Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området

Transkript

1 Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området

2 Udgiver: Skanderborg Kommune Natur & Miljø Knudsvej Ry Titel: Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Berørte vandforsyninger: Ry Vandværk Alling-Tørring Vandværk Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk Søvejens Vandværk Boes Vandværk Alken Vandværk Svejstrup Vandværk 1

3 Indholdsfortegnelse Forord til forslag Indledning Hvad er en indsatsplan? Planens opbygning Planens tilblivelse Beskyttelsesområder Lovgrundlag Miljøvurdering Vandforsyningsforhold Behov for grundvandsbeskyttelse Sårbare områder Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Indsatser Omkostninger Risikovurdering Kildepladens - Lundhøjvej (DGU nr ) - Ry Vandværk Kildeplads og råvand Sårbare områder Boringsnært beskyttelsesområde Risikovurdering Sammenfatning Kildeplads Lundhøjvej Ry Vandværk Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk Kildeplads og råvand Sårbare områder Boringsnært beskyttelsesområde Risikovurdering Sammenfatning Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk Kildeplads Boes Vandværk Kildeplads og råvand Sårbare områder Boringsnært beskyttelsesområde Risikovurdering Sammenfatning Kildeplads Boes Vandværk Grundvandsforhold Grundvandsmagasinet Udnyttelse af grundvandsressourcen Indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og boringsnære beskyttelsesområder Grundvandskvaliteten Kildehenvisninger Bilag 1 - Notat om udpegning af pesticidfølsomme områder i indsatsplanområde Ry Bilag 2 Notat om prioritering inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse i indsatsplanområde Ry Bilag 3 BRIBE-beregning for boringsnære beskyttelsesområder

4 Forord til forslag Dette er Skanderborg Kommunes forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området. Forslag til planen er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med vandforsyningerne i området. Planen har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum. Dette forum er nedsat for at hjælpe kommunen med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Kommunens koordinationsforum består af repræsentanter fra Vandrådet i Skanderborg Kommune, Region Midtjylland, Landbrugsforeningen Odder-Skanderborg, Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Skovdyrkerforeningen Østjylland og Dansk Industri. Forslaget sendes i offentlig høring i perioden den xx. Xxxx 2016 til den xx. Xxxx Eventuelle indsigelser og bemærkninger skal være kommunen i hænde senest den xx. Xxxx 2016 og skal fremsendes til: Skanderborg Kommune Knudsvej Ry E mail: [email protected] Efter høringsfasen behandler Byrådet planen med henblik på endelig vedtagelse. Alle, som er direkte berørt af planens indsatser, bliver individuelt orienteret. 3

5 1 Indledning Staten har siden 2000 foretaget en omfattende kortlægning og vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. Kortlægningen dækker områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og de oplande til almene vandværker, der ligger uden for OSD. Grundvandskortlægning har givet os viden om, hvordan jordens mange lag er fordelt, og hvordan regnvandet siver ned igennem lagene. På baggrund af denne kortlægning skal Skanderborg Kommune udarbejde planer for beskyttelse af grundvandet. Planerne skal være helhedsorienterede, så grundvandet bliver beskyttet mod alle potentielle typer af forurening. Skanderborg Kommunes natur og miljøpolitik Plads til alle blev vedtaget af Byrådet i februar Visionen i natur og miljøpolitikken er at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af natur og miljø i kommunen. Under overskriften Grundvand alle har ret til rent drikkevand beskrives politikken for grundvand og drikkevand. Derud over vedtog Byrådet i januar 2016 beslutning om niveau for nødvendig indsats over for pesticider. Byrådets beslutning om niveauet for indsats over for pesticider har dannet rammen for den del af arbejdet med indsatsplanlægningen, som omhandler indsats over for pesticider. Og har dermed dannet rammen for dialogen med interessenterne. Natur- og miljøpolitikken samt byrådets beslutning om niveau for nødvendig indsats over for pesticider føres blandt andet ud i livet gennem indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Skanderborg Kommune har ved udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse haft særlig fokus på at skabe en proces og en plan, der understøtter et øget samarbejde vandforsyningerne imellem. Samarbejde er en forudsætning for helhedsorienteret planlægning i forhold til forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse. Udarbejdelsen af indsatsplanen er sket i tæt samspil med Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan Hvad er en indsatsplan? Indsatsplanen beskriver de målrettede indsatser, der er nødvendige inden for de aktuelle grundvandsdannende oplande, for at der også i fremtiden kan leveres nok rent drikkevand til forbrugerne i indsatsplanområdet. Indsatsplanen sikrer grundvandet, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. Indsatsplanen for Ry-området udgør sammen med den overordnede rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune det samlede grundlag for beskyttelse af grundvandet i Ry-området. Idet den langsigtede grundvandsbeskyttelse ofte er en indgribende og dyr proces, er det vigtigt, at der foretages en prioritering af rækkefølgen og placeringen af den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder nødvendigvis ikke, at der skal indgås aftaler om pesticidfri drift eller nedbringelse af kvælstof udvaskningen på alle kildepladser i indsatsplanområdet. Det betyder, at der samlet set skal beskyttes nok vand til at forsyne området i fremtiden som helhed. 4

6 Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune beskriver de målsætninger, der gælder i alle indsatsplanområder. Rammeplanen angiver endvidere retningslinjer for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre, samt Skanderborg Kommunes overordnede indsatser, som foretages i alle indsatsplanområder. Rammeplanen indeholder den konkrette myndighedsregulering, der er nødvendig, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. 1.2 Planens opbygning Indsatsplanen har tre funktioner i forhold til sikring af grundvandet: 1. Oversigt over målrettet grundvandsbeskyttelse 2. Tidsplan for udførelse af målrettet grundvandsbeskyttelse 3. Dokumentation for behovet for målrettet grundvandsbeskyttelse Derfor er planen opdelt i følgende afsnit med relation til dette. Afsnit 2-3: Gennemgang af vandforsyningsforhold i området samt behovet for grundvandsbeskyttelse. Afsnit 4: Beskrivelse af Skanderborg Kommunes vurdering af pesticidfølsomme områder. Afsnit 5-7: Beskrivelse af områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, de nødvendige indsatser i indsatsplanområdet, samt økonomien forbundet med gennemførelse af indsatserne. Afsnit 8-11: Gennemgang af kildepladser, hvor der skal gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, sårbarhed og arealanvendelse samt beskrivelse af øvrige kildepladser. Afsnit 12: Beskriver grundvandsforhold samt resume af Statens grundvandskortlægning. 1.3 Planens tilblivelse Planen er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med vandforsyningerne i området. Planen har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum. Dette forum er nedsat for at hjælpe kommunen med at udarbejde indsatsplanen. Forummet består af repræsentanter fra Vandrådet i Skanderborg Kommune, Region Midt, Landbrugsforeningen Odder-Skanderborg, Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Skovdyrkerforeningen Østjylland og Dansk Industri. Ved udarbejdelse af indsatsplanen har der været nedsat en arbejdsgruppe med de almene vandforsyninger i indsatsplanområdet. Planens forudsætninger og indsatser er drøftet i arbejdsgruppen, og resultaterne fra gruppens arbejde er indarbejdet i planen. De direkte berørte parter, som kan blive omfattet af foranstaltninger er orienteret skriftligt og har haft mulighed forud for forslag til planen for at komme med bemærkninger i perioden fra den 9. maj til 6. juni

7 1.4 Beskyttelsesområder Staten har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen har Staten lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Statens kortlægningsrapporter kan findes under kildehenvisninger i kapitel 13. Skanderborg Kommune har suppleret Statens grundvandskortlægning med en vurdering af nødvendigheden og behovet for en indsats over for pesticider. Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Områder med særlig drikkevandsinteresse er de områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Områderne omfatter cirka 50 % af Skanderborg Kommunes areal. Områderne skal udgøre de områder, hvor det fremtidige behov for rent drikkevand skal indvindes. Se kort. Sårbare områder Skanderborg Kommune er forpligtet til at vurdere om anvendelse af sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer i indsatsområderne giver anledning til en uacceptabel belastning af grundvand og drikkevand. Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet har Skanderborg Kommune vurderet, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse har Skanderborg Kommune konkret vurderet, om der er et behov for en særlig indsats for at begrænse pesticiders udvaskning til grundvandet. Se bilag 1 i denne indsatsplan. Se kort. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Boringsnære beskyttelsesområder er i 2013/2014 beregnet af Skanderborg Kommune med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning. Inden for de boringsnære beskyttelsesområder er det muligt at benytte miljøbeskyttelseslovens 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg. Se kort. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er den del af de sårbare områder, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særlig indsats for at begrænse pesticid- og nitratudvaskningen. I forbindelse med vurdering af hvilke områder, hvor en indsats er nødvendig og kan betale sig, har Skanderborg Kommune inddelt de sårbare grundvandsdannende oplande til vandforsyningerne i og 3. prioritet. 1. prioritet er inden for det beregnede boringsnære beskyttelsesområde. 2. prioritet er områder, hvor det er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. 3. prioritet er områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Områderne med målrettet grundvandsbeskyttelse for de enkelte kildepladser kan ses her. 1.5 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 13 og 13a i vandforsyningsloven. 6

8 Hvor Staten har udpeget indsatsområde mht. nitrat, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i vandforsyningslovens 13 (se Figur 1). I indsatsplanområdet er Statens udpegning af indsatsområde mht. nitrat sammenfaldende med sårbare områder i Skanderborg Kommunes. Se kort. Indholdet og den nærmere udarbejdelse af indsatsplaner er reguleret af indsatsplanbekendtgørelsen, der fastlægger minimumskrav til indsatsplaner. Planer kan derfor godt indeholde yderligere tiltag end beskrevet i bekendtgørelsen. Figur 1 Indsatsområder inden for indsatsplanområdet, hvor Staten har udpeget områdets sårbarhed med hensyn til nitrat og sprøjtemidler udlagt af Staten. 1.6 Miljøvurdering Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området er miljøscreenet og vurderet jf. lov om miljøvurdering af planer og projekter. Planforslaget vurderes ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Dermed er der ikke krav om en miljøvurdering af planen. Afgørelse om at forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering har været offentliggjort sammen forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ryområdet. 7

9 2 Vandforsyningsforhold Indsatsplanen omfatter 8 almene vandforsyninger med 10 kildepladser beliggende inden for hovedforsyningsområde Ry. Ry Vandværk tre kildepladser (Klostervej, Lundhøjvej og Fiskerhusvej) Alling-Tørring Vandværk Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk Søvejens Vandværk Boes Vandværk Alken Vandværk Svejstrup Vandværk Området er som helhed præget af en spredt indvinding. På nuværende tidspunkt indvindes der knapt m 3 /år i området. Prognosen for vandforbruget i hovedforsyningsområdet viser et svagt stigende vandbehov 1. Ved fuld udnyttelse af alle udlæg i Kommuneplan 16 forventes et vandbehov på m 3 /år i området. Tabel 1 Oversigt over vandforsyninger og kildepladser, samt angivelse af kildepladskategorier, indvindingstilladelse, oplandets naturlige beskyttelse mod forurening samt behov for beskyttelse.* Overskridelse efter aftale, skyldes renovering af vandværk på Boeletvej i Vandforsyning Oppumpet vandmængde (2015) Kildepladskategori Indvindingstilladelse i m³ Målrettet grundvandsbeskyttelse Naturlig beskyttelse Ry Vandværk Tæt by * Nej Dårlig Klostervej Ry Vandværk Åbent land Ja Dårlig Lundhøjvej Ry Vandværk Åbent land Ja Dårlig Fiskerhusvej Boes Vandværk Spredt by Ja Dårlig Alling-Tørring Spredt by Nej Dårlig Vandværk Skovsrod Åbent land Nej Dårlig Vandværk Jaungyde Spredt by Nej Dårlig Vandværk Søvejens Åbent land Nej Dårlig Vandværk Alken Vandværk Åbent land Nej Dårlig Svejstrup Vandværk Spredt by Nej Dårlig Der er i indsatsområdet i alt 132 ikke almene vandforsyningsanlæg (se Tabel 2 og Figur 2). 1 Prognosen er beskrevet i Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan

10 Tabel 2 Antal ikke almene vandforsyningsanlæg i indsatsområdet. Vandforsyning type Antal anlæg Fælles vandforsyningsanlæg (2-9 husstande) 27 Enkeltanlæg (1 husstand) 105 Øvrige anlæg 12 Figur 2 Kortet viser placeringen af vandforsyningsanlæg i indsatsplanområdet og i hovedforsyningsområdet. De røde huse repræsenterer, hvor den almene vandforsynings behandlingsanlæg er placeret. De fleste almene vandforsyninger i indsatsplanområdet har på nuværende tidspunkt hver en kildeplads med en til to boringer, og har dermed ifølge Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan ikke en god og tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Ry Vandværk har tre kildepladser. Alling-Tørring Vandværk indvinder fra et kildevæld nord for Knudsø. Der er kun få af vandforsyningerne, der i dag har mulighed for at blive forsynet fra mere end en kildeplads, eller som kan forsynes via nødforsyningsledninger i øjeblikket. Forsyningssikkerheden for vandforsyningerne er derfor lille. Ry Vandværk har flere kildepladser og flere behandlingsanlæg, og har dermed en særdeles god forsyningssikkerhed. Skovsrod Vandværk har i dag en nødforsyningsledning til Thorsminde-Flensted Mark Vandværk, som dog er kategoriseret som vandværk under afvikling i Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan Alle forsyninger undtagen Ry Vandværk skal arbejde med forsyningssikkerhed som en del af indsatserne. 9

11 For yderligere information om vandforsyningsstruktur og forsyningssikkerhed henvises til forslag til Skanderborg Kommune vandforsyningsplan Behov for grundvandsbeskyttelse I Danmark beskyttes grundvandet på flere måder. Dels gennem en generel regulering og en konkret regulering. Hvor den generelle regulering ikke er tilstrækkelig sker en skærpet regulering. Her sker beskyttelsen på konkrete arealer, hvor det er nødvendigt med en yderligere indsats. Inden for indsatsplanområdet sker den konkrete regulering gennem kommunens administrative retningslinjer, som beskrevet i rammeplanen, samt via de konkret målrettede tiltag, som beskrives i denne plan. For at sikre rent drikkevand til forbrugerne i hovedforsyningsområdet i fremtiden er det nødvendigt at beskytte en tilstrækkelig mængde grundvand, så områdets vandforsyninger også i fremtiden kan levere rent drikkevand til deres forbrugere. Beskyttelsen kan ske ved, at basere den fremtidige vandindvinding på kildepladser, der fra naturens hånd er velbeskyttede, ved at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttende tiltag i områder, hvor grundvandsmagasinerne ikke er velbeskyttede eller ved at etablere nye kildepladser eventuelt med grundvandsbeskyttende tiltag. Beskyttelsen af grundvandet skal ske som en helhedsorienteret beskyttelse. Derfor foretager Skanderborg Kommune en risikovurdering af alle potentielle forureningstrusler i oplandet til kildepladserne. Ingen af de grundvandsdannende oplande i indsatsplanområde Ry er naturlig beskyttede. Det betyder, at der skal foretages en målrettet grundvandsbeskyttelse i området for at sikre rent drikkevand i fremtiden. Prognosen for vandbehovet i området viser, at der er brug for m 3 rent drikkevand i fremtiden. Idet den langsigtede grundvandsbeskyttelse ofte er en indgribende og dyr proces, er det vigtigt, at der foretages en prioritering af rækkefølgen og placeringen af den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder nødvendigvis ikke, at der skal indgås aftaler om pesticidfri drift på alle kildepladser i indsatsplanområdet, men at der samlet set skal beskyttes nok vand til at forsyne området i fremtiden som helhed. Prioriteringen af hvilke kildepladser, der skal sikres med målrettet grundvandsbeskyttelse, baserer sig på kildepladsens placering, hvor velbeskyttet kildepladsen er, er der tilstrækkeligt grundvand i området, hvilke forureningskilder der er i oplandet, hvordan den enkelte vandforsyning ser fremtiden for deres vandforsyning, samt hovedforsyningsområdets samlede interesser (se mere i afsnit 11 i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Prioriteringen er foretaget i samarbejde med vandforsyningerne i området igennem en møderække på 4 møder i efteråret 2015 og foråret Det er på disse møder vurderet, at det på følgende kildepladser kan betale sig at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse: Ry Vandværks kildeplads på Lundhøjvej (oplandet til boring DGU nr ) Ry Vandværks kildeplads på Fiskerhusvej Boes Vandværks kildeplads For de øvrige kildepladser i indsatsplanområdet vurderes det ikke at kunne betale sig at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Vurderingerne er primært baseret på vandforsyningernes input på arbejdsgruppemøderne og udgør følgende: 10

12 Kildepladsernes placering i forhold til byområder Om der er vand nok i området Uforholdsmæssigt stort areal udpeget som sårbart område i forhold til antal forbrugere, der bliver forsynet fra kildepladsen Vandforsyningernes ønsker til fremtiden, blandt andet om der også om 8-10 år forsat er et vandværk Om det er muligt at forsyne forbrugerne fra en anden kildeplads/forsyning Ved en enkelt kildeplads kan det ikke forventes at øge indvindingen. De enkelte vandforsyninger, som ikke får målrettet grundvandsbeskyttelse af deres kildepladser, ønsker i stedet at etablere nødforsyningsledninger til Ry Vandværk, så Ry Vandværks kildepladser og kildepladsen i Boes i fremtiden kan levere rent drikkevand til vandforsyningernes forbrugere, hvis egne kildepladser skulle blive forurenet. Følgende kildepladser sikres ikke via målrettet grundvandsbeskyttelse: Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk Søvejens Vandværk Alling-Tørring Vandværk Svejstrup Vandværk Alken Vandværk Ry Vandværks kildeplads Klostervej 4 Sårbare områder Staten har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsforekomsternes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen er der lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor udvaskning af nitrat udgør en risiko, samt indsatsområder mht. nitrat. Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager i Statens kortlægning udgangspunkt i Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Heraf fremgår, at i områder med nogen eller stor grundvandsdannelse afgrænses de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor mindst et af følgende kriterier er opfyldt 2 : Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat (mindre end 15 m iltfrit ler). Staten har gennemført en kortlægning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, SFI, på sandjord i hele landet. De parametre, der er afgørende for Statens udpegning af sprøjtemiddelfølsomheden på sandjord, er finsand- og siltindholdet og indholdet af organisk materiale. Jo flere af disse komponenter jorden indeholder jo mindre følsomt. Statens anvendte metodik for udpegning af SFI på sandjord er ikke valid alle steder, og alle parametre, som har betydning for nedsivning af pesticider til grundvandet, er ikke medtaget. Derfor skal kommunen vurdere om arealer, der ikke er udpeget af Staten, alligevel er følsomme 2 Naturstyrelsen 2013, Redegørelse for Solbjerg-Fillerup, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013, afsnit 6.3 nitratfølsomme indvindingsområder. 11

13 over for sprøjtemidler. Staten har ikke udpeget indsatsområder mht. sprøjtemidler på sandjorde i indsatsområdet. Læs mere i bilag A som er vedhæftet Rammeplan for grundvandsbeskyttelse. Staten har ikke vurderet lerjordes og ikke alle sandjordes sårbarhed over for pesticider. Det er på nuværende tidspunkt kommunens opgave. Skanderborg Kommune har foretaget en konkret vurdering af områder med målrettet grundvandsbeskyttelses sårbarhed over for pesticider. Vurderingen er beskrevet i bilag 1 til denne indsatsplanen. 5 Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Det grundvandsdannende opland til de kildepladser, hvor det er vurderet, at en målrettet indsats kan betale sig, er inddelt i tre prioriter (se Figur 3). Udpegningen af områderne er beskrevet i bilag 2. Figur 3 Viser områder i indsatsplanområdet, hvor den målrettede grundvandsbeskyttelse skal udføres. Prioriteringen beskriver den anbefalede rækkefølge, hvormed der skal indgås aftaler om pesticidfri drift og eventuelt reduktion i nitratudvaskningen på arealerne. I tredje prioritetsområder har vandforsyningerne mulighed for at indgå aftaler om pesticidfri drift efter vandforsyningsloven 13d, men Skanderborg 12

14 Kommune finder det ikke nødvendigt i denne planperiode at give pålæg om rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelsesloven 26a på disse arealer. Den nuværende samlede indvindingstilladelse for de tre kildepladser, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at gennemføre en målrettet grundvandsbeskyttelse, er på m³ pr. år. Dette er ikke tilstrækkeligt til i fremtiden at forsyne forbrugerne i området med rent drikkevand. Derfor skal vandforsyningerne i området arbejde for, at sikre yderligere m 3. Dette kan for eksempel gøres ved enten at etablere en ny kildeplads med eventuel grundvandsbeskyttelse eller ved at undersøge muligheden for at øge indvindingen på de eksisterende kildepladser. Alle almene vandforsyninger i Skanderborg Kommune skal deltage i et vandsamarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. jf. Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan retningslinje 6. Skanderborg Kommune forventer, at vandsamarbejdet etableres på frivillig basis inden 1. juni Er dette ikke tilfældet, vil Skanderborg Kommune om nødvendigt benytte vandforsyningslovens 48 til at påbyde samarbejde mellem de almene vandforsyninger i kommunen. Dette er afgørende for om grundvandsbeskyttelsen kan betale sig i forhold til en mindre vandforsyning, som for eksempel Boes Vandværk. Skanderborg Kommune vurderer, at det kan svare sig at gennemføre grundvandsbeskyttelse for kildepladserne Lundhøjvej, Fiskerhusvej samt inden for BNBO til Boes Vandværks kildeplads, hvis der etableres et fælles økonomisk samarbejde imellem vandforsyningerne i området. Vandforsyningerne i området har ønsket, at Boes Vandværks kildeplads i fremtiden bliver beskyttet, så den kan indgå i den fremtidige forsyning af området. Såfremt kildepladsen skal benyttes i fremtiden vil indvinding blive øget. Det betyder, at det indvindingsopland og grundvandsdannende opland, som Staten har optegnet i forbindelse med grundvandskortlægningen vil ændre sig, da grundvandets strømning til boringen vil ændre sig ved øget indvinding. Derfor vil der komme nye udpegninger af det sårbare grundvandsdannende opland, når den endelige indvindingsmængde er fastsat. Derfor er det besluttet at udskyde indsatsen, til Staten har beregnet det endelige opland. 6 Indsatser Tabel 3 og Tabel 4 samler de indsatser, som Skanderborg Kommunes vurderer er nødvendige og proportionelle for at gennemføre en helhedsorienteret beskyttelse af grundvandet i Ry-området. Alle potentielle forureningstrusler er vurderet i afsnit Indsatserne skal udføres på kildepladserne Ry Vandværk - Lundhøjvej (i oplandet til boringen DGU nr ), Ry Vandværk Fiskerhusvej samt kildepladsen for Boes Vandværk. Indsatserne forventes udført af et vandsamarbejde i enten hovedforsyningsområdet eller et vandsamarbejd på kommuneniveau. I Tabel 4 beskrives de indsatser, som Skanderborg Kommune specifikt vil udføre i indsatsområdet. 13

15 Tabel 3 Oversigt over de indsatser, som vandforsyningerne skal udføre i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. *Tidsplanen afhænger af afklaring af vandsamarbejde i hovedforsyningsområdet og afklaring om eventuelt jordfordeling er mulig i området. ** Tidsplanen afhænger af afklaring af om en indsats over for nitratudvaskning er nødvendig. Indsats Beskrivelse Tidsplan Tilsyn med boringer Ændret arealanvendelse i forhold til pesticider i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse med 1. og 2. prioritet Ændret arealanvendelse i forhold til nitratudvaskning i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse med 1. og 2. prioritet Pålæg om rådighedsindskrænkninger Erstatning i henhold til rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelsesloven 24 og 26a Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer Sikre tilstrækkeligt rent drikkevand i fremtiden Etablering af nødforsyning efter handleplaner i Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan Det skal sikres, at vandforsyningens boringer er tætte, og der ikke kan ske nedsivning langs forerøret. Der skal gennemføres forhandlinger med lodsejere efter vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om ingen opbevaring, håndtering eller anvendelse af pesticider. Det anbefales, at der indgås varige aftaler som tinglyses. Alternativt kan andre virkemidler til ændret arealanvendelse benyttes for eksempel jordfordeling, skovrejsning mm. Hvis beregninger viser, at der er behov for begrænsning i nitratudvaskningen, skal der gennemføres forhandlinger med lodsejere efter vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om reduktion i udvaskningen af nitrat. Det anbefales, at der indgås varige aftaler som tinglyses. Alternativt kan andre virkemidler til ændret arealanvendelse benyttes for eksempel jordfordeling, skovrejsning med mere. Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler om dyrkningsdeklarationer kontaktes Skanderborg Kommune Der gives fuld erstatning i forbindelse med rådighedsindskrænkninger. Der skal løbende føres tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer. Vandforsyningerne i området skal sammen sikre, at der bliver etableret nye kildeplads eller vurderet om der kan indvindes yderligere m 3 /år på de tre kildepladser, hvor der gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse, så der i fremtiden er tilstrækkeligt rent drikkevand i hovedforsyningsområdet. Gennemføres for følgende vandforsyninger: Alling-Tørring Vandværk Skovsrod Vandværk Hvert 10. år. Alle boringer fra før 1987 skal kontrolleres inden * Senere** Inden 2027 Senest

16 Jaungyde Vandværk Søvejens Vandværk Svejstrup Vandværk Alken Vandværk I forbindelse med, at en ejendom bliver tilsluttet vandværket, orienteres kommunen, som sikrer, at boringen eller brønden bliver Inaktive boringer og brønde sløjfet. Får vandværket kendskab til andre brønde og boringer, som ikke er i brug, skal kommunen kontaktes, så det kan blive vurderet, om disse skal sløjfes. Efter gældende analyseprogram for Overvågning af vandforsyningen, eller hvis andet er fastsat i grundvandskvalitet vandindvindingstilladelsen. Opfølgning på indsatsplan Vandforsyningen deltager i møder om opfølgning på indsatsplanen. Løbende Løbende Løbende Tabel 4 Tabellen viser de indsatser, som Skanderborg Kommune vil fortage i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Indsats Beskrivelse Tidsplan Nitratudvaskning Skanderborg Kommune følger udviklingen i nitratudvaskningen, hvis nitratudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit over 5 år væsentlig overstiger 50 mg nitrat/l i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, igangsættes indsatsproceduren beskrevet i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune. Vurderes det senere, at en indsats er nødvendig, vil vandværket blive kontaktet Skanderborg Kommune vil sikre, at nedsivningsanlæggene på Skanderborgvej i Nedsivningsanlæg til oplandet til kildepladsen Lundhøjvej bliver husspildevand tilkoblet offentlig kloakledning i forbindelse 2017 med Spildevandsplan Virksomheder Skanderborg Kommune fører målrettet tilsyn med virksomheder inden for områder med 2017 målrettet grundvandsbeskyttelse. Tilsyn med boringer Inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fører et målrettet tilsyn med de tre aktive indvindingsboringer Oplandsbestemt analyseprogram Hvis der i indvindingsoplandet kan være arealer, som er eller kan være forurenet, vil Skanderborg Kommune snarest i forbindelse med fastsættelse af kontrolprogram for de enkelte vandforsyninger efter drikkevandsbekendtgørelsen 6 stk

17 Udlægning af beskyttelsesområde Jordfordeling Skovrejsning medtage forurenende stoffer, medmindre stofferne vurderes ikke at udgøre en trussel for grundvandet. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fastlægge et beskyttelsesområde, som et tillæg til vandforsyningens vandindvindingstilladelse. Det vil betyde, at der ikke fremadrettet vil være mulighed for at aflede spildevand eller andre af de i miljøbeskyttelseslovens 19 omfattede forhold efter udløbet af en fastsat frist. Skanderborg Kommune vil undersøge, hvordan et jordfordelingsprojekt kan sammensættes. Hvis et vandværk har ønske om at få et område udlagt til skovrejsning med det formål at sikre grundvandet, vil Skanderborg Kommune undersøger, om det er muligt, og medtage området ved næste kommuneplanrevision eller udarbejde et kommuneplantillæg. Udarbejdelse af et kommuneplantillæg forudsætter dog, at området har en vis størrelse Omkostninger For at vurdere om en indsats for den enkelte kildeplads kan betale sig, er der udarbejdet et økonomisk estimat over udgifterne for grundvandsbeskyttelses i indsatplanområdet, både pr. kildeplads samt for hele hovedforsyningsområdet (se Tabel 5). Estimatet er udelukkende udarbejdet ud fra den forudsætning, at der alene gennemføres dyrkningsaftaler med tinglyste deklarationer om ingen anvendelse af pesticider samt eventuelle aftaler om nitratreduktion. Dyrkningsaftalerne indgås, hvor det er vurderet nødvendigt for at beskytte vandforsyningernes grundvandsdannende opland. Andre indsatser i Tabel 3 er ikke medregnet. Det betyder, at der vil være flere udgifter blandt andet til etablering af nødforsyningsledninger. Den endelige fastsættelse af erstatning ved eventuelle rådighedsindskrænkninger vil i sidste ende blive afgjort af en taksationsmyndighed, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale om erstatningens størrelse. Estimaterne er beregnet med udgangspunkt i, at omkostningerne til erstatninger finansieres ved et lån til en 4 % rente, der afdrages over 30 år. Det er ikke alle vandforsyninger, der har behov for at låne alle pengene. I det tilfælde, hvor vandforsyningen allerede har sparet penge sammen, vil udgiften til grundvandsbeskyttelse have mindre betydning for vandprisen. Der er indsat en driftsomkostning på 15 %. Udgiften omfatter konsulentbistand i forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler, erstatningsfastsættelse, samt tilsyn af, at aftalerne overholdes. Driftsomkostningerne er fastsat efter erfaringstal fra vandsamarbejdet VPU i Aarhus Kommune. Hvis der etableres et fælles økonomisk vandsamarbejde i hovedforsyningsområdet Ry, hvor alle forbrugere betaler til fælles grundvandsbeskyttelse vil en indsats til grundvandsbeskyttelse mod anvendelsen af pesticider give en stigning i vandprisen på 85 øre pr. m³ (se Tabel 5). Hvis en eventuel indsats til 16

18 begrænsning i nitratudvaskning medregnes ud fra de nuværende vurderinger, vil det give en stigning på yderligere 11 øre pr. m³. Skanderborg Kommune vurderer at fordelene ved bevarelse af den spredte vandindvindings- og forsyningsstruktur, er så store, at de står mål med den beregnede udgift. Hvis grundvandsbeskyttelsen løftes i fællesskab, vil grundvandsbeskyttelse for de tre kildepladser altså kunne svare sig. I Tabel 5 nederst kan man få et samlet overblik over, hvad indgåelse af dyrkningsaftaler vil betyde for vandprisen for vandforsyningerne i hovedforsyningsområdet. Beregningsmetoden er yderligere beskrevet i bilag A i Rammeplanen for Skanderborg Kommune. Naturstyrelsen har i 2016 beregnet, at det koster gennemsnitlig 1,6 kr. pr. m³ på vandprisen at flytte en kildeplads 10 km, hertil kommer eventuelle omkostninger til grundvandsbeskyttelse for den nye kildeplads. Til sammenligning er udgifterne til avanceret vandbehandling, som renser for pesticider på 0,4-1,3 kr. pr. m³ afhængig af rensningsmetode og forureningsgrad, jf. Orbicon Tabel 5 Økonomisk estimat over udgifter til dyrkningsaftaler for pesticidfri dyrkning. 8 Risikovurdering Der er gennemført en risikovurdering for de kildepladser, som danner grundlag for den fremtidige forsyning i området. Risikovurderingen er udarbejdet for at sikre en helhedsorienteret vurdering af grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor en indsats vurderes at kunne betale sig, og dermed er nødvendig. Der er for de kildepladser, som danner grundlag for den fremtidige forsyning i området opstillet en tabel som Tabel 6. En farvet markering i tabellen viser, at den potentielle forureningstrussel findes inden for oplandet til det aktuelle vandforsyningsanlæg. Farvekoden grøn viser, at den potentielle trussel ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandet i området. Gul indikerer, at den potentielle trussel skal undersøges nærmere, for at afklare om det udgør en trussel for grundvandet. Rød indikerer, at den potentielle trussel vurderes at udgøre en risiko for grundvandet, og der skal derfor handles på denne trussel, hvilket indskrives som en indsats for det aktuelle opland. 17

19 Tabel 6 Eksempel på hvilke potentielle forureningstrusler der kan være i oplandet til et aktuelt vandindvindingsanlæg. Potentielle trusler Fladekilder Liniekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldepladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg Kommunens databaser og kort er gennemgået for at vurdere, hvilke af disse potentielle forureningstrusler som er til stede i oplandet til den enkelte kildeplads. Det er ikke alle potentielle forureningskilder, der udgør en risiko i alle dele af et opland. Derfor beskrives det her, hvor de forskellige potentielle forureningskilder er vurderet for den enkelte kildeplads. Vurderet i hele indvindingsoplandet: Alle fladekilder Jernbaner, større trafikanlæg, olieledninger Forurenede grunde, losse- og fyldpladser, industrigrunde, tanke til husdyrgødning, påfyldepladser og vaskepladser for pesticider, opfyldte råstof- og mergelgrave, vandindvindingsboringer, gamle/sløjfede boringer. Kun vurderet i det grundvandsdannende opland: Kloakledninger Olie- og benzinanlæg, spildevandsanlæg, regnvandsbassiner, kloakledninger. Kun vurderet inden for BNBO: Villaolietanke, jordvarmeanlæg, nedsivning af vejvand, saltning af veje. 18

20 9 Kildepladens - Lundhøjvej (DGU nr ) - Ry Vandværk 9.1 Kildeplads og råvand Kildepladsen på Lundhøjvej har en samlet tilladelsen på m³/år. Kildepladsen består af to boringer med en indbydes afstand på 800 m. På kildepladsen DGU nr beliggende længst mod vest, er der indgået en aftale mellem Ry Vandværk og den lokale lodsejer, om byudvikling omkring kildepladsen. Der vil derfor i fremtiden blive etableret by omkring boringen. Derfor vil der ikke blive gennemført målrettet grundvandsbeskyttelse for boringens opland. Det følgende vil derfor være koncentreret omkring DGU nr , hvor der laves målrettet grundvandsbeskyttelse. Tabel 7 Oversigt over kildepladsen og boringer. Kildeplads Boring (DGU Filtersat Udførelses år nr.) m.u.t. Bemærkninger Lundhøjvej Tabel 8 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsens boringer (seneste analyser). DGU nr. Årstal Miljøfremmede Sulfat Nitrat analyse stoffer Vandtype Ionbytning Forvitring Fenpropimorph mg/l <0,5 (0,034 µg/l i C 0,84 1, ) mg/l <1 Ikke påvist C 0,75 0, mg/l 6,6 mg/l Ikke påvist B 0,80 1, mg/l 11 mg/l Ikke påvist B 0,80 1,69 Det indvundne vand er svagt reduceret fra boringen DGU nr , mens det er svagt oxideret fra boring DGU nr (se Tabel 8). Sulfatindholdet er forhøjet på kildepladserne ved Lundhøjvej, hvilket indikerer, at der sker pyritoxidation i oplandene til kildepladserne, og dermed tegn på overfladepåvirkning af grundvandet. DGU nr : Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er på 1,60 (i 2012). Den ældste analyse fra 1994, viser en forvitringsgrad på 0,84. Der har været en udvikling i grundvandskemien siden 1994, hvilket kan skyldes indvinding har forårsaget, at grundvandet strømmer hurtigere fra terræn og ned til sandlaget, hvorfra der indvindes. En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, som findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er 0,84 (i 2012). Den ældste analyse fra 1994, viser en ionbytningsgrad på 0,75. Ionbytningsgraden på 0,84 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. DGU nr : 19

21 Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er på 1,72 (i 2012). Den ældste analyse fra 2008, viser en forvitringsgrad på 1,69. Der har ikke være en udvikling i grundvandkemien, siden boringen blev etableret i En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er 0,80 (i 2008 og 2012). Ionbytningsgraden på 0,80 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. Sulfatindholdet er stigende i vandet fra begge boringer, hvilket indikerer, at der indvindes gradvist yngre vand. Der er fund af nitrat i den ene af boringerne på kildepladsen (DGU nr ) med en værdi på 6,6 mg/l. Der er tidligere påvist et enkeltstående fund af fenpropimorph i boring DGU nr i Fundet er ikke verificeret. Ellers er der ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer i andre boringer, end de oven for nævnte i nærheden af indvindingsoplandet. Tabel 9 Tabellen viser analyser i enkeltvandsforsyninger i området omkring kildepladsen Adresse DGU nr. Nitrat Miljøfremmede stoffer bemærkning Skanderborgvej mg/l Ikke analyseret Markvandingsboring Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring sløjfet Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring Der er fund af nitrat i grundvandet i markvandingsboringen på Skanderborgvej 100 (se Tabel 9). Denne boring er 68,5 meter dyb og indvinder fra samme magasin som i Ry Vandværks boring DGU nr Dette er tegn på, at nitrat er trængt ned til grundvandet i dele af området. 9.2 Sårbare områder Oplandet til kildepladsen på Lundhøjvej strækker sig mod nord og øst (Figur 5). Øverst i lagserien ses et tyndt lerdæklag, som veksler mellem 0-15 m tykkelse. Herunder ses et tykt kvartært sandmagasin på mellem 15 og 50 m tykkelse (se Figur 4). Det kvartære magasin ligger i direkte hydraulisk kontakt til det underliggende miocæne sandmagasin. Indvindingen fra kildepladsen sker fra det miocæne magasin. Bunden af grundvandsinteressen følger i store dele af indvindingsoplandet bunden af det miocæne sand. 20

22 Figur 4 Hydrostratigrafisk profil gennem Ry Vandværks kildeplads, Lundhøjvej. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende og oftest lerede aflejringer, og røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet for kildepladsen er ikke fuldstændigt sammenfaldende (se Figur 5). Den primære grundvandsdannelse til magasinet sker omkring kildepladsen og mod nordøst. Grundvandsmagasinet på kildepladsen Lundhøjvej vurderes at være følsom over for pesticider på grund af manglende og begrænset lerdæklag over magasinet samt stor grundvandsdannelse (se konkret vurdering i bilag 1). Desuden viser partikelbanesimuleringen fra grundvandsmodellen, at grundvandet primært er under 100 år. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i oplandet. Der er ikke fundet pesticider, men der er fundet miljøfremmede stoffer i grundvandet inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. I indsatsplanområdet, som repræsenterer den samme geologi, er der fund af pesticider i 43 % af de analyserede boringer. Der er fundet nitrat i den nye boring DGU nr og stigende sulfat i den gamle boring DGU nr Sulfat- og nitratkoncentrationen indikerer, at nitratfronten er nået ned i den dybde hvorfra vandværket indvinder grundvand (45-74 m under terræn). Analyser af nitratkoncentrationen i enkeltvandsforsyninger viser også, at der lokalt er nitrat i den dybere del af grundvandet. Den stigende sulfat koncentration og fund af nitrat i indvindingsboringerne samtidig med en vandtype, som indikerer relativt ungt sårbart grundvand betyder, at vandet er ungt og sårbart over for eventuelle forureninger på overfladen. Dette understøttes af, at ionbytningsgraden og forvitringsgraden. På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde og i boringerne omkring kildepladsens vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. (se konkret vurdering i bilag 1). 21

23 Figur 5 Viser de sårbare og prioriterede områder for Ry Vandværks kildepladsen ved Lundhøjvej. 9.3 Boringsnært beskyttelsesområde Det boringsnær beskyttelsesområde for boringen på Lundhøjvej (DGU nr ) er beregnet til 79 m i radius, og er vist som 1. prioritet på Figur 5. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Vurderingen er baseret på de hydrologiske forhold herunder beregninger af om et spild kan genfindes i indvindingsanlægget samt sandsynligheden for at et spild inden for området finder sted (se bilag B og C til rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Et spild kan for eksempel ske som følge af servicering af maskiner eller uheld med for eksempel en marksprøjte der vælter. Hvis der sker et spild, er der pligt til at reagere på spildet med det samme, for at begrænse skaden, men også sørge for at der efterfølgende bliver ryddet op. Ved et spild i det boringsnære beskyttelsesområde, er afstanden til kildepladsen så tæt, at det kan være vanskeligt, at nå at afværge forureningen inden den har forurenet kildepladsen. Til vurdering af hvorvidt et spild kan udgøre en risiko for indvindingsboringen benyttes beregningsværktøjet BRIBE (se beregningsresultater i bilag 3). Konklusionen i beregningerne er, at hvis der håndteres pesticider inden for det boringsnære beskyttelsesområde, anderledes end forudsat i 22

24 godkendelsesordningen, kan det være problematisk i forhold til drikkevandskvaliteten fra indvindingsboringen. I beregningsscenarierne er anvendt pesticidet bentazon, som anvendes i landbrug. Beregningerne viser, at et kritisk spild 3 af 20 l fortyndet entazon vil give et overskridelse af grænseværdien af pesticid i boringen. En marksprøjte indeholder ofte 4000 l fortyndet pesticider. Den forsyningsmæssige konsekvens vil være meget høj for kildepladsen. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Derfor vil anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider inden for BNBO udgøre en væsentlig risiko. 9.4 Risikovurdering Ud over nedenstående beskrivelse af de potentielle kilder, som er fundet inden for indvindingsopland, refereres der til afsnit 9 i Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse. Her er risikovurderingen af de enkelte kilder mere generelt beskrevet. Kildepladsen på Lindhøjvej (DGU nr ) er omgivet af landbrugsområde, der er enkelte private ejendomme inden for oplandet. Tabel 10 Potentielle forureningstrusler for Lundhøjvej (DGU nr ). Potentielle forureningstrusler - Lundhøjvej Fladekilder Liniekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg 3 Med kritisk spildmængde menes den spildmængde af fortyndet pesticid (sprøjtevæske) i et punkt inden for BNBO, som giver anledning til en pesticidkoncentration på 0,1 µg/l tilsvarende kvalitetskriteriet for grundvand i boringen. Det skal fremhæves, at kritisk spildmængde ikke er at regne for en bagatelgrænse for, hvornår et spild kan true en vandindvindingsboring, f.eks. forudsættes det ved beregningen at baggrundsniveauet for det pågældende pesticid i indvindingsboringen er 0. 23

25 Landbrug (pesticider og nitrat): Da det grundvandsdannende opland til kildepladsen ligger inden for området, som er vurderet følsomt over for pesticider, vurderes det at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet (se yderligere i bilag 1). Det vurderes, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild og uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde. Da området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde vurderes der at være en risiko for forurening af grundvandet med nitrat, hvis udvaskningen ud af rodzonen er større end 50 mg/l, som gennemsnit i området. (Se yderligere om beregningen i afsnit 9 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Beregning for området med målrettet grundvandsbeskyttelse viser, at udvaskningen fra rodzonen er mindre end 50 mg/l som gennemsnit. Og det vurderes på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt med målrettet indsats mod nitratudvaskning. Tabel 11 Viser nitratudvaskningen i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse for dyrkningsårene samt gennemsnitlig udvaskning over de sidste 4 år for de sårbare grundvandsdannende oplande. Nitratoverskud i mg nitrat/l Landbrugs pakke Reduktionskrav Vandforsyning Gns. Sce. Gns 25 % Kg N Kg N / Sce. Gns. Ry Vandværk Lundhøjvej 30,1 30,0 30,8 36,4 32,8 32,0 36,7 0 0 Gartneri: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Skov/plantage: Ingen skov inden for indvindingsoplandet. Virksomheder: Inden for indvindingsoplandet findes der 7 cvr. registrerede virksomheder. For at vurdere om virksomhederne udgør en risiko for grundvandet, vil Skanderborg Kommune foretage en screening af virksomhedernes aktiviteter og føre tilsyn med relevante virksomheder. Private haver: Langs Skanderborgvej og på Bavnebjergvej ligger i alt 5 private ejendomme inden for det grundvandsdannende opland til boring DGU nr Da området er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det at anvendelse af pesticider hos private kan udgøre en risiko. Især vil der være stor risiko ved fejlhåndtering af sprøjter, spild og fejldosering af pesticider. Kommunale arealer: Det er kun vejarealer inden for det grundvandsdannende opland, der er kommunalt ejede. Der benyttes ikke pesticider på kommunale arealer, jf. rammeplan for grundvandsbeskyttelse. Derfor vurderes denne arealanvendelse ikke at udgøre en risiko for området. Spildevandsslam: Der er ikke i dag registreret brug af spildevandsslam på landbrugsarealer inden for det grundvandsdannende opland. På grund af stor sårbarhed inden for det grundvandsdannende opland, vurderes anvendelse af spildevandsslam derfor at kunne udgøre en risiko for grundvandet, hvis det udbringes på arealerne inden for der grundvandsdannende opland. Kloakledninger: Ingen kendte inden for det grundvandsdannende opland. 24

26 Nedsivning af vejvand: Ingen inden for BNBO. Saltning: Ingen inden for BNBO. Forurenede grunde: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Losse- og fyldpladser: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider: Der er flere landbrugsejendomme inden for området, men der er ikke kendskab til, om der erhvervsmæssigt håndteres pesticider i dag. Hvis der håndteres pesticider, vurderes det at udgøre en risiko for grundvandet. Tanke til husdyrgødning: Der er ikke registret gyllebeholdere inden for indvindingsoplandet. Opfyldte råstof- og mergelgrave: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Spildevandsanlæg: Alle 5 ejendomme inden for det grundvandsdannende opland til DGU nr har i dag eget spildevandsanlæg, hvor der sker nedsivning. På Skanderborgvej er 4 af anlæggene beliggende m fra boringen. De gældende afstandskrav for nedsivningsanlæg til almene vandindvindingsanlæg er 300 meter. Afstandskravene er primært fastsat for at beskytte vandindvindingsanlæggene mod forurening for bakterier. Der er dog andre forureningskilder fra spildevand blandt andet miljøfremmede stoffer, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Vandforsyningernes analyseprogrammer indeholder langt fra alle aktuelle parametre, der kan findes i husspildevand, så der kan godt være flere stoffer, der nedsives, end der reelt er viden om. Der er ikke noget præcist kendskab til, hvilke stoffer der findes i husspildevand. Det er derfor svært at sige noget om, hvordan omdannelse, sorption og spredning af stofferne finder sted. Den kumulative effekt fra 4 nedsivningsanlæg inden for kort afstand til boringen vurderes at udgøre en risiko for grundvandet. Regnvandsbassiner: Ingen kendte inden for det grundvandsdannende opland. Olietanke: Ingen kendte inden for det boringsnære beskyttelsesområde. Vandindvindingsboringer: Der er 2 aktive vandindvindingsboringer inden for indvindingsoplandet. Den ene boring DGU nr tilhører Skanderborgvej 100, og benyttes som en markvandingsboring til vanding af spiselige afgrøder. Den anden boring DGU nr tilhører det ikke-almene vandværk på Lundhøjvej 18, som forsyner 5 ejendomme. Der indvindes fra begge boringer fra samme magasin som fra Ry Vandværks boringer. Skanderborg Kommune vil inden for områder med målrettet fører et målrettet tilsyn med de to aktive indvindingsboringer. Jordvarmeanlæg: På Lundhøjvej 18 er der etableret jordvarmeanlæg, som er placeret uden for BNBO i en afstand på 170 m fra boringen DGU nr Anlægget indeholder 140 l IPA-sprit. Der er ingen 25

27 tilsætningsstoffer i brinen. Så længe anlægget overholder afstandskravet vurderes det ikke at udgøre en risiko for grundvandet. 9.5 Sammenfatning Kildeplads Lundhøjvej Ry Vandværk Det grundvandsdannende opland til kildepladsen Lundhøjvej er vurderet sårbart over for overfladepåvirkninger. En gennemgang af arealanvendelse viser, at for at gennemføre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er det nødvendigt med indsats over for anvendelsen af pesticider samt omlægning af 4 nedsivningsanlæg i oplandet. Hvis disse indsatser gennemføres inden for 1. og 2. prioriterede områder, vurderes det, at der kan leveres rent drikkevand fra kildepladsen også i fremtiden. Det vurderes, at det kan svare sig for hovedforsyningsområdet som helhed at beskytte kildepladsen, da den kan levere en betydelig mængde drikkevand til områdets forbrugere. Omkostningerne for vandforsyningerne i området til indsatsen over for pesticider i oplandet til kildepladsen er beskrevet i afsnit Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk 10.1 Kildeplads og råvand Kildepladsen på Fiskerhusvej har en samlet tilladelsen på m³/år. Tabel 12 Oversigt over kildeplads og boring. Kildeplads Boring (DGU Filtersat Udførelses år Bemærkninger nr.) m.u.t. Fiskerhusvej Tabel 13 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsen boring (seneste analyser). DGU nr. Årstal Miljøfremmede Ionbytning Forvitring Sulfat Nitrat Vandtype analyse stoffer mg /l < 0,3 mg/l Ikke påvist C 0,89 1, mg/l < 0,5 mg/l M+p xylen C 0,97 1,31 Det indvundne vand er svagt reduceret i boringen (vandtype C). Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen på Fiskerhusvej er på 1,28 (i 2015) (se Tabel 13). Den ældste analyse fra 2011, viser en forvitringsgrad på 1,31. En forvitringsgrad på over 1,3 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen på Fiskerhusvej, er 0,89 (i 2015). Den ældste analyse fra 2011, viser en ionbytningsgrad på 0,97. Ionbytningsgraden på mellem 0,89 og 0,97 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. 26

28 På kildepladsen er der i boringen DGU nr påvist m+p-xylen ved et enkeltstående tilfælde og ikke påvist ved efterfølgende analyse. Ellers er der ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. Tabel 14 Tabellen viser analyser i enkeltvandsforsyninger i området omkring kildepladsen Adresse DGU nr. Nitrat Miljøfremmede stoffer bemærkning Fiskerhusvej 10 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret boring Fiskerhusvej Ikke påvist (kun analyse Ikke analyseret markvandingsboring fra 1970) Fiskerhusvej Ikke påvist Ethylbenzen 0,029µg/l M+p-xylen 0,034 Boringer 47 m dyb µg/l (2010) Fiskerhusvej 13 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret Fiskerhusvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring 48 m dyb Fiskerhusvej mg/l (89 Brønd 3 m dyb Ikke analyseret mg/l i 1996) (sløjfet i 2006) Fiskerhusvej ,054 mg/l Ikke analyseret Boring 50 m dyb Fiskerhusvej 16 Ingen 41 mg/l (75 mg/l i 1996) Ikke analyseret Brønd 4 m dyb Fiskerhusvej 17 Ingen 63 mg/l (99 Boring i brønd 28 m Ikke analyseret mg/l i 2003) dyb Fiskerhusvej 19 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret Boring 50 m De grundvandskemiske data fra de omkringliggende boringer viser, at nitrat er trængt ned til grundvandet i området (se Tabel 14). På Fiskerhusvej 17 er der fundet en høj koncentration af nitrat 28 m under terræn. Der ses i vandforsyninger til Fiskerhusvej 16 og 17 et faldende indhold af nitrat fra op mod 100 mg/l i 2003 til et nuværende niveau på 41 og 63 mg/l. Sulfat- og nitratkoncentrationen indikerer, at nitratfronten endnu ikke er nået ned i den dybde, hvorfra Ry Vandværk indvinder grundvand (83-95 meter under terræn). Men analyser af nitratkoncentrationen i enkeltvandsforsyninger viser, at nitratkoncentrationen i den øvre del af Sand 2 er over indsatsplanens miljømål (50 mg/l), og der er fund ned til 28 meter under terræn. Det betyder, at nitrat er på vej ned til de dybere dele af grundvandet. Vi finder, at koncentrationen i det øvre grundvand aftager, men koncentrationen er fortsat over målsætningen for grundvandet. I vandforsyningen på Fiskerhusvej 12 er der fundet aromatisk kulbrinter ved en analyse i Der er ikke efterfølgende analyseret for stoffet i boringen. Det er blevet oplyst, at der har været en gammel dieseltank omkring 20 m fra boringen. Ejendommens boring er 47 m dyb. Analysen kan være en indikation på området sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer Sårbare områder Indvindingen fra Fiskerhusvej sker fra aflejringer, der er afsat før de seneste istider, i det der kaldes miocæne aflejringer (se Figur 6). Over dette magasin er der mindre lerlag til at beskytte grundvandet mod nedsivning af forurening. I den centrale del af det grundvandsdannende opland er der mindre end 15 27

29 meter ler over magasinet, enkelte steder mindre end 5 m. I den vestligste og sydøstligste del af det grundvandsdannende opland er der mere end 15 m ler. Figur 6 Hydrostratigragfisk profil gennem Ry Vandværks kildeplads, Fiskerhusvej. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende og oftest lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet for kildepladsen er ikke fuldstændigt sammenfaldende (se Figur 7). Den primære grundvandsdannelse til magasinet sker omkring kildepladsen og mod nordvest og øst. Grundvandsmagasinet på kildepladsen Fiskerhusvej vurderes at være følsomt over for pesticider på grund af manglende og begrænset lerdæklag over magasinet, stor grundvandsdannelse og relativt ungt vand, der er påvirket af overfladeprocesser (se konkret vurdering i bilag 1). Der er ikke fundet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i grundvandet inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, men i indsatsplanområdet, som repræsenterer den samme geologi, er der fund i 43 % af de analyserede boringer. I boringer tæt ved kildepladsen er der fundet nitrat op til 100 mg/l i en dybde på 28 m under terræn. Derudover indikerer ionbytningsgraden og forvitringsgraden i det grundvand der indvindes, at vandet er ungt og sårbart over for overflade påvirkning. Desuden viser partikelbanesimuleringen, at grundvandet er under 50 år i store dele af området, og at der er stor grundvandsdannelse inden for området. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i oplandet. På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde og i boringerne omkring kildepladsens vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. (Se konkret vurdering i bilag 1). 28

30 Figur 7 Viser de sårbare og prioriterede områder for Ry Vandværks kildepladsen ved Fiskerhusvej Boringsnært beskyttelsesområde Det boringsnær beskyttelsesområde for boringen på Fiskerhusvej er beregnet til 79 m i radius, og er vist som 1. prioritet på Figur 7. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Vurderingen er baseret på de hydrologiske forhold herunder beregninger af om et spild kan genfindes i indvindingsanlægget samt sandsynligheden for at et spild inden for området finder sted (se bilag B og C til rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Et spild kan for eksempel ske som følge af servicering af maskiner eller uheld med for eksempel en marksprøjte der vælter. Hvis der sker et spild, er der pligt til at reagere på spildet med det samme, for at begrænse skaden, men også sørge for at der efterfølgende bliver ryddet op. Ved et spild i det boringsnære beskyttelsesområde, er afstanden til kildepladsen så tæt, at det kan være vanskeligt, at nå at afværge forureningen inden den har forurenet kildepladsen. Til vurdering af hvorvidt et spild kan udgøre en risiko for indvindingsboringen benyttes beregningsværktøjet BRIBE (se beregningsresultater i bilag 3). Konklusionen i beregningerne er, at hvis der håndteres pesticider inden for det boringsnære beskyttelsesområde, anderledes end forudsat i godkendelsesordningen, kan det være problematisk i forhold til drikkevandskvaliteten fra 29

31 indvindingsboringen. I beregningsscenarierne er anvendt pesticidet bentazon, som anvendes i landbrug. Beregningerne viser, at et kritisk spild 4 af 55 l fortyndet bentazon vil give et overskridelse af grænseværdien af pesticid i boringen. En marksprøjte indeholder ofte 4000 l fortyndet pesticider. Den forsyningsmæssige konsekvens vil være meget høj for kildepladsen. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Derfor vil anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider inden for BNBO udgøre en væsentlig risiko Risikovurdering Ud over nedenstående beskrivelse af de potentielle kilder (tabel 13), som er fundet inden for indvindingsopland, refereres der til afsnit 9 i rammeplanen for grundvandsbeskyttelse. Her er risikovurderingen af de enkelte kilder mere generelt beskrevet. Kildepladsen på Fiskerhusvej består af en boring. Kildepladsen er i dag primært omgivet af landbrugsmarker, der er en enkelt privat ejendom inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Tabel 15 Potentielle forureningstrusler for Fiskerhusvej kildeplads. Potentielle forureningstrusler - Fiskerhusvej Fladekilder Liniekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg 4 Med kritisk spildmængde menes den spildmængde af fortyndet pesticid (sprøjtevæske) i et punkt inden for BNBO, som giver anledning til en pesticidkoncentration på 0,1 µg/l tilsvarende kvalitetskriteriet for grundvand i boringen. Det skal fremhæves, at kritisk spildmængde ikke er at regne for en bagatelgrænse for, hvornår et spild kan true en vandindvindingsboring, f.eks. forudsættes det ved beregningen at baggrundsniveauet for det pågældende pesticid i indvindingsboringen er 0. 30

32 Landbrug (pesticider og nitrat): Da det grundvandsdannende opland til kildepladsen ligger inden for området, som er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet (se yderligere i bilag 1). Det vurderes, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild og uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde. Da området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde vurderes det at være en risiko for forurening af grundvandet med nitrat, hvis udvaskningen ud af rodzonen er større end 50 mg/l, som gennemsnit i området. (se yderlige om beregningen i afsnit 9 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Beregning for oplandet viser, at udvaskningen fra rodzonen er mere end 50 mg/l som gennemsnit. Overordnet er der i beregningsperioden sket et fald i udvaskning af nitrat. Skanderborg Kommune vil følge udviklingen tæt den næste årrække. Hvis nitratudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit over 5 år væsentlig overstiger 50 mg nitrat/l i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, igangsættes nedenstående indsatsprocedure (se rammeplan for grundvandsbeskyttelse afsnit 9.1.4). Hvis gennemførelsen af regeringens landbrugspakke 5 medfører en merudvaskning, vil der være behov for begrænsning i nitratudvaskning i oplandet til kildepladsen Fiskerhusvej. Tabel 16 Viser nitratudvaskningen i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse for dyrkningsårene samt gennemsnitlig udvaskning over de sidste 4 år for de sårbare grundvandsdannende oplande. * Tabellen viser det nødvendige areal i ha, der kræves for at sikre grundvandets kvalitet i forhold til nitrat under forudsætning af, at der alene gennemføres aftaler om reduktion til 25 mg/l udvaskning fra arealerne. Nitratoverskud i mg nitrat/l Landbrugs pakke Vandforsyning Gns. Sce. Gns Kg N 25 % Ry Vandværk 84,6 78,8 62,0 71,8 58,2 71,1 76,6 992 Fiskerhusvej (15,16 ha)* Reduktionskrav Kg N / Sce. Gns (17,24 ha)* Gartneri: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Skov/plantage: I den sydligste del af det grundvandsdannende opland er der skov. Skoven har ikke fredskovsstatus, derfor kan den fældes, og arealet kan udnyttes til andet end skov. Afhængig af driftsform kan der være anvendelse af pesticider. På grund af stor sårbarhed inden for det grundvandsdannende opland til kildepladsen på Fiskerhusvej vurderes at opbevares, håndteres eller anvendes pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Jf. bilag 1 Virksomheder: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. 5 Regeringen 22. december Landbrugspakken 31

33 Private haver: På Fiskerhusvej 15 er der en privat ejendom. På grund af den store sårbarhed i området vurderes det at anvendelsen af pesticider hos private kan udgøre en risiko. Især vil der være stor risiko ved fejlhåndtering af sprøjter, spild og fejldosering af pesticider. Kommunale arealer: Der er kun vejarealer inden for det grundvandsdannende opland, der er kommunalt ejede. Der benyttes ikke pesticider på kommunale arealer, jf. rammeplan for grundvandsbeskyttelse. Derfor vurderes denne arealanvendelse ikke at udgøre en risiko for området. Spildevandsslam: Der er ikke i dag registreret brug af spildevandsslam på landbrugsarealer inden for det grundvandsdannende opland. På grund af stor sårbarhed inden for det grundvandsdannende opland, vurderes anvendelse af spildevandsslam derfor at kunne udgøre en risiko for grundvandet, hvis det udbringes på arealerne inden for der grundvandsdannende opland. Kloakledninger: Ingen kendte inden for BNBO. Nedsivning af vejvand: Ingen kendte inden for BNBO. Saltning: Ingen kendte inden for BNBO. Forurenede grunde: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Losse- og fyldpladser: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider: Der er flere landbrugsejendomme inden for området, men der er ikke kendskab til, om der erhvervsmæssigt håndteres pesticider i dag. Hvis der håndteres pesticider vurderes det at udgøre en risiko for grundvandet. Tanke til husdyrgødning: På ejendommen Fiskerhusvej 11 findes en gyllebeholder inden for det grundvandsdannende opland. Hvis gyllebeholderen benyttes til opsamling af vand fra vaske- og påfyldningspladser til pesticider, kan utætheder i rørføringerne udgøre en risiko for grundvandet. Der er ved kommunens tilsyn med ejendommen blev oplyst, at der ikke i dag håndteres pesticider på ejendommen til markbrug. Derfor vurderes det ikke, at gylletanken udgør et problem. Opfyldte råstof- og mergelgrave: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Spildevandsanlæg: Ejendommen Fiskerhusvej 15 har eget spildevandsanlæg i form af samletank og sivestrenge. Sivestrengene er placeret mere end 300 m fra boringen. De gældende afstandskrav for nedsivningsanlæg til almene vandindvindingsanlæg er 300 meter. Afstandskravene er primært fastsat for at beskytte vandindvindingsanlæggene mod forurening for bakterier. Der er dog andre forureningskilder fra spildevand blandt andet miljøfremmede stoffer, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Vandforsyningernes analyseprogrammer indeholder langt fra alle aktuelle parametre, der kan findes i husspildevand, så der kan godt være flere stoffer, der nedsives, end der reelt er viden om. Der er ikke noget præcist kendskab til, hvilke stoffer der findes i husspildevand. Det er derfor svært at sige noget om, hvordan omdannelse, sorption og spredning af stofferne finder sted. Det vurderes ikke, at spildevandsanlægget udgør en risiko. 32

34 Regnvandsbassiner: Ingen inden for det grundvandsdannende opland. Olietanke: Ingen kendte inden for BNBO. Vandindvindingsboringer: Fiskerhusvej 15 har egen vandforsyning fra boring DGU nr Boringen er 46 m dyb, og der indvindes fra toppen af de miocæne magasin, som også Ry Vandværk indvinder fra. Skanderborg Kommune vil inden for områder med målrettet fører et målrettet tilsyn med de to aktive indvindingsboringer. Jordvarmeanlæg: Ingen kendte inden for BNBO Sammenfatning Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk Dele af det grundvandsdannende opland til kildepladsen Fiskerhusvej er vurderet sårbar over for overfladepåvirkninger. En gennemgang af arealanvendelse viser, at for at gennemføre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse inden for oplandet er det nødvendigt med indsats over for anvendelsen af pesticider. Hvis indsatsen gennemføres indenfor 1. og 2. prioriterede områder, vurderes det, at der kan leveres rent drikkevand fra kildepladsen også i fremtiden. Det vurderes, at det kan svare sig for hovedforsyningsområdet som helhed at beskytte kildepladsen, da den kan levere en betydelig mængde drikkevand til områdets forbrugere. Omkostningerne for vandforsyningerne i området til indsatsen over for pesticider og eventuelt nitratudvaskning i oplandet til kildepladsen er beskrevet i afsnit Kildeplads Boes Vandværk 11.1 Kildeplads og råvand Boes Vandværks kildeplads har en samlet tilladelsen på m³/år. Tabel 17 Oversigt over kildeplads og boring. Kildeplads Boring (DGU Filtersat Udførelses år Bemærkninger nr.) m.u.t. Boes Vandværk Tabel 18 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsen boring (seneste analyser). DGU nr. Årstal Miljøfremmede Ionbytning Forvitring Sulfat Nitrat Vandtype analyse stoffer mg /l < 0,5 mg/l Ikke påvist C 0,70 1, mg/l < 1 mg/l Ikke påvist C 0,73 1,38 Det indvundne vand er svagt reduceret i boringen (vandtype C). Sulfatindholdet er svagt stigende. Der er ikke fund af nitrat i boringen. Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen er på 1,67 (i 2013) (se Tabel 18). Den ældste analyse fra 1993, viser en forvitringsgrad på 1,38. En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er 33

35 påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen er 0,70 (i 2013). Den ældste analyse fra 1993, viser en ionbytningsgrad på 0,73. Ionbytningsgraden på 0,7 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. Der er ingen andre boringer i oplandet eller i nærheden af oplandet, hvor der er kendskab til grundvandskemiske data Sårbare områder Boes Vandværk indvinder fra to boringer med fælles DGU nr Boringerne er filtersat i et miocænt kvartssandsmagasin m u.t. Øverst i lagserien ligger et cirka 10 til 20 m tykt lerdæklag. De største tykkelser af lerdæklaget ses centralt på profilet, hvorimod det tynder ud mod nordvest og sydøst, se Figur 8. Omvendt ses det underliggende kvartære sandlag at have sine største tykkelser mod nordvest og sydøst, mens det omkring indvindingsboringen ses som et tyndt siltlag på cirka 5 m tykkelse. Under det kvartære sandlag ses et 10 til 20 m tykt lerlag, som kan følges i profilets nordvestlige og sydøstlige del, mens det mangler midt på profilet. Her ses det kvartære sand at ligge i direkte hydraulisk kontakt til et cirka 10 m tykt miocænt kvartssandlag, som udgør indvindingsmagasinet. Der er ingen grundvandsinteresse under det miocæne magasin. Figur 8 Hydrostratigrafisk profil gennem Boes Vandværks kildeplads. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende aflejringer og lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Den primære grundvandsdannelse til magasinet sker omkring kildepladsen og mod sydvest og øst. Området med målrettet grundvandsbeskyttelse ved Boes Vandværk vurderes at være sårbart på grund af manglende og varierende lerdæklag over magasinet samt stor grundvandsdannelse. Der ydes således ingen 34

36 eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i denne del af oplandet. (Se konkret vurdering i bilag 1). Partikelbanesimuleringen viser, at grundvandet primært er over 50 år om at nå til indvindingsboringen. Desuden ligger det grundvandsdannende område i nogen afstand af boringen (ca. 500 m). Der er ikke fundet pesticider. I indsatsplanområdet som repræsenterer den samme geologi er der fund af pesticider i 43 % af de analyserede boringer. I indvindingsboringerne er der ikke fundet nitrat og sulfat koncentrationen er under 50 mg/l. Forvitringsgraden og sulfatkoncentrationen er dog stigende. Det kan derfor ikke afvises, at nitratfronten er på vej ned til den dybere del af grundvandet. På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. (Se konkret vurdering i bilag 1). Figur 9 Viser de sårbare og prioriterede områder for Boes Vandværks kildeplads Boringsnært beskyttelsesområde Det boringsnær beskyttelsesområde for Boes Vandværks indvindingsboring er beregnet til 58 m i radius, og er vist som 1. prioritet på Figur 9. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. 35

37 Vurderingen er baseret på de hydrologiske forhold herunder beregninger af om et spild kan genfindes i indvindingsanlægget samt sandsynligheden for at et spild inden for området finder sted (se bilag B og C til rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Et spild kan for eksempel ske som følge af servicering af maskiner eller uheld med for eksempel en marksprøjte der vælter. Hvis der sker et spild, er der pligt til at reagere på spildet med det samme, for at begrænse skaden, men også sørge for at der efterfølgende bliver ryddet op. Ved et spild i det boringsnære beskyttelsesområde, er afstanden til kildepladsen så tæt, at det kan være vanskeligt, at nå at afværge forureningen inden den har forurenet kildepladsen. Til vurdering af hvorvidt et spild kan udgøre en risiko for indvindingsboringen benyttes beregningsværktøjet BRIBE (se beregningsresultater i bilag 3). Konklusionen i beregningerne er, at hvis der håndteres pesticider inden for det boringsnære beskyttelsesområde, anderledes end forudsat i godkendelsesordningen, kan det være problematisk i forhold til drikkevandskvaliteten fra indvindingsboringen. I beregningsscenarierne er anvendt pesticidet bentazon, som anvendes i landbrug. Beregningen viser, at et uheld med spild af 5 l koncentreret Bentazon vil give en markant overskridelse af grænseværdien af pesticider i boringen. Beregningerne viser, at et kritisk spild 6 af 2 l fortyndet bentazon vil give et overskridelse af grænseværdien af pesticid i boringen. En marksprøjte indeholder ofte 4000 l fortyndet pesticider. Den forsyningsmæssige konsekvens vil være meget høj for kildepladsen. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Derfor vil anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider inden for BNBO udgøre en væsentlig risiko Risikovurdering Ud over nedenstående beskrivelse af de potentielle kilder, som er fundet inden for indvindingsopland, refereres der til afsnit 9 i rammeplanen for grundvandsbeskyttelse. Her er risikovurderingen af de enkelte kilder mere generelt beskrevet. Kildepladsen på Boes Vandværk består af en boring. Det grundvandsdannende opland er i dag primært omgivet af landbrugsarealer. Inden for indvindingsoplandet ligger Boes by. 6 Med kritisk spildmængde menes den spildmængde af fortyndet pesticid (sprøjtevæske) i et punkt inden for BNBO, som giver anledning til en pesticidkoncentration på 0,1 µg/l tilsvarende kvalitetskriteriet for grundvand i boringen. Det skal fremhæves, at kritisk spildmængde ikke er at regne for en bagatelgrænse for, hvornår et spild kan true en vandindvindingsboring, f.eks. forudsættes det ved beregningen at baggrundsniveauet for det pågældende pesticid i indvindingsboringen er 0. 36

38 Tabel 19 Potentielle trusler for kildepladsen. Potentielle trusler Fladekilder Liniekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager/skov Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg Landbrug (pesticider og nitrat): Da det grundvandsdannende opland til kildepladsen ligger inden for området som er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet (se yderligere i bilag 1). Det vurderes, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild og uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde. Da området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde vurderes det at være en risiko for forurening af grundvandet med nitrat, hvis udvaskningen ud af rodzonen er større end 50 mg/l, som gennemsnit i området. (Se yderlige om beregningen i afsnit 9 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Beregning for oplandet viser, at udvaskningen fra rodzonen er mere end 50 mg/l som gennemsnit. Overordnet er der i beregningsperioden sket et fald i udvaskning af nitrat. Skanderborg Kommune vil følge udviklingen tæt den næste årrække. Hvis nitratudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit over 5 år væsentlig overstiger 50 mg nitrat/l i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, igangsættes nedenstående indsatsprocedure (se rammeplan for grundvandsbeskyttelse afsnit 9.1.4). Hvis gennemførelsen af regeringens landbrugspakke medfører en merudvaskning, vil der være behov for begrænsning i nitratudvaskning i oplandet til kildepladsen Boes Vandværk. 37

39 Tabel 20 Viser nitratudvaskningen i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse for dyrkningsårene samt gennemsnitlig udvaskning over de sidste 4 år for de sårbare grundvandsdannende oplande. * Tabellen viser det nødvendige areal i ha, der kræves for at sikre grundvandets kvalitet i forhold til nitrat under forudsætning af, at der alene gennemføres aftaler om reduktion til 25 mg/l udvaskning fra arealerne. Nitratoverskud i mg nitrat/l Landbrugs pakke Reduktionskrav Vandforsyning Gns. Sce. Gns 25 % Kg N Kg N / Sce. Gns. Boes Vandværk 41,1 54,1 54,3 63,8 46,0 1,9 58,2 33 (1,04ha)* 141 (3,64 ha)* Gartneri: Ingen kendte. Skov/plantage: I den sydvestlige del af indvindingsoplandet er der skov. Skoven har ikke fredskovsstatus, og kan derfor fældes og området kan indgå i almindelig landbrugsdrift igen. Afhængig af driftsform kan der anvendes pesticider i skoven. På grund af lille sårbarhed inden for den del af indvindingsoplandet, vurderes at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider ikke at udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Virksomheder: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Private haver: Der er flere private ejendomme inden for indvindingsoplandet, blandt andet Boes by. På grund af den lille sårbarhed i området, hvor byen er beliggende, vurderes det at anvendelsen af pesticider hos private ikke udgør en risiko ved regelret anvendelse. Kommunale arealer: Vejarealer inden for det grundvandsdannende opland er kommunalt ejet. Der benyttes ikke pesticider på kommunale arealer. Derfor vurderes denne arealanvendelse ikke at udgøre en risiko for området. Spildevandsslam: Der er ikke i dag registreret brug af spildevandsslam på landbrugsarealer inden for det grundvandsdannende opland. På grund af stor sårbarhed inden for det grundvandsdannende opland, vurderes anvendelse af spildevandsslam derfor at kunne udgøre en risiko for grundvandet, hvis det udbringes på arealerne inden for det grundvandsdannende opland. Kloakledninger: Boes by er blevet kloakeret. På grund af kloakledningernes placering uden for det grundvandsdannende opland og alderen heraf vurderes de ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Forurenede grunde: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Losse- og fyldpladser: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider: Der er flere landbrugsejendomme inden for området, men der er ikke kendskab til om der erhvervsmæssigt håndteres pesticider i dag. Hvis der håndteres pesticider vurderes det at udgøre en risiko for grundvandet. Tanke til husdyrgødning: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. 38

40 Opfyldte råstof- og mergelgrave: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Spildevandsanlæg: Der er flere spildevandsanlæg inden for det grundvandsdannende opland, og i Boes by er der flere nedsivningsanlæg til husspildevand. På grund af deres placering vurderes de ikke at udgøre et problem. Boes by er blevet kloakeret, og de fleste nedsivningsanlæg i byen vil efterhånden blive nedlagt og tilkoblet offentlig kloak. Regnvandsbassiner: Ingen inden for det grundvandsdannende opland. Vandindvindingsboringer: Der er ingen aktive indvindingsboringer inden for indvindingsoplandet ud over vandværkets eget Sammenfatning Kildeplads Boes Vandværk Dele af det grundvandsdannende opland til kildepladsen Boes Vandværk er vurderet sårbar over for overfladepåvirkninger. Derudover viser risikovurdering af det boringsnære beskyttelsesområde, at en spild og uheld med pesticider kan udgøre en risiko for grundvandet. En gennemgang af arealanvendelse viser, at for at gennemføre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse inden for oplandet er det nødvendigt med indsats over for anvendelsen af pesticider. Vandforsyningerne i området har ønsket, at Boes Vandværks kildeplads i fremtiden bliver beskyttet, så den kan indgå i den fremtidige forsyning af området. Såfremt kildepladsen skal benyttes i fremtiden vil indvinding blive øget. Det betyder, at det indvindingsopland og grundvandsdannende opland, som Staten har optegnet i forbindelse med grundvandskortlægningen vil ændre sig, da grundvandets strømning til boringen vil ændre sig ved øget indvinding. Derfor vil der komme nye udpegninger af det sårbare grundvandsdannende opland, når den endelige indvindingsmængde er fastsat. Derfor er det besluttet at udskyde indsatsen, til Staten har beregnet det endelige opland. 12 Grundvandsforhold Staten har inden for indsatsområdet gennemført en række undersøgelser og beregninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse. Der er eksempelvis anvendt geofysiske undersøgelser for blandt andet at bestemme grundvandsmagasinernes udbredelse og nedre grænse. De geofysiske undersøgelser er også anvendt til en vurdering af eventuelle beskyttende lerlag over grundvandet. Derud over er der udført pejlinger og suppleret med kemiske analyser i eksisterende boringer. Skanderborg Kommune har beregnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for vandforsyningernes kildepladser (se kapitel 12.3) samt suppleret Statens udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) med en vurdering af sårbarhed over for pesticider (se bilag A i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse, samt bilag 1 til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området). Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen for indsatsplanområdet, er detaljeret beskrevet i Statens redegørelsesrapporter for følgende 2 Statslige kortlægningsområder. Solbjerg-Fillerup grundvandskortlægning (Naturstyrelsen 2013) Aarhus Vest grundvandskortlægning (Naturstyrelsen 2014). 39

41 12.1 Grundvandsmagasinet Generelt er hele området et morænelandskab. Landskabet er dannet ved gentagne isfremstød, hvor isen har afsat moræneler, mens der mellem de enkelte isfremstød er afsat smeltevandssand. Isbevægelserne betyder, at de enkelte lag er blevet skubbet godt rundt i hinanden. Efter isens afsmeltning, har smeltevand skåret dybe erosionskløfter specielt i Gudenåsystemet samt i Knudsø og Ravnsø dalsystemet, som kan genkendes på det typografisk kort på Figur 10. Figur 10 Viser topografien i indsatsplanområdet samt placeringen af de boringsnære beskyttelsesområder som reference. Den sorte linje viser placeringen af det hydrostratigrafiske profil vist på Figur 11. Dalfyldet i form af smeltevandssand udgør primært de nuværende såvel som de fremtidige grundvandsmagasiner i området. Der findes desuden lokalt til regionalt udbredte sandlag i de øverste godt 100 m under terræn, som der også indvindes fra. Nederst udgøres bunden af grundvandmagasinerne af fed tertiær ler, som i vandforsyningsmæssig sammenhæng er uden interesse (se Figur 11). De begravede dalsystemer er komplekst opbyggede og er styrende for grundvandets strømninger i området. 40

42 Figur 11 Hydrostratigrafisk profil gennem indsatsplanområdet. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende aflejringer oftest lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. De røde og lyseblå lag indvindes der vand fra, mens de brune og mørkeblå lag, giver en vis beskyttelse af magasinerne. Profilets placering kan ses på Figur 10. Grundvandsmagasinerne i indsatsplanområdet består primært af kvartære sandlag, samt stedvis miocænt kvartssand. Det er kun begrænsede dele af indsatsplanområdet omkring Boes by, hvor magasinet er velbeskyttet med op til 30 m sammenhængende ler over magasinet. Dette ses blandt andet i Boes Vandværk boring. Der er en primær grundvandsstrømning mod de store søer og vandløb Udnyttelse af grundvandsressourcen Grundvandsressourcen vurderes at være tilstrækkelig i forhold til den aktuelle grundvandsindvinding i indsatsplanområdet, og der er således balance mellem det indvundne grundvand og det dannede grundvand. I Vandområdeplanerne er det vurderet, at alle grundvandsforekomster for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn har en god kvantitativ tilstand. Vandbalance er vurderet ud fra den aktuelle, gennemsnitlige indvinding i forhold til den langsigtede grundvandsdannelse. GEUS har vurderet vandbalancen på baggrund af et screeningskriterie med en udnyttelsesgrad på 30 %. Det kan dog ikke afvises, at en mere detaljeret, lokal vurdering vil kunne vise et indsatsbehov, herunder i forhold til vandindvindings påvirkning af mindre vandløb. Skanderborg Kommunes lokale vurdering af indsatsplanområdet viser, at der er en god vandbalance i området, og at der ikke sker en overudnyttelse af ressourcen. 41

43 12.3 Indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og boringsnære beskyttelsesområder Vandforsyningernes indvindingsopland afspejler det område i grundvandsmagasinet, hvorfra vandforsyningen indvinder grundvand (se Figur 12). Vandforsyningens indvindingsstrategi og grundvandsdannelsen i området har betydning for størrelsen af det optegnede areal, mens grundvandets strømningsretning har betydning for oplandets retning. I indsatsområdet er indvindingsoplandene beregnet ud fra grundvandsmodeller i de to statslige grundvandskortlægninger. Figur 12 Boringsnære beskyttelsesområder, grundvandsdannende oplande samt indvindingsoplande til de almene vandforsyninger i indsatsplanområdet. Grundvandsmodellen beregner vandets strømning fra det falder som regn, til det indvindes i boringens filter. Indvindingsoplandet er defineret som det område i grundvandsmagasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen, mens det område på jordoverfladen, der primært bidrager med nedbør som grundvandsdannelse til indvindingen, kaldes for det grundvandsdannende opland. Et resultat af modellen er et overblik over transporttider fra vandet falder som nedbør på jordoverfladen til det hentes op i en indvindingsboring. Disse data bruges til at prioritere de grundvandsbeskyttende indsatser. Skanderborg Kommune har efter Statens vejledning udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle boringer til almen vandforsyning. BNBO defineres som arealet af det opland i magasinet, hvor grundvandet strømmer til en boring inden for et bestemt tidsrum. Tidsrummet er lig analysefrekvensen for organiske mikroforureninger, som er afhængig af indvindingsmængden i boringen (mellem ½-2 år). 42

44 12.4 Grundvandskvaliteten Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nitrat Generelt forbedres vandkvaliteten med hensyn til nitrat med dybden, hvor vandet bliver reduceret (iltfrit) og er nitratfrit. I indsatsplanområdet er det primært i de terrænnære indvindinger, der er fund af høje koncentrationer af nitrat (se Figur 13). Der er fund af nitrat under grænseværdien i Alling-Tørring Vandværks kildevæld, Jaungyde Vandværk, samt i Ry Vandværks ene boring (DGU nr ) på kildepladsen ved Lundhøjvej her 70 meter under terræn. I området ved Ry Vandværks kildepladsen på Fiskerhusvej er der fundet høje koncentrationer af nitrat i 28 meter under terræn hos en enkeltindvinder. Det kan være et udtryk for, at vandet relativt hurtigt siver fra jordoverfladen og ned til grundvandet. Indhold af nitrat viser, at vandet er ungt, idet nitratoverskuddet fra landbruget først for alvor har været højt siden 1960 erne, og derfor først har påvirket grundvandskvaliteten inden for de seneste godt 50 år. Figur 13 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for nitrat. Sulfat Koncentrationen af sulfat kan fortælle noget om grundvandets alder og sårbarhed over for påvirkning fra overfladen. I nedsivende regnvand er der som udgangspunkt mg/l sulfat, hvilket kan betegnes som 43

45 det naturlige sulfatindhold i yngre grundvand. En lav sulfatkoncentration indikerer, at grundvandet er gammelt og derfor også mindre sårbart. Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der kan være tilført mere sulfat til grundvandet, end der naturligt er indeholdt i det nedsivende regnvand. Årsagen vil ofte være oxidation af pyrit, som finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer jordlag, som indeholder pyrit. Her frigives sulfat (og nikkel) til grundvandet. Er sulfat indholdet forhøjet viser det derfor, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende lag er belastet med nedsivende nitrat. Et højt eller stigende sulfatindhold viser også at vandet er relativt ungt, idet der først har været en kraftig påvirkning fra overfladen i de seneste 50 år. Der ses generelt et forhøjet og stigende indhold af sulfat i flere af de almene vandforsyningsboringer i området (se Figur 14), hvilket betyder, at magasinet er sårbart over for nitrat. Figur 14 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for sulfat. Vandtype Vandtypen er en parameter, der er beregnet på baggrund af indhold af en række kemiske stoffer, primært nitrat, jern, sulfat og ilt. Vandtyperne inddeles i 4 typer i forhold til om vandet er iltet eller reduceret. Vandtype A: stærkt oxideret (iltzonen), vandtype B: svagt oxideret (nitratzonen), vandtype C: svagt reduceret (jern- sulfatzonen) og vandtype D: stærkt reduceret (methan og svovlbrintezonen). I Ry-området er der generelt vandtype C i den sydlige del og vandtype B i den nordlige del (se Figur 8). Begge vandtyper tyder på påvirkning fra overfladen. Vandtype B indikerer ungt vand og i tilfælde med vandtype C, hvor sulfat samtidig er høj eller stigende, er vandet også ungt, < 50 år. 44

46 Sulfatindholdet er højt i de fleste af områdets boringer med vandtype C. Kun i den allersydligste del er indholdet lavt. Figur 15 Viser vandtyper i indsatsplanområdet. Forvitringsgrad og ionbytningsgrad: Forvitringsgraden, F, er forholdet mellem summen af calcium- og magnesiumkoncentrationerne i meq/l divideret med bikarbonatkoncentrationen i meq/l: forvitringsgrad = (Ca+Mg)/(HCO3). Forhøjet forvitringsgrad findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning. Er forvitringsgraden derimod mindre end 1, skyldes det typisk, at der har fundet sulfatreduktion sted i magasinet, da der herved dannes bikarbonat. Dette indikerer ældre velbeskyttet vand. Et forvitringsindeks over 1,3 indikerer pyritoxidation, specielt hvis sulfatkoncentrationen også er stigende. Dette er tegn på at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen af nitrat og dermed sårbart (se Tabel 21). 45

47 Tabel 21 Vurdering af forvitringsgrad Forvitring: < 1 Sulfat reduktion - Velbeskyttet ældre grundvand 1 1,3 Forvitret >1,3 Nitratpåvirket - Sårbart grundvand Grundvand upåvirket af ionbytning har erfaringsmæssigt et Na/Cl-forhold på omkring 1, svarende til regnvand eller havvand, hvor der er tilført en smule natrium på grund af opløsning af silikatmineraler i grundvandsmagasinet. Er ionbytningsgraden (Na/Cl-forholdet) større end 1,25 er det ofte tegn på ringe vand gennemstrømning af de geologiske lag, og at vandet dermed er ældre og bedre beskyttet mod forurening fra terræn. Det bemærkes dog, at mangel på ionbytning kan indikere et sediment med ringe ionbytningskapacitet frem for mangel på beskyttelse. Omvendt tyder Na/Cl forhold under 0,75 på, at der sker indtrængning/optrængning af saltvand i grundvandsmagasinet og ionbytning af natrium for calcium. En forudsætning for ionbytning er dog, at der i magasinerne findes lermineraler, som ionerne kan adsorberes eller desorberes fra, hvilket i Solbjerg og Fillerup kortlægningsområder primært vil være fra de kvartære og tertiære lerlag over sandmagasinerne. Tabel 22 Vurdering af ionbytningsgrad Ionbytning: < 0,6 Omvendt ionbytning - Saltvandsindtrængning 0,6-0,9 Ingen ionbytning sårbart grundvand >0,9 Ionbyttet Velbeskyttet ældre grundvand På baggrund af beregninger af forvitring og ionbytning for alle almene vandværker i indsatsplanområdet, tyder det på, at Skovsrod indvinder velbeskyttet grundvand. Beregning af ionbytning og forvitring for Jaungyde vandværk er ikke entydig, men da Jaungyde indvinder grundvand, der klassificeres som vandtype B oxideret, vurderer Skanderborg Kommune, at grundvandet i oplandet til Jaungyde vandværk er sårbart. Forvitringsgraden og Ionbytningen indikerer, at de øvrig vandværker i indsatsplanområdet indvinder grundvand der er overfladepåvirket ( se Tabel 23). Tabel 23 viser forvitringsgraden og ionbytningen for grundvandet, der indvindes på de almene vandværker i Indsatsplanområde Ry. De orange markeringer viser de steder, hvor vandkemien tyder på, at der er sårbart grundvand. Ry vandværk - Klostervej Ry vandværk - Lundhøjvej Alling- Tørring Vandværk DGU nr Årstal analyse Søvejens Vandværk Boes Vandværk Ionbyt. 0,72 0,79 0,85 0,84 0,75 0,80 0,80 0,93 0,86 0,70 0,81 Forvitring 2,01 2,08 2,02 1,56 0,82 1,67 1,64 1,83 2,41 1,62 1,39 46

48 Svejstrup Vandværk Alken Vandværk Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk DGU nr filter filter Filter Årstal analysen Ionbyt. 0,60 0,60 0,70 0,68 0,80 0,96 0,84 1,06 0,89 0,93 Forvitring 1,69 1,66 1,43 2,37 2,68 1,20 1,08 1,40 1,37 1,35 Pesticider Der er analyseret for pesticider i 23 boringer i indsatsplanområdet (se Figur 16). Der er fund eller har været fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter her af i 43 % af boringerne (10 boringer). Dette er over landsgennemsnittet, hvor der er fund i ca. 25% af de analyserede boringer. Der er fund af godkendte pesticider i 13 % af boringerne (3 boringer). Grænseværdien for pesticider i grundvand (0,1 ug/l) er overskrevet i et tilfælde. 7 af boringerne med fund tilhører aktive almene vandværker i området. Nedsivning af pesticider i dette omfang indikerer, at der er områder, hvor pesticiderne kan sive ned til grundvandet. Der er eller har været fund af pesticider i boringer/kildevæld i indsatsområdet ved Alling-Tørring Vandværk, Jaungyde Vandværk, Ry Vandværks kildeplads på Klostervej og boringen DGU nr på Lundhøjvej samt Svejstrup Vandværk. I Svejstrup Vandværk er der i deres nyeste analyse fundet glyphosat (0,018 µg/l), som er aktivstoffer i midlet Round-up. Der er i boringen DGU nr ved Ry Vandværks kildeplads på Klostervej fundet m+p xylen i små mængder i Derud over er der ikke fundet andre miljøfremmede stoffer i grundvandet i indsatsområdet. 47

49 Figur 16 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for pesticider, samt om der er fund i boringen over eller under grænseværdien. 48

50 13 Kildehenvisninger Naturstyrelsen Redegørelse for Solbjerg-Fillerup, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Naturstyrelsen 2014 Redegørelse for Aarhus Vest, Skanderborg Kommune, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Naturstyrelsen Udkast til Vejledning om indsatsplaner, kapitel 7. Naturstyrelsen 2016 Notat til Vandområdeplaner : Virkemidler relateret til grundvand for Vandområdeplaner Orbicon Optimering af vandbehandling af pesticidforurenet grundvand. et%20grundvand.pdf Bilag 1 - Notat om udpegning af pesticidfølsomme områder i indsatsplanområde Ry Bilag 2 Notat om prioritering inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse i indsatsplanområde Ry Bilag 3 BRIBE-beregning for boringsnære beskyttelsesområder 49

51 Bilag 1 - Notat om vurdering af pesticidfølsomme områder i indsatsplanområde Ry September 2016 Indhold 1 Vurdering af pesticidfølsomme områder Kriterier for vurdering af pesticidfølsomme områder Ringe naturlig beskyttelse Stor grundvandsdannelse Grundvandskemiske forhold Ry Vandværk Kildepladsen Lundhøjvej Ringe naturlig beskyttelse Stor grundvandsdannelse Grundvandskemiske forhold Sammenfatning følsomhed over for pesticider Ry Vandværk Kildepladsen Fiskerhusvej Ringe Kildepladsen naturlig beskyttelse Stor grundvandsdannelse Grundvandskemiske forhold Sammenfatning følsomhed over for pesticider Kildeplads Boes Vandværk Ringe naturlig beskyttelse Stor grundvandsdannelse Grundvandskemiske forhold Sammenfatning følsomhed over for pesticider... 30

52 1 Vurdering af pesticidfølsomme områder Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, vurderer Skanderborg Kommune, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner vil Skanderborg Kommune for hvert indsatsplanområde konkret vurderer både nødvendighed og behovet for indsats over for pesticider ud fra kriterierne nævnt i afsnit 1.1. Se også mere i bilag A til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune. Dette notat omhandler en detaljeret beskrivelse af den konkrete vurdering af pesticidfølsomme områder inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er den del af de sårbare områder, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særlig indsats for at begrænse pesticid- og nitratudvaskningen. På baggrund af Statens udpegning af grundvandsdannende områder og nitratfølsomme indvindingsområder foretager Skanderborg Kommune en prioritering af beskyttelsen, hvor en indsats over for pesticider vil være nødvendig og proportional (se mere i indsatsplanen og bilag 2 til indsatsplanen). Områdernes følsomhed over for pesticider vil blive konkret vurderet ud fra en samlet vurdering af følgende tre forhold baseret på Statens vejledning om indsatsplaner 1 og 7 i bekendtgørelse om indsatsplaner 2 : 1. Ringe naturlig beskyttelse 2. Stor grundvandsdannelse og grundvandets strømningsforhold 3. Grundvandskemiske forhold Baggrunden for disse forhold er beskrevet bilag A til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse for Skanderborg Kommune. 1.1 Kriterier for vurdering af pesticidfølsomme områder Vurderingen finder sted inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Vurderingen bygger på følgende elementer: Grundvandets alder: Ungt vand kan betyde, at der er større risiko for forurening af grundvandet. Som udgangspunkt er ungt vand defineret, som vand der er dannet inden for de seneste 100 år. 1 Naturstyrelsen 2015, Vejledning om indsatsplaner 2 Bekendtgørelse nr. 912 af 27/ om indsatsplaner 2

53 Vandtype: Vandtype A, B og C (med stigende sulfat og forvitring) afspejler ungt vand, som er påvirket af overfladeprocesser. Afstand til boring: Jo kortere afstand til boringen jo mere sikker er udpegningen af indvindingsopland, grundvandsdannelse og grundvandets alder. Indvindings størrelse: Jo større indvinding jo mere sikker er udpegningen af indvindingsoplande, grundvandsdannelse og grundvandets alder. Mængden af grundvandsdannelse: Mængden er relativ og afhænger af områdets generelle geologi. Som udgangspunkt er en grundvandsdannelse over 75 mm stor grundvandsdannelse. Tykkelsen af akkumuleret ler over det øverste sandmagasin: Tynde lerlag kan betyde, at der er større risiko for forurening af grundvandet. Som udgangspunkt er tynde lerlag, defineret som den akkumulerede lertykkelse mindre end 15 m. Følgende tre kildepladser er i indsatsplanområde Ry udpeget som områder med målrettet grundvandsbeskyttelse (se begrundelse i afsnit 3 i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området): Ry Vandværk Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk Kildeplads Lundhøjvej Boes Vandværks kildeplads Alle tre kildepladser er en del af den statslige grundvandskortlægning Solbjerg-Fillerup. Data fra Solbjerg Fillerup kortlægningen er anvendt i dette bilag til, at dokumenterer om områderne med målrettet grundvandsbeskyttelse har en anden sårbarhed, herunder specielt pesticider. 1.2 Ringe naturlig beskyttelse Staten har i grundvandskortlægningen kortlagt de områder, der har særlig ringe naturlig beskyttelse ud fra geofysiske og geologiske undersøgelser. Områder med ringe naturlig beskyttelse er af staten udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. Statens administrationspraksis ses i Figur 1. 3

54 Figur 1 administrationspraksis for Statens fastlæggelse af grundvandets nitratsårbarhed. Opstillet ud fra Statens zoneringsvejledning fra De nitratfølsomme indvindingsområder er således den bedste tilgængelig parameter for vurderingen af et områdes sårbarhed. Inden for disse områder er risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige større end andre steder. Det ses tydeligt i vurderingen, at udbredelsen af ler er styrende for grundvandsdannelsen til de enkelte magasiner. Det vil sige, hvor der er mindre ler er grundvandsdannelsen alt andet lige større end, hvor der er meget ler, derudover er vandløbenes placering styrende for, hvor der er opadrettet strømning af grundvandet, og hvor der dermed ikke sker grundvandsdannelse. Figur 2 viser den akkumulerede lertykkelse over sand 2 trukket ud af Solbjerg-Fillerups hydrostratigrafiske model. Modellen viser, at der er stor variation af lertykkelsen over sand 2 magasinet. I den sydvestlige del af indsatsplanområdet øst for Gudenåen er der lertykkelser op til 30 m, mens der mod øst på plateauet omkring Boes er områder med begrænset lerdække. Omkring kildepladsen på Lundhøjvej er der begrænset lerdække, mens der syd for kildepladsen er ler tykkelser over 15 m. 4

55 Figur 2 Akkumuleret lertykkelse over sand 2 (Udtræk fra den hydrostratigrafiske model fra den statslige grundvandskortlægningen for Solbjerg Fillerup) 1.3 Stor grundvandsdannelse Grundvandsdannelse er den del af nedbøren, der bliver til grundvand. Kun en del af nedbøren bliver til grundvand, noget går via dræn og overfladeafstrømning direkte til vandløb/havet (recipienter), noget fordamper og i nogle områder bliver nedbøren via kloakkerne til spildevand. Det, der er interessant i forhold til grundvandet, er den del, der når ned til grundvandsspejlet, og dermed grundvandsdannelsen. I Solbjerg-Fillerup kortlægningen er dette grundvandsdannelsen til sand 2. Ringe, nogen og stor grundvandsdannelse er parametre, der indgår i den Statslige grundvandskortlægning. Grundvandsdannelse til de enkelte grundvandsmagasiner kan trækkes ud af den hydrologiske model, der er opstillet for området. I Miljøstyrelsens zoneringsvejledning fra 2000 omkring udpegning nitratfølsomme indvindingsområder beskrives følgende: Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. 5

56 I redegørelsesrapporten til Solbjerg-Fillerup kortlægningen har Staten delt grundvandsdannelsen op i kategorierne lille, nogen og stor grundvandsdannelse efter en statistisk analyse 3. Lille grundvandsdannelse er <25 mm/år, nogen mm/år og stor er >75 mm/år (se Figur 3Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Udtrækket af grundvandsdannelse fra grundvandsmodellerne viser ikke grundvandsdannelse ud af rodzonen, men i stedet viser den grundvandsdannelsen til de enkelte magasiner. Der kan ikke trækkes grundvandsdata ud fra områder over grundvandsspejlet. Figur 3 Grundvandsdannelse til Sand2 udtrykket fra grundvandsmodellen i Solbjerg-Fillerup grundvandskortlægning. Til vurdering af grundvandsdannelsen anvendes udtræk af grundvandsdannelsen til Sand 2 fra den hydrologiske model (se Figur 3). Sand 2 er det øverst betydende magasin. I Ry-området er der stor sammenfald mellem lille akkumuleret lerdæklag over sand 2, stor sårbarhed og dermed også ringe mættede lerdæklag. Grundvandsdannelsen til dette magasin er derfor tilnærmelsesvis også et udtryk for infiltrationen fra overfladen. 3 Naturstyrelsen 2013 Delaftale 23, nitratsårbarhed, Solbjerg-Fillerup Kortlægningen 6

57 Figur 3 viser, at der er stor eller nogen grundvandsdannelse i hovedparten af det kortlagte område. De eneste steder, der er ringe grundvandsdannelse, er primært i ådalene. 1.4 Grundvandskemiske forhold De grundvandskemiske data er indikatorer på grundvandets sårbarhed og vil blive brugt, som støtte i vurderingerne af grundvandets sårbarhed over for specielt pesticider. Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Grundvandskemiske data er meget begrænsede, i det der generelt foretages få analyser af grundvandet. Det vil sige inden for et opland til for eksempel en alment vandforsyning, er der ofte kun analyser fra vandforsyningens egne boringer. Der kan enkelte steder være analyser fra boringen tilhørende enkelte husstande, men her er det ofte kun bakteologi og nitrat, der analyseres for. Derfor benyttes data fra sammenlignelige områder eller fra større områder til at sige noget generelt om grundvandets tilstand i et specifikt område. I afsnit 12.4 i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området, og i statens kortlægning 4 er de grundvandskemiske forhold yderligere beskrevet. Nitrat: Generelt forbedres vandkvaliteten med hensyn til nitrat med dybden, hvor vandet bliver reduceret (iltfrit) og er nitratfrit. I indsatsplanområdet er det primært i de terrænnære indvindinger, der er fund af høje koncentrationer af nitrat (se Figur 4). Der er fund af nitrat under grænseværdien i Alling-Tørring Vandværks kildevæld, Jaungyde Vandværk, samt i Ry Vandværks ene boring (DGU nr ) på kildepladsen ved Lundhøjvej her 70 meter under terræn. I området ved Ry Vandværks kildepladsen på Fiskerhusvej er der fundet høje koncentrationer af nitrat i 28 meter under terræn hos en enkeltindvinder. Det kan være et udtryk for, at vandet relativt hurtigt siver fra jordoverfladen og ned til grundvandet. Indhold af nitrat viser, at vandet er ungt, idet nitratoverskuddet fra landbruget først for alvor har været højt siden 1960 erne, og derfor først har påvirket grundvandskvaliteten inden for de seneste godt 50 år. 4 Grundvandkemisk kortlægning Trin 2, Statens grundvandskortlægning Solbjerg-Fillerup,

58 Figur 4 viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for nitrat og hvilke koncentrationer der er fundet. Enkeltindvindere er ikke medtaget på kortet. Sulfat: Koncentrationen af sulfat kan fortælle noget om grundvandets alder og sårbarhed over for påvirkning fra overfladen. I nedsivende regnvand er der som udgangspunkt mg/l sulfat, hvilket kan betegnes som det naturlige sulfatindhold i yngre grundvand. En lav sulfatkoncentration indikerer, at grundvandet er gammelt og derfor også mindre sårbart. Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der kan være tilført mere sulfat til grundvandet, end der naturligt er indeholdt i det nedsivende regnvand. Årsagen vil ofte være oxidation af pyrit, som finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer jordlag, som indeholder pyrit. Her frigives sulfat (og nikkel) til grundvandet. Er sulfat indholdet forhøjet viser det derfor, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende lag er belastet med nedsivende nitrat. Et højt eller stigende sulfatindhold viser også at vandet er relativt ungt, idet der først har været en kraftig påvirkning fra overfladen i de seneste 50 år. Der ses generelt et forhøjet og stigende indhold af sulfat i flere af de almene vandforsyningsboringer i området (se Figur 5), hvilket betyder, at magasinet er sårbart over for nitrat. 8

59 Figur 5 viser boringer i indsatsplanområder, hvor der er analyseret for sulfat, og koncentrationen af sulfat. Af figuren fremgår ikke den tidslige udvikling af sulfat, kun sulfatindholdet ved seneste analyse. Pesticider: Der er analyseret for pesticider i 23 boringer i indsatsplanområdet (se Figur 6 og Figur 7). Der er fund eller har været fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter her af i 43 % af boringerne (10 boringer). Dette er over landsgennemsnittet, hvor der er fund i ca. 25% af de analyserede boringer. Der er fund af godkendte pesticider i 13 % af boringerne (3 boringer). Grænseværdien for pesticider i grundvand (0,1 ug/l) er overskrevet i et tilfælde. 7 af boringerne med fund tilhører aktive almene vandværker i området. Nedsivning af pesticider i dette omfang indikerer, at der er områder, hvor pesticiderne kan sive ned til grundvandet. På baggrund af fundene må pesticider betragtes som en kritisk parametergruppe i det aktuelle område. 9

60 Figur 6 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for pesticider, samt om der er fund i boringen over eller under grænseværdien. 10

61 Oversigt over pesticidanalyser foretaget i Indsatsplanområde Ry DGU nr. Status indtag Dato seneste analyse Stof Mængde Anlæg Type Boringsanvendelse Aktuelt over grv Atrazin 0,142 Ry Mølles Fabrikker V90 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Aktuelt fund u. grv Terbuthylazin 0,016 Søkilde Vandværk V01 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Aktuelt fund u. grv ,6-Dichlorbenzamid 0,042 Ry Vandværk - Klostervej V02 Vandforsyningsboring Aktuelt fund u. grv Glyphosat¹ ² 0,018 Svejstrup Vandværk V02 Vandforsyningsboring Aktuelt fund u. grv ,6-Dichlorbenzamid 0,044 Ry Vandværk - Klostervej V02 Vandforsyningsboring Aktuelt fund u. grv ,6-Dichlorbenzamid 0,049 Ry Vandværk - Klostervej V02 Vandværksboring Intet nu, men tidl fund ,6-Dichlorbenzamid 0,02 Alling-Tørring Vandværk V02 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, men tidl fund Fenpropimorph 0,034 Knyttet til flere anlæg Vandforsyningsboring Intet nu, men tidl fund Fenpropimorph 0,034 Knyttet til flere anlæg Vandforsyningsboring Intet nu, men tidl fund Bentazon¹ 0,019 Jaungyde Vandværk V02 Vandværksboring Intet nu, men tidl fund Bentazon¹ 0,024 Jaungyde Vandværk V02 Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 OSD - Låsby V90 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, intet tidligere < 0,01 OSD - Låsby V90 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, intet tidligere < 0,01 OSD - Låsby V90 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Søkilde Vandværk V01 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Ry Vandværk - Klostervej V02 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Skovsrod Vandværk V02 Vandforsyningsboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Boes Vandværk V02 Vandforsyningsboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Svejstrup Vandværk V02 Vandforsyningsboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Skovsrod Vandværk V02 Vandforsyningsboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Henrik Ejler Kjeldsen V40 Vandforsyningsboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Knyttet til flere anlæg Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Knyttet til flere anlæg Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Alken Vandværk V02 Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Alken Vandværk V02 Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Søvejens Vandværk V02 Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Knyttet til flere anlæg Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Knyttet til flere anlæg Vandværksboring Udtræk fra jupiter ¹godkendte pesticid ²Svejstrup Vandværk har fået udtaget ny analyse i 2016, men detektionsgrænsen er ikke overholdt, derfor er der usikkerhed om glyphosatfundet er gentaget i seneste analyse. Figur 7 viser de boringer, hvor der er analyseret pesticider inden for indsatsplanområdet. 11

62 Vandtype: Vandtypen er en parameter, der er beregnet på baggrund af indhold af en række kemiske stoffer, primært nitrat, jern, sulfat og ilt. Vandtyperne inddeles i 4 typer i forhold til om vandet er iltet eller reduceret. Vandtype A: stærkt oxideret (iltzonen), vandtype B: svagt oxideret (nitratzonen), vandtype C: svagt reduceret (jern- sulfatzonen) og vandtype D: stærkt reduceret (methan og svovlbrintezonen). I Ry-området er der generelt vandtype C i den sydlige del og vandtype B i den nordlige del (se Figur 8). Begge vandtyper tyder på påvirkning fra overfladen. Vandtype B indikerer ungt vand og i tilfælde med vandtype C, hvor sulfat samtidig er høj eller stigende, er vandet også ungt, < 50 år. Sulfatindholdet er højt i de fleste af områdets boringer med vandtype C. Kun i den allersydligste del er indholdet lavt. Figur 8 Viser vandtyper i indsatsplanområdet. Forvitringsgrad og ionbytningsgrad: Forvitringsgraden, F, er forholdet mellem summen af calcium- og magnesiumkoncentrationerne i meq/l divideret med bikarbonatkoncentrationen i meq/l: forvitringsgrad = (Ca+Mg)/(HCO3). Forhøjet forvitringsgrad findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning. 12

63 Er forvitringsgraden derimod mindre end 1, skyldes det typisk, at der har fundet sulfatreduktion sted i magasinet, da der herved dannes bikarbonat. Dette indikerer ældre velbeskyttet vand. Et forvitringsindeks over 1,3 indikerer pyritoxidation, specielt hvis sulfatkoncentrationen også er stigende. Dette er tegn på at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen af nitrat og dermed sårbart (se Tabel 1). Tabel 1 Vurdering af forvitringsgrad Forvitring: < 1 Sulfat reduktion - Velbeskyttet ældre grundvand 1 1,3 Forvitret >1,3 Nitratpåvirket - Sårbart grundvand Grundvand upåvirket af ionbytning har erfaringsmæssigt et Na/Cl-forhold på omkring 1, svarende til regnvand eller havvand, hvor der er tilført en smule natrium på grund af opløsning af silikatmineraler i grundvandsmagasinet. Er ionbytningsgraden (Na/Cl-forholdet) større end 1,25 er det ofte tegn på ringe vand gennemstrømning af de geologiske lag, og at vandet dermed er ældre og bedre beskyttet mod forurening fra terræn. Det bemærkes dog, at mangel på ionbytning kan indikere et sediment med ringe ionbytningskapacitet frem for mangel på beskyttelse. Omvendt tyder Na/Cl forhold under 0,75 på, at der sker indtrængning/optrængning af saltvand i grundvandsmagasinet og ionbytning af natrium for calcium. En forudsætning for ionbytning er dog, at der i magasinerne findes lermineraler, som ionerne kan adsorberes eller desorberes fra, hvilket i Solbjerg og Fillerup kortlægningsområder primært vil være fra de kvartære og tertiære lerlag over sandmagasinerne. Tabel 2 Vurdering af ionbytningsgrad Ionbytning: < 0,6 Omvendt ionbytning - Saltvandsindtrængning 0,6-0,9 Ingen ionbytning sårbart grundvand >0,9 Ionbyttet Velbeskyttet ældre grundvand På baggrund af beregninger af forvitring og ionbytning for alle almene vandværker i indsatsplanområdet, tyder det på, at Skovsrod indvinder velbeskyttet grundvand. Beregning af ionbytning og forvitring for Jaungyde vandværk er ikke entydig, men da Jaungyde indvinder grundvand, der klassificeres som vandtype B oxideret, vurderer Skanderborg Kommune, at grundvandet i oplandet til Jaungyde vandværk er sårbart. Forvitringsgraden og Ionbytningen indikerer, at de øvrig vandværker i indsatsplanområdet indvinder grundvand der er overfladepåvirket ( se Tabel 3). 13

64 Tabel 3 viser forvitringsgraden og ionbytningen for grundvandet, der indvindes på de almene vandværker i Indsatsplanområde Ry. De orange markeringer viser de steder, hvor vandkemien tyder på, at der er sårbart grundvand. Ry vandværk - Klostervej Ry vandværk - Lundhøjvej Alling- Tørring Vandværk DGU nr Årstal analyse Søvejens Vandværk Boes Vandværk Ionbyt. 0,72 0,79 0,85 0,84 0,75 0,80 0,80 0,93 0,86 0,70 0,81 Forvitring 2,01 2,08 2,02 1,56 0,82 1,67 1,64 1,83 2,41 1,62 1,39 Svejstrup Vandværk Alken Vandværk Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk DGU nr filter 1 filter 2 Filter 2 Årstal analysen Ionbyt. 0,60 0,60 0,70 0,68 0,80 0,96 0,84 1,06 0,89 0,93 Forvitring 1,69 1,66 1,43 2,37 2,68 1,20 1,08 1,40 1,37 1,35 2 Ry Vandværk Kildepladsen Lundhøjvej 2.1 Ringe naturlig beskyttelse Indvindingen fra kildepladsen på Lundhøjvej sker fra miocæne sandede aflejringer (se Figur 9). Øverst i lagserien ses et tyndt lerdæklag, som veksler mellem 0-15 m tykkelse. Herunder ses et tykt kvartært sandmagasin på mellem 15 og 50 m tykkelse (se Figur 9). Det kvartære magasin ligger i direkte hydraulisk kontakt til det underliggende miocæne sandmagasin. Der er ingen beskyttende lerdæklag over indvindingsmagasinet. Indvindingen fra kildepladsen sker fra det miocæne magasin. 14

65 Figur 9 Hydrostratigrafisk profil gennem Ry Vandværks kildeplads, Lundhøjvej. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende og oftest lerede aflejringer, og røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Figur 10 Viser akkumuleret lertykkelse over sand 2 magasinet sammenhold med område med målrettet grundvandsbeskyttelse. 15

66 2.2 Stor grundvandsdannelse Statens grundvandskortlægning viser, at der er stor grundvandsdannelse inden for hele området med målrettet grundvandsbeskyttelse (Figur 11). Figur 11 viser områder med stor grundvandsdannelse sammenholdt med området med målrettet grundvandsbeskyttelse. På Figur 12 ses alderen for grundvandsdannelsen til boringen. Det viser den tid det tager fra vandet rammer jordoverfladen, til det bliver pumpet op i indvindingsboringen. Inden for det boringsnære beskyttelsesområder er transporttiden i magasinet til boringen kun 1 år. Inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse går der maksimalt 200 år før vandet pumpes op i indvindingsboringen. Inden for området dannes det yngste vand mod nordøst. Hovedparten af grundvandet er yngre end 100 år. 16

67 Figur 12 Alder for grundvandsdannelse fra den hydrologiske model. 2.3 Grundvandskemiske forhold Kildepladsen består af to boringer med en indbyrdes afstand på 800 m. Det er kun vurderet nødvendigt med en indsats i oplandet til den ene kildeplads DGU nr , den østligste af boringerne (se mere i afsnit 3 og 5 i indsatsplanen). Inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse til kildepladsen findes der kun grundvandskemiske data fra selve indvindingsboringen. Ud over indvindingsboringerne findes der data fra 3 ejendomme med boringer inden for indvindingsoplandet og 2 boringer lige uden for indvindingsoplandet. Kildepladsen på Lundhøjvej har en samlet tilladelsen på m³/år fra de to boringer. Tabel 4 Oversigt over kildepladsen og boringer. Kildeplads Boring (DGU nr.) Udførelses år Filtersat m.u.t. Bemærkninger Lundhøjvej

68 Tabel 5 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsens boringer (seneste analyser). DGU nr. Årstal analyse Sulfat Nitrat Miljøfremmede stoffer Vandtype Ionbytning Forvitring mg/l <0,5 Fenpropimorph (0,034 µg/l i 2001) C 0,84 1, mg/l <1 Ikke påvist C 0,75 0, mg/l 6,6 mg/l Ikke påvist B 0,80 1, mg/l 11 mg/l Ikke påvist B 0,80 1,69 Det indvundne vand er svagt reduceret fra boringen DGU nr , mens det er svagt oxideret fra boring DGU nr (se Tabel 5). Sulfatindholdet er forhøjet på kildepladserne ved Lundhøjvej, hvilket indikerer, at der sker pyritoxidation i oplandene til kildepladserne, og dermed tegn på overfladepåvirkning af grundvandet. DGU nr : Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er på 1,60 (i 2012). Den ældste analyse fra 1994, viser en forvitringsgrad på 0,84. Der har været en udvikling i grundvandskemien siden 1994, hvilket kan skyldes indvinding har forårsaget, at grundvandet strømmer hurtigere fra terræn og ned til sandlaget, hvorfra der indvindes. En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, som findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er 0,84 (i 2012). Den ældste analyse fra 1994, viser en ionbytningsgrad på 0,75. Ionbytningsgraden på 0,84 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. DGU nr : Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er på 1,72 (i 2012). Den ældste analyse fra 2008, viser en forvitringsgrad på 1,69. Der har ikke være en udvikling i grundvandkemien, siden boringen blev etableret i En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. 18

69 Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er 0,80 (i 2008 og 2012). Ionbytningsgraden på 0,80 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. Sulfatindholdet er stigende i vandet fra begge boringer, hvilket indikerer, at der indvindes gradvist yngre vand. Der er fund af nitrat i den ene af boringerne på kildepladsen (DGU nr ) med en værdi på 6,6 mg/l. Der er tidligere påvist et enkeltstående fund af fenpropimorph i boring DGU nr i Fundet er ikke verificeret. Ellers er der ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer i andre boringer, end de oven for nævnte i nærheden af indvindingsoplandet. Tabel 6 Tabellen viser analyser i enkeltvandsforsyninger i området omkring kildepladsen Adresse DGU nr. Nitrat Miljøfremmede stoffer bemærkning Skanderborgvej mg/l Ikke analyseret Markvandingsboring Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring sløjfet Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring Der er fund af nitrat i grundvandet i markvandingsboringen på Skanderborgvej 100 (se Tabel 6). Denne boring er 68,5 meter dyb og indvinder fra samme magasin som i Ry Vandværks boring DGU nr Dette er tegn på, at nitrat er trængt ned til grundvandet i dele af området. 2.4 Sammenfatning følsomhed over for pesticider Grundvandsmagasinet på kildepladsen Lundhøjvej vurderes at være følsom over for pesticider på grund af manglende og begrænset lerdæklag over magasinet samt stor grundvandsdannelse. Desuden viser partikelbanesimuleringen, at grundvandet primært er under 100 år. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i oplandet. Der er ikke fundet pesticider, men der er fundet miljøfremmede stoffer i grundvandet inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. I indsatsplanområdet som repræsenterer den samme geologi er der fund af pesticider i 43 % af de analyserede boringer. Der er fundet nitrat i den nye boring DGU nr og stigende sulfat i den gamle boring DGU nr Sulfat- og nitratkoncentrationen indikerer, at nitratfronten er nået ned i den dybde hvorfra vandværket indvinder grundvand (45-74 m.u.t). Analyser af nitratkoncentrationen i enkeltvandsforsyninger viser også, at der lokalt er nitrat i den dybere del af grundvandet. Den stigende sulfat koncentration og fund af nitrat i indvindingsboringerne samtidig med en vandtype, som indikerer relativt ungt sårbart grundvand betyder, at vandet er ungt og sårbart over for eventuelle forureninger på overfladen. Dette understøttes af, at ionbytningsgraden og forvitringsgraden. 19

70 På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde og i boringerne omkring kildepladsens vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. 3 Ry Vandværk Kildepladsen Fiskerhusvej 3.1 Ringe Kildepladsen naturlig beskyttelse Indvindingen fra Fiskerhusvej sker fra sandede aflejringer (se Figur 13). Over magasinet er der ikke betydende lerlag til at beskytte grundvandet mod nedsivning af forurening. I store dele af områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er der mindre end 15 meter ler, over magasinet (Figur 14), enkelte steder mindre end 5 m. I den vestligste og sydøstligste del af området med målrettet grundvandsbeskyttelse er der mere end 15 m ler over det magasin, som der indvindes fra. I disse områder viser det geologiske profil, Figur 9, at der er sandede aflejringer tæt på terræn, hvorfra infiltrationen til magasinet foregår. Der er derfor generelt en god sammenhæng mellem det sted regnvandet lander på terræn og det sted det nedsivende vand bliver til grundvandsdannelse til sand 2. Figur 13 Hydrostratigrafisk profil gennem Ry Vandværks kildeplads, Fiskerhusvej. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. 20

71 Figur 14 Viser akkumuleret lertykkelse over det Sand2 magasinet sammenholdt område med målrettet grundvandsbeskyttelse. 21

72 3.2 Stor grundvandsdannelse Statens grundvandskortlægning viser, at der er stor grundvandsdannelse omkring kildepladsen og nogen grundvandsdannelse i den nordlige og sydøstlige del af områder med målrettet grundvandsbeskyttelse (Figur 15). Der er derfor god sammenhæng mellem områder med ringe lerdæklag og grundvandsdannelse. Figur 15 viser områder med stor grundvandsdannelse sammenholdt med område med målrettet grundvandsbeskyttelse. På Figur 16 ses alderen for grundvandsdannelsen. Det viser den tid, det tager fra vandet rammer jordoverfladen, til det bliver pumpet op i indvindingsboringen. Vandet er mindre end 50 år om undervejs fra store dele af området med målrettet grundvandsbeskyttelse. Inden for det boringsnære beskyttelsesområder er transporttiden i magasinet til boringen kun 1 år. I den nordlige del er der ingen grundvandsdannelse yngre end 200 år. 22

73 Figur 16 Alder for grundvandsdannelse fra den hydrologiske model (grundvandskortlægning Solbjerg-Fillerup). 3.3 Grundvandskemiske forhold Inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse til kildepladsen findes der primært kun grundvandskemiske data fra indvindingsboringen. Boringen er fra 2011, og der er derfor kun foretaget 2 analyser fra boringen. Ud over indvindingsboringen findes der data fra 2 ejendomme med egen vandforsyning inden for indvindingsoplandet og fra 5 boringer lige uden for indvindingsoplandet til kildepladsen. I disse boringer er der kun analyseret for nitrat og bakteriologi. Kildepladsen på Fiskerhusvej har en samlet tilladelsen på m³/år. Tabel 7 Oversigt over kildeplads og boring. Kildeplads Boring (DGU nr.) Udførelses år Filtersat m.u.t. Bemærkninger Fiskerhusvej

74 Tabel 8 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsen boring (seneste analyser). DGU nr. Årstal analyse Sulfat Nitrat Miljøfremmede stoffer Vandtype Ionbytning Forvitring mg /l < 0,3 mg/l Ikke påvist C 0,89 1, mg/l < 0,5 mg/l M+p xylen C 0,97 1,31 Det indvundne vand er svagt reduceret i boringen (vandtype C). Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen på Fiskerhusvej er på 1,28 (i 2015) (se Tabel 3). Den ældste analyse fra 2011, viser en forvitringsgrad på 1,31. En forvitringsgrad på over 1,3 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen på Fiskerhusvej, er 0,89 ( i 2015). Den ældste analyse fra 2011, viser en ionbytningsgrad på 0,97. Ionbytningsgraden på mellem 0,89 og 0,97 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. På kildepladsen er der i boringen DGU nr påvist m+p-xylen ved et enkeltstående tilfælde og ikke påvist ved efterfølgende analyse. Ellers er der ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. Tabel 9 Tabellen viser analyser i enkeltvandsforsyninger i området omkring kildepladsen Adresse DGU nr. Nitrat Miljøfremmede stoffer bemærkning Fiskerhusvej 10 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret boring Fiskerhusvej Ikke påvist (kun analyse fra 1970) Ikke analyseret markvandingsboring Fiskerhusvej Ikke påvist Ethylbenzen 0,029µg/l M+p-xylen 0,034 µg/l (2010) Boringer 47 m dyb Fiskerhusvej 13 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret Fiskerhusvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring 48 m dyb 24

75 Fiskerhusvej mg/l (89 mg/l i 1996) Ikke analyseret Brønd 3 m dyb (sløjfet i 2006) Fiskerhusvej ,054 mg/l Ikke analyseret Boring 50 m dyb Fiskerhusvej 16 Ingen 41 mg/l (75 mg/l i 1996) Ikke analyseret Brønd 4 m dyb Fiskerhusvej 17 Ingen 63 mg/l (99 mg/l i 2003) Ikke analyseret Boring i brønd 28 m dyb Fiskerhusvej 19 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret Boring 50 m De grundvandskemiske data fra de omkringliggende boringer viser, at nitrat er trængt ned til grundvandet i området. På Fiskerhusvej 17 er der fundet en høj koncentration af nitrat 28 m under terræn. Der ses i vandforsyninger til Fiskerhusvej 16 og 17 et faldende indhold af nitrat fra op mod 100 mg/l i 2003 til et nuværende niveau på 41 og 63 mg/l. Sulfat- og nitratkoncentrationen indikerer, at nitratfronten endnu ikke er nået ned i den dybde, hvorfra Ry Vandværk indvinder grundvand (83-95 meter under terræn). Men analyser af nitratkoncentrationen i enkeltvandsforsyninger viser, at nitratkoncentrationen i den øvre del af Sand 2 er over indsatsplanens miljømål (50 mg/l), og der er fund ned til 28 meter under terræn. Det betyder, at nitrat er på vej ned til de dybere dele af grundvandet. Vi finder, at koncentrationen i det øvre grundvand aftager, men koncentrationen er fortsat over målsætningen for grundvandet. I vandforsyningen på Fiskerhusvej 12 er der fundet aromatisk kulbrinter ved en analyse i Der er ikke efterfølgende analyseret for stoffet i boringen. Det er blevet oplyst, at der har været en gammel dieseltank omkring 20 m fra boringen. Ejendommens boring er 47 m dyb. Analysen kan være en indikation på området sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer. 3.4 Sammenfatning følsomhed over for pesticider Grundvandsmagasinet på kildepladsen Fiskerhusvej vurderes at være følsomt over for pesticider på grund af manglende og begrænset lerdæklag over magasinet, stor grundvandsdannelse og relativt ungt vand, der er påvirket af overfladeprocesser. Der er ikke fundet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i grundvandet inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, men i indsatsplanområdet, som repræsenterer den samme geologi, er der fund i 43 % af de analyserede boringer. I boringer tæt ved kildepladsen er der fundet nitrat op til 100 mg/l i en dybde på 28 m under terræn. Derudover indikerer ionbytningsgraden og forvitringsgraden i det grundvand der indvindes, at vandet er ungt og sårbart over for overflade påvirkning. Desuden viser partikelbanesimuleringen, at grundvandet er under 50 år i store dele af området, og at der er stor grundvandsdannelse inden for området. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i oplandet. 25

76 På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde og i boringerne omkring kildepladsens vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. 4 Kildeplads Boes Vandværk 4.1 Ringe naturlig beskyttelse Boes Vandværks indvinding sker fra sandede aflejringer (se Figur 17). Boringerne er filtersat i et miocænt kvartssandsmagasin m u.t. Øverst i lagserien ligger et cirka 10 til 20 m tykt lerdæklag. De største tykkelser af lerdæklaget ses centralt på profilet, hvorimod det tynder ud mod nordvest og sydøst, se Figur 17. Omvendt ses det underliggende kvartære sandlag at have sine største tykkelser mod nordvest og sydøst, mens det omkring indvindingsboringen ses som et tyndt siltlag på cirka 5 m tykkelse. Under det kvartære sandlag ses et 10 til 20 m tykt lerlag, som kan følges i profilets nordvestlige og sydøstlige del, mens det mangler midt på profilet. Her ses det kvartære sand at ligge i direkte hydraulisk kontakt til et cirka 10 m tykt miocænt kvartssandlag, som udgør indvindingsmagasinet. Figur 17 Hydrostratigrafisk profil gennem Boes Vandværks kildeplads. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende aflejringer og lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Omkring boringen er den akkumulerede lertykkelse høj. Cirka 500 m sydøst for boringen kiler lerlagene ud. I forhold til udpegningen af grundvandsdannende område er der sammenhæng mellem lerdæklag og sårbart område. Det er derfor sandsynligt, at grundvandet dannes i relativ stor afstand fra boringen. 26

77 Figur 18 Viser akkumuleret lertykkelse over det KS1 magasinet sammenhold med område med målrettet grundvandsbeskyttelse. 27

78 4.2 Stor grundvandsdannelse Statens grundvandskortlægning viser, at der er stor grundvandsdannelse i området med målrettet grundvandsbeskyttelse Figur 19. Figur 19 viser områder med stor grundvandsdannelse sammenholdt med område med målrettet grundvandsbeskyttelse. På Figur 20 ses alderen for grundvandsdannelsen. Figuren viser den tid det tager fra vandet rammer jordoverfladen til det bliver pumpet op i indvindingsboringen. Grundvandet er over 50 år om at nå til indvindingsboringen. Inden for det boringsnære beskyttelsesområder er transporttiden i magasinet til boringen 1 år. 28

79 Figur 20 Alder for grundvandsdannelse fra den hydrologiske model. 4.3 Grundvandskemiske forhold Boes Vandværks kildeplads har en samlet tilladelsen på m³/år. Tabel 10 Oversigt over kildeplads og boring. Kildeplads Boring (DGU nr.) Udførelses år Filtersat m.u.t. Bemærkninger Boes Vandværk Tabel 11 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsen boring (seneste analyser). DGU nr. Årstal analyse Sulfat Nitrat Miljøfremmede stoffer Vandtype Ionbytning Forvitring mg /l < 0,5 mg/l Ikke påvist C 0,70 1, mg/l < 1 mg/l Ikke påvist C 0,73 1,38 29

80 Det indvundne vand er svagt reduceret i boringen (vandtype C). Sulfatindholdet er svagt stigende. Der er ikke fund af nitrat i boringen. Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen er på 1,67 (i 2013) (se Tabel 11). Den ældste analyse fra 1993, viser en forvitringsgrad på 1,38. En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen er 0,70 (i 2013). Den ældste analyse fra 1993, viser en ionbytningsgrad på 0,73. Ionbytningsgraden på 0,7 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. Der er ingen andre boringer i oplandet eller i nærheden af oplandet, hvor der er kendskab til grundvandskemiske data. 4.4 Sammenfatning følsomhed over for pesticider Området med målrettet grundvandsbeskyttelse ved Boes Vandværk vurderes at være sårbart på grund af manglende og varierende lerdæklag over magasinet samt stor grundvandsdannelse. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i denne del af oplandet. Partikelbanesimuleringen viser, at grundvandet primært er over 50 år om at nå til indvindingsboringen. Desuden ligger det grundvandsdannende område i nogen afstand af boringen (ca. 500 m). Der er ikke fundet pesticider. I indsatsplanområdet som repræsenterer den samme geologi er der fund af pesticider i 43 % af de analyserede boringer. I indvindingsboringerne er der ikke fundet nitrat og sulfat koncentrationen er under 50 mg/l. Forvitringsgraden og sulfatkoncentrationen er dog stigende. Det kan derfor ikke afvises, at nitratfronten er på vej ned til den dybere del af grundvandet. På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. 30

81 Bilag 2 - Notat om prioritering inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse i indsatsplanområde Ry September 2016 Indhold 1 Indledning Kriterierne for prioriteringen: Prioritering inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Ry Vandværk Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk Kildeplads Lundhøjvej Kildeplads Boes Vandværk Indledning Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er den del af de sårbare områder, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særlig indsats for at begrænse bl.a. pesticidog nitratudvaskningen. Staten har i forbindelse med grundvandskortlægningen udpeget grundvandsdannende oplande til alle almene vandforsyninger. Grundvandsdannende oplande defineres, som det område på terræn, hvor grundvandet dannes til en given indvinding. Det er den sårbare del af disse oplande, der er udpeget som områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. I forbindelse med vurdering af hvilke områder, hvor en indsats er nødvendig og kan betale sig, har Skanderborg Kommune inddelt områder med målrettet grundvandsbeskyttelse i 1., 2. og 3. prioritet. 1. prioritet er inden for det beregnede boringsnære beskyttelsesområde. 2. prioritet er områder, hvor det er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. 3. prioritet er områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Af dette notat fremgår dokumentation for Skanderborg Kommunes vurdering af 2. og 3. prioritet.

82 1.1 Kriterierne for prioriteringen: Prioriteringen finder sted inden for de sårbare områder, som samtidig er grundvandsdannende. Vurderingen bygger på følgende elementer: Grundvandets alder: Ungt vand kan betyde, at der er større risiko for forurening af grundvandet. Som udgangspunkt er ungt vand defineret som vand, der er dannet inden for de seneste 100 år. Afstand til boring: Jo kortere afstand til boringen jo mere sikker er udpegningen af indvindingsopland, grundvandsdannelse og grundvandets alder. Indvindings størrelse: Jo større indvinding jo mere sikker er udpegningen af indvindingsoplande, grundvandsdannelse og grundvandets alder. Mængden af grundvandsdannelse: Mængden er relativ og afhænger af områdets generelle geologi. Som udgangspunkt er en grundvandsdannelse over 75 mm stor grundvandsdannelse. Tykkelsen af akkumuleret ler over det øverste sandmagasin: Tynde lerlag kan betyde, at der er større risiko for forurening af grundvandet. Som udgangspunkt er tynde lerlag, defineret som den akkumulerede lertykkelse mindre end 15 m. Datatæthed: Jo større datatæthed jo mere sikker er udpegningen af de prioriterede områder. Kriterierne anvendes for at have et fælles grundlag for prioriteringen af beskyttelsen i alle indsatsplanområder. For at dette skal være muligt, skal elementerne der indgår i kriterierne rangeres og vægtes. Elementerne er rangeret og værdisat med henholdsvis en værdi på 3, 2 og 1 alt afhængig af niveauet for områdets sårbarhed og usikkerhed på data. Værdien tildeles, hvis 60% af arealet opfylder kriteriet. Hvert element er vægtet ud fra en vurdering af datas betydning for prioriteringen. Summen af rangeringen af de enkelte elementer angiver prioriteringen af området med målrettet grundvandsbeskyttelse. Prioriteringen: 2. prioritet, sum af rangeringen større end prioritet, sum af rangeringen mindre end lig med 17 I Tabel 1 fremgår rangeringen og vægtningen af den enkelte element som indgår i prioriteringen af beskyttelsen. 2

83 Tabel 1 Rangering og vægtning af det enkelte element i prioriteringen. Kriterier for prioritering Vægtning i % Indvindings størrelse > < Grundvandets alder 0-50 år år >100 år 30 Afstand mellem OMG og boring 0 -> m > Grundvandsdannelse >75 mm mm 0-25 mm 10 Lertykkelse 0-15 m >30 m 10 Datatæthed Mange Nogen Få 20 På baggrund af ovenstående kriterier har Skanderborg Kommune prioriteret nødvendigheden af en indsats inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. I indsatsplanområdet for Ry er det vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særligt indsats på følgende tre kildepladser. Ry Vandværk Kildeplads Lundhøjvej Ry Vandværk Kildeplads Fiskerhusvej Boes Vandværk 2 Prioritering inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Prioriteringen inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse for de tre kildepladser vil i det følgende blive vist. For hver kildeplads er en tabel, hvor de enkelte elementer og data for hvert element i de prioriterede områder fremgår. Elementerne er værdisat i tabellen på baggrund af kriterierne og værdisætningen beskrevet ovenfor. I tabellen fremgår også summen af værdisætningen for de enkelte kildepladsers prioriterede områder. Derefter vises to figurer for hver kildeplads. Første figur viser lertykkelse inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse, samt prioriteringen. Den anden figur viser grundvandsdannelsen, alder på grundvandsdannelsen samt prioriteringen. 3

84 2.1 Ry Vandværk Kildeplads Fiskerhusvej Tabel 2 Elementer der brugt i udpegningen af prioriterede områder for Ry Vandværks kildeplads Fiskerhusvej. Ry Vandværk - Fiskerhusvej DGU nr Filter niveau m under terræn Værdi Vægtet værdi Værdi Vægtet værdi Indvinding m 3 /år 3 3, m 3 /år 3 3,6 Grundvandets alder < 50 år 3 3,9 Ingen partikler tilføres filteret ved den aktuelle indvinding 1 1,3 Afstand mellem områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boring m 3 3, m 2 2,2 Grundvandsdannelse Til Sand 2 Primært stor >75 mm 3 3,3 Nogen mm 2 2,2 Lertykkelse Primært Primært 3 3,3 3 3,3 <15 m 0-15 m 0-15 m Datatæthed Nogen 2 2,4 nogen 2 2,4 SUM 19,8 15 Prioritet

85 Figur 1 viser grundvandsdannelsen, alder på grundvandsdannelsen samt prioriteringen. Figur 2 Viser lertykkelse inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse, samt prioriteringen. 5

86 2.2 Ry Vandværk Kildeplads Lundhøjvej Tabel 3 Elementer der brugt i udpegningen af prioriterede områder for Ry Vandværks kildeplads Lundhøjvej. Ry Vandværk - Lundhøjvej DGU nr Filter niveau m under terræn Værdi Vægtet værdi Værdi Vægtet værdi Indvinding m 3 /år 3 3, m³/år 3 3,6 Grundvandets alder < 100 år 2 2,6 >100 år 1 1,3 Afstand mellem områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boring m 3 3, m 1 1,1 Grundvandsdannelse Til Sand 2 Stor >75 mm 3 3,3 Stor >75 mm 3 3,3 Lertykkelse Primært 3 3, m 3 3,3 <15 m m Datatæthed Stor 3 3,6 stor 3 3,6 SUM 19,7 16,2 Prioritet

87 Figur 3 viser grundvandsdannelsen, alder på grundvandsdannelsen samt prioriteringen. Figur 4 Viser lertykkelse inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse, samt prioriteringen. 7

88 2.3 Kildeplads Boes Vandværk Tabel 4 Elementer der brugt i udpegningen af prioriterede områder for Boes Vandværk. Ry Vandværk - Lundhøjvej DGU nr Filter niveau m under terræn Værdi Vægtet værdi Værdi Vægtet værdi Indvinding m 3 /år m³/år 1 1,2 Grundvandets alder år Få partikler 2 2,6 Afstand mellem områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boring m 1 1,1 Grundvandsdannelse Til Sand Primært stor >75 mm 3 3,3 Lertykkelse <15 m Primært ,3 Datatæthed Få 1 1,2 SUM - 12,7 Prioritet

89 Figur 5 viser grundvandsdannelsen, alder på grundvandsdannelsen samt 1. og 3.prioriteringen. Figur 6 Viser lertykkelse inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse, samt prioriteringen. 9

90 Bilag 3 - BRIBE-beregning for boringsnære beskyttelsesområder

91 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed mg/l Forklaring: Spildmængde 5 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 200 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 45,31 m u.t Max-koncentration i boring 0,0832 µg/l Spildareal 0,05 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,22 0 0, Lag 2 Dybe lerlag 4,7 1,62 0,1 2,5 45 0, , Lag 3 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005 Lag 4 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2, , , Lag 5 Sand, mellem 37 1,46 0, , ,00005 Lag 6 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2, , , Lag 7 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005

92 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed 7000 mg/l Forklaring: Spildmængde 20 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 200 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 45,31 m u.t Max-koncentration i boring 0,1146 µg/l Spildareal 0,2 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,22 0 0, Lag 2 Dybe lerlag 4,7 1,62 0,1 2,5 45 0, , Lag 3 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005 Lag 4 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2, , , Lag 5 Sand, mellem 37 1,46 0, , ,00005 Lag 6 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2, , , Lag 7 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005

93 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed mg/l Forklaring: Spildmængde 5 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 100 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 31,7 m u.t Max-koncentration i boring 0,0175 µg/l Spildareal 0,025 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Sandjorde 0,3 1,43 0, ,20E ,00001 Lag 2 Sand, mellem 4,7 1,46 0, ,19E ,00005 Lag 3 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2,5 45 1,19E , Lag 4 Sand, mellem 68 1,46 0, ,19E ,00005

94 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed 7000 mg/l Forklaring: Spildmængde 55 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 200 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 31,7 m u.t Max-koncentration i boring 0,1073 µg/l Spildareal 0,275 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Sandjorde 0,3 1,43 0, ,20E ,00001 Lag 2 Sand, mellem 4,7 1,46 0, ,19E ,00005 Lag 3 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2,5 45 1,19E , Lag 4 Sand, mellem 68 1,46 0, ,19E ,00005

95 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed mg/l Forklaring: Spildmængde 5 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring 8000 m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 200 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 38 m u.t Max-koncentration i boring 0,7478 µg/l Spildareal 0,05 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,22 0 0, Lag 2 Dybe lerlag 19,7 1,62 0,1 2,5 45 0, , Lag 3 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005 Lag 4 Dybe lerlag 40 1,62 0,1 2, , , Lag 5 Sand, mellem 3 1,46 0, , ,00005

96 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed 7000 mg/l Forklaring: Spildmængde 2 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 200 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 38 m u.t Max-koncentration i boring 0,1412 µg/l Spildareal 0,02 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,22 0 0, Lag 2 Dybe lerlag 19,7 1,62 0,1 2,5 45 0, , Lag 3 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005 Lag 4 Dybe lerlag 40 1,62 0,1 2, , , Lag 5 Sand, mellem 3 1,46 0, , ,00005