Mød mig her i morgen ved samme tid med en pind på denne størrelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mød mig her i morgen ved samme tid med en pind på denne størrelse"

Transkript

1 DEIKSIS Af Marianne Wolff Lundholt Mød mig her i morgen ved samme tid med en pind på denne størrelse For den, der samler ovenstående flaskepost op i et havnebassin, kunne ovenstående skriftrulle i princippet lige så godt have været blank. Alle de informationer, teksten bærer på, sidder tilbage i den kontekst, hvor afsenderen formulerede sit udsagn. Personen, som pronominet `mig refererer til og imperativformen `mød implicerer, lader sig ikke bestemme. På samme måde henstår adverbierne `her, `i morgen og `denne ligeledes i det uvisse. Fælles for disse såkaldte deiksismarkører (fra det græske ord deiktikos = at udpege) er, at selv om vi er fortrolige med deres semantiske betydning (`mig betyder den talende, `i morgen betyder dagen efter osv.), må vi kende til udsagnets ekstratekstuelle (dvs. tekst-eksterne) omstændigheder for at kunne afkode den eksakte betydning i den givne situation. Et kendskab til, hvad brevet betyder, kan derfor kun opnås gennem en viden om, hvem afsenderen og den intenderede modtager er, samt hvor og hvornår teksten er skrevet. Disse tre ekstratekstuelle kriterier udgør tilsammen de mest anvendte deiksistyper: person (realiseres gennem personlige pronominer som f.eks. jeg, han/hun, du), rum (realiseres gennem stedsadverbier som f.eks. her, der) og tid (realiseres gennem tidsadverbier som f.eks. nu, i morgen). Deiksismarkørernes forbindelse til konteksten bliver tydelig i det øjeblik, vi sætter flaskeposteksemplet ind i en anden kontekst. Forestil dig, at vi støder ind i hinanden på stranden, og du peger på en streg i sandet og siger: Mød mig her i morgen ved samme tid med en pind på denne størrelse. Hvad deiksismarkørerne refererer til er klart, da vi begge befinder os i samme tid og sted og dermed deler erfaringsverden i taleøjeblikket. I vores indledende eksempel med flaskeposten opstår forståelsesproblemerne netop, fordi beskeden ikke videregives til modtageren samtidig med, at den bliver til. Den ekstratekstuelle kontekst, hvoromkring teksten er udformet, etablerer derfor ikke længere et fælles referencefelt. Der opstår derfor en tidslig afstand mellem udsagnets tilblivelse og udsagnets modtagelse. Disse to punkter kaldes hhv. coding time og receiving time. For at deiksismarkørerne i flaskeposten kan gøres forståelige for modtageren, skal disse to aspekter stemme overens. En anden måde, hvorpå flakseposteksemplet kan påfyldes semantisk betydning, er ved at gøre udsigelsens tid og rum eksplicit i teksten, som vi f.eks. ser det i dagbøger og breve (eks. Fredericia d.29 januar 2003). Ved at genopbygge afsenderens oprindelige ekstratekstuelle kontekst kan modtageren placere ytringen i tid og sted og dermed afklare deiksismarkørernes betydning. Hvis vores eksempel med flaskeposten fulgte konventionerne for brevgenren, ville et brevhoved såsom 1

2 London den 2/ samt en underskrift kunne udgøre en ramme, der holdt det tomme udsagn Mød mig her i morgen på plads. På den baggrund ville modtagerne være i stand til at etablere en betydning. Bemærk her, at i brev- og dagbogsformen peger deiksismarkører ikke længere ud af teksten på en mundtlig sammenhæng (som i `her ), men finder derimod deres reference inden for teksten selv (som i `London ). Deiksismarkørerne får hermed ikke længere deres semantiske betydning i kraft af en tekstekstern reference, men af sproglige komponenter, som findes andre steder i teksten. Den oprindelige sammenhæng for ytringen er med andre ord rykket ind i selve teksten. Det er således ikke længere den ekstratekstuelle kontekst, der er nøglen til tekstens intentionalitet, men derimod den i teksten indlejrede kontekst. Et andet eksempel finder vi i følgende citat fra H. C. Andersens Mit livs eventyr: Jeg havde læst og optegnet en Deel til min Digtning Ahasverus, den samlede sig først her i Athen, hvor jeg begyndte den (1996:241 egen understregning). Deiksismarkøren `her refererer frem til en instans inde i tekstens eget univers, nemlig Athen. Der kræves altså ikke noget kendskab til den ekstratekstuelle kontekst for at afkode betydningen, men derimod et kendskab til andre elementer i teksten. Den leksikalske betydning er altså at finde inde i teksten selv, inde i det, vi kan kalde den intratekstuelle kontekst. Deiksismarkørerne i flaskeposten og citatet fra H. C. Andersen er begge eksempler på det, vi kan kalde for sammenbindingsmekanismer (dvs. tekstuelle størrelser, der binder sætninger og led sammen). Der er dog tale om to forskellige former for sammenbinding. I det originale flaskeposteksempel peger deiksismarkørerne ud i tekstens ekstratekstuelle kontekst. Vi vil derfor kalde denne deiksisform for ekstratekstuel deiksis. I citatet fra Mit livs eventyr skaber deiksismarkørerne derimod kohærens (dvs. sammenhæng) ved at sammenbinde tekstinterne enheder (`her peger på Athen). Da betydningen opnås gennem et kendskab til tekstens intratekstuelle kontekst, vil vi kalde denne form for tekstbinding intratekstuel deiksis. Som det vil blive vist senere, kan nogle deiksismarkører både fungere ekstratekstuelt og intratekstuelt, mens andre udelukkende fungerer på ét niveau. I en underopdeling af den intratekstuelle deiksis sondres i reglen mellem anaforisk (tilbagepegning) og kataforisk (fremadpegning) deiksis. I H. C. Andersen citatet peger `her fremad i læseretningen, hvilket vil sige, at den egentlige betydning `Athen er placeret efter deiksismarkøren. Henvisningsformen er derfor kataforisk. Rækkefølgen mellem deiksismarkøren og den egentlige betydning kan ligeledes være omvendt. I følgende eksempel fra Jens Christian Grøndahls Lucca (1998) går betydningen forud for deiksismarkøren: Lucca hed hun (p.7). Her er henvisningsformen anaforisk, da der refereres til et element i teksten (`Lucca ), som optræder forud for pegeordet `hun. Den ekstratekstuelle deiksis er mest udpræget i den mundtlige kommunikation, da handlingsindholdet hyppigere udspiller sig i selve samtalerummet, hvorimod den intratekstuelle deiksis ikke overraskende dominerer i skriftsproget, hvor handlingsuniverset kun undtagelsesvist er en del af kommunikationssituationen. Den ene referenceform udelukker dog ingen lunde den anden. 2

3 Ligesom vi i skriftsproget finder ekstratekstuelle markører, finder vi ligeledes intratekstuelle elementer i talesproget. Også her er det i sagens natur nødvendigt sprogligt at skabe en kontekst, når det omtalte ikke udgør en del af den fælles ramme. De forskellige deiksistyper og former kan samles i følgende model: Model 1 Type: Deiksismarkører: person, rum, tid Form: Ekstratekstuel deiksis Intratekstuel deiksis Anafor Katafor Modellen viser, at vi har at gøre med to forskellige former for deiksismarkører, en ekstratekstuel og en intratekstuel, hvoraf sidstnævnte realiseres gennem to tilsvarende referenceformer, en anaforisk og en kataforisk. Begrebsapparatet sætter os i stand til at skelne mellem de deiksismarkører, der inddrager elementer fra den ikke-tekstuelle kontekst i kommunikationen ved at pege fra teksten og ud i den ekstratekstuelle kontekst (ekstratekstuel deiksis), og dem, der afklares i forhold til den intratekstuelle kontekst dvs. henviser til tekstuelle størrelser, der enten er nævnt tidligere eller vil blive omtalt senere (intratekstuel deiksis). I det følgende ser vi nærmere på, hvordan disse to deiksisformer rent tekstuelt manifesteres i kommunikationen. Det deiktiske center Som vist i flaskeposteksemplet forbinder deiksismarkørerne ytringen med den ekstratekstuelle kontekst i forhold til tre instanser i teksten, nemlig personer, rum og tid. På det teoretiske niveau kalder vi disse typer for hhv. personale, spatiale og temporale deiksismarkører. Den personale kategori kan siges at betinge de to andre, da rum og tid er relative til jeg et. Det vil sige, at i sætningen Jeg tager sydpå i morgen, er det jeg ets placering i et her og nu, der afgør, hvornår denne tur rent faktisk finder sted, samt hvor turen går hen. `Jeg, `her og `nu etablerer hermed ytringens fælles samlingspunkt. Dette samlingspunkt kalder vi det deiktiske center. I sin grundform kan det deiktiske center illustreres som følger: Model 2. Det deiktiske center 3

4 Den inderste cirkel viser det deiktiske center, der udgør de tre deiksisparadigmer (tid, sted og person). Prøver vi at indsætte deiksismarkørerne fra flaskeposteksemplet, opdager vi, at det kun er `mig og `her, der kan placeres. `I morgen hører ikke til inde i det deiktiske center, da denne tidsmarkør ikke refererer til udsigelsesnu et, men et punkt ude i fremtiden. Deiksismarkører kan således være mere eller mindre distanceret (spatialt eller temporalt) fra det deiktiske center. Sammenlign for eksempel følgende sætninger: 1. Jeg er her nu 2. Du var der i går 3. Hun kommer her i morgen De tre udsagn adskiller sig fra hinanden i kraft af deres relation til det deiktiske center. I eksempel 1. er både den personale (`jeg ), spatiale (`her ) og temporale (`nu ) markør direkte knyttet til afsenderens lokalisation og er derfor placeret i det deiktiske center, som vist i model 2. I sætning 2. er samtlige deiksismarkører (`Du, `der og `i går ) derimod placeret væk fra det deiktiske center, idet markørerne alle refererer til elementer, der er distanceret i forhold til talendes tid og sted. Sætning 3. adskiller sig fra de to andre ytringer, da den spatiale deiksismarkør `her tilhører det deiktiske center, hvorimod den temporale deiksismarkør `i morgen er distanceret. Forskellen mellem de tre sætninger er altså et spørgsmål om markørernes nærhed eller distance i forhold til det deiktiske center. Distinktionen mellem disse to poler kalder vi hhv. proximal (nærhed) og distal (distance). Termerne samles under begrebet absolut deiksis. Vender vi tilbage til de tre eksempler, kan vi kategorisere deiksismarkørerne i sætning 1. som proximale og dem i sætning 2. som distale. I sætning 3. ser vi, at de to former for deiksis kan kombineres. Indsætter vi de distale deiksismarkører i modellen, ser den ud som følgende: Model 3. Absolutte deiksismarkører 4

5 Absolut og relationel deiksis I eksempel 1, 2 og 3 udgår samtlige deiksismarkører fra den talende, hvilket vil sige, at markørerne afklares i forhold til jeg ets placering i tid og rum. Dette er dog ikke altid tilfældet. Sammenlign eksempelvis følgende sætninger: 7. Mette får gæster på sin fødselsdag, men i morgen tager hun til stranden. 8. Mette får gæster på sin fødselsdag, men dagen efter tager hun til stranden. Forskellen mellem de to sætninger er det deiktiske centers udgangspunkt. I sætning 7. er det deiktiske center placeret ved talende, da deiksismarkøren `i morgen afklares i forhold til dennes placering i tid. `I morgen er således en ekstratekstuel markør, da betydningen er forbundet til et udenforstående udsigelsessubjekt. I sætning 8. peger `dagen efter anaforisk tilbage på Mettes fødselsdag og afklares dermed i forhold til den intratekstuelle kontekst. Det deiktiske center er her lagt ud til omtalte, da det er dennes placering i tid, der afgør, hvornår Mette tager til stranden. Når det deiktiske center placeres hos omtalte som i eksempel 8, møder vi en anden form for deiksismarkører end dem, vi har arbejdet med indtil nu. Disse deiksismarkører adskiller sig fra de absolutte markører ved ikke at være direkte relateret til et udsigelsessubjekt (f.eks. `jeg ), men derimod til omtalte (f.eks. `hun ). Vi vil kalde disse markører relationel deiksis. Følgende skema viser eksempler på de to typer deiksismarkører: Absolut deiksis I dag I morgen I går Næste uge Om lidt Relationel deiksis Den dag Dagen efter/den næste dag Dagen før Ugen efter/den næste uge Senere Da de absolutte deiksismarkører skaber subjektivitet i forhold til den, der taler, er det i reglen disse markører, der anvendes i den eksplicitte fortælleform (jeg-fortæller) i litteraturen og i den mundtlige kommunikation. Den talendes subjektive udgangspunkt underbygges og etableres således ud fra de spatiale og temporale deiksismarkører. De relationelle markører anvendes derimod hovedsageligt i den implicitte fortælleform (tredjepersons-fortæller), hvilket skaber en mere objektiv formidling, som i følgende citat fra Johannes V. Jensens Kongens fald (1944): 9. Skal vi gaa ned og snakke et Par Ord med Jens Sivertsen, han vil gærne se dig, foreslog Thøger næste Dag, jeg kan vel kratte hen til ham, naar vi sejler Aaen ud (p.57) Her er den relationelle markør `næste dag knyttet til tredjepersonsfortælleren, og man fornemmer således fortællerens distance i forhold det fortalte gennem deiksismarkøren. Erstatter vi `næste dag med en absolut deiksismarkør, går betydningen tabt: 5

6 10. *Skal vi gaa ned og snakke et Par Ord med Jens Sivertsen, han vil gærne se dig, foreslog Thøger i morgen, jeg kan vel kratte hen til ham, naar vi sejler Aaen ud Tredjepersonsfortælleren kan ikke bære en absolut deiksismarkør, da det deiktiske center ikke er knyttet til denne, men lagt ud til en instans i teksten (Thøger). Fortællerens placering i tid og sted har derfor ingen relevans i betydningsdannelsen og kan ikke bruges som basis for afklaring af denne. Ved at anvende relationel deiksis videregiver fortælleren det deiktiske center til den tekstinterne karakter (Thøger). Hermed bliver det Thøgers placering i tid og sted, der bliver afgørende og ikke fortællerens. Knytter vi derimod den absolutte deiksismarkør `i morgen til jeg et, er sætningen igen komplet: 11. Skal vi gaa ned og snakke et Par Ord med Jens Sivertsen i morgen, han vil gærne se dig, foreslog Thøger, jeg kan vel kratte hen til ham, naar vi sejler Aaen ud Dette lader sig naturligvis kun gøre i en tredjepersonfortælling de steder, hvor der er direkte tale. Her er det nemlig det deiktiske center, der fører ordet og derfor er det den absolutte deiksisform, der anvendes. Med det samme fortællerinstansen tager over, skifter deiksisformen som regel til relationel deiksis. Dette er naturligvis kun en hovedregel. Karakteristisk for litteraturen er netop dens brud med sådanne konventioner og regler, hvilket er med til at gøre sproget levende og interessant at arbejde med. I et andet citat fra Kongens fald ser vi, hvordan Johannes V. Jensen anvender absolut deiksis i stor stil samtidig med at bevare tredjeperson fortælleform: I denne Stue havde han boet nu elleve Aar. Her var det, han gik som et Rovdyr fra Mur til Mur de første Maaneder, da Indespærringen slog ham med Feber. Her svedte han, her spiste og drak han som en rasende og faldt fuld og gal i Søvn om Aftenen for at vaagne under hvislende Eder om Morgenen. Her gik han sparkende op og saa de faldt flade ned fra Væggen. Her havde han gaaet og hørt Aandepustet fra sine egne haarede Næsebor. Kongens Ansigt skiftede Udtryk hele Tiden, mens han laa der i Alkoven og saa frem mod Lysene uden at kunne blive søvnig (p.213 egen fremhævning) Betydningen går altså ikke tabt, når den absolutte deiksisform anvendes i tredjepersonfortællingen. I ovenstående uddrag er der derimod tale om en ændring af diskursen til den form vi kender som dækning. Det er således vigtig at hæfte sig ved disse skift, da det har en afgørende betydning for synsvinkelpositionen. Skiftet mellem proximale deiksismarkører (`her, `denne, og `nu ) og relationelle deiksismarkører (`der ) kan være med til at ændre synsvinklen fra en indre til en ydre position og samtidig afsløre diskursens form. Indsætter vi de relationelle deiksismarkører i model 1, ser den ud som følgende: Model 4 Relationel og absolut deiksis 6

7 Modellen samler alle de deiksiskategorier, der er blevet gennemgået i dette afsnit. De proximale og distale deiksismarkører samles under begrebet absolut deiksis, da de udelukkende opnår betydning i forhold til udsigelsessubjektet. De relationelle deiksismarkører opnår derimod betydning i forhold til omtalte og er derfor ikke relative til et udsigelsessubjekt. Indtil nu har vi arbejdet med at definere de to overordnede deiksisformer (intratekstuel og ekstratekstuel deiksis) i forhold til hinanden og deres udtryksformer (relationel og absolut deiksismarkører). I næste afsnit vil vi se nærmere på en bestemt type deiksis, nemlig de personale deiksismarkører. Personale deiksismarkører De personale deiksismarkører kan referere til tre forskellige kommunikationsparter: den talende, tiltalte eller omtalte. I dette afsnit vil vi fokusere på forholdet mellem talende og tiltalte, hvilket tilsammen kaldes tekstens henvendelsesrelationen. Som udgangspunkt forbinder vi bestemte personale deiksismarkører med bestemte kommunikationsroller. Når vi eksempelvis møder et `jeg, kategoriserer vi denne person som talende, hvorimod `du forbindes med tiltalte og `det med omtalte, som f.eks. i en reklame for en Asko Vølund vaskemaskine, hvor det lyder: Hvis du har læst hertil, synes jeg at du skal sende en til og fortælle det. Her henvender et `jeg sig direkte til et `du med en handlingsanvisning. Der er således nogle grundlæggende grammatiske udtryk, vi som sprogbrugere pr. automatik tilskriver bestemte prototypiske funktioner (eks. jeg = talende, du = tiltalte og hun = omtalte). Vi kan bemærke, at `jeg her fungerer intratekstuelt, da talende (Asko Vølund) ekspliciteres i diskursen, hvorimod `du peger ud i den ekstratekstuelle kontekst på den empiriske modtager. Et er imidlertid, hvilken betydning vi sædvanligvis tillægger disse personmarkører, noget andet er, hvilken semantik (sproglig betydning) de reelt set kan tilskrives i kommunikationssituationen. Afsenderen har mulighed for at anvende de personale deiksismarkører på en sådan måde, at pronominerne kan udfylde andre roller end dem, de typisk tilskrives. Se f.eks. på følgende sætning, der er hentet fra et tv-spot for Ældresagen på dansk TV2 marts 2002: Har vi spist godt i dag, Hr. Jensen? Spørgsmålet er stillet af en hjemmehjælper til en gammel mand, der sidder ved sit 7

8 spisebord med middagen foran sig. Afsenderen benytter her `vi som en tiltaleform, der i overdreven forståelse indlemmer sig selv i det omtalte. Det ved jeg ikke, vi kan jo prøve, svarer den ældre samfundsborger og skubber foliebakken over foran hjemmehjælperen. Han insisterer således på at tage hendes ord bogstaveligt og unddrager sig den umyndiggjorte rolle, hun tildeler ham i kommunikationen. I hjemmehjælperens udsagn (Har vi spist godt i dag, Hr. Jensen?) opstår der rent teoretisk en uoverensstemmelse mellem pronominets grundbetydning (talende og tiltalte), og den betydning det reelt tilskrives i ytringen (tiltalte). Det grammatiske systems grundlæggende leksikalske betydning kan med andre ord varieres og forandres i den faktiske sprogbrug. Dette kan resultere i en uoverensstemmelse mellem to niveauer i betydningsdannelsen, det kommunikative og det leksikalske niveau. Rent teoretisk kan vi forklare ovenstående tv-spot ud fra følgende model: Model 5. De personale deiksismarkørers kommunikative roller og leksikalske betydning Leksikalsk kategori Kommunikationsrolle Jeg/vi (L1) Du/De/I (L2) Han/hun/det (L3) Man (L0) Talende (K1) Tiltalte (K2) 1. Grundform K1:L1 K2:L1 K1:L2 K1:L3 K1:L0 2. Grundform K2:L2 Omtalte (K3) K3:L1 K3:L2 K2:L3 3. Grundform K3:L3 K2:L0 K3:L0 I modellen skelnes der mellem de personale deiksismarkørers kommunikationsroller (K1, -2 og -3) og deres leksikalske system (L1, -2, -3 og L0). Hvis vi kategoriserer rollerne i det kommunikative system, kan den talende instans benævnes K1. Denne er typisk realiseret gennem første persons pronomenerne jeg og vi, hvilket vi på det leksikalske niveau kalder L1. Tiltalte kategoriseres som K2 og udtrykkes gennem anden person ofte i form af du eller I, hvilket samles under L2. Omtalte benævnes K3 og kan på det leksikalske niveau eksempelvis realiseres gennem L3, dvs. tredje person hun og det. Sidstnævnte kategori er bred i den forstand, at den omfatter kollektive pronominer såsom man, nogen, og hvem som helst, der på det kommunikative niveau ikke umiddelbart har nogen personbegrænsning. Denne gruppe tildeles i reglen en kategori for sig, benævnt L-0 (Bang og Døør 1988; Lindø 2002). Når talende realiseres gennem L1, tiltalte gennem L2 og omtalte gennem L3 optræder pronominerne i deres grundformer, hvilket er den betydning vi sædvanligvis tillægger personmarkørerne (jeg = talende osv.). Vi kan kalde denne form for umarkeret 1. En ting er 1 Grundformen for pronomenet `vi er dog både K1 og K2. 8

9 imidlertid, hvilken betydning vi normalt forbinder med disse personmarkører, en anden er, hvilken semantisk indebyrd de reelt set kan tilskrives i kommunikationssituationen. Afsenderen har mulighed for at vælge fra systemet på en sådan måde, at pronominerne kan udfylde andre kommunikationsroller end den grundformen indeholder. Det grammatiske systems grundlæggende leksikalske betydning kan med andre ord varieres og forandres i den faktiske sprogbrug. Det er det, der sker i TV2s tv-spot. Her anvender hjemmehjælperen pronominet `vi som tiltalte, dvs. som K2:L1, med det formål at vise sympati over for Hr. Jensen. Hjemmehjælperen opnår dog ikke sit mål, da Hr. Jensen latterliggør hende ved at anvende samme pronomen, men tildeler det en anden kommunikativ funktion, nemlig omtalte (K3:L1). Ved at afvige fra pronominets grundform søger begge kommunikationsparter at opnå hver sit mål, hhv. sympati og latterliggørelse. En anden effekt, brugen af det kollektive pronomen kan have i forhold til et `jeg eller `du, er, at personperspektivet ændres fra en individuel til en mere kollektiv betydning (Hellspong og Ledin 1997:136). Dette ser vi ofte i forbindelse med tabubelagte eller meget personlige samtaleemner, hvor afsenderen netop skifter fra et jeg eller et du til det mere overgribende, anonyme pronomen man, som på det pragmatiske niveau fungerer som jeg eller du i selve ytringen. Et eksempel på denne fremstillingsform finder vi i Sundhedsstyrelsens alkohol-kampagne fra 2001: Sku man nu være en dårlig mor bare fordi man kobler af med lidt vin? Ved at benytte det kollektive personperspektiv man, der her fungerer som en L0 på det leksikalske niveau, men K1 på det kommunikative niveau, beskytter den talende både sig selv og modtageren. Dette er formålstjenligt, eftersom indholdet potentielt lægger op til en ansigtstruende handling, nemlig indrømmelsen af at være alkoholiker og en dårlig mor. Med henblik på at maskere afsenderjeg ets singulære position og styrke udsagnet kan brugen af et kollektivt `vi være effektiv i argumenterende tekster: Vi er mange, der mener (L-1 pluralis) og Mange mener (L-0) osv. Den talende kan ydermere vælge at skifte mellem et jeg, vi og os i samme tekst, hvis det synes formålstjenligt. Det ser vi eksempelvis i en hovedtale af Pia Kjærsgaards, der blev holdt på Dansk Folkepartis årsmøde anno 1999, hvor det indledningsvis hedder: Jeg vil meget gerne slå fast, at DF har klaret sig utrolig godt i de meningsmålinger, vi har set ( ) og meget tyder således på, at vort budskab for alvor er ved at slå igennem. Her er `jeg et separeret fra Dansk Folkeparti, der har klaret `sig godt. Men i de næste sætninger bliver `jeg et fusioneret med partiet, gennem `vi og `vort. Denne fusion af 1. person pluralis i betydningen af `os i Dansk Folkeparti er klart dominerende talen igennem. Dette viser, at Kjærsgaard taler på partiets vegne altså som formand for partiet og ikke som privatpersonen Pia Kjærsgaard. Udover at fungere som talende i betydning af `os i Dansk Folkeparti, kan det inklusive vi ligeledes fungere som en sammenkobling mellem talende og tiltalte, dvs. som K2:L1 og 1. grundform på samme tid. Kjærsgaard slutter eksempelvis talen med følgende kommentar: Lad os inden vi går herfra, love hinanden, at vi vil gøre vort allerbedste. Her benytter Kjærsgaard 1. person pluralis med det henblik at skabe et tættere forhold mellem afsender og modtager. Som det 9

10 er tilfældet i ovenstående citat, anvendes denne form af `vi primært i forbindelse med opfordring til handling: Det er det, vi skal give hinanden hånden på her i weekenden. Partiets program gøres hermed til et fælles projekt. En manipuleret brug af de personlige pronomener kan endog sløre, at et bestemt værdigrundlag ligger gemt i teksten. Først når pronomenernes pragmatiske betydning dechifreres i tekstanalysen, opnår vi et indblik i den særlige ideologi, teksten formidler. I Pia Kjærsgaards årstale opstilles f.eks. et modsætningsforhold mellem danskerne og de andre. Ser vi nærmere på, hvem der gemmer sig bag deiksismarkøren de, finder vi en bred kategori af mennesker med mange forskellige baggrunde. En beskrivelse lyder som følger: Nutidens indvandrere er for det meste mennesker fra den tredje verden og hovedsagelig muslimer, som ikke har nogen som helst vilje til at blive en del af danskheden. Derudover anvendes begreber såsom fremmede, flygtninge og tredjegenerationsindvandrere : - Det er stort set det samme antal fremmede nutidens Danmark lukker ind hvert evig eneste år! - Det hævdes, at de internationale konventioner forhindrer os i at stoppe indstrømningen af flygtninge - Dansk Folkeparti foreslår, at i tilfælde af, at en ung anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet og ingen opdragelse er mulig, ja, så hjemsendes og repatrieres ikke alene pågældende, men hele hans familie Ved at opsøge, hvad disse pronominer sættes til at dække over andre steder i teksten, er det muligt at opstille et billede af den forenklede verden, Kjærsgaard fremstiller med henblik på at vinde tilslutning for sine synspunkter. En analyse af om det er pronominernes grundform eller alternative former, der anvendes i en bestemt sammenhæng, kan vise, hvordan en afsender kan søge at fremtvinge en bestemt reaktion hos modtageren eller opnå et bestemt formål. Opsamling Deiksismarkører kan betragtes som de sproglige byggestene, der er kendetegnet ved at betyde noget forskelligt afhængigt af konteksten. Ved at undersøge, hvilke deiksismarkører en tekst anvender, samt hvordan de kombineres, kan vi få et godt indblik i, hvordan tekstens univers etableres. Distinktionen mellem de relationelle og absolutte deiksismarkører er især relevant i forhold til en videre analyse af tekstens fortælle- og synsvinkelforhold. Ofte etableres et eventuelt skift i fortælleeller synsvinkelforhold vha. deiksismarkører, i kraft af et skift fra relationel til absolut deiksismarkører eller omvendt. Gennem en undersøgelse af deiksismarkørerne får vi samtidig et redskab til at forklare rent teknisk, hvordan en afsender kan manipulere med modtageren gennem sproget og sætte betydningen på spil. Især de personale deiksismarkører er interessante i denne sammenhæng. Hvordan iscenesætter talende sig selv i forhold til tiltalte og omtalte? Oprettes der en fiktiv distance de to samtalepartere imellem, eller søges den at blive nedbrudt? 10

11 Vi har i dette kapitel undersøgt de mest traditionelle deiksisformer, nemlig person, tid og sted. Andre sproglige kategorier, der ville være interessante at arbejde med, kunne være verbale kategorier (kom vs. gå) eller sociale markører (De vs. du), herunder relationelle bestemmelser (far, mor, boss, fjende, ven), der afspejler den sociale (interpersonelle) relation samtaleparterne imellem. 11

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Analyse af episke tekster

Analyse af episke tekster Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

LIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016

LIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016 LIDT AF HVERT Modultestseminar 24. oktober 2016 Læsning - motivation Indre motivation lystbetonet Ydre motivation pligtbetonet Intet liv uden! en indre! motivation! KOMMUNIKATIV SPROGFÆRDIGHED Modultestseminar

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Sproghjælp. - en vejledning til vejledere. Hospitalsenhed Midt. HR-uddannelse

Sproghjælp. - en vejledning til vejledere. Hospitalsenhed Midt. HR-uddannelse Sproghjælp - en vejledning til vejledere Hospitalsenhed Midt HR-uddannelse Mit sprogs grænse er min verdens grænse. Wittgenstein Sproghjælp Denne pjece er udarbejdet som ét af resultaterne af et aktionsforskningsprojekt

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

M for morder M for mobning

M for morder M for mobning M for morder M for mobning En tæt sproglig tekstanalyse af novellerne William og Polterabend af Jan Sonnergaard 1 M for morder M for mobning En tæt sproglig tekstanalyse af novellerne William og Polterabend

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

" #!! %! & '! ( ))!! &!

 #!! %! & '! ( ))!! &! " # $ % & $ ' ( )) & * +, * ' " - "#$ %# " " # &#'# # $ " $% $& ( ) &* % $&& ' +,% '( % & " ( ) & $&-., ' % & )"* ' +$"), / -). %# / 0" " % & 12 Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af

Læs mere

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme Ekspressionisme opgave Folkevise Tom Kristensen Fribytterdrømme Dette digt er en del af digtsamlingen Fribytterdrømme. Det er egentlig en folkevise, men jeg betegner det som en digt, da det er en del af

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Vejledning om Studieprøven

Vejledning om Studieprøven Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

Tekstanalyse eksamensopgave

Tekstanalyse eksamensopgave Tekstanalyse eksamensopgave Af Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analytisk gennemgang... 2 Fortællerforhold... 2 Tidsforhold... 4 Vurdering... 6 Konklusion... 7 Litteratur... 8 Opgaven består af 16.399

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere