UDVALGSFORSLAG. Udvalgsforslag om Kultur i skolen. Nordisk Råd. 1. Kultur- og Uddannelsesudvalgets forslag

Transkript

1 UDVALGSFORSLAG Udvalgsforslag om Kultur i skolen 1. s forslag Udvalget foreslår, at rekommanderer de nordiske landes regeringer at kultur- og undervisningsministrene vedtager en fælles deklaration om, at børn og unge i hele Norden skal have adgang dels til kreative fag i skolen, dels til kulturskoler, der tilbyder undervisning i de kreative fag at der afsættes ressourcer til fælles-nordisk forskning i undervisningsformer og fagudvikling, der fremmer udviklingen af kreative kompetencer at børn med særlige behov for støtte tilbydes sammenhængende undervisningsforløb, hvori der indgår kreative fag at de nordiske undervisningsministre sikrer, at alle kreative fag, herunder dans og drama bliver styrket på læreruddannelserne at der afsættes ressourcer til fælles nordisk kampagne/ markedsføring af kulturskole-konceptet overfor bl.a. kommuner og andre relevante aktører at der igangsættes et pilotprojekt med en - to ugers elev- og klasseudveksling på tværs af Norden med henblik på at opnå sproglig og kulturel samhørighed. Projektet skal bidrage til at udvikle en fælles nordisk strategi for 'Kultur i Skolen' gennem: en understregning af betydningen af den positive indflydelse de kreative / musiske fag har på fællesskabet og samhørigheden i skolerne og de omgivende samfund 2. Baggund i har behandlet et forslag fra Risto Autio om Kultur i Skolen. På baggrund af forslaget besluttede Kul-

2 tur- og, at den videre behandling af forslaget skal finde sted i en arbejdsgruppe under udvalget. Arbejdsgruppen har arbejdet med emnet og afholdt fem møder under sit virke, herunder med deltagelse af nordiske og internationale eksperter og politikere. I præmisgrundlaget for behandlingen af forslaget har arbejdsgruppen inddraget international og national forskning i sit arbejde. Det drejer sig bl.a. om den internationale anerkendte forsker på området Anne Bamford, der har udgivet en stor international forskningsundersøgelse i UNESCOregi. Undersøgelsen, der er udført i FN-sammenhæng i over 60 lande (The WOW Factor) påpeger, at de kreative fag i skolen hjælper eleverne til at blive bedre også i de boglige fag som matematik og sprog. Herudover tager nordiske undersøgelser, eksempelvis udført af Høgskolan i Oslo, udgangspunkt i, at kunsten har en egenværdi. Eleverne oplever via kunsten en mestring, de får øget selvtillid og lærer at udtrykke sig på flere måder gennem forskellige medier, hvilket er identitetsskabende og demokratiskabende. Særligt er elevens oplevelse af at være aktivt deltagende og egenproducerende i fagene en vigtig dimension. En vigtig forudsætning er at eleverne skaber noget selv, og at de ikke bare er tilskuere. Eksempelvis peger en evaluering af det norske kulturkoncept Den Kulturelle Skolesekken på, at der bør fokuseres mere på det egenproducerende element. Desuden påpeger evalueringen, at såfremt eleverne skal få et fagligt udbytte udover den enkelte kulturoplevelse, må kunst- og kulturinitiativer integreres yderligere i den etablerede undervisning. Ifølge A. Bamford får eleverne tillige en mere positiv holdning til skolen, de får mindre fravær og bliver bedre også i andre fag. Udvalget henviser til et studie bestilt af Ministerrådet Framtidens Utbildning i Norden (Temanord 2007), som peger på at det kræves nye tiltag i uddannelsessystemet for at møde fremtidens udfordringer inden for netværkssamfundet og videnssamfundet. I et overordnet globaliseringsperspektiv, siger studiet, at uddannelsessektoren vil spille en central rolle ikke mindst i Norden. Udviklingen leder til en stærkere konkurrence, som kræver forskellige typer af tiltag for at bevare de nordiske landes velfærdsstater. Den øgede økonomiske sammenfletning af den internationale økonomi står i centrum for denne udvikling. Innovation, kreativitet og indre motivation er vigtige drivkræfter i den nye økonomi og spørgsmålet er i hvor høj grad de nordiske uddannelsessystemer er rustede til at møde disse krav? Også de teknologiske fremskridt betyder, at fremtidens elever skal kunne skabe og fortolke, kunne anvende mangfoldige kommunikationsmetoder, transformere snarere end modtage i læreprocessen, tænke kritisk snarere end efterligne og samarbejde snarere end konkurrere. Derfor vil kreativitet blive en endnu vigtigere kompetence, hvis Norden skal leve af viden og innovation i fremtidens økonomi. Man kan ikke længere beskytte viden overfor konkurrenter derfor er det svært at konkurrere på de traditionelle kompetencer. I en hurtig og foranderlig økonomi risikerer dagens kernekompetence måske at være forældet i morgen. Ideen om kerne-kompetencer risikerer derfor at lede til en fejlslagen strategi. Kompetence er nødvendig men ikke tilstrækkelig til, at Norden fortsat kan være konkurrencedygtig. Der behøves kreativitet og originalitet. Det er i de kreative og vidensskabende faser af den industrielle proces, hvor dynamikken i de nordiske samfund fremover skal ligge. Det er denne udvikling som uddannelsessystemet skal forberede de unge mennesker til at møde. Fremtidens erhvervsliv vil kræve kreative og foretagsomme individer. Uddannelserne skal derfor motivere eleverne til at blive mere kreative og innovative. Side 2 af 2

3 For at sikre at Norden står stærkt i den globaliserede økonomi, må der sikres en udvikling gennem kunst, der involverer hele skolen og handler om skolens fælles udvikling. Skoleledelsen har her en vigtig rolle - ledelsen må være involveret. For at opnå innovation og know-how i de nordiske lande må de kreative fag således spille en langt mere central rolle i skole- og undervisningssammenhæng. Målet er at eleverne skal opmuntres til at sætte pris på kunst og opleve glæde og begejstring for kunst og kulturudtryk, f.eks gennem drama, teater, musik og dans. I et globaliseringsperspektiv får eleverne interkulturelle kompetencer og lærer om andre kulturer i og ikke mindst uden for Norden. Udvalget anbefaler således, at de nordiske lande opretter kulturskoler i hele Norden med udgangspunkt i den norske musikskole-model. De kommunale musikskoler opstod i 60 erne i Norge. I dag er undervisningstilbuddet udvidet til også at gælde andre kreative fag som dans, drama og billedkunst. I 1982 blev der indført statsstøtte til kommunerne med retningslinjer for driften af skolerne. I 1997 lovfæstede Norge sine kommunale kulturskoler. Det finnes i dag 407 kulturskoler fordelt over hele landet. 3. Høring Med udgangspunkt i Nordisk Ministerråds målsætninger inden for globaliseringsinitiativet i relation til kultur, kreativitet og nordisk kultur i verden, samt set i lyset af globaliseringstiltag inden for kreative næringer, innovation, talentudvikling, kreativitet og entrepreneurskab vil også bidrage til denne udvikling ved at fremkomme med dette forslag. Et forslag om at udvikle børns kreative og innovative kompetencer samt højne elevers indblik for kulturer i og uden for Norden. Arbejdsgruppen under arrangerede en eksperthøring om Kultur i Skolen ved et møde i december 2008 i Helsingfors. Her deltog eksperter fra henholdsvis Island og Norge, højskoleforstander Arní Sigurbjarnarson og seniorrådgiver for norsk kulturskoleråd, Harry Rishaug. Sigurdbjarnarsson informerede, at der på baggrund af det internationale projekt i UNESCO-sammenhæng Road Map for Arts Education er foreslået et nordisk projekt Det kulturelle Væksthus, der er i sin første fase og har til formål at kortlægge status, muligheder og udfordringer for Kultur i Skolen, ikke mindst i nordisk sammenhæng. Han påpegede, at det er vigtigt at de nordiske lande går sammen ind i dette udviklingssamarbejde med henblik på at opnå synergier mellem særlige nordiske erfaringer og værdier inden for børns kreative kompetencer. I Island vil der i løbet af 2009 ske en første kortlægning af Kultur i Skolen med afsæt i Kulturelle Væksthus-programmet. Harry Rishaug understregede, at man har set rigtig gode resultater på baggrund af den norske kulturskole-model, både generelt med hensyn til det inkluderende aspekt i den rummelige skole, men også specifikt set i forhold til at elever med særlige behov, fx specialundervisningsbehov og med elever med anden etnisk baggrund end nordisk. Den norske model har vist gode resultater i forhold til at inddrage de kreative fag i undervisningen. Det skyldes blandt andet, at andre kommunikationsformer og udtryksformer end de traditionelle verbale/skriftlige kan bringes i anvendelse. Herudover påpegede Rishaug, at Kulturskolerne og hele begrebet om Kultur i Skolen kan ofte blive ingenmandsland, og havne i kløften mellem Side 3 af 3

4 to felter. Derfor må man have et helhedsperspektiv på skole- og kultursektorerne, der sikrer et tæt samarbejde og at der ligger en helhedstanke bag initiativer og målsætninger. 4. Udvalgets synspunkter vil tydeliggøre den nordiske merværdi og nytte som der ligger i at de kreative fag får en mere central rolle i de nordiske landes uddannelsessystemer. Dette skal ske gennem et tværfagligt og tværvidenskabeligt samarbejde inden for henholdsvis kultur- og uddannelsessektoren, ikke mindst i forhold til i højere grad af samarbejde på tværs af kultur- og uddannelsesdepartementer. Målet er at kultur og kreativ udfoldelse skal være en selvskreven faktor i formuleringen af fremtidens politik inden for kultur og uddannelse. Integrationen og tydeliggørelsen af de kreative fags betydning i uddannelsessystemet er en vigtig faktor, særlig med tanke på et øget fokus på globalisering, oplevelsesøkonomi og kreative næringer. I sidste instans handler det om, at samfundet kan udvikle de produkter og tjenester som består af oplevelser kunst, reklame, sport, turisme og design. Kunstfagene kan anvendes til at nå andre kompetencer og mål i skolen. Det er interessant, at man kan anvende det æstetiske som hjælpemiddel. Vigtigt er det imidlertid at eleverne først og fremmest lærer om selve de kreative fag, altså fagenes egenværdi. Det betyder at læring i fagene er udgangspunktet og herefter kommer læring gennem fagene. Kunst- og kulturprojekter i skolen skal have anerkendelse i sig selv fordi fagene har en egenværdi. En række studier (J. Hylén et T. Skarin) viser, at globaliseringen og fremtidens samfund stiller krav til kreativitet og innovation. Samtidig styres den dagsaktuelle uddannelsesdebat i høj grad af resultater fra internationale vurderinger (f.eks PISA). Disse evalueringer har tendens til at teste traditionelle og boglige kompetencer og viden. Hvis især denne type test er med til at præge uddannelsespolitikkens udformning, så risikerer de innovative og kreative elementer at falde væk. Derfor behøves forståelse for,hvordan man kan fremme udviklingen af kreative og innovative mennesker og skabe metoder til, hvordan man kan standpunktsbedømme, måle og sammenligne disse kreative færdigheder, også i international sammenhæng. i anbefaler at Nordisk Ministerråd etablerer et projekt som skal bidrage til at udvikle en fælles nordisk strategi for Kultur i Skolen gennem: at samarbejdet mellem kultur- og uddannelsessektorerne styrkes at der findes faste strukturer for samarbejde og vidensudvikling at metodeudvikling udformes og spredes til relevante aktører at kunstnere og undervisere i skolen tilbydes fælles værktøjer gennem uddannelse og pilotprojekter at viden om, evaluering og forskning i langsigtede effekter ved at udvikle kreative kompetencer i skolen øges at det nordiske samarbejde omkring disse spørgsmål styrkes gennem erfaringsudbytte og kortlægning af best practice en understregning af betydningen af den positive indflydelse de kreative/musiske fag har på fællesskabet og samhørigheden i skolerne og de omgivende samfund. Side 4 af 4

5 Herudover rekommanderer at Nordisk Ministerråd: Koordinerer et nordisk netværk for Kultur i skolen Udvalget mener, at det er nødvendigt at etablere en formel samarbejdsplatform for Kultur i Skolen i Norden gerne i regi af det eksisterende netværk Nordisk Netværk for kunst og kultur i skolen. Netværket kan bidrage til at skabe nordiske arenaer for videns- og erfaringsudveksling for personer, organisationer og miljøer som arbejder med kultur og kreative kompetencer i skolen. Etablerer en nordisk konference for Kultur i Skolen Udvalget foreslår, at der arrangeres en større konference hvert andet år for at inspirere etablerede og nye aktører inden for området, for at vise frem nye projekter, og evaluere projekter som er gennemført. Konferencen kan samtidig fungere som en udviklingsarena og være en tværfaglig mødeplads for alle som er engageret i arbejdet med Kultur i Skolen. Mødepladsen er særlig vigtig inden for Kultur i Skolen fordi den samler mange aktører som ellers har lille kontaktflade med hinanden i sit ordinære virke. Sikrer at alle kreative fag bliver linjefag på læreruddannelser i Norden Lærere og undervisere må have adgang til linjefag inden for de kreative fag. Læreruddannelserne bør samarbejde med kunstneriske foreninger, sammenslutninger og organisationer og der bør i de kreative fag tilknyttes incitamenter, der påskynder lærerne til at vælge disse linjefag. Udbreder en akademisk grad; en master for det kreative område Lærere skal gives incitamenter til at videreuddanne sig og videreudvikle kvalifikationer og kompetencer inden for det kreative fagområde. Iværksætter et kommunalt pilotprojekt i nordisk regi Udvalget ønsker at Nordisk Ministerråd tager et initiativ til et nordisk kommunalt pilotprojekt for at prøve nye former for tværfaglig og tværvidenskabeligt samarbejde inden for Kultur i Skolen. Projektet bør omfatte 3-5 sammenlignelige kommuner i Norden som allerede arbejder med temaet Kultur i Skolen. På baggrund af ovenstående foreslår, at rekommanderer de nordiske landes regeringer, at kultur- og undervisningsministrene vedtager en fælles deklaration om at børn og unge i hele Norden skal have adgang dels til kreative fag i skolen, dels til kulturskoler, der tilbyder undervisning i de kreative fag at der afsættes ressourcer til fælles-nordisk forskning i undervisningsformer og fagudvikling, der fremmer udviklingen af kreative kompetencer at børn med særlige behov for støtte tilbydes sammenhængende undervisningsforløb hvori der indgår kreative fag at de nordiske undervisningsministre sikrer at alle kreative fag, herunder dans og drama bliver styrket på læreruddannelserne at der afsættes ressourcer til fælles nordisk kampagne/ markedsføring af kulturskole-konceptet overfor bl.a. kommuner og andre relevante aktører at der igangsættes et pilotprojekt med en - to ugers elev- og klasseudveksling på tværs af Norden med henblik på at opnå sproglig Side 5 af 5

6 og kulturel samhørighed. Projektet skal bidrage til at udvikle en fælles nordisk strategi for 'Kultur i Skolen' gennem: en understregning af betydningen af den positive indflydelse de kreative / musiske fag har på fællesskabet og samhørigheden i skolerne og de omgivende samfund København den 17. april 2009 Risto Autio (cent) Bente Dahl (RV), næstformand Inger S. Enger (Sp) Monica Green (s) Britt Hildeng (A) Mogens Jensen (S), formand Mats Johansson (m) Fredrik Karlström (ObS) Flemming Damgaard Larsen (V) Tommy Tabermann (sd) Gunilla Tjernberg (kd) Side 6 af 6

7 BILAG: Deklaration Udkast til nordisk deklaration om børns rettigheder til kreativ udfoldelse i skolen Præambel: Afsender: kultur- og undervisningsministrene i de nordiske lande ERKLÆRER at den nordiske deklaration om børns rettigheder inden for kreativitet i skole og uddannelse udgør grundstenen i en langsigtet politisk indsats på det kulturpolitiske og uddannelsespolitiske område DEKLARERER at hensigten er at arbejde målrettet for at opfylde deklarationen om børns kulturelle og kreative rettigheder Baggrunden for denne deklaration er, at det i 2009 er 20 år siden at FN s Børnekonvention blev vedtaget. Konventionens artikel 31 siger at 1. Deltagerstaterne anerkender barnets ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser, som er passende for barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. 2. Deltagerstaterne skal respektere og fremme barnets ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv og skal opmuntre til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ udfoldelse. Det er underskrivernes holdning, at de kreative fag i uddannelsessystemerne i Norden skal prioriteres på samme vis som de traditionelle boglige fag. Flere undersøgelser viser, at de lande som ligger i top i uddannelsesundersøgelser, prioriterer de kreative fag højt, og undersøgelser har også påvist, at en rig kulturel kapital giver den største mulighed for succes i skolen. Endvidere har forskere som Anne Bamford påpeget, at der hvor der er tæt samarbejde mellem skoler og eksterne kunst- og kulturinstitutioner bliver kvaliteten i uddannelsen bedst. Gennem den nordiske deklaration om børns rettigheder inden for kreativitet i skolen ønsker de nordiske kultur- og uddannelsesministre at opstille fælles nordiske mål og retningslinjer for de kreative fag i skolen samt at skabe grundlag for fortsat fælles opfølgning og tilpasning til de ændrede behov. Dette søges opnået gennem et uddybet samarbejde mellem de nordiske lande og samarbejde mellem de organisationer og institutioner i Norden, der er aktive inden for området. De nordiske kultur- og uddannelsesministre ønsker med den nordiske deklaration om børns rettigheder inden for kreativitet i skolen at opnå, At alle børn har adgang til kulturskoler og til at opleve kultur og kulturelle indslag i deres skolegang At alle børn har adgang til at selv at udøve, skabe og opleve kunst- og kulturudtryk i deres skolegang At alle børn har mulighed for at anvende en kreativ tilgang til opgaveløsningen (undervisning gennem æstetiske fag) Side 7 af 7

8 At alle børn har krav på at undervisningen i de æstetiske fag er en del af skolens virksomhedsplan. Kreativ indsigt og interkulturelle kompetencer er en forudsætning for at forskellige nationaliteter og kulturer kan spille sammen ikke mindst i en globaliseret verden At alle børn - set i et æstetisk lærings- og dannelsesperspektiv har ret til at kunne skabe og fortolke; at kunne anvende mangfoldige kommunikationsmetoder og udtryksformer At alle børn i et globalt, multikulturelt og interkulturelt perspektiv har ret til at anvende andre udtryksformer end de traditionelle verbale. Det har stor betydning for skoler hvor mange forskellige nationer og kulturer er repræsenteret. Ved også at fokusere på andre udtryksformer har alle elever uanset sprog eller baggrund lige stor mulighed for at kunne mestre en disciplin eller opgave At alle børn har ret til at møde og blive undervist af uddannede og professionelle kunstnere og kulturaktører i skolen eller i lokalsamfundets kulturinstitutioner At alle børn har ret til at få standpunktsbedømmelse og anerkendelse for deres kreative og emotionelle intelligens. Kunst- og kultur projekter skal først og fremmest have et mål i sig selv i skolens læreplaner. Derudover kan kunst- og kulturprojekter anvendes til at opnå læringsmål i andre fag Side 8 af 8