Indholdsfortegnelse. Forord 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forord 11"

Transkript

1 17896-praktisk praksis.fm Page 5 Monday, May 9, :12 AM 5 Indholdsfortegnelse Forord 11 Generelle træk ved praksislægens arbejde 15 Umiddelbar kontakt med patienten 15 Om lægerollen 15 Lyt! 16 Om patienters behov for en diagnose, og om deres frygt 17 Opfølgning 18 Om at kommunikere på dansk 19 Sygesikringen skelner mellem behandling af syge og så det dér med forebyggelse 21 Forebyggende konsultationer 23 Telefonkonsultationer 24 Journalnotater 26 Recepter på håndkøbsmedicin 28 Samarbejdspartnere 29 Konsultationsteknik 31 Om lægen som pædagog 34 Patienten er et par 36 Ældre mennesker som patienter 37 Om medicinforbrug og ordinationer 38 Rutineblodprøver 39»Naturlægen«din konkurrent? 40 Lægetasken 41 Falck og anden patienttransport 43 Vanskelige patienter 44 Den vanskelige samtale med den uhelbredeligt syge 49 Diverse kommentarer om lægearbejdet i almen praksis 51

2 17896-praktisk praksis.fm Page 6 Monday, May 9, :12 AM 6 PRAKTISK PRAKSIS Patientens henvendelsesårsag Symptomer og diagnoser 55 Abdominalia 55 Abort, provokeret. Undersøgelser før og efter 59 Abort, spontan 60 Adoptivbørn, udenlandske 61 Allergi 62 Alkoholisme 63 AMI. Efter 65 Amme-ophør 66 Amning 66 Anal-gener 67 Angina pectoris 71 Antikoagulation 72 Arbejdsbetingede lidelser 74 Arm-smerter 74 Attester 76 Barnløshed 81 Blod i urinen 82 Blodtryksforhøjelse 83 Blokadebehandling 88 Blødningsforstyrrelser 89 Børn, undersøgelse af syge 90 Børn og institutioner 92 Børneundersøgelsen. 1 uge 93 Børneundersøgelsen. 5 uger 93 Børneundersøgelsen. 5 måneder 96 Børneundersøgelsen. 12 måneder 97 Børneundersøgelsen. 2 år 97 Børneundersøgelsen. 3 år 98 Børneundersøgelserne. 4. og 5. år 99 Børnevaccinationer i oversigt 100»Celle-prøve«rutinesmear 100 Demens 100 Depression 102 Diabetes 105 Diarré hos børn 110

3 17896-praktisk praksis.fm Page 7 Monday, May 9, :12 AM INDHOLDSFORTEGNELSE 7 Diarré hos voksne 111 Dysuri hos kvinder 112 Dysuri hos små piger 113 Dysuri hos drenge 113 Dysuri hos mænd 113 Enuresis nocturna 114 Feber hos børn 114 Feber hos voksne 116 Feberkramper 117 Fodsvamp 118 Forkølelse 119 Forstoppelse hos børn 120 Forstoppelse hos voksne 121 Fortrydelsespille 122 Fysioterapi 123 Graviditet. Den første lægekontakt 124 Graviditetsundersøgelse, den første i uge 125 Graviditetsundersøgelse i 24. uge 129 Graviditetsundersøgelse i 35. uge 130 Gynækologisk undersøgelse 131 Halssmerter 131 Helbredsundersøgelse. Uspecificeret 133 Hoftesmerter 136 Hoste og dyspnø, børn 137 Hoste og dyspnø, voksne 141 Hovedpine hos voksne 150 Hovedpine hos børn 154 Hududslet og børnesygdomme 156 Hududslet, farveløse pletter 156 Hududslet, røde pletter 157 Hududslet, brune, sorte eller lyse pletter 161 Hududslet, småknopper 162 Hududslet med kløe, svie, smerter 164 Hududslet, diverse 168 Hæshed 169 Høfeber 170 Hårtab 171

4 17896-praktisk praksis.fm Page 8 Monday, May 9, :12 AM 8 PRAKTISK PRAKSIS Icterus 172 Journaludskrifter 173 Kateter à demeure 174 Kløe ved vagina 175 Kløe, generel hudkløe 176 Knæsmerter 177 Kolesterol 178 Kolesterol-målinger 181 Kompressionsstrømper 181 Kramper 182 Kvalme 184 Kørekortsattest 185 Ledsmerter 188 Lægkramper 190 Lændesmerter 191 Mamma-knuder 193 Medicin-tilskud 195 Menstruation. Forskydning af 196 Menstruationssmerter 196 Mundbetændelse 197 Muskelinfiltrationer 198 Negl. nedgroet 199 Neglesvamp 199 Neurologisk undersøgelse, den korte version 200 Osteoporose 201 Otte-uger-efter-fødslen 203 Overgangsalder 204 Penis, betændelse og udslet 207 P-piller 208 Prostatisme 212 Præmenstruelt syndrom 213 Psykofarmaka. Behandling med 213 Psykologhjælp 216 Rejsemedicin, de raske turister 217 Rejsemedicin, de syge turister 219 Rygsmerter 220 Sexologisk rådgivning 222

5 17896-praktisk praksis.fm Page 9 Monday, May 9, :12 AM INDHOLDSFORTEGNELSE 9 Skuldersmerter 224 Smertebehandling, kroniske smerter 226 Socialmedicin 229 Substitutionsregler 233 Sved under arme eller fødder 235 Svimmelhed 235 Sygemelding 236 Synsforstyrrelser 240 Søvnforstyrrelser hos børn 241 Søvnforstyrrelser hos voksne 242 Tandfrembrud 244 Thoraxsmerter 244 Tobak 245 Træthed 247 Træthed i puberteten 247 Træthed hos voksne 248 Træthed hos ældre 249 Tvangsindlæggelser 249 Udflåd hos kvinder 250 Udflåd hos mænd 252 Udflåd hos piger 253 Underlivssmerter 253 Vaccinationer 254 Vorter 255 Vægttab. Uønsket 256 Vægttab. Ønske om 257 Øjen»betændelse«det røde øje 260 Øresmerter hos børn 262 Øresmerter hos voksne 264 Efterskrift 265 Stikordsregister 267

6 17896-praktisk praksis.fm Page 10 Monday, May 9, :12 AM

7 17896-praktisk praksis.fm Page 11 Monday, May 9, :12 AM 11 Forord Almen praksis er på mange punkter væsensforskellig fra den lægekunst, der praktiseres i hospitalsverdenen. I målbeskrivelsen for faget peges der på,»at konsultationen med den praktiserende læge for de allerfleste patienter er den første kontakt med sundhedsvæsenet, at klagerne og problemerne er uselekterede, at de fleste patienter det meste af tiden er sunde og raske, og at manifestationer på sygdom præsenteres tidligt, medens der kun er lidt at se eller finde. At arbejde i almen praksis drejer sig også om at måtte tage beslutninger på et tidligt tidspunkt og på et upræcist grundlag, og dermed løbe risikoen for usikker og undertiden fejlagtig håndtering. Praktiserende læger må lære sig at leve med den usikkerhed, som ligger implicit i enhver patientkontakt; de skal også vide, at deres beslutninger er mere påvirkede af konteksten end af det aktuelle indhold i klagerne«. I deres bog»håndbok for spesialistutdanningen i allmennmedisin«illustrerer Getz og Westin meget præcist det alménmedicinske dilemma således:»når et kort ikke synes at passe med terrænet, kan det skyldes en dårlig kortlæser (en dårlig læge), eller der kan være noget galt med kortet (vor medicinske forståelse af problemet). Ind imellem griber vi til en tredje fortolkning: Der er noget galt med landskabet! Hvem af os er ikke af og til endt med at give patienten skylden for, at vi ikke forstår hende?«(min oversættelse) Som en hjælp til praksisreservelægerne har jeg derfor samlet nogle»kort«, en række praktiske anvisninger ved diverse kliniske situationer.»hvad kan jeg gøre, når «Jeg forestiller mig bogen anvendt som hjælp til en hurtig briefing, før praksisreservelægen kalder sin næste patient ind. I mange (de fleste) tilfælde har sekretæren ved tidsaftalen noteret en lapidarisk besked om»feber«,»hoste«,»gu«,

8 17896-praktisk praksis.fm Page 12 Monday, May 9, :12 AM 12 PRAKTISK PRAKSIS»BT«eller lign. Praksisreservelægen kan så hurtigt gennemgå en mulig farbar vej, før patienten sidder i stolen. Der er klart, at ingen bog på forhånd kan dække en konsultation blot nogenlunde. Dertil er patienternes symptomer og konsultationernes karakterer alt for varierede netop et af de tiltrækkende karakteristika ved almen praksis enhver konsultation er unik, og bogens emne derfor uudtømmeligt. Men for den nyuddannede læge, som for første gang sidder i almen praksis, kan denne samling korte vejledninger nok være en hjælp til at finde en sti i den jungle af vagt defineret ubehag og mere velkendte sygdomsbilleder, som vore patienter præsenterer os for. Som færdiguddannet læge med seks måneders arbejde på en medicinsk og seks måneder på en kirurgisk afdeling må praksisreservelægen forventes at have kendskab til det væsentligste af hospitalsverdenens medicinske og kirurgiske lidelser, deres diagnosticering og evt. behandling. Mange af disse lidelser (AMI, pancreatitis, lungeemboli, apopleksi, galdesten, angina pectoris osv.) vil derfor kun få mindre eller ingen omtale i denne gennemgang det forudsættes bekendt. En smule erindring om skadestuearbejdet (om ikke andet så fra studentertiden) er også ønskeligt som praksisreservelæge. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning har i 2003 udgivet»praktiske færdigheder i almen praksis«, en god, kort og anbefalelsesværdig gennemgang af kliniske procedurer. I de»små«specialer (hudsygdomme, pædiatri, otologi, øjensygdomme, fysiurgi og neurologi) kan det under studiet være vanskeligt at lære, hvad der er hyppigt forekommende sygdomme, og hvad der er rariteter. Indholdet i denne bog kan måske hjælpe lidt med denne selektion, men hvis man bliver rigtig nysgerrig, er det klogt at have de gamle lærebøger i nærheden! Jeg har som en hjælp, mod sædvanen i vores faglige litteratur, specifikt skrevet hvilke præparater, pakningsstørrelser og doseringer, jeg anvender. Når man som uerfaren læge hurtigt og med autoritet skal skrive recept på antibiotika, sovemedicin eller et»gigt«-præparat, kan det være rart, at man ikke nødvendigvis først skal til at

9 17896-praktisk praksis.fm Page 13 Monday, May 9, :12 AM FORORD 13 vælge og vrage i den lille grønne. Ligeledes er de undersøgelser, jeg foretager, anførte som forslag ikke som facitliste. Det er vigtigt således at påpege, at der på ingen måde er tale om referenceprogrammer i denne bog. Der er ikke gjort forsøg på at idealisere de diagnostiske eller behandlingsmæssige tiltag, men mere en nøgtern konstatering af, hvad en praktiserende læge med godt 25 år i faget faktisk gør. Det er naturligt at forsøge en vis opdeling af materialet på grund af mangfoldigheden i den alment praktiserende læges arbejde. Det første afsnit omhandler nogle generelle træk ved praksislægens arbejde til forskel fra den yngre læges arbejde på hospitalet. Bogens andet og største afsnit er kalejdoskopisk som en encyklopædi. Indgangen er symptomer eller lokalisationer, problemer, diagnoser osv., listet alfabetisk. Der er en betydelig hjælp at hente i stikordsregistret. Hele teksten kan naturligvis læses ad hoc, men fremstillingen er forhåbentlig skrevet, så en lystbetonet gennemlæsning ikke er utænkelig. I denne udgave har jeg tilføjet en del materiale, som var savnet i første udgave, og en del uklarheder er forsøgt fjernet. Det samme gælder enkelte emner, som i dag belyses klart andetsteds, f.eks i DSAM s vejledninger. Der er ikke anført litteraturreferencer i bogen: Er man uenig i bogens anbefalinger, så er man allerede nået et fagligt skridt (eller to) videre, og så bør man konsultere større værker end denne tilstræbt ligefremme og personlige introduktion til arbejdet i almen lægepraksis. Af sproglige grunde kommer mine rutiner nok til at fremstå som»den eneste rette vej«. Det er selvfølgelig forkert, men det vil være urimeligt tungt at læse en tilbagevendende passus om, at man kan behandle dette eller hint problem på adskillige andre måder. Af samme grund veksler jeg lidt mellem mandlige og kvindelige patienter og læger lige som i det virkelige liv. Tak til FADL s Forlag, på hvis opfordring denne 2. udgave af»praktisk Praksis«er blevet skrevet. Mine kolleger i lægehuset i Markeds-

10 17896-praktisk praksis.fm Page 14 Monday, May 9, :12 AM 14 PRAKTISK PRAKSIS stræde i Hillerød, Ulla Juul Nielsen, Marianne Sødring og Christina Thein samt vores introduktionsamanuensis Kasper Veje, der venligt har gennemlæst manuskriptet og bidraget med gode forslag. Også min datter, læge Nanna Kruse, og mine kone, sygeplejekonsulent Marion Thorning, har hjulpet 2. udgave på vej med kærlig og konstruktiv kritik. Jeg takker alle mange gange for hjælpen. København, april 2005 Ole Nordland

11 17896-praktisk praksis.fm Page 15 Monday, May 9, :12 AM 15 Generelle træk ved praksislægens arbejde Umiddelbar kontakt med patienten Du er alene med patienten! Der kommer ingen på aftenstuegang og gennemgår og godkender dine dispositioner. Hvis patienten ikke bliver rask eller hvis patienten bliver mere syg (måske af din behandling!) så kommer patienten tilbage til dig og beder om bedre hjælp og kan af og til bebrejde dig dine dispositioner! Dette er ikke en trussel mod dig, det er et rigtigt godt tilbud til dig! Jeg vil vove den påstand, at hvis du ikke skal være praktiserende læge, så får du aldrig mere så umiddelbar en kontakt med dine patienter som den kontakt, du får i dine seks måneder som praksisreservelæge. Om lægerollen I en tid, hvor du (måske) har lært at spørge patienten, hvad hun tror hun fejler, og på hvilken måde hun ønsker at blive behandlet, så vil du (måske) fornemme, at din lægerolle, din autoritet, embedet, er blevet til en noget flygtig substans. I dit konsultationsrum skal du lære sammen med din patient at foretage syntesen mellem funktionen som lægelig autoritet og den lydhøre konsulent i helbredsmaterier. Du skal fornemme, når du har underspillet den efterlyste autoritet, og du

12 17896-praktisk praksis.fm Page 16 Monday, May 9, :12 AM 16 PRAKTISK PRAKSIS skal fornemme, når du er faret for hurtigt frem med autoriteten og i forbifarten har glemt patientens behov for at komme til orde selv. Det er ikke nogen nem balancegang, og undervisningen er livslang for os alle. Ikke alle læger har lige stort gehør for, hvornår en konsultation er gået skævt. Prøv at fornemme, hvordan patienten følte sig, da hun gik? Takkede hun hjerteligt, var hun optimistisk, håbefuld? Var kontakten mellem jer direkte og god, eller var den formel, domineret af høflige fraser og uden videre blikkontakt? I sidste tilfælde, så benyt nogle minutter i enrum efter konsultationen til at rekapitulere: Hvad gik galt? Bliv ikke fortvivlet over, at det glippede, men forsøg i stedet at benytte episoden til at blive lidt klogere på din egen helt personlige lægerolle. Dominerede du? Eller informerede du og lod patienten stå tvivlrådigt med afgørelserne? Hørte du faktisk, hvad patienten egentlig kom for? Eller blev kontakten dårlig, fordi patienten havde et ønske om noget, du som læge ganske enkelt ikke kunne honorere? Lyt! Vær ikke bange for, at patienten vil»spilde hele konsultationstiden«med at snakke. Som praksisreservelæge har du i hvert fald i starten god tid. Spørg, hvad patienten kommer for, hvad du kan hjælpe med (eller hvordan du nu finder det naturligt at indlede dine konsultationer), og afvent så roligt patientens egen forklaring uden anden indgriben end et lejlighedsvist nik eller et lille smil som opfordring til at fortsætte. Mange patienter har på forhånd overvejet, hvad de vil fortælle. Det er meget vigtigt, at de får lov til at aflevere hele dette budskab uden afbrydelser. Du viser derved patienten, at lægen har god tid, en ting som de fleste syge sætter stor pris på. Patienten kan komme med oplysninger i en retning, du slet ikke havde tænkt på. Så ti stille og lyt! De mangler og fejlslutninger, som du noterer dig under patientens redegørelse, kan du hurtigt få korrigeret, når patienten er færdig med at tale det tager i gennemsnit kun 2-3 minutter, hvis du ikke afbryder. (Den er go nok, dette er målt og dokumenteret i adskillige arbejder!) I den sid-

13 17896-praktisk praksis.fm Page 17 Monday, May 9, :12 AM GENERELLE TRÆK VED PRAKSISLÆGENS ARBEJDE 17 ste ende sparer du faktisk tid, og patienten får det klare og rigtige indtryk, at du er en god læge. Den britiske psykiater Balint har sagt disse kloge ord:»hvis du stiller spørgsmål, får du svar men ikke stort andet.«når du først har vænnet dig til den lyttende rolle, mens patienten fortæller, så vil du opdage, hvor vanskeligt det i virkeligheden er at optage en fyldestgørende anamnese fra en patient, som kun besvarer dine spørgsmål med små, kortfattede svar, undertiden blot»ja«eller»nej«eller»mhjøeh«man kan få en ganske utryg fornemmelse af, at denne patient måske sidder og»holder vigtig information tilbage«. Disse fåmælte typer findes blandt andre hos ældre og blandt dem, som helst blot afleverer deres krop med dens malfunktion til service hos dig. Om patienters behov for en diagnose, og om deres frygt Disse forhold er i virkeligheden lige så vigtige indenfor hospitalsverdenen, men på grund af den mere tætte læge-patient-kontakt i almen praksis bliver disse ting ofte meget tydeligere her. Patienter søger læge for at få at vide, hvad de fejler, og gerne for at få deres sygdom behandlet. Mange har, inden henvendelsen til lægen, gjort sig tanker om, hvad det kan være, de fejler. Disse tanker drejer sig ofte om frygt for kræft, leddegigt, koldbrand eller anden alvorlig invaliderende eller livstruende sygdom, og denne frygt kommer måske kun frem, hvis du direkte eller indirekte spørger patienten (»Er du bekymret for, om det kunne være?«). Kan man i løbet af konsultationen tage denne frygt fra patienten, er meget nået. Mange skavanker er til at leve med undertiden meget længe når blot man får at vide, at det ikke er noget alvorligt, altså når man har fået lov til at aflevere sin frygt hos lægen. Om den pågældende skavank så er forårsaget af et obskurt virus, eller om den muligvis er en autoimmun lidelse, interesserer sjældent patienten særlig meget.

14 17896-praktisk praksis.fm Page 18 Monday, May 9, :12 AM 18 PRAKTISK PRAKSIS Den specifikke diagnose på en skavank er oftest aldeles uinteressant! Opfølgning Du kan ofte godt udelukke, at patienten lider af en alvorlig, behandlingskrævende tilstand, uden at du har stillet en særlig præcis diagnose (evt. blot en symptomdiagnose). Men derefter står der stadig en forpligtelse tilbage overfor patienten: Den interesserede, opfølgende holdning, som udmønter sig i aftaler som»ring til mig efter weekenden og fortæl, hvordan det er gået!«,»jeg aftaler lige en tid til dig om 2 uger, så ser jeg på det igen!«,»bliver det ikke bedre i løbet af den næste uge, så ring til mig!«og lignende. Patienten føler sig ikke spist af med, at du ikke»gad«behandle ham, men føler sig tryg ved din udviste interesse. Du får set sygdomsforløbet flere gange og kan oven i købet reflektere over supplerende ting, du gerne vil udspørge om eller undersøge for ved næste kontakt. Aldrig afslutte En praktiserende læge afslutter aldrig sin patient. Der kan altid gøres noget du ved, det der med at lindre og trøste Det lyder måske lidt sølle i dine ører, men det er blot dine ører, der er noget galt med! Din patient har når resten af sundhedsvæsenet har opgivet og afsluttet hende kun dig, og det måske oven i købet midt i en af livets store kriser. Det betyder ikke, at dine neurotiske patienter skal få dig til at hoppe på tungen rundt om dem. Det er dig, som bestemmer farten. Men hvis du bestemmer, at de skal afsluttes og ikke komme igen, så bør du i det mindste hjælpe dem med at finde

15 17896-praktisk praksis.fm Page 19 Monday, May 9, :12 AM GENERELLE TRÆK VED PRAKSISLÆGENS ARBEJDE 19 en anden praktiserende læge! (Måske skal du lige tale med din tutorlæge først ) Om at kommunikere på dansk Du får nu en chance for at tale dansk, så dine patienter forstår dig. Det har du naturligvis også forsøgt på hospitalet men kravet til den forståelige tale er større i almen praksis, blandt andet fordi patienten ikke får oversat, hvad doktoren mon mente, af den venlige sygeplejerske bagefter. Dine patienter forventer tydelig tale af dig! Det kan være, du må sluge adskillige akademiske kameler på din vej fra vores præcise latinske/græske lægefaglige benævnelser hen mod et forståeligt billedsprog for lægmand, men din kommunikation bliver tydeligere og dine behandlingsresultater bedre! Du skal vide, at det er almindeligt, at patienter kalder antibiotika for»penicillin«, at»morfin«dækker alle stærkere opioider, og at mange patienter skelner forbløffende skarpt mellem»nervemedicin«,»noget ganske mildt ikke-vanedannende beroligende«og så»sovemedicin«(som nærmest pr. definition absolut aldrig er vanedannende, i hvert fald ikke hos de patienter som indtager sovepiller). Lad være med at belære patienten om de fine farmakologiske detaljer du vil kun opnå, at der glider et gråt slør over deres øjne, de vil ikke forstå dig, de bliver ikke imponerede over din viden, og hvis de endelig ta r imod en recept fra dig derefter, så tør de alligevel ikke spise dine piller. Skulle en patient være penicillinallergiker og derfor belære dig om, at du i skyndingen kalder den erythromycin, som du har skrevet recept på, for»penicillin«, så ros patienten for vedkommendes agtpågivenhed og erkend, at du har skrevet ét og sagt noget andet for forståelsens skyld! Hekseskud, katar og så videre Når en patient taler om»gigt«, er det som oftest ikke en samlebetegnelse for samtlige reumatologiske ledsygdomme, men et udtryk for»leddegigt«eller måske slidgigt. De andre ledsygdomme er»podagra«,»gigtfeber«og»flyvegigt«(hvad den enkelte patient så måtte

16 17896-praktisk praksis.fm Page 20 Monday, May 9, :12 AM 20 PRAKTISK PRAKSIS forstå ved det) du kan lige så godt vænne dig til, at patientens medicinske ordforråd er meget anderledes end dit! Prøv at fornemme, hvad»et hekseskud«egentlig er. Se med milde øjne på»en katar«, den kan sikkert være langvarig og ubehagelig, men den er sjælden rigtig alvorlig. Pas på den anden side på, at du ikke bliver fanget alt for uforberedt ude på det sproglige overdrev: Hvis du beroligende fortæller din patient, at mavesmerterne heldigvis kun skyldes lidt»mavekatar«, så vær beredt på at svare patienten, hvis hun spørger dig, hvad»katar«er. Det forståelige, farverige sprog skal på det bestemteste finindstilles efter din samtalepartner: Hvis du spørger til sekretets udseende hos en forkølet borebisse, bliver han måske usikker og blikket flakker men hvis du spørger, hvordan snottet ser ud, så ved han præcist, hvad du mener! Men benyt ikke dette udtryk, hvis det er en gruppe-2-patient de er sjældent snotforkølede, men de døjer ofte forskrækkeligt med en rigtig plagsom snue. Brug samme ord som patienten Har du som ovenfor anbefalet ladet patienten tale frit ved konsultationens start, så har du her hæftet dig ved det vokabularium, patienten benytter. Prøv at benytte de samme benævnelser, og fortæl gerne, hvad du forstår ved netop dette eller hint udtryk. På denne måde må du benytte sygdomsbetegnelser og -forklaringer, som patienten kan forholde sig til. Den bronkitis, som har trukket ud i mere end to uger, er måske blot»en forkølelse, som er dumpet lidt længere ned i luftrør og bronkier, hvorfra en bunke snot og slim nu skal hostes op«(den forklaring kan småbørnsforældre forstå og føle sig beroliget over, i modsætning til»en bronkitis i over 2 uger Sig mig, doktor, hvad er bronkitis egentlig?«) Der er desværre også sygdomme, som det er meget svært at oversætte eller forklare tydeligt for patienten. Prøv f.eks. at forestille dig, at du skal fortælle en yngre kvinde med forhøjet blodtryk og lavt se-kalium, at du henviser hende til specialist på mistanke om Conn s syndrom! Al snak om»binyrer«er jo sort tale for menigmand, for hvem har dog hørt om dem før? Se bort fra din frygt for, hvad andre læger vil tænke, hvis du en dag bliver citeret for at have diagnosticeret»en virus på balancenerven«eller værre mumbo-

17 17896-praktisk praksis.fm Page 21 Monday, May 9, :12 AM GENERELLE TRÆK VED PRAKSISLÆGENS ARBEJDE 21 jumbo end det. Vi andre ved godt, at patienten ikke er den mest nøjagtige kilde til en regelret lægediagnose. Selv når sygdommen har et godt dansk navn, betyder det ikke, at din patient har forstået, hvad det drejer sig om.»hælspore«,»fransk rosen«,»kold lungebetændelse«,»hekseskud«,»vandvorter«,»hjertekrampe«og»astmaeksem«. Fortæl så enkelt og forståeligt, du kan, med et sprog din patient kan forstå, hvad der skjuler sig bag de skræmmende benævnelser. Afslutningsvis om kommunikation: Det har seriøst været foreslået, at vi skulle forske mere i vores forsøg på at forklare patienter noget, som vi ikke selv forstår eller noget som der egentlig ikke er tilstrækkelig viden om: Hvad er»en kold lungebetændelse«?»en nerve, der er kommet i klemme«?»en maveforkølelse«?»et nervøst hjerte«? En interessant og tankevækkende problematik, ikke sandt! De ovenfor nævnte ting kan utvungent indlæres og medbringes til en senere karriere indenfor murene. De egenskaber vil enhver hospitalslæge (for nu ikke at nævne hospitalspatienten først!) have god nytte af. Sygesikringen skelner mellem behandling af syge og så det dér med forebyggelse Den almindelige dansker tror, at der er gratis lægehjælp i Danmark men det er der kun, hvis man er syg! Sygesikringens overenskomst

18 17896-praktisk praksis.fm Page 22 Monday, May 9, :12 AM 22 PRAKTISK PRAKSIS med de praktiserende læger omhandler kun behandling af allerede indtrådt sygdom, samt enkelte nærmere specificerede forebyggende undersøgelser (børne- og svangre-undersøgelser). Mange af vore kunder ved dog godt, at de selv skal betale for en helbredsattest til et kørekort. Og den person, som rejser til eksotiske steder og derfor skal have eksotiske vaccinationer, vil ofte vide, at det er for egen regning. Men du vil også møde patienter, som uden at ane det befinder sig udenfor sygesikringens overenskomst, eller endnu værre i et gråzoneområde, som ikke er ordentligt kortlagt. Lad mig komme med nogle eksempler fra det uklare område og dets uklare grænser: Sygemeldinger betales af den rekvirerende arbejdsgiver, og patienten skal lægge beløbet ud for ham, altså betale lægen ved udstedelsen af sygemeldingen. Her kniber det af og til med likviditeten fra patientens side. En patient, som kommer 10 år efter sidste tetanus-vaccination og gerne vil have en booster, da hun holder heste på sin fritidsgård. Burde helt klart betale for en privatkonsultation. Nytilmeldt patient som ønsker sit blodtryk målt, ingen tidligere blodtryksanamnese. Han bli r nok overrasket og skifter i hvert fald hurtigt læge igen hvis du kræver ham for et privathonorar. En patient, som skal til eksotiske steder, kommer for at få et fornuftigt rejseapotek sammensat, lidt mod diarré, lidt mod smerter, lidt mod betændelse, lidt ved eventuel svampekolpit (hun skal bo meget primitivt). Hun burde naturligvis betale et privathonorar. En kvinde, som»har det bedst«ved at få taget»den årlige celleprøve«er hun syg? (i så fald hvor?), ellers vanker der en privatregning. Egentlig skulle hun afvises med besked på at vente de reglementerede 3 år. Det har jeg gjort nogle få gange. Men de ting, en kvinde, der så efter flere år endeligt fik taget sin smear, som desværre viste suspekte celler, sagde til mig, har fået mig til at være mindre principfast. Det er muligt, kvindens biologi ikke led skade af de to års udsættelse men lægepatientforholdet havde ikke godt af det.

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette Hvordan har du det? side 1 af 8 Brug dette spørgeskema til at identificere dine problemområder samt at følge hvordan de forbedres uge for uge, mens du følger et program. Start med at gøre status, inden

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Telefonvisitation Dagens program: 30. November 2015

Telefonvisitation Dagens program: 30. November 2015 Telefonvisitation 30. November 2015 Dagens program: Kl. 12.45-13.30 Kontakten i telefonen Cooperative egne oplevelser/erfaringer Kl. 13.30-13.45 Pause Kl. 13.45-14.30 Telefonvisitation Kl. 14.30-14.45

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson STYRK BORGERE VED ID AF PALLIATIVE BEHOV Inviterende Trine Wulff: Farmaceut, coach, udvikler, underviser og socialøkonomisk iværksætter Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at

Læs mere

Lægedage. Velkommen til Lægedage

Lægedage. Velkommen til Lægedage Velkommen til Ydelser anvend overenskomsten korrekt v/ Bodil Johnsen Bruno Melgaard Jensen Dagens program 9.00-10.30: Konsultation, Tk, E-K 10.30-11.00: Pause 11.00-12.00 : Årskontrol, Tillægs, P- markering,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet Notat af Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet 19. august var de fremmeste eksperter inden for lægeverden samlet til et afgørende dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Medicinsk provokeret abort

Medicinsk provokeret abort Marts 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Medicinsk provokeret abort 2 Medicinsk provokeret abort Hvordan foregår en medicinsk abort?

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION GRUPPEARBEJDE

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION GRUPPEARBEJDE GRUPPEARBEJDE 1 Opgave 1 En 52-årig kvinde har været til ½-års kontrol af stofskiftet pga. myksødem. Derefter går hun i fitnesscentret, men er herefter usædvanlig stakåndet og beslutter at få en akut konsultation,

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Evaluering af klinikophold i respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester

Evaluering af klinikophold i respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester Evaluering af klinikophold i respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester Antal tilbagemeldinger: 136 tilbagemeldinger af 148 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Hvor meget haster det?

Hvor meget haster det? Hvor meget haster det? Målgruppe: Personale Nordjysk Praksisdag 2016 Præsentation Dannebrogsgade 19, 9700 Brønderslev Gitte Pedersen Lægesekretær Henrik Jensen Praktiserende læge Dagens program Hvordan

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-dt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere