I1953 samlede Ernst Christiansen historien i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I1953 samlede Ernst Christiansen historien i"

Transkript

1 28 ARBEJDERHISTORIE NR FINLANDS SOCIAL- DEMOKRA- TISKE PARTI Af Søren Sørensen I artiklen gøres der rede for udviklingen inden for et af Anden Internationales bedst organiserede partier i de første 27 år af dets eksistens. Denne udvikling forløb parallelt med Finlands politiske frigørelse fra unionen med det tsaristiske Rusland, den foregik i et udpræget landbrugssamfund med stærke folkelige vækkelsestraditioner, men i en periode der også var kendetegnet af en hastig og kraftig modernisering af som man sagde: "amerikanske dimensioner". I1953 samlede Ernst Christiansen historien i følgende sætning: "Den finske arbejderbevægelse har været ude for storme og modgang, der gør det beundringsværdigt, at der i dag findes en kraftig og indflydelsesrig bevægelse, både politisk, faglig og kooperativ" 1. Ernst Christiansen brugte den traditionelle formel: politisk, faglig og kooperativ. Han skrev: "i dag", dvs. i begyndelsen af 1950'erne. Arbejderkooperationen i Finland kom sent fra start, men blev meget hurtigt en af de stærkeste i Europa. En egentlig fagbevægelse kom ligeledes sent i gang; den forblev langt frem imod Ernst Christiansens "i-dag"-tid en af de svageste, om ikke i Europa, så set i forhold til de lande Finland ellers normalt sammenligner sig med, dvs. de øvrige nordiske lande og i videre forstand Vesteuropa. Arbejderbevægelsen i Finland var meget længe en egentlig politisk bevægelse, og det er som skaber af politik den tiltrækker sig interesse. Finlandske erfaringer får betydning for udviklingen i den internationale arbejderbevægelse - og dermed for arbejder- og socialismehistorien - i og med at de gøres gældende i den ideologiske diskussion, ikke mindst i kraft af deres enestående karakter. Netop dette forhold gør definitions-spørgsmålene besværlige. Det er da også dem der giver problemer i oversigtslitteraturen. Nogle af disse spørgsmål kan stilles således: - Sætter den lange og tragiske frigørelsesproces i årene ikke skel i en grad der gør det meningsløst at tale om én bevægelse før og efter? - Er bruddet ikke netop så radikalt i og med begivenhederne i 1918, at alt hvad man kan skrive alligevel kommer til at dreje sig om netop disse begivenheder? - Er den ideologiske afklaring i løbet af sommeren 1918 netop ikke så gennemgribende i sin forståelse af selve begrebet "arbejderbevægelse", at det ikke giver nogen mening at forsøge at samle trådene hen over dette årstal?

2 FINLANDS SOCIALDEMOKRATISKE PARTI Sammanstötningar mellan röda och vita frän novemberstrejken till krigsutbrottet: A B C Uleåborg 2 Vasa 3 Björneborg 4 Tammerfors 5 Heinola 6 Åbo 7 Helsingfors 8 Kotka 9 Viborg Källa: Lappalainen. J T "Röda ga rdets militära planer före kriget " i Historisk Tidskrift för Finland 66 (1981) s. 367 OBS! Inringade bokstäver avser verkliga strider. Styrkeförhållanden vid krigsutbrottet månadsskiftet jan/feb 1918: Det første svar vil sige at der eksisterede en bevægelse blandt arbejderne i Finland før, under og efter. Altså kan bevægelsen også beskrives. Det næste svar siger at 1918 hidtil ikke har stillet sig i vejen for nogen beskrivelse. Tværtimod viser det sig at organisationerne, deres egne folk, udefra kommende samfundsforskere og historikere har foretaget oversigter med udgangspunkt i, at en landsomfattende politisk organisering blev indledt ved stiftelsen af Finlands Arbejderparti i Det har været afgørende for selvforståelsen i alle kredse af arbejderbevægelsen i Finland at betone kontinuiteten mellem det der i sprogbrugen hedder "det gamle arbejderparti"

3 30 ARBEJDERHISTORIE NR og de indbyrdes vidt forskellige partier der opstod i 1918 eller senere. Kommunister, venstresocialister, venstre- og højresocialdemokrater, alle har de søgt at legitimere sig ved at fremhæve sig selv som arvtagerne efter Finlands socialdemokratiske Parti fra før Dette forhold bør man holde sig for øje i enhver betragtning af arbejderbevægelsen i Finland, også selv om uenigheden genfindes i alle nationale arbejderbevægelser der har oplevet skismaet efter Hvad er der at bygge på? Det socialdemokratiske parti markerede selv sit 25-års jubilæum med et omfattende skrift der indeholdt bidrag af folk, der selv havde været med i hele perioden eller i afgørende dele af den. 2 I 1924 udkom Jarl von Schoultz' temmelig omfattende Bidrag till belysande av Finlands socialdemokratiska partis historia, to år senere det mere håndterlige Sonderabdruck aus Band 12 Heft 1 fra Archiv für die Geschichte des Sozialismus und der Arbeiterbewegung under titlen Die Arbeiterbewegung in Finnland. Værket er skrevet af to centrale skikkelser i Finlands arbejderbevægelse, N.R. af Ursin og K.H. Wiik. 3 En kortfattet oversigt over hele den 90-årige historie findes i Mitteilungsblatt des Instituts zur Erforschung der euro-päischen Arbeiterbewegung iga nr. 12/1992, skrevet af Seppo Hentilä. Der kan således være et behov for en supplering og ajourføring. Om Finland Det er åbenbart at megen usikkerhed i oversigtslitteraturen, f. eks. den danske, er udsprunget af usikkerhed i opfattelsen af hvad det var for et samfund inden for hvis rammer arbejderbevægelsen organiserede sig. På mange måder gælder det imidlertid også for en del af især den tidligere finlandske historiefremstilling, særligt hvor den er trådt i tjeneste hos den nationsbyggende legitimitetsmyte. 4 Forholdene i det finlandske samfund mellem 1899 og 1917 vil på mange måder være lettere at forstå, hvis man hele tiden jævnfører med forholdene i Danmark mellem 1940 og Helt ud i argumenterne for samarbejdspolitikken findes der paralleller, hvad en historisk så sagkyndig og politisk så erfaren kommentator som J.K. Paasikivi har fremhævet. 5 Siden 1809 var den russiske tsar storfyrste af Finland og i og med dette magthaveren. Men tsaren udøvede sin magt på grundlag af den forfatning som Finland havde fra Gustav Ill's tid, da landet overgik fra at være nogle provinser i Sverige til at være et eget storfyrstedømme i union med Rusland. I 1899 var stillingen således den at storfyrstedømmet havde egen mønt og møntfod, eget forsvar på basis af almindelig værnepligt, toldbeskyttelse i forhold til de øvrige dele af Det russiske Imperium, med andre ord alle fordele af at have adgang til et imperium og et kæmpemarked, samtidig med at landet nød alle fordele ved selvstyret. Den fordelagtige position var naturligvis hele tiden truet, særligt fra panslavisterne og den russiske generalstab. Militæret måtte først og fremmest reagere på det kejserlige tyske flådeprogram, der indebar mulighed for søværts operationer direkte mod Sankt Petersborg. Den umiddelbare modforanstaltning var sikringen af kontrollen over Finske Bugt. For så vidt Finlands autonomi stod eller kunne komme til at stå i vejen, måtte den forandres under hensyntagen til den nye magtbalance i Østersøen. I 1899 indledtes tilpasningen af forholdene. Fra finlandsk side blev det med rette opfattet som et statskup fra oven, men hurtigt delte befolkningen sig i samarbejdsvenlige og modstandsfolk. Den nationale hær skulle opløses og de værnepligtige uddannes i alrussiske enheder. Over for udbredte værnepligtsstrejker gav myndighederne efter og opløste Finlands værnemagt. Det er baggrunden for at landet blev holdt uden for Første Verdenskrig som de facto neutralt, men besat. Efter 1899 blev selvstændigheden det vigtigste mål; den interne uenighed gjaldt metoderne: samarbejde, passiv eller aktiv modstand. Arbejderbevægelsen opstod og udvikle-

4 FINLANDS SOCIALDEMOKRATISKE PARTI "Skovarbejdernes påskeæg" -fra det socialdemokratiske vittighedsblad Kurikka På ægget står der REAKTIONEN. des under disse forhold; dens politiske organisation måtte altså efter omstændighederne blive en befrielsesfront. Dette er en vigtig nøgle til forståelsen af arbejderbevægelsen i Finland: målet var det sociale demokrati, efter alt at dømme kunne det alene opnås ved fuldstændig løsrivelse fra Det russiske Imperium, hvorfor man først måtte arbejde på selvstændigheden. For de borgerlige var forholdet omvendt: målet var en nationalstat, og for at sikre den størst mulige nationale enhed måtte alle kredse af befolkningen inddrages, også arbejderne, også kvinderne. Landdagen og de parlamentariske regeringer kom ustandselig i konflikt med Sankt Petersborgregimet; i 1913 afbrød russerne samarbejdet og indsatte en regering af egentlige kollaboratører - i daglig tale "sabelsenatet", fordi det alt overvejende bestod af finlændere i russisk militærtjeneste eller indvandrede russiske militærpersoner. Osmo Jussila (1979) har overbevisende dokumenteret hvorledes også den russiske generalguvernør i Helsingfors selv i krigsårene stod vagt om finlandske særrettigheder. 6 Efter tsardømmets sammenbrud i marts 1917 forsøgte de russiske demokrater i den provisoriske regering at styre i forståelse med

5 32 ARBEJDERHISTORIE NR de finlandske politikere; det mislykkedes imidlertid over for den aktive socialdemokratiske selvstændighedspolitik, sidst i juli kom det til et brud mellem Petrogradregeringen, støttet af finlandske højrekredse, og selvstændighedspolitikerne i Helsingfors. Den 7. november greb bolsjevikkerne magten i Petrograd, den 15. overtog landdagen i Helsingfors samtlige tsarens beføjelser for den 6. december at beslutte sig for at søge international anerkendelse som selvstændig stat. Verdenskrigen rasede imidlertid fortsat, og mere end før kom det til at afgøre udviklingen frem til våbenstilstandsdagen den 11. november og derefter. Bolsjevikkernes magt i Rusland øvede sin indflydelse. Landet var anbragt mellem hammeren og ambolten. Og fik sine slag. Efter Tysklands sammenbrud påtog republikken Finland sig sin funktion i vagtberedskabet mod verdensrevolutionen sammen med Polen og de baltiske stater. Uden i hvert fald disse fakta bliver det svært at danne sig et begreb om udviklingen i arbejderbevægelsen i de første 25 år af dens historie : Seks faser i udviklingen Det vil allerede være antydet i det foregående: udviklingen følger ikke de rette liniers princip. Hvad der sker i arbejderbevægelsen hænger på det nøjeste sammen med, hvad der sker i landet. Et knæk på den socialdemokratiske udviklingslinie repræsenterer samtidigt et knæk på linien i den nationale historie. Jeg har valgt at udskille seks skift over de 27 år: , hvori partiet opbygges og organiseres, samtidig med at det russiske greb mere og mere antager karakter af et militærdiktatur; , da partiet sætter kræfterne ind i modstandskampen og opnår fri og lige valgret til landdagen, mens tsardømmet er på tilbagetog; , et tiår der danner ramme omkring kampen for parlamentarismen og mod den russiske og hjemlige reaktion; 4. revolutionsperioden fra marts 1917 til august/september 1918; 5. efteråret 1918 til foråret 1922, der karakteriseres af, at arbejderbevægelsen spaltes fra top til bund og den heraf følgende kamp om magten i organisationerne, samtidig med at Finland indretter sig på tilværelsen som en selvstændig republik; 6. efter 1922 de to arbejderpartiers stilling i det parlamentariske spil frem til dannelsen af den socialdemokratiske mindretalsregering i De første 27 år falder således i seks indbyrdes temmelig uensartede og konfliktfyldte faser. Man har med rette kunnet stille det spørgsmål, om Finlands socialdemokratiske Parti efter december 1918 er det samme parti som før maj 1918? Selv om svaret ender med at blive bekræftende, er det stadig berettiget at stille spørgsmålet. Første fase Efter at der i løbet af de sidste årtier af tallet var stiftet lokale arbejderforeninger og fagforeninger, blev der i 1899 dannet et landsdækkende parti. Også tidligere havde der været landsdækkende arbejderkonferencer, men først ved mødet i juli 1899 blev der skabt enighed om at danne en politisk landsorganisation; mødet blev holdt i Åbo. Deltagerne i den grundlæggende kongres var udsendinge fra lokale arbejderforeninger. Eneste udenlandske gæst var lederen af det svenske socialdemokrati Hjalmar Branting. Ernst Christiansens antydninger af en sammenhæng med dannelsen af Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti, åbenbart gentaget og forstærket i Arbejderbevægelsens hvem-hvadhvor 1974, 7 er gætværk uden dækning i de eksisterende kilder; det skal lige nævnes. Om det ideologiske grundlag for partiprogrammet udtalte stiftelseskongressen sig i vage vendinger. I den konkrete udformning af det lagde man sig tæt op ad det tyske Socialdemokratis Erfurtprogram, som bl.a. var

6 FINLANDS SOCIALDEMOKRATISKE PARTI kendt takket være N.R. af Ursins oversættelse til finsk af Kautskys kommenterede udgave. På to karakteristiske punkter afveg man fra Erfurterprogrammet: 1. i kravet om generelt spiritusforbud, indsat mellem kravet om ligeret for mænd og kvinder og kravet om arbejderbeskyttelse, dvs. som et højt prioriteret socialpolitisk programpunkt; 2. i en udførlig behandling af behovet for forbedringer for landarbejdere og husmænd. Derved kom det nystiftede parti umiddelbart til at virke tiltrækkende på landproletariatet. Uddannelses- og oplysningsspørgsmålet havde ligeledes høj prioritet; også deri erkender man et særdrag ved arbejderbevægelsen i Finland. Den var i høj grad i stand til overtage et allerede eksisterende apparat og handle inden for en allerede tilstedeværende forståelsesramme, hvad angik organisation på den ene side og oplysningsvirksomhed som det der gav organisationen indhold for de organiserede på den anden; i en ikke ubetydelig udstrækning gik ledere fra afholdsforeninger ind i Socialdemokratiet og de lokale arbejderforeninger med deres organisationserfaring. Der kan nævnes eksempler på at hele afholdsforeninger har besluttet at melde sig ind i partiet som lokalafdelinger. Tilsvarende forståelsesmønstre overførtes fra den folkelige vækkelse inden for rammerne af Finskhedsbevægelsen. Fra starten var Arbejderbevægelsen naturligt tosproget. Sådan var forholdene i en del af de lokale arbejderforeninger. Uproblematisk var det dog ikke. Da Arbejderpartiet blev stiftet, eksisterede Finlands svenska Arbetarförbund allerede; det var blevet stiftet nogle måneder før. Forholdet mellem dem var ikke klarlagt, bl.a. fordi det ikke havde nogen egentlig praktisk betydning før op til landdagsvalget i 1907, det første hvortil også arbejdere havde valgret. I 1901 besluttede man sig for at lade partiledelsen undersøge vilkårene for en tilslutning til Anden Internationale. Det skete på et tidspunkt, da partiet havde fået halveret antallet af lokalafdelinger og derved mistet et stort antal medlemmer. Opbygningsperioden i arbejderbevægelsen faldt nemlig sammen med en skærpet russisk politik over for det finlandske selvstyre, en stramning der som nævnt ovenfor havde den nøjeste sammenhæng med Tysklands styrkede militære stilling ved Østersøen. Arbejderpartiet kom derved til at udgøre en del af modstandsbevægelsen mod det russiske diktatur. Anden fase Aktivismen blev den afgørende faktor i de følgende års virksomhed. De borgerlige kredse var dybt splittet mellem tilhængere af samarbejdspolitikken (som f.eks. den senere statsminister og præsident J.K. Paasikivi) og den passive og aktive modstand. Finlands Arbejderparti skiftede navn til Finlands socialdemokratiske Parti (FSDP) bl.a. og netop som et led i arbejderbevægelsens modstandspolitik. I arbejderbefolkningen fandtes der ikke den samme modsætning mellem samarbejde og modstand som i borgerlige kredse; der var nok nuancer i synet på modstanden, en del arbejdere gik ind for den aktive modstandslinie, og der blev oprettet egentlige kampgrupper. De skærpede nationale modsætninger medvirkede også til at den politiske side foreløbigt helt dominerede over de faglige. Det altafgørende var at få genoprettet forfatningsmæssige tilstande, dvs. sikre landets selvstyreordning, og dernæst skaffe arbejderne valgret. Navneskiftet satte sig også spor i partiprogrammet. Nu satte man rent ud socialismen som det overordnede mål; nogle talte til fordel for at bruge indledningen fra Erfurtprogrammet, når man nu i de enkelte programafsnit ellers fulgte det, men Det østrigske Socialdemokratis Wienerprogram var nyt og aktuelt, og det valgte flertallet at følge. På det landbrugspolitiske område lånte man fra Det norske Arbeiderparti, der stod over for tilsvarende husmands- og ødemarksproblemer. Russerne blev tvunget i defensiven, både i storpolitikken og i forhold til storfyrstedømmet; efter nederlagene mod japanerne i krigen

7 34 ARBEJDERHISTORIE NR og udbruddet af den "lille" revolution i Rusland, så tsardømmet sig tvunget til at trække den provisoriske lovgivning tilbage og igen overlade en del af magten til de civile finlandske myndigheder. En væsentlig årsag hertil var de store folkelige demonstrationer i efteråret 1905; de begyndte som en folkestrejke, gled efterhånden over i en generalstrejke. Socialdemokratiet var overordentlig aktivt i aktionerne, der gav mulighed for at afprøve den politiske generalstrejke, mobiliseringen af masserne, udøvelse af magt ved direkte demokrati eller gennem arbejdernes organisationer. Alt sammen i overensstem-melse med anbefalinger fra Anden Internationale (Amsterdamresolutionen om den politiske strejke). Gennem den passive modstand var arbejderbevægelsen i mange byer allerede inde i et samarbejde med de borgerlige modstandspartier og -grupper, de "konstitutionelle". Som følge af masseaktionerne indsattes en koalitionsregering med flertal i stænderlanddagens konstitutionelle partigrupper. I modstrid med Anden Internationales politik gik den socialdemokratiske partisekretær J.K. Kari ind i regeringen. I ly af det konstitutionelle samarbejde pressede socialdemokraterne en særdeles demokratisk landdagsordning igennem i Således opnåede kvinderne valgret og valgbarhed i overensstemmelse med FSDP's kønspolitiske program. Kun når det gjaldt valgretsalderen måtte socialdemokraterne indkassere et nederlag: den blev sat til 24 år. Det var et betydningsfuldt nederlag; allerede af sociale årsager var arbejderklassen alt overvejende sammensat af unge mennesker, tilsvarende var arbejderpartiet i 1906 nærmest en ungdomsbevægelse. Jeg mener ikke det er muligt at se bort herfra i vurderingen af den finlandske udvikling. På det socialpolitiske område blev Socialdemokratiet til gengæld bakket kraftigt op af Det finske Parti ("gammelfinnerne"). Inden valget skulle finde sted i marts 1907 samledes FSDP til kongres (i Uleåborg). Den ideologiske og taktiske debat her var af stor betydning. På den ene side tog partiet afstand fra den aktive - og væbnede - modstandskamp, på den anden side forkastede man Karis deltagelse i regeringen med henvisning til Internationales politik ("ministersocialisme"). Et tredje forhold var forberedelsen til at optage finlandssvenskerne i partiet. Forud herfor havde finlandssvenskerne drøftet, om de skulle stifte deres eget arbejderparti, så at sige parallelt med at de borgerlige dannede Svenska Folkpartiet. Drøftelserne endte imidlertid med at man indgik i FSDP som en egen sektion og fik valgt to mand ind i den socialdemokratiske gruppe. I og med at den finlandssvenske arbejderbefolkning var - og er - koncentreret i to regioner, i Nylands kystegne ud til Finske Bugt og ved vestkysten, i Österbotten, kom deres organisation til at virke som en regional organisation og kunne bl.a. derved sikre valg af svensksprogede landdagsmedlemmer. I det hele taget var Uleåborgkongressen skelsættende; den ideologiske debat fik en stadig mere fremtrædende plads i partiets virksomhed. Det hang delvis sammen med at mere og mere af den socialistiske litteratur blev oversat og udgivet, således at flere og flere af partiets tillidsfolk blev i stand til at tilegne sig grundlæggende socialistiske kundskaber, f.eks. ud fra Det kommunistiske Manifest, på finsk Det hang også sammen med, at partiet fik tilslutning fra en gruppe unge akademikere, og at nogle af disse skrev og udsendte et tidsskrift med ideologisk debatstof. Det første frie og lige valg blev afholdt i foråret 1907, og til overraskelse for alle, også for socialdemokraterne selv, blev de det største parti med 80 af landdagens 200 pladser. 8 Ved de efterfølgende valg vandt det bestandigt flere mandater, indtil det i 1916 opnåede absolut flertal. Partiets hovedopgave ved siden af oplysningsarbejdet var nu at fungere som vælgerforening og valgmaskine. Derfor blev det aktuelt at udskille de faglige organisationer og følgelig lade dem samle sig i en egentlig faglig landsorganisation. Et socialdemokratisk husmandsforbund havde allerede været samlet til sendemandsmøde i 1905.

8 FINLANDS SOCIALDEMOKRATISKE PARTI Perioden Med baggrund i danske forhold måtte man forvente at fagbevægelsen udgør den store masseorganisation, hvorfra partiet henter vælgere, medlemmer og finansiering. Arbejdernes egeninteresse gør medlemskab af fagforeningen selvfølgelig, tilslutningen til partiet ses derimod mere som udtryk for en personlig stillingtagen. I Finland var det dengang anderledes. Det afspejlede dels den politiske kamps førstestilling under en national frigørelsesproces, dels den sociale virkelighed i det endnu så udpræget agrare samfund. Den faglige organisering tog mange steder form af en underafdeling under den lokale partiforening, særligt i landdistrikterne. Forholdet viste sig i de forgæves forsøg på at samle fagorganisationerne i en landsorganisation. Det blev forsøgt i 1899 uden held, bl.a. på grund af myndighedernes modstand. Ifølge Ala-Kapee & Valkonen (1982) 9 havde svensk LO presset på for at få sagerne bragt i orden, bl.a. for således lettere at kunne bistå finlænderne under faglige konflikter. I midten af april 1907 samledes så repræsentanter for landsforbund, Socialdemokratiet, lokale arbejderforeninger, husmandsforeninger og fagforeninger og stiftede Finlands Fagorganisation. Det satte sit præg på udviklingen de nærmest kommende år. Det var folkene på gulvet, der satte det igennem, en del forbund kviede sig både ved at betale til centralorganisationen og ved at afgive magt til dens hovedstyrelse. Som organisationens første formand valgtes redaktør Eero Haapalainen, efter et kort mellemspil afløstes han af Oskari Tokoi. Han var medlem af landdagen og ganske ukendt i fagbevægelsen, da han blev foreslået. Følgende år blev han i øvrigt valgt til formand for landdagen. Arbejderkooperationen var på dette tidspunkt allerede langt fremme, men foreløbigt arbejdede brugsforeningerne sammen med de øvrige andelsforetagender. Blandt de landdagsmedlemmer FSDP fik valgt i 1907 var også brugsforeningslederen Väinö Tanner. Han stod i spidsen, da arbejderkooperationen i 1916 skilte sig ud fra Centralorganisationen af Andelsforbund og dannede sin egen centralorganisation. Synet på kooperationen ændredes; ved programskrivningen i 1903 havde man i overensstemmelse med den dengang fremherskende opfattelse i Internationalen indtaget en kølig holdning til brugsforeningstanken, man mente den bidrog til at forsone proletariatet med samfundet i stedet for at skærpe dets klassekampberedskab. Ved Internationales kongres i København i 1910 udtalte man sig modsat om forbrugerkooperationens fordele, i resolutionen anbefaledes medlemsorganisationerne at søge det tættest mulige samspil mellem det politiske, det faglige og det kooperative. Det bevirkede at emnet kom til at indtage en central plads på partikongressen i 1911, hvor man endte med at vedtage at anbefale arbejderne at støtte brugsforeningerne, brugsforeningerne på deres side at støtte arbejderbevægelsen, især i dennes oplysningsarbejde. Stauning deltog i øvrigt på denne kongres. I sagens natur var brugsforeningen forankret i det lokale arbejde, ofte oprettet, fordi udviklingen af industri- og trafikcentre foregik så stærkt at private købmænd ganske enkelt ikke nåede at starte forretninger, før behovet havde tvunget de nytilflyttede arbejderfamilier til at stifte indkøbsforeninger. Derved fik brugsforeningen i mange lokalsamfund af sig selv sin plads ved siden af andre arbejderorganisationer. I de enkelte kommuner var lokalforeningen i færd med at skaffe sig indflydelse ved at tilbyde rammer omkring arbejderfamiliernes hverdag og fritid, ikke mindst gennem et stort byggeri af forsamlingshuse. Den ideologiske debat fortsatte i det spor der var lagt af Uleåborgkongressen i 1906, og det var grundlæggende socialismeproblemer der blev drøftet i dette tiår, også ud over de forannævnte. Forrest stod spørgsmålet om den nationale befrielse; der var røster der talte for at nedtone denne agitation for ikke at bringe arbejderorganisationen i fare, således som det skete i Rusland. Disse røster udtrykte også frygt for at man i kravet om national selvstændighed i for høj grad indlod sig på samarbejde med de borgerlige selvstændighedspartier og

9 36 ARBEJDERHISTORIE NR derved kom til at nedtone klassekampen. Derved fik selvstændighedskampen indflydelse på synet på taktikken; det fremkaldte en debat om revisionismen, en debat der ganske vist aldrig nåede ret dybt og efter manges opfattelse mere afspejlede personlige modsætninger i partiledelsen end reelle modsætninger. På landbrugspolitikkens område var der usikkerhed om linien; burde man fastholde det socialistiske grundprincip om stordriftens fordele og industrialisering af fødevareproduktionen, eller skulle man i stedet imødekomme husmændenes ønsker om produktionsforøgelse gennem overgang til selvejede småbrug? Fra fagligt hold var man irriteret over at landarbejdere og husmænd udgjorde en arbejdskraftreserve for industrien og derved kom til at virke som løntrykkere. Samtidigt måtte man politisk indse at partiet var afhængigt af sine husmandsvælgere og -medlemmer. Når alt dette er omtalt, står tilbage at FSDP sammenlignet med andre arbejderpartier i det samme tiår var præget af en enestående ideologisk enighed. Det var et kautskyansk parti, dets forståelse af udviklingen baseredes helt på Kautskys teoridannelse. I praksis bistod det på mange måder de russiske partikammerater, også bolsjevikkerne. Men over for Lenins teorier stod FSDP ikke blot fremmed, det var aldeles uinteresseret. Udviklingen i FSDP's medlemstal afspejler håb og skuffelser; kurven topper efter folkestrejken i november Den stiplede linje angiver antallet af mandlige medlemmer. Fra H. Soikkanen, Centralt i partiets socialismeforståelse stod det parlamentariske arbejde. Det parlamentariske spil optog partiet; det havde forvandlet sig til en valgmaskine, og debatten i partiet kom derfor i høj grad til at dreje sig netop om stillingen til det parlamentariske arbejde. Dette foregik ganske i overensstemmelse med debatten i Anden Internationale; socialdemokraterne i Finland tog i meget høj grad standpunkt i den internationale debat, men gjorde det parallelforskudt, idet de nemlig havde egne erfaringer med alle de kritiske punkter: minister-socialisme, de borgerlige partiers sammenrend om at blokere for sociale reformer, frustrationen over den parlamentariske ørkenvandring. Dertil kom de specifikke finlandske erfaringer med den nye russiske reaktion; selv om det aldrig formelt kom så vidt som til et militærdiktatur af samme type som i årene op til 1905, oplevedes det i alle kredse som en stadig skærpelse af holdningen. Fra dumaen i Sankt Petersborg hørtes hyppigere og hyppigere russisk-chauvinistiske råb om at få gjort en ende på det finlandske selvstyre, bl.a. naturligvis fordi russiske oppositionspolitikere (Lenin bl.a.) kunne søge skjul under denne autonomi. FSDP fik derved, alene gennem de erfaringer det og dets vælgere gjorde, karakteren af den nationale befrielsesfront, som mange andre socialistiske partier i lignende situationer har fået. Det vil føre for vidt her at komme ind på overføringen af disse erfaringer til Kominterns nationalitetspolitik i mellemkrigstiden. Et fingerpeg ligger der i navnet Kuusinen. Den nationale modstandslinie blev modsagt af toneangivende kredse i partiet selv. Argumentet var at arbejderbevægelsens stilling som legale organisationer blev bragt i fare ved den nationale frihedslinie; derved kom man let til at blotstille arbejdere over for arbejdsgiverne som på deres side ikke lod deres eventuelle nationale sympatier stå i vejen for at opnå gevinster i arbejdskampe. De brugte glad og gerne både russiske strejkebrydere og kosakker mod deres landsmænd. Udbruddet af Første Verdenskrig gjorde enhver politisk aktivitet umulig. Krigssituationen

10 FINLANDS SOCIALDEMOKRATISKE PARTI skærpede modsætningerne på arbejdsmarkedet, og fagforbundene oplevede en betydelig tilstrømning af medlemmer. Selv kulturarbejdet i forsamlingshusene blev vanskelig-gjort. Ikke desto mindre lod tsaren i 1916 afholde valg til landdagen. Et stort antal borgerlige vælgerne anså det ikke for umagen værd at stemme; FSDP benyttede derimod valget til en national og social demonstration og trommede arbejdervælgerne til. Tilsammen bevirkede dette at FSDP opnåede absolut flertal af pladserne. Det var uskadeligt, så længe tsaren ikke drømte om at indkalde landdagen. Mindre end et år efter var han afsat, og landdagen sammenkaldt. Revolutionsåret FSDP havde det absolutte flertal i landdagen; det indsatte partiformanden som parlamentsformand, og formanden for den faglige landssammenslutning blev leder af en national samlingsregering. I overensstemmelse med Socialdemokratiets hidtidige politik førte det en aktiv selvstændighedspolitik. 10 Det bragte dem i konflikt med den russiske provisoriske regering under Kerenskijs ledelse; den situation var de højreorienterede finlandske politikere ikke sene til at udnytte, de overtalte Kerenskij til at opløse landdagen og udskrive nyvalg. De socialdemokratiske ministre trak sig ud af samlingsregeringen i protest, men gav dermed også initiativet fra sig. Forsyningssituationen blev voldsomt forværret på grund af opløsningen i det russiske samfund; arbejdskampene i selve Finland skærpede i ekstrem grad modsætningerne mellem arbejderne og de borgerlige. Efter tsardømmets sammenbrud i marts 1917 toppede medlemstallet i fagforeningerne, der stiftedes nye i hurtig takt, disse og flere eksisterende forbund sluttede sig til landsorganisationen; særligt lykkedes organiseringen af de ufaglærte under den nyvundne frihed. Men fagbevægelsen kom samtidig i vanskeligheder. Nok lykkedes det meget hurtigt at få gennemført 8-timers arbejdsdag i industrien, men i landbruget kom det til strejker og konflikter, der satte stærke følelser i sving på begge sider. En langvarig typografstrejke satte ligeledes meget ondt blod. Til gengæld bevirkede det russiske sammenbrud at arbejdsløsheden bredte sig katastrofalt og skærpede kravene til arbejderbevægelsens organer om handling. Sammen med de svigtende forsyninger af fødevarer øgede arbejdsløsheden naturligt nok presset på de faglige og politiske ledere. Fagbevægelsen lagde også rammerne for opretholdelse af den indre orden i samfundet; det tsaristiske politikorps var blevet opløst, og indtil en ny national ordensmagt kunne indsættes, organiserede fagbevægelsen de lokale ordensværn. Under generalstrejken i november 1917 fungerede fagforeningerne og de lokale fællesorganisationer i høj grad som administrative organer i og for samfundet; på grund af opløsningen i de russiske garnisoner søgte parti og fagbevægelse sammen at skabe en enhedsorganisation for ordensværnene. Ved valget i oktober mistede FSDP flertallet, forsøg - fra begge sider - på at genoprette samarbejdet hen over midten mislykkedes. Efter bolsjevikkernes kup den 7. november 1917 proklamerede arbejderbevægelsen i Finland generalstrejke, bl.a. med det formål at forhindre Kerenskijfolkene i at kommandere loyale styrker mod Petrograd. I et forsøg på at genskabe national samling afblæste FSDP generalstrejken, og spillede magten og initiativet i hænderne på de borgerlige, som var kommet under indflydelse af den tyske generalstab. De borgerlige erklærede den 6. december Finland for selvstændigt, men den konservative regering kunne ikke opnå international anerkendelse, før den var kommet til rette med regeringen i Rusland. Derfor var socialdemokraterne nødt til at formidle kontakten til partifællerne i Petrograd, inden Finland nytårsnat 1918 fik sin anerkendelse. Det var de borgerliges opfattelse at et selvstændigt land måtte have en selvstændig væbnet styrke til at opretholde ydre og indre sikkerhed. Socialdemokraterne reagerede spontant, både ud fra deres pacifistiske prin-

11 38 ARBEJDERHISTORIE NR "Arbejdermagt", en nødvendighedsforanstaltning, der gik hen og blev partiprogram (til 1918). Det socialdemokratiske vittighedsblad Kurikka, cipper og deres praktiske erfaringer med gendarmer og kosakker. I weekenden januar 1918 var alle forligsmuligheder udtømte, der fandt to samtidige, modsatrettede statskup sted. I byen Vasa greb den tsarrussiske general Mannerheim magten ved hjælp af de nyoprettede hvide garder eller hjemmeværn. I Helsingfors og i de fleste store byer i øvrigt tog arbejderbevægelsens folk magten, støttet på røde garder. Fra og med slutningen af januar var landet territorialt delt mellem Hvide i nord og øst, Røde i syd. De hvide styrker indledte straks udrensningsaktioner i de store arbejderbyer i Midt- og Nordfinland; til gengæld blev hjemmeværnsafdelinger i Røde Finland fordrevet eller interneret. Det var borgerkrig. Den rasede frem til månedskiftet april-maj, 11 så var de rødes sidste kræfter udtømte. Allerede fra de første dage af indbyrdeskrigen havde de hvide indledt en egentlig social udrensning ved internering og vilkårlig nedskydning af arbejdere. Efter erobringen af de sidste røde støttepunkter tog rædselsregimet fart. Et sted mellem og arbejdere undslap den hvide terror ved at flygte ind i Rusland. Arbejderbevægelsen var midlertidigt ophørt med at eksistere. Mens Sydfinland i vinteren 1918 var under organisation som en arbejderstat, udgjorde fagforeningerne det egentlig samfundsbærende element; fra deres medlemskreds udgik de frivillige til den røde forsvarsmagt, tillidsfolk fra fagforeningerne førte tilsyn med eller ledede industrien, lokaladministrationen og de revolutionære domstole. Fagbevægelsens afgørende rolle udgør et særtræk ved den finlandske revolution.

12 FINLANDS SOCIALDEMOKRATISKE PARTI Den ideologiske diskussion om Røde Finland var intens forud for revolutionens udbrud, under arbejderstatens eksistens og efter at den havde lidt nederlag. Det er veldokumenteret hvilken indflydelse de finlandske revolutionserfaringer umiddelbart udøvede i det svenske socialdemokrati. 12 Erkendelsen af den indflydelse de kom til at få på kommunismen er ved at brede sig, særligt i hvad man kunne betegne som militariseringen af arbejderbevægelsen, ekspliceret i Finlands Kommunistiske Partis (FKP) første program fra september Splittelsen Blandt flygtningene i Rusland befandt sig en stor del af den hidtidige ledelse, på landsplan, på regionalt og lokalt niveau; tilbage i Finland var blevet enkelte ledende personligheder som under krigen havde holdt sig på afstand af revolutionen. Særligt gjaldt det folk med tilknytning til arbejderkooperationen, blandt dem først og fremmest Väinö Tanner. Straks efter det røde sammenbrud indledte de genopbygningen af Socialdemokratiet på grundlag af en klar afstandtagen fra voldelige metoder og tilslutning til svenske og danske holdninger. I begge disse lande deltog Socialdemokratiet i regeringskoalitioner med centrumgrupper. Efter det tyske sammenbrud i november 1918 anså man det fra borgerlig side for klogest at tillade socialdemokraterne at fungere igen, og ved juletid fik partiet lov til at afholde kongres og deltage i kommunalvalget. Flugten til Rusland og udrensningerne efter nederlaget ramte fagbevægelsen på alle niveauer. Alligevel lykkedes det med støtte fra amerika-finske og skandinaviske fagforeninger at genrejse landsorganisationen i december Eksilsocialisterne i Sovjetrusland havde på deres side bearbejdet de indvundne erfaringer fra Nordens første arbejderstat og var kommet til den slutning, at de metoder man hidtil havde anvendt ikke slog til over for den borgerlige undertrykkelse. Skulle revolutionen sejre, måtte man overtage de borgerliges metoder: den skånselsløse terror og den militaristiske organisering. Parlamentarisk, faglig og kooperativ aktion blev forkastet, partiet skulle være en armé: Finlands Kommunistiske Parti stiftedes ved månedsskiftet august-september 1918 i Moskva. Dets erfaringer fik grundlæggende betydning, både for Lenins parti og især for Tredje Internationale, der stiftedes et halvt år senere. 13 Det endelige mål med militariseringen af arbejderklassen var imidlertid og heri ser jeg noget kendetegnende for fennosocialismen - at sikre arbejderfamilierne muligheden for at udfolde sig kulturelt i et frit samvær. I første omgang slog FKP's taktik ganske fejl; partiet havde opfordret til boykot af landdagsvalget i Finland. Ikke desto mindre fik Socialdemokratiet 38 pct. af de afgivne stemmer og 80 mandater. Dermed fik det under Tanners ledelse en ikke ubetydelig indflydelse og fik drejet den politiske arena tilbage mod midten; det slog igennem i den nye grundlov og i valget af præsident. I anden omgang fik venstrefløjen bedre held med sig. Ved FSDP's kongres i 1919 havde et stort antal lokalafdelinger valgt folk med tilknytning til eller sympati for FKP. Venstrefløjen overtog både ungdoms- og kvindeorganisationen og sikrede sig kontrollen med en række fagforbund, således de vigtige Træarbejderforbundet, Metalindustriarbejderforbundet og Fabriksarbejder- og Arbejdsmandsforbundet, og i maj 1920 havde de ligeledes flertallet i Landsorganisationen og kunne indsætte deres egne i hovedstyrelsen. Derimod bevarede socialdemokraterne magten i andre forbund som Papirindustriarbejderforbundet og Handels- og Butiksarbejderforbundet. Magtforholdet blev klart afsløret ved urafstemningerne om tilslutning til henholdsvis Amsterdaminternationalen i vinteren 1921 og til Den Røde faglige Internationale februar det følgende år. 69,2 pct. modsatte sig tilslutningen til den socialdemokratiske faglige internationale, 32,6 pct. stemte nej til den kommunistisk dominerede. Det rekonstruerede Socialdemokrati faldt fra hinanden. Ideologisk blev der gjort ihærdi-

13 40 ARBEJDERHISTORIE NR ge forsøg på at fastholde et enhedsparti; således trak FSDP sig ud af Anden Internationale i november 1920, og i februar 1921 sluttede partiet sig til Wienerinternationalen og fastholdt sin kautskyanske linie fra før I foråret 1922 endte striden foreløbig med at venstrekræfterne gik sammen og dannede en enhedsliste under navnet Finlands Socialistiske Arbejderparti (FSAP). 14 Hjernen bag denne proces var - igen - O.W. Kuusinen, og dannelsen af FSAP markerede en afstandtagen fra krigskommunismen fra 1918, jvf. Lenins opgør med "Venstre"-kommunismen, en børnesygdom fra 1921, et opgør der var inspireret af netop Kuusinens erfaringer under et illegalt ophold i Finland i de foregående år. FSAP stillede op til rigsdagsvalget og opnåede 14,8 pct. af stemmerne mod Socialdemokratiets 25,1 pct., hvilket vil sige at 37 pct. af arbejdervælgerne stemte på venstrefløjskandidater. Ved sammenslutningen af Anden Internationale og Wienerinternationale fulgte Socialdemokratiet med. Fagbevægelsen sluttede sig derimod til den røde faginternationale Profmtern. Efter 1922 Således stod det altså til da FSDP i 1924 rundede sit 25. år. Der eksisterede tre partier i skarp indbyrdes strid om retten til arven efter det gamle arbejderparti, det fra før 1918, ganske vist to mod én, når man tæller partier, men omvendt to mod én, når man tæller medlemmer og vælgere. To af partierne virkede i parlamentariske forsamlinger i hjemlandet, begge pragmatisk og i skiftede samarbejdsrelationer med de borgerlige partier om selv små skridt; det tredje havde indflydelse på verdensplan. Fagbevægelsen var svag og i svare vanskeligheder. Kooperationen hørte til gengæld til i verdenseliten. I kulturarbejdet stod arbejderidrætten, amatørteatret og oplysningsvirksomheden i forreste linie, men også i skarp front mod det borgerlige samfund. Fagbevægelsen havde en ganske svag stilling i tiden efter 1918; den hvide undertrykkelse fortsatte, dels på mange arbejdspladser og i lokalsamfundene, særligt gennem hjemmeværnets eksistens og aktivitet, dels ved indespærring af kommunistiske og venstresocialistiske tillidsfolk 15 ; den internationale økonomiske krise, den politiske splittelse og de skiftende signaler fra Moskva samt organiseringen af egentlige strejkebryderkorps virkede også mod fagbevægelsen. Mellem de borgerlige partier indbyrdes var forholdene komplicerede; regeringskoalitionerne skiftede med korte mellemrum. Relationerne mellem svensk og finsk udgjorde et afgørende stridspunkt. De to arbejderpartier var som nævnt tosprogede og stod også i kraft af deres demokratiske grundsyn på mindretallets side. I løbet af 1926 tilspidsedes den parlamentariske situation, den siddende højrekoalition faldt, og initiativet overgik til Socialdemokratiet. I første omgang søgte Väinö Tanner at danne en centrumvenstreregering, men mødte afvisning på afvisning, og han måtte derfor stille sig i spidsen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Den opnåede at sidde et helt år, og faktisk fik den en del resultater ud af at sidde med initiativet. I samtiden var man opmærksom på symbolværdien af at et parti, som blot otte år tidligere havde søgt at tiltage sig magten ved en revolution nu kunne lede en borgerlig republik i henhold til de forfatningsmæssige bestemmelser. Det samme har historieskrivningen været. Måske er det et vigtigere forhold, at et borgerskab som blot otte år tidligere forfulgte arbejderklassen med bål og brand - bogstaveligt talt - fandt sig i at dets republik indadtil og udadtil lod sig repræsentere af den samme arbejderklasses politiske repræsentanter. Organiseringen i arbejderbevægelsen Det primære mål for arbejderbevægelsen var netop dette at organisere, i Finland som alle andre steder. Det var den første tanke, der overhovedet satte bevægelsen i gang, det var

14 FINLANDS SOCIALDEMOKRATISKE PARTI den bærende idé igennem hele bevægelsen. Organiseringen tog sig forskellige udtryk i det praktiske, som arbejderforening, som andelsselskab omkring et forsamlingshus, en sammenslutning af mennesker med beskæftigelse på samme arbejdsplads eller inden for samme branche, som vælgerforening, som indkøbsforening. Men organisationens bærende idé var og blev organiseringen. Metoden til at fremme organiseringen var bevidstgørelse. Arbejderbevægelsen i Finland havde den store fordel at kunne bygge videre på eksisterende mønstre, både hvad angår organiseringen og når det gælder bevidstgørelsen. Jari Ehrnroot (1992) har påpeget hvorledes socialisterne så at sige uproblematisk overtog de gudelige vækkelsers metodik, arbejderforeningen kom i høj grad til at erstatte indre mission med forsamlingshuset i stedet for missionshuset, den socialistiske stat i stedet for det evige liv 16. Andre, således Alapuro & Sulkunen (1987) har dokumenteret afholdsbevægelsens modelfunktion, også når det gælder en arbejdsform som masseaktionen; omfattende alkoholstrejker - det var i særdeleshed arbejdere, der afholdt sig fra at købe og forbruge alkoholiske drikke og iværksatte fysiske blokader over for bryggerier, værtshuse osv. - kom til at lægge et mønster for senere arbejdskampe og politiske strejkebevægelser. Et tredje forbillede fandt de socialistiske pionerer i den folkeligt-nationale vækkelse, udgående fra Finske Parti (Finskhedsbevægelsen). Derfor kom den lokale arbejderforening til at spille så afgørende en rolle i arbejderbefolkningens tilværelse. Ved partikongressen i 1913 fik de delegerede et overblik over udviklingen over perioden lokalforeninger var blevet til 1552 i løbet af de otte år; dertil kom et antal husmandsforeninger og kvindeafdelinger. Egne forsamlingsbygninger havde mer end hver anden lokalafdeling, i alt 796, og her var aktiviteten høj. Mens der i året 1904 havde fundet sammenkomster sted, halvdelen under overskriften "Møder", halvdelen som "Underholdning", så var det i 1912 blevet til i alt registrerede sammenkomster, heraf "møder". 40 socialdemokratiske møder hver eneste dag året rundt. K.H.Wiik (1926) fremhævede med rette den finlandske arbejderbevægelses stilling som en egentlig kulturbevægelse. Det bekræftes af partiberetningen; tilsammen rådede forsamlingsbygningerne over bøger, 202 amatørteaterselskaber, 46 sangkor, 70 musikkorps og 162 idrætsklubber 17. Vælgerforeningen, den egentlige partiforening, var i den daglige virkelighed kun én af mange virksomheder inden for arbejderforeningens brede rammer. Det vakte beundring uden for landets grænser. Stauning understregede FSDP's placering i forreste række, Lenin vendte ved adskillige lejligheder tilbage til den forbilledlige karakter af den finlandske arbejderbevægelse, ikke mindst når det gjaldt dens kulturelle indsats. Dertil kom det der foregik på kredsniveau. Det havde bl.a. betydning for deltagelsen i kongresserne. Overalt i landet fandt der partikurser sted. Den regionale organisering fandt i høj grad sted omkring det regionale arbejderblad og med redaktøren som det politiske samlingspunkt. Det finlandske samfund var ikke i nær samme udstrækning som det samtidige danske koncentreret om hovedstaden; Helsingfors indtog ikke en stilling, der kan sammenlignes med København. Det var således ikke en selvfølge, at Finlands Arbejderparti ved stiftelsen i 1899 havde adresse i landshovedstaden; landsledelsen fandtes i Åbo. Andre centre fandtes i Tammerfors, Bjørneborg og Viborg, og det var kendetegnende at mange ideologiske konflikter i arbejderbevægelsen fandt deres poler hos de lokale chefredaktører; i de mest tilspidsede konflikter fór gnisterne mellem redaktionen på bladet Työmies i Helsingfors og redaktionerne på Tammerforssocialdemokraten og den i Bjørneborg. Tidligt i partiets historie ansattes distriktsagitatorer til at organisere arbejdet og fungere som mellemled mellem partiledelsen og lokalforeningerne.

15 42 ARBEJDERHISTORIE NR Regionale og lokale faktorer spillede en væsentlig rolle ved splittelsen i og efter 1922; vælgertilslutningen til henholdsvis Socialdemokratiet og Venstrelisten veksler stærkt fra kreds til kreds; som påvist af Pertti Laulajainen (1979) 18 spiller en række faktorer ind, men bl.a. kontrollen over den lokale forsamlingsbygning synes at veje tungt, den lokale arbejderavis ligeså. FSAP (og dets efterfølgere) var praktisk taget uden betydning i Sydøstfmland, dvs. omkring Viborg, mens partiet helt beherskede områder som Kuopio län, Österbotten og Lapland. I de store byer var der nær ligevægt mellem de to arbejderpartier. Derimod viste Laulajainens undersøgelse ingen tegn på at erfaringerne fra før 1918 havde nogen indflydelse på opdelingen. Arbejderbevægelsens aktive Om arbejderbevægelsen i noget land har levet efter devisen om, at arbejderklassens befrielse må være arbejdernes eget værk, så gælder det for den i Finland. Der var intellektuelle der bidrog til at sætte den i gang, Arbejderpartiets første formand var oven i købet både adelsmand og dr. phil. Til gengæld trådte han tilbage efter få måneder og overlod ledelsen til arbejderne. Også den socialdemokratiske presse var skrevet af selvlærte håndværkere, med et påfaldende islæt af skomagere her som andre steder. I forbindelse med folkestrejken fik partiet tilslutning fra en kreds af unge akademikere fra Finske Parti, også kaldet "novembersocialisterne", blandt dem Otto Wilhelm Kuusinen og Kullervo Manner, og de vandt hurtigt indflydelse, mens de til gengæld blev isoleret i forhold til andre studenter og akademikere. Også i de postrevolutionære partier var klassemodsætningerne mellem arbejdere og "herrar" åbenbare, noget der bl.a. trådte frem i den interne kritik mod Tanners regering Årsagen må sikkert søges i, at partiet dominerer så stærkt i den finlandske arbejderbevægelse. Fagbevægelsen har aldrig kunnet være den basis for socialistiske ledere eller givet dem den organisatoriske skoling, som vi ser det i dansk og norsk arbejderbevægelse. Novembersocialisterne spillede de ledende roller under revolutionen, men samtidigt afslørede netop tilstandene i Det røde Finland modsætningen mellem arbejdere og akademikere i Socialdemokratiet. Ledernes idealisme prellede i høj grad af mod klassekampens realiteter og arbejdernes konsekvente selvforvaltning, også ved fronten. Røde Garde tabte krigen, fordi rødgardisterne ikke havde og ikke ønskede at have militære kommandostrukturer. Præcis disse erfaringer dannede grundlag for de to politiske kulturer der opstod i de postrevolutionære partier: det stramt hierarkisk-militaristiske system i FKP - der dannede forbillede for Kominterns øvrige partier - og det foreningsdemokratiske i FSDP; man sagde selv og troede selv, at det var efter skandinavisk mønster, men det groede også i den skandinaviske arbejderbevægelse ud fra arbejderklassens bitre erfaringer under og efter Den socialistiske arbejderrepublik Finland. Noter 1. Ernst Christiansen: Arbejderne og socialismen. Historisk oversigt over de socialistiske ideer og arbejderbevægelsens udvikling. Fremad Kbh 1953, s. l Sosialidemokraattinen Puolue 25 vuotta Muistojulkaisu. Sosialidemokraattinen Puoluetoimikunta Helsinki N.R.af Ursin, , dr. phil, lektor i græsk, formand for Finlands Arbejderparti , næstformand i landdagen 1907, æresmedlem af FSDP 1926; betydningsfuld bl.a. som oversætter af socialistisk litteratur. K.H.Wiik, , leder af Arb.Arkiv , medlem af FSDP's hovedstyrelse , , partiets generalsekretær , formand for DF- FF , medlem af landdagen , af riksdagen , (for FSDP), (for DFFF), betydningsfuld ideolog og politisk filosof. 4. Forholdet er belyst af Pertti Haapala 1992 i et bidrag til Mitteilungsblatt des Instituts zur Erforschung der europäischen Arbeiterbewegung iga 12/1992.

16 FINLANDS SOCIALDEMOKRATISKE PARTI Bl.a. i værket "J.K. Paasikivis linje under ofärdsåren " Stockholm 1960 (original 1957). Heri anfører JKP ligeledes at de historisk sagkyndige samarbejdspolitikere allerede o. år 1900 udgik fra parallellerne til Danmark i dets afhængighed af Tyskland efter I værket "Nationalismi ja vallankumous venäläissuomalaisissa suhteissa " Helsinki 1979 (i serien af publikationer fra Finlands Historiske Selskab). 7. Af Dorrit Andersen, AHHH p. 136 "Finland var til 1917 under russisk herredømme, og arbejderbevægelsen opstod derfor (sic!) under indtryk af bevægelsen i Rusland." 8. En sammenligning på valgtal mellem f.eks. Finland og Danmark kan ikke foretages direkte, eftersom vælgergrundlaget var så forskelligt. Det er imidlertid ikke uden interesse at SD i Danmark først ved valget i 1926 med 36,6% nærmede sig de 37% FSDP havde opnået ved det første frie valg 19 år tidligere. 9. Pirjo Ala-Kapee & Marjaana Valkonen: Yhdessä elämä turvalliseksi SAK:laisen ammattiyhdistysliikkeen kehitys vuoteen Suomen Ammattiliittojen Keskusjärjestö Helsinki Jvf. de islandske socialisters tilsvarende politik på den samme tid frem til selvstyreaftalen i Om de danske frivillige hos Mannerheim, se mine artikler i Historisk Tidsskrift 4/92 og Krigshistorisk Tidsskrift Om borgerkrigen iøvrigt også min artikel "Begivenhederne i Finland set fra Danmark" i Arbejderhistorie nr. 42/ Her særligt hos Gustav Möller, se Folkekommissariatets protokol fra møderne med den svenske delegation 5. marts 1918, artiklen "Den sociala revolutionen" Tiden nr.6/1918 og diskussionerne på Socialdemokratiska Arbetarpartiets kongresser , jvf. også Hjalmar Brantings indlæg på Anden Internationales konferencer. 13. De teser der dannede grundlaget for Komintern i marts 1919 ses ofte omtalt som "Koenen-papirerne". I "Den internationale arbejderbevægelse" IV Sputnik 1987 v/ B.N. Ponomarjov et al. er det mere korrekt formuleret således: "...efter udkast af Otto Kuusinen og oplæg af Wilhelm Koenen." Konferencens arbejdssprog var tysk, og den tyske kommunist Koenen beherskede sproget bedre end den i øvrigt sprogbegavede Kuusinen; derfor lod han Koenen gennemse udkastet en stor del af referencelitteraturen og selv i de officielle finlandske statistikker betegnes FSAP (og dets efterfølgere) som "kommunister". Flertallet af dets rigsdagsmedlemmer tilhørte ganske rigtigt hemmeligt det i øvrigt forbudte FKP. 15. Således idømtes Landsorganisationens (FFO) næstformand Arvo Tuominen tugthus; han navngives, fordi hans tre erindringsværker "Skärans och hammarens väg", "Kremls klockor" og "Hemligt ränkspel" Helsingfors 1958 foreligger på svensk. 16. Jvf. min anmeldelse af Jari Ehrnroots afhandling "Sanan vallassa, vihan voimalla", Helsinki 1992 i Arbejderhistorie 43/ Suomen Sosialidemokratisen Puolueen kahdeksannen Edustajakokouksen Pöytäkirja 1913 p. 138f. 18. Pertti Laulajainen: Sosialidemokraatti vai kommunisti. Vaaliekologinen tutimus Suomen poliittisen työväenliikkeen jakautumisesta kansalaissodan jälkeen. Mikkeli Abstract Søren Sørensen: Die Sozialdemokratische Partei Finnlands, Arbejderhistorie 2/1995 p Die politische Arbeiterbewegung war auf Grund der allgemeinen Verhältnisse in Finnland bedeutend stärker als die gewerkschaftliche - neben ihr spielten die Arbeitergenossenschaften eine wesentliche Rolle. Zentral für die lokale Entwicklung wurde die Organisationsbreite auf kulturellem Gebiet. Die Arbeiterbewegung entfaltete sich schnell und 1907 wurde das allgemeine Wahlrecht für Männer und Frauen durchgesetzt. Der finnische Bürgerkrieg mit dem weissen Terror der bürgerlichen Heimwehr hatte u.a. grossen Einfluss auf Lenin, der die finnische Arbeiterbewegung bewunderte. In der Folgezeit bewegte sich die Sozialdemokratie weiter in Richtung einer vereinsdemokratischen Bewegung und bildete 8 Jahre nach dem Bürgerkrieg eine Minderheitsregierung. Die finnische KP wurde dagegen für einige Jahre ein zentrales Mitglied der Komintern. Søren Sørensen Ellekragen 29, 2950 Vedbæk,

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere