FORENINGSFITNESS I SOLRØD IDRÆTS CENTER

Transkript

1 FORENINGSFITNESS I SOLRØD IDRÆTS CENTER Baggrund og formål Solrød idrætscenter har afholdt møde med Foreningsfitness, som er organiseret under DIF og DGI. Formålet med Foreningsfitness er, at hjælpe foreninger med at etablere og udvikle foreningsbaserede fitnesscentre med udgangspunkt i de rammer, der er for folkeoplysende foreninger. Foreningsfitness har fastsat en række kvalitetsrammer, der skal være opfyldt for at foreninger kan etableres som Foreningsfitness forening og dermed opnå lån og rådgivning og løbende sparring og udvikling af foreningen (se bilag 1) Foreningsfitness ser et stort potentiale og store muligheder i at etablere en forening med udgangspunkt i Foreningsfitness kvalitetsrammer i Solrød Idræts Center. Der ses et stort potentiale i at tiltrække seniorer (som er en stor andel af målgruppen i Foreningsfitness), inaktive, medlemmer der har sin gang i idrætscenteret, forældre til børn der træner i idrætscenteret og teenagere, som ikke har fundet en idrætsgren der passer til dem. Organisering Det anbefales, at der etableres en forening eller en afdeling af en eksisterende forening, der driver og udvikler foreningen som en folkeoplysende forening, med et klart formål. Foreningen skal have et klart formål af folkeoplysende karakter, og alle medlemmer betaler kontingent, dvs. at der er ikke klippekort eller dagsbilletter og alle medlemmer har individuelt adgangskort til foreningen. Et eventuelt overskud i foreningen bruges til at udvikle foreningen eller nedsætte kontingentet. Lokaler og faciliteter Foreningsfitness rådgiver foreningerne i at tiltrække bredden og kernemålgruppen i Foreningsfitness er år, med en gennemsnitsalder på cirka 40 år. Udstyr og fysiske rammer skal appellere til målgruppen og Foreningsfitness underviser instruktører i foreningen i funktionel træning, hvilket udstyret i foreningen også skal afspejle. Foreningsfitness har ligeledes fokus på antidoping og guider foreningen heri. Et Foreningsfitness lokale skal minimum være på 100 m2, for at kunne rumme udstyr og trænign til såvel nybegyndere som medlemmer der er vant til at træne fitness og ønsker at udvikle sin træning og niveau. Foreningsfitness kan yde lån til indkøb af udstyr. En grundpakke af udstyr koster typisk afhængig af lokale størrelse og fokus..

2 Drift Foreningen ledes og drives af frivillige og ulønnede bestyrelsesmedlemmer og instruktører. Alle instruktører er uddannede i at lægge programmer og guide medlemmerne på forsvarlig vis. Ingen medlemmer kan således træne i foreningen, uden forudgående instruktion og introduktion til foreningen og der er fokus på at medlemmer løbende tilbydes opfølgning og inspiration til videreudvikling af træningen. Succesen i Foreningsfitness skyldes i høj grad, at foreningerne har kvalitetsudstyr, har uddannede og engagerede instruktører, som kan træffes på angivne tidspunkter og ikke mindst at medlemmer kan træne når de har tid og lyst 365 dage om året, typisk i tidsrummet kl Bilag 1: kvalitetsrammer i Foreningsfitness Bilag 2: Foreningsfitness - fitness i foreningsregi (DGI/DIF)

3 BILAG 1: KVALITETSRAMMER I FORENINGSFITNESS Alle foreninger, der modtager lån og rådgivning i Foreningsfitness, forpligter sig til at etablere foreningen som en folkeoplysende forening, med følgende kvalitetsrammer: Organisering Foreningen etableres som en selvstændig enhed (forening eller afdeling af forening) med egen bestyrelse, der er valgt af medlemmerne på en årlig generalforsamling i fitnessforeningen. Foreningen har egen økonomi. Ingen enkeltpersoner, ejere eller andre, kan trække penge ud af foreningen på nogen måde. Hvis foreningen har overskud, bruges dette til at sætte kontingentet ned, til at udskifte udstyret eller andre aktiviteter indenfor foreningens formål. Foreningerne påtager sig et forpligtende samfundsmæssigt ansvar (f.eks. særlige tilbud til bl.a. seniorer og andre borgere, som ellers typisk er idrætsligt inaktive). Instruktører og bestyrelse arbejder efter frivillighedsprincippet. Instruktører og bestyrelse får derfor ikke løn, men arbejder som frivillige i foreningen. Foreningen deltager årligt i et udviklingsseminar for instruktører og bestyrelse sammen med andre foreninger og konsulenter fra Foreningsfitness med henblik på erfaringsudveksling og inspiration til videreudvikling. Disse udviklingsseminarer tilbydes gratis i 5 år fra foreningens åbning. Instruktører Alle instruktører har en uddannelse indenfor det område de instruerer i. Det forudsættes, at minimum 80% har Foreningsfitness fitness uddannelsen. Eventuelt øvrige uddannelser skal som minimum svare til Foreningsfitness uddannelser. Uddannelsesplan for hver instruktør Medlemmer Alle er medlem af foreningen, dvs. minimum for 3 måneder ved indmeldelse i foreningen (jvf. folkeoplysningsloven). Det vil sige, at fitnessaktiviteterne ikke tilbydes på klippekort eller 1 månedsmedlemsskaber. Fokus på at fitnessforeningen appellerer til bredden. Børn under 15 år kan udelukkende træne når der er instruktør til stede på hold. Medlemsinddragelse og indflydelse. Medlemsundersøgelse gennemføres minimum 1 gang årligt Udstyr og kvalitetssikring

4 Fitnessudstyr er nyt og købt af en af Foreningsfitness anbefalede leverandører (jvf. Hvis andet eller brugt udstyr købes, skal det godkendes på forhånd af Foreningsfitness. Grundpakke af fitnessudstyr (jvf. herunder maksimum størrelse på frie håndvægte på 26 kg. Dopingforebyggelse og håndtering (forpligtende samarbejde om forebyggelse og - håndtering af doping med Antidoping Danmark) Rammer/procedurer for etik, regler, sikkerhed, vedligeholdelse, drift.

5 BILAG 2: FORENINGSFITNESS - FITNESS I FORENINGSREGI (DGI/DIF) DIF og DGI organiserer på nationalt plan den foreningsbaserede idræt i Danmark. Idrætten udøves lokalt i almennyttige idrætsforeninger, der via specialidrætsforbund eller landsdelsforeninger er organiseret i henholdsvis DIF og DGI. Det er en helt afgørende forskel mellem den foreningsbaserede og den kommercielt organiserede fitness, at de aktive udøvere som foreningsmedlemmer i den foreningsbaserede fitness har fuldstændig myndighed over foreningernes virke. Foreningerne virker på et demokratisk grundlag, hvor medlemmerne og kun medlemmerne har indflydelse på foreningens drift. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og medlemmerne har tale- og stemmeret, er valgbare til foreningens bestyrelse, prioriterer foreningens økonomiske dispositioner og kontrollerer bestyrelsens varetagelse af bestyrelseshvervet. Medlemskab af en forening giver fuld medbestemmelse over foreningens midler og dens virke. Alle medlemmer har stemmeret på den årlige generalforsamling, hvor man vælger bestyrelse og beslutter økonomien for foreningen, ligesom ethvert medlem kan fremsætte forslag til beslutning på generalforsamlingen om alle aspekter af foreningens virke, dens ledelse, dens idrætslige prioriteringer osv. Foreningerne har ikke og må ikke have som formål at generere et afkast til udlodning, hverken til foreningens medlemmer eller til tredjemand. Foreningens midler kan og må alene anvendes i overensstemmelse med foreningens idrætslige formål. Foreningsbaseret idræt foregår også under et forpligtende samfundsmæssigt ansvar, hvor tilskudsmidler ikke alene anvendes til drift, men medgår til specifikke samfundsnyttige initiativer og indsatser af f.eks. sundhedsmæssig, integrationspolitisk eller social karakter. Forhold, som den kommercielle sektor ikke er samfundsmæssigt forpligtet til at tage del i. Endelig er tilskudsmodtagende foreninger forpligtede til at optage alle borgere som medlem, der kan tilslutte sig foreningens formål. Dette fremgår udtrykkeligt af folkeoplysningsloven. Foreningerne kan således i almindelighed ikke nægte medlemsoptagelse, og adgangen til at gennemføre eksklusion af et medlem fra foreningerne er tilsvarende stærkt begrænset. Den kommercielle sektor derimod er frit stillet i sin segmentering og i sit til- og fravalg af kunder. Hvordan fungerer foreningsfitnessmedlemsskabet juridisk og i praksis? Foreningsfitness dyrkes altid i regi af en klassisk forening båret af medlemsdemokrati, ligebehandling og aktivt medborgerskab. Dette gælder for Foreningsfitness som for al anden foreningsidræt. Generalforsamlingen er foreningens øverste og suveræne myndighed. Der afholdes altid en stiftende generalforsamling ved opstart af en forening og herefter en årlig generalforsamling, hvor der vælges bestyrelse for foreningen, ligesom medlemmerne kan fremsætte forslag over for generalforsamlingen om alle aspekter af foreningens virke. Samtidigt skal budget og regnskab for foreningen godkendes af generalforsamlingen, dvs. af medlemmerne. Medlemmerne af foreningen har via generalforsamling fuldstændig bestemmelsesret over foreningens virke. Medlemmerne vælger og afsætter bestyrelsen, prioriterer foreningens aktiviteter og kontrollerer den til enhver tid værende ledelse, i sidste ende med adgang til at afsætte denne gennem et demokratisk vedtaget mistillidsvotum. Medlemmerne og kun medlemmerne er valgbare til foreningens ledelse.

6 De enkelte foreninger eller afdelinger i flerstrengede foreninger er lokale unikke selvstændige juridiske, organisatoriske og økonomiske enheder uden relation til hinanden. På samme måde som i almindelighed for idrætsforeninger består der intet kædesamarbejde og ingen franchiselignende forpligtelser mellem foreningerne inden for Foreningsfitness. Et medlemskab af én forening giver derfor alene mulighed for og ret til at træne i denne enkelte forening. Turister, gæster eller dagsbrugere har ingen adgang og kan ikke træne i fitness i foreningen. Vedtægter, hvor foreningen dokumenterer foreningsforankringen og foreningsorganiseringen, indsendes altid til Foreningsfitness til godkendelse inden udbetaling af lån fra Foreningsfitness kan finde sted. Endvidere skal foreningerne dokumentere foreningens selvstændige økonomiske status i forbindelse med låneansøgningen. Rådgivere fra Foreningsfitness får ved besøg i foreningerne bekræftet, at de organisatoriske foreningsrammer er opfyldte. Foreningerne er almennyttige. De har således ikke til formål og må ikke have til formål at tjene penge, og foreningerne varetager ikke økonomiske interesser for og kan og skal ikke skabe et afkast til medlemmerne. Det er således et krav fra Foreningsfitness, at foreningen etableres med helt sin egen økonomi, som alene foreningens generalforsamling har råderet over. Overskud og formue kan ikke udloddes og forbliver således internt i foreningen, og der er ingen privatpersoner, ejere eller tredjemand i øvrigt, der kan trække penge ud af foreningen på nogen måde. Hvis foreningen får overskud, bruges dette til at sætte kontingentet ned, til at udskifte udstyret eller til andre aktiviteter indenfor fitnesscentrets rammer. Og igen, medlemmerne bestemmer herover gennem generalforsamling. Endelig er alle foreninger med Foreningsfitness drevet efter frivillighedsprincippet. Det vil sige, at instruktører, bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige i almindelighed ikke aflønnes for hvervet i foreningen, men instruerer, arbejder m.v., fordi de har lyst til det og fordi de vil bruge deres fritid på Foreningsfitness. Man melder sig ind i foreningen og indbetaler et indmeldelsesgebyr og et medlemskontingent. Først når der er sket skriftlig indmeldelse og betalt medlemskontingent, er man medlem og kan få lov at træne i foreningen. Medlemskontingentet er for langt de fleste foreningers vedkommende på 6 eller 12 måneder og i alle tilfælde som minimum på 3 måneders medlemskab ved indmeldelse. Og medlemskabet gælder for de aktiviteter der er i foreningen. Nogle foreninger har særlige medlemskaber til teenagere, seniorer eller særlige hold, der ligeledes som minimum gælder for minimum en 3 måneders periode. Udmeldelse af foreningen sker ved skriftlig eller mundtlig henvendelse til foreningen om, at man ønsker at udtræde af foreningen ved kontingentperiodens udløb eller umiddelbart. Foreningsfitness fokus DIF s analyseafdeling har estimeret, at der i Danmark findes omkring fitnessudøvere; et estimat, der anerkendes af den kommercielle branche. Foreningsfitness organiserer en forsvindende lille andel heraf, nemlig knap medlemmer (ultimo 2013), altså knapt 5 % af samtlige fitnessudøvere i landet. Foreningsfitness tager initiativer over for sårbare eller idrætssvage befolkningsgrupper, uafhængigt af om dette i et kommercielt lys ville være rentabelt. Andelen af midaldrende og ældre

7 fitnessudøvere er markant større i den foreningsbaserede fitness end i den kommercielle sektor. Ligeledes er aldersspredningen langt større i den foreningsbaserede fitness. Foreningsfitness favner således i stort omfang befolkningsgrupper, som ikke har været aktive i kommercielle centre. Foreningerne rådgives desuden til at påtage sig et forpligtende samfundsmæssigt ansvar og etablere særlige tilbud til bl.a. seniorer, etniske minoriteter og andre medborgere, som ellers typisk er idrætsligt inaktive. Samtidigt tilbyder Foreningsfitness løbende dialog, sparring og aktiviteter til alle foreninger under Foreningsfitness. Yderligere tilbyder Foreningsfitness målrettede uddannelser og spotkurser til foreninger under Foreningsfitness. Kommunale tilskud til fitnessforeninger (Fra KL s hjemmeside) Kommunale tilskud og lokaler efter folkeoplysningsloven til fitnessforeninger o.l. En række kommuner har forespurgt KL om reglerne for lokaleanvisning, lokaletilskud og aktivitetstilskud til motions- og fitnessforeninger efter folkeoplysningsloven. Efter KL s opfattelse skal ansøgninger fra fitness-foreninger o.l. vurderes efter de samme regler som ansøgninger fra andre foreninger. Det vil sige, at foreningen skal opfylde kravene til en folkeoplysende forening i folkeoplysningslovens 3-5 samt tilbyde folkeoplysende aktiviteter i henhold til folkeoplysningslovens 14. Ifølge folkeoplysningslovens 20 kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsning af, hvilke aktiviteter inden for folkeoplysningsloven, der er tilskudsberettigede, hvilket ministeren dog ikke har gjort. Den enkelte kommune har ikke en tilsvarende mulighed, men skal selvfølgelig påse, at de aktiviteter, der får kommunal støtte, falder inden for folkeoplysningslovens område. En afvisning af at anvise lokaler eller yde tilskud til fitness-foreninger o.l. alene med den begrundelse, at der er tale om konkurrenceforvridende virksomhed i forhold til kommercielle udbydere, vil derfor efter KL s opfattelse ikke være lovlig