På rejse med åndelig omsorg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På rejse med åndelig omsorg"

Transkript

1 På rejse med åndelig omsorg ved hospicesygeplejerske og tidligere sygeplejekonsulent i DKS, Grete Schärfe Åndelig omsorg har haft skiftende vilkår i dansk sygepleje gennem tiden. Denne dimension af faget har så at sige været på en rejse med stop, skift, afveje og fremgang. Jeg har haft fornøjelsen af at være med på turen mere eller mindre aktivt de sidste 40 år. Det vil jeg fortælle om i denne artikel. Foruden de angivne kilder har jeg brugt dagbogsnotater. To verdener Foråret Jeg deltager i en temadag om åndelig omsorg på Columbia Presbyterian Medical Center i New York City, USA. Jeg er 25 år. Det er, som om, to verdener i mit liv er ved at smelte sammen til en helhed. Syv år forinden havde jeg haft mit livs mest afgørende oplevelse. Under et ophold som husassistent på et hotel i Schweiz var Jesus Kristus, som jeg havde lært at kende som barn, blevet en levende virkelighed for mig. Jeg havde altid troet på ham, men nu blev forholdet til ham anderledes personligt, inderligt og vedkommende. Det fik betydning for mine værdier og valg og fyldte mig med en begejstring, som jeg havde svært ved at holde for mig selv. Kun når patienten spørger Sådan havde jeg det, da jeg som 19-årig begyndte sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring Jeg brændte for at dele min tro med andre. Var en patient bekymret, bange eller havde svært ved at finde mening med sin lidelse eller sit liv, var der ikke langt til, at jeg glad og gerne fortalte om Gud som en hjælp i sådanne situationer. Men jeg fandt hurtigt ud af, at en sådan praksis ikke altid blev set på med milde øjne. På sygeplejeskolen stod der ikke på noget tidspunkt åndelig omsorg på skemaet. Jeg mindes kun, at vi i forbindelse med pleje af døende patienter fik at vide, at det kunne blive aktuelt at bede Fader Vor med en patient eller tilbyde at sende bud efter præsten. Men det skulle vi ikke indlade os på, med mindre patienterne selv bad om det. Gradvist blev mit liv opdelt i to verdener: 1) en åndelig, som var afgrænset til min fritid, hvor jeg kunne dyrke min tro og frit dele den med andre og 2) en faglig, som hørte mit arbejdsliv til, og hvor jeg holdt min tro for mig selv med mindre altså, at patienten selv spurgte. Jeg klarede dog ikke altid at holde de to verdener adskilte. Når jeg talte med en patient om Gud, blev det gjort i smug og med halvdårlig samvittighed over for mine kolleger. Og når jeg undlod at gøre det i tilfælde, hvor jeg følte, at patienten havde behov for det, skete det med halvdårlig samvittighed over for Gud. I begge tilfælde oplevede jeg, at jeg forrådte en del af mig selv. Jeg følte mig splittet. En øjenåbner To år efter endt uddannelse kom jeg til New York på et etårigt udvekslingsprogram for sygeplejersker, arrangeret gennem Dansk Sygeplejeråd. På det hospital, hvor jeg arbejdede, mødtes en gruppe af personalet jævnligt for at bede for hinanden, hospitalet og patienterne. Gruppen var tilknyttet Nurses Christian Fellowship (NCF), som var en del af Nurses Christian Fellowship International (NCFI). Nogle i gruppen var begyndt at studere emnet, Patients spiritual needs (patienters åndelige behov) og havde fået den tanke at arrangere en temadag om emnet på stedet. Jeg husker, at der til alles overraskelse blev stuvende fuldt. På talerstolen stod veluddannede sygeplejersker og talte om Gud i forbindelse med deres daglige arbejde. Men det handlede ikke om sygeplejerskens behov for at dele sin tro. Det handlede om patientens eventuelle behov for at dele sin tvivl og tro. Der henvistes til den tids hotte navn i sygeplejen, Virginia Henderson, der nævner behovet for at dyrke sin religion som et af menneskets grundlæggende behov(1). Et åndeligt behov blev defineret, og der blev undervist i, hvordan patienter direkte eller indirekte kunne give udtryk for at have sådanne behov, samt hvordan vi som sygeplejersker kunne imødekomme dem. Jeg blev med andre ord præsenteret for en model, hvor åndelig omsorg var en integreret del af professionel sygepleje. Jeg oplevede, at de to verdener den åndelige og den faglige som begge betød så meget for mig, og som jeg ikke før havde formået at forene, her gik op i en højere enhed. Det var helende for min indre splittethed, og det var en øjenåbner, der blev spiren til den interesse for sygeplejens åndelige dimension, som ikke har forladt mig siden. Tilbage til Danmark Det var med store forventninger, at jeg et års tid efter hjemkomsten fra USA, påbegyndte et kursus på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Aarhus i Da vi skulle vælge emne til et plejestudie, var det efter min øjenåbner-oplevelse i USA naturligt for mig at vælge at skrive om patientens åndelige behov. Forbehold Dette var åbenbart uhørt. Et plejestudie indebar at behandle et emne teoretisk, hvorefter vi kom ud på en afdeling for at prøve teorien af i forhold til en patient. Da min vejleder blev klar over, at jeg påtænkte at undersøge, hvorvidt en patients forhold til Gud kunne være en ressource under sygdomsforløbet, udbad hun sig betænkningstid. Det måtte hun først drøfte med sine kolleger. 8 Omsorg i tid og rum 9

2 Nogle dage senere meddelte hun, at jeg ikke kunne tale med patienten om det åndelige, med mindre patienten selv kom ind på dette. Derfor skulle jeg vælge et andet emne. Hvis jeg ønskede det, måtte jeg dog også godt behandle emnet åndelig omsorg, men kun teoretisk! Det gjorde jeg så. Det blev til 1½ plejestudie: Om patientens afhængighed af sygeplejersken (teoretisk og klinisk) og patientens åndelige behov (teoretisk)! Artikler Efter min hjemkomst fra USA i 1970 havde jeg fået kontakt med den danske afdeling af Nurses Christian Fellowship International. Den hed dengang Danske Hospitalers Kristne Kreds (DHK) og skiftede i 1975 navn til Dansk Kristelig Sygeplejeforening (DKS). Den daværende formand, Bodhild Bollerud, var blevet oplivet over at høre om mine erfaringer i USA og havde bedt mig skrive om dem i foreningens duplikerede blad, som udkom fire gange årligt (2). Da jeg havde afsluttet mit ophold på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, bad hun mig desuden skrive om patientens åndelige behov, som jeg havde arbejdet med (teoretisk!) på højskolen. Det blev til yderligere to små artikler i foreningens blad (3). Desuden opfordrede hun mig til at sende en artikel om det til Sygeplejersken. Men én ting var at skrive om åndelig omsorg i nogle artikler til en mindre, kristen læsergruppe af plejepersonale. Noget ganske andet ville være at skrive om det til vort fagblad. Det, syntes jeg, var et stort spring, da jeg aldrig før havde læst noget af den slags i Sygeplejersken. Med bæven indsendte jeg manuskriptet. Og med forundring kunne jeg læse min egen artikel, Hvordan imødekommer vi patientens åndelige behov? i Sygeplejersken den 24. maj 1973 (4). Tre år senere vovede jeg at indsende endnu et indlæg til bladet. Det handlede om vigtigheden af at definere åndelige (læs: religiøse) behov klart og ikke kalde det hele for psykiske eller sociale behov (5). Det var dengang så usædvanligt, at man fandt det værd at nævne i Radioavisen! Definition af åndelige behov Inden jeg går videre med at fortælle, hvordan jeg har oplevet udviklingen af den åndelige dimension i dansk sygepleje, vil jeg præcisere, hvad jeg mente og mener med åndelig omsorg. Da jeg kom hjem fra USA, fandt jeg ingen dansk definition af åndelig omsorg. Derfor oversatte jeg blot den definition, jeg havde lært i USA. Den kom til at lyde således: enhver faktor, som er nødvendig for at etablere og opretholde et menneskes levende, personlige forhold til Gud (6). Senere blev Gud udvidet til at omfatte en højere magt, og endnu senere forenklede jeg det til enhver mangel eller ethvert ønske, patienten måtte have i sit forhold til Gud/en højere magt. (7) Der var altså tale om det, mange ville kalde religiøse behov. Ikke alle var enige med mig i denne snævre opfattelse af åndelige behov. Hvorfor var det vigtigt at begrænse åndelige behov til kun at omfatte forholdet til Gud? En grund var, at der på den tid i forvejen blev talt meget om imødekommelse af patientens fysiske, psykiske og sociale behov. Det blev kaldt totalpleje. Jeg følte, at der var brug for at markere, at for at vi kunne tale om totalpleje, måtte forholdet til Gud/en højere magt medtænkes, og at det handlede om noget mere og andet end både psykiske og sociale behov. I dag, hvor jeg mener, der i højere grad differentieres mellem begreberne, er der mindre belæg for at stille tingene så skarpt op. Mange patienter tumler med eksistentielle spørgsmål, uden at det for dem har noget med religion at gøre. Dette gælder navnlig i Danmark, hvor de færreste patienter er sig bevidste om et gudsforhold. Derfor finder jeg det hensigtsmæssigt at bruge en definition, der både rummer noget eksistentielt og religiøst, ligesom det sker i nyere sygeplejelitteratur (8). Publikation Tilbage til halvfjerdserne. Her var jeg i 1973 blevet ansat i Dansk Kristelig Sygeplejeforening (DKS). Det betød, at undervisning i åndelig omsorg blev en del af mit arbejde. Jeg underviste plejepersonale og sygeplejeelever på sygeplejeskoler, plejehjem, sygehuse, i hjemmesygeplejen, og i Dansk Sygeplejeråds amtskredse m.m.. Interessen for åndelig omsorg var tiltagende. I takt med, at New Age og alternative behandlingsmetoder blev populære i befolkningen, vågnede også den åndelige interesse generelt. Åndelige emner blev oftere berørt i medierne, i Sygeplejersken (9) og anden faglitteratur. En dag kom der en henvendelse fra Sygeplejerskens redaktør, Peter Hjorth, der fortalte, at tidsskriftet havde planer om at lave en artikelrække om åndelig omsorg. Redaktionen havde ideer til en enkelt artikel og spurgte, om vi i DKS ville være behjælpelig med at finde flere emner og forfattere. På det tidspunkt havde DKS en arbejdsgruppe, der beskæftigede sig med undervisning i åndelig omsorg (mere herom senere). Gruppen påtog sig opgaven, og arbejdet resulterede i en serie på i alt syv artikler (10), som senere udkom i en publikation(11). Ny inspiration Efter 10 år som fuldtidsansat i DKS trængte jeg til at blive ladet op. Jeg fik orlov og blev optaget på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København (den linie, man dengang kaldte 2. del) Det blev et spændende år, og det kan nok ikke overraske, at min afsluttende opgave omhandlede patientens åndelige behov (12). Denne gang var der ingen forbehold. Tværtimod fik jeg fuld opbakning fra min lærer og eksterne vejleder. Hvilken forskel i holdningen på bare 11 år! Pilotundersøgelse Citat Min opgave bestod i en pilotundersøgelse med kvalitative interviews af fem patienter og tre sygeplejersker, som passede de pågældende patienter. Når jeg sammenlignede patienternes og sygeplejerskernes udtalelser, viste det sig, at sygeplejer- 10 Omsorg i tid og rum 11

3 skerne havde identificeret alle handlingsprægede, religiøse behov hos patienterne så som at deltage i gudstjeneste og få besøg af præsten. Derimod havde sygeplejerskerne så godt som ikke identificeret nogen af de usynlige behov, som f.eks. behov for at få klarhed over Guds eksistens, behov for hjælp til at bede og tale om troen på Gud. Så vidt så godt. Men undersøgelsen pegede også på en anden tendens: Ingen af de fem patienter, jeg interviewede, syntes at forvente åndelig omsorg fra sygeplejersken! Nytter det noget? Jeg havde arbejdet i 10 år for at dygtiggøre plejepersonale til at yde åndelig omsorg til patienterne. Men hvad nyttede det, hvis patienterne slet ikke var parate til at modtage den fra dem? Det spørgsmål plagede mig. Min opgave blev lagt på hylden, og jeg ville helst ikke tænke på den. Da jeg skulle begynde at arbejde efter endt orlov, kunne min motivation for at undervise i åndelig omsorg ligge på et lille sted. Der skulle gå næsten to år, før den for alvor vendte tilbage. At den gjorde det, skyldtes ikke mindst en australsk sygeplejerske ved navn Barbara Simsen. Barbara var ansat i Nurses Christian Fellowship International (NCFI), som havde hovedsæde i London. Da DKS var medlem af NCFI, havde Barbara ofte været i Danmark og fungeret som konsulent og underviser for os. Omtrent samtidig med, at jeg havde haft orlov fra DKS, havde hun orlov fra sin stilling i NCFI for at tage en masteruddannelse på Manchester Universitet. Hendes afhandling handlede om patienters åndelige behov og ressourcer under sygdom og indlæggelse (13). Vi havde ofte drøftet vores fælles interesse og fulgt hinandens projekter. Hun dimitterede i Ny klarhed Jeg havde fået et eksemplar af Barbaras 466 sider lange afhandling samt nogle af de kilder og undersøgelser, hun havde brugt. Jeg tog det hele sammen med min egen eksamensopgave med ud i et sommerhus, jeg havde lånt nogle dage sommeren Min inderlige bøn til Gud var at komme over min nederlagsfølelse over min eksamensopgave og finde inspiration til at gå videre. Da jeg havde tygget mig igennem det medbragte materiale, var jeg parat til at skrive en anmeldelse af Barbaras afhandling til Sygeplejersken og havde fået ideer til et par artikler mere. Noget af det, der især opmuntrede mig var, at jeg gennem den litteratur, jeg havde læst, fik bekræftet nogle af de tendenser, jeg havde anet i mit eget pilotprojekt. Også den pinagtige tese om at, patienter ikke forventer åndelig omsorg fra sygeplejersken blev bekræftet af andre undersøgelser. Men samtidig blev jeg klar over, at ikke at forvente ikke var det samme som ikke at ønske. Når man havde spurgt patienter: Hvem kunne du tænke dig at tale med om åndelige spørgsmål? nævnte patienterne ganske rigtigt ikke sygeplejersken. Her blev præsten eller pårørende umiddelbart foretrukket. Men spurgte man: Kunne du tænke dig, at sygeplejersken tilbød at tale med dig om åndelige spørgsmål? svarede hovedparten af patienterne bekræftende. Jamen, så var der alligevel en ide med at undervise sygeplejersker i åndelig omsorg! En bog bliver til I de følgende måneder blev al den tid, jeg kunne få samlet sammen ved siden af mit arbejde, brugt til at skrive til Sygeplejersken. Jeg fik snart sendt et par indlæg ind om Barbaras projekt (14), som hun i mellemtiden havde vundet en pris for, The National Nursing Awards. Og jeg forberedte Sygeplejersken på, at flere var på vej. Men artiklerne var ikke til at blive færdige med. Det var, som om materialet voksede, jo mere jeg fordybede mig i de forskellige undersøgelser og studier. Og der begyndte at danne sig visse mønstre ud af de data, materialet indeholdt. Da jeg fortalte Sygeplejersken om det eskalerende omfang af artiklerne, fik jeg at vide, at jeg bare skulle sende det hele, så ville de se på det. Det blev sendt i begyndelsen af 1987, og nogle måneder senere fik jeg brev fra Sygeplejerskens Inger Rosenkvist om, at de ville udgive det som en bog. Der skulle dog gå endnu en rum 12 13

4 tid og mange omredigeringer det var før computere var hver mands eje inden bogen udkom i maj 1988 (15). Siden har jeg ofte tænkt tilbage på Inger Rosenkvist med taknemlighed for, hvad hun gav mig af tips til det at udtrykke sig skriftligt. Og jeg husker tydeligt den dag, jeg gik fra det sidste møde på Sygeplejerskens redaktion på Vimmelskaftet, inden bogen skulle til trykkeren. Det var med en følelse, der nærmest kan beskrives som den blanding af lettelse, glæde, stolthed og taknemlighed, man kan have efter en veloverstået eksamen. Det måtte fejres. Og det blev det. Med en kæmpe Softice, som jeg med største velbehag guffede i mig op ad Fiolstræde til Nørreport Station på vej til Skovlunde, hvor jeg boede. På det tidspunkt var det stadig usædvanligt at forbinde åndelige forhold med en sygeplejerskes arbejde. Derfor gav bogen ikke alene anledning til omtale i aviser og blade. Der blev også sendt en halv times interview på radioens P1 (16). Audio-visuelle hjælpemidler I DKS søgte vi at udbrede kendskabet til åndelig omsorg på andre måder end gennem det trykte ord og gennem undervisning. I en årrække var DKS repræsenteret ved en stand på de årligt tilbagevendende forsorgs-messer i Herning. Her indbød vi bl.a. til et seminar om - åndelig omsorg, som efterfølgende kunne købes på kassettebånd. Powerpoint anno 1980 Der blev også gjort et forsøg med at inddrage den visuelle dimension. På NCFI s konference i Ghana 1976 blev vi præsenteret for en amerikansk slide tape presentation af åndelig omsorg. Det vil sige en lysbilledpræsentation ledsaget af et kassettebånd med tekst til billederne. DKS s ledelse havde en vision om, at et sådant lysbilledforedrag på dansk kunne kopieres til brug i de 12 eksisterende DKS - grupper, så disse uden videre forberedelse kunne invitere til en aften om åndelig omsorg. Vi gik i gang med at oversætte teksten og tage billeder af passende danske motiver i stedet for de amerikanske lysbilleder. Bestyrelsesmedlem Anni Lindhøj blev udpeget til at indtale teksten på kassettebånd og samtidig markere billedskift ved en lyd (hun slog på et glas med en ske!). Alle anstrengelserne til trods blev det ingen succes. Det færdige produkt blev fremvist ved et DKS-landsmøde uden at serien efterfølgende blev bestilt. Bedre held var der med en videofilm, som blev produceret af Københavns Kristne Radio og TV i 1989, Åndelig omsorg er ikke forbudt. DKS fik et eksemplar, som blev udlejet til brug i DKS-grupperne og andre steder. Kurser I takt med at det blev mere almindeligt for sundhedspersonale at komme på kursus i begyndelsen af firserne, begyndte DKS at udbyde forskellige af slagsen. Det gjaldt kurset, Mennesker i Kriser (17), som henvendte sig til plejepersonale og Kærlighed der læger (18), der var tiltænkt menigheder med henblik på oprettelse af besøgstjenester. Også anden undervisning i åndelig omsorg blev oftere givet i form af temadage eller længerevarende kurser. Åndelig omsorg i klinikken Det mest praksisnære kursus i åndelig omsorg, jeg har været involveret i, foregik i 1985 på et ortopæd- og karkirurgisk afsnit på Herning Sygehus. Solveig Rosenkvist var afdelingssygeplejerske, og sammen tilrettelagde vi et kursus over fire dage for afdelingens personale. Vi kaldte det Åndelig omsorg: fra teori til praksis?. Kurset omfattede teoretisk undervisning af personalet i åndelig omsorg, interviews med patienter og øvelse i at identificere åndelige behov og ressourcer med udgangspunkt i patientinterviewene. Deltagerne fandt frem til hvilke tiltag, de ville tage for at imødekomme de identificerede behov, hvem der ville gøre hvad, hvornår. Som den eneste gang i de 25 år, jeg har arbejdet i DKS, var jeg iført kittel og deltog i afdelingskonferencer for at være med til at følge den teoretiske undervisning op i praksis (19). Det var lige noget, jeg kunne lide! Mindre tid Men den tid, jeg havde til den slags, var begrænset. Af økonomiske grunde var jeg gået ned i tid til 20 timer ugentligt efter endt studieorlov i Samtidig var der en stadig stigende efterspørgsel efter undervisning i åndelig omsorg, Hvordan kunne jeg tilgodese denne efterspørgsel, når jeg fik mindre tid til det? Svaret kom i form af en inspiration fra Paulus. Han skriver i et af sine breve til Timotheus: Hvad du har hørt af mig ( ) skal du betro pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at undervise andre. (20) Det gav mig den tanke, at i stedet for selv at forsøge at undervise så mange som muligt, skulle der snarere satses på at undervise nogle få, så de blev duelige til at undervise andre, som så kunne undervise andre osv. Men hvordan gjorde jeg det? Jeg var af den opfattelse, at teoretisk viden ikke var nok til at skabe en god underviser i åndelig omsorg. Personlig afklaring vedrørende egne åndelige behov, praktisk erfaring med imødekommelse af patientens åndelige behov og øvelse i at undervise var lige så vigtige forudsætninger. Det førte til skabelsen af et tremåneders kursus opdelt i tre moduler med henholdsvis et personligt, klinisk og pædagogisk fokus. Hvert modul bestod af et weekend-kursus, selvstudium og praktiske øvelser, bl.a. patientintervies (21). Fra ide til virkelighed Det første hold bestod af to kursister: afdelingssygeplejerske Solveig Rosenkvist og sygeplejelærer Agnete Brøgger, begge fra Herning. Kurset fandt sted foråret 1986 og sluttede med, at kursisterne som en afsluttende prøve hver underviste en gruppe plejepersonale i åndelig omsorg. På baggrund af vores erfaringer og evaluering af kurset, udbød vi et nyt tremåneders kursus i foråret 1988 denne gang med os alle tre som undervisere og otte kursister. Kurset foregik på Skt. Lukas Stiftelsens Sygeplejeskole, Hellerup. I 1989 holdt vi et tilsvarende kursus i Buddinge Kirke. Her underviste to af kursisterne fra forrige kursus, sammen med Solveig og undertegnede. I 1991 forsøgte vi at arrangere et kursus på Lystrup Have ved Vejle, men det måtte aflyses på grund af manglende tilslutning. I alt blev det til 16 sygeplejersker, der som afsluttende prøve underviste i åndelig omsorg. Desuden har nogle af dem gjort det flere gange siden (22). Afskedigelsessag Senere på året 1991 skete der noget kedeligt. En hjemmesygeplejerske blev afskediget på grund af forsøg på religiøs påvirkning af en patient. Det var en sag, der blev omtalt i både den skrevne Citat presse og TV. Det kunne blive et slemt tilbageslag for den voksende åbenhed omkring åndelige emner, hvis hændelsen efterlod det indtryk i sygeplejerskers bevidsthed, at åndelig omsorg er forbudt. I DKS fik vi en del henvendelser fra plejepersonale, der følte sig usikre med hensyn til egen praksis samt fra præster og mediefolk, der spurgte, hvordan vi som forening stillede os til sagen. Det blev en anledning til at stille skarpt på den hårfine grænse, der kan være mellem på den ene side 14 15

5 Citat at negligere patientens åndelige spørgsmål og på den anden side at overskride hans grænser. Hvordan finder vi balancen i det? Det handler ikke kun om jura og paragraffer, men også om fingerspidsfornemmelse og kvaliteten af relationen med patienten. Det prøvede vi at sige noget om gennem enkelte avisinterviews samt i en artikel som vi dvs. et udvalg bestående af to bestyrelsesmedlemmer og undertegnede sendte til bl.a. Sygeplejersken (23). Apropos bestyrelsesmedlemmer, så har DKS bestyrelse, som jeg var ansat under, haft betydning for de fleste af de initiativer, jeg hidtil har omtalt. Bestyrelsen tildelte mig udstrakt frihed i arbejdet og gav desuden både opbakning og modspil til opgaverne. Åndelig omsorg i sygeplejerskeuddannelsen En anden gruppe, som har haft indflydelse på flere af de tidligere nævnte tiltag, var en arbejdsgruppe, hvis medlemmer havde undervisning i åndelig omsorg på hjerte (24). Gruppen mødtes første gang i På det tidspunkt var der en ændring af sygeplejerskeuddannelsen undervejs. Religionskundskab på skemaet Den justerede uddannelse som den nye uddannelse populært kaldtes blev beskrevet i Sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler m.m. af januar Her blev der i modsætning til det tidligere gældende cirkulære (25) krævet, at der skulle undervises i religionskundskab på sygeplejeskolerne. I cirkulæret var fagets indhold udførligt beskrevet, og i den vejledende oversigt over fagog timefordeling var der afsat 10 timer til emnet i løbet af uddannelsen (26). Mange sygeplejelærere følte sig usikre med hensyn til, hvordan de skulle gribe undervisningen an. Det var på den baggrund, at arbejdsgruppen vedrørende undervisning i åndelig omsorg som vi kaldte os, bl.a. gennemførte følgende aktiviteter: Afholdelse af tre temadage om undervisning i åndelig omsorg på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Århus og København Underviseren var Barbara Simsen, (Associate Director, NCFI). Som tidligere omtalt: samarbejde med Dansk Sygeplejeråd om artikler i Sygeplejersken om åndelig omsorg, senere udgivet som publikation (27). Nedsættelse af en ad hoc-gruppe til udarbejdelse af et kristent idegrundlag for sygepleje (28). Udarbejdelse og ajourføring af litteraturliste vedrørende åndelig omsorg. Desuden bakkede gruppen op omkring de føromtalte tremåneders kurser i undervisning i åndelig omsorg og andre undervisningsopgaver. Skiftende vilkår Gruppen havde sit sidste møde i Måske sluttede vi for tidligt, for netop i 1990 skete der en ny ændring af sygeplejerskeuddannelsen. En ændring, som i hvert fald formelt set forringede vilkårene for undervisning i åndelig omsorg på sygeplejeskolerne. For i den nye bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen figurerede religionskundskab eller et tilsvarende fag slet ikke på fagplanen (29). Men en sygeplejelærer fra Sygeplejeskolen i Nykøbing Falster, Birthe Ørskov Sørensen, begyndte at vejre nye tider, da der kom forlydender om, at en professionsbachelor-uddannelse var under opsejling. Efteråret 1994 ringede hun mig op. Nu måtte vi være på forkant med udviklingen for at sikre, at åndelig omsorg blev et obligatorisk fag i den nye uddannelse, sagde hun. Vi skrev et opråb i Dansk Kristelig Sygeplejeforenings blad, FORUM for kristen sundheds- og sygepleje, hvor vi inviterede sygeplejelærere, der interesserede sig for åndelig omsorg til at mødes om sagen (30). Ny arbejdsgruppe Fem sygeplejelærere meldte sig på banen: Ruth Egedal, (Ringkøbing Amts Sygeplejeskole), Kirsten Hansen (Bornholms Amtskommunes Sygeplejeskole), Anne Elsebet Overgaard (København Amts Sygehusvæsens Centralskole i Herlev), Doris Trudslev (Vendsyssel Sygeplejeskole) Birthe Ørskov Sørensen (Sygeplejeskolen i Nykøbing F.). Desuden deltog undertegnede. Det første par år mødtes vi i Skovlunde, hvor Dansk Kristelig Sygeplejeforening havde til huse. Alle med undtagelse af Anne Elsebet Overgaard var medlemmer af DKS. Anne Elsebet så det som et problem, at gruppens medlemmer repræsenterede en snæver kreds. For at der kunne blive den ønskelige gennemslagskraft blev gruppen udvidet med følgende faste medlemmer: Sygehuspræst Tom Kjær Projektsygeplejerske Elin Tonnesen, onkologisk afdeling, Herlev Sygehus Desuden deltog andre ved enkelte af møderne, som nu blev holdt i Herlev Kirkes Sognegård. Vi tog kontakt til rektorforsamlingen, som udpegede Arne Kolsum, Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole, til deres repræsentant i vores gruppe. Han deltog i nogle af de sidste møder, inden et forslag til en fagbeskrivelse af åndelig omsorg i den nye uddannelse i 1999 kunne sendes til rektorforsamlingen. I sidste øjeblik Med stor spænding afventede vi resultatet. Men da forslaget til den nye bekendtgørelse kom i høring, var det vanskeligt at få øje på vore fingeraftryk. Religion var blevet reduceret til kultur, og udtrykket, åndelig omsorg, var helt fraværende. I sidste øjeblik lykkedes det alligevel at få åndelig omsorg på skoleskemaet i den nye uddannelse. For da Anne Elsebet Overgaard opdagede, at gruppens formulering ikke figurerede i forslaget til Bekendtgørelsen, forfattede hun sammen med Tom Kjær et høringssvar, som blev indarbejdet i Herlev Amts Sygeplejeskoles officielle høringssvar. Dette havde effekt kombineret med en samtale med forstander Karen Lene Ravn i Sundhedsstyrelsen, så der under Centrale områder af sygeplejefaget i Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen nr. 232 af kom til at stå, at de studerende skulle lære om: Menneskets oplevelser, opfattelser, vilkår og handlinger i forhold til sundhed og sygdom, lidelse og forestående død, herunder menneskets muligheder og behov, ressourcer og mestring. Fænomener som f.eks. smerter, angst, tab, sorg, håb, mening, død og sygeplejeintervention, herunder åndelig omsorg i forhold hertil (31). En lang rejse Der er sket meget fra jeg blev forbudt at skrive opgave om åndelig omsorg i 1971 til studerende nu bliver påbudt at lære åndelig omsorg i deres uddannelse. Åndelig omsorg har været på en rejse. En rejse fra skepsis til interesse. En interesse, som viser sig ved et voksende antal afhandlinger, artikler og bøger om emnet (32). Det har også været en rejse fra at følge uskrevne regler (som kun at tale med patienten om åndelige anliggender, hvis han selv begynder) til i højere grad at basere praksis på dokumenteret viden og forskning. Det er umuligt at svare fyldestgørende på, hvad der er årsagerne til denne udvikling. Som tidligere antydet mener jeg, at en af faktorerne er en øget åndelig bevidstgørelse i befolkningen generelt, blandt andet under indflydelse af New Age-bølgen i firserne og senere det øgede antal nydanskere, der tydeligt tilkendegiver deres religion. Af medvirkende årsager indenfor selve sygeplejefaget må nævnes den betydning, skandinaviske sy

6 geplejeteoretikere som Kari Martinsen og Katie Eriksson har haft for, at åndelige værdier er blevet taget alvorligt i vores fag. Ikke kun skandinaviske, men også internationale tendenser har påvirket udviklingen. Som eksempel kan nævnes WHO, som erklærer, at palliativ omsorg integrerer psykosociale og åndelige aspekter af patientpleje. (33) Personligt har jeg og flere andre danskere desuden hentet megen inspiration til arbejdet med åndelig omsorg gennem internationale og europæiske konferencer arrangeret af Nurses Christian Fellowship International. Rejsen fortsætter Hvad er der så kommet ud af det alt sammen? Hvad siger hovedpersonerne, patienterne? Er de i højere grad blevet mødt på det åndelige område? Føler de sig mindre alene med deres spørgsmål om meningen med livet og angst for døden? Bliver de i højere grad set i deres eksistentielle lidelse? Desværre viser de nyeste undersøgelser, at mange patienter tumler med eksistentielle eller religiøse spørgsmål alene (34). Hvad betyder det? At det ikke nytter at kæmpe for sagen? At vi lige så godt kan give op? Nej - det betyder, at rejsen ikke er slut. Mange barrierer for at beskæftige sig med emnet er brudt. Danske patienters behov for åndelig omsorg har aldrig været bedre dokumenteret end netop nu. Velviljen overfor for forskning, erfaringsudveksling og nye tiltag til åndelig omsorg har næppe været større. Vejen er åben for initiativer til, at åndelig omsorg bliver en naturlig del af dansk sygepleje i fremtiden. Og flere sådanne initiativer er taget: Som svar på temaartikler i Sygeplejersken 2006 og 2007 om sygeplejerskers berøringsangst for åndelige emner, er der i 2008 skrevet en artikel om årsager til og veje ud af berøringsangsten(35). Fra februar 2008 er en revideret bacheloruddannelse trådt i kraft. Arbejdsgruppen vedrørende undervisning i åndelig omsorg, som har gennemgået en fornyelse af sine medlemmer, mødes nu med henblik på at integrere åndelig omsorg i den nye, reviderede bachelor-uddannelse. En projektgruppe arbejder på at oprette et Web- Forum for åndelig omsorg, dvs. en hjemmeside med praksissituationer, refleksionsspørgsmål, debatsider, litteraturlister, kildemateriale m.m. om åndelig omsorg. Den tid, jeg har beskæftiget mig med åndelig omsorg, har haft sine udfordringer. Fremtiden vil sikkert byde på nye af slagsen. I øjeblikket ruller debatten om mindre religion i det offentlige rum. Vil det få indflydelse på, hvordan åndelig omsorg for patienter udøves i fremtiden? Vil den øgede akademisering af uddannelsen og den stigende brug af teknologi i sygeplejen påvirke den måde, hvorpå vi forholder os til patienters åndelige behov? Gud give, at der til enhver tid uanset hvilke udfordringer fremtidens sygepleje vil komme til at stå overfor vil være personer, der taler patienternes sag også hvad angår deres åndelige ve og vel. Det er med ydmyghed og tak til Gud, jeg ser tilbage på de år, jeg har fået lov at være vidne til og en del af udviklingen af den åndelige dimensions plads i dansk sygepleje. Det har ikke kun været en hjertesag for mig. Det har også været en personlig proces. Og det har været en spændende rejse. Grete Schärfe Noter (1) Henderson, V.: The Nature of Nursing, MacMillan Co (2) Schärfe, G.: NCF i New York. DHK-bladet nr side (3) Schärfe, G: Hvordan imødekommer man patienternes åndelige behov? DHK-bladet nr , side 5-10 og nr. 4 side 3-7. (4)Schärfe, G.: Hvordan imødekommer vi patientens åndelige behov? Sygeplejersken nr maj 1973 side 6-9. (5) Schärfe, G.: Synspunkt: Klar definition af behov. Sygeplejersken nr side 7-8. (6)Stallwood, J. Senere beskrevet i afsnittet Spiritual Dimensions of Nursing Practice s i Beland, I.L. & Passos J.Y. i Clinical Nursing, 3.ed. New York, MacMillan Co (7)Schärfe, G.: Åndelig omsorg sygeplejerskens rolle? Dansk Sygeplejeråd 1988 (8) F.eks. Steenfeldt, V.Ø.: Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen om åndelig omsorg. Gads forlag 2006, side 12. (9) F.eks. Rosenkvist, I.: De åndelige behov. Bemærket. Sygeplejersken nr side 19. Niclasen, T.: Hvis åndelige behov forsømmes, kan vi ikke tale om totalpleje. Sygeplejersken nr Kruse, M.: Døende har mange flere ressourcer end de fleste tror. Sygeplejersken nr (10) Nielsen. E.K.: Kan sygeplejersken give åndelig omsorg? Sygeplejersken nr Lindhøj, A.: Hvad er et åndeligt behov? Sygeplejersken nr Munk, L.: Åndelig omsorg og sygeplejeprocessen. Sygeplejersken nr Gonge, B., Fisker, I.,& Bogø, K.: Sygeplejerskens kontra præstens rolle. Sygeplejersken nr Schärfe, G.: Er patientens ret det samme som sygeplejerskens pligt? Sygeplejersken nr Pedersen, G.W.: Åndelig omsorg til alvorligt syge og døende. Sygeplejersken nr Gøtzsche, I.: Kristendommens indflydelse på sundhedsvæsenet. Sygeplejersken nr (11) Nielsen, E. K. m.fl.: Åndelig omsorg. Faglig informationsserie nr. 13. Dansk Sygeplejeråd (12) Schärfe, G.: Patientens åndelige behov. En deskriptiv, kvalitativ undersøgelse af, hvilke åndelige behov, patienten har, samt hvordan disse identificeres af sygeplejersken. Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet, afdelingen i København. Eksamensopgave. Forskning 2. del. Maj (13) Simsen, B. J.: Spiritual needs and resources in illness and hospitalization. A Thesis submitted to the University of Manchester for the degree of Master of Science in the Faculty of Medicine (Department of Nursing) (14) Schärfe, G.: Åndelige ressourcer skal medvirke til fremme af sundhed. Sygeplejersken nr Schärfe, G.: Engelske priser for nytænkning. Sket. Sygeplejersken nr (15) Schärfe, G.: Åndelig omsorg sygeplejerskens rolle? Dansk Sygeplejeråd (16) Andreasen, P.B.: I en seng på hospitalet Mange hospitalspatienter har behov for at tale med sygeplejerskerne om deres tro. Det siger en ny undersøgelse: Åndelig omsorg sygeplejerskens rolle. Kirken i bevægelse. P1, kl

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Litteratur om åndelig omsorg

Litteratur om åndelig omsorg Litteratur om åndelig omsorg Artikler og pjecer Ausker N, La Cour P, Busch C et al. (2008) Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv. Ugeskrift for Læger. Årgang 170 (Nr. 21)

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Kim jørgensen (red.) Kommunikation. for sundhedsprofessionelle. 2. udg.

Kim jørgensen (red.) Kommunikation. for sundhedsprofessionelle. 2. udg. Kim jørgensen (red.) Kommunikation for sundhedsprofessionelle 2. udg. Kommunikation for sundhedsprofessionelle Red: Kim Jørgensen Kommunikation for sundhedsprofessionelle Kim Jørgensen (red.) Gads Forlag

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital.

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital. Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital. Fra : Natasja Blicher Hansen Email: Galehus@msn.com. Sygeplejeskolen i Slagelse, CVU Vestsjælland. Hold: feb04f. Værts-institution:

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Personalia. Udveksling. Navn: Charlotte Hansen Gabel. Email: charlottegabel@gmail.com. tlf: 51902492. Hjemskole: Århus sygeplejeskole.

Personalia. Udveksling. Navn: Charlotte Hansen Gabel. Email: charlottegabel@gmail.com. tlf: 51902492. Hjemskole: Århus sygeplejeskole. Personalia Navn: Charlotte Hansen Gabel Email: charlottegabel@gmail.com tlf: 51902492 Hjemskole: Århus sygeplejeskole Hold: 071A Udvekslingsland: England, Leeds Værtsinstitution: University of Leeds Klinisk

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold. Udveksling til Kina: SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK. Navn: Nadia Brandhøj Sørensen og Stine Buus Rokkedahl

Rapport fra udvekslingsophold. Udveksling til Kina: SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK. Navn: Nadia Brandhøj Sørensen og Stine Buus Rokkedahl Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Kina: Navn: Nadia Brandhøj Sørensen og Stine Buus Rokkedahl Hjem-institution: Viborg sygeplejeskole Værts-institution/Universitet: Sichuan University Chengdu,

Læs mere

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe Uddannelse 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010 Interesse-tilkdegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Jorit Tellervo jt@pavi.dk Marianne Mose Btz mabe@san ktlukas.dk Eva Kaaberbøl evk@arres oedalhospice.dk

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Fraværende: Social- og sundhedsassistentelev Eva Jørgensen, elevrepræsentant

Fraværende: Social- og sundhedsassistentelev Eva Jørgensen, elevrepræsentant Til bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Ullasvej 6 3700 Rønne TLF.36982900 Fax 36982909 bhsund@bhsund.dk www.bhsund.dk CVR 29547807 Dato 30. aug.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Social- og sundhedsassistentelev Charlotte Wulff Hansen, elevrepræsentant Sygeplejestuderende Lene Storm, repræsentant fra de sygeplejestuderende

Social- og sundhedsassistentelev Charlotte Wulff Hansen, elevrepræsentant Sygeplejestuderende Lene Storm, repræsentant fra de sygeplejestuderende Til bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Ullasvej 6 3700 Rønne TLF.36982900 Fax 36982909 bhsund@bhsund.dk www.bhsund.dk CVR 29547807 Dato 24. marts

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lægesekretærelev-konference 2014

Lægesekretærelev-konference 2014 Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen

Læs mere

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC eportfolio - et samarbejdsredskab 1 Kort om eportfolioens opbygning Anvendelse Betydning for læringsmiljøet Begrundelser for at den er et godt samarbejdsredskab mellem studerende, vejledere & undervisere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Tortosa, Tarragona, Spanien Navn: Pernille Lundholm Rasmussen E-mail: pernillelundholm@hotmail.com Tlf. nr. 004521134265 Evt. rejsekammerat: Rejser alene

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Y'S MEN INTERNATIONAL. Nominerede kandidater til Internationale Rådsmedlem (Young medlem)

Y'S MEN INTERNATIONAL. Nominerede kandidater til Internationale Rådsmedlem (Young medlem) Y'S MEN INTERNATIONAL Nominerede kandidater til Internationale Rådsmedlem (Young medlem) BEMÆRK: Det er ikke tilladt for hverken en kandidat på valg til enhver internationale kontor, eller nogen klub,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Rejsebrev. Tines rejsebrev fra Skien, Norge - modul 11 Udvekslingsperiode 25. august 21. september 2014

Rejsebrev. Tines rejsebrev fra Skien, Norge - modul 11 Udvekslingsperiode 25. august 21. september 2014 Rejsebrev Tines rejsebrev fra Skien, Norge - modul 11 Udvekslingsperiode 25. august 21. september 2014 Udveksling til: Skien, Norge Navn: Tine Hollendsted Hjem-institution: Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere