Mød mig her i morgen ved samme tid med en pind på denne størrelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mød mig her i morgen ved samme tid med en pind på denne størrelse"

Transkript

1 DEIKSIS Af Marianne Wolff Lundholt Mød mig her i morgen ved samme tid med en pind på denne størrelse For den, der samler ovenstående flaskepost op i et havnebassin, kunne ovenstående skriftrulle i princippet lige så godt have været blank. Alle de informationer, teksten bærer på, sidder tilbage i den kontekst, hvor afsenderen formulerede sit udsagn. Personen, som pronominet `mig refererer til og imperativformen `mød implicerer, lader sig ikke bestemme. På samme måde henstår adverbierne `her, `i morgen og `denne ligeledes i det uvisse. Fælles for disse såkaldte deiksismarkører (fra det græske ord deiktikos = at udpege) er, at selv om vi er fortrolige med deres semantiske betydning (`mig betyder den talende, `i morgen betyder dagen efter osv.), må vi kende til udsagnets ekstratekstuelle (dvs. tekst-eksterne) omstændigheder for at kunne afkode den eksakte betydning i den givne situation. Et kendskab til, hvad brevet betyder, kan derfor kun opnås gennem en viden om, hvem afsenderen og den intenderede modtager er, samt hvor og hvornår teksten er skrevet. Disse tre ekstratekstuelle kriterier udgør tilsammen de mest anvendte deiksistyper: person (realiseres gennem personlige pronominer som f.eks. jeg, han/hun, du), rum (realiseres gennem stedsadverbier som f.eks. her, der) og tid (realiseres gennem tidsadverbier som f.eks. nu, i morgen). Deiksismarkørernes forbindelse til konteksten bliver tydelig i det øjeblik, vi sætter flaskeposteksemplet ind i en anden kontekst. Forestil dig, at vi støder ind i hinanden på stranden, og du peger på en streg i sandet og siger: Mød mig her i morgen ved samme tid med en pind på denne størrelse. Hvad deiksismarkørerne refererer til er klart, da vi begge befinder os i samme tid og sted og dermed deler erfaringsverden i taleøjeblikket. I vores indledende eksempel med flaskeposten opstår forståelsesproblemerne netop, fordi beskeden ikke videregives til modtageren samtidig med, at den bliver til. Den ekstratekstuelle kontekst, hvoromkring teksten er udformet, etablerer derfor ikke længere et fælles referencefelt. Der opstår derfor en tidslig afstand mellem udsagnets tilblivelse og udsagnets modtagelse. Disse to punkter kaldes hhv. coding time og receiving time. For at deiksismarkørerne i flaskeposten kan gøres forståelige for modtageren, skal disse to aspekter stemme overens. En anden måde, hvorpå flakseposteksemplet kan påfyldes semantisk betydning, er ved at gøre udsigelsens tid og rum eksplicit i teksten, som vi f.eks. ser det i dagbøger og breve (eks. Fredericia d.29 januar 2003). Ved at genopbygge afsenderens oprindelige ekstratekstuelle kontekst kan modtageren placere ytringen i tid og sted og dermed afklare deiksismarkørernes betydning. Hvis vores eksempel med flaskeposten fulgte konventionerne for brevgenren, ville et brevhoved såsom 1

2 London den 2/ samt en underskrift kunne udgøre en ramme, der holdt det tomme udsagn Mød mig her i morgen på plads. På den baggrund ville modtagerne være i stand til at etablere en betydning. Bemærk her, at i brev- og dagbogsformen peger deiksismarkører ikke længere ud af teksten på en mundtlig sammenhæng (som i `her ), men finder derimod deres reference inden for teksten selv (som i `London ). Deiksismarkørerne får hermed ikke længere deres semantiske betydning i kraft af en tekstekstern reference, men af sproglige komponenter, som findes andre steder i teksten. Den oprindelige sammenhæng for ytringen er med andre ord rykket ind i selve teksten. Det er således ikke længere den ekstratekstuelle kontekst, der er nøglen til tekstens intentionalitet, men derimod den i teksten indlejrede kontekst. Et andet eksempel finder vi i følgende citat fra H. C. Andersens Mit livs eventyr: Jeg havde læst og optegnet en Deel til min Digtning Ahasverus, den samlede sig først her i Athen, hvor jeg begyndte den (1996:241 egen understregning). Deiksismarkøren `her refererer frem til en instans inde i tekstens eget univers, nemlig Athen. Der kræves altså ikke noget kendskab til den ekstratekstuelle kontekst for at afkode betydningen, men derimod et kendskab til andre elementer i teksten. Den leksikalske betydning er altså at finde inde i teksten selv, inde i det, vi kan kalde den intratekstuelle kontekst. Deiksismarkørerne i flaskeposten og citatet fra H. C. Andersen er begge eksempler på det, vi kan kalde for sammenbindingsmekanismer (dvs. tekstuelle størrelser, der binder sætninger og led sammen). Der er dog tale om to forskellige former for sammenbinding. I det originale flaskeposteksempel peger deiksismarkørerne ud i tekstens ekstratekstuelle kontekst. Vi vil derfor kalde denne deiksisform for ekstratekstuel deiksis. I citatet fra Mit livs eventyr skaber deiksismarkørerne derimod kohærens (dvs. sammenhæng) ved at sammenbinde tekstinterne enheder (`her peger på Athen). Da betydningen opnås gennem et kendskab til tekstens intratekstuelle kontekst, vil vi kalde denne form for tekstbinding intratekstuel deiksis. Som det vil blive vist senere, kan nogle deiksismarkører både fungere ekstratekstuelt og intratekstuelt, mens andre udelukkende fungerer på ét niveau. I en underopdeling af den intratekstuelle deiksis sondres i reglen mellem anaforisk (tilbagepegning) og kataforisk (fremadpegning) deiksis. I H. C. Andersen citatet peger `her fremad i læseretningen, hvilket vil sige, at den egentlige betydning `Athen er placeret efter deiksismarkøren. Henvisningsformen er derfor kataforisk. Rækkefølgen mellem deiksismarkøren og den egentlige betydning kan ligeledes være omvendt. I følgende eksempel fra Jens Christian Grøndahls Lucca (1998) går betydningen forud for deiksismarkøren: Lucca hed hun (p.7). Her er henvisningsformen anaforisk, da der refereres til et element i teksten (`Lucca ), som optræder forud for pegeordet `hun. Den ekstratekstuelle deiksis er mest udpræget i den mundtlige kommunikation, da handlingsindholdet hyppigere udspiller sig i selve samtalerummet, hvorimod den intratekstuelle deiksis ikke overraskende dominerer i skriftsproget, hvor handlingsuniverset kun undtagelsesvist er en del af kommunikationssituationen. Den ene referenceform udelukker dog ingen lunde den anden. 2

3 Ligesom vi i skriftsproget finder ekstratekstuelle markører, finder vi ligeledes intratekstuelle elementer i talesproget. Også her er det i sagens natur nødvendigt sprogligt at skabe en kontekst, når det omtalte ikke udgør en del af den fælles ramme. De forskellige deiksistyper og former kan samles i følgende model: Model 1 Type: Deiksismarkører: person, rum, tid Form: Ekstratekstuel deiksis Intratekstuel deiksis Anafor Katafor Modellen viser, at vi har at gøre med to forskellige former for deiksismarkører, en ekstratekstuel og en intratekstuel, hvoraf sidstnævnte realiseres gennem to tilsvarende referenceformer, en anaforisk og en kataforisk. Begrebsapparatet sætter os i stand til at skelne mellem de deiksismarkører, der inddrager elementer fra den ikke-tekstuelle kontekst i kommunikationen ved at pege fra teksten og ud i den ekstratekstuelle kontekst (ekstratekstuel deiksis), og dem, der afklares i forhold til den intratekstuelle kontekst dvs. henviser til tekstuelle størrelser, der enten er nævnt tidligere eller vil blive omtalt senere (intratekstuel deiksis). I det følgende ser vi nærmere på, hvordan disse to deiksisformer rent tekstuelt manifesteres i kommunikationen. Det deiktiske center Som vist i flaskeposteksemplet forbinder deiksismarkørerne ytringen med den ekstratekstuelle kontekst i forhold til tre instanser i teksten, nemlig personer, rum og tid. På det teoretiske niveau kalder vi disse typer for hhv. personale, spatiale og temporale deiksismarkører. Den personale kategori kan siges at betinge de to andre, da rum og tid er relative til jeg et. Det vil sige, at i sætningen Jeg tager sydpå i morgen, er det jeg ets placering i et her og nu, der afgør, hvornår denne tur rent faktisk finder sted, samt hvor turen går hen. `Jeg, `her og `nu etablerer hermed ytringens fælles samlingspunkt. Dette samlingspunkt kalder vi det deiktiske center. I sin grundform kan det deiktiske center illustreres som følger: Model 2. Det deiktiske center 3

4 Den inderste cirkel viser det deiktiske center, der udgør de tre deiksisparadigmer (tid, sted og person). Prøver vi at indsætte deiksismarkørerne fra flaskeposteksemplet, opdager vi, at det kun er `mig og `her, der kan placeres. `I morgen hører ikke til inde i det deiktiske center, da denne tidsmarkør ikke refererer til udsigelsesnu et, men et punkt ude i fremtiden. Deiksismarkører kan således være mere eller mindre distanceret (spatialt eller temporalt) fra det deiktiske center. Sammenlign for eksempel følgende sætninger: 1. Jeg er her nu 2. Du var der i går 3. Hun kommer her i morgen De tre udsagn adskiller sig fra hinanden i kraft af deres relation til det deiktiske center. I eksempel 1. er både den personale (`jeg ), spatiale (`her ) og temporale (`nu ) markør direkte knyttet til afsenderens lokalisation og er derfor placeret i det deiktiske center, som vist i model 2. I sætning 2. er samtlige deiksismarkører (`Du, `der og `i går ) derimod placeret væk fra det deiktiske center, idet markørerne alle refererer til elementer, der er distanceret i forhold til talendes tid og sted. Sætning 3. adskiller sig fra de to andre ytringer, da den spatiale deiksismarkør `her tilhører det deiktiske center, hvorimod den temporale deiksismarkør `i morgen er distanceret. Forskellen mellem de tre sætninger er altså et spørgsmål om markørernes nærhed eller distance i forhold til det deiktiske center. Distinktionen mellem disse to poler kalder vi hhv. proximal (nærhed) og distal (distance). Termerne samles under begrebet absolut deiksis. Vender vi tilbage til de tre eksempler, kan vi kategorisere deiksismarkørerne i sætning 1. som proximale og dem i sætning 2. som distale. I sætning 3. ser vi, at de to former for deiksis kan kombineres. Indsætter vi de distale deiksismarkører i modellen, ser den ud som følgende: Model 3. Absolutte deiksismarkører 4

5 Absolut og relationel deiksis I eksempel 1, 2 og 3 udgår samtlige deiksismarkører fra den talende, hvilket vil sige, at markørerne afklares i forhold til jeg ets placering i tid og rum. Dette er dog ikke altid tilfældet. Sammenlign eksempelvis følgende sætninger: 7. Mette får gæster på sin fødselsdag, men i morgen tager hun til stranden. 8. Mette får gæster på sin fødselsdag, men dagen efter tager hun til stranden. Forskellen mellem de to sætninger er det deiktiske centers udgangspunkt. I sætning 7. er det deiktiske center placeret ved talende, da deiksismarkøren `i morgen afklares i forhold til dennes placering i tid. `I morgen er således en ekstratekstuel markør, da betydningen er forbundet til et udenforstående udsigelsessubjekt. I sætning 8. peger `dagen efter anaforisk tilbage på Mettes fødselsdag og afklares dermed i forhold til den intratekstuelle kontekst. Det deiktiske center er her lagt ud til omtalte, da det er dennes placering i tid, der afgør, hvornår Mette tager til stranden. Når det deiktiske center placeres hos omtalte som i eksempel 8, møder vi en anden form for deiksismarkører end dem, vi har arbejdet med indtil nu. Disse deiksismarkører adskiller sig fra de absolutte markører ved ikke at være direkte relateret til et udsigelsessubjekt (f.eks. `jeg ), men derimod til omtalte (f.eks. `hun ). Vi vil kalde disse markører relationel deiksis. Følgende skema viser eksempler på de to typer deiksismarkører: Absolut deiksis I dag I morgen I går Næste uge Om lidt Relationel deiksis Den dag Dagen efter/den næste dag Dagen før Ugen efter/den næste uge Senere Da de absolutte deiksismarkører skaber subjektivitet i forhold til den, der taler, er det i reglen disse markører, der anvendes i den eksplicitte fortælleform (jeg-fortæller) i litteraturen og i den mundtlige kommunikation. Den talendes subjektive udgangspunkt underbygges og etableres således ud fra de spatiale og temporale deiksismarkører. De relationelle markører anvendes derimod hovedsageligt i den implicitte fortælleform (tredjepersons-fortæller), hvilket skaber en mere objektiv formidling, som i følgende citat fra Johannes V. Jensens Kongens fald (1944): 9. Skal vi gaa ned og snakke et Par Ord med Jens Sivertsen, han vil gærne se dig, foreslog Thøger næste Dag, jeg kan vel kratte hen til ham, naar vi sejler Aaen ud (p.57) Her er den relationelle markør `næste dag knyttet til tredjepersonsfortælleren, og man fornemmer således fortællerens distance i forhold det fortalte gennem deiksismarkøren. Erstatter vi `næste dag med en absolut deiksismarkør, går betydningen tabt: 5

6 10. *Skal vi gaa ned og snakke et Par Ord med Jens Sivertsen, han vil gærne se dig, foreslog Thøger i morgen, jeg kan vel kratte hen til ham, naar vi sejler Aaen ud Tredjepersonsfortælleren kan ikke bære en absolut deiksismarkør, da det deiktiske center ikke er knyttet til denne, men lagt ud til en instans i teksten (Thøger). Fortællerens placering i tid og sted har derfor ingen relevans i betydningsdannelsen og kan ikke bruges som basis for afklaring af denne. Ved at anvende relationel deiksis videregiver fortælleren det deiktiske center til den tekstinterne karakter (Thøger). Hermed bliver det Thøgers placering i tid og sted, der bliver afgørende og ikke fortællerens. Knytter vi derimod den absolutte deiksismarkør `i morgen til jeg et, er sætningen igen komplet: 11. Skal vi gaa ned og snakke et Par Ord med Jens Sivertsen i morgen, han vil gærne se dig, foreslog Thøger, jeg kan vel kratte hen til ham, naar vi sejler Aaen ud Dette lader sig naturligvis kun gøre i en tredjepersonfortælling de steder, hvor der er direkte tale. Her er det nemlig det deiktiske center, der fører ordet og derfor er det den absolutte deiksisform, der anvendes. Med det samme fortællerinstansen tager over, skifter deiksisformen som regel til relationel deiksis. Dette er naturligvis kun en hovedregel. Karakteristisk for litteraturen er netop dens brud med sådanne konventioner og regler, hvilket er med til at gøre sproget levende og interessant at arbejde med. I et andet citat fra Kongens fald ser vi, hvordan Johannes V. Jensen anvender absolut deiksis i stor stil samtidig med at bevare tredjeperson fortælleform: I denne Stue havde han boet nu elleve Aar. Her var det, han gik som et Rovdyr fra Mur til Mur de første Maaneder, da Indespærringen slog ham med Feber. Her svedte han, her spiste og drak han som en rasende og faldt fuld og gal i Søvn om Aftenen for at vaagne under hvislende Eder om Morgenen. Her gik han sparkende op og saa de faldt flade ned fra Væggen. Her havde han gaaet og hørt Aandepustet fra sine egne haarede Næsebor. Kongens Ansigt skiftede Udtryk hele Tiden, mens han laa der i Alkoven og saa frem mod Lysene uden at kunne blive søvnig (p.213 egen fremhævning) Betydningen går altså ikke tabt, når den absolutte deiksisform anvendes i tredjepersonfortællingen. I ovenstående uddrag er der derimod tale om en ændring af diskursen til den form vi kender som dækning. Det er således vigtig at hæfte sig ved disse skift, da det har en afgørende betydning for synsvinkelpositionen. Skiftet mellem proximale deiksismarkører (`her, `denne, og `nu ) og relationelle deiksismarkører (`der ) kan være med til at ændre synsvinklen fra en indre til en ydre position og samtidig afsløre diskursens form. Indsætter vi de relationelle deiksismarkører i model 1, ser den ud som følgende: Model 4 Relationel og absolut deiksis 6

7 Modellen samler alle de deiksiskategorier, der er blevet gennemgået i dette afsnit. De proximale og distale deiksismarkører samles under begrebet absolut deiksis, da de udelukkende opnår betydning i forhold til udsigelsessubjektet. De relationelle deiksismarkører opnår derimod betydning i forhold til omtalte og er derfor ikke relative til et udsigelsessubjekt. Indtil nu har vi arbejdet med at definere de to overordnede deiksisformer (intratekstuel og ekstratekstuel deiksis) i forhold til hinanden og deres udtryksformer (relationel og absolut deiksismarkører). I næste afsnit vil vi se nærmere på en bestemt type deiksis, nemlig de personale deiksismarkører. Personale deiksismarkører De personale deiksismarkører kan referere til tre forskellige kommunikationsparter: den talende, tiltalte eller omtalte. I dette afsnit vil vi fokusere på forholdet mellem talende og tiltalte, hvilket tilsammen kaldes tekstens henvendelsesrelationen. Som udgangspunkt forbinder vi bestemte personale deiksismarkører med bestemte kommunikationsroller. Når vi eksempelvis møder et `jeg, kategoriserer vi denne person som talende, hvorimod `du forbindes med tiltalte og `det med omtalte, som f.eks. i en reklame for en Asko Vølund vaskemaskine, hvor det lyder: Hvis du har læst hertil, synes jeg at du skal sende en til og fortælle det. Her henvender et `jeg sig direkte til et `du med en handlingsanvisning. Der er således nogle grundlæggende grammatiske udtryk, vi som sprogbrugere pr. automatik tilskriver bestemte prototypiske funktioner (eks. jeg = talende, du = tiltalte og hun = omtalte). Vi kan bemærke, at `jeg her fungerer intratekstuelt, da talende (Asko Vølund) ekspliciteres i diskursen, hvorimod `du peger ud i den ekstratekstuelle kontekst på den empiriske modtager. Et er imidlertid, hvilken betydning vi sædvanligvis tillægger disse personmarkører, noget andet er, hvilken semantik (sproglig betydning) de reelt set kan tilskrives i kommunikationssituationen. Afsenderen har mulighed for at anvende de personale deiksismarkører på en sådan måde, at pronominerne kan udfylde andre roller end dem, de typisk tilskrives. Se f.eks. på følgende sætning, der er hentet fra et tv-spot for Ældresagen på dansk TV2 marts 2002: Har vi spist godt i dag, Hr. Jensen? Spørgsmålet er stillet af en hjemmehjælper til en gammel mand, der sidder ved sit 7

8 spisebord med middagen foran sig. Afsenderen benytter her `vi som en tiltaleform, der i overdreven forståelse indlemmer sig selv i det omtalte. Det ved jeg ikke, vi kan jo prøve, svarer den ældre samfundsborger og skubber foliebakken over foran hjemmehjælperen. Han insisterer således på at tage hendes ord bogstaveligt og unddrager sig den umyndiggjorte rolle, hun tildeler ham i kommunikationen. I hjemmehjælperens udsagn (Har vi spist godt i dag, Hr. Jensen?) opstår der rent teoretisk en uoverensstemmelse mellem pronominets grundbetydning (talende og tiltalte), og den betydning det reelt tilskrives i ytringen (tiltalte). Det grammatiske systems grundlæggende leksikalske betydning kan med andre ord varieres og forandres i den faktiske sprogbrug. Dette kan resultere i en uoverensstemmelse mellem to niveauer i betydningsdannelsen, det kommunikative og det leksikalske niveau. Rent teoretisk kan vi forklare ovenstående tv-spot ud fra følgende model: Model 5. De personale deiksismarkørers kommunikative roller og leksikalske betydning Leksikalsk kategori Kommunikationsrolle Jeg/vi (L1) Du/De/I (L2) Han/hun/det (L3) Man (L0) Talende (K1) Tiltalte (K2) 1. Grundform K1:L1 K2:L1 K1:L2 K1:L3 K1:L0 2. Grundform K2:L2 Omtalte (K3) K3:L1 K3:L2 K2:L3 3. Grundform K3:L3 K2:L0 K3:L0 I modellen skelnes der mellem de personale deiksismarkørers kommunikationsroller (K1, -2 og -3) og deres leksikalske system (L1, -2, -3 og L0). Hvis vi kategoriserer rollerne i det kommunikative system, kan den talende instans benævnes K1. Denne er typisk realiseret gennem første persons pronomenerne jeg og vi, hvilket vi på det leksikalske niveau kalder L1. Tiltalte kategoriseres som K2 og udtrykkes gennem anden person ofte i form af du eller I, hvilket samles under L2. Omtalte benævnes K3 og kan på det leksikalske niveau eksempelvis realiseres gennem L3, dvs. tredje person hun og det. Sidstnævnte kategori er bred i den forstand, at den omfatter kollektive pronominer såsom man, nogen, og hvem som helst, der på det kommunikative niveau ikke umiddelbart har nogen personbegrænsning. Denne gruppe tildeles i reglen en kategori for sig, benævnt L-0 (Bang og Døør 1988; Lindø 2002). Når talende realiseres gennem L1, tiltalte gennem L2 og omtalte gennem L3 optræder pronominerne i deres grundformer, hvilket er den betydning vi sædvanligvis tillægger personmarkørerne (jeg = talende osv.). Vi kan kalde denne form for umarkeret 1. En ting er 1 Grundformen for pronomenet `vi er dog både K1 og K2. 8

9 imidlertid, hvilken betydning vi normalt forbinder med disse personmarkører, en anden er, hvilken semantisk indebyrd de reelt set kan tilskrives i kommunikationssituationen. Afsenderen har mulighed for at vælge fra systemet på en sådan måde, at pronominerne kan udfylde andre kommunikationsroller end den grundformen indeholder. Det grammatiske systems grundlæggende leksikalske betydning kan med andre ord varieres og forandres i den faktiske sprogbrug. Det er det, der sker i TV2s tv-spot. Her anvender hjemmehjælperen pronominet `vi som tiltalte, dvs. som K2:L1, med det formål at vise sympati over for Hr. Jensen. Hjemmehjælperen opnår dog ikke sit mål, da Hr. Jensen latterliggør hende ved at anvende samme pronomen, men tildeler det en anden kommunikativ funktion, nemlig omtalte (K3:L1). Ved at afvige fra pronominets grundform søger begge kommunikationsparter at opnå hver sit mål, hhv. sympati og latterliggørelse. En anden effekt, brugen af det kollektive pronomen kan have i forhold til et `jeg eller `du, er, at personperspektivet ændres fra en individuel til en mere kollektiv betydning (Hellspong og Ledin 1997:136). Dette ser vi ofte i forbindelse med tabubelagte eller meget personlige samtaleemner, hvor afsenderen netop skifter fra et jeg eller et du til det mere overgribende, anonyme pronomen man, som på det pragmatiske niveau fungerer som jeg eller du i selve ytringen. Et eksempel på denne fremstillingsform finder vi i Sundhedsstyrelsens alkohol-kampagne fra 2001: Sku man nu være en dårlig mor bare fordi man kobler af med lidt vin? Ved at benytte det kollektive personperspektiv man, der her fungerer som en L0 på det leksikalske niveau, men K1 på det kommunikative niveau, beskytter den talende både sig selv og modtageren. Dette er formålstjenligt, eftersom indholdet potentielt lægger op til en ansigtstruende handling, nemlig indrømmelsen af at være alkoholiker og en dårlig mor. Med henblik på at maskere afsenderjeg ets singulære position og styrke udsagnet kan brugen af et kollektivt `vi være effektiv i argumenterende tekster: Vi er mange, der mener (L-1 pluralis) og Mange mener (L-0) osv. Den talende kan ydermere vælge at skifte mellem et jeg, vi og os i samme tekst, hvis det synes formålstjenligt. Det ser vi eksempelvis i en hovedtale af Pia Kjærsgaards, der blev holdt på Dansk Folkepartis årsmøde anno 1999, hvor det indledningsvis hedder: Jeg vil meget gerne slå fast, at DF har klaret sig utrolig godt i de meningsmålinger, vi har set ( ) og meget tyder således på, at vort budskab for alvor er ved at slå igennem. Her er `jeg et separeret fra Dansk Folkeparti, der har klaret `sig godt. Men i de næste sætninger bliver `jeg et fusioneret med partiet, gennem `vi og `vort. Denne fusion af 1. person pluralis i betydningen af `os i Dansk Folkeparti er klart dominerende talen igennem. Dette viser, at Kjærsgaard taler på partiets vegne altså som formand for partiet og ikke som privatpersonen Pia Kjærsgaard. Udover at fungere som talende i betydning af `os i Dansk Folkeparti, kan det inklusive vi ligeledes fungere som en sammenkobling mellem talende og tiltalte, dvs. som K2:L1 og 1. grundform på samme tid. Kjærsgaard slutter eksempelvis talen med følgende kommentar: Lad os inden vi går herfra, love hinanden, at vi vil gøre vort allerbedste. Her benytter Kjærsgaard 1. person pluralis med det henblik at skabe et tættere forhold mellem afsender og modtager. Som det 9

10 er tilfældet i ovenstående citat, anvendes denne form af `vi primært i forbindelse med opfordring til handling: Det er det, vi skal give hinanden hånden på her i weekenden. Partiets program gøres hermed til et fælles projekt. En manipuleret brug af de personlige pronomener kan endog sløre, at et bestemt værdigrundlag ligger gemt i teksten. Først når pronomenernes pragmatiske betydning dechifreres i tekstanalysen, opnår vi et indblik i den særlige ideologi, teksten formidler. I Pia Kjærsgaards årstale opstilles f.eks. et modsætningsforhold mellem danskerne og de andre. Ser vi nærmere på, hvem der gemmer sig bag deiksismarkøren de, finder vi en bred kategori af mennesker med mange forskellige baggrunde. En beskrivelse lyder som følger: Nutidens indvandrere er for det meste mennesker fra den tredje verden og hovedsagelig muslimer, som ikke har nogen som helst vilje til at blive en del af danskheden. Derudover anvendes begreber såsom fremmede, flygtninge og tredjegenerationsindvandrere : - Det er stort set det samme antal fremmede nutidens Danmark lukker ind hvert evig eneste år! - Det hævdes, at de internationale konventioner forhindrer os i at stoppe indstrømningen af flygtninge - Dansk Folkeparti foreslår, at i tilfælde af, at en ung anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet og ingen opdragelse er mulig, ja, så hjemsendes og repatrieres ikke alene pågældende, men hele hans familie Ved at opsøge, hvad disse pronominer sættes til at dække over andre steder i teksten, er det muligt at opstille et billede af den forenklede verden, Kjærsgaard fremstiller med henblik på at vinde tilslutning for sine synspunkter. En analyse af om det er pronominernes grundform eller alternative former, der anvendes i en bestemt sammenhæng, kan vise, hvordan en afsender kan søge at fremtvinge en bestemt reaktion hos modtageren eller opnå et bestemt formål. Opsamling Deiksismarkører kan betragtes som de sproglige byggestene, der er kendetegnet ved at betyde noget forskelligt afhængigt af konteksten. Ved at undersøge, hvilke deiksismarkører en tekst anvender, samt hvordan de kombineres, kan vi få et godt indblik i, hvordan tekstens univers etableres. Distinktionen mellem de relationelle og absolutte deiksismarkører er især relevant i forhold til en videre analyse af tekstens fortælle- og synsvinkelforhold. Ofte etableres et eventuelt skift i fortælleeller synsvinkelforhold vha. deiksismarkører, i kraft af et skift fra relationel til absolut deiksismarkører eller omvendt. Gennem en undersøgelse af deiksismarkørerne får vi samtidig et redskab til at forklare rent teknisk, hvordan en afsender kan manipulere med modtageren gennem sproget og sætte betydningen på spil. Især de personale deiksismarkører er interessante i denne sammenhæng. Hvordan iscenesætter talende sig selv i forhold til tiltalte og omtalte? Oprettes der en fiktiv distance de to samtalepartere imellem, eller søges den at blive nedbrudt? 10

11 Vi har i dette kapitel undersøgt de mest traditionelle deiksisformer, nemlig person, tid og sted. Andre sproglige kategorier, der ville være interessante at arbejde med, kunne være verbale kategorier (kom vs. gå) eller sociale markører (De vs. du), herunder relationelle bestemmelser (far, mor, boss, fjende, ven), der afspejler den sociale (interpersonelle) relation samtaleparterne imellem. 11

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse med Systemisk Funktionel Lingvistik Institut for Kommunikation Aalborg Universitetsforlag, 2004 Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet RSA Kryptosystemet Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Kryptering med RSA Her følger først en kort opridsning af RSA kryptosystemet, som vi senere skal bruge til at lave digitale signaturer.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Multimodal argumentation: når tekst og billeder passer sammen

Multimodal argumentation: når tekst og billeder passer sammen : når tekst og billeder passer sammen Billedet begrænser teksten betydning, mens teksten forankrer billedets betydning. Den viden kan bruges praktisk i al visuel kommunikation. af Niels Heie, Mediehøjskolen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Notat Sag Videnscentre for kompetenceafklaring Rambøll Management Kunde Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat nr. 1 Til Videnscentrene og den centrale følgegruppe Fra Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. 1 CVR nr.: 34837678 Kort om notatteknik Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. Kapitel 1 handler om generelle forhold ved notetagning.

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 7. juni 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 7. juni 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 7. juni 2007 Klage over tv-reklame for hjemmesiden www.stophepatitis.dk indrykket af GlaxoSmithKline

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Oversigt over håndvask

Oversigt over håndvask Oversigt over håndvask Timon og Pumba lærte, at for at komme af med bakterier skal man vaske hænder med sæbe og lunkent vand i 20 sekunder. Vask hænderne i det, du tror, er 20 sekunder. Få nogen til at

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Kommunikationskritisk kompetence

Kommunikationskritisk kompetence Kommunikationskritisk kompetence Den sproglige side af dansk er (kunne være) meget mere end grammatik! Af Jeppe Bundsgaard, ph.d., adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Sprogundervisningen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere