- Socialdemokraternes forslag til styrkelse af elevernes kreative og skabende kompetencer i folkeskolen.

Transkript

1 DEN KREATIVE OG SKABENDE SKOLE - Socialdemokraternes forslag til styrkelse af elevernes kreative og skabende kompetencer i folkeskolen. Vores børn skal gennem folkeskolens undervisning udvikle en alsidig personlighed, hvor alle potentialer hos den enkelte elev får mulighed for at udfolde sig. Når børn stifter bekendtskab med kultur, kunst og håndværk og arbejder med kreative-musiske udtryksformer, udvikler de en bred palet af forskelligartede kompetencer, som ex. evne til at bruge fantasi, evne til at kombinere og evne til at løse opgaver i nuet, som er vigtige både for børnenes personlige udvikling og som bidrag til innovation og udvikling i samfundet. Samtidig har forskning vist at undervisning med udgangspunkt i kreative-musiske udtryksformer generelt styrker børnenes faglige indlæring. Socialdemokraterne ønsker derfor med dette udspil at styrke arbejdet med udviklingen af børns kreative-musiske kompetencer i folkeskolen. Kunstrig undervisning styrker børnenes indlæring I forskningsprojektet The Wow factor (2006) påviser professor Anne Bamford, University of Technology, Sydney og Wimbledon College of Arts, i en gennemgang af konkrete erfaringer fra 23 lande, at en såkaldt kunst-rig undervisning har stor indflydelse på hvordan skolen, elever og lærere udvikler sig. Ved kunstrig undervisning forstås en undervisning hvor det praktisk-musiske indhold er prioriteret højt og stærkt integreret med de øvrige fag. Forskningen viser, at der er tydeligt observerbare positive indlæringsresultater for børn, der har modtaget en kunst-rig undervisning. Det kan måles i forhold til børnenes tillidsniveau og deres stolthed over, hvad de kan præstere. Ifølge en række delundersøgelser er børnene mere modne og selvstændige og føler større samhørighed med deres kammerater. De kan tale tillidsfuldt om deres oplevelser og se på deres egen indlæring med omtanke. Lærerne har bemærket, at elevernes kropsbevidsthed er blevet forbedret og at deres fremmøde bliver mere regelmæssig. Undersøgelsen indikerer også stærkt, at børnenes læse- og skrivefærdigheder er blevet forbedret. Dette er særlig tydeligt i læseforståelse og fortolkningsevne. Børnenes skriftlige og mundtlige kommunikation blev også bedre, og dette var en afspejling af deres stigende tillid til, at de kunne udtrykke deres ideer. Der er således en tendens til, at børn, der har modtaget kunst-rig undervisning bruger mere komplicerede sprogformer og giver mere udførlige svar. Der synes i forskningsprojektet også at være bevis for, at brugen af tekniske hjælpemidler forbedres af kunsten. Man opmuntrer børnene til at dokumentere og tænke over deres indlæring ved hjælp af kreative kommunikationsformer, og børnene vælger ofte at fremlægge deres ideer med brug af multimedieteknikker. 1

2 For lærernes vedkommende betyder inddragelse af kunsten, at deres undervisning får et fornyet løft, hvilket fører til, at et større antal lærere går i gang med faglig videreuddannelse og derigennem øger deres kvalifikationer. Jævnfør forskningen oplever både forældre og lærere, at holdningen til skolen ændrer sig til det bedre, og de bemærker også, at børnene hyppigt følger op på det, der var sket i klasseværelset. For eksempel kan børnene gå rundt i huset og synge og danse eller lære deres forældre de dansetrin, slagstøjsrytmer eller håndværksmæssige færdigheder, som de selv har lært. Børnene taler også mere om, hvad de har lært i skolen. Samtidig viser flere undersøgelser at de lande, som ligger i top i Pisa-undersøgelsen, prioriterer de kreative fag højt bl.a. gælder dette for lande som Finland og Canada. OECD's egne sammenstillinger af Pisa-undersøgelsernes resultater viser, at en rig kulturel kapital hos børnene giver den største sandsynlighed for succes i skolen, og at de skolesystemer, der har et vidtspændende skema med et bredt udbud af kunstneriske fag også er der, hvor eleverne klarer sig bedst i matematik, læsning og naturfaglig tænkning. I Bamfords forskning skelnes mellem uddannelse i kunst, og uddannelse gennem kunst, altså at man både lærer om kunst, men også at børn lærer ved anvendelse af kunst. Erfaringerne viser således, at der hvor der er tæt samarbejde og partnerskab mellem skoler og eksterne kunst- og kulturinstitutioner bliver kvaliteten i uddannelsen bedst. Anbefalinger til en styrkelse af de praktisk musiske fag i den danske folkeskole. På vegne af det danske kunstråd udarbejdede Professor Anne Bamford i 2007 rapporten, The Ildsjæl in the Classroom, som efterfølgende er fulgt op af en række konkrete anbefalinger om styrkelse af de praktisk musiske fag i folkeskolen. Anbefalingerne er udarbejdet af en rådgivningsgruppe nedsat af undervisningsministeren og kulturministeren. Rådgivningsgruppen lægger vægt på, at de kunstneriske fag har en egen vigtig betydning og at den musisk kreative dimension i folkeskolen skal styrkes, fordi det øger den samlede fond af kundskaber hos den enkelte og fordi det gør det enkelte individs liv rigere og mere mangefacetteret. Gruppen understreger at en undervisning i skolen, som lægger vægt på faglighed i både de humanistiske, matematisknaturfagligeog de praktisk musiske fag, vil være nødvendig for, at Danmark vil være blandt de mest innovative nationer i verden. Lærerne i skolen skal kende til metoder og samarbejdsformer, der fremmer fantasi og innovativt samarbejde. Pædagogiske metoder og teknikker, der kan stimulere og udvikle elevernes kreative kompetencer, skal på sigt medvirke til at opbygge en stærk selvstændighedskultur og samhørighed i det danske samfund. Rådgivningsgruppen understreger at en styrkelse af de praktisk musiske fag, så eleverne opnår større kundskaber og erhverver bedre færdigheder, vil øge deres forståelse for sammenhæng mellem teoretisk viden og praktiske muligheder. Denne forståelse og kompetence ruster eleverne til at tage initiativ, se nye og måske anderledes muligheder, når opgaver skal løses ikke kun i folkeskolens fag eller i tværfaglige projektsammenhænge, men også i deres fremtidige virke i arbejde og fritid. 2

3 Rådgivningsgruppen kommer på denne baggrund med følgende anbefalinger: De praktisk musiske fag placering og progression i hele skoleforløbet må styrkes Kontinuerlig undervisning i musik skal gøres obligatorisk fra klasse Morgensang/fællessang skal have en central rolle i skolens hverdag Kontinuerlig undervisning i billedkunst gøres obligatorisk fra klasse Billedkunst supplerer og overtager dele af billeddelen fra faget dansk i overbygningen Den kunstneriske dimension vægtes højt i musik og billedkunst Som afløsning for fagene sløjd og håndarbejde etableres et nyt fag i folkeskolen med betegnelsen håndværk og design. Kontinuerlig undervisning i faget gøres obligatorisk i klasse Kontinuerlig undervisning i hjemkundskab gøres obligatorisk fra klasse For at styrke undervisningen i sundhedsmæssige emner anbefales et tværgående samarbejde mellem fagene hjemkundskab og idræt, der rækker ud over den obligatoriske undervisning i hjemkundskab Evalueringen af de praktisk-musiske fag skal fortsat styrkes, og undervisningens resultater synliggøres gennem hele skoleforløbet Musik, billedkunst, håndværk og design samt hjemkundskab skal have status som prøvefag Samarbejde mellem seminarierne og de kunstneriske uddannelser skal øges Skolerne skal i højere grad udnytte muligheden for at ansætte personer med særlige kvalifikationer i musik og billedkunst fx konservatorieuddannede eller akademiuddannede billedkunstnere Der afsættes flere midler på skolerne til efteruddannelse af lærerne i de praktisk musiske fag Efteruddannelse af folkeskolelærere i samarbejde med Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner Der indføres kandidatuddannelser i alle de praktisk musiske fag, hvor de teoretiske og praktiske discipliner vægtes ligeligt Det skal tydeliggøres, at meritlæreruddannelsen på seminarierne er tilgængelig for bachelorer fra de kunstneriske uddannelser Der indføres optagelsesprøve til linjefaget musik på seminarierne Øget samarbejde mellem skolen og biografer, teatre, dansescener og landsdelsorkestre Øget samarbejde mellem skolen og museer, biblioteker og arkiver Øget samarbejde mellem skolen og kulturskolerne, dvs. musikskoler, billedskoler, dramaskoler og medieskoler Øget samarbejde mellem skolen, kulturelle foreninger og organisationer Flere tilbud om kunstneriske oplevelser i lighed med børneteaterrefusionsordningen, skolekoncerter og biograftilbud Inddragelse af kunstnere i skolens undervisning Mere information til skolerne om kulturinstitutionernes tilbud Etablering af en kulturambassadørordning Efteruddannelsesmuligheder for kunstnere m.v. Fokus på børnenes kreative og kulturelle kompetencer Socialdemokraterne mener på denne baggrund, at folkeskolen skal have større fokus på udviklingen af børnenes kreative og skabende kompetencer. 3

4 Der bør skabes mere plads til og stilles større krav til udviklingen af de kreative og skabende kompetencer bl.a. ved at sikre at de kreative-musiske fag behandles på lige fod med de boglige fag. Bl.a. ved at også disse fag løbende dokumenteres og evalueres i skolesystemet. De kreative fag må ikke bare blive et uforpligtende pusterum fra fordybelsen i de boglige fag, som skolelederen blot kan lade en tilfældig lærer fra et andet fagområde tage sig af. Kvalitativ fordybelse i kunstnerisk indhold og kreative processer er afgørende, så de kreative fag kan integreres på lige fod med de boglige fag. Kunst- og kulturoplevelser skal ligesom håndværksmæssige oplevelser således ikke bare være et supplement til den ordinære undervisning. Det skal indgå som en del af den etablerede undervisning dvs. at læring i kunst og gennem kunst indarbejdes i fagplanerne også i udskolingen og opefter i uddannelsessystemet. Det er i den sammenhæng vigtigt, at folkeskolen udvikler stærke og gode relationer til kulturlivet, kunstnere og kulturinstitutioner, som det bl.a. kan ske gennem huskunstnerordningen, hvor eleverne møder den professionelle kunstner, og som det sker når skolerne arrangerer professionelle kunstoplevelser for børnene i form af børneteater, musikkoncerter eller besøg på kunstudstillinger. Men erfaringer viser at eleverne ofte opnår størst udbytte af kultur-aktiviteterne når de deltager aktivt og er medproducerende. Det kreative element i form teater med professionelle instruktørers medvirken eller en fortælling fremført af en forfatter, kan udgøre et ekstraordinært tilbud i skolen. Ofte viser det sig, at når det ekstraordinære kan kobles til den almindelige skoledag, så oplever elever og lærere, at kunst- og kulturformidlingen bliver en ressource, som kan bruges udover den enkeltstående hændelse. Dette opnås som nævnt især når eleven er medproducerende. Socialdemokraterne foreslår: 1. At undervisningsministeriet og kulturministeriet i fælleskab udarbejder en strategiplan for at styrke rammerne for en kreativ og skabende folkeskole frem mod Strategiplanen skal udarbejde sammen med såvel lærer- forældre- og elevrepræsentanter samt interessenter i kunst- og kulturlivet. Inspiration til strategiplanen kan, foruden anbefalingerne fra den danske rådgivningsgruppe, hentes i det norske kunnskabsdepartements strategiplan Skabende læring strategi for kunst og kultur i oplæringen At der iværksættes en forsøgsordning over 3 år, hvor 10 folkeskoler får frit lejde og økonomi til at gennemføre en række af anbefalingerne fra undervisningsministeriets og kulturministeriets rådgivningsgruppe jf. ovenfor. Forsøgsordningen evalueres med henblik på at forsøgenes positive resultater efterfølgende implementeres landsdækkende. I forsøgene kan bl.a. indgå følgende elementer: Kontinuerlig undervisning i musik fra klasse Morgensang/fællessang skal have en central rolle i skolens hverdag Kontinuerlig undervisning i billedkunst fra klasse Musik, billedkunst, håndværk og design samt hjemkundskab testes som prøvefag Skolerne skal i højere grad udnytte muligheden for at ansætte personer med særlige kvalifikationer i musik og billedkunst fx konservatorieuddannede eller akademiuddannede 4

5 billedkunstnere Der afsættes flere midler på skolerne til efteruddannelse af lærerne i de praktisk musiske Fag herunder øget inddragelse af håndværksuddannede i de praktiske fag Øget samarbejde mellem skolen og biografer, teatre, dansescener og landsdelsorkestre Øget samarbejde mellem skolen og museer, biblioteker og arkiver Øget samarbejde mellem skolen og kulturskolerne, dvs. musikskoler, billedskoler, dramaskoler og medieskoler Øget samarbejde mellem skolen, kulturelle foreninger og organisationer Flere tilbud om kunstneriske oplevelser i lighed med børneteaterrefusionsordningen, skolekoncerter og biograftilbud Inddragelse af kunstnere i skolens undervisning Mere information til skolerne om kulturinstitutionernes tilbud Etablering af en kulturambassadørordning 3. At der etableres et nationalt videnscenter for den kreative og skabende skole. Omfanget af og indholdet af forskningen indenfor de praktisk-musiske fag har gennem årene haft sporadisk karakter. Derfor er der behov for en styrket forsknings- og formidlingsindsats. Det nye videncenter skal indsamle forskningsresultater og øvrig dokumentation samt løse udviklingsopgaver indenfor området. Centeret skal også etablere stærkt samarbejde med bl.a. kunstakademierne der vil kunne bidrage med faglig ekspertice i forskningsprojekter. I sammenhæng hermed skal regeringen arbejde for at der, gennem nordisk råd, etableres et fælles nordisk vidensnetværk evt. med udgangspunkt i det norske center for kunst og kultur i oplæringen ved Høgskolen i Bodø. 4. At fagene sløjd og håndarbejde erstattes af et nyt fag: håndværk og design. Gennem dette nye fag skal eleverne sikres bredere kendskab til materialer og arbejdsmetoder i relation til håndværk og design, og faget skal styrke elevernes muligheder for at arbejde med mange forskellige former for designprocesser. Faget skal skal således kombinere æstetisk udtryk og praktisk funktion i det færdige produkt. I det nye fag indgår kulturhistoriske og samfundsrelaterede emner og der arbejdes med materialebearbejdelse og problemløsninger. Faget giver eleverne mulighed for at lære håndværksmæssige færdigheder og udvikle problemløsende kompetencer, hvilket giver dem mulighed for at tilegne sig nye udtryks- og præsentationsformer. Med det nye fag bidrager folkeskolen både til en bred kompetenceudvikling hos den enkelte elev og understøtter Danmarks førerposition indenfor kvalitativt håndværk og innovativt design. Økonomi Der afsættes 10 mio kr årligt over 3 år til forsøgsordningen. Der afsættes 5 mio kr. årligt til etablering af videnscenter 5