DGI træningskultur. bevægelse skaber form. > et samlingspunkt for alle i foreningen. > nyskabende og normdannende i idrætsbilledet

Transkript

1 bevægelse skaber form DGI 2006 DGI træningskultur > et samlingspunkt for alle i foreningen > invitation til nye målgrupper > nyskabende og normdannende i idrætsbilledet 1

2 Danskerne dyrk 2

3 er idræt... - i og uden for idrætsforeningerne Stadig flere idrætsforeninger åbner træningscentre for at møde danskernes behov for fleksible træningsformer og træningstider. Den udvikling støtter DGI med et projekt, der fører til flere foreningsbaserede træningscentre, til bedre uddannelse af instruktørerne, til udveksling af erfaringer og idéer og til fælles kvalitetsstandarder. Flere og flere danskere dyrker motion og idræt. De gør det for at holde sig i form, for helbredets skyld, og fordi de søger fællesskaber. Det synes oplagt, at de melder sig ind i en idrætsforening. Og mange vil gerne træne i en forening, viser en stor undersøgelse fra Vindinge nær Roskilde hvis ellers de kan få det tilbud, de har brug for. Et træningscenter under DGI træningskultur etableres og drives af en eller flere idrætsforeninger, eller der dannes en helt ny forening. Navnet DGI træningskultur signalerer, at centret opfylder en række kvalitetskrav, så medlemmerne for eksempel er sikre på at møde instruktører af høj standard. Og at centret er organiseret i en foreningsramme. Træningscentre under DGI træningskultur skal vedkende sig og arbejde for et image, der kvalitativt bygger på følgende grundlag: DGI hjælper idrætsforeninger med at skabe træningscentre, der på én gang opfylder danskernes ønsker om fleksibilitet, uafhængighed og muligheden for at vælge til og fra og samtidig giver dem mulighed for at få en god oplevelse med motion og bevægelse i et godt socialt fællesskab. Et træningscenter giver samtidig foreningens nuværende medlemmer et sted at mødes på tværs af afdelingerne. Centret er bygget op som en forening med medlemmer, bestyrelse, indflydelse, dialog og medansvar. Deltagerne skal være medlemmer af foreningen med de rettigheder, pligter og indflydelse, det giver. Et eventuelt overskud bruges i foreningen. Ingen privatpersoner, virksomheder eller selskaber tjener penge på centret. Centret drives på frivillig basis. Det er dog muligt at ansætte personale til konkrete opgaver. En række foreninger er allerede i gang, og erfaringerne viser, at centrene tiltrækker medlemmer, der ofte ikke har tilknytning til idrætsforeningerne i forvejen. Målet er at udvikle mindst ti nye centre under DGI træningskultur om året de næste ti år. 3

4 isionen Målene 4

5 Visionen Et træningscenter skal afspejle faglig kvalitet, byde på trænings- og kulturoplevelser og have fokus på sundhed og træningskompetence. Det skal være muligt at lære, hvordan ens krop fungerer, og hvordan den kan trænes. Det skal kunne opleves, hvad træning og samvær gør ved kroppen, de sociale relationer og ens eget velbefindende. Centret skal udvikle tilbud og aktiviteter sammen med andre træningscentre, brugerne, kommunen, institutioner og andre relevante samarbejdspartnere. Visionen er at skabe træningscentre, der kan fungere som: Samlingspunkt for alle medlemmer i afdelingerne i en fællesforening og foreninger imellem lokalt. Mødested for organiserede såvel som for selvorganiserede. Invitation til nye målgrupper i foreningen. Normdannende og nyskabende i idrætskulturbilledet for en række målgrupper. Målene Over de næste ti år yder DGI træningskultur støtte til, at der etableres eller udvikles ti nye centre pr. år. Derudover tilbyder DGI træningskultur en mindre omfattende rådgivning til yderligere 20 centre om året (se senere i folderen). Vi ønsker at skabe: et varieret tilbud om uddannelse til instruktørerne et netværk og samarbejde centrene imellem kontakt til alle DGItræningscentre samarbejde med forsknings- og uddannelses- institutioner samarbejde med organisationer også internationalt blandt andre Deutscher Turner Bund, DTB, der har stor erfaring med forenings- baserede træningscentre. Rådgivning, etik og kultur I ethvert træningscenter opstår der let situationer, som skal håndteres konkret, bevidst og troværdigt, og som det derfor er godt at have taget stilling til på forhånd. Desuden skal det være tydeligt, hvad det enkelte medlem kan få ud af at træne i et træningscenter tilknyttet DGI træningskultur. Misbrug DGI træningskultur lægger stor vægt på at forebygge doping. Det kræver, at der konstant er fokus på oplysning, så medlemmerne er sikre på, at de ikke bliver en del af et miljø med misbrug. Plakater, besøg af Antidoping Danmark og foredrag er oplagte muligheder sammen med klare retningslinjer for doping, kostprodukter, overtræning med mere. Medlemskab af DGI betyder, at træningscentrets medlemmer er omfattet af Anti Doping Danmarks kontrol. Oplevelse Træningscentret skal tage godt imod nye medlemmer, så de føler sig velkomne. Også til daglig skal det være rart at komme i centret, så medlemmerne har lyst til at komme igen og igen, og så de fortæller positivt om det til andre og anbefaler dem at deltage i træningen. Træningskompetence Det skal være tydeligt, at instruktørerne er veluddannede, og de skal formå at formidle, hvad det enkelte medlem kan lære ved at deltage i træningen. Medlemmet skal blive klogere på, hvordan han eller hun skal træne sin krop, og hvordan han/hun kan leve et sundt liv. Udstyr Et DGI træningscenter appellerer til den brede befolkning og lægger derfor vægt på områder som generel motion, kondition, udholdenhed, funktionel træning og styrke til dagligdagen. Et typisk center kan byde på udstyr som: Udstyr til træning af kondition og kredsløb (cykler, løbebånd, romaskiner og ellipser) Maskiner til styrketræning Udstyr til vægttræning (håndvægte, vægtstænger, kabler, stativer) Andet udstyr (store bolde, vippebrætter, ribbe, medicinbolde og så videre) Rammerne lokalerne Et træningscenter vil ofte være en integreret del af foreningens øvrige faciliteter og miljø, for eksempel klubhus, idrætshal eller bevægelseshus. Kvaliteten af indholdet spiller en større rolle end et fancy look. Men derfor kan lokalerne godt være lyse og imødekommende. DGI træningskultur udarbejder guidelines for indretning af træningscentre med forskellig størrelse og profil. Adgangssystemer Medlemmerne skal selv kunne vælge, hvornår de vil træne, så det skal være let og fleksibelt at komme i centret. En del centre har valgt at købe systemer til onlinebooking til holdtræning. Adgangskort og brikker er også en mulighed. Ideen om 24 timer 7 dage i ugen 52 uger om året skal være det utopiske mål. For sådan lever danskerne deres hverdagsliv. forts. 5

6 Håndbog for foreningsledere DGI træningskultur har udarbejdet en håndbog, der er inspireret af en tilsvarende for DGI gymnastik. I håndbogen samler vi løbende centrenes erfaringer om blandt andet indkøb, indretning, maskiner og udstyr, samarbejde, udvikling, drift samt leder-, instruktør- og medlemspleje. Håndbogen er et praktisk redskab til foreningslederne og vil inspirere med gode eksempler og give idéer til målrettede projekter og tiltag for forskellige målgrupper. Profilering og markedsføring En fælles profil skal sikre, at DGI træningskultur opnår et stærkt image. Husstandsomdelte foldere, hjemmeside, information via , personbåren information og hjemmesiden hvor man kan søge efter aktuelle træningstilbud i DGI s foreninger, er oplagte muligheder at bruge lokalt. Fortæl de gode historier til omverdenen i foreningens klubblad, til medlemmerne, til avisen og til de andre lokale medier. Træningsprogrammer Vi har lavet en aftale med firmaet Exercise Organizer, der har udviklet et professionelt værktøj, hvor instruktører kan hente inspiration til effektive træningsprogrammer og få ideer til, hvordan de kan bygges op og formidles til deltagerne. Programmets indbyggede logik gør det enkelt at finde øvelser, der passer til deltagerne. Exercise Organizer er et norsk firma, der både har træningsfaglig ekspertise og erfaring med at udvikle programmer til træning og genoptræning. bevægelse skaber Initiativern 6

7 form e kører... En magnet for motionister Godt et år efter indvielsen har 750 motionister meldt sig ind i Vallekilde-Hørve GF s motionsafdeling, hvor de maskintræner og forbedrer formen på spinningcykler. Det seneste skud er et børnehold med 18 unge fra 12 til 15 år. De mødes to gange om ugen, den ene gang med en instruktør knyttet til træningen. Modsat de øvrige motionister kan de unge på børneholdet kun træne i de fastlagte tidsrum og uden brug af de elektroniske brikker, der er det gængse adgangstegn for medlemmerne. Da børneholdet blev annonceret, mødte 40 unge op for at høre nærmere, og allerede inden klubben åbnede sit træningscenter, stod motionisterne i kø. De fandt det sjovere at træne i deres egen by end i nabobyernes kommercielle centre. Nogle af motionisterne er i forvejen medlemmer af for eksempel badmintonafdelingen. Men mange af ansigterne er nye i foreningen, en del er ældre, og atter andre har forskellige fysiske skavanker. Pligt til instruktion Alle skal opfylde to forudsætninger for at kunne træne selvstændigt i det sjællandske center: Man skal være over 15 år og have gennemgået en grundig instruktion i brugen af træningsmaskinerne.»vi har foreløbig uddannet 24 frivillige og ulønnede instruktører. Yderligere to går som føl, indtil de skal på 7 kursus. På den måde mærker de den ånd og de værdier, vi kører centret efter,«fortæller formanden for VHG motion, Maibritt Nyholm. Der er altid to instruktører til rådighed halvanden time hver aften i ugens første fire dage.»vi ser mindst to nye ansigter i de tidsrum. Men vi har faktisk to ugers ventetid på den obligatoriske instruktion, alle skal igennem også selv om de har trænet et andet sted,«tilføjer hun. Ja til etiske regler Samtlige medlemmer skriver under på klubbens etiske reglement, der ud over dopingforbud også rummer forbud mod at medbringe egne cd er og mod omklædning i selve træningslokalet. Formuleringen af det etiske regelsæt er i lighed med valg af træningsmaskiner og uddannelse af instruktører sket i et tæt samarbejde med DGI s rådgivningsgruppe for foreningsbaserede træningscentre. For at etablere centret lånte Vallekilde-Hørve GF kroner af DGI s Lånefond. Andre kroner kom fra klubbens støtteforening, mens resten af maskinparken blev leaset.»vi brugte ingen penge på markedsføring ud over en folder, som blev husstandsomdelt og lagt i centret. Desuden kunne oplysningerne findes på klubbens hjemmeside. Så markedsføringen skete mest via mund-til-øre metoden,«slår Maibritt Nyholm fast.

8 Motionstilbud med appel Ærøskøbing IK har åbnet et motionscenter, der på én gang skal udvide foreningens tilbud, modvirke affolkningen af Ærø og trække nye turister til øen. Som i andre udkantsområder forsvinder de unge, andelen af ældre vokser, og indbyggertallet skrumper ind. Luis Jespergaard ser derfor vide perspektiver i motionscentret.»alt, hvad vi kan skabe af nyt, der kan dæmpe affolkningen af øen, skal vi gøre. I min skoletid var vi på Ærø. I dag er vi under 7.000,«understreger Luis Jespergaard, badmintonformand og drivkraft bag det nye center. Motionscentret i Ærøskøbing er allerede på vej til at gøre nogle af foreningens mål til virkelighed f.eks. at udvikle aktivitetstilbud for turister i centret. Et grundigt forarbejde Luis Jespergaard er om nogen manden, der har gjort idéen om et motionscenter i ÆIK til virkelighed. Han begyndte med at sende spørgeskemaer ud til klubbens 600 medlemmer for at høre deres holdninger til et center. Han har forhandlet med leverandører af træningsudstyr, har ofte drøftet projektet med DGI s rådgivningsgruppe og løst utallige andre praktiske opgaver i forbindelse med etableringen.»det første spørgeskema gav et pænt antal positive svar. Anden gang fik vi 25 procent flere besvarelser, så jeg føler at vi har opbakning til centret,«siger han. g kører videre.. 8

9 . Skepsis gjort til skamme Alligevel mødte en del øboer projektet med skepsis, fordi klubben investerede kroner i det ud over det rentefrie lån på kroner fra DGI s Lånefond. Den frygt er gjort til skamme. Centret har nu flere medlemmer end nødvendigt for at bære det første års budget hjem. Samtidig yder den nye Ærø Kommune et månedligt tilskud på 100 kroner til pensionister, studerende og kommunalt ansatte, som bruger centret. Populariteten får ÆIK til at overveje initiativer, der kan bringe nye målgrupper til øen.»vi vil gerne lave en række pakketilbud om træning til forskellige grupper, for vi kan både tilbyde idrætshal, bowlingbaner, motionscenter og overnatning på vandrehjem, campingplads eller bed & breakfast,«fortæller Luis Jespergaard. Indtil da handler det om at holde dampen oppe i motionscentret. Til det formål har ÆIK foreløbig uddannet 12 frivillige, ulønnede instruktører til at hjælpe motionisterne under deres træning. Succes efter halvandet års forarbejde Efter halvandet års forarbejde og kroner af foreningens egen kasse har frivillige i Vadum IF skabt et mødelokale og et gangareal om til et træningscenter og et klublokale. På de første fem dage med eget træningscenter fik foreningen 167 nye medlemmer. Da idéen om et træningscenter blev lanceret, mødte den ellers en del skepsis blandt medlemmerne.»nogle frygtede, det blot ville være en dille. At klubbens investering ville ramme andre idrætsgrene økonomisk, og at for eksempel håndboldspillere ville flytte fra deres afdeling til centret. Intet af det synes at ske,«fortæller Per Kloster, hovedformand for Vadum IF. Ivrige instruktører 28 instruktører fra 18 til 61 år har meldt sig, de fleste af dem efter at være blevet prikket på skulderen.»de binder sig for minimum én dag á to-tre timer om ugen mellem klokken 16 og 22. De har alle været på DGI-kursus, men vi planlægger at videreuddanne dem, så det er attraktivt for dem at fortsætte som instruktører,«forklarer Kenneth Horup, formand for motionsafdelingen. Instruktørernes eneste betaling er gratis adgang til at træne selv. De får også en t-shirt, så de er lette at genkende. Hvis andre har brug for hjælp, skal instruktørerne træde til - også når de selv træner.»at være instruktør hos os bliver en del af deres identitet, som det er tilfældet med fodboldtrænere. De får mulighed for at lave noget, de ikke kan andre steder, og de er med til at starte noget nyt og se det lykkes,«forklarer Kenneth Horup fra det nordjyske center.»vi indså, at et godt klubliv krævede et klublokale og måske nye aktiviteter. Tanken om træningscentret opstod samtidig med vores motionsafdeling med løb, cykling og stavgang. Tidligt i fasen skrev vi målsætningerne for et træningscenter ned: motion, kredsløbs- og styrketræning. uddannelse af instruktører og tilgængelighed,«husker hovedformanden. Projektet tog for alvor fart, da ledere fra Vadum IF på et DGI-seminar høstede erfaringer fra andre foreninger, der ville åbne lignende centre.»samtidig har vi haft stor nytte af det tætte samarbejde med DGI s rådgivningsgruppe,«siger Kenneth Horup. Et anderledes afsæt Tune IF adskiller sig fra andre foreningsbaserede træningscentre ved at lønne en centerleder. På et andet felt ligner foreningen de øvrige centre, der er startet med støtte fra DGI: Motionisterne strømmer til. Blot et par måneder efter indvielsen havde 400 personer meldt sig ind i motionsafdelingen. Nye kommer stadig til, og foreningen lukker først for tilgang ved 650 medlemmer. Seks år tog det at stable succesen på benene. Flere gange blev projektet opgivet, inden en arbejdsgruppe overtog styringen og gav sig ud på en rundrejse til andre motionscentre for at tjekke faciliteter og træningsmaskiner. Gruppen drøftede også budgetter og erfaringer fra projektfasen med de lokale foreningsledere og med DGI s rådgivningsgruppe.»inden vi tog det første alvorlige skridt, besluttede vi, at 200 personer skulle forhåndstilmelde sig og hver indbetale 100 kroner. 300 meldte sig,«fortæller en af initiativtagerne til motionscentret i Tune, Sven Edelmann. Nye holdtyper på vej I dag summer motionscentret af liv 11 timer i døgnet. 16 frivillige instruktører står til rådighed, yderligere et dusin er på vej, og flere står på venteliste til at komme på kursus. Fremtiden vil kræve endnu flere instruktører. Ikke blot til de hold der allerede findes i motionscentret, men også til de holdtyper foreningen barsler med.»vi ser vores motionscenter som et center for bedre livskvalitet. Det betyder, at vi må koble andre typer aktiviteter på,«siger Sven Edelmann og nævner slankehold, rygtræningshold og hold for patienter henvist til motion på recept. Alle medlemmer bliver bedt om at skrive under på et sæt etiske retningslinjer, der blandt andet slår fast, at de bliver smidt ud, og at kontingentet går tabt, hvis de afsløres i brug af doping. Motionscentret i Tune har kostet 1,2 millioner kroner, hvoraf kroner stammer fra DGI s Lånefond og andre kroner fra Idrættens Kontaktudvalg i Greve Kommune. Led i en motionssatsning Selve idéen til at etablere et træningscenter opstod for tre år siden på et seminar for foreningsbaserede træningscentre i DGI-regi. 9

10 I med.. Sådan kommer 10

11 Der er to indgange til DGI træningskultur, hvis I ønsker at skabe et træningscenter og vil søge råd og vejledning hos DGI træningskultur: Lille rådgivningspakke og Store rådgivningspakke. Rådgivning Lille rådgivningspakke uden lån Pakken er et tilbud til foreninger, som vil etablere eller videreudvikle et foreningsbaseret træningscenter og som ikke har brug for eller vil låne penge til det i DGI. DGI træningskultur stiller organisatorisk og økonomisk ekspertise til rådighed i et omfang på op til 25 timer og faglig ekspertise i yderligere 25 timer. Hvis I har behov for mere rådgivning, er det muligt at købe det af DGI til en fast timetakst. Startpakke Hvem kan søge? Alle medlemsforeninger kan søge om rådgivning fra DGI træningskultur ved at henvende sig til projektleder Anders Kragh Jespersen, telefon eller akj@dgi.dk. Det begynder med en afklaring i telefonen. Derefter skriver I et notat om den aktuelle situation i jeres forening, om formålet med træningscentret, og hvad I har brug for at få rådgivning om. Herefter er det op til projektlederen at vurdere, om jeres tanker falder inden for rammerne af DGI træningskultur. Rådgivningen tilbydes som en pakke, der blandt andet indeholder et opstartsseminar, hvor vi fastsætter mål for rådgivningen, rådgivning af bestyrelsen, seminarer for instruktørerne, adgang til erfaringsnetværk, et års fri licens til Exercise Organizer, oversigt over leverandører, skabeloner til markedsføring og indføring i hjemmesiden Netværk For at styrke udviklingen i de foreningsbaserede træningscentre opbygges der et netværk af centre, som kan gå sammen om arrangementer, uddannelse og studieture og om udveksling af idéer og erfaringer. Kort sagt coaching center til center. Rådgivningen Selve rådgivningen består af et fire timer langt aftenmøde med foreningens bestyrelse og ledere plus et seminar for bestyrelse, ledere og instruktører. Seminaret varer fire-fem timer og følges umiddelbart efter op af et møde med bestyrelsen på to-tre timer. Eller rådgivningspakken består af to aftenmøder på hver fire timer med bestyrelse og ledere. I begge tilfælde udarbejder DGI træningskultur et notat med en tids- og handleplan og beskriver, en vej til at indfri foreningens mål. Lån og stor rådgivningspakke Den store pakke består af lån, rådgivning og projektstartspakke. Uddannelse DGI træningskultur tilbyder instruktørerne en 40 timers grundlæggende uddannelse i fitness, der kan foregå i foreningen. På sigt udbyder vi kurser, så den enkelte instruktør kan bygge oven på sin viden og/eller specialisere sig. Kurser i førstehjælp, idrætsskader og lignende er også en mulighed. Vi vil opbygge kurser for foreningsledere inspireret af foreningsskolen i DGI gymnastik. Desuden vil alle DGI's kurser inden for Målrettet Træning, gymnastik og aerobic ofte være relevante.. Lån Efter ansøgning kan der for 2007 bevilges op til kroner til etablering og indretning af et træningscenter. Lånet er rentefrit og betales tilbage med lige store afdrag over ti år for bygninger og over fem år for udstyr og materiel. Lån ydes efter normale grundvilkår i DGI s Lånefond - de står beskrevet på hjemmesiden traeningskultur. Kvalitetsdokumentation DGI træningskultur er ved at udvikle et redskab til at dokumentere kvaliteten på forskellige områder i et træningscenter. Det kan være veluddannede instruktører, bredde i træningsformer, maskinpark, indretning, faciliteter, rummelighed og serviceniveau

12 bevægelse skaber form Se mere om Yderligere information Hvis du vil vide mere om de muligheder, vi har beskrevet i denne folder, kan du klikke dig ind på: DGI træningskultur Administration DGI træningskultur DGI Vingsted Skovvej 1, 7100 Vejle Tlf Vi står bag DGI gymnastik ved udvalget for målrettet træning: Dorte With, Ingeborg Moritz Hansen, Charlotte Duus Christensen, Birgitte Nymann, Lars Houbak og Anders Kragh Jespersen. Projektleder: Landskonsulent Anders Kragh Jespersen, telefon , akj@dgi.dk Rådgivere: Ruben Lundtoft, Charlotte Agergaard, Birgitte Nymann og Nikolaj Lehmann. 12