SPROGNOTER for mindrebemidlede
|
|
- Anne Marie Kvist
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: TEKSTLIG KOHÆSION og KOHÆRENS version opd/prt Teori: KOHÆSION / KOHÆRENS Introduktion Begreberne kohæsion og kohærens bruges i dansk bl. a. indenfor den sproglige analyse af tekster, og i den anvendelse kommer de fra engelsk cohesion og coherence. De tilskrives normalt M. A. K. Halliday og hans kone R. Hasan og det er dem der har givet den formodentlig klareste udredning af hvorledes begreberne kan bruges i tekstbeskrivelse. Imidlertid er heller ikke de helt klare mht. hvornår der tales om brugen af ord til at skabe sammenhæng i teksten eller der tales om hvorledes ords og sætningers ofte underforståede betydninger skaber sammenhængen. De teoretiske uklarheder har medført at mange har blandet sig i diskussionen om hvad kohæsion og kohærens egentlig er, og det har ofte ført til flere uklarheder. En udvej vil være at foreslå en operationel definition, dvs en definition der giver en anvisning på hvorledes man finder frem til de elementer i teksten som fungerer kohæsivt og kohærensskabende: KOHÆSION: sætningskoblinger der fungerer således at nabosætninger bliver bundet sammen (dvs kohæsion er sætningssammenbinding). KOHÆRENS: sætningsforankringer der gennem brug af ord og ordforbindelser fungerer således at sætninger der står længere fra hinanden (dvs. ikke-nabosætninger) opfattes som forbundne og derfor indgående i en tekstsammenhæng. ***Ekskurs Det foreslås af nogle, bl. a. Halliday, at også sætningernes egne indre opbygning er et spørgsmål om kohæsion, altså om sætninger hænger grammatisk godt sammen, men der er flere problemer i at se det på den måde: * De fleste der har fx dansk som modersmål laver normalt ikke sætninger der ikke hænger grammatisk godt sammen. 1
2 * Selv sætninger der hænger grammatisk godt sammen kan være fuldstændigt ubegribelige. * At sætninger hænger grammatisk godt sammen bør ikke være et kvalitetskriterium i sig selv da netop brud på det grammatiske kan være en ønskelig effekt i fx poesi og lyrik. Man kan derfor skille sætningers egenskaber ud fra spørgsmålet om hvorledes de bindes sammen (kohæsion) og hvad angår sætningers indre opbygning tale om der større eller mindre PRÆCISION. Om virkelige sætninger så er præcise eller ikke, er så et spørgsmål om hvad taleren eller skriveren har til hensigt eller evt. (ikke) behersker.*** BEM: Ord og sætninger er grammatiske enheder. I tekster skilles tekstens ord normalt fra hinanden i større tekstdele med tegn som fx komma og punktum. Et stykke tekst fra punktum (eller stort bogstav) til et punktum kaldes ofte en PERIODE, og sådan en vil normalt bestå af én eller flere sætninger. MEN: en sætning er altså ikke det samme som en periode. Hvis kohæsion så er sætningskobling(er) mellem nabosætninger så kan den slags fungere på forskellige måder: (1) Ved hjælp af særligt sammenbindende ord der oftest står først i sætningerne, fx bindeord som og, men, eller, samt, eller ord ord som fungerer som bindeled, fx som, der, hvem, hvilke. I så fald er sætningskoblingen KONJUNKTIONAL. (2) Ved hjælp af de ord og ordforbindelser som står inde sætningen og som henviser til enten den foregående eller den efterfølgende sætning. Alle ord og ordforbindelser kan fungere på den måde og man kan derfor sige at koblingen kan være enten NOMINAL, VERBAL eller ADVERBIEL. Hvis ordet peger tilbage til den foregående sætning kalder man det en ANAFOR mens hvis det peger fremad til den efterfølgende sætning kalder man det en KATAFOR. Man skal lægge mærke til at både nominale og adverbielle led i sætninger kan fungere som konjunktionelle led (som under (1)). ***Eksempler og analyse Peter slog hunden. Han skal have nogle bank. Her kunne man forestille sig den mulighed at det er hunden der henvises til med ordet hans, men det ville forudsætte en KONTEKST (ved hvilket der i denne sammenhæng kun forstås en større tekst som de her to sætninger indgår i) hvor det gøres klart at hunden normalt omtales som han. I vores standardunivers som er det der opbygger vores forventinger til hvad ord betyder bruges ordet hans således kun om Peter. Ordet hans viser altså anaforisk tilbage til Peter, og det gør det ved at bruge et 2
3 pronomen, dvs et ord som er mere generelt (dvs kan bruges om ca halvdelen af menneskeheden) og er meget mere abstrakt (dvs har et meget mere ubestemt betydningsindhold ) end ordet Peter. Pronominet gør at den anaforiske kobling bliver nominal (pronominer er også nominer [slå op i grammatikken]). Vi kan nu sætte et rigtigt koblingsord ind: Peter slog hunden. Derfor skal han have nogle bank. Ordet derfor er egentligt et adverbium, og det er det stadigvæk her, men det fungerer her som om det det var en konjunktion, og derfor bliver den anaforiske kobling her konjunktional. Den får også en anden mening idet den ikke peger på et bestemt ord i den foregående sætning men på hele sætningens indhold. Læg mærke til at denne her tekststump ikke siger noget om hvorfor dette at slå nogen skal føre til at man skal have nogle bank. For at finde ud af det skal der findes en mere omfattende tekst en kontekst som i givet fald giver baggrunden for tankegangen. Vi kan nu bytte om på ordene: Han skal have nogle bank. (, for) Peter har slået hunden. Som tekst ser det lidt akavet ud men man kan forestille sig en lille pause mellem sætningerne samt en bestemt tonegang i udtalen, og så er det hvad folk faktisk går og siger. Pronominet han peger så frem til Peter i den efterfølgende sætning og sætningskoblingen bliver så kataforisk.*** Hvis man nu kombinerer mulighederne for valg af konjunktionale, nominale, verbale og adverbielle koblinger med om de peger tilbage eller fremad så får man et større antal muligheder i den enkelte tekst, og den bedste måde at lære de nævnte kategorier på er at analysere forekomsten i virkelige tekster; og erkende at det ikke altid er lige let at kategorisere tilfældene. I litterære tekster er det ét af forfatterens virkemidler som fortælleteknik at veksle mellem forskellige former for sætningskoblinger, evt gennem at udelade flest mulige koblinger således at det overlades til læseren at sætte det ind som åbentlyst mangler. Der er her mulighed for fortolkning og overfortolkning. Hvis så kohærens er sætningsforankringer der skaber forbindelser mellem sætninger længere fra hinanden så kan den slags (næsten) kun fungere på én måde: (0) Ved hjælp af genoptagelse af hvad man kan kalde de abstrakte ordbogsord som de enkelte tekstord i teksten er manifestationer af. BEM: Det er ikke helt så enkelt som det lyder for mens det er ret indlysende hvad tekstord er for noget for den kan vi jo se i teksten som bogstaver med blanktegn imellem så er det mere 3
4 indviklet at sige noget klart om hvad abstrakte ord er for noget, endsige hvor sådan nogle befinder sig. ***Eksempler og analyse I praksis kan vi oftest umiddelbart finde de genoptagne ord: [1.] Peter slog hunden. [2.] Han skal have bank. [3.] En hund skal man ikke slå. her er det dels ordet -hund-en- i henholdsvis bestemt (hunden) og ubestemt (en hund) form og dels ordet -slå- som henholdsvis præteritum (slog) og infinitiv (slå) der findes i to udgaver: den første i sætning nr. 1 her som periode [1.] og den anden i sætning nr. 3 her som periode [3.]; dvs ordene bliver (ikke gentaget hvilket ville sige at de om igen i samme form som fx hund hund men netop) genoptaget.*** Da tekster kan være længere eller kortere kan man tale om LOKAL KOHÆRENS når det drejer sig om tekstens mindre dele som fx tekstafsnit overfor hvad man kan kalde GLOBAL KOHÆRENS når det drejer sig om hele teksten eller evt hele kapitler. De to begreber skal opfattes ikke som modsætninger men som yderpunkter på en akse med alle mulige mellemværdier. Det er kohærensen der opbygger tekstens FREMSTILLING af TEMA og de EMNER som temaet (eller temaerne) er bygget op af og tillige fremstillingen af det evt. BUDSKAB som er tekstens ærinde, men hvor de her sidst nævnte elementer oftest skal bæres frem af den globale kohærens så repræsenterer den lokale kohærens i højere grad hvad man kan kalde den mere detaljerede TANKEGANG, det enkelte FORLØB i form af SITUATIONER og SCENARIER eller dele af FORTÆLLING; hvilket altsammen ingår i den overordnede struktur som man kan kalde tekstens KOMPOSITION. Et spørgsmål kan her være om hvad en genoptagelse er, hvis man er i tvivl: Der var blomster i vinduet. Her stod der pelagonier og dér stod der iris. Et sted var der et appelsintræ, men andre vækster var der ikke. Der er ingen tvivl om at ordene fra blomsterverdenen har noget med hinanden at gøre og at de i en vis udstrækning fungerer kohæsivt dvs de hjælper med til at binde nabosætningerne sammen men er det kohærensskabende i form af genoptagelse? Svaret kan ikke findes uden en klargøring af hvorledes tekster behandler temaer og emner. Et tema kan siges at være noget overordnet mens et emne er noget mere underordnet; begge dele omhandlende forhold i vores verden. Der er altså ikke tale om faste begreber som kan defineres klart men må anvendes på en fornuftig måde i det enkelte tilfælde, men de kan begge opstå på to måder: enten naturligt ved at noget hører 4
5 sammen ude i den naturlige verden, herunder den naturlige kultur. Fx kan biler være et naturligt tema fordi alt hvad der har med biler at gøre naturligt hænger sammen i vores verden; og hvis talen er om trafikpolitik så kan biler være et af emnerne. Det kan også lade sig gøre at opfinde et tema eller emne, selvom det måske forkommer alle mennesker lige indlysende. Fx kan kønspolitik blive et hedt tema eller emne, men ikke alle er lige enige om hvad det handler om; eller om det overhovedet findes. Et tema og emnerne for en tekst bestemmer i et vist omfang hvilke ord der bliver brugt i teksten. Vi er nødt til at blive sporet ind på hvad teksten drejer sig om ved at bruge de ord der henviser til sagen ude i verden, men en masse andre og mere almene ord kan bruges til at sige noget om hvad det drejer sig om. I hele tekstens forløb. Lad os nu vende tilbage til eksemplet fra før: Der var blomster i vinduet. Her stod der pelagonier og dér stod der iris. Et sted var der et appelsintræ, men andre vækster var der ikke. Temaet for denne korte ikke-fortælling er indlysende nok noget med blomster og andre planter. Det kan ses af forekomsten af de ord der betegner den slags, og de andre ord siger så noget om de her blomster og planter. Men for at vende tilbage til spørgsmålet ovenfor (fungerer blomsterordene kohærensskabende i form af genoptagelse?) så et svaret nu at det gør de ikke. Det er ikke samme abstrakte ord der tages op igen. Den pågældende ordfordeling danner derimod et ordmønster i hvilket ordene tilhører samme naturlige del af verden: blomsterverdenen i bred forstand. De til ordene hørende begreber indgår tilsvarende i et begrebsmønster der kan være ordnet på to måder: (a) logisk, dvs de indgår i et begrebshierarki, (b) associativt, dvs de er sat i forbindelse med hinanden af andre grunde. Blomsterordene i blomsterfortællingen her indgår i et begrebshierarki fordi pelagonier og iris er underbegreber under blomster mens appelsintræ er sidebegreb (sådan cirka) til blomster og vækster er et svenskpræget ord for hvad vi kalder planter, som altså er overbegreb over det hele. Men hvis nogen kommer til at tænke på iris fordi en fjern slægtning fik foræret blomster en dag, så er den tankeforbindelse ikke begrebshierarkisk men blot en association man fik. I tekster bruger skriveren begge dele; logiske forbindelser af nødvendighed for at blive forstået og associative forbindelser for at? Blot gælder den regel at associationer skal være mere almene jo flere læsere der er og i sidste ende har vi 5
6 danskere fælles kulturelle associationsmønstre og kan være stadigt mere individuelt orienterede jo færre læsere der er. Men uanset hvad, så skaber kohæsion kohærens logik/association tilsammen det større eller mindre tekstunivers som præsenteres for læseren. NOTATION: -ord- ord ord ORD abstrakt (ordbogs)ord begreb / ordbetydning citatord ell. ord med flertydig betydning teoretisk (teknisk) ord 6
SPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mere»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.
»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:
Læs mereBilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat
1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
Læs mereLIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016
LIDT AF HVERT Modultestseminar 24. oktober 2016 Læsning - motivation Indre motivation lystbetonet Ydre motivation pligtbetonet Intet liv uden! en indre! motivation! KOMMUNIKATIV SPROGFÆRDIGHED Modultestseminar
Læs mereIntro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse
Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereOpgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:
Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereGrafmanipulation. Frank Nasser. 14. april 2011
Grafmanipulation Frank Nasser 14. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereTil skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning
Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder
Læs mereAt slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning
At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,
Læs mereArchimedes Princip. Frank Nasser. 12. april 2011
Archimedes Princip Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereOverordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog
Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:
Læs mereManual til CD-ORD. Randers Realskole
Randers Realskole CD-ORD Læs og skriv på computeren CD-ORD er et pc-værktøj, der hjælper dig med at læse og skrive hvad enten du har brug for støtte i undervisningen, har svært ved at læse eller skrive
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereKursusevaluering efterår 2013 SIV spansk
Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen Basisgrammatik
Læs mereUDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU
UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU HVORFOR? På Aalborg Universitet ønsker vi, at vores interne politikker, regler og procedurer skal være enkle og meningsfulde. De
Læs mereDigital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S
Digital stemme hjælp Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp: Mikro Værkstedet A/S Revision 1.5, 10. april 2008 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hvilke programmer kan bruges med den digitale stemme?...
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereEksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden
: Jernalderen i Norden Eksemplerne indeholder arbejdsark, som kan bruges i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Indholdsfortegnelse Arbejdsark 1: Brudkort....2 Arbejdsark 2: Inspiration
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs merePointen med Differentiation
Pointen med Differentiation Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse
FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet
Læs mereChristianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester
Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen
Læs mereCensorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014
Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...
Læs mere4 Oversigt over kapitel 4
IMM, 2002-09-14 Poul Thyregod 4 Oversigt over kapitel 4 Introduktion Hidtil har vi beskæftiget os med data. Når data repræsenterer gentagne observationer (i bred forstand) af et fænomen, kan det være bekvemt
Læs mereAT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA?
AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes evne til at finde ud af, hvilken rolle ordet at spiller i sætningen. Brug af grammatisk komma. - Sætninger med at i
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereOrdbog over Symboler
Ordbog over Symboler Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereIndledning... 2 Opbygning... 2 Servicesegmenternes sammenhæng... 3 UNA... 4 UNB... 6 UNH... 10 UNT... 12 UNZ... 14
05.05.2000 5. SERVICESEGMENTER Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opbygning... 2 Servicesegmenternes sammenhæng... 3 UNA... 4 UNB... 6 UNH... 10 UNT... 12 UNZ... 14 Side: 2 Indledning Dette afsnit indeholder
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereFagplan. Engelsk E-niveau
Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder
Læs merePERSONAL MEANING MAPPING
PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket
Læs mereSPROG OG IDENTITET DANSK A LÆRERVEJLEDNING
DANSK A LÆRERVEJLEDNING Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD INTRODUKTION TIL LÆRERVEJLEDNING...4 Formål og kernestof...4 Grønland i fokus...4 Undervisningsforløbets opbygning...5
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereHvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen
12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre
Læs mereCarsten hjælp. Carsten 4.0. Mikro Værkstedet A/S
Carsten hjælp Carsten 4.0 Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp: Carsten 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.25, 25. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hjælp i Carsten... 1 2. Carsten-stemmen i
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereModersmålsundervisning Fælles Mål
Modersmålsundervisning Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Mundtlig 8 Skriftlig 9 og
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLogik. Af Peter Harremoës Niels Brock
Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være
Læs mereBrug og Misbrug af logiske tegn
Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereFunktionsterminologi
Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereDansk. Tema: Den gode historie Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. klasse. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering
Tema: Den gode historie Uge 33-36 Læsning af historiske materialer af og om Esrum i forbindelse med skolens 30. års jubilæum dansk.gyldendal.dk forløbet Fortællende journalistik og forløbet Nyhedsformidling
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs meredansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK
dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereDe rigtige reelle tal
De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereForslag til opgavestruktur, typografi og layout
Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereTest din viden om Pronominer
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din
Læs mereER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002
Databaser, efterår 2002 ER-modellen Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mere1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),
1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereDansk Færdigheds- og vidensmål Klasse Delmål Slutmål
1. klasse Arbejdet i 1. klasse har som mål at barnet bliver kendt med og kan skrive de store bogstaver Folkeeventyret er det centrale fortællestof. Ved siden af eventyrerne fortæller man om den omgivende
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereSemantiske relationer og begrebssystemer
Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil
Læs mereRammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGUIDE TIL GODE TEKSTER
GUIDE TIL GODE TEKSTER Det ser så let ud men kan være svært Og har vi egentlig nogen regler? www.albertslund.dk SKRIV GODT 1 2 SKRIV GODT INDLEDNING I Albertslund Kommune lægger vi vægt på at inddrage
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereFra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen
Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter
Læs mere