På rejse med åndelig omsorg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På rejse med åndelig omsorg"

Transkript

1 På rejse med åndelig omsorg ved hospicesygeplejerske og tidligere sygeplejekonsulent i DKS, Grete Schärfe Åndelig omsorg har haft skiftende vilkår i dansk sygepleje gennem tiden. Denne dimension af faget har så at sige været på en rejse med stop, skift, afveje og fremgang. Jeg har haft fornøjelsen af at være med på turen mere eller mindre aktivt de sidste 40 år. Det vil jeg fortælle om i denne artikel. Foruden de angivne kilder har jeg brugt dagbogsnotater. To verdener Foråret Jeg deltager i en temadag om åndelig omsorg på Columbia Presbyterian Medical Center i New York City, USA. Jeg er 25 år. Det er, som om, to verdener i mit liv er ved at smelte sammen til en helhed. Syv år forinden havde jeg haft mit livs mest afgørende oplevelse. Under et ophold som husassistent på et hotel i Schweiz var Jesus Kristus, som jeg havde lært at kende som barn, blevet en levende virkelighed for mig. Jeg havde altid troet på ham, men nu blev forholdet til ham anderledes personligt, inderligt og vedkommende. Det fik betydning for mine værdier og valg og fyldte mig med en begejstring, som jeg havde svært ved at holde for mig selv. Kun når patienten spørger Sådan havde jeg det, da jeg som 19-årig begyndte sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring Jeg brændte for at dele min tro med andre. Var en patient bekymret, bange eller havde svært ved at finde mening med sin lidelse eller sit liv, var der ikke langt til, at jeg glad og gerne fortalte om Gud som en hjælp i sådanne situationer. Men jeg fandt hurtigt ud af, at en sådan praksis ikke altid blev set på med milde øjne. På sygeplejeskolen stod der ikke på noget tidspunkt åndelig omsorg på skemaet. Jeg mindes kun, at vi i forbindelse med pleje af døende patienter fik at vide, at det kunne blive aktuelt at bede Fader Vor med en patient eller tilbyde at sende bud efter præsten. Men det skulle vi ikke indlade os på, med mindre patienterne selv bad om det. Gradvist blev mit liv opdelt i to verdener: 1) en åndelig, som var afgrænset til min fritid, hvor jeg kunne dyrke min tro og frit dele den med andre og 2) en faglig, som hørte mit arbejdsliv til, og hvor jeg holdt min tro for mig selv med mindre altså, at patienten selv spurgte. Jeg klarede dog ikke altid at holde de to verdener adskilte. Når jeg talte med en patient om Gud, blev det gjort i smug og med halvdårlig samvittighed over for mine kolleger. Og når jeg undlod at gøre det i tilfælde, hvor jeg følte, at patienten havde behov for det, skete det med halvdårlig samvittighed over for Gud. I begge tilfælde oplevede jeg, at jeg forrådte en del af mig selv. Jeg følte mig splittet. En øjenåbner To år efter endt uddannelse kom jeg til New York på et etårigt udvekslingsprogram for sygeplejersker, arrangeret gennem Dansk Sygeplejeråd. På det hospital, hvor jeg arbejdede, mødtes en gruppe af personalet jævnligt for at bede for hinanden, hospitalet og patienterne. Gruppen var tilknyttet Nurses Christian Fellowship (NCF), som var en del af Nurses Christian Fellowship International (NCFI). Nogle i gruppen var begyndt at studere emnet, Patients spiritual needs (patienters åndelige behov) og havde fået den tanke at arrangere en temadag om emnet på stedet. Jeg husker, at der til alles overraskelse blev stuvende fuldt. På talerstolen stod veluddannede sygeplejersker og talte om Gud i forbindelse med deres daglige arbejde. Men det handlede ikke om sygeplejerskens behov for at dele sin tro. Det handlede om patientens eventuelle behov for at dele sin tvivl og tro. Der henvistes til den tids hotte navn i sygeplejen, Virginia Henderson, der nævner behovet for at dyrke sin religion som et af menneskets grundlæggende behov(1). Et åndeligt behov blev defineret, og der blev undervist i, hvordan patienter direkte eller indirekte kunne give udtryk for at have sådanne behov, samt hvordan vi som sygeplejersker kunne imødekomme dem. Jeg blev med andre ord præsenteret for en model, hvor åndelig omsorg var en integreret del af professionel sygepleje. Jeg oplevede, at de to verdener den åndelige og den faglige som begge betød så meget for mig, og som jeg ikke før havde formået at forene, her gik op i en højere enhed. Det var helende for min indre splittethed, og det var en øjenåbner, der blev spiren til den interesse for sygeplejens åndelige dimension, som ikke har forladt mig siden. Tilbage til Danmark Det var med store forventninger, at jeg et års tid efter hjemkomsten fra USA, påbegyndte et kursus på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Aarhus i Da vi skulle vælge emne til et plejestudie, var det efter min øjenåbner-oplevelse i USA naturligt for mig at vælge at skrive om patientens åndelige behov. Forbehold Dette var åbenbart uhørt. Et plejestudie indebar at behandle et emne teoretisk, hvorefter vi kom ud på en afdeling for at prøve teorien af i forhold til en patient. Da min vejleder blev klar over, at jeg påtænkte at undersøge, hvorvidt en patients forhold til Gud kunne være en ressource under sygdomsforløbet, udbad hun sig betænkningstid. Det måtte hun først drøfte med sine kolleger. 8 Omsorg i tid og rum 9

2 Nogle dage senere meddelte hun, at jeg ikke kunne tale med patienten om det åndelige, med mindre patienten selv kom ind på dette. Derfor skulle jeg vælge et andet emne. Hvis jeg ønskede det, måtte jeg dog også godt behandle emnet åndelig omsorg, men kun teoretisk! Det gjorde jeg så. Det blev til 1½ plejestudie: Om patientens afhængighed af sygeplejersken (teoretisk og klinisk) og patientens åndelige behov (teoretisk)! Artikler Efter min hjemkomst fra USA i 1970 havde jeg fået kontakt med den danske afdeling af Nurses Christian Fellowship International. Den hed dengang Danske Hospitalers Kristne Kreds (DHK) og skiftede i 1975 navn til Dansk Kristelig Sygeplejeforening (DKS). Den daværende formand, Bodhild Bollerud, var blevet oplivet over at høre om mine erfaringer i USA og havde bedt mig skrive om dem i foreningens duplikerede blad, som udkom fire gange årligt (2). Da jeg havde afsluttet mit ophold på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, bad hun mig desuden skrive om patientens åndelige behov, som jeg havde arbejdet med (teoretisk!) på højskolen. Det blev til yderligere to små artikler i foreningens blad (3). Desuden opfordrede hun mig til at sende en artikel om det til Sygeplejersken. Men én ting var at skrive om åndelig omsorg i nogle artikler til en mindre, kristen læsergruppe af plejepersonale. Noget ganske andet ville være at skrive om det til vort fagblad. Det, syntes jeg, var et stort spring, da jeg aldrig før havde læst noget af den slags i Sygeplejersken. Med bæven indsendte jeg manuskriptet. Og med forundring kunne jeg læse min egen artikel, Hvordan imødekommer vi patientens åndelige behov? i Sygeplejersken den 24. maj 1973 (4). Tre år senere vovede jeg at indsende endnu et indlæg til bladet. Det handlede om vigtigheden af at definere åndelige (læs: religiøse) behov klart og ikke kalde det hele for psykiske eller sociale behov (5). Det var dengang så usædvanligt, at man fandt det værd at nævne i Radioavisen! Definition af åndelige behov Inden jeg går videre med at fortælle, hvordan jeg har oplevet udviklingen af den åndelige dimension i dansk sygepleje, vil jeg præcisere, hvad jeg mente og mener med åndelig omsorg. Da jeg kom hjem fra USA, fandt jeg ingen dansk definition af åndelig omsorg. Derfor oversatte jeg blot den definition, jeg havde lært i USA. Den kom til at lyde således: enhver faktor, som er nødvendig for at etablere og opretholde et menneskes levende, personlige forhold til Gud (6). Senere blev Gud udvidet til at omfatte en højere magt, og endnu senere forenklede jeg det til enhver mangel eller ethvert ønske, patienten måtte have i sit forhold til Gud/en højere magt. (7) Der var altså tale om det, mange ville kalde religiøse behov. Ikke alle var enige med mig i denne snævre opfattelse af åndelige behov. Hvorfor var det vigtigt at begrænse åndelige behov til kun at omfatte forholdet til Gud? En grund var, at der på den tid i forvejen blev talt meget om imødekommelse af patientens fysiske, psykiske og sociale behov. Det blev kaldt totalpleje. Jeg følte, at der var brug for at markere, at for at vi kunne tale om totalpleje, måtte forholdet til Gud/en højere magt medtænkes, og at det handlede om noget mere og andet end både psykiske og sociale behov. I dag, hvor jeg mener, der i højere grad differentieres mellem begreberne, er der mindre belæg for at stille tingene så skarpt op. Mange patienter tumler med eksistentielle spørgsmål, uden at det for dem har noget med religion at gøre. Dette gælder navnlig i Danmark, hvor de færreste patienter er sig bevidste om et gudsforhold. Derfor finder jeg det hensigtsmæssigt at bruge en definition, der både rummer noget eksistentielt og religiøst, ligesom det sker i nyere sygeplejelitteratur (8). Publikation Tilbage til halvfjerdserne. Her var jeg i 1973 blevet ansat i Dansk Kristelig Sygeplejeforening (DKS). Det betød, at undervisning i åndelig omsorg blev en del af mit arbejde. Jeg underviste plejepersonale og sygeplejeelever på sygeplejeskoler, plejehjem, sygehuse, i hjemmesygeplejen, og i Dansk Sygeplejeråds amtskredse m.m.. Interessen for åndelig omsorg var tiltagende. I takt med, at New Age og alternative behandlingsmetoder blev populære i befolkningen, vågnede også den åndelige interesse generelt. Åndelige emner blev oftere berørt i medierne, i Sygeplejersken (9) og anden faglitteratur. En dag kom der en henvendelse fra Sygeplejerskens redaktør, Peter Hjorth, der fortalte, at tidsskriftet havde planer om at lave en artikelrække om åndelig omsorg. Redaktionen havde ideer til en enkelt artikel og spurgte, om vi i DKS ville være behjælpelig med at finde flere emner og forfattere. På det tidspunkt havde DKS en arbejdsgruppe, der beskæftigede sig med undervisning i åndelig omsorg (mere herom senere). Gruppen påtog sig opgaven, og arbejdet resulterede i en serie på i alt syv artikler (10), som senere udkom i en publikation(11). Ny inspiration Efter 10 år som fuldtidsansat i DKS trængte jeg til at blive ladet op. Jeg fik orlov og blev optaget på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København (den linie, man dengang kaldte 2. del) Det blev et spændende år, og det kan nok ikke overraske, at min afsluttende opgave omhandlede patientens åndelige behov (12). Denne gang var der ingen forbehold. Tværtimod fik jeg fuld opbakning fra min lærer og eksterne vejleder. Hvilken forskel i holdningen på bare 11 år! Pilotundersøgelse Citat Min opgave bestod i en pilotundersøgelse med kvalitative interviews af fem patienter og tre sygeplejersker, som passede de pågældende patienter. Når jeg sammenlignede patienternes og sygeplejerskernes udtalelser, viste det sig, at sygeplejer- 10 Omsorg i tid og rum 11

3 skerne havde identificeret alle handlingsprægede, religiøse behov hos patienterne så som at deltage i gudstjeneste og få besøg af præsten. Derimod havde sygeplejerskerne så godt som ikke identificeret nogen af de usynlige behov, som f.eks. behov for at få klarhed over Guds eksistens, behov for hjælp til at bede og tale om troen på Gud. Så vidt så godt. Men undersøgelsen pegede også på en anden tendens: Ingen af de fem patienter, jeg interviewede, syntes at forvente åndelig omsorg fra sygeplejersken! Nytter det noget? Jeg havde arbejdet i 10 år for at dygtiggøre plejepersonale til at yde åndelig omsorg til patienterne. Men hvad nyttede det, hvis patienterne slet ikke var parate til at modtage den fra dem? Det spørgsmål plagede mig. Min opgave blev lagt på hylden, og jeg ville helst ikke tænke på den. Da jeg skulle begynde at arbejde efter endt orlov, kunne min motivation for at undervise i åndelig omsorg ligge på et lille sted. Der skulle gå næsten to år, før den for alvor vendte tilbage. At den gjorde det, skyldtes ikke mindst en australsk sygeplejerske ved navn Barbara Simsen. Barbara var ansat i Nurses Christian Fellowship International (NCFI), som havde hovedsæde i London. Da DKS var medlem af NCFI, havde Barbara ofte været i Danmark og fungeret som konsulent og underviser for os. Omtrent samtidig med, at jeg havde haft orlov fra DKS, havde hun orlov fra sin stilling i NCFI for at tage en masteruddannelse på Manchester Universitet. Hendes afhandling handlede om patienters åndelige behov og ressourcer under sygdom og indlæggelse (13). Vi havde ofte drøftet vores fælles interesse og fulgt hinandens projekter. Hun dimitterede i Ny klarhed Jeg havde fået et eksemplar af Barbaras 466 sider lange afhandling samt nogle af de kilder og undersøgelser, hun havde brugt. Jeg tog det hele sammen med min egen eksamensopgave med ud i et sommerhus, jeg havde lånt nogle dage sommeren Min inderlige bøn til Gud var at komme over min nederlagsfølelse over min eksamensopgave og finde inspiration til at gå videre. Da jeg havde tygget mig igennem det medbragte materiale, var jeg parat til at skrive en anmeldelse af Barbaras afhandling til Sygeplejersken og havde fået ideer til et par artikler mere. Noget af det, der især opmuntrede mig var, at jeg gennem den litteratur, jeg havde læst, fik bekræftet nogle af de tendenser, jeg havde anet i mit eget pilotprojekt. Også den pinagtige tese om at, patienter ikke forventer åndelig omsorg fra sygeplejersken blev bekræftet af andre undersøgelser. Men samtidig blev jeg klar over, at ikke at forvente ikke var det samme som ikke at ønske. Når man havde spurgt patienter: Hvem kunne du tænke dig at tale med om åndelige spørgsmål? nævnte patienterne ganske rigtigt ikke sygeplejersken. Her blev præsten eller pårørende umiddelbart foretrukket. Men spurgte man: Kunne du tænke dig, at sygeplejersken tilbød at tale med dig om åndelige spørgsmål? svarede hovedparten af patienterne bekræftende. Jamen, så var der alligevel en ide med at undervise sygeplejersker i åndelig omsorg! En bog bliver til I de følgende måneder blev al den tid, jeg kunne få samlet sammen ved siden af mit arbejde, brugt til at skrive til Sygeplejersken. Jeg fik snart sendt et par indlæg ind om Barbaras projekt (14), som hun i mellemtiden havde vundet en pris for, The National Nursing Awards. Og jeg forberedte Sygeplejersken på, at flere var på vej. Men artiklerne var ikke til at blive færdige med. Det var, som om materialet voksede, jo mere jeg fordybede mig i de forskellige undersøgelser og studier. Og der begyndte at danne sig visse mønstre ud af de data, materialet indeholdt. Da jeg fortalte Sygeplejersken om det eskalerende omfang af artiklerne, fik jeg at vide, at jeg bare skulle sende det hele, så ville de se på det. Det blev sendt i begyndelsen af 1987, og nogle måneder senere fik jeg brev fra Sygeplejerskens Inger Rosenkvist om, at de ville udgive det som en bog. Der skulle dog gå endnu en rum 12 13

4 tid og mange omredigeringer det var før computere var hver mands eje inden bogen udkom i maj 1988 (15). Siden har jeg ofte tænkt tilbage på Inger Rosenkvist med taknemlighed for, hvad hun gav mig af tips til det at udtrykke sig skriftligt. Og jeg husker tydeligt den dag, jeg gik fra det sidste møde på Sygeplejerskens redaktion på Vimmelskaftet, inden bogen skulle til trykkeren. Det var med en følelse, der nærmest kan beskrives som den blanding af lettelse, glæde, stolthed og taknemlighed, man kan have efter en veloverstået eksamen. Det måtte fejres. Og det blev det. Med en kæmpe Softice, som jeg med største velbehag guffede i mig op ad Fiolstræde til Nørreport Station på vej til Skovlunde, hvor jeg boede. På det tidspunkt var det stadig usædvanligt at forbinde åndelige forhold med en sygeplejerskes arbejde. Derfor gav bogen ikke alene anledning til omtale i aviser og blade. Der blev også sendt en halv times interview på radioens P1 (16). Audio-visuelle hjælpemidler I DKS søgte vi at udbrede kendskabet til åndelig omsorg på andre måder end gennem det trykte ord og gennem undervisning. I en årrække var DKS repræsenteret ved en stand på de årligt tilbagevendende forsorgs-messer i Herning. Her indbød vi bl.a. til et seminar om - åndelig omsorg, som efterfølgende kunne købes på kassettebånd. Powerpoint anno 1980 Der blev også gjort et forsøg med at inddrage den visuelle dimension. På NCFI s konference i Ghana 1976 blev vi præsenteret for en amerikansk slide tape presentation af åndelig omsorg. Det vil sige en lysbilledpræsentation ledsaget af et kassettebånd med tekst til billederne. DKS s ledelse havde en vision om, at et sådant lysbilledforedrag på dansk kunne kopieres til brug i de 12 eksisterende DKS - grupper, så disse uden videre forberedelse kunne invitere til en aften om åndelig omsorg. Vi gik i gang med at oversætte teksten og tage billeder af passende danske motiver i stedet for de amerikanske lysbilleder. Bestyrelsesmedlem Anni Lindhøj blev udpeget til at indtale teksten på kassettebånd og samtidig markere billedskift ved en lyd (hun slog på et glas med en ske!). Alle anstrengelserne til trods blev det ingen succes. Det færdige produkt blev fremvist ved et DKS-landsmøde uden at serien efterfølgende blev bestilt. Bedre held var der med en videofilm, som blev produceret af Københavns Kristne Radio og TV i 1989, Åndelig omsorg er ikke forbudt. DKS fik et eksemplar, som blev udlejet til brug i DKS-grupperne og andre steder. Kurser I takt med at det blev mere almindeligt for sundhedspersonale at komme på kursus i begyndelsen af firserne, begyndte DKS at udbyde forskellige af slagsen. Det gjaldt kurset, Mennesker i Kriser (17), som henvendte sig til plejepersonale og Kærlighed der læger (18), der var tiltænkt menigheder med henblik på oprettelse af besøgstjenester. Også anden undervisning i åndelig omsorg blev oftere givet i form af temadage eller længerevarende kurser. Åndelig omsorg i klinikken Det mest praksisnære kursus i åndelig omsorg, jeg har været involveret i, foregik i 1985 på et ortopæd- og karkirurgisk afsnit på Herning Sygehus. Solveig Rosenkvist var afdelingssygeplejerske, og sammen tilrettelagde vi et kursus over fire dage for afdelingens personale. Vi kaldte det Åndelig omsorg: fra teori til praksis?. Kurset omfattede teoretisk undervisning af personalet i åndelig omsorg, interviews med patienter og øvelse i at identificere åndelige behov og ressourcer med udgangspunkt i patientinterviewene. Deltagerne fandt frem til hvilke tiltag, de ville tage for at imødekomme de identificerede behov, hvem der ville gøre hvad, hvornår. Som den eneste gang i de 25 år, jeg har arbejdet i DKS, var jeg iført kittel og deltog i afdelingskonferencer for at være med til at følge den teoretiske undervisning op i praksis (19). Det var lige noget, jeg kunne lide! Mindre tid Men den tid, jeg havde til den slags, var begrænset. Af økonomiske grunde var jeg gået ned i tid til 20 timer ugentligt efter endt studieorlov i Samtidig var der en stadig stigende efterspørgsel efter undervisning i åndelig omsorg, Hvordan kunne jeg tilgodese denne efterspørgsel, når jeg fik mindre tid til det? Svaret kom i form af en inspiration fra Paulus. Han skriver i et af sine breve til Timotheus: Hvad du har hørt af mig ( ) skal du betro pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at undervise andre. (20) Det gav mig den tanke, at i stedet for selv at forsøge at undervise så mange som muligt, skulle der snarere satses på at undervise nogle få, så de blev duelige til at undervise andre, som så kunne undervise andre osv. Men hvordan gjorde jeg det? Jeg var af den opfattelse, at teoretisk viden ikke var nok til at skabe en god underviser i åndelig omsorg. Personlig afklaring vedrørende egne åndelige behov, praktisk erfaring med imødekommelse af patientens åndelige behov og øvelse i at undervise var lige så vigtige forudsætninger. Det førte til skabelsen af et tremåneders kursus opdelt i tre moduler med henholdsvis et personligt, klinisk og pædagogisk fokus. Hvert modul bestod af et weekend-kursus, selvstudium og praktiske øvelser, bl.a. patientintervies (21). Fra ide til virkelighed Det første hold bestod af to kursister: afdelingssygeplejerske Solveig Rosenkvist og sygeplejelærer Agnete Brøgger, begge fra Herning. Kurset fandt sted foråret 1986 og sluttede med, at kursisterne som en afsluttende prøve hver underviste en gruppe plejepersonale i åndelig omsorg. På baggrund af vores erfaringer og evaluering af kurset, udbød vi et nyt tremåneders kursus i foråret 1988 denne gang med os alle tre som undervisere og otte kursister. Kurset foregik på Skt. Lukas Stiftelsens Sygeplejeskole, Hellerup. I 1989 holdt vi et tilsvarende kursus i Buddinge Kirke. Her underviste to af kursisterne fra forrige kursus, sammen med Solveig og undertegnede. I 1991 forsøgte vi at arrangere et kursus på Lystrup Have ved Vejle, men det måtte aflyses på grund af manglende tilslutning. I alt blev det til 16 sygeplejersker, der som afsluttende prøve underviste i åndelig omsorg. Desuden har nogle af dem gjort det flere gange siden (22). Afskedigelsessag Senere på året 1991 skete der noget kedeligt. En hjemmesygeplejerske blev afskediget på grund af forsøg på religiøs påvirkning af en patient. Det var en sag, der blev omtalt i både den skrevne Citat presse og TV. Det kunne blive et slemt tilbageslag for den voksende åbenhed omkring åndelige emner, hvis hændelsen efterlod det indtryk i sygeplejerskers bevidsthed, at åndelig omsorg er forbudt. I DKS fik vi en del henvendelser fra plejepersonale, der følte sig usikre med hensyn til egen praksis samt fra præster og mediefolk, der spurgte, hvordan vi som forening stillede os til sagen. Det blev en anledning til at stille skarpt på den hårfine grænse, der kan være mellem på den ene side 14 15

5 Citat at negligere patientens åndelige spørgsmål og på den anden side at overskride hans grænser. Hvordan finder vi balancen i det? Det handler ikke kun om jura og paragraffer, men også om fingerspidsfornemmelse og kvaliteten af relationen med patienten. Det prøvede vi at sige noget om gennem enkelte avisinterviews samt i en artikel som vi dvs. et udvalg bestående af to bestyrelsesmedlemmer og undertegnede sendte til bl.a. Sygeplejersken (23). Apropos bestyrelsesmedlemmer, så har DKS bestyrelse, som jeg var ansat under, haft betydning for de fleste af de initiativer, jeg hidtil har omtalt. Bestyrelsen tildelte mig udstrakt frihed i arbejdet og gav desuden både opbakning og modspil til opgaverne. Åndelig omsorg i sygeplejerskeuddannelsen En anden gruppe, som har haft indflydelse på flere af de tidligere nævnte tiltag, var en arbejdsgruppe, hvis medlemmer havde undervisning i åndelig omsorg på hjerte (24). Gruppen mødtes første gang i På det tidspunkt var der en ændring af sygeplejerskeuddannelsen undervejs. Religionskundskab på skemaet Den justerede uddannelse som den nye uddannelse populært kaldtes blev beskrevet i Sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler m.m. af januar Her blev der i modsætning til det tidligere gældende cirkulære (25) krævet, at der skulle undervises i religionskundskab på sygeplejeskolerne. I cirkulæret var fagets indhold udførligt beskrevet, og i den vejledende oversigt over fagog timefordeling var der afsat 10 timer til emnet i løbet af uddannelsen (26). Mange sygeplejelærere følte sig usikre med hensyn til, hvordan de skulle gribe undervisningen an. Det var på den baggrund, at arbejdsgruppen vedrørende undervisning i åndelig omsorg som vi kaldte os, bl.a. gennemførte følgende aktiviteter: Afholdelse af tre temadage om undervisning i åndelig omsorg på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Århus og København Underviseren var Barbara Simsen, (Associate Director, NCFI). Som tidligere omtalt: samarbejde med Dansk Sygeplejeråd om artikler i Sygeplejersken om åndelig omsorg, senere udgivet som publikation (27). Nedsættelse af en ad hoc-gruppe til udarbejdelse af et kristent idegrundlag for sygepleje (28). Udarbejdelse og ajourføring af litteraturliste vedrørende åndelig omsorg. Desuden bakkede gruppen op omkring de føromtalte tremåneders kurser i undervisning i åndelig omsorg og andre undervisningsopgaver. Skiftende vilkår Gruppen havde sit sidste møde i Måske sluttede vi for tidligt, for netop i 1990 skete der en ny ændring af sygeplejerskeuddannelsen. En ændring, som i hvert fald formelt set forringede vilkårene for undervisning i åndelig omsorg på sygeplejeskolerne. For i den nye bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen figurerede religionskundskab eller et tilsvarende fag slet ikke på fagplanen (29). Men en sygeplejelærer fra Sygeplejeskolen i Nykøbing Falster, Birthe Ørskov Sørensen, begyndte at vejre nye tider, da der kom forlydender om, at en professionsbachelor-uddannelse var under opsejling. Efteråret 1994 ringede hun mig op. Nu måtte vi være på forkant med udviklingen for at sikre, at åndelig omsorg blev et obligatorisk fag i den nye uddannelse, sagde hun. Vi skrev et opråb i Dansk Kristelig Sygeplejeforenings blad, FORUM for kristen sundheds- og sygepleje, hvor vi inviterede sygeplejelærere, der interesserede sig for åndelig omsorg til at mødes om sagen (30). Ny arbejdsgruppe Fem sygeplejelærere meldte sig på banen: Ruth Egedal, (Ringkøbing Amts Sygeplejeskole), Kirsten Hansen (Bornholms Amtskommunes Sygeplejeskole), Anne Elsebet Overgaard (København Amts Sygehusvæsens Centralskole i Herlev), Doris Trudslev (Vendsyssel Sygeplejeskole) Birthe Ørskov Sørensen (Sygeplejeskolen i Nykøbing F.). Desuden deltog undertegnede. Det første par år mødtes vi i Skovlunde, hvor Dansk Kristelig Sygeplejeforening havde til huse. Alle med undtagelse af Anne Elsebet Overgaard var medlemmer af DKS. Anne Elsebet så det som et problem, at gruppens medlemmer repræsenterede en snæver kreds. For at der kunne blive den ønskelige gennemslagskraft blev gruppen udvidet med følgende faste medlemmer: Sygehuspræst Tom Kjær Projektsygeplejerske Elin Tonnesen, onkologisk afdeling, Herlev Sygehus Desuden deltog andre ved enkelte af møderne, som nu blev holdt i Herlev Kirkes Sognegård. Vi tog kontakt til rektorforsamlingen, som udpegede Arne Kolsum, Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole, til deres repræsentant i vores gruppe. Han deltog i nogle af de sidste møder, inden et forslag til en fagbeskrivelse af åndelig omsorg i den nye uddannelse i 1999 kunne sendes til rektorforsamlingen. I sidste øjeblik Med stor spænding afventede vi resultatet. Men da forslaget til den nye bekendtgørelse kom i høring, var det vanskeligt at få øje på vore fingeraftryk. Religion var blevet reduceret til kultur, og udtrykket, åndelig omsorg, var helt fraværende. I sidste øjeblik lykkedes det alligevel at få åndelig omsorg på skoleskemaet i den nye uddannelse. For da Anne Elsebet Overgaard opdagede, at gruppens formulering ikke figurerede i forslaget til Bekendtgørelsen, forfattede hun sammen med Tom Kjær et høringssvar, som blev indarbejdet i Herlev Amts Sygeplejeskoles officielle høringssvar. Dette havde effekt kombineret med en samtale med forstander Karen Lene Ravn i Sundhedsstyrelsen, så der under Centrale områder af sygeplejefaget i Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen nr. 232 af kom til at stå, at de studerende skulle lære om: Menneskets oplevelser, opfattelser, vilkår og handlinger i forhold til sundhed og sygdom, lidelse og forestående død, herunder menneskets muligheder og behov, ressourcer og mestring. Fænomener som f.eks. smerter, angst, tab, sorg, håb, mening, død og sygeplejeintervention, herunder åndelig omsorg i forhold hertil (31). En lang rejse Der er sket meget fra jeg blev forbudt at skrive opgave om åndelig omsorg i 1971 til studerende nu bliver påbudt at lære åndelig omsorg i deres uddannelse. Åndelig omsorg har været på en rejse. En rejse fra skepsis til interesse. En interesse, som viser sig ved et voksende antal afhandlinger, artikler og bøger om emnet (32). Det har også været en rejse fra at følge uskrevne regler (som kun at tale med patienten om åndelige anliggender, hvis han selv begynder) til i højere grad at basere praksis på dokumenteret viden og forskning. Det er umuligt at svare fyldestgørende på, hvad der er årsagerne til denne udvikling. Som tidligere antydet mener jeg, at en af faktorerne er en øget åndelig bevidstgørelse i befolkningen generelt, blandt andet under indflydelse af New Age-bølgen i firserne og senere det øgede antal nydanskere, der tydeligt tilkendegiver deres religion. Af medvirkende årsager indenfor selve sygeplejefaget må nævnes den betydning, skandinaviske sy

6 geplejeteoretikere som Kari Martinsen og Katie Eriksson har haft for, at åndelige værdier er blevet taget alvorligt i vores fag. Ikke kun skandinaviske, men også internationale tendenser har påvirket udviklingen. Som eksempel kan nævnes WHO, som erklærer, at palliativ omsorg integrerer psykosociale og åndelige aspekter af patientpleje. (33) Personligt har jeg og flere andre danskere desuden hentet megen inspiration til arbejdet med åndelig omsorg gennem internationale og europæiske konferencer arrangeret af Nurses Christian Fellowship International. Rejsen fortsætter Hvad er der så kommet ud af det alt sammen? Hvad siger hovedpersonerne, patienterne? Er de i højere grad blevet mødt på det åndelige område? Føler de sig mindre alene med deres spørgsmål om meningen med livet og angst for døden? Bliver de i højere grad set i deres eksistentielle lidelse? Desværre viser de nyeste undersøgelser, at mange patienter tumler med eksistentielle eller religiøse spørgsmål alene (34). Hvad betyder det? At det ikke nytter at kæmpe for sagen? At vi lige så godt kan give op? Nej - det betyder, at rejsen ikke er slut. Mange barrierer for at beskæftige sig med emnet er brudt. Danske patienters behov for åndelig omsorg har aldrig været bedre dokumenteret end netop nu. Velviljen overfor for forskning, erfaringsudveksling og nye tiltag til åndelig omsorg har næppe været større. Vejen er åben for initiativer til, at åndelig omsorg bliver en naturlig del af dansk sygepleje i fremtiden. Og flere sådanne initiativer er taget: Som svar på temaartikler i Sygeplejersken 2006 og 2007 om sygeplejerskers berøringsangst for åndelige emner, er der i 2008 skrevet en artikel om årsager til og veje ud af berøringsangsten(35). Fra februar 2008 er en revideret bacheloruddannelse trådt i kraft. Arbejdsgruppen vedrørende undervisning i åndelig omsorg, som har gennemgået en fornyelse af sine medlemmer, mødes nu med henblik på at integrere åndelig omsorg i den nye, reviderede bachelor-uddannelse. En projektgruppe arbejder på at oprette et Web- Forum for åndelig omsorg, dvs. en hjemmeside med praksissituationer, refleksionsspørgsmål, debatsider, litteraturlister, kildemateriale m.m. om åndelig omsorg. Den tid, jeg har beskæftiget mig med åndelig omsorg, har haft sine udfordringer. Fremtiden vil sikkert byde på nye af slagsen. I øjeblikket ruller debatten om mindre religion i det offentlige rum. Vil det få indflydelse på, hvordan åndelig omsorg for patienter udøves i fremtiden? Vil den øgede akademisering af uddannelsen og den stigende brug af teknologi i sygeplejen påvirke den måde, hvorpå vi forholder os til patienters åndelige behov? Gud give, at der til enhver tid uanset hvilke udfordringer fremtidens sygepleje vil komme til at stå overfor vil være personer, der taler patienternes sag også hvad angår deres åndelige ve og vel. Det er med ydmyghed og tak til Gud, jeg ser tilbage på de år, jeg har fået lov at være vidne til og en del af udviklingen af den åndelige dimensions plads i dansk sygepleje. Det har ikke kun været en hjertesag for mig. Det har også været en personlig proces. Og det har været en spændende rejse. Grete Schärfe Noter (1) Henderson, V.: The Nature of Nursing, MacMillan Co (2) Schärfe, G.: NCF i New York. DHK-bladet nr side (3) Schärfe, G: Hvordan imødekommer man patienternes åndelige behov? DHK-bladet nr , side 5-10 og nr. 4 side 3-7. (4)Schärfe, G.: Hvordan imødekommer vi patientens åndelige behov? Sygeplejersken nr maj 1973 side 6-9. (5) Schärfe, G.: Synspunkt: Klar definition af behov. Sygeplejersken nr side 7-8. (6)Stallwood, J. Senere beskrevet i afsnittet Spiritual Dimensions of Nursing Practice s i Beland, I.L. & Passos J.Y. i Clinical Nursing, 3.ed. New York, MacMillan Co (7)Schärfe, G.: Åndelig omsorg sygeplejerskens rolle? Dansk Sygeplejeråd 1988 (8) F.eks. Steenfeldt, V.Ø.: Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen om åndelig omsorg. Gads forlag 2006, side 12. (9) F.eks. Rosenkvist, I.: De åndelige behov. Bemærket. Sygeplejersken nr side 19. Niclasen, T.: Hvis åndelige behov forsømmes, kan vi ikke tale om totalpleje. Sygeplejersken nr Kruse, M.: Døende har mange flere ressourcer end de fleste tror. Sygeplejersken nr (10) Nielsen. E.K.: Kan sygeplejersken give åndelig omsorg? Sygeplejersken nr Lindhøj, A.: Hvad er et åndeligt behov? Sygeplejersken nr Munk, L.: Åndelig omsorg og sygeplejeprocessen. Sygeplejersken nr Gonge, B., Fisker, I.,& Bogø, K.: Sygeplejerskens kontra præstens rolle. Sygeplejersken nr Schärfe, G.: Er patientens ret det samme som sygeplejerskens pligt? Sygeplejersken nr Pedersen, G.W.: Åndelig omsorg til alvorligt syge og døende. Sygeplejersken nr Gøtzsche, I.: Kristendommens indflydelse på sundhedsvæsenet. Sygeplejersken nr (11) Nielsen, E. K. m.fl.: Åndelig omsorg. Faglig informationsserie nr. 13. Dansk Sygeplejeråd (12) Schärfe, G.: Patientens åndelige behov. En deskriptiv, kvalitativ undersøgelse af, hvilke åndelige behov, patienten har, samt hvordan disse identificeres af sygeplejersken. Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet, afdelingen i København. Eksamensopgave. Forskning 2. del. Maj (13) Simsen, B. J.: Spiritual needs and resources in illness and hospitalization. A Thesis submitted to the University of Manchester for the degree of Master of Science in the Faculty of Medicine (Department of Nursing) (14) Schärfe, G.: Åndelige ressourcer skal medvirke til fremme af sundhed. Sygeplejersken nr Schärfe, G.: Engelske priser for nytænkning. Sket. Sygeplejersken nr (15) Schärfe, G.: Åndelig omsorg sygeplejerskens rolle? Dansk Sygeplejeråd (16) Andreasen, P.B.: I en seng på hospitalet Mange hospitalspatienter har behov for at tale med sygeplejerskerne om deres tro. Det siger en ny undersøgelse: Åndelig omsorg sygeplejerskens rolle. Kirken i bevægelse. P1, kl

Anne Elsebet Overgaards tale ved Tom Kjærs og Kari Martinsens forelæsninger d.10. jan. 2007

Anne Elsebet Overgaards tale ved Tom Kjærs og Kari Martinsens forelæsninger d.10. jan. 2007 1 Anne Elsebet Overgaards tale ved Tom Kjærs og Kari Martinsens forelæsninger d.10. jan. 2007 Jeg har kaldt min tale Åndelig omsorg et tilbageblik. Jeg kunne også have kaldt det Et tilbageblik i taknemlighed.

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Jorit Tellevo (f. 1957)

Jorit Tellevo (f. 1957) Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Tortosa, Tarragona, Spanien Navn: Pernille Lundholm Rasmussen E-mail: pernillelundholm@hotmail.com Tlf. nr. 004521134265 Evt. rejsekammerat: Rejser alene

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015:

Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015: 1 Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015: Kan vi selv bestemme? Jens Rasmussen, hospitalspræst, ph.d., OUH. Kære alle, nyuddannede sygeplejersker,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer: Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere