STUDIEORDNING FOR CAND.MERC.AUD.-STUDIET (revisorkandidatuddannelsen)

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR CAND.MERC.AUD.-STUDIET (revisorkandidatuddannelsen) 2011

2 Indhold 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studienævn og fakultet Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Uddannelsens faglige profil... 5 Stk. 1. Uddannelsens formål... 5 Stk. 2. Uddannelsens fag... 5 Stk. 3. Faglige og erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Regler om moduler, fagelementer og valgfag... 5 Oversigt over fag på cand.merc.aud.-studiet Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Afslutning af cand.merc.aud.-studiet Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter Eksamensregler Oversigt over eksamensformer på cand.merc.aud.-studiet Dispensation Uddybende information Ikrafttrædelse og overgangsregler LÆRINGSMÅL Indholdsfortegnelse Ekstern rapportering Erhvervsret Internt regnskab Revision Skatteret Valgfag Generationsskifte ved død Valgfag International skatteret Valgfag It ledelse /30

3 - styring og kontrol af it anvendelsen Valgfag Omstruktureringer selskabsretligt og skatteretlig Finansiering (suppleringsfag for studerende med HD) Strategisk organisationsforandring og ledelse (suppleringsfag for studerende med HD) /30

4 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for cand.merc.aud.-studiet. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Cand.merc.aud.-studiet er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og fakultet Cand.merc.aud.-studiet hører under Studienævnet for cand.merc.aud.-studiet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 3 Optagelse Optagelse på cand.merc.aud.-studiet forudsætter en bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi (HA). Ansøgere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse med speciale i regnskab og økonomistyring HD(R) eller i finansiering HD(F) kan optages på kandidatuddannelsen på betingelse af, at de inden tilmelding til eksamen i valgfag består erhvervsøkonomiske fag og hertil knyttede redskabsfag, som til sammen har et omfang på mindst 20 ECTS-point. Suppleringsprøverne består af to moduler, henholdsvis Finansiering (10 ECTS) og Strategisk organisationsforandring og ledelse (10 ECTS). Eksamensformen og om der skal være ekstern eller intern censur fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af semesterplanen. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA), og de erhvervsøkonomiske fag mindst udgør 75 ECTS-point. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. Udenlandske ansøgere, der søger ind på cand.merc.aud.-studiet, hvor undervisningen foregår på dansk, skal desuden have bestået Studieprøven i dansk eller lignende. Undtaget fra denne bestemmelse er studerende, der har svensk eller norsk som modersmål. 4/30

5 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk (latin) og engelsk er hhv. Cand.merc.aud. (candidatus/candidata mercaturae et auditoris) og Master of Science (MSc) in Business Economics and Auditing. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Cand.merc.aud.-studiet er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Formålet cand.merc.aud.-studiet er: - at kvalificere den studerende teoretisk til at udøve revision af private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelsen er det afsluttende led i den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor Stk. 2. Uddannelsens fag Cand.merc.aud.-studiet indeholder moduler inden for fagene revision, regnskab, skatteret og erhvervsret. Fagenes nærmere indhold fastlægges med henblik på at opfylde kravene til EU-bestemmelser om autorisation af revisorer. Valgfag fastlægges ud fra hensynet til reguleringen af statsautoriserede revisorers virke. Cand.merc.aud.-studiet består af konstituerende fagelementer på 105 ECTS, inklusive speciale på 30 ECTS, og valgfag på 15 ECTS. Valgfag fra andre studier eller uddannelsesinstitutioner skal godkendes af Studienævnet. Stk. 3. Faglige og erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Uddannelsen skal bibringe de studerende et grundlæggende kendskab til revisorhvervet og dets funktioner i almindelighed og revision i særdeleshed, således at det teoretiske grundlag for løsningen af revisors arbejdsopgaver beherskes. Denne kompetence opnås ved, at den studerende gennem uddannelsen bibringes såvel helhedsopfattelse samt specialviden, således at kandidaten ved løsning af problemer kan udnytte dels det dybtgående kendskab til fagområdet og dels selvstændigt tilegne sig, producere og anvende ny viden samt i samarbejde med andre at kunne behandle og løse tværgående problemstillinger. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag 5/30

6 Oversigt over fag på cand.merc.aud.-studiet 1. semester Modul 1: Erhvervsret (K) Modul 2a: Internt regnskab (K) Undervisnings- ECTS 15 ECTS 8 ECTS Eksamens- ECTS 15 ECTS 8 ECTS Modul 3a: Revision 1 (K) 7 ECTS 7 ECTS 2. semester Modul 2b: Ekstern rapportering (K) Modul 3b: Revision 2 (K) 12 ECTS 13ECTS 12 ECTS 13ECTS Modul 4: Skatteret (K) 10 ECTS 3. semester 4. semester K= konstituerende fag V= valgfag Modul 4: Skatteret (K) 10 ECTS 20 ECTS Modul 5: Valgfag (V) 10ECTS 15ECTS 5 ECTS Speciale (K) 30 ECTS 30 ECTS Cand.merc.aud.-studiet består af konstituerende fagelementer på 105 ECTS og valgfag på15 ECTS Modul 1, Erhvervsret Indhold Undervisnings- og arbejdsformer Forudsætninger Læringsmål Vurderingskriterier Retskilder, selskabsret, insolvensret og finansieringsret Forelæsning og diskussioner Faget er baseret på, at de studerende har kendskab til og behersker den almindelige erhvervsret svarende til HA/HD-niveau. Se bilag For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål Prøveform Fremgår af skema i 12 6/30

7 Modul 2a Internt regnskab Indhold Økonomistyringssystemer Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, diskussioner og casearbejde Læringsmål Se bilag Vurderingskriterier For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål Prøveform Fremgår af skema i 12 Modul 3a Revision 1 Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger Forudsætninger for Bestået eller tilmeldt internt regnskab deltagelse Læringsmål Se bilag Vurderingskriterier For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål Prøveform Fremgår af skema i 12 Modul 2b Ekstern rapportering Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger Læringsmål Se bilag Vurderingskriterier For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere 7/30

8 den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål Prøveform Fremgår af skema i 12 Modul 3b. Revision 2 Undervisnings- og arbejdsformer Forudsætninger for deltagelse Læringsmål Vurderingskriterier Forelæsninger Det er en forudsætning for at kunne deltage i prøven efter det samlede forløb, at Revision 1 er bestået. Se bilag For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål Prøveform Fremgår af skema i 12 Modul 4 Skatteret A) Indhold Skatteprocessen, direkte skatter herunder indkomstskatteret og indirekte skatter, herunder merværdiafgift og grønne afgifter B) Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger og diskussioner C) Læringsmål Se bilag D) Vurderingskriterier For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål E) Prøveform Fremgår af skema i 12 Modul 5 Valgfag A) Mål Valgfagsmodulerne er fagligt relevante for en statsautoriseret revisors virke. Modulerne afspejler samtidig en faglig progression. B) Indhold Se bilag C) Undervisnings- og arbejdsformer Se bilag 8/30

9 D) Forudsætninger for Studerende med HD baggrund skal desuden have deltagelse bestået de to suppleringsfag E) Læringsmål Se bilag H) Vurderingskriterier For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål I) Prøveform Fremgår af skema i 12 Modul 6 Speciale A) Forudsætninger for Alle fag skal være bestået. deltagelse B) Læringsmål Se bilag C) Vurderingskriterier For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål D) Prøveform Fremgår af skema i Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang Stk. 1. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanligt god eller en usædvanligt dårlig sproglig præstation kan påvirke bedømmelsen Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2. 9/30

10 Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk, hvis specialet er skrevet på dansk. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Stk. 3. Kandidatspecialet består af en større selvstændig afhandling af relevans for en statsautoriseret revisors virke. Specialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Specialet skal være afleveret inden for seks måneder efter vejleders og studieleders godkendelse af opgaveformulering og vejledningsplan. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for denne frist tæller det som et eksamensforsøg. Vejleder og studieleder godkender en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Stk. 4 En specialets maksimale omfang er fastsat som normalsider for en enkelt studerende og normalsider for to studerende. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteraturog kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. På forsiden skal stå: Navne på alle forfattere, titel, dato f.eks. juni 2011), samt at det er speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Stk. 5 Max. 4 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter. Den enkeltes bidrag skal kunne konstateres, således at individuel bedømmelse kan finde sted. Max 2 studerende kan deltage i udarbejdelse af speciale. Såfremt specialet udarbejdes af to studerende, skal hver enkelts bidrag kunne identificeres og udgøre sammenhængende afsnit for eksempel i form af hele kapitler. Fællesafsnit må ikke udgøre mere en 20% af det samlede speciale. 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Beståede uddannelseselementer fra andre cand.merc.aud.-studier ækvivalerer de tilsvarende elementer ved cand.merc.aud.-studiet ved Aalborg Universitet. 10/30

11 Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Studienævnet træffer på bagrund af faglig vurdering afgørelse om godkendelse af valgfrie moduler, der ikke udbydes af studienævnet selv. Studienævnet kan udstede generelle forhåndsgodkendelser af konkrete valgfrie moduler. Ønskes valgfrie moduler meriteret ved uddannelsen, skal de nævnte suppleringsprøver være bestået forinden merit kan gives. 10 Afslutning af cand.merc.aud.-studiet Cand.merc.aud.-studiet tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. Såfremt der foreligger usædvanlige forhold, kan studienævnet dispensere fra fireårsfristen. 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. Eksamenssproget er dansk, dette udelukker dog ikke, at dele af opgaveteksten eller bilag hertil kan være på engelsk. Er undervisningen i et fag foregået på et fremmedsprog, vil dette sprog dog også kunne anvendes som eksamenssprog. 12 Eksamensregler Stk. 1 Den studerende skal ved samtlige prøver have opnået karakteren 2 eller derover for at bestå Stk. 2. Prøver afholdes normalt inden for samme semester som undervisningen afsluttes. Specialeeksamen afholdes dog løbende efter behov i perioden /30

12 Vedrørende eksamenstilmelding, brug af PC til eksamen, sygeeksamen og omprøver, se eksamensordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Re-eksamen afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære eksamen medmindre, der er tale om en skriftlig eksamen, hvor antallet af eksaminander til re-eksamen tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Oversigt over eksamensformer på cand.merc.aud.-studiet Semester Modul ECTS Intern/ekster Bedømmelsesform 1. semester Modul 1: Erhvervsret 15EC TS n Ekstern 7trinsskala Skriftlig med hjælpemidler Prøveform Varighed 4 timer Modul 2a Internt regnskab 8 ECTS Ekstern 7trinsskala Skriftlig med hjælpemidler 4 timer 2. semester 3. semester Modul 3a Revision 1 Modul 2b Eksternt regnskab Modul 3b Revision 2 Modul 4 Skatteret Modul 5 Valgfag 7 ECTS 12 ECTS 13 ECTS 20 ECTS 10 og eller 5 Ekstern 7trinsskala Mundtlig uden forberedelse Ekstern 7trinsskala Skriftlig med hjælpemidler Ekstern 7trinsskala Mundtlig med skriftligt forlæg Ekstern 7trinsskala Skriftlig med hjæl- Intern eller ekstern 7trinsskala pemidler Mundtlig med eller uden hjælpemidler eller med skriftligt forlæg Eller skriftlig med hjælpe- Ca. 20 min. 4 timer Ca. 20 min. 6 timer 12/30

13 4. semester midler Speciale 30 Ekstern 7trinsskala Mundtlig med skriftligt forlæg Ca. 60 minutter Eksamenssproget er dansk, dette udelukker dog ikke, at dele af opgaveteksten eller bilag hertil kan være på engelsk. Er undervisningen i et fag foregået på et fremmedsprog, vil dette sprog dog også kunne anvendes som eksamenssprog. Det samlede eksamensresultat på studiet beregnes ud fra en sammenvægtning af de ECTS-point, der er angivet ovenfor 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. Klager over studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Fristen for indgivelse af klager er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. 14 Uddybende information De enkelte elementer i studieordningen er nærmere beskrevet i en studievejledning, der udarbejdes og godkendes af studienævnet. Herudover udarbejder den fagansvarlige for hvert af de obligatoriske fagmoduler en semesterplan, hvor det aktuelle pensum, eventuelle eksamensfastlæggelser, timeplan og så vidt muligt lokaleplacering for de enkelte elementer angives. Semesterplanen godkendes af studienævnet. 15 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2008, For studerende, der er optaget efter 2008 studieordningen, vil der ikke blive udbudt yderligere undervisning efter denne ordning i 2012 eller senere. Indholdet af fagområderne erhvervsret, internt regnskabsvæsen og skatteret er uændret i forhold til den hidtidige studieordning. Bemærk dog de ændrede undervisnings- og eksamensterminer for skatteret. Studerende, der ikke tidligere har været tilmeldt undervisningen i eksternt regnskabsvæsen og/eller revision overgår til den nye ordning for de pågældende fag. Studerende, der tidligere har været tilmeldt undervisningen i de pågældende fag har i en overgangsperiode mulighed for at vælge at gå til eksamen i det hidtidige pensum efter de gamle regler. 13/30

14 I revision vil studerende, der ikke har bestået senest ved reeksamen i januar 2012, således kunne få 1 yderligere eksamensforsøg i foråret I eksternt regnskabsvæsen vil studerende, der ikke har bestået ved reeksamen i juni 2011, således kunne få 1 yderligere eksamensforsøg i efteråret Med mindre der i ekstraordinære tilfælde opnås dispensation, vil yderligere eksamensforsøg skulle foregå efter 2011-studieordningen. 14/30

15 LÆRINGSMÅL STUDIEORDNING FOR CAND.MERC.STUDIET (REVISORKANDIDATUDDANNELSEN) /30

16 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Ekstern rapportering Erhvervsret Internt regnskab Revision Skatteret Valgfag Generationsskifte ved død Valgfag International skatteret Valgfag It ledelse - styring og kontrol af it anvendelsen Valgfag Omstruktureringer - selskabsretligt og skatteretlig Finansiering (suppleringsfag for studerende med HD) Strategisk organisationsforandring og ledelse (suppleringsfag for studerende med HD) /30

17 Ekstern rapportering Læringsmål Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og de samfundsøkonomiske konsekvenser den eksterne rapportering medfører. Eksternt regnskab som videnskabelig disciplin, herunder verifikation af regnskabsteorier, normative og deskriptive regnskabsteorier mv. Fordele og ulemper ved Årsregnskabslovens tredelte reguleringsstrategi Den internationale regnskabsregulering via EU, IASB og FASB Den transaktionsbaserede historiske kostprismodels teoretiske grundlag og den principielle sammenhæng mellem overskud og nettopengestrømme. Forskellen mellem præstations- og formueorienterede paradigmer. Begrebsrammens funktion og indholdet af dens 5 niveauer. Definition på aktiver og regelsættet for indregning og måling af immaterielle, materielle og finansielle aktiver. Definition på forpligtelser og regelsættet for indregning og måling af forskellige former for forpligtelser. Definition på indtægter, omsætning og omkostninger samt anvendelse af indtægtsmetoder og forskellige former for omkostningsklassifikation. De lovgivningsmæssige krav til ledelsesberetning og supplerende beretning. Strategisk regnskabsanalyse, konkurrence- og vækststrategier og modeller til værdiansættelse af virksomheder og aktier. Kursets indhold, forløb og pædagogik Målet med faget Ekstern rapportering er, at den studerende efter undervisningsforløbet i faget kan: Redegøre for nationale og internationale reguleringsorganer og -former. Redegøre for og analysere begrebsrammens opbygning og indhold. Demonstrere tilstrækkelig overblik over lovgivning og standarder til at kunne udpege relevante bestemmelser til forskellige problemstillinger i praksis. Demonstrere evne til at anvende konkrete bestemmelser til løsning af praktiske problemer. Reformulere offentliggjorte årsregnskaber til analysebrug og beregne relevante nøgletal. Gennemføre strategisk analyse og regnskabsanalyse på grundlag af offentliggjorte årsrapporter og anden offentlig tilgængelig information. Værdiansætte virksomheder og aktier på grundlag af forskellige værdiansættelsesmodeller. 17/30

18 Erhvervsret Læringsmål: Efter endt undervisning skal den studerende være i stand til at redegøre for de EU-retlige og de nationale retskilder og disses indbyrdes sammenhæng. Den studerende skal herudover kunne anvende retskilderne korrekt indenfor de særlige områder faget i øvrigt rummer. Indenfor de tre særlige områder skal den studerende være i stand til i en ukendt case at identificere de retlige problemstillinger, analysere disse ud fra fagets metode og fremkomme med et begrundet forslag til løsning af den identificerede konflikt. Den studerende skal herved demonstrere evne til at anvende de relevante faktiske oplysninger i casen og sammenholde disse med de relevante retskilder. Disse færdigheder skal den studerende kunne demonstrere indenfor følgende områder: Selskabsret (især aktieselskabsretten) o Valg af virksomhedsform o Selskabers stiftelse, o Finansiering af selskaber o Bevarelse af selskabers kapital o Selskabets organisation, herunder reglerne om medarbejdere o Minoritetsbeskyttelse o Regnskab og revision o Ledelsens og ejernes straf- og erstatningsansvar o Selskabers omdannelse og ophør o Stiftelse, omdannelse og ophør af koncerner Finansieringsret o Former for pant, herunder pant i fast ejendom, løsørepant, virksomhedspant, pantets stiftelse, omfang og ophør, sikringsakt og forholdet mellem parterne. o Håndpant, tilbageholdsret, factoring, pant i fordringer og fordringspant, o Kreditaftaleloven, herunder især ejendomsforbehold i forbruger- og handelsforhold og forbuddet mod pant i kreditkøb. Insolvensret o Kaution, herunder stiftelse, ophør, regres, samt forholdet til konkurs o Andre støtteerklæringer o Individualforfølgning o Konkurs o Rekonstruktion 18/30

19 Internt regnskab Fagets formål: At analysere forskellige virksomhedstypers muligheder for økonomisk styring med fokus på design og anvendelse af udvalgte metoder og værktøjer hertil. Der undervises i ca. 50 lektioner. Faget behandler følgende hovedområder: Grundlæggende indtægts- og omkostningsbegreber Finansielle og ikke finansielle præstationsmål (Balanced Scorecard) Omkostnings- og lønsomhedskontrol (Activity Based Costing) Cost Management teknikker (Target Costing/Kaizen Costing) Budgettering og Budgetkontrol Profitcenterorganisation og Interne afregningspriser Læringsmål: Fagets overordnede læringsmål er at udvikle den studerendes evne til selvstændigt at gennemføre en problem-identificerende og problemløsende anvendelse af de behandlede teorier og værktøjer på udvalgte virksomhedsscenarier. Specifikke delmål: Redegøre for forskellige mulige indtægts-, omkostnings- og resultatbegreber. Redegøre for idé, metode og anvendelse af Balanced Scorecard. Redegøre for virksomhedens interne værdikæde. Redegøre for kundeværdipakken og kundestrategier. Forklare begrebet kausalitet i relation til Balanced Scorecard s perspektiver og måltal. Redegøre for lead og lag indikatorer. Redegøre for og diskutere de problemstillinger, der vedrører virksomheders præstationsmåling inden for Balanced Scorecard s fire perspektiver. Redegøre for idé, formål, metode og anvendelse af ABC. Redegøre for operationel og strategisk ABM. Redegøre for begreberne cost driver, cost pool og cost driver rate. Forklare ABC s aktivitetshierarki. Redegøre for begreberne committet og fleksible ressourcer. Redegøre for begrebet Time Driven ABC. Redegøre for omkostningsstyringens idé og formål. Redegøre for relationerne mellem et produkts pris (P), kvalitet (Q) og funktionalitet (F), Redegøre for begrebet, indholdet og processen i Target Costing. Redegøre for begreberne og indholdet i Value engeneering og functional analysis. Redegøre for begreberne og indholdet i Kaizen Costing. Redegøre for budgettets tilrettelæggelse via en budgetprocedure Redegøre for indholdet i og anvendelsen af forskellige metoder til budgettering af virksomhedens Salg, variable omkostninger og dækningsbidrag. 19/30

20 Redegøre for indholdet i og anvendelsen af forskellige metoder til budgettering af virksomhedens kapacitet og kapacitetsomkostninger. Redegøre for forskellige former for handlingsplaner ved budgettering. Redegøre for motiver til profitcenterorganisering. Karakterisere de forskellige hovedtyper af decentrale enheder i form af profitcentre, omkostningscentre, indtægtscentre og investeringscentre. Redegøre for problematikken vedrørende profitcentres konflikterende præstationsmål. Diskutere fordele og ulemper ved brug af forskellige former for interne afregningspriser. 20/30

21 Revision 1+2 Læringsmål for Revision 1 og 2: Formålet med faget er, at de studerende opnår et overblik over og dybtgående kendskab til revisorhvervet og revision, således at det teoretiske grundlag for revision beherskes. Revisor skal som offentlighedens tillidsrepræsentant tilføre et givet materiale troværdighed således, at beslutningstagere, samfundet etc. får et bedre fundament for deres vurderinger. Kernen i revision er verifikation, der foretages ved indhentning af revisionsbevis efter en forud fastlagt metodologi. Revisionens teoretiske grundlag og dets grundbegreber, principper og metoder. Konkrete tilgange og revisionsstandarder i forhold til revisionsplanlægning, væsentlighed og risiko, revisionsbeviser og dokumentation samt revisionsmetoder og beviser. Kvalitetsstyring og kontrol IT-sikkerhed og revision af IT Revision af køb, salg, lager, lønninger m.v. Intern kontrol og intern revision Revision og årsregnskaber Offentlig revision Corporate Governance Gældende regulering i relation til revisors erklæringer, ansvar og etik Revisors rolle og revision i såvel den private som den offentlige sektor Kursets indhold, forløb og pædagogik Målet med faget Revision er at de studerende midtvejs i forløbet (efter revision 1) kan: Redegøre for den relevante regulering i relation til revision 1. Redegøre for og kombinere revisionsmæssige begreber, principper og metoder i relation til konkrete revisionsproblemstillinger indenfor revision 1. Målet med faget Revision er, at de studerende efter fagets samlede forløb (revision 1 & 2) kan: Forklare, anvende og problematisere teorier om revisors rolle og revision Løse og reflektere over konkrete revisionsopgaver ved hjælp af fagets teori. Foretage analyser og kritiske vurderinger af revisionsmæssige problemstillinger Forklare, konkretisere og anvende den for faget relevante regulering. Kombinere revisionsmæssige begreber, principper og metoder i overensstemmelse med fagets logik. 21/30

22 Skatteret Fagområdet omfatter navnlig: o Skatteadministrationens opbygning og opgaver o Den skatteretlige retskildelære o Det skatteretlige indkomstbegreb, herunder de forskellige indkomstkategorier o Det skatteretlige omkostningsbegreb, herunder afskrivninger o Kapitalgevinster og afhændelsestab o Rette indkomstmodtager o Familiebeskatning o Subjektiv skattepligt for personer og selskaber o Selskabsbeskatning, herunder koncernbeskatning o Skatternes beregning og opkrævning o Merværdiafgiftsreglerne og udvalgte dele af afgiftsretten. Læringsmål: Formålet med undervisningen i faget er at give de studerende kompetence til at løse komplicerede skatteretlige problemstillinger og herved demonstrere opfyldelsen af følgende læringsmål: o Identificere og præcist forstå de skatte- og afgiftsretlige problemstillinger, som opgaven rummer o Beherske fagtermer og det skatteretlige begrebsapparat med stor sikkerhed o Inddrage og prioritere de relevante skatteretlige retskilder og metoder o Demonstrere evnen til at anvende disse på konkrete problemstillinger ved på en overbevisende måde at argumentere udtømmende for de juridisk korrekte løsninger, som er mulige o Undlade diskussion af irrelevante oplysninger, retskilder mv. 22/30

23 Valgfag Generationsskifte ved død 5 ECTS Formål: Formålet er at give de studerende et kendskab til de regelsæt, som knytter sig til generationsskifter ved død, herunder også at markere de forskelle og ligheder der er overfor gennemførelse af et generationsskifte i levende live. Et generationsskifte ved død rummer en kompleks sammensætning af regler indenfor formueretten, arvereglerne, dødsboskiftereglerne samt dødsboskatte- og boafgiftsreglerne. Valgfaget tilsigter at give et overblik over disse regelsæt. Læringsmål: Formålet med undervisningen i faget er at give de studerende kompetence til at løse skatteretlige problemstillinger, knyttet til generationsskifter ved død og at de studerende kan opfylde følgende læringsmål at forstå betydningen af ægtefællers formueforhold ved et skifte at have kendskab til arvereglerne at forstå skiftereglernes betydning for den skattemæssige behandling af et dødsboskifte at se betydningen af om et bo er skattefritaget eller ikke skattefritaget at se forskellene mellem beskatning af en efterlevende ægtefælle, alt afhængig af om et bo er et selvstændigt skattesubjekt eller ej at forstå udlodningsbegrebets betydning i relation til værdiansættelse og successionsproblematikker at kende værdiansættelsesprincipperne for aktiver i dødsboer at kende successionsmulighederne ved død, herunder forskelle/ligheder mellem succession i levende live og ved død at have et grundlæggende kendskab til bo- og tillægsboafgiftsreglerne samt disses betydning ved skifter. Undervisningsform: Forelæsninger, cases og diskussioner. Eksamensform: Mundtlig prøve af 20 minutters varighed uden forberedelsestid. Der gives karakter. Ekstern censur. 23/30

24 Valgfag International skatteret 5 ECTS point Formål: Den øgede internationalisering af dansk erhvervsliv stiller store krav til danske virksomheders og rådgivernes kendskab til international skatteret. Faget har til formål at give de studerende et bredt og overordnet kendskab til grundprincipperne og centrale problemstillinger inden for den internationale skatteret. Faget, der forudsætter skatteret 1 omfatter: Grundprincipperne i den internationale skatteret Samspillet mellem intern ret, dobbeltbeskatningsaftaler og EU-skatteretten Globalindkomstprincippet, territorialbeskatningsprincippet Subjektiv skattepligt for fysiske personer og selskaber ubegrænset og begrænset skattepligt Fordeling af beskatningsretten mellem domicil- og kildeland Lempelse af international dobbeltbeskatning International skatteflugt og værnsregler Gensidig aftaleprocedure EU-voldgiftskonventionen Forbud mod diskrimination Gensidig bistand i skattesager Læringsmål: Identificere og prioritere mellem relevante retskilder herunder redegøre for samspillet mellem intern dansk skatteret, dobbeltbeskatningsaftaler og EUskatteretten Redegøre for centrale problemstillinger inden for den internationale skatteret Identificere relevante skattemæssige problemstillinger af international karakter og komme med begrundede løsningsforslag hertil i forbindelse med: - danske personer og selskabers etablering og opkøb i udlandet, - udenlandske personer og selskabers etablering og opkøb i Danmark, - ind- og udstationering af medarbejdere på tværs af landegrænser Evne til at vurdere om et selskab eller en persons skatteplanlægning er forsvarligt tilrettelagt Eksamen: 3 timers skriftlig eksamen med alle hjælpemidler 24/30

25 Valgfag It ledelse - styring og kontrol af it anvendelsen 10 ECTS point Fagområdet omfatter navnlig: God it-skik, herunder it-strategi og ledelse samt it risikostyring. Selskabslovens regler om risikostyring og interne kontroller, samt tilknyttet praksis It sikkerhed i den mellemstore virksomhed Bogføringslovens krav til it anvendelsen, herunder systembeskrivelse Faget er baseret på, at de studerende har kendskab til selskabsret, svarende til CMA Erhvervsret og et kendskab til it revision svarende til CMA Revision. Læringsmål: Fagets formål er at give de studerende kendskab til de selskabsretlige aspekter omkring ledelsens ansvar og roller i forbindelse med it anvendelsen. Endvidere er det formålet at give de studerende kendskab til metoder og værktøjer til brug for arbejdet med it strategi og ledelse samt it-sikkerhed. Efter endt undervisning skal den studerende være i stand til at løse en ukendt opgave inden for enten et selskabsretligt eller it mæssigt område. Løsningen skal omfatte Valg af den eller de model(ler), der løser det stillede problem Begrundelse for valget, herunder eventuelt for fravalget af alternative løsningsmetoder Redegørelse for kravene til at gennemføre den eller de valgte model(ler). Redegørelse for konsekvenserne af den eller de valgte model(ler). Redegørelse for den valgte models praktiske gennemførelse. Den studerende skal herved demonstrere evne til at anvende de relevante faktiske omstændigheder i opgaven og sammenholde disse med de relevante retskilder. Disse færdigheder skal den studerende demonstrere inden for følgende områder. Selskabsret: o Ledelsesopgaver og ansvar o Revisionsudvalget og evt interne revisions- og risikostyringssystemer o Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen o Procedurer eller systemer, som virksomheden har implementeret i forbindelse med risikostyring, herunder hvordan ledelsen identificerer og håndterer risikoen for væsentlige fejl i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, og o Interne kontrolsystemer, som virksomheden har etableret for at sikre, at væsentlige fejl i forbindelse med regnskabsaflæggelsen forebygges, opdages og korrigeres 25/30

26 God it-skik o It governance og ledelse o It styring og organisering o It livscyklus o It drift og brugerstøtte o Ledelsens it værktøjskasse IT referencerammer o God it skik o Cobit og COSO o ISO og DS 484 o CMMI o ITIL o Prince 2 o IT Governance og værdi af it Undervisningsform: forelæsning, casebaseret gruppearbejde og diskussioner Eksamensform: 20 min. mundtlig eksamen med 40 min. forberedelse, casebaseret, ekstern censur. Der gives karakter 26/30

27 Valgfag Omstruktureringer - selskabsretligt og skatteretlig 10 ECTS point Fagområdet omfatter navnlig: Selskabslovens regler om stiftelse, likvidation, fusion, spaltning og koncerndannelse og tilknyttet retspraksis samt på overordnet niveau udvalgte EU-selskabsretlige problemstillinger. Selskabsskattelovens regler om stiftelse, likvidation og koncernskatteret, virksomhedsomdannelses-loven, fusionsskatteloven, samt tilknyttet praksis Faget er baseret på, at de studerende har kendskab til selskabsret, svarende til CMA Erhvervsret og et kendskab til selskabsskatteret svarende til CMA Skatteret. Læringsmål: Fagets formål er at give de studerende kendskab til de selskabsretlige og skatteretlige aspekter af en række omstruktureringssituationer og modeller. Endvidere er det formålet at give de studerende kendskab til metoder og værktøjer til brug for arbejdet med omstruktureringer. Efter endt undervisning skal den studerende være i stand til at løse en ukendt opgave inden for enten et selskabsretligt eller skatteretligt område. Løsningen skal omfatte Valg af den eller de model(ler), der løser det stillede problem Begrundelse for valget, herunder eventuelt for fravalget af alternative løsningsmetoder Redegørelse for kravene til at gennemføre den eller de valgte model(ler). Redegørelse for konsekvenserne af den eller de valgte model(ler). Redegørelse for den valgte models praktiske gennemførelse. Den studerende skal herved demonstrere evne til at anvende de relevante faktiske omstændigheder i opgaven og sammenholde disse med de relevante retskilder. Disse færdigheder skal den studerende demonstrere inden for følgende områder. Selskabsret: o Selskabsretlig omdannelse af personligt dreven virksomhed til selskab o Selskabsretligt ophør af selskab o Det selskabsretlige koncernbegreb og selskabsretlige konsekvenser af koncerndannelse o Fusion, spaltning og omdannelse i selskabsretligt perspektiv o Etablering af virksomhed i udlandet i selskabsretligt perspektiv Skatteret o Skatteretlige selskabsformer og valget mellem disse o Skattefri eller skattepligtig stiftelse af selskaber o Likvidation af selskaber 27/30

28 o Skattefri eller skattepligtig fusion eller spaltning af selskaber o Skattemæssige koncernbegreber, skattefrie eller skattepligtige måder at etablere en koncern på, samt skattemæssige konsekvenser af koncerndannelse o Skattefri eller skattepligtig overdragelse af aktier og øvrige skattemæssige regler af betydning for generationsskifte Undervisningsform: forelæsning, casebaseret gruppearbejde og diskussioner Eksamensform: 20 min. mundtlig eksamen med 40 min. forberedelse, casebaseret, ekstern censur. Der gives karakter 28/30

29 Finansiering (suppleringsfag for studerende med HD) Læringsmål: Identificere investeringskalkulens relevante betalingsrække under hensyn til de skattemæssige effekter Opstille investeringskalkulens relevante betalingsrække i såvel løbende som faste priser Analysere og udføre beregningen af enkeltstående investeringers fordelagtighed på grundlag af intern rentes metode og nutidsværdimetoden Foretage prioritering mellem alternative investeringer Redegøre for virksomhedens kapitalstruktur Redegøre for virksomhedens kapitalomkostninger Analysere finansieringskilder Estimere virksomhedens kapitalomkostninger for egenkapitalen Estimere virksomhedens kapitalomkostninger for langfristet gæld Udarbejde en økonomisk vurdering af leasingfinansieringen Redegøre for valg af finansieringskilder Eksamen: 4 timers skriftlig med alle hjælpemidler. Præstationen vurderes som bestået eller ikke bestået. 29/30

30 Strategisk organisationsforandring og ledelse (suppleringsfag for studerende med HD) Formål: Metodik: Input: Output: Gennem analyse af en konkret strategisk organisationsforandring i en virksomhed at træne i at anvende teori og metode inden for området organisationsforandring Undervisningen er bygget op omkring et projektarbejde, hvis problemstilling inden for området organisationsforandring den studerende vælger individuelt eller sammen i en gruppe. Problemstillingen hentes fra en virksomhed, den studerende har kendskab til, og eventuelt har tilknytning til. Projektet skal omfatte en organisationsanalyse med mindst to teoretiske / metodiske tilgange, og må gerne også omfatte forslag til løsning af den analyserede problemstilling i virksomheden. Metodikken har til formål at træne den studerende i at anvende flere organisatoriske synsvinkler på forandring i en konkret virksomhedscase. Resultaterne af denne analyse og eventuelle løsningsforslag skal præsenteres skriftligt i form af en artikel på maksimalt 10 sider og med de sædvanlige krav til form og opbygning, som gælder for et studenterarbejde på et universitetsstudium. Ud over de data, som den studerende selv henter fra sin casevirksomhed, vil kurset og dermed også til arbejdet med udformningen af artiklen blive givet input via den litteratur, der er pensum, en række forelæsninger, der belyser væsentlige sider ved emnet og en struktureret vejledning i tilknytning til det enkelte projekt. Artikel udformet af individuelle studerende eller af grupper af studerende (maksimum 4 studerende pr. gruppe) og en mundtlig præsentation og diskussion af teoretiske problemstillinger inden for kursets område, gerne med udgangspunkt i den udformede artikels analyser og konklusioner. 30/30