende dyb venetrombose i underekstremiteterne og/eller bækkenet. Retrieved 17/06/2015 from 03 (side 1-56) (56 sider), Organisation og ledelse 1-6 Sundhedsvæsenets organisering og administrative opgaver Tværprofessionelt samarbejde Jura Vallgårda, S., & Krasnik, A. (2010). Det danske sundhedsvæsen. In S. Vallgårda, & A. Krasnik (Eds.), Sundhedsvæsen og sundhedspolitik (2nd ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark (side ) (60 sider). Side 8 af 11

9 Tema Retslige aspekter i sundhedsvæsenet 1-6 Patienters ret til selvbestemmelse Magtanvendelse Aktindsigt Sundhedspersoners ansvar Dokumentationspligt Myndigheders tilsyn Patientforsikringsordningen. Sociologi og sundhedsantropologi 1-4 Levevilkår livsstil - livsformer Netværk Kristensen, K. (2011). Sundhedsjura: Patienters retsstilling, sundhedspersoners ansvar, myndigheders tilsyn (5th ed.). Kbh.: Gad (Side 19 69, , ) (224 sider) Højrup, T. (2013). Kulturelle livsformer og helbred. In G. Niklasson (Ed.), Sundhed, menneske og samfund (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (side ) (25 sider). Iversen, L. (2013). Ulighed i sundhed - levekår og livsstil. In G. Niklasson (Ed.), Sundhed, menneske og samfund (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (side ) (19 sider). 5-8 Netværk 9-13 Kulturelle kompetencer Lund, R., & Nilsson, C. J. (2013). Sundhed og sociale netværk. In G. Niklasson (Ed.), Sundhed, menneske og samfund (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (side ) (23 sider). Breinholdt, M. (2007). Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. Retrieved 17/06/2015 from (s. 7-15) (9 sider) Munch, I. (2013). Kulturelle sundheds- og sygdomsopfattelser. In G. Niklasson (Ed.), Sundhed, menneske og samfund (1st ed.). Frederiksberg: Side 9 af 11

10 Samfundslitteratur (side 37-63) (27 sider) Magt og stigmatisering Hoffmann, E. (2007). Modstridende holdninger til patienter med alkoholmisbrug. Sygeplejersken, 107(7), Hviid Jacobsen, M., & Jacobsen, S. (2013). Stigmatisering i sundhedsvæsenet. In G. Niklasson (Ed.), Sundhed, menneske og samfund (1st ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (side ) (20 sider). Studiekompetence mm. 1 Introduktion til modulet Oplæg 2-4 Forestillinger om samfundsvidenskabelig viden 5 Introduktion til gruppearbejde 6-7 Problemstilling og faglig argumentation - niveau 2 Toulmins argumentations-model SOLO taksonomien Oplæg modul 5 Mik-Meyer, N. (2010). Min helt egen sygdom - forhandling af sygdomsidentitet. In S. Brinkmann (Ed.), Det diagnosticerede liv: Sygdom uden grænser. Århus: Klim (Side ) (19 sider) Pedersen, K. (2008). Problemstilling og problemformulering. In P. Bitsch Olsen, & K. Pedersen (Eds.), Problemorienteret projektarbejde: En værktøjsbog (3rd ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag (S ) (35 sider). Rienecker, L., & Stray Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (4th ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (Side 45-46, ) (35 sider) Aarhus Universitet (2012) Oplukke disharmonier følsomhed for egen Side 10 af 11

11 hverdagspraksis. Retrieved 17/06/2015 from oplukke-disharmonier/ 8 Informationssøgning Bønløkke, M. (2011). Informationskompetence. In L. W. Erdman (Ed.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis (1st ed.). København: Gads Forlag (side ) (14 sider). Vejledning til PubMed 9 Introduktion til fastlagt studieaktivitet og prøven Informationssøgning Se informationssøgning lektion 4 Stoltz, P., Willman, A., & Bahtsevani, C. (2007a). Evidensbaseret sygepleje-en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed (2nd ed.). Kbh.: Gad (71-101) (31 sider). Side 11 af 11