Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Transkript

1 Ledelsesinformation. 1. kvartal 218 Politikere & Udvalg Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 218.

2 Indhold Læsevejledning... 3 Baseline Nettodriftsudgifter... 4 Det specialiserede børne- og ungeområde... 7 Sags stamme antal sager... 7 Underretninger karakteristik... 7 Forebyggende foranstaltninger... 1 Åben Anonym Rådgivning... 1 Fritidspasordningen... 1 Den elektroniske stafetlog Familieorienteret Alkoholbehandling... 13

3 Læsevejledning Ledelsesinformation. 1. halvår 218 Velfærdsforvaltningen har implementeret en ny struktur for arbejdet med udsatte børn og unge i Fanø Kommune. Resultatet er Udviklingsplan for kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Materialet er forvaltningens bud på hvordan vi kan sikre kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge herunder at: alle børn og unge får den fornødne støtte og hjælp tidlig opsporing og forebyggelse lovmedholdelig sagsbehandling Som led i implementeringen af den nye struktur, prioriterer forvaltningen arbejdet med levering af fyldestgørende ledelsesinformation. Materialet kvalificerer styringen af området med behovsbestemt viden, og udgør grundlaget for dialog på tværs af forvaltningens parter. Behovet for ledelsesinformation varierer afhængig af målgruppe. Indholdet i dette materiale afspejler primært fagchefens (velfærdschefens) og de enkelte lederes behov for information. Materialet kan anvendes i den løbende opfølgning og kontrol af kvaliteten på området. Tilsvarende medvirker materialet til at styrke aktualitet, bredde og dybde i analyser og rapporter til politikere og udvalg. Materialet anvendes til, at sikre de rette rammer, organisere og tilrettelægge arbejdet samt justere serviceniveauer og indsatser. I ønsket om at udarbejde fyldestgørende ledelsesinformation er der opstillet en række effektmål med tilhørende indikatorer/proxymål. Målene suppleres med en række deskriptive mål. Derudover er der indarbejdet en række procesmål, der benyttes som indikatorer i forhold til selve implementeringen af planen. Oversigten over effektmål ligger som eksternt bilag til dette materiale, og vil løbende blive ajourført. For yderligere information om den nye struktur herunder redskabet Elektronisk stafetlog (KMD) henvises til de publicerede materialer, der er målrettet fagpersonale i Velfærdsforvaltningen. Ledelsesinformationsmaterialer bliver ajourført halvårligt, dvs. næste gang september 218.

4 Baseline Nettodriftsudgifter, udsatte børn og unge Baggrund Nedenstående afsnit indeholder baselinedata over forbruget (nettodriftsudgifterne) på området for udsatte børn og unge. Området dækker over funktionsområderne KTO (Plejefamilier og opholdssteder), KTO (Forbyggende foranstaltninger), KTO (Plejefamilier og opholdssteder), KTO (Døgninstitutioner) og (Sikrede døgninstitutioner). Jf. konteringsvejledningen er funktionen KTO pr ændret til KTO Hvis de to funktioner kombineres, fremgår det af den givne analyse. Funktionsområdet KTO (Sikrede døgninstitutioner) medtages ikke i samtlige analyser, da området udgør en procentvis lille andel af det samlede udgiftsniveau. Data for indeværende år 218 afspejler budgettal (korrigeret budget), mens data fra foregående år dækker regnskabstal (forbrug, nettodriftsudgifter). Data omtales dels som procentpoint (absolutte stigning), dels som procent (relative stigning). Nettodriftsudgifter, området for udsatte børn og unge Nettodriftsudgifterne for perioden er illustreret i nedenstående figur 1. Det korrigerede budget for 218 udgør kr. (- 9 %). Figur 1. Nettodriftsudgifter, KTO , (forbrug) (kr.) R R R R R Kilde: Rollebaseret (KMD), marts Funktionerne KTO : Plejefamilier og opholdssteder. KTO : Forebyggende foranstaltninger. KTO : Plejefamilier og opholdssteder (pr ). KTO : Døgninstitutioner. KTO : Sikrede døgninstitutioner.

5 Det fremgår af figur 2 og 3, at hovedparten (63 %) af det samlede forbrug i 217 er placeret på KTO (red. forebyggende foranstaltninger). Figur 2. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO (i pct.), 217 (forbrug). 15 % 22 % 63 % Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), marts 218 Nedenstående figur 3 illustrerer, at forbruget for hver af de fem funktionsområder fordeler sig varierende fra år til år. Imidlertid ses tendensen: hovedparten af udgifterne fordelte sig på KTO (red. døgninstitutioner) i 213 og 214, mens hovedparten af udgifterne i 215 og 216 udgjorde KTO og (red. plejefamilier og opholdssteder). I 217 udgjorde KTO (red. forebyggende foranstaltninger) den største andel (63 %) af de samlede nettodriftsudgifter. Figur 3. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO (i pct.), R R R R R Døgninstitutioner Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier og opholdssteder Kilde: Rollebaseret (KMD), marts 218

6 Udviklingen i udgifter fordelt på de fire funktionsområder er ligeledes illustreret i nedenstående figur 4. Forbruget på de forebyggende foranstaltninger (KTO ) er steget med 43 procentpoint i perioden (213: 2 %, 217: 63 %), mens udgifterne til plejefamilier og opholdssteder (KTO og ) er faldet med 28 procentpoint (216: 5 %, 217: 22 %). Ligeledes er området for døgninstitutioner (KTO ) faldet med 36 procentpoint ( ). Figur 4. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO (pct.), R R R R R Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), marts Funktionsområdet KTO (sikrede døgninstitutioner) er udeladt af analysen, da området udgør en relativt lille andel af det samlede forbrug.

7 Det specialiserede børne- og ungeområde Social & myndighed På nuværende tidspunkt varetager 1 socialrådgiver og 1 vikar det specialiserede børne- og ungeområde i Fanø Kommune. Derudover er der tilknyttet en familievejleder og en sundhedsplejerske. Af nedenstående afsnit fremgår udviklingen på en række udvalgte parametre. Sags stamme antal sager Antallet af sager er illustreret i nedenstående figur 5. Det fremgår af grafen, at antallet af sager i perioden er steget med 86 % (216: 49 sager, 1. kvartal 218: 91 sager). I perioden fra 1. til 2. kvartal af 218 ses et fald i sagerne på 2 %. I gennemsnit varetager hver socialrådgiver således aktuelt 45.5 sager. Figur 5. Antal sager i Social & Myndighed, 216-februar kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 218 Kilde: Social & Myndighed, DUBU. Marts 218. Underretninger karakteristik Antallet af underretninger i Social & Myndighed er steget med 156 % i perioden (215: 23 underretninger, 217: 59 underretninger) (figur 6). Social & Myndighed har pr. primo marts 218 modtaget 17 underretninger, mens de i samme periode sidste år modtog 11 underretninger (figur 7). Figur 6. Antal underretninger modtaget i Social & Myndighed, , antal Kilde: Social & Myndighed, DUBU. Marts 218.

8 Figur 7. Antal underretninger modtaget i Social & Myndighed, 1. kvartal 217 vs. 1. kvartal 218, antal kvartal kvartal 218 Kilde: Social & Myndighed, DUBU. Marts 218. Det fremgår af nedenstående figur 8, at hovedparten af det totale antal underretninger i 217 (59 underretninger) er fremsendt af politiet (19 %). Figur 8. Underretter, fordelt på type, januar og februar 217, i pct. 2 % 7 % 19 % 12 % 5 % 17 % 15 % 1 % 13 % Politi eller domstol Mellemkommunal underretning eller anden kommunal forvaltning Anonym Andre Skole Sundhedsvæsenet Familie, barn selv eller bekendtskabskreds Sundhedsplejeske eller tandlæge Dagpleje, daginstitution, fritidshjem, klub eller SFO

9 Kilde: Social & Myndighed, DUBU. Marts 218. Antal udsatte børn og unge Af nedenstående figur 9 fremgår det, at Fanø Kommunes andel af udsatte børn og unge 3 i 216 (i procent af dem samlede befolkning) er reduceret med.6 procentpoint, sammenlignet med andelen på landsplan samme år. Imidlertid ses at andelen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune er vokset kraftigt (.9 procentpoint) i , sammenlignet med udviklingen på landsplan (.1 procentpoint) i samme periode. Figur 9. Andel udsatte børn og unge i procent af befolkningen (-22 år), fordelt på Fanø Kommune og landsplan, , pct. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1, Fanø Landsplan Kilde: DST, BU33. Marts Danmarks Statistik definerer udsatte børn og unge (BU33): Udsatte børn og unge er personer der enten har været anbragt uden for hjemmet, eller har fået en eller anden form for forebyggende foranstaltning (DST, 218)

10 Forebyggende foranstaltninger I Fanø Kommune prioriteres tidlig opsporing og forebyggelse. Fanø Kommune tilbyder differentierede løsninger, som afspejler barnets og familiens behov. Nedenstående afsnit illustrerer udviklingen i anvendelsen af en række af de forebyggende foranstaltninger, som Social & Myndighed tilbyder. Åben Anonym Rådgivning Pr. 1. oktober 216 igangsatte Velfærdsforvaltningen en strategi for udbredelsen af tilbuddet Åben Anonym Rådgivning jf. SVL Tilbuddet omfatter forældre til børn og unge under 18 år. Henvendelsen kan ske ved forudgående telefonisk kontakt, med efterfølgende evt. fremmøde. Det er muligt, at være anonym ved henvendelsen. Det fremgår af figur 1, at andelen af borgere, der har benyttet sig af tilbuddet er stigende i perioden med et mindre fald i februar måned. Figur 1. Antal borgerhenvendelser i Åben Anonym Rådgivning i perioden februar 217-januar 218, antal Fritidspasordningen Velfærdsforvaltningen iværksatte i januar 218 en strategi for udbredelsen af tilbuddet Fritidspasordning. Ordningen omfatter alle børn og unge, som har svært ved at komme i gang med et aktivt fritidsliv. Ordningen er tilrettelagt så den muliggør en differentieret indsats målrettet det enkelte barn således, at der foruden økonomisk tilskud til f.eks. kontingent og udstyr, kan ansøges om en såkaldt følgeven til f.eks. følge til og fra aktivitet, hjælp til at blive integreret i aktiviteten mv. Fritidspasset kan benyttes i alle etablerede fritidstilbud og uddeles efter økonomiske, sociale og/eller sundhedsmæssige behov. Pr. dags dato (1. marts 218) er der ansøgt om 5 fripas. Ansøgningerne er fordelt på følgende type henvendelser: 1 forældrehenvendelse, 1 ung der selv har henvendt sig, mens de resterende udgør henvendelser fra fagpersoner på skolen. Det fremgår af nedenstående figur 11, at de fem fripas fordeler sig på følgende typer af aktiviteter Trimcenteret (6 %), fodbold (2 %), gymnastik (2 %). Dertil kommer at der er ansøgt om 1 følgeven som supplement til den ene af aktiviteterne.

11 Figur 11. Type aktivitet der ansøges om, 1. kvartal 218 (n = 5 fripas). 2 % 2 % 6 % Fodbold Trimcenteret Gymnastik Den elektroniske stafetlog Som led i Velfærdsforvaltningens struktur for arbejdet med udsatte børn og unge, er der sideløbende implementeret en række understøttende redskaber. Særligt den elektroniske stafetlog udgør et centralt omdrejningspunkt. Stafetloggen understøtter arbejdet med at sikre et tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltningens områder. Med stafetloggen er det muligt, at tilkoble relevante aktører omkring det enkelte barn således, at vigtig viden overleveres og deles. Siden 28 har Fanø Kommune arbejdet med redskabet i en papirform 4. Der er således oprettet enkelte stafetlogs (papir) forud for dette projekt. Antallet af stafetlogs udgør pr. primo marts stafetter. Antallet af stafetlogs er i perioden 1. kvartal 217 til 4. kvartal 217 steget med 66 % (1. kvartal 217: 67, 4. kvartal: 111). I løbet af 1. kvartal 218, er antallet faldet med 9 % (4. kvartal 217: 111, 1. kvartal 218: 11). Det reducerede antal stafetter afspejler styregruppens beslutning om, at fjerne de såkaldte passive stafetter 5 pr. 1. november 217. Figur 12. Antal stafetlogs, , antal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 218 Kilde: KMD, Stafetlog. 4 BTI modellen (Bedre Tværfaglig Indsats) i De passive stafetter (niveau ) blev oprettet på børn der indgik i en eller flere af følgende grupper: adopterede, flygtninge, præmature og plejebørn.

12 I Fanø Kommune oprettes en stafetlog ved vedvarende opmærksomhed på et barns udvikling eller trivsel. Af Udviklingsplanen 6 fremgår det, at de oprettede stafetlogs placeres på et af følgende fire niveauer (, 1, 2 eller 3). Niveau stafetter udgør de stafetter hvor en fagperson bliver opmærksom på et barn. Niveau kan være et springbræt til niveau 1. Niveau 1 stafetterne omfatter stafetter, hvor der arbejdes internt med stafetten i eget regi (red. skole eller daginstitution). Niveau 2 stafetterne drøftes i et tværfagligt forum, hvis det ikke lykkes at nå i mål med handleplaner i eget regi. På Niveau 3 inddrages forvaltningen, og der iværksættes en indsats efter Serviceloven. Det fremgår af nedenstående figur 13, at stafetterne varierer i placering på de fire niveauer. Hovedparten (6 %) af det totale antal stafetter (n = 11) i 1. kvartal 218, er placeret på niveau 1 (6 %). Dette er en stigning på 28 procentpoint sammenlignet med 4. kvartal 217. Det store fald (31 procentpoint) i andelen af stafetter på niveau, antages at udgøre de passive stafetter, som pr enten er blevet slettet eller justeret til en niveau 1 stafet. Figur 13. Antal stafetlogs placeret på niveau, 1, 2 eller 3 fordelt på kvartal 217 samt 1. kvartal ,% 6,% 5,% 4,% 3,% 2,% 1,%,% Niveau Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 218 Nedenstående figur 14 illustrerer aldersfordelingen på de stafetter, som er oprettet. Hovedparten (86 %) udgør børn og unge i aldersgruppen 6-18 år, mens 13 % er i aldersgruppen 3-6 år og kun 1 % i aldersgruppen -3 år. Den gennemsnitlige alder er 1.5 år. Dette er en stigning på 23 % i perioden 1. kvartal kvartal 218 (figur 15). Figur 14. Aktuel aldersfordeling på stafetter (n = 11) fordelt på -3 år, 3-6 år, 6-18 år. 1. kvartal 218, pct. 1% 13% 86% -3 år 3-6 år 6-18 år 6 Velfærdsforvaltningen har som led i arbejdet med Fokusområdet Udsatte børn og unge, udarbejdet materialet Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Materialet kan rekv. ved velfærdskonsulenten.

13 Figur 15. Udvikling i gns. alder, 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 218 Familieorienteret Alkoholbehandling Fanø Kommunes fokusområde Familieorienteret Alkoholbehandling, udgør et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet med udsatte børn og unge i familier på Fanø. I Fanø Kommune er andelen af borgere, der har et problematisk alkoholforbrug (CAGE-c test), den højeste på landsplan (24 %) (SST, 213). En gennemgang af sagerne i Social & Myndighed i sommeren 217, estimerer at 25 % af sagsstammen udgør sager omkring alkoholproblematikker (KLK, august 217). Nedenstående figur 16 illustrerer udviklingen i antallet af borgere, der er indskrevet i Alkoholbehandlingen i Esbjerg pr. måned fordelt på årene Data for 218 er endnu ikke klar. Figur 16. Aktuel tilgang (udvikling) antal indskreven Fanø-borgere i Alkoholbehandlingen i Esbjerg ( ), antal Kilde: Alkoholbehandlingen, Esbjerg Kommune. December 217.