Transkript

1 7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter og LO-sektioner, svarede 3 ud af 4 af de adspurgte fagforeninger, at det er en tradition. Er medlemskabet båret af tradition, eller er det båret af en nøgtern konstatering af, at der er opgaver, som vi løser bedre ifællesskab end hver for sig? Hvis I er enige i det sidste, så har fagbevægelsen brug for en ny lokal og regional tværfaglig struktur! Jeg mener, at fagbevægelsen har brug for en tværfaglig lokal og regional struktur, som sikrer ejerskab hos de lokale fagforeninger og forbundene. En struktur som giver sammenhæng i de opgaver, der skal løses lokalt og centralt i LO-fællesskabet, og en struktur som er gennemskuelig. Der er sket meget siden, vi besluttede at ændre lokalstrukturen på LO's kongres i Medlemsforbundene i LO er blevet færre, mange forbund har ændret deres egen lokalstruktur med færre lokalafdelinger til følge, og i samme 10-årige periode er medlemstallet faldet i de fleste LO-forbund. Det kender I alt til. Udviklingen er jo, at ressourcerne er blevet færre samtidig med, at opgaverne er blevet endnu mere mangfoldige. Men vores lokale og regionale struktur har ikke haft mulighed for at følge med udviklingen. Derfor har vi brug for at ændre den. I takt med at den faglige verden har ændret sig, må vi i bakspejlet erkende, at LO-amter og -sektioner har fået lov til at sejle deres egen sø. Dialogen mellem LO, forbundene, LO-amter og -sektioner har handlet mere om struktur og organisation end om, hvad der er vores fælles opgaver lokalt og centralt, hvordan vi prioriterer dem, og ikke mindst hvordan vi løser dem. Udviklingen - eller manglen på samme - i LO-amterne og i sektionerne har været mere eller mindre tilfældig og er ikke sket i sammenhæng med den øvrige fagbevægelses udvikling. Derfor har vi brug for at ændre den lokale og regionale tværfaglige struktur. Som jeg nævnte i min indledning, gennemførte vi sidste år en stor spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med PLS Rambøll, som mange af jer deltog i, hvor vi spurgte samtlige lokale fagforeninger, også dem der i dag ikke er medlem af det lokale og regionale tværfaglige fællesskab, om deres syn på og holdninger til LO-amter og -sektioner. Svarprocenten var faktisk helt oppe på 76 procent af samtlige forbundsafdelinger. Undersøgelsen viste, at kun 1/4 af de lokale fagforeninger mente, at den nuværende struktur var ideel. De resterende 3/4 af de lokale fagforeninger ville gerne noget andet.

2 Men samtidig måtte vi konstatere, at det store flertal af lokale fagforeninger ville noget forskelligt med hensyn til en lokal og regional struktur. Der var altså ingen, der pegede på en bestemt strukturløsning. Et andet meget vigtigt kendetegn ved undersøgelsen var, at mange lokale fagforeninger havde svært ved at gennemskue opgavefordelingen og samarbejdsfladerne mellem LO-amter og sektioner. Det har selvfølgelig medført et begrænset ejerskab. Med baggrund i undersøgelsen udarbejdede projektgruppen, som hovedbestyrelsen nedsatte i april 2002, et debatoplæg, som blev udsendt i december 2002, og frem til sommerferien blev der gennemført mange debataktiviteter over hele landet. Jeg har personligt deltaget i debatmøder i samtlige LO-amter, i mange LO-sektioner og i flere af forbundenes hovedbestyrelser. Samlet set har jeg diskuteret forslaget til ny lokal og regional struktur med over 400 lokale fagforeningsrepræsentanter og er blevet præsenteret for mange forskellige spørgsmål til det forslag, der ligger foran jer. Der er et par spørgsmål, der er gået igen ved stort set samtlige møder, og det vil være naturligt at kommentere dem her på kongressen. Har I taget højde for regeringens strukturkommission og de ændringer, der kommer i den kommunale og amtslige struktur? Det mener jeg, at vi har. Forslaget til en ny lokal og regional struktur er fleksibelt og kan tilpasse det nye Danmarkskort inden for en overskuelig tidshorisont. Samtidig er forslaget til en ny lokal og regional struktur baseret på løsningen af opgaver, hvilket betyder, at der hvor opgaver flytter hen, vil den lokale og regionale struktur flytte efter. I samme forbindelse har mange spurgt, om det ikke ville være mere smart at vente, til den nye kommende kommunale struktur er besluttet. Dér mener jeg, at det, der er det vigtigste, er, at vi har gjort os parate til at kunne matche en ny kommunalstruktur og samtidig gjort os erfaringer med at prioritere i opgaverne og samtidig skabt et stærkt samarbejde mellem LO s hovedbestyrelse og de nye regioner. Endelig mener jeg, at vores lokale og regionale system trænger til et nyt og et stærkere ejerskab, ellers kunne jeg godt frygte, at der ikke ville være noget tværfagligt arbejde lokalt og regionalt at bygge på. Samtidig er det vigtigt at huske, at den oprindelige baggrund for dette strukturarbejde var interessentundersøgelsen, som viste udbredt urtilfredshed med den nuværende struktur, hvilket senere blev bekræftet af den lokale interessentundersøgelse. Hvor er vi på vej hen med vores solidaritet i fagbevægelsen, når man fremover kan shoppe mellem LO-sektioner og regionen, har andre sagt. Det er rigtigt, at der i forslaget er mulighed for at vælge det ene led fra, men jeg er af den opfattelse, at den faglige solidaritet lokalt og regionalt ikke alene kan sikres fra denne sal, men kun i det fællesskab som I ønsker og skaber lokalt og regionalt. 2

3 Endelig har andre fremført, at med dette forslag lukker vi alle LO-sektioner. Det mener jeg afgjort ikke. Der vil med dette forslag være LO-sektioner i fremtiden, der hvor der er et behov for det, og der hvor de lokale fagforeninger i fællesskab vil tage ejerskabet til det lokale arbejde. Vi kan ikke forsvare at opretholde LO-sektioner, hvis ikke de lokale fagforeninger mener, det er relevant af have en LO-sektion i deres område og vil tage ansvaret og ejerskabet for det arbejde, der skal foregå. Vi lærte af debatturnéen, at det vil blive overordentligt svært at konstruere en ny struktur, der tilgodeser de meget forskellige forhold og traditioner, der i dag kendetegner LO-amter og -sektioner. Der er store forskelle på de faglige, geografiske og organisatoriske forhold. Derfor besluttede projektgruppen og senere LO s hovedbestyrelse før sommerferien 2003 at formulere et nyt forslag med udgangspunkt i de oprindelige målsætninger, men under hensyn til de forskelle, som der er i vores faglige arbejde. Konkret betød det, at vi gik væk fra at tale om, at LO-sektionen skulle have et bestemt medlemstal for at kunne bestå. Det strukturforslag, der ligger nu, er fleksibelt og tager dermed hensyn til jeres forskellige traditioner. Det bærende element i forslaget til ny lokal og regional tværfaglig struktur er på den ene side ejerskab og på den anden side en opgavestyret struktur. For at fremme de to elementer har vi arbejdet med en målsætning for den nye lokale og regionale tværfaglige struktur, der skal sikre, at der bliver etableret en gennemskuelig, effektiv og enkel struktur. I det fremtidige tværfaglige system skal forbundene og de lokale afdelinger kunne gennemskue, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver i LO-systemet. Vi skal undgå dobbeltarbejde ved, at der fokuseres på opgaverne og ikke på strukturen, og der skal kun være de organisatoriske enheder, som er nødvendige for at løse de i fællesskab prioriterede opgaver. Det vil skabe ejerskab hos såvel de lokale fagforeninger som i forbundene. Det vil samtidig sikre, at de organisatoriske enheder på lokalt og regionalt niveau bliver bæredygtige. Vi er nødt til at sikre, at de beslutninger, vi træffer i fællesskab, kan ses og mærkes både lokalt og centralt. Det er den overordnede målsætning og grundtanke i hele forslaget - hverken mere eller mindre. Vi ønsker en opgavestyret struktur, der for det første giver en klar og præcis opgavefordeling mellem LO på det lokale, regionale og centrale plan. 3

4 Og der for det andet placerer ansvaret for løsningen af opgaver, der hvor opgaven løses bedst. Og for det tredje at den tværfaglige indsats fokuseres på færre politikområder, der samtidig skal være målbare. Vi foreslår en opgavestyret struktur gennemført ved, at samarbejdet mellem det regionale og centrale LO sker ved aftaler om løsningen af kerneopgaver. Med kerneopgaver forstår vi de opgaver, hvor det er naturligt og nødvendigt, at løsningen sker på regionalt og lokalt plan. Det er GHW der skal være fokus i kerneopgaverne. Jeg ved godt, at mange af jer sikkert sidder og tænker på resultatkontrakter i forhold til AF. Eller måske er der hos en enkelt eller to associationer i retning af Stalins 5 års planer. Det er ikke sådanne systemer, vi foreslår skal være det bærende i en fremtidig lokal og regional struktur. Tværtimod. Vi ønsker at skabe et ligeværdigt og udviklende samarbejde, hvor nationale, regionale og lokale mål vil gå hånd i hånd. Vi skal væk fra den gammeldags magtdiskussion om, hvem der bestemmer over hvem, hen til en arbejdskultur hvor målet altid er, at vi udnytter vores fælles ressourcer optimalt. Målprogrammet, som vi skal behandle senere på denne kongres, skal udmøntes af LO s hovedbestyrelse til en årlig handlingsplan. Med udgangspunkt i målprogrammet og handlingsplanen skal de kerneopgaver, som LO-regionerne skal løse, defineres i samarbejde med jer. Forslaget er, at LO s hovedbestyrelse og repræsentanter fra det regionale led i samarbejde og i en åben dialog hvert år fastsætter hvilke kerneopgaver, der skal arbejdes med. Formålet er at skabe en sammenhæng mellem de beslutninger, vi i fællesskab træffer på kongressen, over målprogrammet og handlingsplanen til de aftaler, vi skal indgå med LO-regionerne om løsningen af kerneopgaver. Vi skal skabe en rød tråd i fagbevægelsens arbejde. Og det giver os grundlaget til at kunne prioritere vores ressourcer. Hvis kerneopgaverne skulle beskrives i dag, kan jeg som gode eksempler nævne: Arbejdsmarkedspolitikken med RAR-arbejdet som afsæt. Uddannelsespolitikken, med livslang læring og kompetenceløft af arbejdsstyrken som omdrejningspunkt. Socialpolitikken, hvor det rummelige arbejdsmarked skal dagsordensættes bl.a. igennem understøttelse og udvikling af arbejdet i de kommunale sociale koordinationsudvalg. 4

5 Og endelig kunne den organisationspolitiske indsats nævnes med ungdomsindsatsen som omdrejningspunkt, herunder jobpatrulje, skolekontaktarbejdet og medlemshvervning. Selvom kongresforslaget bygger på en opgavestyret struktur, indeholder forslaget også rammer for det lokale og det regionale led i det tværfaglige arbejde. Vi foreslår, at LO-amter erstattes af LO-regioner, der dækker en amtskommune, men med mulighed for at to eller flere LO-regioner kan slå sig sammen. Gerne inden regeringen har besluttet en ny kommunalstruktur, og under alle omstændigheder når det nye Danmarkskort er tegnet. LO-regionerne formulerer selv sine vedtægter og beslutningsstruktur. Eneste krav der stilles er, at LO-regionen er demokratisk opbygget, er åben over for samtlige af LO s medlemsforbunds lokale fagforeninger, samt at LO-regionens virke skal bygge på LO s værdigrundlag og på det fagpolitiske grundlag. Vi foreslår, at de nye LO-regioner kan være åbne over for naturlige samarbejdspartnere. Det kræver, at det ikke strider imod grænseaftaler, og selvfølgelig at disse naturlige samarbejdspartnere kan vedkende sig LO s værdigrundlag. I forhold til økonomi og kontingent foreslår vi, at der i den fremtidige struktur bliver ydet et tilskud til LO-regionerne. Tilskuddet kommer til at bestå af to dele. Et basistilskud, der skal dække drift og administration, og et specifikt beløb til at løse kerneopgaverne, der aftales med LO s hovedbestyrelse, så der bliver en direkte sammenhæng mellem opgaveløsningen og det økonomiske tilskud. Vi bliver nødt til at prioritere vores ressourcer og binde økonomien til de prioriterede opgaver. Vi foreslår samtidig, at LO s hovedbestyrelse fastsætter et mindstekontingent for LOregionerne. I den sammenhæng mener jeg, det er vigtigt at understrege, at mindstekontingentet til LO-regionerne skal være af en størrelse, der ikke fjerner LO-sektionernes mulighed for at opkræve et selvstændigt kontingent. Jeg ved godt, at der i dag er store forskelle på det kontingent, der opkræves til LOsektionerne og til LO-amterne. Mange af jer sidder og er nervøse for, om der nu også i fremtiden bliver reel mulighed for at tilvejebringe de fornødne ressourcer til at understøtte de store sektioners arbejde. Til dette vil jeg bare sige, at det naturligvis vil være sådan, at regionen kan indgå aftaler med sektionen om at løse dele af kerneopgaverne, hvor I vil mene, det er mest hensigtsmæssigt, og selvfølgelig skal der også følge den fornødne økonomi med. Vi tilkendegiver også i forslaget, at det samlede tilskud til det regionale led forventes reduceret med 1/3 i kongresperioden. Det er en konsekvens af, at LO s kontingent er sat ned til 200 kr. pr. medlem pr. år. Det er også en nøgtern konstatering af, at det 5

6 samlede medlemstal i LO-fagbevægelsen skønnes til at falde med medlemmer om året i den kommende kongresperiode. Det vil fortsat være frivilligt for de lokale fagforeninger at være medlem af LO-regionen, som det også er i dag. Dog med den forskel, at et medlemskab af LO-regionen ikke pr. automatik indebærer medlemskab af en eller flere LO-sektioner. Det samme gør sig gældende i forhold til, at et lokalt fagforeningsmedlemskab af en eller flere LO-sektioner ikke pr. automatik indebærer et medlemskab af en LO-region. Kongresforslaget indeholder forslag om, at der i den nye struktur bliver mulighed for at oprette LO-sektioner. Vi foreslår, at det er de lokale fagforeninger, der suverænt selv afgør, hvilken lokalstruktur de måtte ønske. Det være sig både antallet af LO-sektioner, omfanget og indholdet i aktiviteter, kontingent og vedtægter og beslutningsstruktur. Som eneste krav foreslår vi, at LO-sektionen skal være demokratisk opbygget, skal være åben over for samtlige af LO s medlemsforbunds lokale fagforeninger, der måtte ligge i LO-sektionens dækningsområde. LO-sektionerne skal selvfølgelig bygge på LO s værdigrundlag og fagpolitiske grundlag. LO-sektionerne får samme mulighed for at være åbne over for naturlige samarbejdspartnere med samme betingelse, som vi foreslår for LO-regionerne. I kongresforslaget DQEHIDOHU vi, at lokalstrukturen diskuteres og besluttes i LO-regionens øverste myndighed. Baggrunden for det er, at vi mener, at det vil være det mest hensigtsmæssige, og det vil samtidig sikre en sammenhængende og bæredygtig lokalstruktur. Lad mig samle op ved at pege på de muligheder der ligger i forslaget. Efter min bedste opfattelse giver forslaget os mulighed for at sikre en fælles prioritering af opgaverne og anvendelse af økonomien. Altså sammenhæng imellem det vi i LO s hovedbestyrelse beslutter som kerneopgaver og det, som LO-regionerne skal arbejde med. Dernæst åbner forslaget mulighed for, at den lokale og regionale struktur kan etableres, så strukturen passer til de traditioner, behov og ønsker, som de lokale fagforeninger har. Det betyder også, at hvis I i en region mener, det vil være hensigtsmæssigt, at dele af en kerneopgave løses i en LO-sektion, vil der naturligvis også være mulighed for det. Og endelig bliver det synligt og gennemskueligt for de lokale fagforeninger, hvem der løser hvilke opgaver og på hvilket mandat. 6

7 Jeg har i det arbejde, vi har været igennem det sidste halvandet år, oplevet at alene debatten om LO-amter og LO-sektioner har sat en bevægelse i gang. Mange LO-sektioner er nu for alvor begyndt på at slå sig sammen. Det har vi set flere eksempler på, og det er mit indtryk, at flere er på vej. Adskillige LO-sektionsformænd er i dialog med formændene fra de lokale fagforeninger, der har tilmeldt medlemmer i sektionen for første gang i lange tider. LO-amter og LO-sektioner er på dagsordenen i forbundenes hovedbestyrelser, noget der ikke er sket i mange år. Alt dette er meget positivt og opmuntrende, men der skal mere til for at sikre, at der i fremtiden bliver et stærkt og bæredygtigt fagligt fællesskab lokalt og regionalt. Fagbevægelsen har brug for en ny lokal og regional tværfaglig struktur. Derfor vil jeg på hovedbestyrelsens vegne anbefale kongressen det fremlagte forslag. Jeg overlader hermed forslaget til en ny lokal og regional tværfaglig struktur til kongressen for debat og behandling. 7