PERSONALEPOLITISK KONFERENCE Socialpædagogerne Sydjylland 25. Februar 2016
|
|
- Anita Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN SOCIALPÆDAGOGISKE KERNEFAGLIGHED -aktuelle tendenser og faglige udfordringer PERSONALEPOLITISK KONFERENCE Socialpædagogerne Sydjylland 25. Februar 2016 Bent Madsen
2 Socialpædagogik som profession anvender teoretisk viden og faglige begreber til selvstændigt at formulere pædagogiske mål og definere målgrupper på sine kerneområder - videnskabelig og faglig viden anvender metoder, der kan begrundes teoretisk og etisk i forhold til målet for målgruppen - metoder til intervention socialpædagogens praksis er rodfæstet i fælles etiske principper - værdier og menneskesyn socialpædagogen handler på vegne af professionen - fælles base af viden, metoder og værdier høj grad af faglig autonomi: faglige skøn og faglig udvikling som del af praksis - faglig dømmekraft og erfaringsbaseret viden synliggør sin særlige faglighed (viden, metoder og værdier) i kommunikation og samarbejde med omverdenen - fortællinger om resultater og processer (u-undværligheds-profil) Socialpædagogisk praksis er ikke kun vidensbaseret, men i lige så høj grad værdibaseret og personlighedsbaseret bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 2
3 EN KOMMUNIKATIV PRAKSIS MED BORGERE OG OMVERDEN 1. KOMMUNIKERE DEN VÆRDI FAGET SKABER FOR MENNESKER OG SAMFUND Resultater kan tælles processer skal fortælles Hvad er et samfund uden socialpædagogik? Handle på vegne af professionen og tale med professionel autoritet 2. KOMMUNIKERE KERNEOPGAVEN - IKKE BARE KERNEYDELSEN Kerneydelsen er en forhåndsaftalt levering af en defineret ydelse uafhængig af tid, sted og personer (standardiseret kvalitets-garanti) Kerneopgaven defineres og løses i en forhandlet praksis mellem fagpersoner og brugere, hvor mål og metoder er afhængige af personer og social kontekst (procesgaranti uden resultat-garanti) bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 3
4 Socialpædagogiske kerne- og grænseområder MEDICIN OG PSYKIATRI Diagnose behandling Recovery SOCIALT ARBEJDE Mobilisering Empowerment Kompensering KERNEOMRÅDER Mennesker med udv.hæmn. Anbragte børn og unge Udsatte og sårbare voksne Børn og unge med særlige behov (almenområde) SUNDHED Rehabilitering Resiliens Omsorg, pleje, trivsel JURA Straf Behandling ALMEN- UDDANNELSE (6-18) Skole, ungdomsudd. Undervisning, didaktik, læring, inklusion ARBEJDS- MARKED Kompetencer Selvforsørgelse ALMEN- UDDANNELSE (0-6) Dag- og fritidstilbud Udvikling, læring, trivsel, inklusion 4
5 To grundlæggende opgaver for socialpædagogikken Socialpædagogikken bidrager til samfundets sammenhængskraft: Socialpædagogiske indsatser er rettet mod mennesker i udsatte positioner for at øge deres muligheder for deltagelse på de sociale arenaer, hvor livschancer fordeles (BM 2005) Socialpædagoger kvalificerer mennesker til at skabe og leve et meningsfyldt hverdagsliv: Socialpædagoger har det professionelle ansvar for at udvikle menneskers kompetencer til at deltage i hverdagslivets forskellige fællesskaber, hvor personlige livsprojekter kan virkeliggøres sammen med andre. (BM 2013) bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 5
6 SOCIALPÆDAGOGISK PRAKSIS (1) -det levede liv som professionel opgave En situeret praksis - dynamiske situationer med rolleskift, perspektivskift og relationsskift En kompleks praksis med overskud af handlemuligheder for begge parter. En processuel praksis i et åbent udfalds-rum: udfaldet af mødet mellem socialpædagog og borger kan ikke planlægges med forudsigelige resultater En ikke-kontrolerbar praksis, der ligner hverdagslivet til forveksling - læringskonteksten er borgerens hverdagsliv og tilværelse. En kommunikativ praksis - dialog og inddragelse er afgørende for borgerens deltagelse, trivsel og læring Målet har kun sin gyldighed i det omfang det bliver realiseret i en samhandlen mellem fagperson og borger (det fælles tredje) En ansvars-relation, der omfatter et professionelt ansvar for personens basale behov og hele livssituation (primær-omsorgs-person) Det socialpædagogiske udviklingsperspektiv peger ud over den konkrete situation (et livs-perspektiv) bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 6
7 Hverdagsliv på døgninstitution Tine Egelund og Turf Böcker Jacobsen (2009): Omsorg for anbragte børn og unge. Akademisk Forlag En overgangssituation Børnene bliver bedt om at pakke spillene sammen. Klokken er kvart over to. Alle skal have tøj på, nogle har fået lov til at køre på rulleskøjter. Nanna mener selv hun har rigeligt med tøj på, men bliver sendt på værelset efter en trøje mere. Rulleskøjteløberne skal have deres sikkerhedsudstyr på: beskyttere til knæ, albuer og håndled. Situationen har varet et kvarters tid nu. Morten udsteder ordrer. Børnene tumler rundt i et virvar af overfrakker, vinterstøvler og rulleskøjter. Uroen tager til, da Sebastian sparker Nanna. Hun synker sammen og begynder at græde højt. Morten er lynhurtigt over Sebastian. Han bliver hevet ind på sit værelse. Og der råbes højt. Sebastian får besked på at han skal gå med en voksen i hånden på hele turen. Børnene begynder at stille op på række bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 7
8 SOCIALPÆDAGOGIKKENS DNA-PROFIL Intervention er selve fagets berettigelse: at gribe ind for at skabe udvikling med respekt for menneskets integritet Målet er borgerens mål med sig selv - ikke socialpædagogens (ramme ind for at folde ud). Målformulering er en samhandlings-proces, hvor målet er i midlet (metoderne og relationerne) Tilrettelægge borgerens læring så tæt på hverdagslivet som muligt, så læring finder sted i den sociale kontekst hvor det skal bruges (at omsætte det lærte er en fælles opgave) Fagpersonen har ansvaret for relationen. Det er borgerens livline til et kvalificeret hverdagsliv. En kommunikativ praksis med mennesket i centrum (et aktørperspektiv) De andre børn, unge og voksne er en lige så betydningsfuld faktor som de professionelles kompetencer (de andre virker) Menneskelig udvikling og kompetencer skabes gennem indvikling i forskellige typer af fællesskaber. Inklusion starter der hvor mennesket er. Socialpædagogisk faglighed er ikke på forhånd bundet til en bestemt institutions-type, men defineres løbende i dialog med skiftende målgrupper og omverdenens forventninger Den brede offentlighed har ikke et alment kendskab til socialpædagogiske institutioner og målgrupper derfor særligt behov for kommunikation med omverden og offentlighed HVILKE AF DISSE OMRÅDER HAR I MEST FOKUS PÅ? HVILKE ER DER MEST BEHOV FOR AT OPPRIORITERE? bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 8
9 Når traditioner mister deres handlingsanvisende kraft; når institutioner mister deres troværdighed er mennesker henvist til mennesker i deres bestræbelser på at orientere sig i deres tilværelse et vilkår, der øger betydningen af det professionelle relations-arbejde (Hans Thiersch, 2014) bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 9
10 Fire relations-typer i socialpædagogisk arbejde Stedfortrædende Handler i den andens sted Advokatorisk handlen Kompenserende Komplementær handling Situations-perspektiv Ledsagende Parallel handling Bekræftende tilstedeværelse Foregribende Fremtids-rettet handling Læring og kompetencer bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 10
11 TIDSSTYRET HVERDAGSLIV I BOTILBUD (1) Mie Engen (2015): Professionel praksis i botilbud for voksne med udviklingshæmning - om den daglige kamp for omsorg. Ph.D.-afhandling, Aalborg Universitet Udførelsen af morgenens opgaver indebar ofte en form for multitasking. Fx startede Mette en morgen med at vække Benjamin, der er hurtig, og derfor godt kan strækkes lidt, hvorefter hun vækkede Borris, for så at vurdere, at hun lige kunne nå at børste Bo s tænder, så han kunne komme videre i morgenens program, inden hun skulle være klar til at hjælpe Borris, der bliver frustreret, hvis hun ikke er der, når han er klar til sit bad. Samtidig måtte hun holde øje med, om Benjamin gik i bad af sig selv, hvilket ville betyde, at hun alligevel måtte bade ham igen, fordi han ikke selv kunne vaske sig ordentligt. Mens én beboer spiste morgenmad, kunne medarbejderen så hjælpe en anden med at komme i bad. Ikke alle beboere spiste dog i et passende tempo. Bertel gik hver morgen i stå med sit måltid og skulle nødes. Bertel spiste i egen lejlighed, fordi personalet ikke mente, han kunne overskue at spise i fællesrummet, og medarbejderen lagde ruten forbi hans lejlighed flere gange om morgenen for at opfordre ham til at tage en bid. Derfor fik han - af effektivitetshensyn - heller ikke så meget mad om morgenen. bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 11
12 TIDSSTYRET HVERDAGSLIV I BOTILBUD (2) Mie Engen (2015): Professionel praksis i botilbud for voksne med udviklingshæmning - om den daglige kamp for omsorg. Ph.D.-afhandling, Aalborg Universitet Marie fortæller om en morgen med Benjamin, hvor hun pressede ham for meget: Det var ærgerligt, for han havde ellers haft sådan en god morgen, og det blev en ubehagelig oplevelse for ham. Jeg ville have ham til at slukke fjernsynet for hurtigt, fordi han skulle med bussen Kort efter væltede han. Først ville han have billedet af bussen med i tasken, og senere opdagede jeg, at han havde puttet sit sengetøj derned. Jeg lod ham få billedet med, men insisterede på, at sengetøjet skulle blive hjemme. Jeg spørger til, hvordan han reagerede: Marie: Han blev ophidset og råbte og slog mig nogle gange i ryggen på vej op til bussen. Når sådan noget sker, er det jo for det meste, fordi vi har gjort et eller andet galt. Personalet fremhæver tid til nærvær og tid til at kunne lytte hvor der ikke er nogen fast dagsorden og de gode morgener, hvor beboerne bare har lyst til at komme op. Marie fortæller om sådanne gode morgener sammen med Benjamin: Han elsker at bade. Og han elsker, at man står derude og småsludrer, og den omsorg, der er i, at man er hos ham i det bad, og vasker ham lidt, og så skyller han selv lidt. Det er omsorg det er rigtig meget omsorg, fordi Benjamin får en rigtig god oplevelse af den der badesituation og samtidig med, at de også bliver rene. I weekenderne, der har vi bare tid, og der er det så skønt for både beboerne og os, at vi har meget mere tid til at bade dem og sådan noget. At de får den optimale omsorg. Det ville være dejligt, hvis vi bare havde så meget tid, så vi kunne sende dem af sted, når de var klar. bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 12
13 TO FORESTILLINGER OM TID Andy Hargreaves, 2000 MONOKRON TID Lineær tid (administration) Mål-rationalitet (implementering) Styring af resurser Praksis er liniære handlinger Organisatorisk effektivitet Procedurer, planer og resurser Tidsstyring af opgaven Spare tid (hurtighed) Resultater skal tælles POLYKRON TID Proces-tid (profession) Værdi-rationalitet (integritet) Social praksis med mennesker Praksis er situeret Faglig dømmekraft Mennesker og relationer Ansvar for mennesker Vinde tid (langsomhed) Processer skal for-tælles 13
14 TEAMSAMARBEJDE I PSYKIATRIEN (3) Trivsel i Teams mellem organisation, relationer og faglighed. Forskningsprojekt AUC, AU og RUC 2016 Tidligere bød de forskellige fagligheder ind med hver deres viden med det formål at foretage den bedste udredning af barnet (børnepsykiatrien). I dette set up var pædagogens faglighed ligeså vigtig som psykologens. I dag er den tidskrævende udredning erstattet af hurtige diagnoser og test, som favoriserer psykologens faglighed frem for pædagogens. Det skaber bekymring blandt de grupper, som nu ikke længere er så centrale i arbejdet. Pædagog i team: Det bliver diagnosen frem for barnet Hvor mange diagnoser har vi stillet i den her uge? Det er det, der udløser betalingen, og så er der penge i kassen Vi snakker meget om, hvor mange ydelser vi har lavet, hvor mange undersøgelser vi har lavet, fordi det bonner ud. Barnet og familien bliver mere og mere et nummer i rækken. bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 14
15 TEAMSAMARBEJDE I PSYKIATRIEN (4) Trivsel i Teams mellem organisation, relationer og faglighed. Forskningsprojekt AUC, AU og RUC 2016 Det er meget vanskeligt at komme til orde med fagligheder, der ikke længere har samme vigtighed i forhold til diagnosen. Det kan give anledning til konflikter, når forskellige fagligheder mødes: Vi skal træffe de rigtige diagnoser, på kort tid. Vi er ikke enige. Hvis man har en konflikt om noget fagligt her, så bliver det hurtigt på individplan, så derfor er konflikter rigtigt svære at have, fordi de bliver personlige De mellemuddannedes faglighed falder i værdi, fordi den ikke indgår som en nødvendig faglighed i diagnosticeringer og tests. De akademisk uddannede retter opmærksomheden mod den faglige sparring, der sker i mødet med andre akademiske fagligheder, de psykologiske og lægefaglige specialer. Der er derfor ikke den samme interesse i at fastholde muligheden for at diskutere og lære på tværs af fagligheder, nu hvor nogle faggruppers faglighed allerede i udgangspunktet tæller mere end andres. bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 15
16 PROFESSIONER KONSTRUERER BORGERNE FORSKELLIGT Læreren ser eleven Sagsbehandleren ser familien Forældre ser deres barn Sygeplejersken ser patienten Psykologen ser individet i dets udvikling Pædagogen ser barnet med børnene Socialpædagogen ser mennesket i dets sociale kontekst Faglige hierarkier er virksomme i alle tværprofessionelle teams: Psykiater, psykolog Tale- hørepædagog Sagsbehandler Pædagog, lærer Forældre bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 16
17 Udvidelse af kernefagligheden * TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE FORMIDLING OG DOKUMENTATION UDVIKLING (ny viden, nye opgaver, nye kompetencer) Dagligt arbejde U bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 17
18 SOCIALPÆDAGOGIKKEN UNDER KRYDSPRES BRUGERNE Trives borgeren? STATEN Hvordan kan indsatser styres? Individualisering Standardisering Omverdens krav FAGLIG UDVIKLING Faglig autonomi Effektivisering Dokumentation MARKEDET Hvad får vi for pengene? VIDENSKABEN Virker det? 18
19 AKTUELLE UDVIKLINGSTEMAER En profession er bl.a. kendetegnet ved at dens medlemmer er i stand til at lære af sin egen praksis og udvikle ny viden, metoder og kompetencer i mødet med skiftende målgrupper Den enkelte socialpædagog ser sig selv som repræsentant for en profession - you never walk alone Faglig refleksion at vide at man altid kunne have handlet anderledes Teamet er den centrale aktør i faglig udvikling - hvis de ledes som et kollegialt forum for videnog kompetenceudvikling Faglig udvikling betyder af-privatisering af viden og af-individualisering af praksis (opbygning af en læringskultur) Nye former for autoritet: Professionel autoritet udvikles mellem personlig og institutionel autoritet Implementering af nye koncepter, metoder og procedurer for intervention i borgerens liv forudsætter en fælles faglig identitet, som nye tiltag kan implementeres i. Ledelses-opgaven: at sikre socialpædagogerne adgang til nødvendig viden og relevante kompetencer i den sociale kontekst, hvor den socialpædagogiske opgave skal løses bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 19
20 DEN FLER-SPROGLIGE SOCIALPÆDAGOG Arbejdssprog relationen mellem fagpersoner og brugere samt forældre og pårørende skabe mening, anerkendelse, tillid og værdighed i hverdagen Fagsprog relationen mellem kolleger i et professions-fællesskab (praksisfællesskab) faglige begreber til planlægning, gennemførelse og evaluering af socialpædagogisk praksis (fælles base af viden, metoder og værdier til udvikling af praksis) Videnskabeligt sprog relationen mellem forskere og professionelle tilegnelse af forskningsbaseret viden, formidling af forsknings-resultater og samarbejde med forskere Styrings- og strategisprog relationen til politiske og administrative beslutningstagere deltagere i den offentlige debat om fagets målgrupper og resultater HVILKET SPROG SKAL TALES FOR AT SYNLIGGØRE VÆRDIEN AF SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE? bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 20
Socialpædagogerne Sydjylland 11. Februar 2016
SOCIALPÆDAGOGEN, PROFESSIONEN OG KERNEFAGLIGHEDEN -aktuelle tendenser og fremtidige udfordringer Socialpædagogerne Sydjylland 11. Februar 2016 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk Socialpædagogik - fællesskabets
Læs mereHVAD ER SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED? DIAKONHØJSKOLEN 9. Februar 2016. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk
HVAD ER SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED? DIAKONHØJSKOLEN 9. Februar 2016 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk Socialpædagogik - fællesskabets pædagogik -om at lære at leve forskelligt i verden - ikke
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereLedelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole
Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet
Læs mereTVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE
TVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE Annette Kamp Center for Arbejdslivsforskning ENSPAC Betina Dybbroe Center for Sundhedsfremmeforskning PAES ROSKILDE UNIVERSITET PROJEKTET TRIVSEL I TEAMS Fokus på sociale relationer:
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereINKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018
INKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018 BUPL STORKØBENHAVN 24. April 2018 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk HVAD ER INKLUSION ANNO 2018? 1. En samfunds-vision Inklusion er en samfundsvision:
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet
SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger
ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs merePædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet
Opholdsstedet Sundbylillevej Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet Team Cura Team Cura er et socialpædagogisk tilbud, som består af et tværfagligt samarbejde mellem psykologer, pædagoger og
Læs mereTR møder marts TRs rolle i den pædagogiske udvikling på arbejdspladsen
TR møder marts 2017 TRs rolle i den pædagogiske udvikling på arbejdspladsen Indhold Hvad står Socialpædagogerne for og hvor er vi på vej hen? Indsatsen: Socialpædagogerne i Fremtiden Socialpædagogernes
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereKommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør.
Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør. Job & Aktivitetscenter Hørkær 1 September 2017 Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi på Job & Aktivitetscenter
Læs mereBørnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016
Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mere- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1
- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1 2 STØTTE I EGET HJEM VELKOMMEN TIL EKKOFONDENS TILBUD OM Støtte i eget hjem Der er meget at gøre og forholde sig til, når man skal klare sig
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereInklusion i børnehøjde
Inklusion i børnehøjde ERFARINGER FRA FORSKNING I GREVE KOMMUNE Det siger børn og unge om trivsel og læring side 3-8 To metoder, der styrker inklusion side 9-18 INKLUSION I BØRNEHØJDE 1 Det betyder rigtig
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereHvad siger brugerne om Familiens Hus? https://youtu.be/kcgedcoazgq
Hvad siger brugerne om Familiens Hus? https://youtu.be/kcgedcoazgq Formålet med Familiens Hus At understøtte at sårbare gravide og mødre, der deltager i indsatsen i Familiens Hus, bliver fastholdt i eller
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 10.09.18 Praktiksted Kamager Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereKompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang
Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have kompetente
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereUanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereVÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER
BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust Hvordan arbejde med kvalitet på dagtilbudsområdet? Overordnet forpligtelse hos samtlige voksne omkring barnet til at tage hånd om børnene, så der
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereHørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik
Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereAAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:
1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for
Læs mereSocial- og specialpædagogik. Uddannelsesplan for Modul 9
Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereNavn på institutionen: Socialpædagogisk Center
Navn på institutionen: Socialpædagogisk Center Adresse: Rådhusvej 63 A, 4640 Faxe Tlf.: 20567337 / 20567338 Institutionsleder: Leder: Jess Grave: grave@faxekommune.dk Team leder: Conni Birte Nielsen: cbm@faxekommune.dk
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mere