Præsentation af Familieafdelingens strategiske, faglige og økonomiske styring af området for børn, unge og familier med særlige behov

Transkript

1 Præsentation af Familieafdelingens strategiske, faglige og økonomiske styring af området for børn, unge og familier med særlige behov En indsats der løbende justeres i forhold til nye behov og opgaver indenfor rammerne af den politiske vedtagne sektorstrategi for området. November 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Politik og strategi Sektorstrategi Overordnet vision for børn, unge og familier med særlige behov Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik En model for tilbuddenes tilrettelæggelse Handlingsaktiviteter i planperioden fra 2010 til Sektorens udvikling frem til i dag Befolkning pr. 1. januar Befolkningsudviklingen for de 0 til 24 årige i Frederiksberg Kommune fra 2011 til Anbringelsesområdet Udviklingen i antal henvendelser og underretninger Økonomistyring Analyse af områdets økonomi og styringspraksis Resumé af Budgetanalysen og anbefalinger Metodebeskrivelse Helhedsorienteret systematisk undersøgelse Undersøgelsens resultat Supplere forældrekompetencen Kvalificere forældrekompetencen Erstatte forældrekompetencen Visitationsudvalget Sagsbehandlingsområdet Familieafdelingens organisering Modtageteamet Børnesagsbehandlergruppen Specialkonsulentgruppen Handicapkonsulentgruppen Øvrige funktioner og opgaver der varetages af Familieafdelingen Foranstaltningsområdet Udmøntning af den lokale strategi på foranstaltningsområdet Analyse af de lokale døgntilbud til børn og unge Særlige indsatser i 2013 og Anbragte børns skolegang lær for livet Børneinstituttet Effekt/Resultatdokumentation Klagesager Uledsagede mindreårige asylansøgere Psykisk syge unge Sagsbehandling i handicapsager Psykoedukation Lokale ambulante foranstaltninger og døgntilbud Familiepleje anbringelser Anbringelser i socialpædagogiske opholdssteder Anbringelser på kost- og efterskoler Anbringelser på døgninstitutioner udenfor Frederiksberg Anbragte børn og unge med handicap Forebyggende foranstaltninger

3 1 Indledning Frederiksberg Kommune har med sine forudsætninger som storby og tidligere erfaringer som amtskommune samt med sin begrænsede geografiske størrelse arbejdet med at udvikle en indsats indenfor området vedr. børn, unge og familier med særlige behov. Indsatsen har til formål at tilbyde en lokal sammenhængende indsats for målgruppen i nærmiljøet. Familieafdelingen har ansvaret for, at børn, unge og familier med særlige behov tilbydes individuel hjælp og støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service samt oprette og drive tilbud, der yder støtte og vejledning i form af specialiserede døgntilbud og ambulante foranstaltninger. I serviceloven opstilles målsætningen for kommunens indsats for de børn og unge, der har et særligt behov for støtte, dvs. et behov som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud, som i almindelighed står åbne for alle børn og unge og deres familier. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Servicelovens målsætning for indsatsen overfor børn, unge og familier med særlige behov retter sig mod, at støtten skal ydes tidligt og helhedsorienteret, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold, og støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. Indsatsen skal derfor altid tilpasses den konkrete og individuelle situation, hvilket stiller krav om fleksible og fagligt specialiserede tilbud samt et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem de professionelle, der er i kontakt med barnet og familien. Familieafdelingen har tillige et drift og udviklingsansvar overfor 4 selvejende døgninstitutioner med tilhørende ambulante tilbud til at indgå i opgaveløsningen overfor målgruppen af børn, unge og familier med særlige behov og Sundhedsplejen, der retter sig mod alle børn og unge og med særlige indsatser overfor udvalgte målgrupper. 3

4 2 Politik og strategi Tilrettelæggelsen af Familieafdelingens arbejde og det konkrete arbejde med borgerne tager sit udgangspunkt i: en undersøgelsesmetode hvor barnets ressourcer og udækkede behov er i centrum en visitation hvor barnets behov sammenholdes med en vurdering af forældrenes kompetencer og udviklingspotentiale samt en overordnet strategi for anvendelsen, tilrettelæggelsen og udviklingen af lokale dag- og døgntilbud ud fra målgruppens behov for støtte- og udviklingsmuligheder en økonomisk styringsmodel der bygger på rammestyring af egne lokale tilbud, dispositionsregnskaber på individniveau på en række udvalgte områder og DUBU Digitalisering Udsatte Børn og Unge 2.1 Sektorstrategi Familieafdelingens sektorstrategi sætter rammerne for de kommende års udvikling for området børn, unge og familier med særlige behov. Sektorstrategien er udarbejdet i fagudvalgene og vedtaget i Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommunes sektorstrategi for området for udsatte børn, unge og familier består af en: Overordnet vision En sammenhængende børnepolitik. En strategi for tilbuddenes overordnede tilrettelæggelse og anvendelser. En handleplan der understøtter udmøntningen af den samlede strategi Overordnet vision for børn, unge og familier med særlige behov Børn og unge oplever, at der bliver reageret hurtigt og konsekvent så ingen børn og unge oplever vold, overgreb og omsorgssvigt. Alle børn, unge og familier med særlige behov oplever, at de modtager relevant hjælp og støtte i deres nære miljø. Hjælpen i tilbuddene skal ydes sammenhængende, koordineret og så tæt på det normale som muligt Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik I henhold til Serviceloven 1 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en Sammenhængende Børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede individorienterede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. 1 Lovbekendtgørelse 1096 af 21. september 2010, 19 stk. 2 4

5 Frederiksberg kommunes Sammenhængende Børnepolitik 2 er udarbejdet i overensstemmelse med FN s Børnekonventions børnesyn, der har fokus på barnets ret til et godt liv og en tryg opvækst. Som tillæg til Den sammenhængende Børnepolitik har Kommunalbestyrelsen i vedtaget Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet. FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) blev vedtaget på FN s generelforsamling i Børnekonventionen er et udtryk for, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Børnekonventionen er et sæt retningslinjer, som de enkelte landes regeringer har pligt til at overholde. Gør landende ikke det, kan de kritiseres af andre lande og organisationer, eksempelvis FN s Børnekomité. Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år uanset hvor i verden, de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre: Børns grundlæggende rettigheder til eksempelvis mad, sundhed og et sted at bo. Børns ret til udvikling eksempelvis skolegang, fritid, leg og information. Børns ret til beskyttelse eksempelvis mod krige, vold, misbrug og udnyttelse. Børns ret til medbestemmelse eksempelvis indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed. 192 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen. Danmark ratificerede Børnekonventionen i 1991 og har derfor pligt til at implementere konventionen. Den sammenhængende Børnepolitik tager sit udgangspunkt i hensynet til, hvad der er bedst for barnet og til, at indsatsen for den særlige støtte tilrettelægges gennem en tværfaglig koordineret indsats. En række af Servicelovens bestemmelser bl.a. om gennemførelse af børnesamtale, uanset barnets alder, og barnets inddragelse i hele sagsbehandlingen hviler på FN s børnekonvention. Det understreges at barnet eller den unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt afpasset efter barnets alder og modenhed. Folkeskolelovens opgaver tager ligeledes udgangspunkt i børnekonventionen og er det lovgivningsmæssige grundlag vedr. barnets ret til udvikling og undervisning, og af Folkeskolens formål fremgår det, at der lægges vægt på, at eleverne forberedes til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter. Et afgørende begreb i FN s konvention om barnets rettigheder er Barnets bedste. Dette begreb er nu medtaget i Servicelovens bestemmelser og sikrer, at såfremt der er en konflikt mellem forældrenes interesser og hensynet til barnets bedste, skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets bedste. Denne regel sikrer, at der kan skabes den nødvendige kontinuitet i barnets opvækst og udvikling. 2 Kommunalbestyrelsens møde 21. maj Kommunalbestyrelsen vedtog i sit møde den 10. september Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik 5

6 Frederiksberg Kommunes sammenhængende børnepolitik tager herefter sit udgangspunkt i at: Børns og unges rettigheder skal respekteres Det enkelte barn og den enkelte unge skal have samme muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger Der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets bedste. Børn er forældres ansvar, og familien og de nære omgivelser er fundamentet i børns og unges liv DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ FREDERIKSBERG Børn og unge, der har behov for hjælp, skal opleve rummelighed og opleve, at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret. Børn med behov for særlig støtte skal gives mulighed for at modtage denne indenfor normalsystemets rammer, så længe det vurderes at være i barnets udviklings- og trivselsmæssige interesse. Børn og unge med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne har krav på ligeværdighed og ligestilling og et liv så tæt på det normale som muligt. Børn med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne sikres et fagligt relevant og udviklende skole- /daginstitutionstilbud under hensyntagen til kvalitetskrav som geografisk afstand, faglig kvalitet samt familiens og barnets behov. Indsatsen overfor barnet tilrettelægges i respekt for forældrenes ansvar og myndighed. Indsatser og tilbud søger at fremme, synliggøre og udvikle børnenes og forældrenes ressourcer. Familier og børn med særlige behov har krav på en tidlig indsats. Børn og familier tilbydes hjælp fra relevante fagpersoner så tidligt som muligt efter opstået behov. Forældre og børn skal opleve sammenhæng i indsatsen og opleve tydelighed i sagsbehandlingen. Forældre og børn skal altid vide, hvem der gør hvad i en sag, og hvor de kan henvende sig. Når børn og unge viser tegn på mistrivsel, skal deres nærmiljø inddrages. Børn og unges mulighed for støtte i nærmiljøet i forhold til skole, uddannelse, venner, fritid og familie skal altid afdækkes. Børn og unge skal sikres, at der er fokus på deres samlede livssituation. Børns samlede livssituation indtænkes i valget af indsats. Der er løbende fokus på unges særlige vilkår, og deres medindflydelse vægtes højt. Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet retter sig gennem den almene indsats og det forebyggende arbejde mod alle børn og unge i kommunen. Derudover retter en række konkrete indsatser sig imod børn og unge i kommunen, som er tiltrukket af kriminalitet, har en uroskabende eller voldelig adfærd, eller som er kendetegnet ved gentagen og alvorlig kriminalitet. 4 Kan læses i sin fulde længe på Familieafdelingen ABC 5 Kan læses i sin fulde længe på Familieafdelingen ABC 6

7 Den sammenhængende Børnepolitik 4 og Plan for indsatsen 5 imod ungdomskriminalitet har til formål at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for alle børn i kommunen. Der er derfor fokus på barnet og den unges udvikling, og inddragelse af alle de voksne der kan bidrage til at fremme en positiv udvikling for barnet eller den unge En model for tilbuddenes tilrettelæggelse Børneudvalget reviderede i 2010 Frederiksberg Kommunes strategi fra 2002 på baggrund af et oplæg fra forvaltningen om tilrettelæggelsen af tilbuddene overfor børn, unge og familier med særlige behov. Det overordnede mål med indsatsen er: En optimal udnyttelse af Frederiksberg Kommunes mangeårige erfaring på baggrund af sin tid som såvel primær som amtskommune. Målretning af såvel forebyggende- som døgntilbud. Gennem en faglig indsats hvilende på en tæt dialog, udvikling og opfølgning at gøre området fagligt og økonomisk styrbart. Døgnplaceringer: At der anvendes lokale døgninstitutioner til akutanbringelser, undersøgelser, anbringelser og behandlingsopgaver. At der fortrinsvis anvendes familiepleje til yngre børn, når der er behov for en længerevarende anbringelse. At der i de tilfælde, hvor der med økonomisk og faglig fordel kan ske opkvalificering af eksisterende lokale døgninstitutioner med tilførsel af ekstra ressourcer, vælges lokale løsninger. At der ved anbringelser, hvor barnet eller den unge har behov for miljøskift eller har særlige behandlingsmæssige behov, som ikke kan imødekommes på en lokal døgninstitution, anvendes udeanbringelser (gruppen af børn og unge med handicap, indgribende psykiatriske lidelser, misbrug med behov for døgnbehandling samt børn og unge med behov for et miljø skifte fx p.g.a kriminalitet). Forebyggende foranstaltninger: At ikke-fagligt og økonomisk ustyrbare forebyggende foranstaltninger, afløses af egne foranstaltninger, så de faglige og økonomiske ressourcer anvendes optimalt Handlingsaktiviteter i planperioden fra 2010 til 2015 Styrket samarbejde mellem Sundhedsplejen og Familieafdelingen med fokus på børn af psykisk syge og behovsfamilier. Styrket samarbejde mellem Familieafdelingen og Dagtilbud med fokus på underretningspligten. 7

8 Styrket samarbejde mellem Familieafdelingen og skole/sfo med fokus på tidlig indsats ved mistrivsel i skolen. I forhold til handleplanens 3 første hovedområder, har der været fokus på Tidlig Indsats i planperioden i form af: Oplæg vedr. underretningspligten for institutioner, skoler, PPR mv. Afholdelse af månedlige møder mellem ledelsen i Sundhedsplejen og Familieafdelingens med henblik for erfaringsudveksling og tilrettelæggelse af den fremadrettede indsats i forhold til udsatte børnefamilier Udvidelse af mor/barntilbuddet i 2012 indsats rettet mod skrøbelige mødre til spædbørn Etablering af socialrådgivere på skolerne en dag ugentligt Udarbejdelse af nyt materiale vedr. underretningspligten Udarbejdelse af en forebyggelsespolitik Evaluering og revitalisering af samarbejdet vedr. børn og unge med behov for et særlig tilrettelagt undervisningstilbud, herunder revision af visitationsprocedure Digitalisering med fokus på implementering af DUBU - Digitalisering Udsatte Børn og Unge. Der har i planperioden været fokus på: Deltagelse i DUBU ledernetværk Interne undervisningsdage Uddannelse af superbrugere Deltagelse i det nationale DUBU superbruger netværk erfaringsudveksling Deltagelse i DUBU referencegruppen Udvikling af myndighedsarbejdet med fokus på styrket samarbejde på tværs af Børne- og Ungeområdet med udgangspunkt i en fælles faglig forståelsesramme ICS - Integrated Children System, hvor barnets behov sættes i centrum for opgaveløsningen. Der har i planperioden været fokus på: Implementering af ICS statusskemaer på dagtilbuds- skole og døgntilbudsområdet Uddannelse af superbrugere Deltagelse i det nationale ICS superbruger netværk erfaringsudveksling Uddannelse af alle nye medarbejdere i ICS Deltagelse i Socialstyrelsens koordinations- og styregruppe i forhold til den nationale udvikling og styring af ICS Uddannelse i den løsningsfokuserede samtale ud fra ICS tankegangen Styrket indsats for overgangen fra ung til voksen med henblik på udarbejdelse af en samarbejdsmodel, hvor den unges behov for arbejde og uddannelse sættes i centrum Der har i planperioden været fokus på: Udarbejdelse af samarbejdsaftale 8

9 Etablering af et UKO - ungekoordinationsforum med fokus på overgangen fra barn til voksen indeholdende en konkret visitation med faste månedlige møder for overdragelse af konkrete sager fra Børne- og Ungeområdet til voksen området. Styrket indsats for at sikre at områdets indsats kan dokumenteres og måles. Der har i planperioden været fokus på: Fokus på udvikling af handleplanens mål og opfølgning DUBU anvendes til ledelsesinformation, overholdelse af lovgivningsmæssige tidsfrister mv. Deltage i Socialstyrelsens udviklingsarbejde vedr. udvikling af en resultatdokumentationsmodel 9

10 3 Sektorens udvikling frem til i dag 3.1 Befolkning pr. 1. januar 2014 Antallet af borgere på Frederiksberg udgør pr. 1. januar personer. I løbet af perioden fra 2014 til 2026 skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 15,3 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser inden for Familieafdelingens målgruppe af børn og unge i alderen fra 0 til 23 år: Folketallet stiger i budgetperioden 2014 til 2018 med i alt personer. Prognosen forventer at befolkningsvæksten helt overvejende sker gennem fortætning i den eksisterende boligmasse i hele perioden. Antallet af småbørn (0-5-årige) stiger igennem hele prognoseperioden, i alt med personer. I budgetperioden stiger gruppen med 357 personer. Antallet af skolebørn (6-16-årige) stiger igennem hele perioden. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med personer, og i prognoseperioden med personer. Antallet af unge (17-24-årige) stiger indtil 2020, hvorefter det falder en smule og for igen at stige i slutningen af prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet af unge med 982 personer, og i prognoseperioden stiger gruppen 860 personer. I forhold til prognosen for 2013 endte det faktiske befolkningstal 1. januar personer lavere end forudsagt. Afvigelsen skyldes især en overvurdering af de 0-2-årige med 227 personer og de årige med 492 personer. For de 0-2-årige skyldes afvigelsen især en markant nedgang i fødselstallet. Det lave fødselstal var ikke blot en lokal tendens, men gjorde sig også gældende på landsplan endte med det laveste fødselstal i 26 år i Danmark. 3.2 Befolkningsudviklingen for de 0 til 24 årige i Frederiksberg Kommune fra 2011 til 2015 Befolkningsprognose 2011 Befolkningsprognose 2015 Forskel Udvikling til 2 år ,9 % 3 til 5 år ,6 % 6 til 16 år ,4 % 17 til 24 år ,4 % 10

11 3.3 Anbringelsesområdet Området er svært styrbart antalsmæssigt, da det ofte er alvorlige og/eller akutte hændelser, der ligger til grund for at der træffes en beslutning om at barnet eller den unge skal anbringes udenfor hjemmet. Antallet af anbragte børn og unge er i perioden fra 2000 og frem til 2014 svinget fra 141 til 201 som det højeste, det vil sige et procentvis udsving på 29,85 %. År 1. januar 1. april 1. juli 1. oktober Den væsentligste årsag til et fald i antallet af anbringelser skal ses i sammenhæng med, at der bevidst i Frederiksberg Kommune er arbejdet med at iværksætte en lang række forebyggende tiltag med tilbud om en tidlig indsats for at undgå en anbringelse og derved på sigt at reducere antallet af anbringelser. Dette skal sammenholdes med at antallet af unge i aldersgruppen 12 til 17 år har været faldende i en årrække, hvilket også har en indflydelse på anbringelsestallet, da de fleste anbringelser udenfor hjemmet effektueres indenfor denne aldersgruppe. Derudover har en række lovgivningsmæssige ændringer haft indflydelse på anbringelsestallet, specielt Familieafdelingens mulighed for at yde et økonomisk tilskud til en efterskoleplacering for at forebygge en mere indgribende foranstaltning. Af den seneste anbringelsesstatistik fra Ankestyrelsen fremgår det, at antallet af beslutninger om nyanbringelser er faldet med 33 % i perioden fra 2008 til 2012, idet der på landsplan i 2008 blev truffet beslutninger om anbringelse og i beslutninger om anbringelse. Frederiksberg Kommune har pr. 1. januar børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Heraf er 28 anbragt uden forældrenes samtykke. 11

12 Antal anbragte fordelt på anbringelsestype: Antal anbragte børn og unge fordelt på anbringelsestype Pr. 1. januar 2014 Normalområdet Handicap_ området Lokale døgninstitutioner inkl. hybelværelser Andre kommuners døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Familiepleje Netværksplejefamilie Socialpædagogiske opholdssteder Kost- og efterskoler Eget værelse I alt Antal anbragte børn og unge fordelt på alder pr. 1. januar 2014 Antal 0 til 3 årige Antal 4 til 6 årige Antal 7 til 11 årige Antal 12 til 14 årige Antal 15 til 17 årige Over 18 årige Antal anbragte børn og unge fordelt på køn pr. 1. januar 2014 Antal drenge 77 Antal piger Udviklingen i antal henvendelser og underretninger Familieafdelingen oplever, at antallet af nye henvendelser og underretninger fortsat er stigende. I 2009 udgjorde henvendelserne og underretningerne i alt 309 i 2013 udgjorde det samlede antal henvendelser og underretninger 626. Sammenholdes antallet af underretninger og antallet af sager med befolkningstilvæksten af 0 til 18 årige børn og unge på Frederiksberg, noteres en markant stigning i antallet af underretninger og henvendelser, hvor der inden for en 4 årig periode er sket en fordobling. 12

13 Sagstal Børn 0-17 år. Underretninger 50 0 (Indeks) 01-jan jan jan jan jan-14 Familieafdelingen etablerede i november 2012 et modtageteam der har til opgave: At tilbyde åben rådgivning jf. servicelovens 11. stk. 2 til børn og unge og deres forældre og andre personer, der faktisk sørger for et barn eller en ung, samt vordende forældre. At yde en hurtig afklarende indsats i forhold til alle nye henvendelser og underretninger. At tilbyde en forebyggende indsats jf. Serviceloven 11 stk. 3 til forældre og børn og unge, som har behov for længerevarende og mere konkret rådgivning. At varetage opgaven i forhold til at styrke den tidlige tværfaglige forebyggende indsats over for gruppen af børn og unge i den skolepligtige alder. Indsatsen retter sig mod at yde en tidlig og forebyggende rådgivning og vejledning til fagpersoner, familier og børn for at understøtte den inkluderende indsats i skolerne via en skolesocialrådgiver funktion. Etableringen af modtageteamet har medvirket til, at lovgivningen inden for dette område i vid udstrækning efterleves og at håndteringen af nye henvendelser og underretninger løses fagligt forsvarligt og effektivt. De foreløbige tilbagemeldinger fra Frederiksberg Kommunes folkeskoler om resultaterne af det udvidede samarbejde med skolesocialrådgiverne, der er tilknyttet skolerne, er positivt. Tendensen med en stigning i antallet af nye henvendelser og underretninger generelt og de forventede effekter af skolesocialrådgiver funktionen vil i de kommende år sætte arbejdet i modtageteamet under et betydeligt pres. 13

14 Af nedenstående figur fremgår det hvor de nye underretninger og henvendelser kommer fra: Børnepsykiatrisk afd Sundhedsplejen Døgnvagt/Politi Skole/SFO/ Klub Øvrige forvaltning Daginstitutioner Selvhenvendelse Mellem kommunal PPR Underretning fra borgere Andet Søjlen andet dækker over underretninger fra psykiatriske afdelinger for voksne, egen læge, statsforvaltningen, misbrugscentre for voksne, fogedudsættelses begæringer m.v. Antallet at fogedudsættelses begæringer er med 14 underretninger i 2011 steget til 26 i 2012 og i 2013 var antallet 45 underretninger. 3.4 Økonomistyring Familieafdelingen er, som landets øvrige kommuner, udfordret på det økonomiske område for børn og unge med særlige behov. Kommunerne har over en årrække oplevet et stigende udgiftspres og det har vist sig vanskeligt at overholde de afsatte budgetrammer. Dette har givet anledning til at efterse kommunens styringspraksis på området for sårbare børn og unge. Oversigt over Familieafdelingens budget pr. 1. april 2014 for 2014 og 2015 (pl. niveau 2013) Område Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede institutioner og Udgiftsfordeling budget 2012 Frederiksberg Landsgennemsnittet Plejefamilier og private opholdssteder 33% 44% Forebyggende foranstaltninger 24% 30% Døgninstitutioner 39% 23% Sikrede institutioner 3% 3% 6 Dækning af merudgifter ved forsørgelse af et hjemmeboende barn med et handicap 14

15 Frederiksberg Kommune har i forhold til landsgennemsnittet et højere antal af børn og unge anbragt på døgninstitutioner. Dette skal ses i sammenhæng med at der lægges vægt på at problemerne skal løses så tæt som muligt på barnets, den unges og familiens nære miljø, hvor det er muligt at fastholde den positive tilknytning til fx forældre, venner, skole, dagtilbud mv. under en anbringelse, hvorfor de unge anbringes på en lokal døgninstitution. Den mindre anvendelse af opholdssteder skal ses i sammenhæng med at Frederiksberg Kommune har sine egne døgninstitutioner, hvorfor der ikke er så stort et behov for at købe pladser i private opholdssteder. Familieafdelingen har gennem en årrække forsøgt via forskellige typer af annoncering, at fremfinde plejefamilier i lokalområdet/hovedstadsområdet til at løse disse opgaver over for de mindre børn, men det er konstaterbart, at der ikke er den store interesse for at byde ind på den type af opgaver i hovedstadsområdet. De fleste af de plejefamilier som Familieafdelingen benytter ligger geografisk placeret i Nordsjælland eller Sydsjælland. Oversigt over Familieafdelingens korrigerede udgifter sammenholdt med udviklingen i antallet af 0 til 18 årige for perioden 2006 til og med 2013 samt omkostninger i kr. pr. 0 til 18 årige. Tabellen viser udgiftsudviklingen pr. 0 til 18 årige i årene 2006 til og med Indeks Korrigerede udgifter Antal 0-18 årige Kr. pr årig Frederiksberg Kommune har på området børn og unge med særlige behov i perioden fra 2006 til 2014 haft et faldende udgiftsniveau pr. 0 til 18 år Analyse af områdets økonomi og styringspraksis I foråret 2011 påbegyndtes en analyse af områdets økonomi og styringspraksis. Budgetanalysen har haft til formål at belyse og besvare følgende spørgsmål: Hvilke hovedtyper af foranstaltninger omfatter området de forebyggende foranstaltninger og anbringelsesområdet? Hvordan er udgiftsstrukturen og udviklingstræk for de enkelte foranstaltninger efter Serviceloven? Hvordan har den demografiske udvikling været sammenholdt med foranstaltningerne? Hvilke styringsredskaber anvender Frederiksberg Kommune på området? I hvilket omfang følger de anvendte styringsredskaber anbefalingerne på området? Hvilken styringsmæssig effekt forventer vi af DUBU? Vurdering af andre styringsredskaber på området? Vurdering af mulighederne for en dynamisk tilpasning af budgetrammen? I foråret 2011 pågik en særskilt analyse af overførselsområdet 41 og 42 der gennemførtes i samarbejde med KPMG. Overførselsområdet blev tillægsbevilget med 23 mio. kr. i 2010 som videreføres i Overførselsområdet indgik derfor ikke i budgetanalysen. Der viste sig en række udfordringer i såvel dataindsamling som databearbejdning et forhold der skal tilskrives områdets høje specialiseringsgrad og betydelige kompleksitet, herunder en meget høj detaljeringsgrad i dataregistrering på individniveau. 15

16 Udgangspunktet var, at budgetanalysen skulle beskrive økonomi og udgiftsstruktur for forebyggelsesog anbringelsesområderne og komme med forslag til styringsredskaber der fremadrettet kunne indgå i en strategi for budgetoverholdelse, og vurdere kommunes styringspraksis og muligheder for at intensivere og udbygge denne. I arbejdet blev anbefalingerne fra KL og Finansministeriet om god styringspraksis fra Aftalen om kommunernes økonomi 2009 inddraget med henblik på at udvikle på eksisterende praksis. Analysen bygger på regnskabstal til og med 2010 de seneste regnskabstal indgår således ikke i de tabeller og oversigter, som fremstilles i analysen. Det kan dog oplyses, at der ved 3. forventet regnskab 2011 blev givet en tillægsbevilling på 6,5 mio. kr. til dækning af uforudsete udgifter i forhold til anvendelse af pladser på sikrede institutioner der dog ikke er indarbejdet i budget Resumé af Budgetanalysen og anbefalinger Budgetanalysen tog udgangspunkt i data fra perioden Analysens periodemæssige afgrænsning skal ses i lyset af, at anbringelsesreformen 1. januar 2006 ændrede ved definitionerne på flere ydelser, der vanskeliggjorde sammenligninger før og efter reformen. Perioden vurderedes tilstrækkelig til at belyse udviklingstræk på området. Frederiksberg Kommune oplevede i perioden en vækst i antallet af 0-17 årige som er Familieafdelingens primære målgruppe - på 16%, nogenlunde ligeligt fordelt på aldersgruppen. Antallet af 0-17 årige i Frederiksberg Kommune pr. 1. januar 2011 var personer. Sagstallet var ligeledes steget i den sidste del af perioden var antallet af familiesager vokset med 18 %. Sagstallet i familieafdelingen udgjorde i september 2011 i alt sager. Udviklingen i sagstyngden var ikke mulig at belyse på det foreliggende grundlag. Af familieafdelingens samlede sagstal, vedrørte 85 procent af sagerne bevilling af forebyggende foranstaltninger herunder merudgiftsydelser. De resterende 15 procent af sagerne vedrørte anbringelser af børn og unge. Antallet af anbringelser var fra faldet fra et niveau på 200 døgnanbragte til 160 anbragte. Halvdelen af faldet kan tilskrives ændrede definitioner på anbringelser Forventede regnskab, Børneudvalgets møde 21. november

17 Figur 1 Udviklingen i udgifter til anbringelser, antal anbringelser og enhedsomkostninger i faste priser Antal 0-17 årige Sagstal Anbringelser Anbringelseshyppighed Udgifterne opgjort på basis af regnskabstal er i perioden var vokset med 7 procent opgjort i faste priser. Regnskabstallene blev korrigeret for konteringspraksis, konteringsfejl, rammekorrektioner som følge af Lov- og cirkulæreprogrammet m.v. Enhedsomkostningerne pr årig faldt i perioden med 6 procent. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal vedr. anbringelser af og særlige sociale foranstaltninger for børn og unge pr årig, viste en udgift opgjort på regnskab 2010 i Frederiksberg Kommune på 9.600,- kroner sammenholdt med et landsgennemsnit på ,- kroner. Dette placerede Frederiksberg Kommune som 14. billigste blandt landets kommuner. I 2013 befinder Frederiksberg Kommune sig som 12. billigste kommune blandt landets 98 kommuner. Landsgennemsnittets udgiftsniveau ligger på 9.464,- kr. pr. 0 til 22 årig, Region Hovenstadens gennemsnitlige udgiftsniveau ligger på 9.973, - kr. pr. 0 til 22 årig og Frederiksberg Kommunes udgiftsniveau ligger på 6.786,- kr. pr. 0 til 22 årig. 17

18 Figur 2 Udviklingen i udgifter til anbringelser, antal anbringelser og enhedsomkostninger i faste priser 140 Udg. Anbringelser Antal anbringelser Enhedsomk. Pr. anbringelse 130 Forebyggelse procent af familieafdelingens udgifter vedrørte anbringelsesområdet. Områdets tyngde tilsiger ud fra en styringsmæssig betragtning, en fortsat stor bevågenhed. Budgetanalysen afdækkede, at antallet af anbringelser var faldet markant i perioden, samtidig med at de nominelle korrigerede udgifter til anbringelser målt i faste priser stort set havde været konstante. Det betød at enhedsomkostningerne ved den enkelte anbringelse var stigende. De stigende enhedsomkostninger skal tilskrives højere løn til plejefamilier samt højere omkostninger ved anbringelser i private opholdssteder. Samtidig ses i perioden en markant stigning i antallet af de meget dyre ungdomssanktioner enkelt sager. Anbringelseshyppigheden i Frederiksberg kommune var omkring 15% lavere end anbringelseshyppigheden på landsplan. Andelen af anbringelser der sker uden samtykke var derimod næsten dobbelt så høj som på landsplan. Andelen af anbringelser som led i de meget dyre ungdomssanktioner var højere end landsgennemsnittet, hvilket afspejler at Frederiksberg Kommune er en del af en storby. Den lavere anbringelseshyppighed opgjort på 0-17 årige forklares delvist af, at andelen af årige hvor godt 60 procent af anbringelserne finder sted, er 10 procentpoint lavere på Frederiksberg end på landsplan samt en målrettet udbygning af de forbyggende foranstaltninger. Anbringelsesmønstret viste at godt 42 procent af alle anbringelserne foregik på døgninstitution. Den tilsvarende andel på landsplan var 24 procent. Forskellen afspejler den særlige Frederiksbergmodel hvor 4 lokale døgninstitutioner i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning fra 2002 står for en stor del af anbringelserne, hvorfor anvendelsen af eksterne opholdssteder er tilsvarende lavere. Anbringelse i plejefamilie udgjorde på Frederiksberg og på landsplan omkring 40% af alle anbringelser. 18

19 Frederiksberg Kommune har driftsoverenskomst med 4 lokale døgninstitutioner med tilsammen 70 pladser. Driftsoverenskomsten betyder, at Frederiksberg Kommune yder et fast årligt driftstilskud der dækker institutionens samlede kapacitet, og Frederiksberg Kommune står for salget af eventuel overskydende kapacitet. Modellen indebærer af Frederiksberg Kommune kan anvende institutionernes ressourcer fleksibelt inden for driftsoverenskomstens rammer. Belægningen på de 4 institutioner lå på omkring 90 procent, men varierede betydeligt i perioden. Frederiksberg opgør den faktiske belægning, mens man på landsplan typisk arbejder med den betalingspligtige belægning, hvorfor belægningsprocenterne ikke umiddelbart er sammenlignelige med landets øvrige døgntilbud. De store udsving skal ses i lyset af, at én enkelt ind/udskrivning kan give et udsving i belægningsprocenten på procent på baggrund af tilbuddenes lave pladsantal. Frederiksberg Kommunes styringspraksis på forebyggelses- og anbringelsesområdet var helt overvejende i overensstemmelse med de styringsanbefalinger Finansministeriet og Kommunernes Landsforening udsendte for området med én undtagelse. Der er ikke fastlagt politisk vedtagne serviceniveauer for området. Vejledningen til Serviceloven fastlægger allerede meget detaljerede rammer for det skøn kommunerne kan udøve. Det vurderedes, at vejledningen og kommunalbestyrelsens rammer samlet udgør et tilstrækkeligt og dækkende styringsredskab. Finansministeriet anbefalede i sit oplæg i 2009 at budgetlægningen er realistisk. Kommunernes Landsforening uddyber i sin temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde ligeledes fra 2009, at det i budgetlægningen bør være tydeligt hvilke forudsætninger om priser og mængder budgettet hviler på samt hvilke aktiviteter og handlinger, der er forudsat for at budgettet overholdes. Budgettet skal også afspejle forventninger om tilgang og afgang af sager til området. Kommunernes Landsforeningen undersøgelse blandt 86 kommuner viste, at kun 38% af kommunerne budgetterer det specialiserede socialområde i overensstemmelse med anbefalingen. Frederiksberg Kommune var ikke blandt de 38 kommuner der følger KL s anbefaling, da budgetrammen i alt væsentlighed bygger på en fremskrivning af det eksisterende budget suppleret med løbende tilpasning til den konstaterede udvikling baseret på konkrete beslutninger. Budgetanalysen afdækkede, at det med den aktuelle registrerings- og konteringspraksis var vanskeligt at opgøre antal og priser, som kunne imødekomme en styringspraksis der følger anbefalingen. Budgetanalysen havde ved sin afslutning primo 2012 følgende anbefalinger: løbende politisk opfølgning på anbringelsesområdet, der tegner sig for knap 2/3 af de samlede udgifter, styrkes ved større detaljeringsgrad i dataregistreringen og dermed en øget transparens. Der foreslås en tæt politisk opfølgning ved kvartalsvis forelæggelse af anbringelsestal fordelt på alder, køn, anbringelsestype mv. de nuværende registreringer på forebyggelses- og anbringelsesområdet tilpasses i overensstemmelse med styringsanbefalingerne for området, så de udgør et egentligt dispositionsregnskab. Familieafdelingen arbejder i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning med at implementere DUBU (Digitalisering af udsatte børn og unge) der i tredje fase forventes at rumme faciliteter svarende til et dispositionsregnskab. På nuværende tidspunkt forventes tredje fase implementeret primo I overgangsperioden anbefales dispositionsregnskaber baseret på Microsoft Excel. 19

20 Børne- og Ungeområdet igangsætter et samarbejde med økonomiafdelingen et udviklingsarbejde, hvor der med afsæt i styringsanbefalingerne og temperaturmålingen fra KØF Kommunal økonomisk Forum 2011 udvikles metoder til regulering af områdets budgetramme med henblik på implementering ved budgetlægningen for

21 4 Metodebeskrivelse 4.1 Helhedsorienteret systematisk undersøgelse I Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children` System. ICS er forskningsbaseret og tager bl.a. udgangspunkt i Uri Bronfenbrenners økologiske systemteori. Her ses barnets eller den unges udvikling og trivsel, forældrenes kompetencer og netværket som et samlet hele, hvilket gør at udfordringer og løsninger anskues ud fra flere perspektiver, hvor interaktions- og samspilsperspektivet tillægges en afgørende betydning. Derudover tager ICS også udgangspunkt i resiliensforskning, udviklingspsykologi og tilknytningsteori. Integrated Children System (ICS) er en socialfaglig metode og analyseramme, der er udviklet for at støtte sagsbehandlerens socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge og deres familier. Formålet med ICS er at sikre en systematisk og helhedsorienteret indsats overfor børn og unge, der har behov for hjælp. Udover helhedssynet på barnets eller den unges velfærd er ICS karakteriseret ved 3 centrale principper: 1. Ressourceorienteret tilgang i arbejdet med udsatte børn og unge. 2. Inddragelse af barnets eller den unges synspunkter som en central del af indsatsen 3. Dialogen med forældre og netværk. På basis af engelske og svenske erfaringer med ICS blev der i Danmark i 2004 indledt et samarbejde med Socialministeriet, Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune og 5 andre kommuner med henblik på at tilpasse tankegangen til danske forhold og lovgivning. ICS er i dag en respekteret undersøgelsesmodel og anvendes i dag i ca. 90 af landets kommuner. Socialstyrelsen understøtter den løbende udvikling via et metodesekretariat, der afholder superbruger seminarer, udarbejder understøttende materialer i form af hjælperedskaber, artikler mv. ICS er i dag digitalt understøttet af DUBU digitalisering børn og unge, som er et sagsbehandlingssystem. Til brug for sagsbehandlingsprocessen er der i dette samarbejde udviklet en række skemaer/blanketter, der understøtter hele sagsforløbet lige fra henvisningen til de sociale myndigheder over afdækningen af barnets behov for støtte frem til iværksættelsen af indsatsen og opfølgningen af samme 21

22 Tankegangen i ICS er illustreret ved en trekant (velfærdstrekanten), hvor de 3 sider hver især udgør et specifikt undersøgelsestema: Barnets udvikling og udviklingsbehov, fordelt på en række behovsområder: Sundhedsforhold Skoleforhold og læring Udvikling og adfærd herunder følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling, identitet, social fremtræden og selvstændighed Familieforhold - Familierelationer Forældrenes forudsætninger og kompetencer til at klare forældrerollens forskellige aspekter omkring sikring af barnets velfærd inden for barnets enkelte udviklingsområder, fordelt på en række forskellige forældrekompetencer: Grundlæggende omsorg Sikkerhedsaspekter Følelsesmæssig varme Stimulering Vejledning og grænsesætning Stabilitet Forældrenes baggrund, familiens funktion og historie samt de omgivelser, der præger og påvirker forældres og barns livssituation, herunder især, hvilke ressourcer der kan registreres i familiens netværk og de nære omgivelser, fordelt på følgende områder: Familiens historie og funktion Slægtninge og andre i familiens netværk Boligen Beskæftigelse Økonomi 22

23 Familiens relationer til omgivelserne, herunder familiens sociale integration og lokalsamfundets- og netværkets muligheder og ressourcer Trekanten er baseret på et helhedssyn af børns udvikling, og det overordnede perspektiv er den udviklingsøkologiske teori (Bronfenbrenner 1979), som beskriver et barns udvikling i et interaktionsog samspilsperspektiv, dvs. barnets udvikling skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng barnet og familien indgår i, herunder samspillet mellem barn og forældre og mellem familien og dens omgivelser, herunder familiens sociale integration i samfundslivet. Det betyder, at man som socialrådgiver i sin udredning skal være opmærksom på det stadige samspil mellem barn, forældre og det omgivende miljø. I praksis betyder det, at socialrådgiverne skal undersøge barnets behov, og hvilke fremskridt barnet gør i sin udvikling, forældrenes varetagelse af deres forældrerolle og familie- og miljøfaktorernes påvirkning. Der lægges afgørende vægt på betydningen af en grundig undersøgelse, idet et målrettet arbejde med de indledende undersøgelser tillægges en betydelig værdi for sagens senere forløb. Undersøgelsen er derfor ikke kun en beskrivelse af kritiske punkter og/eller problemer, men i særdeleshed også en undersøgelse af at en afklaring og kortlægning af, hvilke ressourcer familien selv er i besiddelse af til brug for afhjælpning af barnet eller den unges problemer. Det er samtidig væsentligt, at familiens egen opfattelse af problemerne og eventuelle forestillinger om, på hvilken måde disse kan afhjælpes, indgår i undersøgelsen. Forældrenes aktive medvirken i en problemløsning har afgørende betydning for opnåelsen af et tilfredsstillende resultat til gavn for barnet. I undersøgelsen lægges der også vægt på, at barnet eller den unges egen mening kommer til udtryk gennem en samtale med barnet eller den unge. 4.2 Undersøgelsens resultat Formålet med en undersøgelse er at danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt familien har behov for hjælpeforanstaltninger og i bekræftende fald af, hvilken art disse bør være. Når en undersøgelse viser, at barnet eller den unge har udækkede behov der ikke kan løses af familien uden en særlig støtte, er der behov for at iværksætte en foranstaltning. Forældrenes ressourcer og udviklingsmuligheder sammenholdt med barnets udækkede behov er det centrale omdrejningspunkt for vurderingen af hvilken støtte der vil understøtte barnets udvikling bedst muligt. Her er forældrenes forudsætninger og udviklingsmuligheder i centrum for valg af foranstaltningen indenfor følgende ramme: Forældrekompetencen suppleres Forældrekompetencen kvalificeres Forældrekompetencen erstattes 4.3 Supplere forældrekompetencen I de situationer hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang enten på baggrund af sociale og/eller psykologiske vanskeligheder, - eller hvor det har vist sig ikke at være muligt - at kvalificere 23

24 forældrekompetencen, iværksættes der foranstaltninger der har til formål at supplere familiens funktionsmåde, således at barnets behov og udvikling imødekommes i tilstrækkeligt omfang. Der kan også være tale om, at barnet på grund af sin personlige situation har behov for en specialiseret behandling, der ligger udenfor det som en forældre vil kunne påtage sig. Dette kan ske ved: at der etableres en netværks- eller aflastningsplejefamilie/tilbud at der gives tilbud om en fast kontaktperson rådgiver at der ydes tilskud til et efterskole ophold at der betales et fritidstilbud eller en sportsaktivitet, som barnet ellers ikke ville have mulighed for at følge at der etableres psykolog behandling på baggrund af barnet individuelle behandlingsbehov at der etableres en døgnanbringelse på baggrund af barnets indgribende behandlingsbehov 4.4 Kvalificere forældrekompetencen I de situationer hvor forældrene ikke mestrer at modsvare barnets behov enten på baggrund af sociale, psykologiske vanskeligheder eller manglende viden og indsigt i barnets behov, iværksættes foranstaltninger, der kvalificerer forældrene til at opnå en forældrekompetence, der modsvarer deres barns behov. Dette kan ske ved: Psykologisk familiebehandling Individuel psykologisk behandling Ambulant familiebehandling Familievejledning Fast kontaktperson for unge og deres familier Døgnfamilieanbringelse Støttepersoner til forældre med anbragte børn Sundhedsplejens særlige tilbud fx kostvejledning, udvidet sundhedspleje besøg Mor/barn gruppe tilbud til mødre med nyfødte (1xugentligt i ca. 6 til 8 måneder) 4.5 Erstatte forældrekompetencen I situationer hvor forældrekompetencen ikke kan udvikles eller suppleres tilstrækkeligt, eksempelvis på baggrund af forældrenes egne vanskeligheder i form af fx misbrug, funktionsnedsætter, psykiske lidelser, må der træffes beslutning om, at forældre og børn adskilles, og at forældrene erstattes af andre omsorgspersoner gennem en placering af barnet udenfor hjemmet, enten med eller uden forældrenes samtykke. Dette kan ske ved at barnet anbringes i: Plejefamilie Netværkspleje Lokal døgninstitution Opholdssted 24

25 Kostskole Efterskole Eget værelse med tilsyn Andre kommuners institutioner Resultat af den samlede 50 undersøgelse forelægges Familieafdelingens visitationsudvalg. Supplere Forældrekompetence Netværks eller Aflastningsplejefamillie ved Familieafdelingens familieplejekuratore Psykologisk behandling r Fast kontaktperson ved Familieafdelingens faste korps Anbringelse Økonomisk tilskud til fritidstilbud mv. Psykologisk behandling - Frederiksberg Familie- og ungerådgivning Ambulant familiebehandling- Bülowsvej for Børn og Fam. Systematisk helhedsorienteret Undersøgelse Visitationsudvalg Kvalificere Forældrekompetence Familievejledning - Familieafdelingens familievejledere Fast kontaktperson for unge og deres familier - Allégårdens Ungdomscenter - afdeling Bøgen Familiedøgnanbringelse Bülowsvej for Børn og Familier 54 støttepersoner team tilknyttet Familieafdelingen Sundhedsplejens mor/barn tilbud Fast kontakt person- Smallegade - 4 Lokale døgninstitutioner Netværks eller Familiepleje ved Familieafdelingens Erstatte Forældrekompetence Anbringelse frivillig tvang familieplejekuratorer Socialpædagogiske opholdssteder godkendelse/tilsyn ved Familieafdelingens familieplejekuratorer Kostskoler Efterskoler Andre kommuners døgninstitutioner Eget værelse med tilsyn Allégårdens Ungdomscenter, Afdeling Smallegade 4.6 Visitationsudvalget For at sikre en såvel faglig som økonomisk behandling af sagsbehandlernes visitationsoplæg er visitationsudvalget sammensat af psykologisk, pædagogisk, socialfaglig, juridisk og økonomisk fagkundskab. Udvalget består således af Familieafdelingens afdelingschef, 4 sektionsledere fra Familieafdelingen og en psykolog fra Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning. Der afholdes visitationsmøder en gang ugentligt alle årets uger for at sikre en hurtig og effektiv behandling af sagerne. Visitationsudvalget har til opgave at: at yde den fornødne rådgivning og støtte til sagsbehandlere i sagsarbejdet vedr. de konkrete børnefamiliesager 25

26 at sikre der foreligger tilstrækkelige socialfaglige undersøgelser og vurderinger af barnets og familiens situation at træffe beslutning om de kommende sagstrin i sagsbehandlingen og afgørelse om iværksættelse og valg af foranstaltning at sikre, at de eksisterende lokale tilbud udnyttes optimalt såvel fagligt som økonomisk Visitationsudvalget har i kraft af dets faglige sammensætning og øvrige opgaver mulighed for at opsamle og bearbejde en tværfaglig viden om udviklingen i børn, unge og familiers vanskeligheder i kommunen. Denne viden er blandt andet med til at danne grundlag for løbende at kunne vurdere behovet for ændringer i arbejdstilrettelæggelsen, organiseringen og udviklingen af de lokale tilbud. Visitationsudvalget medlemmer indgår herudover tillige i en række udvalg og samarbejdsfora, der har ansvaret for at sikre den fornødne koordinering, udvikling og prioritering i forhold til såvel interne som en række eksterne samarbejdspartnere på børne- familieområdet. Dette sker ved: Familieafdelingen indgår i en række tværgående organer på tværs af myndigheder og områder for at understøtte en fælles faglig og økonomisk opfattelse af opgaveløsningen og snitpladerne. Familieafdelingen deltager i nedenstående tværgående udvalg i forvaltningsregi: Internt: Inklusionsudvalg med deltagelse af repræsentanter fra PPR, Familie og Unge Rådgivningen, Skoleafdelingen, og Familieafdelingen, med henblik på koordination og udarbejdelse af strategi og retningslinjer for den fælles indsats overfor børn og unge i den skolepligtige alder Fælles visitationsudvalg med skoleafdelingen og PPR i forbindelse med visitation til dagbehandlingstilbud. Deltagelse i Dagtilbuds visitationsudvalg vedrørende visitation til særlige pladser til de 0-6- Eksternt: årige Deltagelse i de 3 SSP-netværkgrupper Ugentlige møder i SSP-regi hos Politiet med udgangspunkt i Politiets døgnrapport SSP-udvalg UKO visitation af unge fra Familieafdelingen til SSA overgangen fra barn til voksen Tværgåede koordinationsforum med SSA hvor der er mange kommunale aktører involveret Samarbejde med Frederiksberg Hospital vedrørende børn af psykisk syge forældre Ungesamråd - Ungesamrådet er et tværsektorielt samarbejde mellem Kriminalforsorgen, Anklagemyndigheden og de fire kommuner i Københavns Politikreds (Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune). Samrådet har til opgave at sikre en koordineret indsats overfor unge under 18 år, der har været fremstillet i grundlovsforhør. Samarbejde med FKRC vedrørende børn af stofmisbrugere og unge misbrugere BUC-K-Kæden samarbejdsudvalg for BUC Bispebjerg og Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune vedr. snitflader, kompetencer og udviklingsprojekter vedr. børn og unge med en psykiatrisk diagnose. Samarbejde med Alkoholenheden vedrørende børn i familier med alkoholproblemer KL s ledernetværk for Hovedstadsregionen med de øvrige kommunale ledere indenfor Børne- og Ungeområdet i Regionen Kombit referencegruppe og ledernetværk vedr. udvikling af DUBU Socialstyrelsen ICS koordinationsgruppe Regionshovedstadens Børne- Familieledernetværk 26