Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området

2 Udgiver: Titel: Skanderborg Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Berørte vandforsyninger: Ry Vandværk Alling-Tørring Vandværk Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk Søvejens Vandværk Boes Vandværk Alken Vandværk Svejstrup Vandværk 1

3 Indholdsfortegnelse Forord til forslag Indledning Hvad er en indsatsplan? Planens opbygning Planens tilblivelse Beskyttelsesområder Lovgrundlag Miljøvurdering Habitatvurdering Vandforsyningsforhold Behov for grundvandsbeskyttelse Sårbare områder Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Indsatser Omkostninger Risikovurdering Kildepladens - Lundhøjvej (DGU nr ) - Ry Vandværk Kildeplads og råvand Sårbare områder Boringsnært beskyttelsesområde Risikovurdering Sammenfatning Kildeplads Lundhøjvej Ry Vandværk Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk Kildeplads og råvand Sårbare områder Boringsnært beskyttelsesområde Risikovurdering Sammenfatning Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk Kildeplads Boes Vandværk Kildeplads og råvand Sårbare områder Boringsnært beskyttelsesområde Risikovurdering Sammenfatning Kildeplads Boes Vandværk Grundvandsforhold Grundvandsmagasinet Udnyttelse af grundvandsressourcen Indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og boringsnære beskyttelsesområder Grundvandskvaliteten Kildehenvisninger Bilag 1 - Notat om udpegning af pesticidfølsomme områder i indsatsplanområde Ry 2

4 Bilag 2 Notat om prioritering inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse i indsatsplanområde Ry Bilag 3 BRIBE-beregning for boringsnære beskyttelsesområder Bilag 4 Baggrundsnotat om grundvandsbeskyttelse i forhold til pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Bilag 5 Baggrundsnotat om risikovurdering indenfor BNBO 3

5 Forord til forslag Dette er Skanderborg Kommunes forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området. Forslag til planen er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med vandforsyningerne i området. Planen har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum. Dette forum er nedsat for at hjælpe kommunen med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Kommunens koordinationsforum består af repræsentanter fra Vandrådet i Skanderborg Kommune, Region Midtjylland, Landbrugsforeningen Odder-Skanderborg, Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Skovdyrkerforeningen Østjylland og Dansk Industri. Forslaget sendes i offentlig høring i perioden den 2. november 2016 til den 8. februar Planen er endelig vedtaget af byrådet i Skanderborg Kommune den XX.XX.XXXX. 4

6 1 Indledning Staten har siden år 2000 foretaget en omfattende kortlægning og vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. Kortlægningen dækker områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og de oplande til almene vandværker, der ligger uden for OSD. Grundvandskortlægning har givet os viden om, hvordan jordens mange lag er fordelt, og hvordan regnvandet siver ned igennem lagene. På baggrund af denne kortlægning skal Skanderborg Kommune udarbejde planer for beskyttelse af grundvandet. Planerne skal være helhedsorienterede, så grundvandet bliver beskyttet mod alle potentielle typer af forurening. Skanderborg Kommunes natur og miljøpolitik Plads til alle blev vedtaget af Byrådet i februar Visionen i natur og miljøpolitikken er at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af natur og miljø i kommunen. Under overskriften Grundvand alle har ret til rent drikkevand beskrives politikken for grundvand og drikkevand. Derudover vedtog Byrådet i januar 2016 beslutning om niveau for nødvendig indsats over for pesticider. Byrådets beslutning om niveauet for indsats over for pesticider har dannet rammen for den del af arbejdet med indsatsplanlægningen, som omhandler indsats over for pesticider. Beslutningen har dermed dannet rammen for dialogen med interessenterne. Natur- og miljøpolitikken samt byrådets beslutning om niveau for nødvendig indsats over for pesticider føres blandt andet ud i livet gennem indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Skanderborg Kommune har ved udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse haft særlig fokus på at skabe en proces og en plan, der understøtter et øget samarbejde vandforsyningerne imellem. Samarbejde er en forudsætning for en helhedsorienteret planlægning i forhold til forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse. Udarbejdelsen af indsatsplanen er sket i tæt samspil med Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan beskriver de målrettede indsatser, der er nødvendige inden for de aktuelle grundvandsdannende oplande, for at der også i fremtiden kan leveres nok rent drikkevand til forbrugerne i indsatsplanområdet. Indsatsplanen sikrer grundvandet, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. Indsatsplanen for Ry-området udgør sammen med den overordnede rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune det samlede grundlag for beskyttelse af grundvandet i Ry-området. Idet den langsigtede grundvandsbeskyttelse ofte er en indgribende og dyr proces, er det vigtigt, at der foretages en prioritering af rækkefølgen og placeringen af den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder nødvendigvis ikke, at der skal indgås aftaler om pesticidfri drift eller nedbringelse af kvælstofudvaskningen på alle kildepladser i indsatsplanområdet. Det betyder, at der samlet set skal beskyttes nok vand til at forsyne området i fremtiden som helhed. 5

7 Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune beskriver de målsætninger, der gælder i alle indsatsplanområder. Rammeplanen angiver endvidere retningslinjer for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre, samt Skanderborg Kommunes overordnede indsatser, som foretages i alle indsatsplanområder. Rammeplanen indeholder den konkrete myndighedsregulering, der er nødvendig, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. 1.2 Planens opbygning Indsatsplanen har tre funktioner i forhold til sikring af grundvandet: 1. Oversigt over målrettet grundvandsbeskyttelse 2. Tidsplan for udførelse af målrettet grundvandsbeskyttelse 3. Dokumentation for behovet for målrettet grundvandsbeskyttelse Derfor er planen opdelt i følgende afsnit med relation til dette. Afsnit 2-3: Gennemgang af vandforsyningsforhold i området samt behovet for grundvandsbeskyttelse. Afsnit 4: Beskrivelse af Skanderborg Kommunes vurdering af pesticidfølsomme områder. Afsnit 5-7: Beskrivelse af områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, de nødvendige indsatser i indsatsplanområdet, samt økonomien forbundet med gennemførelse af indsatserne. Afsnit 8-11: Gennemgang af kildepladser, hvor der skal gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, sårbarhed og arealanvendelse samt beskrivelse af øvrige kildepladser. Afsnit 12: Beskriver grundvandsforhold samt resume af Statens grundvandskortlægning. 1.3 Planens tilblivelse Planen er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med vandforsyningerne i området. Planen har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum. Dette forum er nedsat for at hjælpe kommunen med at udarbejde indsatsplanen. Forummet består af repræsentanter fra Vandrådet i Skanderborg Kommune, Region Midt, Landbrugsforeningen Odder-Skanderborg, Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Skovdyrkerforeningen Østjylland og Dansk Industri. Ved udarbejdelse af indsatsplanen har der været nedsat en arbejdsgruppe med de almene vandforsyninger i indsatsplanområdet. Planens forudsætninger og indsatser er drøftet i arbejdsgruppen, og resultaterne fra gruppens arbejde er indarbejdet i planen. De direkte berørte parter, som kan blive omfattet af foranstaltninger, er orienteret skriftligt. De har haft mulighed for at komme med bemærkninger, forud for at kommune har udarbejdet forslag til planen. De direkte berørte parter er blevet orienteret i perioden fra den 9. maj til 6. juni

8 1.4 Beskyttelsesområder Staten har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen har Staten lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Statens kortlægningsrapporter kan findes under kildehenvisninger i kapitel 13. Skanderborg Kommune har suppleret Statens grundvandskortlægning med en vurdering af nødvendigheden og behovet for en indsats over for pesticider. Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Områder med særlig drikkevandsinteresse er de områder, hvor grundvandet er særligt vigtigt for indvindingen af drikkevand. Områderne omfatter cirka 50 % af Skanderborg Kommunes areal. Områderne skal udgøre de områder, hvor det fremtidige behov for rent drikkevand skal indvindes. Se kort. Sårbare områder Skanderborg Kommune er forpligtet til at vurdere, om anvendelse af sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer i indsatsområderne giver anledning til en uacceptabel belastning af grundvand og drikkevand. Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, har Skanderborg Kommune vurderet, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Se kort. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse har Skanderborg Kommune konkret vurderet, om der er et behov for en særlig indsats for at begrænse pesticiders udvaskning til grundvandet. Se bilag 1 i denne indsatsplan. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Boringsnære beskyttelsesområder er beregnet af Skanderborg Kommune med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning. Inden for de boringsnære beskyttelsesområder er det muligt at benytte miljøbeskyttelseslovens 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg. Se kort. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er den del af de sårbare områder, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særlig indsats for at begrænse pesticidog/eller nitratudvaskningen. I forbindelse med vurdering af hvilke områder, hvor en indsats er nødvendig og økonomisk kan betale sig, har Skanderborg Kommune inddelt de sårbare grundvandsdannende oplande til vandforsyningerne i og 3. prioritet. 1. prioritet er inden for det beregnede boringsnære beskyttelsesområde. 2. prioritet er områder, hvor det er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. 3. prioritet er områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Områderne med målrettet grundvandsbeskyttelse for de enkelte kildepladser kan ses her. 7

9 1.5 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 13 og 13a i vandforsyningsloven. Hvor Staten har udpeget indsatsområde mht. nitrat, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i vandforsyningslovens 13 (se Figur 1). I indsatsplanområdet er Statens udpegning af indsatsområde mht. nitrat ikke alle steder sammenfaldende med sårbare områder i Skanderborg Kommunes. I sårbare områder udenfor Statens udpegede indsatsområder er indsatsplanen vedtaget efter 13a. Se kort. Indholdet og den nærmere udarbejdelse af indsatsplaner er reguleret af indsatsplanbekendtgørelsen, der fastlægger minimumskrav til indsatsplaner. Planer kan derfor godt indeholde yderligere tiltag end beskrevet i bekendtgørelsen. Figur 1 Indsatsområder inden for indsatsplanområdet, hvor Staten har udpeget områdets sårbarhed med hensyn til nitrat og sprøjtemidler udlagt af Staten. 1.6 Miljøvurdering Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området er miljøscreenet og vurderet jf. lov om miljøvurdering af planer og projekter. Planforslaget vurderes ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Dermed er der ikke krav om en miljøvurdering af planen. 8

10 Afgørelse om, at forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, har været offentliggjort sammen med forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området. 1.7 Habitatvurdering Natura 2000 områder Det fremgår af 8, stk. 4, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter, at der skal foretages en vurdering af, om en påtænkt plan kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Dette gælder også for planer, der finder sted udenfor Natura 2000 områder, men som kan have betydning ind i Natura 2000 området. Flere af de eksisterende boringer ligger relativt tæt på Natura 2000-område nr. 52 (Habitatområde nr. 48, Fuglebeskyttelsesområde nr. 33 og 35) "Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå". Disse boringer er relateret til vandforsyningen af Ry-området, hvor vandbehovet er stigende pga. byvækst. I Ry-området kan nye eller udvidede indvindingstilladelser i området potentielt være i konflikt med bevaringsmålsætningen for arter og naturtyper omfattet af områdernes udpegningsgrundlag. Hvorvidt indsatsplanen vil medføre en påvirkning af konkrete naturtyper og arter kan ikke vurderes uden detaljerede oplysninger om de enkelte vandindvindinger i fremtiden. Disse oplysninger er ikke til stede på dette planmæssige niveau. Der vil i forbindelse med sagsbehandlingen af alle nye/fornyelser af vandindvindingstilladelser blive foretaget en konkret vurdering af konsekvenserne for de enkelte arter og naturtyper. Det afgørende krav i den forbindelse er, at indvindingerne ikke er i konflikt med bevaringsmålsætningen for arter og naturtyper. Strengt beskyttede Bilag IV-arter En plan kan ikke vedtages, hvis planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arterne. Vandindvinding kan potentielt påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV arter knyttet til fugtige og våde levesteder. I Skanderborg Kommune er det især stor vandsalamander, spidssnudet frø og grøn mosaikguldsmed der er relevante i denne sammenhæng. Hvorvidt indsatsplanen vil medføre en påvirkning af bilag IV arter kan ikke vurderes uden detaljerede oplysninger om de enkelte vandindvindinger i fremtiden. Disse oplysninger er ikke til stede på dette planmæssige niveau. Der vil i forbindelse med sagsbehandlingen af alle nye/fornyelser af vandindvindingstilladelser blive foretaget en konkret vurdering af konsekvenserne for de enkelte bilag IV arter. Det afgørende krav i den forbindelse er, at indvindingerne ikke påvirker bilag IV arternes yngle og rasteområder. 2 Vandforsyningsforhold Indsatsplanen omfatter 8 almene vandforsyninger med i alt 10 kildepladser beliggende inden for hovedforsyningsområde Ry. 9

11 Ry Vandværk tre kildepladser (Klostervej, Lundhøjvej og Fiskerhusvej) Alling-Tørring Vandværk Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk Søvejens Vandværk Boes Vandværk Alken Vandværk Svejstrup Vandværk Hovedforsyningsområde Ry er som helhed præget af en spredt indvinding. På nuværende tidspunkt indvindes der knapt m 3 /år i området (Tabel 1). Prognosen for vandforbruget i hovedforsyningsområdet viser et svagt stigende vandbehov 1. Ved fuld udnyttelse af alle udlæg i Kommuneplan 16 forventes et vandbehov på m 3 /år i området. Tabel 1 Oversigt over vandforsyninger og kildepladser, samt angivelse af kildepladskategorier, indvindingstilladelse, oplandets naturlige beskyttelse mod forurening samt behov for beskyttelse.* Overskridelse efter aftale, skyldes renovering af vandværk på Boeletvej i Vandforsyning Ry Vandværk Klostervej Ry Vandværk Lundhøjvej Ry Vandværk Fiskerhusvej Boes Vandværk Alling-Tørring Vandværk Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk Søvejens Vandværk Alken Vandværk Svejstrup Vandværk Oppumpet vandmængde (2016) Kildepladskategori Indvindingstilladelse (m³) Målrettet grundvandsbeskyttelse Naturlig beskyttelse Tæt by * Nej Dårlig Åbent land Ja Dårlig Åbent land Ja Dårlig Spredt by Ja Dårlig Spredt by Nej Dårlig Åbent land Nej Dårlig Spredt by Nej Dårlig Åbent land Nej Dårlig Åbent land Nej Dårlig Spredt by Nej Dårlig Der er i indsatsplanområdet i alt 132 ikke almene vandforsyningsanlæg. De forskellige ikke almene vandforsyningstyper kan ses i Tabel 2 og deres placering kan ses på Figur 2. 1 Prognosen er beskrevet i Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan

12 Tabel 2 Antal ikke almene vandforsyningsanlæg i indsatsplanområdet. Ikke almene vandforsyningstype Antal anlæg Fælles vandforsyningsanlæg (2-9 husstande) 27 Enkeltanlæg (1 husstand) 105 Øvrige anlæg 12 Figur 2 Kortet viser placeringen af vandforsyningsanlæg i indsatsplanområdet og i hovedforsyningsområdet. De røde huse repræsenterer, hvor den almene vandforsynings behandlingsanlæg er placeret. Alling-Tørring Vandværk indvinder fra et kildevæld nord for Knudsø. Der er kun 3 af vandforsyningerne, der i dag har mulighed for at blive forsynet fra mere end en kildeplads eller via nødforsyningsledninger. Forsyningssikkerheden for de øvrige vandforsyninger er derfor lille. Ry Vandværk har flere kildepladser og flere behandlingsanlæg og har dermed en særdeles god forsyningssikkerhed. Skovsrod Vandværk har i dag en nødforsyningsledning til Thorsminde-Flensted Mark Vandværk, som dog er kategoriseret som vandværk under afvikling i Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan , og det er derfor uklart om der reelt er tale om forsyningssikkerhed. Alling- Tørring Vandværk og Svejstrup Vandværk har i 2017 fået etableret nødforsyningsledninger til Ry Vandværk. Idet de resterende vandværker har en dårlig forsyningssikkerhed skal de arbejde med forsyningssikkerhed som en del af indsatserne. For yderligere information om vandforsyningsstruktur og forsyningssikkerhed henvises til Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan

13 3 Behov for grundvandsbeskyttelse I Danmark beskyttes grundvandet på flere måder. Dels gennem en generel regulering og en konkret regulering. Hvor den generelle regulering ikke er tilstrækkelig sker en skærpet regulering. Her sker beskyttelsen på konkrete arealer, hvor det er nødvendigt med en yderligere indsats. Inden for indsatsplanområdet sker den konkrete regulering gennem kommunens administrative retningslinjer, som beskrevet i rammeplanen, samt via de konkret målrettede tiltag, som beskrives i denne plan. For at sikre rent drikkevand til forbrugerne i hovedforsyningsområdet i fremtiden er det nødvendigt at beskytte en tilstrækkelig mængde grundvand, så områdets vandforsyninger også i fremtiden kan levere rent drikkevand til deres forbrugere. Beskyttelsen kan ske ved at basere den fremtidige vandindvinding på kildepladser, hvor grundvandsmagasinerne er velbeskyttede, ved at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttende tiltag i områder, hvor grundvandsmagasinerne ikke er velbeskyttede ved at etablere nye kildepladser eventuelt med grundvandsbeskyttende tiltag. Beskyttelsen af grundvandet skal ske som en helhedsorienteret beskyttelse. Derfor foretager Skanderborg Kommune en risikovurdering af alle potentielle forureningstrusler i oplandet til kildepladserne. Ingen af de grundvandsdannende oplande i indsatsplanområde Ry er beskyttede. Det medfører, at der skal foretages en målrettet grundvandsbeskyttelse i området for at sikre rent drikkevand i fremtiden. Idet den langsigtede grundvandsbeskyttelse ofte er en indgribende og dyr proces, er det vigtigt, at der foretages en prioritering af rækkefølgen og placeringen af den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder nødvendigvis ikke, at der skal indgås aftaler om pesticidfri drift på alle kildepladser i indsatsplanområdet, men at der samlet set skal beskyttes nok vand til at forsyne området i fremtiden som helhed. Prognosen for vandbehovet i området viser, at der er brug for m 3 rent drikkevand i fremtiden. Prioriteringen af hvilke kildepladser, der skal sikres med målrettet grundvandsbeskyttelse, baserer sig på kildepladsens placering, hvor velbeskyttet kildepladsen er, om der er tilstrækkeligt grundvand i området, hvilke forureningskilder der er i oplandet, hvordan den enkelte vandforsyning ser fremtiden for deres vandforsyning, samt hovedforsyningsområdets samlede interesser (se mere i afsnit 11 i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Prioriteringen er foretaget i samarbejde med vandforsyningerne i området igennem fire arbejdsgruppemøder i efteråret 2015 og foråret Det er på disse møder vurderet, at det på følgende kildepladser kan betale sig at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse: Ry Vandværks kildeplads på Lundhøjvej (oplandet til boring DGU nr ) Ry Vandværks kildeplads på Fiskerhusvej Boes Vandværks kildeplads For de øvrige kildepladser i indsatsplanområdet vurderes det ikke at kunne betale sig at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Vurderingerne er primært baseret på vandforsyningernes indmeldinger på arbejdsgruppemøderne og kan sammenfattes til: 12

14 Kildepladsernes placering i forhold til byområder Om der er vand nok i området Uforholdsmæssigt stort areal udpeget som sårbart område i forhold til antal forbrugere, der bliver forsynet fra kildepladsen Vandforsyningernes ønsker til fremtiden, blandt andet om der også om 8-10 år forsat er et vandværk Om det er muligt at forsyne forbrugerne fra en anden kildeplads/forsyning Ved en enkelt kildeplads kan det ikke forventes at øge indvindingen. Følgende kildepladser sikres ikke via målrettet grundvandsbeskyttelse: Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk Søvejens Vandværk Alling-Tørring Vandværk Svejstrup Vandværk Alken Vandværk Ry Vandværks kildeplads Klostervej De almene vandforsyninger med kildepladser, hvor det er vurderet, at der ikke skal foretages en målrettet grundvandsbeskyttelse, ønsker at sikre deres forsyningssikkerhed ved fx på sigt at etablere nødforsyningsledninger til Ry Vandværk. Såfremt dette etableres, vil Ry Vandværks kildepladser samt kildepladsen i Boes i fremtiden levere rent drikkevand til forbrugerne ved de øvrige almene vandforsyningers, hvis en forurening af deres egen kildeplads skulle forekomme. 4 Sårbare områder Staten har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsforekomsternes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen er der lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor udvaskning af nitrat udgør en risiko, samt indsatsområder mht. nitrat. Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager i Statens kortlægning udgangspunkt i Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Heraf fremgår, at i områder med nogen eller stor grundvandsdannelse afgrænses de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor mindst et af følgende kriterier er opfyldt 2 : Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat (mindre end 15 m iltfrit ler). Staten har gennemført en kortlægning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, SFI, på sandjord i hele landet. De parametre, der er afgørende for Statens udpegning af sprøjtemiddelfølsomheden på sandjord, er finsand- og siltindholdet og indholdet af organisk materiale. Statens anvendte metodik for 2 Naturstyrelsen 2013, Redegørelse for Solbjerg-Fillerup, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013, afsnit 6.3 nitratfølsomme indvindingsområder. 13

15 udpegning af SFI på sandjord er ikke valid alle steder, og alle parametre, som har betydning for nedsivning af pesticider til grundvandet, er ikke medtaget. Derfor skal kommunen vurdere om arealer, der ikke er udpeget af Staten, alligevel er følsomme over for sprøjtemidler jf. vejledning om indsatsplaner samt indsatsplanbekendtgørelsens 3, stk. 1 nr. 5. Staten har ikke udpeget indsatsområder mht. sprøjtemidler på sandjorde i indsatsplanområdet. Staten har ikke vurderet lerjordes og ikke alle sandjordes sårbarhed over for pesticider. Det er på nuværende tidspunkt kommunens opgave. Skanderborg Kommune har derfor foretaget en konkret vurdering af områder med målrettet grundvandsbeskyttelses sårbarhed over for pesticider. Læs mere om baggrunden i bilag 4. Områdernes følsomhed over for pesticider er blevet konkret vurderet ud fra en samlet vurdering af følgende tre forhold baseret på Statens vejledning om indsatsplaner og 7 i bekendtgørelse om indsatsplaner: 1. Ringe naturlig beskyttelse 2. Stor grundvandsdannelse og grundvandets strømningsforhold 3. Grundvandskemiske forhold Vurderingen er beskrevet i bilag 1. 5 Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Det grundvandsdannende opland til de kildepladser, hvor det er vurderet, at en målrettet indsats kan betale sig, er inddelt i tre prioriter, som vist på Figur 3. Udpegningen af områderne er beskrevet i bilag prioritet er inden for det beregnede boringsnære beskyttelsesområde. 2. prioritet er områder, hvor det er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. 3. prioritet er områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. 14

16 Figur 3 Viser områder i indsatsplanområdet, hvor den målrettede grundvandsbeskyttelse skal udføres. Prioriteringen beskriver den anbefalede rækkefølge, hvormed der skal indgås aftaler om pesticidfri drift og eventuelt tiltag for reduktion af nitratudvaskningen. I tredje prioritetsområder har vandforsyningerne mulighed for at indgå aftaler om pesticidfri drift eller reduktion i nitratudvaskningen efter vandforsyningsloven 13d, men Skanderborg Kommune finder det ikke nødvendigt i denne planperiode at give pålæg om rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelsesloven 26a på disse arealer. Den nuværende samlede indvindingstilladelse for de tre kildepladser, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at gennemføre en målrettet grundvandsbeskyttelse, er på m³/år. Dette er ikke tilstrækkeligt til i fremtiden at forsyne forbrugerne i området med rent drikkevand. Derfor skal vandforsyningerne i området arbejde for at sikre yderligere m 3 /år. Dette kan for eksempel gøres ved enten at etablere en ny kildeplads med eventuel grundvandsbeskyttelse eller ved at undersøge muligheden for at øge indvindingen på de eksisterende kildepladser. Alle almene vandforsyninger i Skanderborg Kommune skal deltage i et vandsamarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. jf. Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan retningslinje 6. Skanderborg Kommune forventer, at vandsamarbejdet etableres på frivillig basis inden 1. juni Er dette ikke tilfældet, vil Skanderborg Kommune om nødvendigt benytte vandforsyningslovens 48 til at påbyde samarbejde mellem de almene vandforsyninger i kommunen. 15

17 Et vandsamarbejde med et fælles økonomisk samarbejde i forhold til grundvandsbeskyttelse er afgørende for, om grundvandsbeskyttelsen kan betale sig i Skanderborg Kommune, særligt i forhold til en mindre vandforsyning, som for eksempel Boes Vandværk. Skanderborg Kommune vurderer, at hvis der etableres et fælles økonomisk samarbejde i forhold til grundvandsbeskyttelse for enten hele Skanderborg Kommune eller for hovedforsyningsområde Ry, vil det kunne betale sig at gennemføre grundvandsbeskyttelse for kildepladserne Lundhøjvej, Fiskerhusvej samt inden for BNBO til Boes Vandværks kildeplads. Vandforsyningerne i indsatsplanområde Ry har i forbindelse med arbejdsgruppemøderne udtrykt ønske om, at Boes Vandværks kildeplads i fremtiden bliver beskyttet, så den kan indgå i den fremtidige forsyning af området. Såfremt kildepladsen skal benyttes i fremtiden, vil indvinding blive øget. Det betyder, at det indvindingsopland og grundvandsdannende opland, som Staten har optegnet i forbindelse med grundvandskortlægningen, vil ændre sig, da grundvandets strømning til boringen vil ændre sig ved øget indvinding. Derfor vil der blive foretaget nye udpegninger af det sårbare grundvandsdannende opland, når den endelige indvindingsmængde er fastsat. På baggrund af dette er det besluttet at udskyde den grundvandsbeskyttende indsats for oplandet til Boes Vandværks kildeplads, til Staten har beregnet det endelige grundvandsdannende opland. 6 Indsatser Tabel 3 og Tabel 4 samler de indsatser, som Skanderborg Kommunes vurderer er nødvendige og proportionelle for at gennemføre en helhedsorienteret beskyttelse af grundvandet i Ry-området. Alle potentielle forureningstrusler er vurderet i afsnit Indsatserne skal udføres på kildepladserne Ry Vandværk - Lundhøjvej (i oplandet til boringen DGU nr ), Ry Vandværk Fiskerhusvej samt kildepladsen for Boes Vandværk. Indsatserne forventes udført af et vandsamarbejde i enten hovedforsyningsområdet eller et vandsamarbejde på kommuneniveau. Såfremt et sådant vandsamarbejde eller de enkelte vandværker ikke ønsker at gennemføre indsatserne, vil Skanderborg Kommune sikre, at de nødvendige indsatser beskrevet i denne plan bliver gennemført jf. vandforsyningsloven 13c stk. 2. I Tabel 4 beskrives de indsatser, som Skanderborg Kommune specifikt vil udføre i indsatsområdet. 16

18 Tabel 3 Oversigt over de indsatser, som Skanderborg Kommune forventer, at vandforsyningerne udfører i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. *Tidsplanen afhænger af afklaring af vandsamarbejde i hovedforsyningsområdet, afklaring om eventuelt jordfordeling er mulig i området, samt afklaring om vandsamarbejdet ønsker at gennemføre aftaler om dyrkningsrestriktioner. ** Tidsplanen afhænger af afklaring af, om en indsats over for nitratudvaskning er nødvendig. Indsats Beskrivelse Tidsplan Tilsyn med boringer Vandforsyningernes boringer skal være tætte, så der ikke kan ske nedsivning langs forerøret. Det anbefales, derfor, at der fx foretages videoinspektion af boringer hvert 10 år. Løbende Der skal gennemføres forhandlinger med lodsejere efter vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om ingen Ændret arealanvendelse i forhold opbevaring, håndtering eller anvendelse af til pesticider i områder med pesticider. Det anbefales, at der indgås varige målrettet grundvandsbeskyttelse aftaler, som tinglyses. Alternativt kan andre med 1. og 2. prioritet virkemidler til ændret arealanvendelse 2018 * benyttes for eksempel jordfordeling, skovrejsning med mere. Ændret arealanvendelse i forhold til nitratudvaskning i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse med 1. og 2. prioritet Pålæg om rådighedsindskrænkninger Erstatning i henhold til rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelsesloven 24 og 26a Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer Sikre tilstrækkeligt rent drikkevand i fremtiden Forbedret forsyningssikkerhed jf. handleplaner i Skanderborg Hvis beregninger viser, at der er behov for begrænsning i nitratudvaskningen, skal der gennemføres forhandlinger med lodsejere efter vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om reduktion i udvaskningen af nitrat. Det anbefales, at der indgås varige aftaler, som tinglyses. Alternativt kan andre virkemidler til ændret arealanvendelse benyttes for eksempel jordfordeling, skovrejsning med mere. Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler om dyrkningsdeklarationer kontaktes Skanderborg Kommune. Der gives fuld erstatning i forbindelse med rådighedsindskrænkninger. Der skal løbende føres tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer. Vandforsyningerne i hovedforsyningsområde Ry skal sammen sikre, at der bliver etableret ny(e) kildeplads(er) eller at det vurderes, om der kan indvindes yderligere m 3 /år på de tre kildepladser, hvor der gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse, så der i fremtiden er tilstrækkeligt rent drikkevand i hovedforsyningsområde Ry. Følgende vandforsyninger skal udarbejde en plan for forbedret forsyningssikkerhed: Alken Vandværk Senere** 2018 * 2018 * 2018 * Inden 2028 Senest 1. maj

19 Kommunes Vandforsyningsplan Jaungyde Vandværk Skovsrod Vandværk Søvejens Vandværk Inaktive boringer og brønde Overvågning af grundvandskvalitet Opfølgning på indsatsplan Følgende vandforsyning skal have etableret forbedret forsyningssikkerhed: Boes Vandværk I forbindelse med at en ejendom bliver tilsluttet vandværket, orienteres kommunen, som sikrer, at boringen eller brønden bliver sløjfet. Får vandværket kendskab til andre brønde og boringer, som ikke er i brug, skal kommunen kontaktes, så det kan blive vurderet, om disse skal sløjfes. Efter gældende analyseprogram for vandforsyningen, eller hvis andet er fastsat i vandindvindingstilladelsen. Vandforsyningen deltager i møder om opfølgning på indsatsplanen. Løbende Løbende Løbende Tabel 4 Tabellen viser de indsatser, som Skanderborg Kommune vil fortage i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Indsats Beskrivelse Tidsplan Nitratudvaskning Skanderborg Kommune følger udviklingen i nitratudvaskningen. Hvis nitratudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit over 5 år væsentlig overstiger 50 mg nitrat/l i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, igangsættes indsatsproceduren beskrevet i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune. Vurderes det senere, at en indsats er nødvendig, vil det relevante vandværk blive kontaktet (jf. indsats 4-5 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse) Skanderborg Kommune vil sikre, at nedsivningsanlæggene på Skanderborgvej i Nedsivningsanlæg til oplandet til kildepladsen Lundhøjvej bliver husspildevand tilkoblet offentlig kloakledning i forbindelse 2018 med Spildevandsplan Virksomheder Skanderborg Kommune fører målrettet tilsyn med virksomheder inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse (jf. indsats i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Tilsyn med boringer Inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg 2018 * 18

20 Oplandsbestemt analyseprogram Udlægning af beskyttelsesområde Jordfordeling Skovrejsning Kommune føre målrettet tilsyn med de tre aktive indvindingsboringer Hvis der i indvindingsoplandet kan være arealer, som er eller kan være forurenet, vil Skanderborg Kommune snarest i forbindelse med fastsættelse af kontrolprogram for de enkelte vandforsyninger efter drikkevandsbekendtgørelsen 6 stk. 3 medtage forurenende stoffer, medmindre stofferne vurderes ikke at udgøre en trussel for grundvandet (jf. indsats 13 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune efter miljøbeskyttelseslovens 22 fastlægge et beskyttelsesområde, som et tillæg til vandforsyningens vandindvindingstilladelse. Det vil betyde, at der ikke fremadrettet vil være mulighed for at aflede spildevand eller andre af de i miljøbeskyttelseslovens 19 omfattede forhold efter udløbet af en fastsat frist (jf. retningslinje 11 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Skanderborg Kommune vil undersøge, hvordan et jordfordelingsprojekt kan sammensættes (jf. indsats 2 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Hvis et vandværk har ønske om at få et område udlagt til skovrejsning med det formål at sikre grundvandet, vil Skanderborg Kommune undersøge, om det er muligt, og medtage området ved næste kommuneplanrevision eller udarbejde et kommuneplantillæg. Udarbejdelse af et kommuneplantillæg forudsætter dog, at området har en vis størrelse (jf. indsats 3 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse) Omkostninger For at vurdere om en indsats for den enkelte kildeplads kan betale sig, er der udarbejdet et økonomisk estimat over udgifterne for grundvandsbeskyttelses i indsatplanområdet, både pr. kildeplads samt for hele hovedforsyningsområdet (se Tabel 5). Estimatet er udelukkende udarbejdet ud fra den forudsætning, at der alene gennemføres dyrkningsaftaler med tinglyste deklarationer om ingen anvendelse af pesticider samt eventuelle aftaler om nitratreduktion. Dyrkningsaftalerne indgås, hvor det er vurderet nødvendigt for at beskytte vandforsyningernes grundvandsdannende opland. Andre indsatser i Tabel 3 er ikke medregnet. Det betyder, at der vil være flere udgifter blandt andet til etablering af nødforsyningsledninger. Den 19

21 endelige fastsættelse af erstatning ved eventuelle rådighedsindskrænkninger vil blive afgjort af en taksationsmyndighed, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale om erstatningens størrelse. Estimaterne er beregnet med udgangspunkt i, at omkostningerne til erstatninger finansieres ved et lån til en 4 % rente, der afdrages over 30 år. Der er antaget en erstatning på kr./ha for en dyrkningsaftale for pesticidfri drift og en erstatning på kr., hvis der også medtages en dyrkningsaftale på reduktion af nitratudvaskning til 25 mg/l 3. Det er ikke alle vandforsyninger, der har behov for at låne alle pengene. I det tilfælde, hvor vandforsyningen allerede har sparet penge sammen, vil udgiften til grundvandsbeskyttelse have mindre betydning for vandprisen. Der er indsat en driftsomkostning på 15 %. Driftsudgiften omfatter konsulentbistand i forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler, erstatningsfastsættelse, samt tilsyn af, at aftalerne overholdes. Driftsomkostningerne er fastsat efter erfaringstal fra vandsamarbejdet VPU i Aarhus Kommune. Hvis der etableres et fælles økonomisk vandsamarbejde i hovedforsyningsområde Ry, hvor alle forbrugere betaler til fælles grundvandsbeskyttelse, vil en indsats til grundvandsbeskyttelse mod anvendelsen af pesticider give en stigning i vandprisen på 85 øre pr. m³ (se Tabel 5). Hvis en eventuel indsats til begrænsning i nitratudvaskning medregnes ud fra de nuværende vurderinger, vil det give en stigning på yderligere 8 øre pr. m³. I Tabel 5 nederst kan man få et samlet overblik over, hvad indgåelse af dyrkningsaftaler vil betyde for vandprisen for vandforsyningerne i hovedforsyningsområdet. Beregningsmetoden er yderligere beskrevet i bilag 4 i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse for Skanderborg Kommune. Naturstyrelsen har i 2016 beregnet, at det koster gennemsnitlig 1,6 kr. pr. m³ på vandprisen at flytte en kildeplads 10 km, hertil kommer eventuelle omkostninger til grundvandsbeskyttelse for den nye kildeplads. Til sammenligning er udgifterne til avanceret vandbehandling, som renser for pesticider på 0,4-1,3 kr. pr. m³ afhængig af rensningsmetode og forureningsgrad, jf. Orbicon Skanderborg Kommune vurderer at fordelene ved bevarelse af den spredte vandindvindings- og forsyningsstruktur, er så store, at de står mål med den beregnede udgift. Hvis grundvandsbeskyttelsen løftes i fællesskab, vil grundvandsbeskyttelse for de tre kildepladser altså kunne svare sig. 3 Erstatning ved pålæg om ændret dyrkningspraksis i BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Alectia

22 Tabel 5 Økonomisk estimat over udgifter til dyrkningsaftaler for pesticidfri dyrkning og evt. nitratindsats i hovedforsyningsområde Ry. 8 Risikovurdering Der er gennemført en risikovurdering for de kildepladser, som danner grundlag for den fremtidige forsyning i området. Risikovurderingen er udarbejdet for at sikre en helhedsorienteret vurdering af grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor en indsats vurderes at kunne betale sig, og dermed er nødvendig. Der er for de kildepladser, som danner grundlag for den fremtidige forsyning i området, opstillet en tabel som Tabel 6. En farvet markering i tabellen viser, at den potentielle forureningstrussel findes inden for oplandet til det aktuelle vandforsyningsanlæg. Farvekoden grøn viser, at den potentielle trussel ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandet i området. Gul indikerer, at den potentielle trussel skal undersøges nærmere, for at afklare om det udgør en trussel for grundvandet. Rød indikerer, at den potentielle trussel vurderes at udgøre en risiko for grundvandet, og der skal derfor handles på denne trussel, hvilket indskrives som en indsats for det aktuelle opland. 21

23 Tabel 6 Eksempel på hvilke potentielle forureningstrusler der kan være i oplandet til et aktuelt vandindvindingsanlæg. Potentielle trusler Fladekilder Linjekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldepladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg Kommunens databaser og kort er gennemgået for at vurdere, hvilke af disse potentielle forureningstrusler, som er til stede i oplandet til den enkelte kildeplads. Det er ikke alle potentielle forureningskilder, der udgør en risiko i alle dele af et opland. Derfor beskrives det her, hvor de forskellige potentielle forureningskilder er vurderet for den enkelte kildeplads. Vurderet i hele indvindingsoplandet: Alle fladekilder Jernbaner, større trafikanlæg, olieledninger Forurenede grunde, losse- og fyldpladser, industrigrunde, tanke til husdyrgødning, påfyldepladser og vaskepladser for pesticider, opfyldte råstof- og mergelgrave, vandindvindingsboringer, gamle/sløjfede boringer. Kun vurderet i det grundvandsdannende opland: Kloakledninger Olie- og benzinanlæg, spildevandsanlæg, regnvandsbassiner, kloakledninger. Kun vurderet inden for BNBO: Villaolietanke, jordvarmeanlæg, nedsivning af vejvand, saltning af veje. 22

24 9 Kildepladens - Lundhøjvej (DGU nr ) - Ry Vandværk 9.1 Kildeplads og råvand Kildepladsen på Lundhøjvej har en samlet tilladelsen på m³/år. Kildepladsen består af to boringer med en indbyrdes afstand på ca. 800 m. På kildepladsen DGU nr beliggende længst mod vest, er der indgået en aftale mellem Ry Vandværk og den lokale lodsejer om byudvikling omkring kildepladsen. Der vil derfor i fremtiden blive etableret by omkring boringen. Derfor vil der ikke blive gennemført målrettet grundvandsbeskyttelse for boringens opland. Det følgende vil derfor være koncentreret omkring DGU nr , hvor en målrettet grundvandsbeskyttelse kan betale sig. Tabel 7 Oversigt over kildepladsen og boringer. Bemærk at meter under terræn er forkortet m.u.t. Kildeplads Boring Filtersat Udførelses år (DGU nr.) (m.u.t.) Bemærkninger Lundhøjvej Tabel 8 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsens boringer. DGU nr. Årstal analyse Sulfat (mg/l) Nitrat (mg/l) <0,5 Miljøfremmede stoffer Fenpropimorph (0,034 µg/l i 2001) Vandtype Ionbytning Forvitring C 0,80 1, <0,5 Ikke påvist C 0,84 1, <1 Ikke påvist C 0,75 0, ,6 Ikke påvist B 0,80 1, Ikke påvist B 0,80 1,69 Det indvundne vand er svagt reduceret fra boringen DGU nr , mens det er svagt oxideret fra boring DGU nr jf. Tabel 8. Sulfatindholdet er forhøjet på kildepladserne ved Lundhøjvej, hvilket indikerer, at der sker pyritoxidation i oplandene til kildepladserne, og dermed tegn på overfladepåvirkning af grundvandet. DGU nr : Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr , er på 1,67 (i 2017). Den ældste analyse fra 1994 viser en forvitringsgrad på 0,84. Der har været en udvikling i grundvandskemien siden 1994, hvilket kan skyldes indvinding har forårsaget, at grundvandet strømmer hurtigere fra terræn og ned til sandlaget, hvorfra der indvindes. En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, som findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er 0,80 (i 2017). Den ældste analyse fra 1994, viser en ionbytningsgrad på 0,75. Ionbytningsgraden på 0,80 betyder, at vandet ikke er ionbyttet, hvilket kan være et tegn på sårbart grundvand. 23

25 Sulfat indholdet i boringen har været stigende, hvilket kan være et tegn på overfladepåvirkning. Der er tidligere påvist et enkeltstående fund af fenpropimorph i boring DGU nr i Fundet er ikke verificeret, og der er ikke sidenhen analyseret for stoffet. Ellers er der ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. DGU nr : Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr , er på 1,72 (i 2012). Den ældste analyse fra 2008 viser en forvitringsgrad på 1,69. Der har ikke være en udvikling i grundvandskemien, siden boringen blev etableret i En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr , er 0,80 (i 2008 og 2012). Ionbytningsgraden på 0,80 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Dette er et tegn på sårbart grundvand. Sulfatindholdet er stigende i vandet fra boringen, hvilket indikerer, at der indvindes gradvist yngre vand. Der er fund af nitrat i boringen på kildepladsen (DGU nr ) med en værdi på 6,6 mg/l. Der er ikke fund af miljøfremmede stoffer i boringen. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer i andre boringer, end de ovenfor nævnte i nærheden af indvindingsoplandet (se Tabel 9). Tabel 9 Tabellen viser analyser i enkeltvandsforsyninger i området omkring kildepladsen Adresse DGU nr. Nitrat (mg/l) Miljøfremmede stoffer bemærkning Skanderborgvej Ikke analyseret Markvandingsboring Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring sløjfet Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring Der er fund af nitrat i grundvandet i markvandingsboringen på Skanderborgvej 100 (DGU nr ) 200 m fra Ry Vandværks boring DGU nr (se Tabel 9). Denne boring er 68,5 meter dyb og indvinder fra samme magasin som i Ry Vandværk. Dette er tegn på, at nitrat er trængt ned til grundvandet i dele af indvindingsområdet. 9.2 Sårbare områder Øverst i lagserien ses et tyndt lerdæklag, som veksler mellem 0-15 m tykkelse. Herunder ses et tykt kvartært sandmagasin på mellem 15 og 50 m tykkelse (se Figur 4). Det kvartære magasin ligger i direkte hydraulisk kontakt til det underliggende miocæne sandmagasin. Indvindingen fra kildepladsen sker fra det miocæne magasin. Bunden af grundvandsinteressen følger i store dele af indvindingsoplandet bunden af det miocæne sand. Oplandet til kildepladsen på Lundhøjvej strækker sig mod nord og øst (Figur 5). 24

26 Figur 4 Hydrostratigrafisk profil gennem Ry Vandværks kildeplads, Lundhøjvej. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende og oftest lerede aflejringer. Røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet for kildepladsen er ikke fuldstændigt sammenfaldende (se Figur 5). Den primære grundvandsdannelse til magasinet sker omkring kildepladsen og mod nordøst. Grundvandsmagasinet på kildepladsen Lundhøjvej vurderes at være følsom over for pesticider på grund af begrænset eller manglende lerdæklag over magasinet samt stor grundvandsdannelse (se konkret vurdering i bilag 1). Desuden viser partikelbanesimuleringen fra grundvandsmodellen, at grundvandet primært er under 100 år undervejs. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i oplandet. Der er ikke fundet pesticider, men der er fundet miljøfremmede stoffer i grundvandet inden for områdemed målrettet grundvandsbeskyttelse. I indsatsplanområde Ry, som repræsenterer den samme geologi, er der fund af pesticider i 43 % af de analyserede boringer (fund i 10 af 23 analyserede boringer). Der er fundet nitrat i den nyeste af vandværkets boringer, DGU nr , og en stigende mængde sulfat i den ældste boring, DGU nr Sulfat- og nitratkoncentrationen indikerer, at nitratfronten er nået ned i den dybde, hvorfra vandværket indvinder grundvand dvs m under terræn. Analyser af nitratkoncentrationen i enkeltvandsforsyninger viser også, at der lokalt er nitrat i den dybere del af grundvandet. Den stigende sulfatkoncentration samt fund af nitrat i indvindingsboringerne kombineret med en vandtype, der indikerer relativt ungt grundvand viser, at vandet er sårbart over for eventuelle forureninger på overfladen. Dette understøttes af, at ionbytningsgraden og forvitringsgraden. På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og ovenstående viden om de grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde og i boringerne omkring 25

27 kildepladsens vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider (se den konkrete vurdering i bilag 1). Figur 5 Viser de sårbare og prioriterede områder for Ry Vandværks kildepladsen ved Lundhøjvej. 9.3 Boringsnært beskyttelsesområde Det boringsnære beskyttelsesområde for boringen på Lundhøjvej (DGU nr ) er beregnet til 91,5 m i radius, og er vist som 1. prioritet på Figur 5. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Vurderingen er baseret på de hydrologiske forhold, herunder beregninger af om et spild kan genfindes i indvindingsanlægget samt sandsynligheden for, at et spild inden for området finder sted (se bilag 5). Et spild kan for eksempel ske som følge af servicering af maskiner eller uheld med for eksempel en marksprøjte, der vælter. Hvis der sker et spild, er der pligt til at reagere på spildet med det samme, for at begrænse skaden, men også sørge for at der efterfølgende bliver ryddet op. Ved et spild i det boringsnære beskyttelsesområde er afstanden til kildepladsen så tæt, at det kan være vanskeligt at nå at afværge forureningen inden den har forurenet kildepladsen. Til vurdering af, hvorvidt et spild kan udgøre en risiko for indvindingsboringen, benyttes beregningsværktøjet BRIBE (se beregningsresultater i bilag 3). Konklusionen i beregningerne er, at hvis 26

28 der håndteres pesticider inden for det boringsnære beskyttelsesområde, anderledes end forudsat i godkendelsesordningen, kan det være problematisk i forhold til drikkevandskvaliteten fra indvindingsboringen. I beregningsscenarierne er anvendt pesticidet bentazon, som anvendes i landbrug. Beregningerne viser, at et kritisk spild 4 af 20 l fortyndet bentazon vil give et overskridelse af grænseværdien for pesticid i boringen. En marksprøjte indeholder ofte 4000 l fortyndet pesticider. Den forsyningsmæssige konsekvens vil være meget høj for kildepladsen. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Derfor vil anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider inden for BNBO udgøre en væsentlig risiko. 9.4 Risikovurdering Ud over nedenstående beskrivelse af de potentielle kilder, som er fundet inden for indvindingsopland, refereres der til afsnit 9 i Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse. Her er risikovurderingen af de enkelte kilder mere generelt beskrevet. Kildepladsen på Lindhøjvej (DGU nr ) er omgivet af landbrugsområde, der er enkelte private ejendomme inden for oplandet. Tabel 10 Potentielle forureningstrusler for Lundhøjvej (DGU nr ). Potentielle forureningstrusler - Lundhøjvej Fladekilder Linjekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg 4 Med kritisk spildmængde menes den spildmængde af fortyndet pesticid (sprøjtevæske) i et punkt inden for BNBO, som giver anledning til en pesticidkoncentration på 0,1 µg/l tilsvarende kvalitetskriteriet for grundvand i boringen. Det skal fremhæves, at kritisk spildmængde ikke er at regne for en bagatelgrænse for, hvornår et spild kan true en vandindvindingsboring, fx forudsættes det ved beregningen, at baggrundsniveauet for det pågældende pesticid i indvindingsboringen er 0. 27

29 Landbrug (pesticider og nitrat): Da det grundvandsdannende opland til kildepladsen ligger inden for området, som er vurderet følsomt over for pesticider, vurderes det at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet (se yderligere i bilag 1). Det vurderes, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild eller uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde. Da området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde vurderes der at være en risiko for forurening af grundvandet med nitrat, hvis udvaskningen ud af rodzonen er større end 50 mg/l som gennemsnit i området. (Se yderligere om beregningen i afsnit 9 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Beregning for området med målrettet grundvandsbeskyttelse viser, at udvaskningen fra rodzonen er mindre end 50 mg/l som gennemsnit. Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt med målrettet indsats mod nitratudvaskning. Tabel 11 Viser nitratudvaskningen i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse for dyrkningsårene samt gennemsnitlig udvaskning for de sårbare grundvandsdannende oplande i samme periode. Nitratoverskud (mg nitrat/l) Landbrugs pakke Reduktionskrav Vandforsyning Gns. Sce. Gns 25 % Kg N Kg N / Sce. Gns. Ry Vandværk Lundhøjvej 32 23,9 38,7 34,9 27,6 33,2 37,9 0 0 Gartneri: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Skov/plantage: Ingen skov inden for indvindingsoplandet. Virksomheder: Inden for indvindingsoplandet findes der 7 CVR-registrerede virksomheder. For at vurdere om virksomhederne udgør en risiko for grundvandet, vil Skanderborg Kommune foretage en screening af virksomhedernes aktiviteter og føre tilsyn med relevante virksomheder. Private haver: Langs Skanderborgvej og på Bavnebjergvej ligger i alt 5 private ejendomme inden for det grundvandsdannende opland til boring DGU nr Da området er vurderet sårbart over for pesticider vurderes det, at anvendelse af pesticider hos private kan udgøre en risiko for grundvandet. Især vil der være stor risiko for forurening ved fejlhåndtering af sprøjter, spild og fejldosering af pesticider. Kommunale arealer: Det er kun vejarealer inden for det grundvandsdannende opland, der er kommunalt ejede. Der benyttes ikke pesticider på kommunale arealer, jf. rammeplan for grundvandsbeskyttelse. Derfor vurderes denne arealanvendelse ikke at udgøre en risiko for området. Spildevandsslam: Der er ikke i dag registreret brug af spildevandsslam på landbrugsarealer inden for det grundvandsdannende opland. På grund af stor sårbarhed inden for det grundvandsdannende opland, vurderes anvendelse af spildevandsslam derfor at kunne udgøre en risiko for grundvandet, hvis det udbringes på arealerne inden for det grundvandsdannende opland. Kloakledninger: Ingen kendte inden for det grundvandsdannende opland. 28

30 Nedsivning af vejvand: Ingen inden for BNBO. Saltning: Ingen inden for BNBO. Forurenede grunde: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Losse- og fyldpladser: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider: Der er flere landbrugsejendomme inden for området, men der er ikke kendskab til, om der erhvervsmæssigt håndteres pesticider i dag. Hvis der håndteres pesticider, vurderes det at udgøre en risiko for grundvandet. Tanke til husdyrgødning: Der er ikke registret gyllebeholdere inden for indvindingsoplandet. Opfyldte råstof- og mergelgrave: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Spildevandsanlæg: Alle 5 ejendomme inden for det grundvandsdannende opland til DGU nr har i dag eget spildevandsanlæg, hvor der sker nedsivning. På Skanderborgvej er 4 af anlæggene beliggende m fra boringen. De gældende afstandskrav for nedsivningsanlæg til almene vandindvindingsanlæg er 300 meter. Afstandskravene er primært fastsat for at beskytte vandindvindingsanlæggene mod forurening for bakterier. Der er dog andre forureningskilder fra spildevand blandt andet miljøfremmede stoffer, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Vandforsyningernes analyseprogrammer indeholder langt fra alle aktuelle parametre, der kan findes i husspildevand, så der kan godt være flere stoffer, der nedsives, end der reelt er viden om. Der er ikke noget præcist kendskab til, hvilke stoffer der findes i husspildevand. Det er derfor svært at vide noget om, hvordan omdannelse, sorption og spredning af stofferne finder sted. Den kumulative effekt fra 4 nedsivningsanlæg inden for kort afstand til boringen vurderes at udgøre en risiko for grundvandet. Regnvandsbassiner: Ingen kendte inden for det grundvandsdannende opland. Olietanke: Ingen kendte inden for det boringsnære beskyttelsesområde. Vandindvindingsboringer: Der er 2 aktive vandindvindingsboringer inden for indvindingsoplandet. Den ene boring DGU nr tilhører Skanderborgvej 100, og benyttes som en markvandingsboring til vanding af spiselige afgrøder. Den anden boring DGU nr tilhører det ikke-almene vandværk på Lundhøjvej 18, som forsyner 5 ejendomme. Der indvindes fra begge boringer fra samme magasin som fra Ry Vandværks boringer. Skanderborg Kommune vil inden for områder med målrettet grundvandsindsats føre et målrettet tilsyn med de to aktive indvindingsboringer DGU nr og Jordvarmeanlæg: På Lundhøjvej 18 er der etableret jordvarmeanlæg, som er placeret uden for BNBO i en afstand på ca. 170 m fra boringen DGU nr Anlægget indeholder 140 l IPA-sprit. Der er ingen 29

31 tilsætningsstoffer i brinen. Idet anlægget overholder afstandskravet, vurderes det ikke at udgøre en risiko for grundvandet. 9.5 Sammenfatning Kildeplads Lundhøjvej Ry Vandværk Det grundvandsdannende opland til kildepladsen Lundhøjvej er vurderet sårbart over for overfladepåvirkninger. En gennemgang af arealanvendelse viser, at for at gennemføre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er det nødvendigt med indsats over for anvendelsen af pesticider samt omlægning af 4 nedsivningsanlæg i oplandet. Hvis disse indsatser gennemføres inden for 1. og 2. prioriterede områder, vurderes det, at der kan leveres rent drikkevand fra kildepladsen også i fremtiden. Det vurderes, at det kan svare sig for hovedforsyningsområdet som helhed at beskytte kildepladsen, da den kan levere en betydelig mængde drikkevand til områdets forbrugere. Omkostningerne for vandforsyningerne i området til indsatsen over for pesticider i oplandet til kildepladsen er beskrevet i afsnit Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk 10.1 Kildeplads og råvand Kildepladsen på Fiskerhusvej har en samlet tilladelse på m³/år. Tabel 12 Oversigt over kildeplads og boring. Bemærk at meter under terræn er forkortet m.u.t. Kildeplads Boring (DGU Filtersat Udførelses år Bemærkninger nr.) m.u.t. Fiskerhusvej Tabel 13 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsen boring (seneste analyser). DGU nr. Årstal Miljøfremmede Ionbytning Forvitring Sulfat Nitrat Vandtype analyse stoffer mg /l < 0,3 mg/l Ikke påvist C 0,89 1, mg/l < 0,5 mg/l M+p xylen C 0,97 1,31 Det indvundne vand er svagt reduceret i boringen (vandtype C). Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen på Fiskerhusvej er på 1,28 (i 2015) (se Tabel 13). Den ældste analyse fra 2011, viser en forvitringsgrad på 1,31. En forvitringsgrad på over 1,3 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen på Fiskerhusvej, er 0,89 (i 2015). Den ældste analyse fra 2011, viser en ionbytningsgrad på 0,97. Ionbytningsgraden på mellem 0,89 og 0,97 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Dette er et tegn på sårbart grundvand. På kildepladsen er der i boringen DGU nr påvist m+p-xylen ved et enkeltstående tilfælde og ikke påvist ved efterfølgende analyse. Ellers er der ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. 30

32 Tabel 14 Tabellen viser analyser i enkeltvandsforsyninger i området omkring kildepladsen Adresse DGU nr. Nitrat Miljøfremmede stoffer bemærkning Fiskerhusvej 10 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret Boring Fiskerhusvej Ikke påvist (kun analyse Ikke analyseret markvandingsboring fra 1970) Fiskerhusvej Ikke påvist Ethylbenzen 0,029µg/l M+p-xylen 0,034 Boringer 47 m dyb µg/l (2010) Fiskerhusvej 13 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret Fiskerhusvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring 48 m dyb Fiskerhusvej mg/l (89 Brønd 3 m dyb Ikke analyseret mg/l i 1996) (sløjfet i 2006) Fiskerhusvej ,054 mg/l Ikke analyseret Boring 50 m dyb Fiskerhusvej 16 Ingen 41 mg/l (75 mg/l i 1996) Ikke analyseret Brønd 4 m dyb Fiskerhusvej 17 Ingen 63 mg/l (99 Boring i brønd 28 m Ikke analyseret mg/l i 2003) dyb Fiskerhusvej 19 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret Boring 50 m De grundvandskemiske data fra de omkringliggende boringer viser, at nitrat er trængt ned til grundvandet i området (se Tabel 14). På Fiskerhusvej 17 er der fundet en høj koncentration af nitrat 28 m under terræn. Der ses i vandforsyninger til Fiskerhusvej 16 og 17 et faldende indhold af nitrat fra op mod 100 mg/l i 2003 til et nuværende niveau på 41 og 63 mg/l. Sulfat- og nitratkoncentrationen indikerer, at nitratfronten endnu ikke er nået ned i den dybde, hvorfra Ry Vandværk indvinder grundvand (83-95 meter under terræn). Men analyser af nitratkoncentrationen i enkeltvandsforsyninger viser, at nitratkoncentrationen i den øvre del af Sand 2 er over indsatsplanens miljømål (50 mg/l), og der er fund ned til 28 meter under terræn. Det betyder, at nitrat er på vej ned til de dybere dele af grundvandet. Vi finder, at koncentrationen i det øvre grundvand aftager, men koncentrationen er fortsat over målsætningen for grundvandet. I vandforsyningen på Fiskerhusvej 12 er der fundet aromatiske kulbrinter ved en analyse i Der er ikke efterfølgende analyseret for stoffet i boringen. Det er blevet oplyst, at der har været en gammel dieseltank omkring 20 m fra boringen. Ejendommens boring er 47 m dyb. Analysen kan være en indikation på områdets sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer Sårbare områder Indvindingen fra Fiskerhusvej sker fra aflejringer, der er afsat før de seneste istider, i det der kaldes miocæne aflejringer (se Figur 6). Over dette magasin er der mindre lerlag til at beskytte grundvandet mod nedsivning af forurening. I den centrale del af det grundvandsdannende opland er der mindre end 15 meter ler over magasinet, enkelte steder mindre end 5 m. I den vestligste og sydøstligste del af det grundvandsdannende opland er der mere end 15 m ler. 31

33 Figur 6 Hydrostratigrafisk profil gennem Ry Vandværks kildeplads, Fiskerhusvej. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende og oftest lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet for kildepladsen er ikke fuldstændigt sammenfaldende (se Figur 7). Den primære grundvandsdannelse til magasinet sker omkring kildepladsen og mod nordvest og øst. Grundvandsmagasinet på kildepladsen Fiskerhusvej vurderes at være følsomt over for pesticider på grund af manglende og begrænset lerdæklag over magasinet, stor grundvandsdannelse og relativt ungt vand, der er påvirket af overfladeprocesser (se konkret vurdering i bilag 1). Der er ikke fundet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i grundvandet inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, men i indsatsplanområdet, som repræsenterer den samme geologi, er der fund i 43 % af de analyserede boringer (fund i 10 af 23 analyserede boringer). I boringer tæt ved kildepladsen er der fundet nitrat op til 100 mg/l i en dybde på 28 m under terræn. Derudover indikerer ionbytningsgraden og forvitringsgraden i det grundvand, der indvindes, at vandet er ungt og sårbart over for overflade påvirkning. Desuden viser partikelbanesimuleringen, at grundvandet er under 50 år i store dele af området, og at der er stor grundvandsdannelse inden for området. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i oplandet. På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde og i boringerne omkring kildepladsen vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. (Se konkret vurdering i bilag 1). 32

34 Figur 7 Viser de sårbare og prioriterede områder for Ry Vandværks kildepladsen ved Fiskerhusvej Boringsnært beskyttelsesområde Det boringsnære beskyttelsesområde for boringen på Fiskerhusvej er beregnet til 45,4 m i radius, og er vist som 1. prioritet på Figur 7. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Vurderingen er baseret på de hydrologiske forhold, herunder beregninger af om et spild kan genfindes i indvindingsanlægget samt sandsynligheden for, at et spild inden for området finder sted (se bilag 5). Et spild kan for eksempel ske som følge af servicering af maskiner eller uheld med for eksempel en marksprøjte, der vælter. Hvis der sker et spild, er der pligt til at reagere på spildet med det samme, for at begrænse skaden, men også sørge for at der efterfølgende bliver ryddet op. Ved et spild i det boringsnære beskyttelsesområde er afstanden til kildepladsen så tæt, at det kan være vanskeligt at nå at afværge forureningen, inden den har forurenet kildepladsen. Til vurdering af, hvorvidt et spild kan udgøre en risiko for indvindingsboringen, benyttes beregningsværktøjet BRIBE (se beregningsresultater i bilag 3). Konklusionen i beregningerne er, at hvis der håndteres pesticider inden for det boringsnære beskyttelsesområde, anderledes end forudsat i godkendelsesordningen, kan det være problematisk i forhold til drikkevandskvaliteten fra indvindingsboringen. I beregningsscenarierne er anvendt pesticidet bentazon, som anvendes i landbrug. 33

35 Beregningerne viser, at et kritisk spild 5 af 55 l fortyndet bentazon vil give en overskridelse af grænseværdien for pesticid i boringen. En marksprøjte indeholder ofte 4000 l fortyndet pesticider. Den forsyningsmæssige konsekvens vil være meget høj for kildepladsen. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Derfor vil anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider inden for BNBO udgøre en væsentlig risiko Risikovurdering Ud over nedenstående beskrivelse af de potentielle kilder (tabel 13), som er fundet inden for indvindingsopland, refereres der til afsnit 9 i rammeplanen for grundvandsbeskyttelse. Her er risikovurderingen af de enkelte kilder mere generelt beskrevet. Kildepladsen på Fiskerhusvej består af en boring. Kildepladsen er i dag primært omgivet af landbrugsmarker, der er en enkelt privat ejendom inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Tabel 15 Potentielle forureningstrusler for Fiskerhusvej kildeplads. Potentielle forureningstrusler - Fiskerhusvej Fladekilder Linjekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg 5 Med kritisk spildmængde menes den spildmængde af fortyndet pesticid (sprøjtevæske) i et punkt inden for BNBO, som giver anledning til en pesticidkoncentration på 0,1 µg/l tilsvarende kvalitetskriteriet for grundvand i boringen. Det skal fremhæves, at kritisk spildmængde ikke er at regne for en bagatelgrænse for, hvornår et spild kan true en vandindvindingsboring, fx forudsættes det ved beregningen, at baggrundsniveauet for det pågældende pesticid i indvindingsboringen er 0. 34

36 Landbrug (pesticider og nitrat): Da det grundvandsdannende opland til kildepladsen ligger inden for området, som er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet (se yderligere i bilag 1). Det vurderes, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild og/eller uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde. Da området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde vurderes det at være en risiko for forurening af grundvandet med nitrat, hvis udvaskningen ud af rodzonen er større end 50 mg/l som gennemsnit i området. (Se yderligere om beregningen i afsnit 9 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Beregning for oplandet viser, at udvaskningen fra rodzonen er mere end 50 mg nitrat/l som gennemsnit. Overordnet er der i beregningsperioden sket et fald i udvaskning af nitrat. Skanderborg Kommune vil følge udviklingen tæt den næste årrække. Hvis nitratudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit over 5 år væsentlig overstiger 50 mg nitrat/l i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, igangsættes nedenstående indsatsprocedure (se rammeplan for grundvandsbeskyttelse afsnit 9.1.4). Hvis gennemførelsen af regeringens landbrugspakke 6 medfører en merudvaskning, vil der være behov for begrænsning i nitratudvaskning i oplandet til kildepladsen Fiskerhusvej. Tabel 16 Viser nitratudvaskningen i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse for dyrkningsårene samt gennemsnitlig udvaskning for de sårbare grundvandsdannende oplande i samme periode. * Tabellen viser det nødvendige areal i ha, der kræves for at sikre grundvandets kvalitet i forhold til nitrat under forudsætning af, at der alene gennemføres aftaler om reduktion til 25 mg/l udvaskning fra arealerne. Nitratoverskud i mg nitrat/l Landbrugs pakke Vandforsyning Gns. Sce. Gns Kg N 25 % Ry Vandværk 81,4 64,5 74,1 60,4 57,1 67,5 72,7 824 Fiskerhusvej (13,95 ha)* Gartneri: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Reduktionskrav Kg N / Sce. Gns (16,25 ha)* Skov/plantage: I den sydligste del af det grundvandsdannende opland er der skov. Skoven har ikke fredskovsstatus, derfor kan den fældes, og arealet kan udnyttes til andet end skov. Afhængig af driftsform kan der være anvendelse af pesticider. På grund af stor sårbarhed inden for det grundvandsdannende opland til kildepladsen på Fiskerhusvej vurderes, at opbevaring, håndtering eller anvendelse af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet jf. bilag 1. Virksomheder: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. 6 Regeringen 22. december Landbrugspakken 35

37 Private haver: På Fiskerhusvej 15 er der en privat ejendom. På grund af den store sårbarhed i området vurderes det, at anvendelsen af pesticider hos private kan udgøre en risiko for grundvandet. Især vil der være stor risiko for forurening ved fejlhåndtering af sprøjter, spild og fejldosering af pesticider. Kommunale arealer: Der er kun vejarealer inden for det grundvandsdannende opland, der er kommunalt ejede. Der benyttes ikke pesticider på kommunale arealer, jf. rammeplan for grundvandsbeskyttelse. Derfor vurderes denne arealanvendelse ikke at udgøre en risiko for området. Spildevandsslam: Der er ikke i dag registreret brug af spildevandsslam på landbrugsarealer inden for det grundvandsdannende opland. På grund af stor sårbarhed inden for det grundvandsdannende opland, vurderes anvendelse af spildevandsslam derfor at kunne udgøre en risiko for grundvandet, hvis det udbringes på arealerne inden for der grundvandsdannende opland. Kloakledninger: Ingen kendte inden for BNBO. Nedsivning af vejvand: Ingen kendte inden for BNBO. Saltning: Ingen kendte inden for BNBO. Forurenede grunde: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Losse- og fyldpladser: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider: Der er flere landbrugsejendomme inden for området, men der er ikke kendskab til, om der erhvervsmæssigt håndteres pesticider i dag. Hvis der håndteres pesticider, vurderes det at udgøre en risiko for grundvandet. Tanke til husdyrgødning: På ejendommen Fiskerhusvej 11 findes en gyllebeholder inden for det grundvandsdannende opland. Hvis gyllebeholderen benyttes til opsamling af vand fra vaske- og påfyldningspladser til pesticider, kan utætheder i rørføringerne udgøre en risiko for grundvandet. Der er ved kommunens tilsyn med ejendommen blev oplyst, at der ikke i dag håndteres pesticider på ejendommen til markbrug. Derfor vurderes det ikke, at gylletanken udgør et problem. Opfyldte råstof- og mergelgrave: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Spildevandsanlæg: Ejendommen Fiskerhusvej 15 har eget spildevandsanlæg i form af samletank og sivestrenge. Sivestrengene er placeret mere end 300 m fra boringen. De gældende afstandskrav for nedsivningsanlæg til almene vandindvindingsanlæg er 300 meter. Afstandskravene er primært fastsat for at beskytte vandindvindingsanlæggene mod forurening for bakterier. Der er dog andre forureningskilder fra spildevand blandt andet miljøfremmede stoffer, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Vandforsyningernes analyseprogrammer indeholder langt fra alle aktuelle parametre, der kan findes i husspildevand, så der kan godt være flere stoffer, der nedsives, end der reelt er viden om. Der er ikke noget præcist kendskab til, hvilke stoffer der findes i husspildevand. Det er derfor svært at vide noget om, hvordan omdannelse, sorption og spredning af stofferne finder sted. Det vurderes ikke, at spildevandsanlægget udgør en risiko. 36

38 Regnvandsbassiner: Ingen inden for det grundvandsdannende opland. Olietanke: Ingen kendte inden for BNBO. Vandindvindingsboringer: Fiskerhusvej 15 har egen vandforsyning fra boring DGU nr Boringen er 46 m dyb, og der indvindes fra toppen af de miocæne magasin, som også Ry Vandværk indvinder fra. Skanderborg Kommune vil inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse føre et målrettet tilsyn med den aktive indvindingsboring. Jordvarmeanlæg: Ingen kendte inden for BNBO Sammenfatning Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk Dele af det grundvandsdannende opland til kildepladsen Fiskerhusvej er vurderet sårbar over for overfladepåvirkninger. En gennemgang af arealanvendelse viser, at for at gennemføre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse inden for oplandet er det nødvendigt med indsats over for anvendelsen af pesticider. Hvis indsatsen gennemføres indenfor 1. og 2. prioriterede områder, vurderes det, at der kan leveres rent drikkevand fra kildepladsen også i fremtiden. Det vurderes, at det kan svare sig for hovedforsyningsområdet som helhed at beskytte kildepladsen, da den kan levere en betydelig mængde drikkevand til områdets forbrugere. Omkostningerne for vandforsyningerne i området til indsatsen over for pesticider og eventuelt nitratudvaskning i oplandet til kildepladsen er beskrevet i afsnit Kildeplads Boes Vandværk 11.1 Kildeplads og råvand Boes Vandværks kildeplads har en samlet tilladelse på m³/år. Tabel 17 Oversigt over kildeplads og boring. Bemærk at meter under terræn er forkortet m.u.t. Kildeplads Boring (DGU Filtersat Udførelses år Bemærkninger nr.) m.u.t. Boes Vandværk Tabel 18 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsen boring (seneste analyser). DGU nr. Årstal Miljøfremmede Ionbytning Forvitring Sulfat Nitrat Vandtype analyse stoffer mg /l < 0,5 mg/l Ikke påvist C 0,70 1, mg/l < 1 mg/l Ikke påvist C 0,73 1,38 Det indvundne vand er svagt reduceret i boringen (vandtype C). Sulfatindholdet er svagt stigende. Der er ikke fund af nitrat i boringen. Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen, er på 1,67 (i 2013) (se Tabel 18). Den ældste analyse fra 1993 viser en forvitringsgrad på 1,38. En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er 37

39 påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen er 0,70 (i 2013). Den ældste analyse fra 1993 viser en ionbytningsgrad på 0,73. Ionbytningsgraden på 0,7 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Dette er et tegn på sårbart grundvand. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. Der er ingen andre boringer i oplandet eller i nærheden af oplandet, hvor der er kendskab til grundvandskemiske data Sårbare områder Boes Vandværk indvinder fra to boringer med fælles DGU nr Boringerne er filtersat i et miocænt kvartssandsmagasin m u.t. Øverst i lagserien ligger et cirka 10 til 20 m tykt lerdæklag. De største tykkelser af lerdæklaget ses centralt på profilet, hvorimod det tynder ud mod nordvest og sydøst, se Figur 8. Omvendt ses det underliggende kvartære sandlag at have sine største tykkelser mod nordvest og sydøst, mens det omkring indvindingsboringen ses som et tyndt siltlag på cirka 5 m tykkelse. Under det kvartære sandlag ses et 10 til 20 m tykt lerlag, som kan følges i profilets nordvestlige og sydøstlige del, mens det mangler midt på profilet. Her ses det kvartære sand at ligge i direkte hydraulisk kontakt til et cirka 10 m tykt miocænt kvartssandlag, som udgør indvindingsmagasinet. Der er ingen grundvandsinteresse under det miocæne magasin. Figur 8 Hydrostratigrafisk profil gennem Boes Vandværks kildeplads. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende aflejringer og lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Den primære grundvandsdannelse til magasinet sker omkring kildepladsen og mod sydvest og øst. Området med målrettet grundvandsbeskyttelse ved Boes Vandværk vurderes at være sårbart på grund af manglende og varierende lerdæklag over magasinet samt stor grundvandsdannelse. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i denne del af oplandet. (Se konkret vurdering i bilag 1). 38

40 Partikelbanesimuleringen viser, at grundvandet primært er over 50 år om at nå til indvindingsboringen. Desuden ligger det grundvandsdannende område i nogen afstand af boringen (ca. 500 m). Der er ikke fundet pesticider. I indsatsplanområdet som repræsenterer den samme geologi er der fund af pesticider i 43 % af de analyserede boringer (fund i 10 af 23 analyserede boringer). I indvindingsboringerne er der ikke fundet nitrat, og sulfatkoncentrationen er under 50 mg/l. Forvitringsgraden og sulfatkoncentrationen er dog stigende. Det kan derfor ikke afvises, at nitratfronten er på vej ned til den dybere del af grundvandet. På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. (Se konkret vurdering i bilag 1). Figur 9 Viser de sårbare og prioriterede områder for Boes Vandværks kildeplads Boringsnært beskyttelsesområde Det boringsnære beskyttelsesområde for Boes Vandværks indvindingsboring er beregnet til 58,3 m i radius, og er vist som 1. prioritet på Figur 9. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Vurderingen er baseret på de hydrologiske forhold herunder beregninger af, om et spild kan genfindes i indvindingsanlægget samt sandsynligheden for, at et spild inden for området finder sted (se bilag 5). 39

41 Et spild kan for eksempel ske som følge af servicering af maskiner eller uheld med for eksempel en marksprøjte, der vælter. Hvis der sker et spild, er der pligt til at reagere på spildet med det samme, for at begrænse skaden, men også sørge for, at der efterfølgende bliver ryddet op. Ved et spild i det boringsnære beskyttelsesområde er afstanden til kildepladsen så tæt, at det kan være vanskeligt at nå at afværge forureningen, inden den har forurenet kildepladsen. Til vurdering af, hvorvidt et spild kan udgøre en risiko for indvindingsboringen, benyttes beregningsværktøjet BRIBE (se beregningsresultater i bilag 3). Konklusionen i beregningerne er, at hvis der håndteres pesticider inden for det boringsnære beskyttelsesområde, anderledes end forudsat i godkendelsesordningen, kan det være problematisk i forhold til drikkevandskvaliteten fra indvindingsboringen. I beregningsscenarierne er anvendt pesticidet bentazon, som anvendes i landbrug. Beregningen viser, at et uheld med spild af 5 l koncentreret Bentazon vil give en markant overskridelse for grænseværdien af pesticider i boringen. Beregningerne viser, at et kritisk spild 7 af 2 l fortyndet bentazon vil give en overskridelse af grænseværdien af pesticid i boringen. En marksprøjte indeholder ofte 4000 l fortyndet pesticider. Den forsyningsmæssige konsekvens vil være meget høj for kildepladsen. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlægget. Derfor vil anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider inden for BNBO udgøre en væsentlig risiko Risikovurdering Ud over nedenstående beskrivelse af de potentielle kilder, som er fundet inden for indvindingsopland, refereres der til afsnit 9 i rammeplanen for grundvandsbeskyttelse. Her er risikovurderingen af de enkelte kilder mere generelt beskrevet. Kildepladsen på Boes Vandværk består af en boring. Det grundvandsdannende opland er i dag primært omgivet af landbrugsarealer. Inden for indvindingsoplandet ligger Boes by. 7 Med kritisk spildmængde menes den spildmængde af fortyndet pesticid (sprøjtevæske) i et punkt inden for BNBO, som giver anledning til en pesticidkoncentration på 0,1 µg/l tilsvarende kvalitetskriteriet for grundvand i boringen. Det skal fremhæves, at kritisk spildmængde ikke er at regne for en bagatelgrænse for, hvornår et spild kan true en vandindvindingsboring, fx forudsættes det ved beregningen, at baggrundsniveauet for det pågældende pesticid i indvindingsboringen er 0. 40

42 Tabel 19 Potentielle trusler for kildepladsen. Potentielle trusler Fladekilder Linjekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager/skov Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg Landbrug (pesticider og nitrat): Da det grundvandsdannende opland til kildepladsen ligger inden for området, som er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet (se yderligere i bilag 1). Det vurderes, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild og/eller uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde. Da området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde vurderes der at være en risiko for forurening af grundvandet med nitrat, hvis udvaskningen ud af rodzonen er større end 50 mg/l som gennemsnit i området. (Se yderligere om beregningen i afsnit 9 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Beregning for oplandet viser, at udvaskningen fra rodzonen er mere end 50 mg/l som gennemsnit. Overordnet er der i beregningsperioden sket et fald i udvaskning af nitrat. Skanderborg Kommune vil følge udviklingen tæt den næste årrække. Hvis nitratudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit over 5 år væsentlig overstiger 50 mg nitrat/l i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, igangsættes nedenstående indsatsprocedure (se rammeplan for grundvandsbeskyttelse afsnit 9.1.4). Hvis gennemførelsen af regeringens landbrugspakke medfører en merudvaskning, vil der være behov for begrænsning i nitratudvaskning i oplandet til kildepladsen Boes Vandværk. 41

43 Tabel 20 Viser nitratudvaskningen i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse for dyrkningsårene samt gennemsnitlig udvaskning for de sårbare grundvandsdannende oplande i samme periode. * Tabellen viser det nødvendige areal i ha, der kræves for at sikre grundvandets kvalitet i forhold til nitrat under forudsætning af, at der alene gennemføres aftaler om reduktion til 25 mg/l udvaskning fra arealerne. Nitratoverskud i mg nitrat/l Landbrugs pakke Reduktionskrav Vandforsyning Gns. Sce. Gns 25 % Kg N Kg N / Sce. Gns. Boes Vandværk 54, ,6 46,9 43,3 52,9 59,2 49 (1,55 ha)* 155 (4,03 ha)* Gartneri: Ingen kendte. Skov/plantage: I den sydvestlige del af indvindingsoplandet er der skov. Skoven har ikke fredskovsstatus og kan derfor fældes, og området kan indgå i almindelig landbrugsdrift igen. Afhængig af driftsform kan der anvendes pesticider i skoven. På grund af lille sårbarhed inden for den del af indvindingsoplandet vurderes at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider ikke udgør en risiko for forurening af grundvandet. Virksomheder: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Private haver: Der er flere private ejendomme inden for indvindingsoplandet, blandt andet Boes by. På grund af den lille sårbarhed i området, hvor byen er beliggende, vurderes det, at anvendelsen af pesticider hos private ikke udgør en risiko ved regelret anvendelse. Kommunale arealer: Vejarealer inden for det grundvandsdannende opland er kommunalt ejet. Der benyttes ikke pesticider på kommunale arealer. Derfor vurderes denne arealanvendelse ikke at udgøre en risiko for området. Spildevandsslam: Der er ikke i dag registreret brug af spildevandsslam på landbrugsarealer inden for det grundvandsdannende opland. På grund af stor sårbarhed inden for det grundvandsdannende opland, vurderes anvendelse af spildevandsslam derfor at kunne udgøre en risiko for grundvandet, hvis det udbringes på arealerne inden for det grundvandsdannende opland. Kloakledninger: Boes by er blevet kloakeret. På grund af kloakledningernes placering uden for det grundvandsdannende opland og alderen heraf vurderes de ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Forurenede grunde: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Losse- og fyldpladser: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider: Der er flere landbrugsejendomme inden for området, men der er ikke kendskab til, om der erhvervsmæssigt håndteres pesticider i dag. Hvis der håndteres pesticider, vurderes det at udgøre en risiko for grundvandet. Tanke til husdyrgødning: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Opfyldte råstof- og mergelgrave: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. 42

44 Spildevandsanlæg: Der er flere spildevandsanlæg inden for det grundvandsdannende opland, og i Boes by er der flere nedsivningsanlæg til husspildevand. På grund af deres placering vurderes de ikke at udgøre et problem. Boes by er blevet kloakeret, og de fleste nedsivningsanlæg i byen vil efterhånden blive nedlagt og tilkoblet offentlig kloak. Regnvandsbassiner: Ingen inden for det grundvandsdannende opland. Vandindvindingsboringer: Der er ingen aktive indvindingsboringer inden for indvindingsoplandet ud over vandværkets eget Sammenfatning Kildeplads Boes Vandværk Dele af det grundvandsdannende opland til kildepladsen Boes Vandværk er vurderet sårbar over for overfladepåvirkninger. Derudover viser risikovurdering af det boringsnære beskyttelsesområde, at spild og uheld med pesticider kan udgøre en risiko for grundvandet. En gennemgang af arealanvendelse viser, at for at gennemføre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse inden for oplandet er det nødvendigt med indsats over for anvendelsen af pesticider. Vandforsyningerne i området har ønsket, at Boes Vandværks kildeplads i fremtiden bliver beskyttet, så den kan indgå i den fremtidige forsyning af området. Såfremt kildepladsen skal benyttes i fremtiden, vil indvinding blive øget. Det betyder, at det indvindingsopland og grundvandsdannende opland, som Staten har optegnet i forbindelse med grundvandskortlægningen, vil ændre sig, da grundvandets strømning til boringen vil ændre sig ved øget indvinding. Derfor vil der komme nye udpegninger af det sårbare grundvandsdannende opland, når den endelige indvindingsmængde er fastsat. Derfor er det besluttet at udskyde indsatsen, til Staten har beregnet det endelige opland. 12 Grundvandsforhold Staten har inden for indsatsområdet gennemført en række undersøgelser og beregninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse. Der er eksempelvis anvendt geofysiske undersøgelser for blandt andet at bestemme grundvandsmagasinernes udbredelse og nedre grænse. De geofysiske undersøgelser er også anvendt til en vurdering af eventuelle beskyttende lerlag over grundvandet. Derudover er der udført pejlinger og suppleret med kemiske analyser i eksisterende boringer. Skanderborg Kommune har beregnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for vandforsyningernes kildepladser (se kapitel 12.3) samt suppleret Statens udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) med en vurdering af sårbarhed over for pesticider (se bilag 1 og bilag 4). Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen for indsatsplanområdet, er detaljeret beskrevet i Statens redegørelsesrapporter for følgende 2 statslige kortlægningsområder: Solbjerg-Fillerup grundvandskortlægning (Naturstyrelsen 2013) Aarhus Vest grundvandskortlægning (Naturstyrelsen 2014). 43

45 12.1 Grundvandsmagasinet Generelt er hele området et morænelandskab. Landskabet er dannet ved gentagne isfremstød, hvor isen har afsat moræneler, mens der mellem de enkelte isfremstød er afsat smeltevandssand. Isbevægelserne betyder, at de enkelte lag er blevet skubbet godt rundt i hinanden. Efter isens afsmeltning har smeltevand skåret dybe erosionskløfter specielt i Gudenåsystemet samt i Knudsø og Ravnsø dalsystemet, som kan genkendes på det typografisk kort på Figur 10. Figur 10 Viser topografien i indsatsplanområdet samt placeringen af de boringsnære beskyttelsesområder som reference. Den sorte linje viser placeringen af det hydrostratigrafiske profil vist på Figur 11. Dalfyldet, i form af smeltevandssand, udgør primært de nuværende såvel som de fremtidige grundvandsmagasiner i området. Der findes desuden lokalt til regionalt udbredte sandlag i de øverste godt 100 m under terræn, som der også indvindes fra. Bunden af grundvandmagasinerne udgøres af fed tertiær ler, som i vandforsyningsmæssig sammenhæng er uden interesse (se det mørkeblå lag på Figur 11). De begravede dalsystemer er komplekst opbyggede og er styrende for grundvandets strømninger i området. 44

46 Figur 11 Hydrostratigrafisk profil gennem indsatsplanområdet. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende aflejringer oftest lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. De røde og lyseblå lag indvindes der vand fra, mens de brune og mørkeblå lag, giver en vis beskyttelse af magasinerne. Profilets placering kan ses på Figur 10. Grundvandsmagasinerne i indsatsplanområdet består primært af kvartære sandlag, samt stedvis miocænt kvartssand. Det er kun begrænsede dele af indsatsplanområdet omkring Boes by, hvor magasinet er velbeskyttet med op til 30 m sammenhængende ler over magasinet. Dette ses blandt andet i Boes Vandværk boring. Der er en primær grundvandsstrømning mod de store søer og vandløb Udnyttelse af grundvandsressourcen Grundvandsressourcen vurderes at være tilstrækkelig i forhold til den aktuelle grundvandsindvinding i indsatsplanområdet, og der er således balance mellem det indvundne grundvand og det dannede grundvand. I Vandområdeplanerne er det vurderet, at alle grundvandsforekomster for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn har en god kvantitativ tilstand. Vandbalance er vurderet ud fra den aktuelle, gennemsnitlige indvinding i forhold til den langsigtede grundvandsdannelse. GEUS har vurderet vandbalancen på baggrund af et screeningskriterie med en udnyttelsesgrad på 30 %. Det kan dog ikke afvises, at en mere detaljeret, lokal vurdering vil kunne vise et indsatsbehov, herunder i forhold til vandindvindings påvirkning af mindre vandløb. Skanderborg Kommunes lokale vurdering af indsatsplanområdet viser, at der er en god vandbalance i området, og at der ikke sker en overudnyttelse af ressourcen. 45

47 12.3 Indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og boringsnære beskyttelsesområder Vandforsyningernes indvindingsopland afspejler det område i grundvandsmagasinet, hvorfra vandforsyningen indvinder grundvand (se Figur 12). Vandforsyningens indvindingsstrategi og grundvandsdannelsen i området har betydning for størrelsen af det optegnede areal, mens grundvandets strømningsretning har betydning for oplandets retning. I indsatsområdet er indvindingsoplandene beregnet ud fra grundvandsmodeller i de to statslige grundvandskortlægninger. Figur 12 Boringsnære beskyttelsesområder, grundvandsdannende oplande samt indvindingsoplande til de almene vandforsyninger i indsatsplanområdet. Grundvandsmodellen beregner vandets strømning fra det falder som regn, til det indvindes i boringens filter. Indvindingsoplandet er defineret som det område i grundvandsmagasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen, mens det område på jordoverfladen, der primært bidrager med nedbør som grundvandsdannelse til indvindingen, kaldes for det grundvandsdannende opland. Et resultat af modellen er et overblik over transporttider fra vandet falder som nedbør på jordoverfladen til det hentes op i en indvindingsboring. Disse data bruges til at prioritere de grundvandsbeskyttende indsatser. Skanderborg Kommune har efter Statens vejledning udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle boringer til almen vandforsyning. BNBO defineres som arealet af det opland i magasinet, hvor grundvandet strømmer til en boring inden for et bestemt tidsrum. Tidsrummet er lig analysefrekvensen for organiske mikroforureninger, som er afhængig af indvindingsmængden i boringen (mellem ½-2 år). 46

48 12.4 Grundvandskvaliteten Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, som vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nitrat Generelt forbedres vandkvaliteten med hensyn til nitrat med dybden, hvor vandet bliver reduceret (iltfrit) og er nitratfrit. I indsatsplanområdet er det primært i de terrænnære indvindinger, der er fund af høje koncentrationer af nitrat (se Figur 13). Der er fund af nitrat under grænseværdien i Alling-Tørring Vandværks kildevæld, Jaungyde Vandværk, samt i Ry Vandværks ene boring (DGU nr ) på kildepladsen ved Lundhøjvej her 70 meter under terræn. I området ved Ry Vandværks kildepladsen på Fiskerhusvej er der fundet høje koncentrationer af nitrat 28 meter under terræn hos en enkeltindvinder. Dette kan være et udtryk for, at vandet relativt hurtigt siver fra jordoverfladen og ned til grundvandet. Indhold af nitrat viser, at vandet er ungt, idet nitratoverskuddet fra landbruget først for alvor har været højt siden 1960 erne, og derfor først har påvirket grundvandskvaliteten inden for de seneste godt 50 år. Figur 13 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for nitrat. Sulfat Koncentrationen af sulfat kan fortælle noget om grundvandets alder og sårbarhed over for påvirkning fra overfladen. I nedsivende regnvand er der som udgangspunkt mg/l sulfat, hvilket kan betegnes som 47

49 det naturlige sulfatindhold i yngre grundvand. En lav sulfatkoncentration indikerer, at grundvandet er gammelt og derfor også mindre sårbart. Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der kan være tilført mere sulfat til grundvandet, end der naturligt er indeholdt i det nedsivende regnvand. Årsagen vil ofte være oxidation af pyrit, som finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer jordlag, som indeholder pyrit. Her frigives sulfat (og nikkel) til grundvandet. Er sulfatindholdet forhøjet viser det derfor, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende lag er belastet med nedsivende nitrat. Et højt eller stigende sulfatindhold viser også at vandet er relativt ungt, idet der først har været en kraftig påvirkning fra overfladen i de seneste 50 år. Der ses generelt et forhøjet og stigende indhold af sulfat i flere af de almene vandforsyningsboringer i området (se Figur 14), hvilket er endnu en indikator for, at magasinet er sårbart over for nitrat. Figur 14 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for sulfat. Vandtype Vandtypen er en parameter, der er beregnet på baggrund af indhold af en række kemiske stoffer, primært nitrat, jern, sulfat og ilt. Vandtyperne inddeles i 4 typer i forhold til om vandet er iltet eller reduceret. Vandtype A: stærkt oxideret (iltzonen) Vandtype B: svagt oxideret (nitratzonen) Vandtype C: svagt reduceret (jern-sulfatzonen) Vandtype D: stærkt reduceret (methan og svovlbrintezonen). 48

50 Vandtype B indikerer ungt vand. Vandtype C, hvor sulfat samtidig er høj eller stigende, indikerer også at vandet er ungt, < 50 år. I Ry-området er der generelt vandtype C i den sydlige del og vandtype A i den nordlige del (se Figur 15). Begge vandtyper tyder på påvirkning fra overfladen. Sulfatindholdet er højt i de fleste af områdets boringer med vandtype C. Kun i den allersydligste del er indholdet lavt. Dette er endnu en indikator på, at vandressourcerne i området primært består af ungt vand. Figur 15 Viser vandtyper i indsatsplanområdet. Forvitringsgrad og ionbytningsgrad: Forvitringsgraden er forholdet mellem summen af calcium- og magnesiumkoncentrationerne i meq/l divideret med bikarbonatkoncentrationen i meq/l: forvitringsgrad = (Ca+Mg)/(HCO 3). Forhøjet forvitringsgrad findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilde til kalkopløsning. Et forvitringsindeks over 1,3 indikerer pyritoxidation, specielt hvis sulfatkoncentrationen også er stigende. Dette er tegn på, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen af nitrat og dermed sårbart. Er forvitringsgraden derimod mindre end 1, skyldes det typisk, at der har fundet sulfatreduktion sted i magasinet, da der herved dannes bikarbonat. Dette indikerer, at vandet er ældre, og dermed at grundvandsmagasinet er velbeskyttet. Et resume af informationen omkring grundvandets alder, og dermed sårbarhed ud fra forvitringsgraden, kan ses i Tabel

51 Tabel 21 Vurdering af forvitringsgrad Forvitring: < 1 Sulfatreduktion - Velbeskyttet ældre grundvand 1 1,3 Forvitret >1,3 Nitratpåvirket - Sårbart grundvand Grundvand upåvirket af ionbytning har erfaringsmæssigt et Na/Cl-forhold på omkring 1, svarende til regnvand eller havvand, hvor der er tilført en smule natrium på grund af opløsning af silikatmineraler i grundvandsmagasinet. Er ionbytningsgraden (Na/Cl-forholdet) større end 1,25 er det ofte tegn på ringe vandgennemstrømning af de geologiske lag, og at vandet dermed er ældre og bedre beskyttet mod forurening fra terræn. Det bemærkes dog, at mangel på ionbytning kan indikere et sediment med ringe ionbytningskapacitet frem for mangel på beskyttelse. Omvendt tyder Na/Cl forhold under 0,75 på, at der sker indtrængning/optrængning af saltvand i grundvandsmagasinet og ionbytning af natrium for calcium. En forudsætning for ionbytning er dog, at der i magasinerne findes lermineraler, hvor ionerne kan adsorberes eller desorberes fra, hvilket i Solbjerg og Fillerup kortlægningsområder primært vil være fra de kvartære og tertiære lerlag over sandmagasinerne. Tabel 22 Vurdering af ionbytningsgrad Ionbytning: < 0,6 Omvendt ionbytning - Saltvandsindtrængning 0,6-0,9 Ingen ionbytning sårbart grundvand >0,9 Ionbyttet Velbeskyttet ældre grundvand På baggrund af beregninger af forvitring og ionbytning for alle almene vandværker i indsatsplanområdet tyder det på, at Skovsrod indvinder velbeskyttet grundvand. Beregning af ionbytning og forvitring for Jaungyde vandværk er ikke entydig, men da Jaungyde indvinder grundvand, der klassificeres som vandtype B oxideret, vurderer Skanderborg Kommune, at grundvandet i oplandet til Jaungyde vandværk er sårbart. Forvitringsgraden og Ionbytningen indikerer, at de øvrig vandværker i indsatsplanområdet indvinder grundvand, der er overfladepåvirket ( se Tabel 23). Tabel 23 viser forvitringsgraden og ionbytningen for grundvandet, der indvindes på de almene vandværker i Indsatsplanområde Ry. De orange markeringer viser de steder, hvor vandkemien tyder på, at der er sårbart grundvand. Ry vandværk - Klostervej Ry vandværk - Lundhøjvej Alling- Tørring Vandværk Søvejens Vandværk Boes Vandværk DGU nr Årstal analyse Ionbyt. 0,72 0,79 0,85 0,8 0,84 0,75 0,80 0,80 0,93 0,86 0,70 0,81 Forvitring 2,01 2,08 2,02 1,67 1,56 0,82 1,67 1,64 1,83 2,41 1,62 1,39 50

52 Svejstrup Vandværk Alken Vandværk Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk DGU nr filter filter Filter Årstal analysen Ionbyt. 0,60 0,60 0,70 0,68 0,80 0,96 0,84 1,06 0,89 0,93 Forvitring 1,69 1,66 1,43 2,37 2,68 1,20 1,08 1,40 1,37 1,35 Pesticider Der er analyseret for pesticider i 23 boringer i indsatsplanområdet (se Figur 16). Der er fund eller har været fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter her af i 43 % af boringerne (10 boringer ud af 23 boringer). Dette er over landsgennemsnittet, hvor der er fund i ca. 25% af de analyserede boringer. Der er fund af godkendte pesticider i 13 % af boringerne (3 boringer). Grænseværdien for pesticider i grundvand (0,1 ug/l) er overskrevet i et tilfælde (DGU nr ). 7 af boringerne med fund tilhører aktive almene vandværker i området. Nedsivning af pesticider i dette omfang indikerer, at der er områder, hvor pesticiderne kan sive ned til grundvandet. Der er eller har været fund af pesticider i boringer/kildevæld i indsatsområdet ved Alling-Tørring Vandværk, Jaungyde Vandværk, Ry Vandværks kildeplads på Klostervej og boringen DGU nr på Lundhøjvej samt Svejstrup Vandværk. I Svejstrup Vandværk er der i deres nyeste analyse fundet glyphosat (0,018 µg/l), som er aktivstoffer i midlet Roundup. Der er i boringen DGU nr ved Ry Vandværks kildeplads på Klostervej fundet m+p xylen i små mængder i Derudover er der ikke fundet andre miljøfremmede stoffer i grundvandet i indsatsområdet. 51

53 Figur 16 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for pesticider, samt om der er fund i boringen over eller under grænseværdien. 52

54 13 Kildehenvisninger Alectia Erstatning ved pålæg om ændret dyrkningspraksis i BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) udarbejdet for Skanderborg og Favrskov Kommune i 2013 Naturstyrelsen Redegørelse for Solbjerg-Fillerup, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Naturstyrelsen 2014 Redegørelse for Aarhus Vest, Skanderborg Kommune, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Naturstyrelsen Udkast til Vejledning om indsatsplaner, kapitel 7. Naturstyrelsen 2016 Notat til Vandområdeplaner : Virkemidler relateret til grundvand for Vandområdeplaner Orbicon Optimering af vandbehandling af pesticidforurenet grundvand. et%20grundvand.pdf 53

55 Bilag 1 - Notat om udpegning af pesticidfølsomme områder i indsatsplanområde Ry Bilag 2 Notat om prioritering inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse i indsatsplanområde Ry Bilag 3 BRIBE-beregning for boringsnære beskyttelsesområder Bilag 4 Baggrundsnotat om grundvandsbeskyttelse i forhold til pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Bilag 5 Baggrundsnotat om risikovurdering indenfor BNBO 54

56 Bilag 1 - Notat om vurdering af pesticidfølsomme områder i indsatsplanområde Ry Indhold 1 Vurdering af pesticidfølsomme områder Kriterier for vurdering af pesticidfølsomme områder Ringe naturlig beskyttelse Stor grundvandsdannelse Grundvandskemiske forhold Ry Vandværk Kildepladsen Lundhøjvej Ringe naturlig beskyttelse Stor grundvandsdannelse Grundvandskemiske forhold Sammenfatning følsomhed over for pesticider Ry Vandværk Kildepladsen Fiskerhusvej Ringe naturlig beskyttelse Stor grundvandsdannelse Grundvandskemiske forhold Sammenfatning følsomhed over for pesticider Kildeplads Boes Vandværk Ringe naturlig beskyttelse Stor grundvandsdannelse Grundvandskemiske forhold Sammenfatning følsomhed over for pesticider... 31

57 1 Vurdering af pesticidfølsomme områder Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, vurderer Skanderborg Kommune, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner vil Skanderborg Kommune for hvert indsatsplanområde konkret vurderer både nødvendighed og behovet for indsats over for pesticider ud fra kriterierne nævnt i afsnit 1.1. Se også mere i bilag 4 til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området. Dette notat omhandler en detaljeret beskrivelse af den konkrete vurdering af pesticidfølsomme områder inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er den del af de sårbare områder, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særlig indsats for at begrænse pesticid- og nitratudvaskningen. På baggrund af Statens udpegning af grundvandsdannende områder og nitratfølsomme indvindingsområder foretager Skanderborg Kommune en prioritering af beskyttelsen, hvor en indsats over for pesticider vil være nødvendig og proportional (se mere i indsatsplanen og bilag 2 til indsatsplanen). Områdernes følsomhed over for pesticider vil blive konkret vurderet ud fra en samlet vurdering af følgende tre forhold baseret på Statens vejledning om indsatsplaner 1 og 7 i bekendtgørelse om indsatsplaner 2 : 1. Ringe naturlig beskyttelse 2. Stor grundvandsdannelse og grundvandets strømningsforhold 3. Grundvandskemiske forhold Baggrunden for disse forhold er beskrevet bilag 4 til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området. 1.1 Kriterier for vurdering af pesticidfølsomme områder Vurderingen finder sted inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Vurderingen bygger på følgende elementer: Grundvandets alder: Ungt vand kan betyde, at der er større risiko for forurening af grundvandet. Som udgangspunkt er ungt vand defineret som vand, der er dannet inden for de seneste 100 år. 1 Naturstyrelsen 2015, Vejledning om indsatsplaner 2 Bekendtgørelse nr. 912 af 27/ om indsatsplaner 2

58 Vandtype: Vandtype A, B og C (med stigende sulfat og forvitring) afspejler ungt vand, som er påvirket af overfladeprocesser. Afstand til boring: Jo kortere afstand til boringen jo mere sikker er udpegningen af indvindingsopland, grundvandsdannelse og grundvandets alder. Indvindings størrelse: Jo større indvinding jo mere sikker er udpegningen af indvindingsoplande, grundvandsdannelse og grundvandets alder. Mængden af grundvandsdannelse: Mængden er relativ og afhænger af områdets generelle geologi. Som udgangspunkt er en grundvandsdannelse over 75 mm stor grundvandsdannelse. Tykkelsen af akkumuleret ler over det øverste sandmagasin: Tynde lerlag kan betyde, at der er større risiko for forurening af grundvandet. Som udgangspunkt er tynde lerlag, defineret som den akkumulerede lertykkelse mindre end 15 m. Følgende tre kildepladser er i indsatsplanområde Ry udpeget som områder med målrettet grundvandsbeskyttelse (se begrundelse i afsnit 3 i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området): Ry Vandværk Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk Kildeplads Lundhøjvej Boes Vandværks kildeplads Alle tre kildepladser er en del af den statslige grundvandskortlægning Solbjerg-Fillerup. Data fra Solbjerg Fillerup kortlægningen samt grundvandskemiske data er anvendt i dette bilag til, at dokumenterer om områderne med målrettet grundvandsbeskyttelse har en anden sårbarhed, herunder specielt pesticider. 1.2 Ringe naturlig beskyttelse Staten har i grundvandskortlægningen kortlagt de områder, der har særlig ringe naturlig beskyttelse ud fra geofysiske og geologiske undersøgelser. Områder med ringe naturlig beskyttelse er af staten udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. Statens administrationspraksis ses i Figur 1. 3

59 Figur 1 administrationspraksis for Statens fastlæggelse af grundvandets nitratsårbarhed. Opstillet ud fra Statens zoneringsvejledning fra De nitratfølsomme indvindingsområder er således den bedste tilgængelig parameter for vurderingen af et områdes sårbarhed. Inden for disse områder er risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige større end andre steder. Det ses tydeligt i vurderingen, at udbredelsen af ler er styrende for grundvandsdannelsen til de enkelte magasiner. Det vil sige, hvor der er mindre ler er grundvandsdannelsen alt andet lige større end, hvor der er meget ler, derudover er vandløbenes placering styrende for, hvor der er opadrettet strømning af grundvandet, og hvor der dermed ikke sker grundvandsdannelse. Figur 2 viser den akkumulerede lertykkelse over sand 2, som er det primære magasin der indvindes fra i Ryområdet, trukket ud af Solbjerg-Fillerups hydrostratigrafiske model. Modellen viser, at der er stor variation af lertykkelsen over sand 2 magasinet. I den sydvestlige del af indsatsplanområdet øst for Gudenåen er der lertykkelser op til 30 m, mens der mod øst på plateauet omkring Boes er områder med begrænset lerdække. Omkring kildepladsen på Lundhøjvej er der begrænset lerdække, mens der syd for kildepladsen er ler tykkelser over 15 m. 4

60 Figur 2 Akkumuleret lertykkelse over sand 2 (Udtræk fra den hydrostratigrafiske model fra den statslige grundvandskortlægningen for Solbjerg Fillerup) 1.3 Stor grundvandsdannelse Grundvandsdannelse er den del af nedbøren, der bliver til grundvand. Kun en del af nedbøren bliver til grundvand, noget går via dræn og overfladeafstrømning direkte til vandløb/havet (recipienter), noget fordamper og i nogle områder bliver nedbøren via kloakkerne til spildevand. Det, der er interessant i forhold til grundvandet, er den del, der når ned til grundvandsspejlet, og dermed grundvandsdannelsen. I Solbjerg-Fillerup kortlægningen er dette grundvandsdannelsen til sand 2. Ringe, nogen og stor grundvandsdannelse er parametre, der indgår i den Statslige grundvandskortlægning. Grundvandsdannelse til de enkelte grundvandsmagasiner kan trækkes ud af den hydrologiske model, der er opstillet for området. I Miljøstyrelsens zoneringsvejledning fra 2000 omkring udpegning nitratfølsomme indvindingsområder beskrives følgende: Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. 5

61 I redegørelsesrapporten til Solbjerg-Fillerup kortlægningen har Staten delt grundvandsdannelsen op i kategorierne lille, nogen og stor grundvandsdannelse efter en statistisk analyse 3. Lille grundvandsdannelse er <25 mm/år, nogen mm/år og stor er >75 mm/år (se Figur 3Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Udtrækket af grundvandsdannelse fra grundvandsmodellerne viser ikke grundvandsdannelse ud af rodzonen, men i stedet viser den grundvandsdannelsen til de enkelte magasiner. Der kan ikke trækkes grundvandsdata ud fra områder over grundvandsspejlet. Figur 3 Grundvandsdannelse til Sand2 udtrykket fra grundvandsmodellen i Solbjerg-Fillerup grundvandskortlægning. Til vurdering af grundvandsdannelsen anvendes udtræk af grundvandsdannelsen til Sand 2 fra den hydrologiske model (se Figur 3). Sand 2 er det øverst betydende magasin. I Ry-området er der stor sammenfald mellem lille akkumuleret lerdæklag over sand 2, stor sårbarhed og dermed også ringe mættede lerdæklag. Grundvandsdannelsen til dette magasin er derfor tilnærmelsesvis også et udtryk for infiltrationen fra overfladen. 3 Naturstyrelsen 2013 Delaftale 23, nitratsårbarhed, Solbjerg-Fillerup Kortlægningen 6

62 Figur 3 viser, at der er stor eller nogen grundvandsdannelse i hovedparten af det kortlagte område. De eneste steder, der er ringe grundvandsdannelse, er primært i ådalene. 1.4 Grundvandskemiske forhold De grundvandskemiske data er indikatorer på grundvandets sårbarhed og vil blive brugt, som støtte i vurderingerne af grundvandets sårbarhed over for specielt pesticider. Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Grundvandskemiske data er meget begrænsede, i det der generelt foretages få analyser af grundvandet. Det vil sige inden for et opland til for eksempel en alment vandforsyning, er der ofte kun analyser fra vandforsyningens egne boringer. Der kan enkelte steder være analyser fra boringen tilhørende enkelte husstande, men her er det ofte kun bakteologi og nitrat, der analyseres for. Derfor benyttes data fra sammenlignelige områder eller fra større områder til at sige noget generelt om grundvandets tilstand i et specifikt område. I afsnit 12.4 i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området, og i statens kortlægning 4 er de grundvandskemiske forhold yderligere beskrevet. Nitrat: Generelt forbedres vandkvaliteten med hensyn til nitrat med dybden, hvor vandet bliver reduceret (iltfrit) og er nitratfrit. I indsatsplanområdet er det primært i de terrænnære indvindinger, der er fund af høje koncentrationer af nitrat (se Figur 4). Der er fund af nitrat under grænseværdien i Alling-Tørring Vandværks kildevæld, Jaungyde Vandværk, samt i Ry Vandværks ene boring (DGU nr ) på kildepladsen ved Lundhøjvej her 70 meter under terræn. I området ved Ry Vandværks kildepladsen på Fiskerhusvej er der fundet høje koncentrationer af nitrat i 28 meter under terræn hos en enkeltindvinder. Det kan være et udtryk for, at vandet relativt hurtigt siver fra jordoverfladen og ned til grundvandet. Indhold af nitrat viser, at vandet er ungt, idet nitratoverskuddet fra landbruget først for alvor har været højt siden 1960 erne, og derfor først har påvirket grundvandskvaliteten inden for de seneste godt 50 år. 4 Grundvandkemisk kortlægning Trin 2, Statens grundvandskortlægning Solbjerg-Fillerup,

63 Figur 4 viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for nitrat og hvilke koncentrationer der er fundet. Enkeltindvindere er ikke medtaget på kortet. Sulfat: Koncentrationen af sulfat kan fortælle noget om grundvandets alder og sårbarhed over for påvirkning fra overfladen. I nedsivende regnvand er der som udgangspunkt mg/l sulfat, hvilket kan betegnes som det naturlige sulfatindhold i yngre grundvand. En lav sulfatkoncentration indikerer, at grundvandet er gammelt og derfor også mindre sårbart. Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der kan være tilført mere sulfat til grundvandet, end der naturligt er indeholdt i det nedsivende regnvand. Årsagen vil ofte være oxidation af pyrit, som finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer jordlag, som indeholder pyrit. Her frigives sulfat (og nikkel) til grundvandet. Er sulfat indholdet forhøjet viser det derfor, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende lag er belastet med nedsivende nitrat. Et højt eller stigende sulfatindhold viser også at vandet er relativt ungt, idet der først har været en kraftig påvirkning fra overfladen i de seneste 50 år. Der ses generelt et forhøjet og stigende indhold af sulfat i flere af de almene vandforsyningsboringer i området (se Figur 5), hvilket betyder, at magasinet er sårbart over for nitrat. 8

64 Figur 5 viser boringer i indsatsplanområder, hvor der er analyseret for sulfat, og koncentrationen af sulfat. Af figuren fremgår ikke den tidslige udvikling af sulfat, kun sulfatindholdet ved seneste analyse. Pesticider: Der er analyseret for pesticider i 23 boringer i indsatsplanområdet (se Figur 6 og Figur 7). Der er fund eller har været fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter her af i 43 % af boringerne (10 boringer). Dette er over landsgennemsnittet, hvor der er fund i ca. 25% af de analyserede boringer. Der er fund af godkendte pesticider i 13 % af boringerne (3 boringer). Grænseværdien for pesticider i grundvand (0,1 ug/l) er overskrevet i et tilfælde. 7 af boringerne med fund tilhører aktive almene vandværker i området. Nedsivning af pesticider i dette omfang indikerer, at der er områder, hvor pesticiderne kan sive ned til grundvandet. På baggrund af fundene må pesticider betragtes som en kritisk parametergruppe i det aktuelle område. 9

65 Figur 6 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for pesticider, samt om der er fund i boringen over eller under grænseværdien. 10

66 Oversigt over pesticidanalyser foretaget i Indsatsplanområde Ry DGU nr. Status indtag Dato seneste analyse Stof Mængde Anlæg Type Boringsanvendelse Aktuelt over grv Atrazin 0,142 Ry Mølles Fabrikker V90 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Aktuelt fund u. grv Terbuthylazin 0,016 Søkilde Vandværk V01 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Aktuelt fund u. grv ,6-Dichlorbenzamid 0,042 Ry Vandværk - Klostervej V02 Vandforsyningsboring Aktuelt fund u. grv Glyphosat¹ ² 0,018 Svejstrup Vandværk V02 Vandforsyningsboring Aktuelt fund u. grv ,6-Dichlorbenzamid 0,044 Ry Vandværk - Klostervej V02 Vandforsyningsboring Aktuelt fund u. grv ,6-Dichlorbenzamid 0,049 Ry Vandværk - Klostervej V02 Vandværksboring Intet nu, men tidl fund ,6-Dichlorbenzamid 0,02 Alling-Tørring Vandværk V02 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, men tidl fund Fenpropimorph 0,034 Knyttet til flere anlæg Vandforsyningsboring Intet nu, men tidl fund Fenpropimorph 0,034 Knyttet til flere anlæg Vandforsyningsboring Intet nu, men tidl fund Bentazon¹ 0,019 Jaungyde Vandværk V02 Vandværksboring Intet nu, men tidl fund Bentazon¹ 0,024 Jaungyde Vandværk V02 Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 OSD - Låsby V90 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, intet tidligere < 0,01 OSD - Låsby V90 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, intet tidligere < 0,01 OSD - Låsby V90 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Søkilde Vandværk V01 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Ry Vandværk - Klostervej V02 Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Skovsrod Vandværk V02 Vandforsyningsboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Boes Vandværk V02 Vandforsyningsboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Svejstrup Vandværk V02 Vandforsyningsboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Skovsrod Vandværk V02 Vandforsyningsboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Henrik Ejler Kjeldsen V40 Vandforsyningsboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Knyttet til flere anlæg Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Knyttet til flere anlæg Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Alken Vandværk V02 Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Alken Vandværk V02 Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Søvejens Vandværk V02 Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Knyttet til flere anlæg Vandværksboring Intet nu, intet tidligere < 0,01 Knyttet til flere anlæg Vandværksboring Udtræk fra jupiter ¹godkendte pesticid ²Svejstrup Vandværk har fået udtaget ny analyse i 2016, men detektionsgrænsen er ikke overholdt, derfor er der usikkerhed om glyphosatfundet er gentaget i seneste analyse. Figur 7 viser de boringer, hvor der er analyseret pesticider inden for indsatsplanområdet. 11

67 Vandtype: Vandtypen er en parameter, der er beregnet på baggrund af indhold af en række kemiske stoffer, primært nitrat, jern, sulfat og ilt. Vandtyperne inddeles i 4 typer i forhold til om vandet er iltet eller reduceret. Vandtype A: stærkt oxideret (iltzonen), Vandtype B: svagt oxideret (nitratzonen), Vandtype C: svagt reduceret (jern- sulfatzonen), Vandtype D: stærkt reduceret (methan og svovlbrintezonen). I Ry-området er der generelt vandtype C i den sydlige del og vandtype A i den nordlige del (se Figur 8). Begge vandtyper tyder på påvirkning fra overfladen. Vandtype A indikerer ungt vand og i dette tilfælde også terrænnære indvndinger. I tilfælde med vandtype C, hvor sulfat samtidig er høj eller stigende, er vandet også ungt, < 50 år. Sulfatindholdet er højt i de fleste af områdets boringer med vandtype C. Kun i den allersydligste del er indholdet lavt. Figur 8 Viser vandtyper i indsatsplanområdet. 12

68 Forvitringsgrad og ionbytningsgrad: Forvitringsgraden, F, er forholdet mellem summen af calcium- og magnesiumkoncentrationerne i meq/l divideret med bikarbonatkoncentrationen i meq/l: forvitringsgrad = (Ca+Mg)/(HCO3). Forhøjet forvitringsgrad findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning. Er forvitringsgraden derimod mindre end 1, skyldes det typisk, at der har fundet sulfatreduktion sted i magasinet, da der herved dannes bikarbonat. Dette indikerer ældre velbeskyttet vand. Et forvitringsindeks over 1,3 indikerer pyritoxidation, specielt hvis sulfatkoncentrationen også er stigende. Dette er tegn på at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen af nitrat og dermed sårbart (se Tabel 1). Tabel 1 Vurdering af forvitringsgrad Forvitring: < 1 Sulfat reduktion - Velbeskyttet ældre grundvand 1 1,3 Forvitret >1,3 Nitratpåvirket - Sårbart grundvand Grundvand upåvirket af ionbytning har erfaringsmæssigt et Na/Cl-forhold på omkring 1, svarende til regnvand eller havvand, hvor der er tilført en smule natrium på grund af opløsning af silikatmineraler i grundvandsmagasinet. Er ionbytningsgraden (Na/Cl-forholdet) større end 1,25 er det ofte tegn på ringe vand gennemstrømning af de geologiske lag, og at vandet dermed er ældre og bedre beskyttet mod forurening fra terræn. Det bemærkes dog, at mangel på ionbytning kan indikere et sediment med ringe ionbytningskapacitet frem for mangel på beskyttelse. Omvendt tyder Na/Cl forhold under 0,75 på, at der sker indtrængning/optrængning af saltvand i grundvandsmagasinet og ionbytning af natrium for calcium. En forudsætning for ionbytning er dog, at der i magasinerne findes lermineraler, som ionerne kan adsorberes eller desorberes fra, hvilket i Solbjerg og Fillerup kortlægningsområder primært vil være fra de kvartære og tertiære lerlag over sandmagasinerne. Tabel 2 Vurdering af ionbytningsgrad Ionbytning: < 0,6 Omvendt ionbytning - Saltvandsindtrængning 0,6-0,9 Ingen ionbytning sårbart grundvand >0,9 Ionbyttet Velbeskyttet ældre grundvand På baggrund af beregninger af forvitring og ionbytning for alle almene vandværker i indsatsplanområdet, tyder det på, at Skovsrod indvinder velbeskyttet grundvand. Beregning af ionbytning og forvitring for Jaungyde vandværk er ikke entydig, men da Jaungyde indvinder grundvand, der klassificeres som vandtype B oxideret, vurderer Skanderborg Kommune, at grundvandet i oplandet til Jaungyde vandværk er sårbart. 13

69 Forvitringsgraden og Ionbytningen indikerer, at de øvrig vandværker i indsatsplanområdet indvinder grundvand der er overfladepåvirket ( se Tabel 3). Tabel 3 viser forvitringsgraden og ionbytningen for grundvandet, der indvindes på de almene vandværker i Indsatsplanområde Ry. De orange markeringer viser de steder, hvor vandkemien tyder på, at der er sårbart grundvand. Ry vandværk - Klostervej Ry vandværk - Lundhøjvej Alling- Tørring Vandværk Søvejens Vandværk Boes Vandværk DGU nr Årstal analyse Ionbyt. 0,72 0,79 0,85 0,8 0,84 0,75 0,80 0,80 0,93 0,86 0,70 0,81 Forvitring 2,01 2,08 2,02 1,67 1,56 0,82 1,67 1,64 1,83 2,41 1,62 1,39 Svejstrup Vandværk Alken Vandværk Skovsrod Vandværk Jaungyde Vandværk DGU nr filter 1 filter 2 Filter 2 Årstal analysen Ionbyt. 0,60 0,60 0,70 0,68 0,80 0,96 0,84 1,06 0,89 0,93 Forvitring 1,69 1,66 1,43 2,37 2,68 1,20 1,08 1,40 1,37 1,35 2 Ry Vandværk Kildepladsen Lundhøjvej 2.1 Ringe naturlig beskyttelse Indvindingen fra kildepladsen på Lundhøjvej sker fra miocæne sandede aflejringer (se Figur 9). Øverst i lagserien ses et tyndt lerdæklag, som veksler mellem 0-15 m tykkelse. Herunder ses et tykt kvartært sandmagasin på mellem 15 og 50 m tykkelse (se Figur 9). Det kvartære magasin ligger i direkte hydraulisk kontakt til det underliggende miocæne sandmagasin. Der er ingen beskyttende lerdæklag over indvindingsmagasinet. Indvindingen fra kildepladsen sker fra det miocæne magasin. 14

70 Figur 9 Hydrostratigrafisk profil gennem Ry Vandværks kildeplads, Lundhøjvej. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende og oftest lerede aflejringer, og røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Figur 10 Viser akkumuleret lertykkelse over sand 2 magasinet sammenhold med område med målrettet grundvandsbeskyttelse. 15

71 2.2 Stor grundvandsdannelse Statens grundvandskortlægning viser, at der er stor grundvandsdannelse inden for hele området med målrettet grundvandsbeskyttelse (Figur 11). Figur 11 viser områder med stor grundvandsdannelse sammenholdt med området med målrettet grundvandsbeskyttelse. På Figur 12 ses alderen for grundvandsdannelsen til boringen. Det viser den tid det tager fra vandet rammer jordoverfladen, til det bliver pumpet op i indvindingsboringen. Inden for det boringsnære beskyttelsesområder er transporttiden i magasinet til boringen kun 1 år. Inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse går der maksimalt 200 år før vandet pumpes op i indvindingsboringen. Inden for området dannes det yngste vand mod nordøst. Hovedparten af grundvandet er yngre end 100 år. 16

72 Figur 12 Alder for grundvandsdannelse fra den hydrologiske model. 2.3 Grundvandskemiske forhold Kildepladsen består af to boringer med en indbyrdes afstand på 800 m. Det er kun vurderet nødvendigt med en indsats i oplandet til den ene kildeplads DGU nr , den østligste af boringerne (se mere i afsnit 3 og 5 i indsatsplanen). Inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse til kildepladsen findes der kun grundvandskemiske data fra selve indvindingsboringen. Ud over indvindingsboringerne findes der data fra 3 ejendomme med boringer inden for indvindingsoplandet og 2 boringer lige uden for indvindingsoplandet. Kildepladsen på Lundhøjvej har en samlet tilladelsen på m³/år fra de to boringer. Tabel 4 Oversigt over kildepladsen og boringer. DGU nr. Udførelses år Filtersat m.u.t. Bemærkninger

73 Tabel 5 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsens boringer (seneste analyser). DGU nr. Årstal analyse Sulfat Nitrat Miljøfremmede stoffer Vandtype Ionbytning Forvitring mg/l <0,5 Fenpropimorph (0,034 µg/l i 2001) C 0,80 1, mg/l <0,5 Ikke påvist C 0,84 1, mg/l <1 Ikke påvist C 0,75 0, mg/l 6,6 mg/l Ikke påvist B 0,80 1, mg/l 11 mg/l Ikke påvist B 0,80 1,69 Det indvundne vand er svagt reduceret fra boringen DGU nr , mens det er svagt oxideret fra boring DGU nr (se Tabel 5). Sulfatindholdet er forhøjet på kildepladserne ved Lundhøjvej, hvilket indikerer, at der sker pyritoxidation i oplandene til kildepladserne, og dermed tegn på overfladepåvirkning af grundvandet. DGU nr : Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er på 1,67 (i 2017). Den ældste analyse fra 1994, viser en forvitringsgrad på 0,84. Der har været en udvikling i grundvandskemien siden 1994, hvilket kan skyldes indvinding har forårsaget, at grundvandet strømmer hurtigere fra terræn og ned til sandlaget, hvorfra der indvindes. En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, som findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er 0,80 (i 2017). Den ældste analyse fra 1994, viser en ionbytningsgrad på 0,75. Ionbytningsgraden på 0,80 betyder, at vandet ikke er ionbyttet, hvilket kan være et tegn på sårbart grundvand. Sulfat indholdet i boringen har været stigende, hvilket kan være et tegn på overfladepåvirkning. Der er tidligere påvist et enkeltstående fund af fenpropimorph i boring DGU nr i Fundet er ikke verificeret, og der er ikke sidenhen analyseret for stoffet. Ellers er der ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. DGU nr : 18

74 Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er på 1,72 (i 2012). Den ældste analyse fra 2008, viser en forvitringsgrad på 1,69. Der har ikke være en udvikling i grundvandkemien, siden boringen blev etableret i En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen DGU nr er 0,80 (i 2008 og 2012). Ionbytningsgraden på 0,80 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. Sulfatindholdet er stigende i vandet fra boringen, hvilket indikerer, at der indvindes gradvist yngre vand. Der er fund af nitrat i boringen på kildepladsen (DGU nr ) med en værdi på 6,6 mg/l. Der er ikke fund af miljøfremmede stoffer i boringen. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer i andre boringer, end de oven for nævnte i nærheden af indvindingsoplandet (se Tabel 6) Tabel 6 Tabellen viser analyser i enkeltvandsforsyninger i området omkring kildepladsen Adresse DGU nr. Nitrat Miljøfremmede stoffer bemærkning Skanderborgvej mg/l Ikke analyseret Markvandingsboring Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring sløjfet Lundhøjvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring Der er fund af nitrat i grundvandet i markvandingsboringen på Skanderborgvej 100 (DGU nr ) 200 m fra Ry Vandværks boring DGU nr (se Tabel 6). Denne boring er 68,5 meter dyb og indvinder fra samme magasin som i Ry Vandværks boring. Dette er tegn på, at nitrat er trængt ned til grundvandet i dele af indvindingsområdet. 2.4 Sammenfatning følsomhed over for pesticider Grundvandsmagasinet på kildepladsen Lundhøjvej vurderes at være følsom over for pesticider på grund af manglende og begrænset lerdæklag over magasinet samt stor grundvandsdannelse. Desuden viser partikelbanesimuleringen, at grundvandet primært er under 100 år. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i oplandet. 19

75 Der er ikke fundet pesticider, men der er fundet miljøfremmede stoffer i grundvandet inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. I indsatsplanområdet som repræsenterer den samme geologi er der fund af pesticider i 43 % af de analyserede boringer. Der er fundet nitrat i den nye boring DGU nr og stigende sulfat i den gamle boring DGU nr Sulfat- og nitratkoncentrationen indikerer, at nitratfronten er nået ned i den dybde hvorfra vandværket indvinder grundvand (45-74 m.u.t). Analyser af nitratkoncentrationen i enkeltvandsforsyninger viser også, at der lokalt er nitrat i den dybere del af grundvandet. Den stigende sulfat koncentration og fund af nitrat i indvindingsboringerne samtidig med en vandtype, som indikerer relativt ungt sårbart grundvand betyder, at vandet er ungt og sårbart over for eventuelle forureninger på overfladen. Dette understøttes af, at ionbytningsgraden og forvitringsgraden. På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde og i boringerne omkring kildepladsens vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. 3 Ry Vandværk Kildepladsen Fiskerhusvej 3.1 Ringe naturlig beskyttelse Indvindingen fra Fiskerhusvej sker fra sandede aflejringer (se Figur 13). Over magasinet er der ikke betydende lerlag til at beskytte grundvandet mod nedsivning af forurening. I store dele af områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er der mindre end 15 meter ler, over magasinet (Figur 14), enkelte steder mindre end 5 m. I den vestligste og sydøstligste del af området med målrettet grundvandsbeskyttelse er der mere end 15 m ler over det magasin, som der indvindes fra. I disse områder viser det geologiske profil, Figur 9, at der er sandede aflejringer tæt på terræn, hvorfra infiltrationen til magasinet foregår. Der er derfor generelt en god sammenhæng mellem det sted regnvandet lander på terræn og det sted det nedsivende vand bliver til grundvandsdannelse til sand 2. 20

76 Figur 13 Hydrostratigrafisk profil gennem Ry Vandværks kildeplads, Fiskerhusvej. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Figur 14 Viser akkumuleret lertykkelse over det Sand2 magasinet sammenholdt område med målrettet grundvandsbeskyttelse. 21

77 22

78 3.2 Stor grundvandsdannelse Statens grundvandskortlægning viser, at der er stor grundvandsdannelse omkring kildepladsen og nogen grundvandsdannelse i den nordlige og sydøstlige del af områder med målrettet grundvandsbeskyttelse (Figur 15). Der er derfor god sammenhæng mellem områder med ringe lerdæklag og grundvandsdannelse. Figur 15 viser områder med stor grundvandsdannelse sammenholdt med område med målrettet grundvandsbeskyttelse. På Figur 16 ses alderen for grundvandsdannelsen. Det viser den tid, det tager fra vandet rammer jordoverfladen, til det bliver pumpet op i indvindingsboringen. Vandet er mindre end 50 år om undervejs fra store dele af området med målrettet grundvandsbeskyttelse. Inden for det boringsnære beskyttelsesområder er transporttiden i magasinet til boringen kun 1 år. I den nordlige del er der ingen grundvandsdannelse yngre end 200 år. 23

79 Figur 16 Alder for grundvandsdannelse fra den hydrologiske model (grundvandskortlægning Solbjerg-Fillerup). 3.3 Grundvandskemiske forhold Inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse til kildepladsen findes der primært kun grundvandskemiske data fra indvindingsboringen. Boringen er fra 2011, og der er derfor kun foretaget 2 analyser fra boringen. Ud over indvindingsboringen findes der data fra 2 ejendomme med egen vandforsyning inden for indvindingsoplandet og fra 5 boringer lige uden for indvindingsoplandet til kildepladsen. I disse boringer er der kun analyseret for nitrat og bakteriologi. Kildepladsen på Fiskerhusvej har en samlet tilladelsen på m³/år. Tabel 7 Oversigt over kildeplads og boring. Kildeplads Boring (DGU nr.) Udførelses år Filtersat m.u.t. Bemærkninger Fiskerhusvej

80 Tabel 8 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsen boring (seneste analyser). DGU nr. Årstal analyse Sulfat Nitrat Miljøfremmede stoffer Vandtype Ionbytning Forvitring mg /l < 0,3 mg/l Ikke påvist C 0,89 1, mg/l < 0,5 mg/l M+p xylen C 0,97 1,31 Det indvundne vand er svagt reduceret i boringen (vandtype C). Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen på Fiskerhusvej er på 1,28 (i 2015) (se Tabel 3). Den ældste analyse fra 2011, viser en forvitringsgrad på 1,31. En forvitringsgrad på over 1,3 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen på Fiskerhusvej, er 0,89 ( i 2015). Den ældste analyse fra 2011, viser en ionbytningsgrad på 0,97. Ionbytningsgraden på mellem 0,89 og 0,97 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. På kildepladsen er der i boringen DGU nr påvist m+p-xylen ved et enkeltstående tilfælde og ikke påvist ved efterfølgende analyse. Ellers er der ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. Tabel 9 Tabellen viser analyser i enkeltvandsforsyninger i området omkring kildepladsen Adresse DGU nr. Nitrat Miljøfremmede stoffer bemærkning Fiskerhusvej 10 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret boring Fiskerhusvej Ikke påvist (kun analyse fra 1970) Ikke analyseret markvandingsboring Fiskerhusvej Ikke påvist Ethylbenzen 0,029µg/l M+p-xylen 0,034 µg/l (2010) Boringer 47 m dyb Fiskerhusvej 13 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret Fiskerhusvej Ikke påvist Ikke analyseret Boring 48 m dyb 25

81 Fiskerhusvej mg/l (89 mg/l i 1996) Ikke analyseret Brønd 3 m dyb (sløjfet i 2006) Fiskerhusvej ,054 mg/l Ikke analyseret Boring 50 m dyb Fiskerhusvej 16 Ingen 41 mg/l (75 mg/l i 1996) Ikke analyseret Brønd 4 m dyb Fiskerhusvej 17 Ingen 63 mg/l (99 mg/l i 2003) Ikke analyseret Boring i brønd 28 m dyb Fiskerhusvej 19 Ingen Ikke påvist Ikke analyseret Boring 50 m De grundvandskemiske data fra de omkringliggende boringer viser, at nitrat er trængt ned til grundvandet i området. På Fiskerhusvej 17 er der fundet en høj koncentration af nitrat 28 m under terræn. Der ses i vandforsyninger til Fiskerhusvej 16 og 17 et faldende indhold af nitrat fra op mod 100 mg/l i 2003 til et nuværende niveau på 41 og 63 mg/l. Sulfat- og nitratkoncentrationen indikerer, at nitratfronten endnu ikke er nået ned i den dybde, hvorfra Ry Vandværk indvinder grundvand (83-95 meter under terræn). Men analyser af nitratkoncentrationen i enkeltvandsforsyninger viser, at nitratkoncentrationen i den øvre del af Sand 2 er over indsatsplanens miljømål (50 mg/l), og der er fund ned til 28 meter under terræn. Det betyder, at nitrat er på vej ned til de dybere dele af grundvandet. Vi finder, at koncentrationen i det øvre grundvand aftager, men koncentrationen er fortsat over målsætningen for grundvandet. I vandforsyningen på Fiskerhusvej 12 er der fundet aromatisk kulbrinter ved en analyse i Der er ikke efterfølgende analyseret for stoffet i boringen. Det er blevet oplyst, at der har været en gammel dieseltank omkring 20 m fra boringen. Ejendommens boring er 47 m dyb. Analysen kan være en indikation på området sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer. 3.4 Sammenfatning følsomhed over for pesticider Grundvandsmagasinet på kildepladsen Fiskerhusvej vurderes at være følsomt over for pesticider på grund af manglende og begrænset lerdæklag over magasinet, stor grundvandsdannelse og relativt ungt vand, der er påvirket af overfladeprocesser. Der er ikke fundet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i grundvandet inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, men i indsatsplanområdet, som repræsenterer den samme geologi, er der fund i 43 % af de analyserede boringer. I boringer tæt ved kildepladsen er der fundet nitrat op til 100 mg/l i en dybde på 28 m under terræn. Derudover indikerer ionbytningsgraden og forvitringsgraden i det grundvand der indvindes, at vandet er ungt og sårbart over for overflade påvirkning. Desuden viser partikelbanesimuleringen, at grundvandet er under 50 år i store dele af området, og at der er stor grundvandsdannelse inden for området. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i oplandet. 26

82 På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde og i boringerne omkring kildepladsens vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. 4 Kildeplads Boes Vandværk 4.1 Ringe naturlig beskyttelse Boes Vandværks indvinding sker fra sandede aflejringer (se Figur 17). Boringerne er filtersat i et miocænt kvartssandsmagasin m u.t. Øverst i lagserien ligger et cirka 10 til 20 m tykt lerdæklag. De største tykkelser af lerdæklaget ses centralt på profilet, hvorimod det tynder ud mod nordvest og sydøst, se Figur 17. Omvendt ses det underliggende kvartære sandlag at have sine største tykkelser mod nordvest og sydøst, mens det omkring indvindingsboringen ses som et tyndt siltlag på cirka 5 m tykkelse. Under det kvartære sandlag ses et 10 til 20 m tykt lerlag, som kan følges i profilets nordvestlige og sydøstlige del, mens det mangler midt på profilet. Her ses det kvartære sand at ligge i direkte hydraulisk kontakt til et cirka 10 m tykt miocænt kvartssandlag, som udgør indvindingsmagasinet. Figur 17 Hydrostratigrafisk profil gennem Boes Vandværks kildeplads. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende aflejringer og lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Sorte pile angiver den overordnede grundvandsstrømning. Omkring boringen er den akkumulerede lertykkelse høj. Cirka 500 m sydøst for boringen kiler lerlagene ud. I forhold til udpegningen af grundvandsdannende område er der sammenhæng mellem lerdæklag og sårbart område. Det er derfor sandsynligt, at grundvandet dannes i relativ stor afstand fra boringen. 27

83 Figur 18 Viser akkumuleret lertykkelse over det KS1 magasinet sammenhold med område med målrettet grundvandsbeskyttelse. 28

84 4.2 Stor grundvandsdannelse Statens grundvandskortlægning viser, at der er stor grundvandsdannelse i området med målrettet grundvandsbeskyttelse Figur 19. Figur 19 viser områder med stor grundvandsdannelse sammenholdt med område med målrettet grundvandsbeskyttelse. På Figur 20 ses alderen for grundvandsdannelsen. Figuren viser den tid det tager fra vandet rammer jordoverfladen til det bliver pumpet op i indvindingsboringen. Grundvandet er over 50 år om at nå til indvindingsboringen. Inden for det boringsnære beskyttelsesområder er transporttiden i magasinet til boringen 1 år. 29

85 Figur 20 Alder for grundvandsdannelse fra den hydrologiske model. 4.3 Grundvandskemiske forhold Boes Vandværks kildeplads har en samlet tilladelsen på m³/år. Tabel 10 Oversigt over kildeplads og boring. Kildeplads Boring (DGU nr.) Udførelses år Filtersat m.u.t. Bemærkninger Boes Vandværk Tabel 11 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsen boring (seneste analyser). DGU nr. Årstal analyse Sulfat Nitrat Miljøfremmede stoffer Vandtype Ionbytning Forvitring mg /l < 0,5 mg/l Ikke påvist C 0,70 1, mg/l < 1 mg/l Ikke påvist C 0,73 1,38 30

86 Det indvundne vand er svagt reduceret i boringen (vandtype C). Sulfatindholdet er svagt stigende. Der er ikke fund af nitrat i boringen. Forvitringsgraden for vandet, der indvindes i boringen er på 1,67 (i 2013) (se Tabel 11). Den ældste analyse fra 1993, viser en forvitringsgrad på 1,38. En forvitringsgrad på over 1 indikerer, at grundvandsmagasinet er påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Forhøjet forvitringsgrad, findes som hovedregel i ungt grundvand, hvor menneskeskabte forsuringsprocesser (såsom pyritoxidation og nitrifikation) har været kilden til kalkopløsning i grundvandet. Ionbytningsgraden for vandet, der indvindes i boringen er 0,70 (i 2013). Den ældste analyse fra 1993, viser en ionbytningsgrad på 0,73. Ionbytningsgraden på 0,7 betyder, at vandet ikke er ionbyttet. Hvilket er et tegn på sårbart grundvand. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringen. Der er ingen andre boringer i oplandet eller i nærheden af oplandet, hvor der er kendskab til grundvandskemiske data. 4.4 Sammenfatning følsomhed over for pesticider Området med målrettet grundvandsbeskyttelse ved Boes Vandværk vurderes at være sårbart på grund af manglende og varierende lerdæklag over magasinet samt stor grundvandsdannelse. Der ydes således ingen eller kun ringe beskyttelse mod forurening af pesticider i denne del af oplandet. Partikelbanesimuleringen viser, at grundvandet primært er over 50 år om at nå til indvindingsboringen. Desuden ligger det grundvandsdannende område i nogen afstand af boringen (ca. 500 m). Der er ikke fundet pesticider. I indsatsplanområdet som repræsenterer den samme geologi er der fund af pesticider i 43 % af de analyserede boringer. I indvindingsboringerne er der ikke fundet nitrat og sulfat koncentrationen er under 50 mg/l. Forvitringsgraden og sulfatkoncentrationen er dog stigende. Det kan derfor ikke afvises, at nitratfronten er på vej ned til den dybere del af grundvandet. På baggrund af ringe naturlig beskyttelse i form af ler over magasinet, stor grundvandsdannelse og viden om grundvandskemiske forhold i indsatsplanområde vurderer Skanderborg Kommune, at området er særligt følsomt over for pesticider. 31

87 Bilag 2 - Notat om prioritering inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse i indsatsplanområde Ry Indhold 1 Indledning Kriterierne for prioriteringen Prioritering inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Ry Vandværk Kildeplads Fiskerhusvej Ry Vandværk Kildeplads Lundhøjvej Kildeplads Boes Vandværk Indledning Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er den del af de sårbare områder, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særlig indsats for at begrænse bl.a. pesticidog nitratudvaskningen. Staten har i forbindelse med grundvandskortlægningen udpeget grundvandsdannende oplande til alle almene vandforsyninger. Grundvandsdannende oplande defineres, som det område på terræn, hvor grundvandet dannes til en given indvinding. Det er den sårbare del af disse oplande, der er udpeget som områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. I forbindelse med vurdering af hvilke områder, hvor en indsats er nødvendig og kan betale sig, har Skanderborg Kommune inddelt områder med målrettet grundvandsbeskyttelse i 1., 2. og 3. prioritet. 1. prioritet er inden for det beregnede boringsnære beskyttelsesområde. 2. prioritet er områder, hvor det er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. 3. prioritet er områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Af dette notat fremgår dokumentation for Skanderborg Kommunes vurdering af 2. og 3. prioritet.

88 1.1 Kriterierne for prioriteringen Prioriteringen finder sted inden for de sårbare områder, som samtidig er grundvandsdannende. Vurderingen bygger på følgende elementer: Grundvandets alder: Ungt vand kan betyde, at der er større risiko for forurening af grundvandet. Som udgangspunkt er ungt vand defineret som vand, der er dannet inden for de seneste 100 år. Afstand til boring: Jo kortere afstand til boringen jo mere sikker er udpegningen af indvindingsopland, grundvandsdannelse og grundvandets alder. Indvindings størrelse: Jo større indvinding jo mere sikker er udpegningen af indvindingsoplande, grundvandsdannelse og grundvandets alder. Mængden af grundvandsdannelse: Mængden er relativ og afhænger af områdets generelle geologi. Som udgangspunkt er en grundvandsdannelse over 75 mm stor grundvandsdannelse. Tykkelsen af akkumuleret ler over det øverste sandmagasin: Tynde lerlag kan betyde, at der er større risiko for forurening af grundvandet. Som udgangspunkt er tynde lerlag, defineret som den akkumulerede lertykkelse mindre end 15 m. Datatæthed: Jo større datatæthed jo mere sikker er udpegningen af de prioriterede områder. Kriterierne anvendes for at have et fælles grundlag for prioriteringen af beskyttelsen i alle indsatsplanområder. For at dette skal være muligt, skal elementerne der indgår i kriterierne rangeres og vægtes. Elementerne er rangeret og værdisat med henholdsvis en værdi på 3, 2 og 1 alt afhængig af niveauet for områdets sårbarhed og usikkerhed på data. Værdien tildeles, hvis 60% af arealet opfylder kriteriet. Hvert element er vægtet ud fra en vurdering af datas betydning for prioriteringen. Summen af rangeringen af de enkelte elementer angiver prioriteringen af området med målrettet grundvandsbeskyttelse. Prioriteringen: 2. prioritet, sum af rangeringen større end prioritet, sum af rangeringen mindre end lig med 17 I Tabel 1 fremgår rangeringen og vægtningen af den enkelte element som indgår i prioriteringen af beskyttelsen. 2

89 Tabel 1 Rangering og vægtning af det enkelte element i prioriteringen. Kriterier for prioritering Vægtning i % Indvindings størrelse > < Grundvandets alder 0-50 år år >100 år 30 Afstand mellem områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boring 0 -> m > Grundvandsdannelse >75 mm mm 0-25 mm 10 Lertykkelse 0-15 m >30 m 10 Datatæthed Mange Nogen Få 20 På baggrund af ovenstående kriterier har Skanderborg Kommune prioriteret nødvendigheden af en indsats inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. I indsatsplanområdet for Ry er det vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særligt indsats på følgende tre kildepladser. Ry Vandværk Kildeplads Lundhøjvej Ry Vandværk Kildeplads Fiskerhusvej Boes Vandværk 2 Prioritering inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Prioriteringen inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse for de tre kildepladser vil i det følgende blive vist. For hver kildeplads er en tabel, hvor de enkelte elementer og data for hvert element i de prioriterede områder fremgår. Elementerne er værdisat i tabellen på baggrund af kriterierne og værdisætningen beskrevet ovenfor. I tabellen fremgår også summen af værdisætningen for de enkelte kildepladsers prioriterede områder. Derefter vises to figurer for hver kildeplads. Første figur viser lertykkelse inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse, samt prioriteringen. Den anden figur viser grundvandsdannelsen, alder på grundvandsdannelsen samt prioriteringen. 3

90 2.1 Ry Vandværk Kildeplads Fiskerhusvej Tabel 2 Elementer der brugt i udpegningen af prioriterede områder for Ry Vandværks kildeplads Fiskerhusvej. Ry Vandværk - Fiskerhusvej DGU nr Filter niveau m under terræn Værdi Vægtet værdi Værdi Vægtet værdi Indvinding m 3 /år 3 3, m 3 /år 3 3,6 Grundvandets alder < 50 år 3 3,9 Ingen partikler tilføres filteret ved den aktuelle indvinding 1 1,3 Afstand mellem områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boring m 3 3, m 2 2,2 Grundvandsdannelse Til Sand 2 Primært stor >75 mm 3 3,3 Nogen mm 2 2,2 Lertykkelse Primært Primært 3 3,3 3 3,3 <15 m 0-15 m 0-15 m Datatæthed Nogen 2 2,4 nogen 2 2,4 SUM 19,8 15 Prioritet

91 Figur 1 viser grundvandsdannelsen, alder på grundvandsdannelsen samt prioriteringen. Figur 2 Viser lertykkelse inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse, samt prioriteringen. 5

92 2.2 Ry Vandværk Kildeplads Lundhøjvej Tabel 3 Elementer der brugt i udpegningen af prioriterede områder for Ry Vandværks kildeplads Lundhøjvej. Ry Vandværk - Lundhøjvej DGU nr Filter niveau m under terræn Værdi Vægtet værdi Værdi Vægtet værdi Indvinding m 3 /år 3 3, m³/år 3 3,6 Grundvandets alder < 100 år 2 2,6 >100 år 1 1,3 Afstand mellem områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boring m 3 3, m 1 1,1 Grundvandsdannelse Til Sand 2 Stor >75 mm 3 3,3 Stor >75 mm 3 3,3 Lertykkelse Primært 3 3, m 3 3,3 <15 m m Datatæthed Stor 3 3,6 stor 3 3,6 SUM 19,7 16,2 Prioritet

93 Figur 3 viser grundvandsdannelsen, alder på grundvandsdannelsen samt prioriteringen. Figur 4 Viser lertykkelse inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse, samt prioriteringen. 7

94 2.3 Kildeplads Boes Vandværk Tabel 4 Elementer der brugt i udpegningen af prioriterede områder for Boes Vandværk. Ry Vandværk - Lundhøjvej DGU nr Filter niveau m under terræn Værdi Vægtet værdi Værdi Vægtet værdi Indvinding m 3 /år m³/år 1 1,2 Grundvandets alder år Få partikler 2 2,6 Afstand mellem områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boring m 1 1,1 Grundvandsdannelse Til Sand Primært stor >75 mm 3 3,3 Lertykkelse <15 m Primært ,3 Datatæthed Få 1 1,2 SUM - 12,7 Prioritet

95 Figur 5 viser grundvandsdannelsen, alder på grundvandsdannelsen samt 1. og 3.prioriteringen. Figur 6 Viser lertykkelse inden for området med målrettet grundvandsbeskyttelse, samt prioriteringen. 9

96 Bilag 3 BRIBE-beregning for boringsnære beskyttelsesområder

97 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed mg/l Forklaring: Spildmængde 5 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 200 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 45,31 m u.t Max-koncentration i boring 0,0832 µg/l Spildareal 0,05 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,22 0 0, Lag 2 Dybe lerlag 4,7 1,62 0,1 2,5 45 0, , Lag 3 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005 Lag 4 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2, , , Lag 5 Sand, mellem 37 1,46 0, , ,00005 Lag 6 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2, , , Lag 7 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005

98 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed 7000 mg/l Forklaring: Spildmængde 20 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 200 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 45,31 m u.t Max-koncentration i boring 0,1146 µg/l Spildareal 0,2 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,22 0 0, Lag 2 Dybe lerlag 4,7 1,62 0,1 2,5 45 0, , Lag 3 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005 Lag 4 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2, , , Lag 5 Sand, mellem 37 1,46 0, , ,00005 Lag 6 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2, , , Lag 7 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005

99 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed mg/l Forklaring: Spildmængde 5 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 100 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 31,7 m u.t Max-koncentration i boring 0,0175 µg/l Spildareal 0,025 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Sandjorde 0,3 1,43 0, ,20E ,00001 Lag 2 Sand, mellem 4,7 1,46 0, ,19E ,00005 Lag 3 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2,5 45 1,19E , Lag 4 Sand, mellem 68 1,46 0, ,19E ,00005

100 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed 7000 mg/l Forklaring: Spildmængde 55 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 200 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 31,7 m u.t Max-koncentration i boring 0,1073 µg/l Spildareal 0,275 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Sandjorde 0,3 1,43 0, ,20E ,00001 Lag 2 Sand, mellem 4,7 1,46 0, ,19E ,00005 Lag 3 Dybe lerlag 5 1,62 0,1 2,5 45 1,19E , Lag 4 Sand, mellem 68 1,46 0, ,19E ,00005

101 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed mg/l Forklaring: Spildmængde 5 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring 8000 m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 200 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 38 m u.t Max-koncentration i boring 0,7478 µg/l Spildareal 0,05 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,22 0 0, Lag 2 Dybe lerlag 19,7 1,62 0,1 2,5 45 0, , Lag 3 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005 Lag 4 Dybe lerlag 40 1,62 0,1 2, , , Lag 5 Sand, mellem 3 1,46 0, , ,00005

102 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Bentazon Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed 7000 mg/l Forklaring: Spildmængde 2 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 200 år Opløselighed 570 mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,05 l/kg Grundvandsspejl 38 m u.t Max-koncentration i boring 0,1412 µg/l Spildareal 0,02 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,22 0 0, Lag 2 Dybe lerlag 19,7 1,62 0,1 2,5 45 0, , Lag 3 Sand, mellem 5 1,46 0, , ,00005 Lag 4 Dybe lerlag 40 1,62 0,1 2, , , Lag 5 Sand, mellem 3 1,46 0, , ,00005

103 Bilag 4 - Baggrundsnotat om grundvandsbeskyttelse i forhold til pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune November 2017 Indhold 1 Resumé Indledning Hvorfor en indsats? Godkendelsesordning og varslingssystemet (VAP) Pesticidstrategi meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Sandjorde Lerjorde Er det udelukkende gamle pesticider vi finder? Opsummering Hvor skal der være en indsats? - Udpegning af særligt sårbare områder Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse Bemærkninger til lovforslaget (LF56) Opsummering Hvad gøres der? - Indsatsplanlægning Politisk vedtagelse af principper for indsatsplanlægning Hvad er omfanget? Hvad kan svare sig? Økonomiske betragtninger Henvisninger... 27

104 7.1 Lovhenvisninger Bilag A Indledning Den Nationale Grundvandsovervågning Resultater for Grundvandsovervågningen Datagrundlag Tilstand, udvikling og årsager Godkendte, regulerede og forbudte stoffer Dybdens betydning for fund af pesticider Boringer, der er lukket Fordeling af fund land, by og skov Sammenfatning Henvisning

105 1 Resumé Dette notat er udarbejdet som materiale til at forstå baggrunden for den indsats, der gennemføres i Skanderborg Kommune for at beskytte grundvandet mod pesticider. Hele problemstillingen om pesticider i grundvandet er ikke mulig at forklare med få ord, da der ligger mange kompleksiteter bag. Dette gælder både love og regler, godkendelse og overvågning, samt antal stoffer, de kemiske egenskaber og en række geologiske forhold der påvirkes. Ikke mindst er tid en væsentlig faktor i forståelsen af de fund, der gøres af pesticider. I notatet er der dels beskrevet grundforudsætningerne om, at vi anvender rent grundvand til drikkevand. Dels er der beskrevet en gennemgang af lovgivning og vejledninger, der er meldt ud fra staten. Det er en beskrivelse af udviklingen fra 1998 og til i dag, hvor der er oplysninger om godkendelsesordning, varslingssystem og overvågning. Desuden er der beskrevet, hvilke pesticider, der bliver fundet, og hvilke kilder, der kan være til denne forurening. Afslutningsvis er det beskrevet, hvordan Skanderborg Kommune vil gennemføre en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider, steder, hvor den generelle indsats ikke er tilstrækkelig, samt omfanget og økonomien ved beskyttelse. 2 Indledning Det overordnede princip for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er forebyggelse og indsats ved kilden frem for rensning og fortynding. Det skyldes, at den danske vandforsyning er baseret på rent grundvand, som ikke kræver videregående vandbehandling. Er en boring først forurenet med pesticider er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket. Så er det i de fleste tilfælde for sent. Den indsats, vi laver i dag, vil først kunne mærkes om mange år på grund af vandets transporttid fra overfladen til grundvandet. Vi vil derfor også i fremtiden se gamle pesticider i grundvandet, som vi ikke kan gøre noget ved. Indsatsen, der laves i dag, er fremadrettet. Den samlede beskyttelse af grundvandet over for pesticider består af generelle og konkrete målrettede tiltag. Generel regulering 1 beskytter hele grundvandsressourcen, mens de konkrete målrettede tiltag beskytter grundvandet, hvor det er mest sårbart, og hvor det indvindes til produktion af drikkevand. I Danmark varetages grundvandsbeskyttelsen både af staten, regionerne og kommunerne. Staten står for den generelle regulering, regionerne for oprydning af punktkilder, mens kommunerne står for den konkrete målrettede beskyttelse. Den generelle regulering varetages af Staten og består blandt andet af registrering og godkendelse af pesticider. I den konkrete og målrettede beskyttelse ses på de områder, hvor der, trods den naturlige beskyttelse og den generelle regulering, alligevel er behov for en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne 1 For eksempel pesticidhandlingsplaner, godkendelsesordning for pesticider, harmonikrav for udspredning af gødning og obligatorisk 25-meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer med mere. Hertil kommer den konkrete regulering i form af tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter (blandt andet udspredning af slam) og placering og drift af anlæg (for eksempel spildevandsanlæg, listevirksomheder, husdyrbrug med videre). Ligeledes udgør den offentlige indsats mod jordforurening et væsentligt element i den generelle beskyttelse. 3

106 og dermed grundvandet. I kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal Skanderborg Kommune beskrive den nødvendige indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. På baggrund af Drikkevandsudvalgets anbefalinger fra , blev det derfor indført, at Staten skulle kortlægge Danmark. Formålet var at identificere disse områder, hvor der er behov for særlig indsats. Grundvandskortlægningen gennemføres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Disse områder udgør tilsammen ca. 50 % af Skanderborg Kommunes areal. Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan har følgende overordnede målsætninger: At sikre godt og tilstrækkeligt drikkevand til borgerne i Skanderborg Kommune. At sikre, at forsyning af drikkevand i Skanderborg Kommune kan ske på grundlag af rent grundvand, og at der alle steder i kommunen er en tilstrækkelig ren grundvandsressource til at forsyne nuværende og fremtidige generationer. At drikkevandsforsyningen baseres på en indvindings- og forsyningsstruktur med en høj grad af forsyningssikkerhed. Når der konkret konstateres pesticider i grundvandsressourcen er det sjældent muligt præcist at konkludere, hvor forureningen kommer fra. Pesticiderne er på en eller anden måde nået ned i grundvandet, hvilket viser, at der i oplandet til den pågældende boring, hvor der er fund, findes områder, hvorfra pesticiderne kan sive ned uden, at de nedbrydes. Det kan være fra en mark, en vejrabat, et parcelhusområde, en vaskeplads for sprøjteudstyr eller fra andre kilder. De fleste aktivstoffer, som findes i grundvandet, har været anvendt eller anvendes i forskellige sektorer, både i jordbruget og i byen, så det er som regel ikke muligt med sikkerhed at sige, hvorfra et fund stammer, når det først er nået grundvandet. Områder med indsatsbehov: En særlig indsats overfor pesticider skal målrettes de særlig sårbare områder, samt områder hvor spild og uheld er særligt problematisk for eksisterende forsyningsanlæg. Områder, hvor der skal ske en særlig indsats er: Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). (Områderne fastsættes i henhold til Naturstyrelsens vejledning om BNBO) Områder, som vurderes at være særlig sårbare overfor pesticider. (Områderne fastsættes i henhold til Naturstyrelsens vejledning om indsatsplaner) Der laves en proportionalitetsvurdering af arealerne. 2 Drikkevandsudvalgets betænkning, (Miljøstyrelsen, 1998) 4

107 Arealmæssigt er de fleste arealer i Skanderborg Kommune velbeskyttede, og det vil vare mange år før en eventuelt forurening trænger ned i grundvandsmagasinerne. Geologisk kortlægning viser, at nogle områder ikke er tilstrækkeligt beskyttet fra naturen side. I disse områder er der derfor behov for en særlig indsats. Der konstateres stadig pesticider i grundvandet i Skanderborg Kommune, både i det gamle og det helt unge grundvand, både forbudte og godkendte pesticider findes (se bilag A). En sikring af grundvandsressourcen kan derfor omfatte indsatserne: Fortsat pesticidfri drift på kommunens egne arealer Pesticidfri drift i boringsnære beskyttelsesområder, hvor en konkret vurdering viser, det er nødvendigt, med henblik på at beskytte anlæg mod spild og uheld. Pesticidfri drift i grundvandsdannende oplande, der konkret vurderes sårbare, og hvor det kan svare sig at lave beskyttelse. Regulering af vaskepladser, hvor pesticider håndteres og sprøjteudstyr påfyldes og vaskes. Dette notat beskriver i afsnit 3 grundlaget for den særlige pesticidindsats i Skanderborg Kommune ud over den generelle regulering. Afsnit 3.4 er en gennemgang af kortlægningsgrundlaget. Områderne for den nødvendige indsats bliver vurderet i afsnit 4 og beskrevet konkret i de enkelte indsatsplaner. I afsnit 5 beskrives, hvilke indsatser overfor pesticider, Skanderborg Kommune vurderer, er nødvendige for at sikre beskyttelse af grundvandet. 3 Hvorfor en indsats? I løbet af 1990 erne begyndte man at analysere for pesticider i dansk grundvand, og det blev hurtigt klart, at grundvandet indeholdt pesticider. I 1996 orienterede Miljøministeren Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om, at der ville blive nedsat et udvalg under Miljøstyrelsen med berørte parter, der skulle redegøre for blandt andet: om den gældende lovgivning sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet Drikkevandsudvalgets betænkning kom i Udvalget anbefalede; at der gennemføres en kortlægning af, hvilke områder der er følsomme overfor pesticider at der tilvejebringes en hjemmel til mod kompensation til de berørte ejendomme at pålægge de nødvendige restriktioner i pesticidanvendelsen i disse områder at pesticidanvendelsen begrænses eller forbydes via indsatsplaner I 1998 blev Vandforsyningsloven revideret (Folketinget, 1997/98) med bestemmelser om udarbejdelse af indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse. Parallelt hermed blev Miljøbeskyttelsesloven revideret med bestemmelser om regulering af pesticidanvendelser: 3 Miljøstyrelsen,

108 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider 4. Efter vedtagelsen af ændringerne i Vandforsyningsloven iværksatte amterne en udpegning af Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som blev inddelt i såkaldte indsatsområder, hvor der for hvert indsatsområde skulle udarbejdes en indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse. Tabel 1 Ansvarsfordelingen vedrørende indsatsplanlægning i Skanderborg Kommune Myndighedsfordeling ved indsatsplanlægning, indsats overfor pesticider Grundvandskortlægning Kortlægning af geologi, grundvand og kemi Udpegning af særlig pesticidfølsomme områder Indsatsplaner Anvendelse af pesticider Myndighedsbehandling Punktkildeforurening fra håndtering af pesticider (opbevaring, påfyldning og vask af sprøjter, afbrænding eller nedgravning af emballage) Kommunen Kommunen kan vælge selv at kortlægge Målrettet beskyttelse i form af rådighedsindskrænkninger i pesticidfølsomme områder Nye forureninger: Kommunen via påbud. Tilladelser til nye vaskepladser Øvrige myndigheder og aktører Miljøstyrelsen Et vandværk kan også selv kortlægge Generel beskyttelse og overvågning: Miljøstyrelsen Kampagner: Miljøstyrelsen Gamle forureninger: Region Midtjylland Tilsyn med eksisterende vaskepladser: Landbrugsstyrelsen 4 Folketinget, 1997/98 6

109 Af bekendtgørelse om indsatsplaner fremgår det, at indsatsplanerne skal beskrive de nødvendige indsatser til at sikre drikkevandsinteresserne i områder med særlige drikkevandsinteresser 5. I Tabel 1 er ansvarsfordelingen vedrørende indsatsplanlægning i Skanderborg Kommune beskrevet. 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet (VAP) Alle stoffer, der sælges som bekæmpelsesmiddel, skal være godkendt 6. Godkendelsesordningen bygger på informationer og modelleringer af aktivstoffernes egenskaber. Disse beregninger skal producenten oplyse om i sin ansøgning til godkendelsen. Vi har i Danmark en restriktiv godkendelsesordning, der giver os mulighed for at forbyde stoffer, som er tilladt i andre EU lande med henvisning til geologi og/eller klimaforhold. Hvis et pesticid er godkendt, men der fremkommer nye oplysninger fx fra monitering og varslingssystemer, som viser, at der er problemer i forhold til grundvand, vil Miljøstyrelsen foretage en genvurdering. Hvis vurderingen viser, at der er fagligt belæg for et indgreb, vil styrelsen forbyde nogle eller alle anvendelser af pesticidet. Godkendelsen indeholder flere parametre, som skal være overholdt. Blandt andet må et givet pesticid højest i 1 ud af 20 simulerede år (svarer omtrentligt til 5 % af de simulerede år) udvaskes i gennemsnitskoncentrationer, der ligger over 0,1 μg/l. Samme gennemsnitskoncentrationer gælder for metabolitter (nedbrydningsprodukter af aktivstoffer i pesticider). Den nuværende godkendelsesordning tager ikke direkte hensyn til transport i sprækker i jorden (præferentiel transport), hvor der ikke sker nedbrydning af stofferne. Modeller, der anvender præferentiel transport, kan benyttes, men det er ikke et krav fra myndighedernes side på nuværende tidspunkt. Om end man anerkender, at denne transportvej er væsentlig på lerjordene, har man endnu ikke fundet egnede værktøjer til at håndtere dette. De stoffer, hvor en "ad-hoc vurdering" skønner, at der er en potentiel mulighed for udvaskning, bliver undersøgt på varslingssystemets marker (se nedenfor). Resultaterne fra varslingssystemet bekræfter for størstedelen af stofferne, at modelsimuleringerne er konservative. 7 Det er almindelig accepteret, at præferentiel transport på lerjorde spiller en væsentlig rolle i udvaskningen af specielt stærkt, sorberende pesticider. Danske undersøgelser har også vist, at præferentiel transport på opsprækkede lerjorde er væsentlig for pesticidtransporten til det unge og højtliggende grundvand. I Rigsrevisionens beretning fra 2011 skrives der 8, at godkendelsesordningen ikke beskytter de særlig pesticidfølsomme områder. Ca. 8 % af de danske sandjorde er mere sårbare, end godkendelsesordningen 5 Bekendtgørelse om indsatsplanlægning, 2 stk. 1 nr Se for yderligere oplysninger om godkendelse. 7 Miljøministeriet, Rigsrevisionen,

110 forudsætter. I disse områder kan regelret anvendelse med godkendte midler være et problem for grundvandet. De pesticider, der gennem årene er fundet i grundvandet på landsplan og i Skanderborg Kommune, har alle været godkendt gennem godkendelsesordningen. Godkendelsesordningen er således ikke i sig selv nogen garanti for, at der ikke sker forurening. Derfor er der etableret et såkaldt Varslingssystem (VAP) 9, der registrerer udvaskning af pesticider ved regelret anvendelse. Varslingssystemet har givet anledning til revurdering af pesticider, da de blev udvasket på systemets forsøgsmarker. Varslingssystemet er således et redskab til at reducere konsekvenserne af, at godkendelsesordningen ikke altid er en sikkerhed for, at der ikke sker udvaskning. VAP består af 5 marker, hvor der er almindelig landbrugsdrift, og hvor stofferne kan testes under realistiske klima og jordbundsforhold. Markerne er intensivt instrumenterede således, at udvaskning af pesticider kan bestemmes og kvantificeres. VAP repræsenterer imidlertid ikke alle jordtyper, og derfor har der gennem to perioder været arbejdet med en metode, der kan udpege jordtyper, der er mere følsomme end de følsomste VAP lokaliteter, og som dermed ikke er med i beskyttelsesstrategien i godkendelsesordningen og VAP. 10 Det er ikke alle godkendte pesticider, der bliver testet på forsøgsmarkerne. Udvaskningsrisikoen for 51 pesticider samt 62 nedbrydningsprodukter er op til juni 2015 undersøgt på fem marker 11. Der findes pt. 173 godkendte midler i Danmark, dvs. at mindre end 1/3 af midlerne er testet på forsøgsmarkerne. Varslingssystemet er et vigtigt supplement til godkendelsesordningen, og moniteringsdata herfra har bidraget til regulering eller forbud af i alt 4 pesticider 12. I årsrapport fra varslingssystemet (GEUS 2015) konkluderes følgende for hele moniteringsperioden ( ): Ud af de i alt 51 pesticider (48 plus 3), var der fund i grundvandet af 15 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter, hvor koncentrationerne i nogle tilfælde overskred grænseværdien på 0,1 µg/l. 13 af de 15 pesticider blev tillige fundet i 1 meters dybde med en årlig gennemsnitskoncentration efter udbringningen på over 0,1 µg/l. På opsprækkede lerjorde resulterede brugen af 11 af de 15 pesticider til tider i fund over grænseværdien, mens dette kun var tilfældet for fire af de 15 pesticider på sandjorde. Brugen af 11 andre godkendte pesticider resulterede hverken i detektioner i vandprøver fra dræn og sugeceller eller fra grundvandsfiltre Mail fra den 23. oktober 2009 til Aarhus Kommune beskriver GEUS, hvorfor godkendelsesordningen, varslingssystemet mv. er en generel regulering, som ikke nødvendigvis sikrer grundvandet i udsatte områder. 11 GEUS, Miljøministeriet,

111 3.2 Pesticidstrategi Regeringen har i foråret 2017 indgået en politisk aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Pesticidstrategi Strategien har i sommeren 2017 været i høring og er i oktober 2017 endelig udgivet. Pesticidstrategien bygger på en langvarig og målrettet indsats for at nedbringe pesticid-belastningen i Danmark. Strategien er samtidig Danmarks nationale handlingsplan for bæredygtig anvendelse af pesticider. Det overordnede formål er fortsat, at brugen af pesticider skal begrænses mest muligt, og at belastningen fra pesticider for natur, miljø og sundhed skal minimeres. Strategien omfatter en lang række forskellige indsatser, som på forskelligvis bidrager til et mindre belastende pesticidforbrug. Strategien har derfor fire hovedområder: Godkendelse af pesticider Målrettet kontrol Indsamling af viden gennem forskningsprogrammet Oplysning, rådgivning og vejledning Pesticidstrategien beskriver følgende emner, som har direkte relevans til at sikre beskyttelsen af grundvandet mod pesticider. Der foreslås ændringer i forhold til hvordan pesticider godkendes Grænseværdien for nedbrydningsprodukter uden pesticideffekt kan sættes op fra 0,1 µg/liter til 0,75 µg/liter. Fortsat test af godkendte pesticider i VAP og sikre hurtig opfølgning, hvis der er overskridelser af grænseværdien i grundvand. Bedre beskyttelse omkring drikkevandsboringer Forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter indenfor BNBO ingen reel betydning i Skanderborg Kommune, da der ikke findes vaskepladser i dag indenfor BNBO. Bekendtgørelse allerede i høring. Udarbejdelse af handleplan for yderligere tiltag til mulig nedbringelse af pesticidbelastningen i BNBO aftaleparterne fremlægger endelig handleplan primo Brug af pesticider på offentlige arealer 13 Pesticidstrategi

112 I 1998 blev der indgået en frivillig aftale mellem staten, amterne og KL om at udfase brugen af pesticider på offentlige arealer. Målet er at begrænse risikoen for grundvandsforurening og beskytte natur og menneskers sundhed. Aftalen blev som følge af kommunalreformen opdateret med en ny aftale i 2007 med mål om fortsat at afvikle brugen af pesticider. Denne aftale ønskes videreført. Miljø- og fødevareministeren vil invitere KL og Regionerne til at drøfte muligheden for at udarbejde et tillæg til Aftale om fortsat afvikling af brugen af pesticider på offentlige arealer. Dette skal ske på baggrund af opgørelsen af forbruget i 2016, og en vurdering af kommunernes udfordringer og omfanget af disse. Det skal drøftes om der, i særlige tilfælde, kan anvendes pesticider til at bekæmpe invasive arter og i begrænset omfang på befæstede arealer forudsat, at brugen samlet set fortsat nedbringes bl.a. ved brug af ny sprøjteteknologi og konkrete bekæmpelsesplaner. Målsætningen om et fortsat lavt pesticidforbrug og mulig yderligere reduktion fastholdes meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer Med en ændring af miljøbeskyttelsesloven i juni 2011, blev der indført et krav om udlægning af en cirkelformet beskyttelseszone med en radius på 25 meter omkring alle boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg ( 21 b i loven). Formålet med zonen er at sikre en bedre beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukter og nitrat. Nitratfølsomme indvindingsområder Figur 1 Forskellige zoner omkring en almene vandforsyningsboring, samt særlige drikkevandsområder (OSD) og sårbare områder. For boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg, har kommunen normalt udlagt et beskyttelsesområde, den såkaldte fysiske sikringszone eller fredningsbælte, på typisk 10 meter i radius, hvor der hverken må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes. 10

113 Forureningskilder nær vandindvindingsboringer medfører en særlig risiko, fordi oppumpning af grundvand kan skabe»undertryk«tæt på den enkelte indvindingsboring, og derved trækkes overfladenært vand relativt hurtigt ned tæt ved boringen (den såkaldte tragt-effekt). Regelret anvendelse af pesticider og gødskning tæt på en indvindingsboring udgør derfor en særlig risiko for grundvand og drikkevand. Dette gælder også uheld, spild, ikke-regelret anvendelse og utætte/forkert konstruerede indvindingsboringer. Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning i beskyttelseszonen omfatter kun erhvervsmæssig anvendelse. Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås en person eller virksomhed, som har et CVR-nr. og er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt SKAT. Det svarer til at have en omsætning på minimum kr. årligt. 3.4 Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Kortlægning af grundvandsressourcen er en opgave, som Miljøstyrelsen udfører 14. Kortlægningen foretages af nitratfølsomme indvindingsområder i hele OSD (områder med særlig drikkevandsinteresse) og indvindingsoplande udenfor OSD, og er afleveret til Skanderborg Kommune med udgangen af Kortlægningerne omfatter indsamling og analyse af data, som udover geologiske, geofysiske og hydrologiske data også indbefatter kemiske grundvandsdata. Pesticider opfører sig ikke så simpelt i undergrunden som blandt andet nitrat. Derfor har Staten på nuværende tidspunkt (november 2017) ikke fundet en endelig metode til udpegning af pesticidfølsomme områder på alle jordtyper i Danmark. I maj 2016 har staten foretaget de første udpegninger af sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjorde Sandjorde I 2000 blev et projekt under GEUS (Danmarks Geologiske Undersøgelser) om karakteristika for pesticidfølsomme områder sat i gang, (KUPA-projekt Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer 15 ). Målet med projektet var at finde en metode til at karakterisere og identificere særligt pesticidfølsomme jordarealer, hvilket vil sige arealer, som er mere følsomme overfor udvaskning end den mest følsomme jordlokalitet i Varslingssystemet for Pesticider (VAP) (om VAP se afsnit 3.1). Staten har i februar 2015 endelig afrapporteret konceptet for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Konceptet beskriver, hvordan Staten har udpeget de sandede arealer, som er mere følsomme overfor udvaskning end varslingssystemet - VAP 16. Disse områder er blevet udpeget af Miljøministeren i en bekendtgørelse i maj Jf. Vandforsyningslovens 11 og 11a Naturstyrelsen, 2015 samt GEUS,

114 De følsomme indvindingsområder på sandjorde er identificeret ud fra jordens følsomhed over for sprøjtemidler. Dette er baseret på en vurdering af jordens indhold af humus, ler, silt, fint sand og groft sand ned til to meters dybde 17. Konceptet har dog nogle begrænsninger, som gør, at flere arealer kan være sårbare overfor pesticider end de, som Staten har udpeget i dette koncept. Begrænsningerne af konceptet består bl.a. af følgende elementer: Konceptet gælder kun for arealer i landbrugsarealer i omdrift, hvor overjorden ikke er gravet væk. Arealer, som konceptet ikke gælder for, er blandt andet golfbaner, byarealer, vej og jernbanearealer, havneområder, større anlægsområder, byparker og kirkegårde. Ikke alle godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter er omfattet af modellering, som danner baggrund for konceptet, jf. GEUS rapport fra Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand 18. Konceptet er valideret mod sandjorde på hedesletterne i Midt- og Sønderjylland. Der er ikke i konceptet taget højde for den komplekse geologi, der findes i både overjord og i de underliggende lag i det østjyske moræne landskab. Der er ikke taget højde for områder med stor grundvandsdannelse. Der er ikke taget højde for områder med fund af godkendte og forbudte stoffer udenfor de udpegede områder Lerjorde Naturstyrelsen offentliggjorde i foråret 2015 GEUS rapport om vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder 19. Konklusionen er, at det ud fra den samlede gennemgang af alle analyserne og kendskab til de eksisterende data og nye forskningsresultater vurderes det, at det er muligt, at udvikle en metode til at udpege områder, der er mere følsomme eller lige så følsomme overfor udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet som forsøgs-lermarkerne fra varslingssystemet (VAP). Der er ikke udarbejdet en metode til at identificere de særligt pesticidfølsomme lerjorde i GEUS rapport, men der kan peges på de data/elementer, der skal indgå i en sådan udpegning. På det nuværende datagrundlag er der ifølge Naturstyrelsen ikke et holdbart koncept for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) på lerjord. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder videre med udarbejdelse af koncept. Der kan søges 17 Naturstyrelsen, GEUS, 2013 Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand. 19 Vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder (SFO-ler) på grundlag af eksisterende data. 12

115 midler i Miljøstyrelsen til udvikling af koncept. Der er ingen afklaring på, hvornår der foreligger et koncept og en udpegning, men der vurderes ikke at foreligge et koncept eller udpegning inden udgangen af Er det udelukkende gamle pesticider vi finder? I hele perioden er der samlet set blevet analyseret for 95 pesticider og nedbrydningsprodukter i Skanderborg Kommune. Af disse 95 stoffer er 25 stadig godkendte eller regulerede midler. Ud af disse 95 stoffer, blev der fundet 30 forskellige stoffer, hvoraf 18 i dag er forbudte, 10 regulerede og 2 godkendte. Forbudte pesticider forekommer i 31,2 % af alle undersøgte boringer, i 10,4 % af tilfældene over kvalitetskravet på 0,1 μg/l. De regulerede stoffer forekommer i 11,8 % af de undersøgte boringer, mens kvalitetskravet er overskredet i 2,1 %. Det skal bemærkes, at fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne ikke er kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, der opblander vand med meget forskellig alder fra forskellige dybder i magasinerne. De godkendte stoffer forekom i perioden i 1,3 % af de undersøgte boringer (i alt 2 boringer, et alment vandværk og en enkeltindvinder), der har været fund over kvalitetskravet i et tilfælde (læs mere i bilag A). Hvert tredje fund af pesticider er af nedbrydningsproduktet BAM. BAM, som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (blandt andet solgt under navnene Prefix og Casoron), har været forbudt siden Midlet er blevet brugt mange steder, blandt andet i juletræsplantager, på gårdspladser, boligområder og rundt om vandværksboringer for at holde arealerne fri for ukrudt. Miljøstyrelsen 1997 har anslået, at fra 1970 til 1992 har fordelingen af brugen af dichlobenil været 90 % i juletræsplantager og planteskoler samt 10 % på udyrkede arealer, mens fordelingen er 50/50 mellem de to anvendelser i Figur 2 viser, at der er eller har været fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i ca. hver tredje boring i Skanderborg. Hver 8. boring har et indhold af godkendte eller regulerede midler. Figur 2 20 Møde med Naturstyrelsens vandforsyningsrejsehold, Hammel 12. maj

116 viser, at der er fund af pesticider mange steder i kommunen (læs mere i bilag A, om fund og om boringen er placeret i by, skov eller mark). Figur 2 viser, hvor der er analyseret for pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. Der lukkes boringer pga. fund af pesticider i Danmark. Men, hvor mange boringer, der på landsplan bliver lukket, har været vanskeligt at opgøre, fordi der ikke har været en systematisk indberetning og opgørelse. I Skanderborg Kommune er der fra sløjfet 10 boringer pga. af overskridelse af grænseværdien for pesticider, og yderligere 8 boringer er sløjfet med fund under grænseværdien. Antallet af boringer, der er sløjfet, er opgjort efter, hvor der i den seneste analyse har været fund af pesticider enten over eller under grænseværdien. 5 almene vandværk har haft boringer med fund af pesticider over grænseværdien, som de har sløjfet, og yderligere 5 almene vandværker har sløjfet boringer, hvor der har været fund af pesticider under grænseværdien. Vandværkerne indvinder vand fra varierende dybde. Generelt indvindes der fra boringer, der er mere en 30 m dybe. Det tager generelt flere årtier for regnvand at sive fra overfladen ned til disse dybder. De pesticider, der findes i vandværksvand, kan således i visse områder være mere end 50 år gamle. 14

117 Det er derfor relevant at se på, om det øvre unge grundvand også er påvirket af pesticider for dermed at se på udviklingen. Dette er blevet undersøgt i den nationale grundvandsovervågning 21. Her er det påvist, at der ses en bedring i det yngre grundvand. Dvs. de tiltag, der er gjort for at mindske udvaskningen af pesticider til grundvandet har hjulpet. Men det konkluderes også, at der stadig findes pesticider i det yngste grundvand, både forbudte og godkendte midler. Tabel 2 Tabellen viser en opgørelse af fund af pesticider og overskridelser i boringer i det øvre grundvand i Skanderborg Kommune (Udtræk fra GEUS Jupiter 6. august 2015). Alle indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt (aktive boringer) ,0 % 4,3 % 24,3 % (alle boringer) ,1 % 12,1 % 34,2 % I bilag A er der en nærmere gennemgang af fund af pesticider i Skanderborg Kommune. 3.6 Opsummering Naturstyrelsen opsummerer i kapitel 7 i vejledning om indsatsplaner 22 : Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer med sine restriktive kriterier generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, når midlerne anvendes på særligt følsomme jorde. Eventuel udvaskning af godkendte sprøjtemidler til grundvandet over grænseværdien for grundvand og drikkevand overvåges via undersøgelser af godkendte sprøjtemidler på testmarker i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse gennem en kommunal indsatsplanlægning mht. sprøjtemidler, er derfor sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. På disse arealer kan der således være risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret. For andre jorder end sandjorder, blandt andet lerjorder, henvises i vejledningen om indsatsplaner til afsnit (senere beskrevet også her i afsnit 4). Det vil sige, når vi stadig finder godkendte pesticider i grundvandet kan det skyldes følgende forhold: - Pesticiderne er anvendt regelret på særligt følsomme arealer (hvilket er lovligt) 21 GEUS, Grundvandsovervågning Status og udvikling , Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen,

118 - At pesticider er brugt tæt på en indvindingsboring, hvor det via det helt unge grundvand er trukket ned i magasinet. - At midlet endnu ikke er testet på VAP. Vi har kun testet under en tredjedel af de godkendte midler, og en andel af disse må forventes at have uønskede udvaskningsegenskaber. - At der har været uheld og uhensigtsmæssig håndtering herunder ulovlig anvendelse af et pesticid. - At der sker nedsivning langs utætte boringer. For at sikre rent drikkevand til alle borgerne i Skanderborg Kommune også i fremtiden, er det nødvendigt at sikre de arealer, der er udpeget som særlig følsomme overfor blandt andet pesticider. Er en boring først forurenet med pesticider, er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket, så er det i de fleste tilfælde for sent. Den indsats, vi laver i dag, vil først kunne mærkes om mange år pga. vandets transporttid fra overfladen til grundvandet. Vi vil derfor også i fremtiden se gamle pesticider i grundvandet, som vi ikke kan gøre noget ved. Indsatsen, der laves i dag, er fremadrettet. 4 Hvor skal der være en indsats? - Udpegning af særligt sårbare områder Gennem den statslige grundvandskortlægning modtager kommunerne udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. Staten har som sagt ikke udpeget alle pesticidfølsomme områder. Det er derfor nødvendigt, at kommunen vurderer hvilke områder, der er sårbare. I vejledning til indsatsplan skriver Naturstyrelsen: Ved udarbejdelse af en indsatsplan skal kommunalbestyrelsen altid forholde sig til alle relevante forureningskilder, f.eks. nitrat, sprøjtemidler eller andre stoffer. Det er et krav, at indsatsplanen angiver en detaljeret opgørelse over behov for beskyttelse, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 5. Indsatsplanerne skal derfor omfatte alle forureningskilder. Hvis det er et indsatsområde inden for et nitratfølsomt område, skal der sandsynligvis foretages indsatser over for nitrat, men der kan på baggrund af en konkret vurdering også være tale om sprøjtemidler, opløsningsmidler mv. Naturstyrelsen orienterede i et brev den 6. oktober og senere af 1. september alle landets kommuner om, at lovgrundlaget er tilstrækkeligt til, at kommunalbestyrelsen kan udstede påbud efter Miljøbeskyttelsesloven 26 a om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, også selvom der ikke foreligger en statslig pesticidkortlægning. Det vil sige, at det er muligt for kommunerne at give påbud 24 Naturstyrelsen, Brev til alle kommuner: Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

119 mod brug af pesticider også selv om Staten ikke har udpeget pesticidfølsomme områder. Det er en forudsætning for påbuddet, at kommunen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt for pesticider, og at påbuddet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. I brevet af 2011 fra Naturstyrelsen beskrives følgende om udpegning af disse områder: Det fremgår af bemærkningerne til loven, at man for pesticider ikke på samme måde som for nitrat kan identificere områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Staten udpeger nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med den statslige kortlægning. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes på baggrund af denne kortlægning. En kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil dermed kunne udgøre tilstrækkeligt grundlag for kommunernes vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. Her skal dog tilføjes endnu en bemærkning fra forarbejdet til loven, som ikke er med i Statens orientering til kommunerne. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Efter udpegningen er det derfor relevant at inddrage grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug. De valgte indsatser må ikke være mere indgribende, end målet med indsatsen tilsiger (proportionalitetsprincippet). Notat fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen 2015 beskriver følgende om særlig sårbare områder: Der kan herunder være særligt pesticidfølsomme jordtyper, som kun findes i en begrænset del af landet, som der ikke tages højde for i godkendelsesordningen og i VAP. På sådanne arealer kan der være behov for særlige begrænsninger. Disse særlig pesticidfølsomme arealer kan beskyttes af kommunerne gennem reglerne i miljøbeskyttelsesloven, f.eks. gennem indsatsplanlægning. På den baggrund er det i Vejledning om indsatsplaner 26 (side 11-12) beskrevet, at viden om konkrete forhold kan pege på behovet for at gennemføre en særlig indsats. De konkrete forhold kan være en eller flere af følgende: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. 26 Miljøstyrelsen,

120 Vurderingen af, om der er behov for rådighedsindskrænkninger over for pesticider, skal jf. 7 i bekendtgørelse om indsatsplaner foretages ud fra en samlet vurdering af de hydrogeologiske forhold samt arealanvendelsen, herunder f.eks. data fra vandanalyser, f.eks. fra den lovpligtige boringskontrol, forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet, stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer, eller andre relevante forhold. I vejledning om indsatsplaner beskrives det, at det kan være relevant at inddrage følgende forhold i den konkrete vurdering: Aktuelle anvendelser af sprøjtemidler, fx jordbrug, golfbaner og private områder. Moniteringsresultater, herunder fund af godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Lokal viden om jordbundsforhold. I december 2011 fremlagde Rigsrevisionen en beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider 27. Beretningen omhandler perioden fra vedtagelse af lovgivningen vedrørende pesticidindsatser i 1998 frem til Naturstyrelsens udsendelse af ovenstående brev i oktober 2011: Desuden skal Rigsrevisionen pege på, at Miljøministeriet ikke har tilvejebragt et grundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lille del af arealet i Danmark. De særligt pesticidfølsomme områder er ikke beskyttet af godkendelsesordningen og varslingssystemet for nedsivning af pesticider, hvorfor der kan være behov for særlig beskyttelse heraf. Samtidig har Miljøministeriet ændret retsopfattelse af kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme områder, så kommunerne herefter har mulighed for at udstede påbud om ikke at anvende pesticider uden at afvente et grundlag herfor fra ministeriet. Ministeriet informerede imidlertid ikke kommunerne herom. Disse forhold har medført en risiko for en uensartet forvaltning af sikringen af de særligt pesticidfølsomme områder og kan have svækket den lokale sikring af disse områder mod nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet. Samlet set har manglerne i Miljøministeriets gennemførelse af de forebyggende initiativer medført en risiko for, at der har kunnet ske nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet Rigsrevisionen tydeliggør her, at kommunerne har en mulighed for at gøre en indsats på trods af, at der endnu ikke foreligger en vejledning om udpegning af pesticidfølsomme områder. Desuden fremhæves det, at den manglende hidtidige indsats kan have medført fortsat/øget forurening af grundvandsressourcerne. Det beskrives endvidere, at godkendelsesordningen og varslingssystemet ikke er en garanti for, at der ikke sker udvaskning over grænseværdierne på de særligt sårbare områder, samt at indsatsplanlægning er af forebyggende karakter. 27 Rigsrevisionen,

121 Rigsrevisionen fulgte beretningen op med et nyt notat i november 2014, hvor de konstaterede, at der stadig ikke forelå et fagligt grundlag for udpegning af særligt pesticidfølsomme områder. Dette notat er skrevet, før Staten kom med en udpegning for sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjorde. Et opfølgende notat fra Rigsrevisionen konkluderer følgende: Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har afsluttet projektet om pesticidfølsomme sandjorde og omsat resultaterne i en bekendtgørelse. Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet at afslutte sit projekt om pesticidfølsomme lerjorde uden resultat. I stedet har ministeriet i de senere år efterspurgt forskningsansøgninger via sit program for bekæmpelsesmiddelforskning. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet nu i det regi har iværksat yderligere forskning. I januar 2013 forespurgte landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & fødevarer Naturstyrelsen om, hvorvidt grundlaget for, at Aarhus Kommune gennemfører indsatser overfor landbrugets anvendelse af pesticider, var til stede 28. Naturstyrelsen svarede, at vandforsyningslovens 13a giver kommunen mulighed for at vedtage en indsatsplan for et område, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for at sikre drikkevandsressourcerne. Dermed havde Aarhus Kommune lovhjemmel til at lave en indsats. Naturstyrelsen svarende endvidere følgende: Aarhus Kommunes anvendelse af parameteren stor grundvandsdannelse, som et af flere kriterier for fastlæggelse af indsatsområdet for pesticider, er kommunes ansvar. Jeg vil dog i den forbindelse fremhæve, at det afspejler Naturstyrelsens anvendelse af stor grundvandsdannelse som parameter ved vurdering af risiko ved byudvikling i områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Styrelsen har i den forbindelse valgt denne parameter som udgangspunkt for vurderingen, fordi man i områder med stor grundvandsdannelse alt andet lige vil have en relativ hurtig og stor transport af eventuel forurening til grundvandet. Naturstyrelsen vurderer herudover, at de øvrige parametre som kommunen har lagt til grund ved fastlæggelse af indsatsområdet, er relevante, i og med at man blandt andet inddrager grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug. 4.1 Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse Vandplanerne for planperioden blev den 1. juli 2016 erstattet af de nye vandområdeplaner for planperioden Sammen med vandplanerne bortfaldt de retningslinjer, der var indeholdt i vandplanerne. Dette gælder også retningslinjerne 40 og 41 om planlægning for arealanvendelse, der udgør en væsentlig risiko for forurening af grundvandet, inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (herefter OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD (herefter indvindingsoplande). 28 Aarhus Kommune,

122 Retningslinjerne 40 og 41 om byudvikling moderniseres og videreføres gennem bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse Heri skriver Staten følgende: Arealer med stor grundvandsdannelse kan have relativt stor sårbarhed overfor stoffer, der kan udvaskes til grundvandet, da evt. forureninger alt andet lige vil blive udvasket relativt hurtigt og i store mængder til grundvandet. Områder med stor grundvandsdannelse kan derfor indgå i kommunens vurdering af, hvorvidt der er behov for en særlig indsats over for f.eks. sprøjtemidler. 4.2 Bemærkninger til lovforslaget (LF56) Der er rigtig mange stoffer og deres nedbrydningsprodukter, som i dag er godkendte, hvor vi ikke har kendskab til, om de findes i vores grundvand. Det skyldes, at der kun analyseres for et begrænset antal pesticider og nedbrydningsprodukter i de almene drikkevandsboringer. Lovforslaget om indsatsplanlægning blev første gang fremlagt i I bemærkningerne til lovforslaget (LF56) beskrives grundlaget for, at det er nødvendigt med yderligere regulering og kortlægning: Tilbage er, at Drikkevandsudvalget har anbefalet, at det bliver muligt ud over den generelle regulering af pesticider og gødningsanvendelse, at sikre at der ikke sker en uacceptabel anvendelse på særligt sårbare arealer, der er væsentlige for drikkevandsproduktionen. Imidlertid kan godkendelsesordningen ikke give nogen absolut garanti for, at de højst tilladelige grænseværdier for drikkevand fremtidigt kan overholdes overalt. Drikkevandsudvalget anbefaler derfor, at der gennemføres en følsomhedskortlægning, for at vurdere, hvor der er behov for at indføre en ekstra sikkerhed mod forurening med pesticider. Hvor en sådan kortlægning dokumenterer, at der for at opretholde en høj grundvandskvalitet, egnet til produktion af drikkevand uden videregående rensning, er behov for at forbyde eller begrænse anvendelsen af pesticider i et område, skal dette indarbejdes indsatsplanen for området. Om omfanget af de arealer, man forventede kunne blive berørt af indsats, skrives der i lovforslaget under økonomiske konsekvenser: For pesticider er det langt mere usikkert hvor store arealer, der kan blive berørt. Miljøstyrelsen har i samarbejde med GEUS anslået, at arealet kan være større, muligvis pct. af Danmarks areal. Det område, hvor der skal indgås aftaler om pesticider kan forsigtigt sættes til 10 pct. af Danmarks areal eller ca (km2) ( ha). Ved samme kompensation som for nitrat nemlig kr./ha bliver den årlige udgift således 430 mio. kr. 20

123 Grundlaget for lovgivningen er således, at der forventes en indsats på dele af landets arealer, som er mere sårbare, end godkendelsesordningen og varslingssystemet forudsætter, samt at jordbrugerne kan forvente en kompensation for pesticidreguleret drift på ca. 430 mio. kr. pr år Opsummering Skanderborg Kommune vil for hvert indsatsplanområde vurdere både nødvendighed og behovet over for pesticider ud fra en samlet vurdering af de hydrogeologiske forhold samt arealanvendelsen, herunder f.eks. data fra vandanalyser, fx fra den lovpligtige boringskontrol, forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet, stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer, eller andre relevante forhold. De konkrete forhold og den hydrogeologiske vurdering kan medtage en eller flere af følgende, jf. vejledning om indsatsplaner: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, fx tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Særlig sårbare områder: Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, vurderer Skanderborg Kommune, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner vil Skanderborg Kommune for hvert indsatsplanområde konkret vurderer både nødvendighed og behovet for indsats over for pesticider ud fra ovenstående kriterier. Se områderne her. 5 Hvad gøres der? - Indsatsplanlægning Der er nogle særligt sårbare områder, hvor den generelle nationale regulering ikke er tilstrækkelig for at beskytte grundvandet. Derfor sikrer Skanderborg Kommune i indsatsplanen, at disse områder beskyttes ved at forebygge og gøre en indsats ved kilden frem for at skulle rense og fortynde os ud af et eventuelt problem. Dette lægger sig op ad de overordnede principper for drikkevand i Danmark om minimal behandling af vores grundvand til drikkevand 30. Skanderborg Kommune iværksætter indsatser for pesticider i de områder, hvor en konkret 29 Folketinget, 1997/98 30 Folketinget, 1997/98, som danner grundlaget for grundvandskortlægningen. 21

124 vurdering viser, at det er nødvendigt. I særlig sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), er det relevant at vurdere, om der er behov for en særlig indsats for anvendelse og håndtering af pesticider. Beskyttelsesbehovet vurderes for hvert hovedforsyningsområde 31 hovedsageligt ud fra det pågældende områdes ressourcemæssige betydning, sårbarhed, arealanvendelse og forureningstrusler. Med i betragtningerne er også, om det kan betale sig at lave indsatsen i det pågældende område, eller om der er billigere alternativer for at sikre forsyningssikkerheden for de enkelte vandværker i hovedforsyningsområdet. 5.1 Politisk vedtagelse af principper for indsatsplanlægning Skanderborg Kommune vedtog 6. september 2017 rammeplan for Grundvandsbeskyttelse for Skanderborg Kommune Heri er beskrevet retningslinjer for den kommunale sagsbehandling på flere områder, som vil kunne betyde en minimering af risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet. Med rammeplanen er principper for indsatsplanlægningen og prioritering af indsatser vedtaget. Derudover traf byrådet i Skanderborg Kommune den 26. januar 2016 følgende beslutning: Skanderborg Kommune vil beskytte sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvis det kan betale sig at lave en indsats. En konkret vurdering af, hvilke områder der skal beskyttes, skal bero på en proportionalitetsvurdering, hvor fordelene i forhold til at sikre rent vand bliver vurderet i forhold omkostningerne og de langsigtede fordele/ulemper for forbrugere og lodsejere. Kommunens indsats vil være baseret på den nyeste viden om de lovligt anvendelige pesticiders påvirkning af drikkevandet på de konkrete jordtyper, som det blandt andet kommer til udtryk gennem Miljøministeriets og GEUS løbende analyser. Udgangspunktet er at lave frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse med de berørte lodsejere. Skanderborg Kommune er som udgangspunkt åben for metodefrihed til at sikre rent drikkevand. Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler eller opnås enighed om en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a. Dette vil medføre fuld erstatning ifølge gældende regler. Skanderborg Kommune indleder snarest en proces i samarbejde med Vandrådet og de berørte vandværker, hvor målet er at indgå forpligtigende aftaler og/eller samarbejder i forhold til: 31 I vandforsyningsplan for er Skanderborg Kommune blevet delt op i 8 hovedforsyningsområder, inden for hvilke det skal sikres, at tilstrækkelig ressource er beskyttet for områdets forbrugere. 22

125 Grundvandsbeskyttelse Forsyningssikkerhed Økonomisk fordeling af udgifter til grundvandsbeskyttelse. Miljø- og Planudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med at nå forpligtende aftaler i forhold til grundvandsbeskyttelse, forsyningssikkerhed og modeller til fordeling af udgifterne forbundet med disse. De endelige aftaler om disse skal behandles af og vedtages i Byrådet, før de kan træde i kraft. Byrådet skal godkende de første påbud, der bliver givet i forhold til restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider. Det sker for at sikre en administrationspraksis og sætte retning for det videre arbejde. Herefter overgår beslutningskompetencen vedrørende påbud til administrationen, mens den politikkontrollerende opgave på området overgår til Miljø- og Planudvalget. 6 Hvad er omfanget? Hvad kan svare sig? Når Skanderborg Kommune har vurderet, hvilke arealer i kommunen, der kan være sårbare, skal det yderligere vurderes, hvor det er nødvendigt at lave en indsats. I denne konkrete vurdering af nødvendigheden er det vigtigt at se på, om en indsats kan svare sig. Om en indsats kan svare sig, kaldes proportionalitetsvurdering. Det er Skanderborg Kommunes vurdering af indsatsen i første omgang. For at kunne vurdere om en indsats kan svare sig for det enkelte vandværk er det vigtigt at kende vandværkets rolle i den samlede forsyningsstruktur og vandværkets tanker om fremtiden. Derfor har Skanderborg Kommune samtidig med indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse været i gang med at udarbejde en ny vandforsyningsplan gældende for I vandforsyningsplanen inddeles kommunen i 8 hovedforsyningsområder bestående af 4-9 vandværker i hvert område. Det er intentionen, at der vil blive lavet en indsatsplan for hvert af disse hovedforsyningsområder. Formålet med hovedforsyningsområderne er, at øge graden af samarbejde mellem vandværkerne om fx grundvandsbeskyttelsen. Forudsætningen for et godt samarbejde er, at vandværkerne lærer hinanden at kende og for en fælles forståelse for, hvor hvert enkelt vandværk ser sig selv. For at understøtte denne forventningsafstemning inddeles vandværkerne i tre vandværkskategorier, som beskriver hvilken rolle vandværket har i den kommende vandforsyningsstruktur. Områdevandværker: Områdevandværker er veldrevne almene vandværker, der beskytter den nødvendige grundvandsressource, har god forsyningssikkerhed og den nødvendige kapacitet til at dække det forventede fremtidige vandbehov. Lokalvandværker: Lokalvandværker er veldrevne almene vandværker med tilstrækkelig ressource til at forsyne det nuværende forsyningsområde. Vandværket har taget aktivt stilling til, hvordan der opnås sikkerhed for den fremtidige forsyning for eksempel via grundvandsbeskyttelse, nødforsyning og/eller flere kildepladser. Vandværker under afvikling: Vandværker under afvikling er almene vandværker, hvor behandlingsanlæg og/eller kildeplads er i en uacceptabel stand, og hvor der er ikke er vilje til at udvikle vandværket. Disse vandværker vil ikke få tilladelse til at lave nye boringer. 23

126 Skanderborg Kommune arbejder tæt sammen med vandværkerne, og ovenstående vurdering laves i dialog med vandværkerne. Som et input til proportionalitetsvurdering er det vigtigt at vide, hvad en indsats kan komme til at koste. Derfor er der lavet en overslagsberegning af (se afsnit 6.1), hvor stort omfanget af grundvandsbeskyttelse vil være i Skanderborg Kommune, økonomisk og arealmæssigt. Først i forbindelse med de enkelte indsatsplaner vil det, i dialog med vandværkerne, blive vurderet om en indsats er nødvendigt og proportional. Principper for prioritering af indsatsen er yderligere beskrevet i rammeplanen for grundvandsbeskyttelse kapitel 10. De mulige indsatsområder, der kan blive berørt af pesticidfri drift i de kommende indsatsplaner, er vist på Figur 3. Det er vigtigt at nævne, at det ikke er et endeligt kort, men en foreløbig vurdering af behovet foretaget i Den foreløbige vurdering viser, at det areal, der skal beskyttes med pesticidfri drift, vil være på ca ha, hvilket svarer til 3 % af kommunens areal. Det er Skanderborg Kommunes vurdering, at Figur 3 viser en maksimal udpegning, og at der i forbindelse med den konkrete vurdering i de enkelte indsatsplaner vil blive skåret arealer væk, som det ikke kan svare sig at beskytte. Der vil ved udarbejdelse af indsatsplanen blive arbejdet konkret med det kortlægningsdata, som vi har modtaget fra den Statslige Grundvandskortlægning. Indsatsen indenfor hvert opland, vil så vidt det er muligt blive opdelt i 1., 2., og 3. prioritet. Det er muligt, at en proportionalitetsvurdering viser, at det ikke kan svare sig at lave en indsats, fx hvis det at lave aftaler om pesticidfri drift vil betyde en stigning i vandprisen 10 kr. pr. m³. Det betyder ikke, at det areal, hvor grundvandet dannes, ikke er sårbart. Det betyder til gengæld, at vandværket skal sikres alternativ forsyning, hvis kildepladsen bliver forurenet. hvilket sker blandt andet via vandforsyningsplanens handleplaner. En handleplan for et vandværk, der ikke laver grundvandsbeskyttelse, kan blandt andet være, at de etablerer nødforsyning til nabovandværket, som sikrer, at deres kildepladser er beskyttet og bidrage til beskyttelsen af denne. En anden vigtig parameter i vurderingen af, om en indsats kan betale sig er, om vandværkerne i Skanderborg Kommune løfter opgaven med grundvandsbeskyttelse i fællesskab, eller om det enkelte vandværk selv skal sørge for at beskytte sin egen indvinding. 24

127 Figur 3 Beregningerne er baseret på de røde områder, som er mulige indsatsområder. Det er disse arealer, hvis størrelse i hektar, der bliver benyttet i overslagsberegningerne. 6.1 Økonomiske betragtninger For at vurdere om en indsats for det enkelte vandværk kan betale sig, er der lavet et groft økonomisk estimat over udgifterne for grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland. Det er en overordnet vurdering, at der ikke er behov for indsats vedrørende kvælstofudvaskning i Skanderborg Kommune, det kan dog komme på tale i få områder. Overslaget er derfor udelukkende lavet for pesticidfri dyrkningsaftaler, indenfor vandværkets grundvandsdannende opland. I de enkelte indsatsplaner vil der blive foretaget en beregning for en eventuel indsats over for kvælstofudvaskning. Indtil videre er det en grov vurdering, og næsten alle sårbare områder indenfor de grundvandsdannende oplande er medtaget. Enkelte vandværkers sårbare oplande er frasorteret, fordi det på forhånd er vurderet ikke at kunne svare sig at lave en indsats. Hvis fx hele eller store dele af oplandet ligger indenfor byzone. Den endelige fastsættelse af erstatning ved eventuelle rådighedsindskrænkninger vil i sidste ende blive afgjort af en taksationsmyndighed, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale om erstatningens størrelse. Beregningen tager udgangspunkt i, at omkostningerne finansieres ved et lån til en 4 % rente, der afdrages over 30 år. Det er ikke alle vandværker, der har behov for at låne alle pengene, nogle har allerede sparet penge sammen. I det tilfælde, hvor vandværket allerede har sparet penge sammen, vil udgiften til grundvandsbeskyttelse have mindre betydning for vandprisen. Der er indsat en driftsomkostning på 15 %. Omkostninger inkl. konsulentbistand i forbindelse med indgåelse af aftaler samt tilsyn, som sikrer, at 25

128 aftalerne efterfølgende overholdes. De 15 % er et erfaringstal fra Vandsamarbejdet i Aarhus Kommune (VPU). Den årlige omkostning på vandprisen er beregnet som følgende. Engangsomkostning: Hektar jord, der skal beskyttes x erstatning pr. ha ( kr.) + 15 % i driftsomkostninger Stigning i vandpris pr. m 3 hvert år i 30 år: Engangsomkostningen afdrages over 30 år med en rente op 4 %. Dette er omregnet til vandpris pr. år i 30 år ved at dele den årlige omkostning med oppumpet vandmængde for det enkelte vandværk. I Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan er målsætningen at opretholde en spredt vandindvindingsstruktur. For at kunne understøtte dette er det vigtigt, at de fleste nuværende kildepladser kan forsætte deres i drift uden forureninger. Derfor er det nødvendigt med grundvandsbeskyttelse ved flere kildepladser. Hvis der fravælges at lave grundvandsbeskyttelse på en kildeplads, skal der aktivt være taget stilling til alternativ forsyningssikkerhed for vandværket. Det er vigtigt, at der som minimum beskyttes nok grundvand til at forsyne forbrugerene indenfor hovedforsyningsområdet. Hvis der laves et fælles økonomisk vandsamarbejde i Skanderborg Kommune, hvor alle forbrugere betaler til fælles grundvandsbeskyttelse, vil en indsats til grundvandsbeskyttelse forventeligt give en stigning i vandprisen på 1,88 kr. pr. m 3 i 30 år. Skanderborg Kommune vurderer, at fordelene ved bevarelse af den decentrale vandforsyningsstruktur, er så store, at de står mål med den beregnede udgift. Hvis grundvandsbeskyttelsen løftes i fællesskab, vil grundvandsbeskyttelse for vandværkernes kildepladser altså kunne svare sig. Beregningerne er baseret på beskyttelse af de røde arealer, som ses på Figur 3. Hovedforsyningsområde Forbrug (m 3 /år) Hektar beskyttes Stigning i m 3 - pris Ejer Bavnehøj ,6 1,71 Skanderborg ,1 0,87 Virring ,5 2,67 Hørning ,6 2,06 Ry ,1 2,50 Himmelbjerget ,6 6,58 Galten-Skovby ,7 2,06 Låsby ,1 3,88 26

129 Samlet hele Skanderborg Kommune ,3 1,88 Der er flere vandværker, som på nuværende tidspunkt ikke har anden forsyningssikkerhed end deres ene kildeplads. Det betyder, at vandværkerne udover grundvandsbeskyttelse også skal sikre bedre forsyningssikkerhed på anden måde. Det kunne være ved at lave nødforsyningsledning til et andet vandværk, som har en beskyttet kildeplads, eller ved at etablere en kildeplads, hvor det er billigere at lave grundvandsbeskyttelse. Denne udgift er ikke medregnet i ovenstående m 3 -pris. I de kommende år falder vandprisen med henholdsvis 28 øre i samt med yderligere 30 øre i , pga. at bidraget til grundvandskortlægningen gradvist sættes ned. Det vil sige et fald i 2018 med 58 øre i forhold til i dag. 7 Henvisninger By- og Landskabsstyrelsen. (2010). Rettelse om sprøjtegifte. Pressemeddelelse 3. juni Hentet fra Folketinget. (1997/98). Lovforslag nr. 56 Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v,. GEUS. (2010). Grundvandsovervågning Status og udvikling Hentet fra GEUS. (2013). Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand. Hentet fra GEUS. (Marts 2015). Grundvandsovervågning Status og udvikling Hentet fra GEUS. (December 2016). Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand. Hentet fra Miljøministeriet. (2009). Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. Hentet fra 4/pdf/ pdf Miljøministeriet. (2013). Byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider. Miljøministeriet. (2013). Projekt om grundvandsbeskyttelse i andre lande mth. Pesticider. Miljøstyrelsen. (1997). Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.2, Boringskontrol på vandværker. Miljøstyrelsen. (1998). Drikkevandsudvalgets betænkning. Hentet fra 27

130 Miljøstyrelsen. (2005). Pesticider i dansk grundvand; GRUMO- og Boringskontroldata. Miljøprojekt nr Hentet fra Miljøstyrelsen. (2013). Sprøjtemiddelstrategien Hentet fra Miljøstyrelsen. (2017). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015: Forbrug lavere end indkøb. Hentet fra / Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. (2015). Notat om grundvandsbeskyttelse ift. pesticider. Miljøstyrelsen. (2017). Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Naturstyrelsen. (2013). Brev til alle kommuner af 6. oktober 2013: Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a. Naturstyrelsen. (2015). Vejledning om indsatsplaner af 21. april Naturstyrelsen. (2015). Sandjordes følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler. Hentet fra Region Midt. (2012). Forureningsundersøgelse og risikovurdering af grundvandsrelaterede punktkilder, Harlev J. Rigsrevisionen. (2011). Beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. Hentet fra Skanderborg Kommune. (2017). Rammeplan for grundvandsbeskyttelse for Skanderborg Kommune Aarhus Kommune. (2013). Indsatsplan Beder. Hentet fra Lovhenvisninger Bekendtgørelse nr. nr 912 af 27/06/2016 om indsatsplanlægning Miljøbeskyttelsesloven. Lov om miljøbeskyttelse, lovbek. nr. 966 af 23. juni 2017 Vandforsyningsloven. Lov om vandforsyning, lovbek. nr. 299 af 26. januar

131 8 Bilag A Bilag A - Pesticidanalyser og fund i Skanderborg Kommune 29

132 Bilag A Pesticidanalyser og fund i Skanderborg Kommune 1 Indledning Dette notat er udarbejdet for at se på fund af pesticider i Skanderborg Kommune. Notatet er baseret på de indberetninger af analyser, der sker fra akkrediterede laboratorier til den offentlige tilgængelige nationale database Jupiter. I notatet vil der blive set på om fund i Skanderborg Kommune adskiller sig fra landstendenserne, som hvert år bliver afrapporteret af GEUS (Danmark og Grønlands geologiske undersøgelser) i Grundvandsovervågningen. Notat er udarbejdet efter ønske fra Skanderborg Kommunes Koordinationsforums parter. Det er forsøgt at opstille nogle af de samme tabeller og statistikker, som er opstillet af GEUS i grundvandsovervågningen for, at få det bedste sammenligningsgrundlag. Dog er der forskel på datagrundlaget i dette notat og i GEUS årlige grundvandsovervågning. Dette vil blive beskrevet i afsnit 2. Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger på anvendelsen blandt andet af hensyn til en beskyttelse af grundvandet. Midlerne er stadig godkendt til brug, men med begrænsninger. 2 Den Nationale Grundvandsovervågning Hvert år udgiver GEUS en rapport over grundvandets tilstand og udvikling. Overvågningen har fundet sted i 25 år, siden man startede en systematisk dataindsamling og rapportering i I den årlige rapport fra Grundvandsovervågningen fra GEUS benyttes fire forskellige datasæt. 1) Landovervågningsdata (LOOP) 2) Grundvandsovervågningsdata (GRUMO) 3) Almene vandværkers boringskontroldata (BK) 4) En restgruppe benævnt Andre analyser Udtrækket Andre analyser indeholder data fra den nationale boringsdatabase Jupiter, som ikke er udtrukket i nogen af de 3 første datasæt. Det omfatter blandt andet nedlagte vandværksboringer, små private vandforsyningsanlæg, der forsyner mindre end 9 husstande, forureningsboringer mm. Landovervågningen (LOOP) er en del af Vandmiljøovervågningen. Programmet blev etableret i 1989 med det formål, at indsamle data til dokumentation af udviklingen i landbrugspraksis, samt til beregning af kvælstofudvaskningen. Boringer fra dette datasæt er i Skanderborg Kommune maks. 4 m dybe. Datasæt nr. 2 (GRUMO) fra Grundvandsovervågningen giver et billede af grundvandets tilstand, som er uafhængigt af udviklingen i vandindvindingsstrukturen. Datasættet indeholder boringer, som kun benyttes som overvågningsboringer. Analyserne fra vandværkernes boringskontrol (BK) giver derimod et billede af omfanget af pesticider i det råvand, som vandværkerne indvinder fra deres aktive indvindingsboringer. Altså det vand, som forbrugerne drikker. GRUMO boringer kan derfor give et mere repræsentativt billede af, i hvilket omfang grundvandet er forurenet med pesticider, fordi overvågningsboringer i modsætning til vandværksboringer ikke lukkes eller sløjfes, hvis der konstateres en forurening i boringen. 30

133 I den årlige rapport for Grundvandsovervågningen er der anvendt en række forskellige opgørelsesmetoder, for at beskrive, hvorledes pesticider optræder i grundvandet. Dels vises den aktuelle status for det specifikke overvågningsår f.eks Derudover vises den samlede påvirkning over hele den moniterede periode, for at illustrere i hvilket omfang indtagene i hele perioden har været påvirket af pesticider. I dette notat benyttes to datasæt for Skanderborg Kommune. A) Pesticid analyser fra aktive almene vandværksboringer B) Alle boringer med pesticidanalyser Datasæt B repræsenterer alle boringer (inkl. almene vandværkes boringer) i Skanderborg Kommune, hvor der er foretaget pesticidanalyser af råvandet og indberettet til Jupiter. 2.1 Resultater for Grundvandsovervågningen 2014 Rapporten fra Grundvandsovervågningen 2014 viser, at der stadig findes en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2013 blev der i det samlede datasæt fundet pesticider i 37 % af alle indtag, mens drikkevandskravet på 0,1 μg/l var overskredet i 10 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det dybtliggende og ældre grundvand er mindre. Her følger den samlede konklusion fra Grundvandsovervågningen 2014: I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 % 0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 % 0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 % (8,8 % 0,1 µg/l). Pesticidanalyserne for de sidste syv år viser, at ca. 80 % af fundene udgøres af forbudte stoffer. Udvikling i koncentrationen i prøver med fund for fire udvalgte forbudte og regulerede stoffer (hhv. BAM og DEIA, og dichlorprop og bentazon), udviser generelt tendenser til faldende koncentrationer i prøver med fund, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som fx glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA 32. I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af indtag med pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand. Samtidig har der de senere år været en større andel af indtag med pesticider over kvalitetskravet i det dybereliggende og ældre grundvand. Dette skyldes, at en puls af pesticider bevæger sig ned gennem grundvandslagene på grund af en langsom nedbrydning i grundvandet af pesticider og ikke mindst de i dag forbudte pesticider. Det er således fortidens synder, der i den dybere del af grundvandet giver anledning til en forringet grundvandskvalitet. Her følger konklusionen for datasættet bestående af vandværkerne boringskontrolanalyser: 32 Dette skyldes, at glyphosat og AMPA kun har været med i analyseprogrammet siden

134 Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste 5-10 år stabiliseret på 25 %. I 2013 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 25 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l (grænseværdien for drikkevand og grundvand for enkeltstoffer) var overskredet i 3,5 % af boringerne. Denne påvirkningsgrad har været nogenlunde konstant siden 2004, hvor der var fund i 26 % af boringerne, heraf 4,5 % over kvalitetskravet. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % af de undersøgte vandværksboringer i Årsagen til, at andelen af fund i almene vandforsyningsboringer er lavere sammenlignet med fund i alle landets boringer, er, at vandværkerne løbende lukker boringer med pesticidfund. 3 Datagrundlag I dette notat anvendes alle pesticidanalyser, der er foretaget af grundvandet i perioden august 2015 i Skanderborg Kommune. Prøverne er taget af råvandet, som er det ubehandlede vand, der hentes op fra undergrunden. Der har igennem årene været et forskelligt antal stoffer på analyseprogrammerne. I starten var der kun få stoffer, der blev analyseret for i grundvandet, mens der i dag er 31 pesticider og nedbrydningsprodukter herfra på analyseprogrammet. Analyseprogrammet består af 1 godkendt, 5 regulerede og 7 forbudte moderstoffer. Derudover analyseres der for 19 nedbrydningsprodukter (Tabel 3). Der er i Danmark godkendt 173 moderstoffer til brug, hvoraf der kun analyseres for 6 i vandværkernes boringer. Analyseprogrammet blev i 2012 udvidet med 18 nye moderstoffer og nedbrydningsprodukter, som ikke er blevet analyseret for før. Blandt andet kom glyphosat, som er det aktiv stof, der benyttes i blandt andet Round-Up, på analyseprogrammet. Vandværkernes boringer analyseres ikke hvert år, men i en turnus på 3-5 år afhængig af, hvor meget vand det enkelte vandværk indvinder. Det betyder, at ikke alle boringer i Skanderborg Kommune har været igennem det nye analyseprogram endnu. For almene anlæg under m³/år, samt ikke almene vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 9 husstande) er der i dag ikke krav til, at analysere råvandet. Derfor er der få analyser fra denne kategori i datasættet, og vi kender derfor ikke til grundvandets tilstand under disse boringer. Tabel 3 viser de 31 pesticider, som indgår i vandværkernes kontrol af indvindingsboringer Boringskontrollen fra 2012 (MST, 2011). 18 stoffer, som er markeret nyt, er stoffer, som ikke tidligere var i analyseprogrammet, og alle vandværker har endnu ikke analyseret for disse stoffer. Nedbrydningsprodukter er markeret med *. Pesticid/ Nedbrydningsprodukt Juridisk Status Glyphosat nyt AMPA* nyt Bentazon Simazin Hexazinon Atrazin Godkendt Godkendt Reguleret Forbudt Forbudt Forbudt 32

135 Deethylatrazin* Deethylhydroxyatrazin* nyt DEIA, Deethyldesisopropylatrazin* nyt Deethylterbutylazin* nyt Deisopropylatrazin* Didealkyl-hydroxy-atrazin* nyt Deisopropyl-hydroxy-atrazin* nyt Hydroxyatrazin* Hydroxysimazin* nyt MCPA Mechlorprop (MCPP) Dichlorprop (2,4-DP) 2,4-D 2,6-DCPP* nyt 4-CPP* nyt Dichlobenil 2,6-dichlorbenzosyre* nyt BAM, 2,6-dichlorbenzamid* 4-nitrophenol* nyt Diuron nyt Ethylenthiourea (ETU)* nyt Metribuzin nyt Metribuzin-diketo* nyt Metribuzin-desamino* nyt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Reguleret Reguleret Reguleret Reguleret Reguleret, forskellige kilder heraf er nogle forbudte andre regulerede Reguleret, forskellige kilder heraf er nogle forbudte andre regulerede Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Fra godkendte, nedbrydningsprodukt bl.a. fra maneb og mancozeb Forbudt Forbudt Forbudt 33

136 Metribuzin-desamino-diketo* nyt Forbudt Datagrundlaget, som benyttes i dette notat, er udtrukket fra den nationale boringsdatabase Jupiter den 6. august I Skanderborg Kommune indeholder datasættet altså både analyser fra den nationale LOOP overvågning, fra den Nationale grundvandskortlægning, de almene vandværkernes boringskontroller, ikke almene vandværker og andre vandindvindingsanlæg, som har fået foretaget boringskontrol med pesticidanalyser gennem årene. Der findes på nuværende tidspunkt ingen GRUMO boringer i Skanderborg Kommune, men der er nye på vej. Datasættet indeholder i alt 272 indtag/boringer, hvor der er taget pesticidanalyser, heraf er de 157 indtag/boringer tilhørende almene vandforsyninger (både aktive og sløjfede boringer). Der er i alt udtaget analyser for enkeltstoffer. Datasættet er som før omtalt delt op i to. Det første datasæt A består kun af aktive boringer fra almene vandværker (157 boringer). Det andet datasæt B indeholder alle pesticidanalyser, dvs. for alle boringer også de boringer, som er ikke er aktive i dag, men sløjfede (272 indtag/240 boringer). Når det beregnes, hvor stor en andel af grundvandet, der i hele perioden har været påvirket af pesticider eller nedbrydningsprodukter, medtages den enkelte boring kun en gang, selv om der har været udtaget mange vandprøver med fund. Opgørelsen på boringsniveau anvendes for at undgå en skævvridning af datasættene, fordi der ofte er blevet udtaget flere prøver fra boring med fund. Endelig fokuseres der i afsnit 5 nærmere på udvalgte aspekter af de konkrete fund i form af tidsserier eller fordeling mht. dybde i grundvandet. Tabel 4 viser, at der er fund af pesticider i 35,6 % af alle indtag i Skanderborg Kommune. Tabel 4 Oversigt over alle antal indtag med analyser og antal analyser foretaget i Skanderborg Kommune siden Stof gruppe Type Antal analyseret Antal fund af pesticider Over grænseværdien % fund af pesticider % over grænseværdien Analyser enkelt stoffer Indtag ,5 % 5,1 % 4 Tilstand, udvikling og årsager Tilstanden i vandværkernes boringer illustrerer befolkningens eksponering for pesticider, i modsætning til overvågningsdata, der illustrerer grundvandets påvirkning. Da vandværkerne løbende nedlægger og etablerer boringer, afspejler udviklingen i fund pr. år ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men 34

137 vandværkernes evne til at håndtere problemerne med pesticider i de boringer, hvorfra der indvindes grundvand. Derfor er der lavet de to datasæt A og B, som hver vil blive vist i det følgende (Tabel 5 og Tabel 6). Tabel 5 viser i øverste række fund af pesticider i aktive boringer for almene vandværksboringer i det seneste 5 år. I yderligere 42 vandværksboringer har der tidligere også været fund. De tidligere fund er både BAM, atriazin og bentazon med flere. At der i den seneste 5 årig periode ikke findes pesticider i disse boringer, kan skyldes flere ting, blandt andet at kildestyrken på forureningen varierer, for eksempel som følge af at forureningsfanen har skiftet retning, eller vandværket er droslet ned for indvindingen i boringen, og dermed vil den mindre indvinding fra en boring kunne ændre strømninger i grundvandet. Tabel 5 Viser fund af pesticider i boringer til almene vandværker. Den øverste række viser antal fund i vandforsyningernes aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. Almene indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr (aktive boringer) ,9 3,5 24, (alle aktive boringer) ,2 10,8 35,0 I alt Der er fund af pesticider i 24,4 % af de aktive vandværksboringer, hvilket stemmer overens med landsgennemsnittet, som i dag ligger på mellem %. Tabellen viser også, at der er overskridelser af grænseværdien på fire boringer. Årsagen til, at disse boringer er aktive og ikke sløjfede, er, at vandværkerne ofte blander vandet med andre boringer og derfor når under grænseværdien i det vand der sendes ud til forbrugerne. Ser man på hele perioden ses, at 35 % af boringerne har haft et indhold af pesticider. Fra omkring år 2000 har andelen af pesticidpåvirkede indvindingsboringer været faldende, og andelen har de sidste 5-6 år stabiliseret sig til omkring 20 til 25 %, hvilket Tabel 5 også viser. Der blev i 2013 på landsplan fundet pesticider i 25 % og 3,5 % med overskridelse af drikkevandskvalitetskravet 33, hvilket er det samme som ses i perioden i Skanderborg Kommune. De pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer, er generelt stoffer, som er forbudt, og som ikke har været i handelen i 6 til ca. 15 år, eller stoffer pålagt regulering i form af anvendelsesbegrænsninger i Danmark. Alderen af det vand, som vandværkerne indvinder til drikkevandsformål, er ofte mere end år i gammelt. De stoffer, der findes i boringerne, må derfor forventes at kunne påvirke grundvandet og eventuelt drikkevandet i mange år frem. I Skanderborg Kommune er vandet ofte op til 50 år gammelt før det pumpes op til forbrugerne. 33 Grundvandsovervågningen , GEUS

138 Tabel 6 Viser fund af pesticider i alle boringer med pesticidanalyser. Den øverste række viser antal fund i aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. Alle indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt (aktive boringer) ,0 % 4,3 % 24,3 % (alle boringer) ,1 % 12,1 % 34,2 % Tabel 6 viser antallet af fund i hele datasættet B. Dvs. alle boringer i kommunen, hvor der er taget pesticidanalyser. Det er både indvindingsboringer, moniteringsboringer mm. Tabellen viser, at der i hele perioden er fundet pesticider i 34,2 % af alle boringer. I 12,1 % af tilfældene er grænseværdien overskredet. 5 Godkendte, regulerede og forbudte stoffer I hele perioden er der samlet set blevet analyseret for 95 pesticider og nedbrydningsprodukter. Dette er et langt større antal stoffer end det obligatoriske antal i boringskontrollen, og skyldes primært analyser fra landovervågningen (LOOP). Ud af disse 95 stoffer, blev der fundet 30 forskellige stoffer, hvoraf 18 var forbudte, 10 regulerede og 2 godkendte (10 har ukendt juridisk status), se Tabel 7. Tabel 7 Viser hvor mange forskellige aktivstoffer/nedbrydningsprodukter, der er analyseret for i perioden fra Antal analyserede stoffer Godkendte Regulerede Forbudte Ukendt status Tabel 8 viser en opgørelse over fordelingen af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden Det fremgår, at de forbudte pesticider forekommer i 22,5 % af alle undersøgte boringer, og at 5,4 % af disse overskred kvalitetskravet på 0,1 μg/l. De regulerede stoffer forekommer i 6,4 % af de undersøgte boringer, mens kvalitetskravet er overskredet i 0,8 %. Det skal bemærkes, at fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne ikke er kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, der opblander vand med meget forskellig alder fra forskellige dybder i magasinerne. De godkendte stoffer forekom i perioden i 1,3 % af de undersøgte boringer, mens der ikke har været fund over kvalitetskravet. Dette stemmer meget godt overens med landsgennemsnittet. 36

139 Tabel 8 Forekomst af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden i grundvandet i vandværksboringer på aktive vandværker. Antal boringer % boringer Ikke Fund Fund I alt Fund u. gr. Ikke fund Fund u. gr. fund over gr. over gr. Forbudte stoffer ,8 20,8 10,4 Regulerede stoffer ,1 9,7 2,1 Godkendte stoffer ,1 1,3 0,6 Som tidligere beskrevet er der siden 1. januar 2012 tilføjet 18 nye pesticider og nedbrydningsprodukter i kontrolprogrammet. Tilføjelsen af de 18 nye stoffer er blandt andet på grund af fund af pesticider i grundvandsovervågningen (GRUMO) eller i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP). Som beskrevet tidligere analyseres der kun for en brøkdel af del stoffer, som i dag er godkendte. Tabel 9 viser de fundne stoffer i grundvandet fra hele datasættet. Her kan det ses, at hvert tredje fund er af stoffet BAM. BAM, som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (blandt andet solgt under navnene Prefix og Casoron), har været forbudt siden Derudover er der, som beskrevet, fundet 2 godkendte stoffer (glyphosat og dettes nedbrydningsprodukt AMPA) og 10 regulerede stoffer i grundvandet. Alle de stoffer der analyseres for i boringskontrollen i Tabel 3 er fundet i Skanderborg Kommune mindst en gang. De godkendte og regulerede midler er fundet på 16 forskellige lokaliteter i Skanderborg Kommune. Fundene kan ses på liste form i tabel 10 og 11. Tabel 9 Tabellen viser fordelingen af fund baseret på de enkelte aktivstoffer og nedbrydningsprodukter. Pesticid (* nedbrydningsprodukt) Juridisk status Analyser Andel % Koncentration i µg/l antal fund over gr. fund over gr. min. max. 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) * Forbudt ,0 3,7 0,01 0,81 Atrazin Forbudt ,4 0,4 0,01 0,3 Atrazin, desethyl-* Forbudt ,9 1,8 0,01 0,82 DEIA* Forbudt ,1 4,3 0,01 0,26 Atrazin, desisopropy* Forbudt ,7 2,6 0,011 0,45 Bentazon Reguleret ,8 0,3 0,01 0,91 Atrazin, hydroxy-* Forbudt ,2 0,0 0,01 0,06 Dichlorprop Reguleret ,1 0,2 0,012 0,98 Simazin Forbudt ,0 0,1 0,011 0,15 Isoproturon Forbudt ,7 0,5 0,02 1,07 Mechlorprop Reguleret ,2 0,1 0,01 0,32 Hexazinon Forbudt ,3 0,4 0,007 1,6 4-CPP Reguleret ,5 0,0 0,023 0,078 Dichlobenil Forbudt ,9 0,0 0,01 0,061 37

140 4-Nitrophenol* Forbudt ,9 0,3 0,011 0,14 Glyphosat Godkendt ,7 0,0 0,01 0,018 Metsulfuron methyl Reguleret ,8 0,8 0,104 0,104 Ethofumesat Reguleret ,7 0,7 0,173 0,173 Lenacil Forbudt ,7 0,0 0,042 0,042 Trichloreddikesyre Forbudt ,7 0,0 0,02 0,02 Fenpropimorph Forbudt ,6 0,0 0,034 0,034 2,6-dichlorbenzosyre* Forbudt ,4 0,0 0,016 0,016 Ethylenthiourea* Reguleret ,4 0,0 0,012 0,012 2,6-DCPP* Reguleret ,4 0,0 0,01 0,01 Terbut.azin,desethyl* Forbudt ,3 0,0 0,03 0,03 Metribuzin Forbudt ,3 0,0 0,019 0,019 AMPA* Godkendt ,2 0,2 0,21 0,21 Terbuthylazin Forbudt ,1 0,0 0,016 0,016 2,4-D Reguleret ,1 0,1 4,2 4,2 MCPA Reguleret ,1 0,0 0,016 0,016 6 Dybdens betydning for fund af pesticider Figur 4 viser, hvorledes andelen af alle pesticidfund (forbudte, regulerede og godkendte) falder med dybden, målt som afstanden fra terræn til toppen af boringernes indtag. Det fremgår, at der er fundet pesticider i grundvandet i ca. 64,8 % af boringerne, hvor analysen er foretaget af grundvand fra intervallet 0 til 10 m u.t. Her af er der i ca. 29,7 % af boringerne et pesticidindhold over grænseværdien. De fleste undersøgte boringer har top af indtag mellem 20 og 50 m u.t., mens antallet af analyserede indtag i intervallet 70 til 110 m er lavere m m m m m > 110 m Dybdemæssig fordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0 > m 110 m 100 m m m m m m m m m m fund over gr. 15,4 0,0 9,1 0,0 0,0 0,0 0,0 4,0 6,3 13,3 28,6 29,7 fund under gr. 15,4 0,0 0,0 9,1 41,7 12,0 6,3 12,0 18,8 20,0 33,3 35,1 ikke fund 69,2 100,0 90,9 90,9 58,3 88,0 93,8 84,0 75,0 66,7 38,1 35,1 38

141 Figur 4 Dybdemæssig fordeling af alle pesticider i alle boringer vist som funktion af dybden til overkanten af filteret. Fund af pesticider i boringerne i hele perioden , viser, at der er fundet pesticider mindst én gang i ca. 50 % af det øverste grundvand i intervallet 0 til 30 m u.t., heraf 22 % med et pesticidindhold over kvalitetskravet. Bemærk, at sammenlignet med overvågningsboringerne fra Grundvandsovervågningen (GEUS 2015), er der samlet set en større påvirkning i de dybere lag end i landsgennemsnittet. Dette gælder især i området omkring Himmelbjerget i det vestlige Skanderborg Kommune. Det skal dog bemærkes at der er fundet pesticider i mere end 100 meters dybde i Skanderborg Kommune, også over grænseværdien. Dybdemæssig fordeling af godkendte og regulerede pesticider og nedbrydningsprodukter m m m m m > 110 m 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% 70,00% 80,00% 90,00% 100,00% > m 110 m 100 m m m m m m m m m 0-10 m % fund 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 4,00% 3,10% 8,00% 6,10% 6,80% 26,30% 29,70% % fund ov gr. 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 3,00% 4,50% 0,00% 8,10% % ikke fund 100,00%100,00%100,00%100,00%100,00%96,00% 96,90% 92,00% 90,90% 88,60% 73,70% 62,20% Figur 5 Dybdemæssig fordeling af godkendte og regulerede pesticider i alle boringer vist som funktion af dybden til overkanten af filteret. Figur 5 viser, hvorledes andelen af pesticidfund fra godkendte og regulerede stoffer også falder med dybden, målt som afstanden fra terræn til toppen af boringernes indtag. Det fremgår, at der er fundet pesticider i grundvandet i ca. ca. 38 % af boringerne, hvor analysen er foretaget af grundvand fra intervallet 0 til 10 m under terræn. Her af er der i ca. 8 % af boringerne et pesticidindhold over grænseværdien. De fleste undersøgte boringer har top af indtag mellem 20 og 50 m under terræn. Der er ikke fund af godkendte og regulerede midler i intervallet under 70 m. 7 Boringer, der er lukket Der lukkes boringer pga. fund af pesticider. Men, hvor mange boringer, der på landsplan bliver lukket har været vanskeligt at opgøre, fordi der ikke har været en systematisk indberetning og opgørelse. Derfor blev 39

142 det i pr. 1. januar 2013 et krav for vandværkerne 34, at de hvert år skal indberette status på deres boring, samt årsag til sløjfning. Den første opgørelse, hvor 58 % af de almene vandværker havde indberettede status, viste, at der var lukket 22 boringer, som følge af pesticider. I Skanderborg Kommune er det fra sløjfet 6 boringer pga. af overskridelse af grænseværdien, og yderligere 10 boringer er sløjfet med fund under grænseværdien. Antallet af boringer, der er sløjfet, er opgjort efter, hvor der i den seneste analyse har været fund af pesticider enten over eller under grænseværdien. 5 almene vandværker har haft boringer med fund af pesticider over grænseværdien, som de har sløjfet og yderligere 5 almene vandværker har sløjfet boringer, der hvor der har været fund af pesticider under grænseværdien. Udover lukkede boringer har 4 vandværker nu eller tidligere haft overskridelser af grænseværdien i en eller flere af deres nuværende aktive boringer. Årsagen til, at boringerne ikke er lukkede/sløjfet kan blandt andetvære, at vandværket har andre boringer, hvor de kan blande vandet med, og dermed overholder grænseværdien. Yderligere 16 almene vandværker har boringer med pesticider under grænseværdien Fordeling af fund land, by og skov Når der i dag bliver etableret nye kildepladser til vandværker, etableres de oftest udenfor byerne. De fleste gamle kildepladser ligger i byerne, og mange af disse bliver efterhånden flyttet ud på landet. Flere kommuner vurderer, at de fleste kildepladser i byerne ikke er bæredygtige, og de prioriteres derfor ikke højt i forhold til grundvandsbeskyttelse. Det skyldes, at der i byerne er risiko for flere forureningskilder end på landet, blandt andet fra gamle forurenede grunde. På Figur 6 ses fordelingen af boringer, hvor der er foretaget pesticidanalyser, samt status på analyserne. Kortet viser, at der de fleste steder i kommunen er fundet pesticider. Figuren viser både godkendte, regulerede og forbudte stoffer. Figur 7 viser, hvor der er fundet godkendte og regulerede stoffer i Skanderborg Kommune. Her ses også, at fundene ikke koncentrerer sig om et område i kommunen, men det er fund flere steder. Figur 8 viser sammenhængen mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte stoffer. Det ses af Figur 8, at der er et stort sammenfald mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte midler. Kun i to tilfælde ses der ikke forbudte midler sammen med godkendte og regulerede. Kortet viser tre lokaliteter, men i den sydligste boring, rød prik på Figur 8, har der tidligere været fund af BAM i afgang vandværk. 34 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, 26 stk. 2. Første status notat kan findes her: 35 I Skanderborg Kommune er der 50 almene vandværker. 40

143 Figur 6 viser, hvor der er analyseret for pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. Figuren viser alle fund, dvs. godkendte, regulerede og forbudte midler. Figur 7 viser, hvor der er analyseret for godkendte og regulerede pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. På denne figur er forbudte stoffer ikke medtaget. 41

144 Figur 8 viser, sammenhængen mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte midler. Der er kun tre steder i kommunen, hvor vi ikke ser fund af forbudte stoffer sammen med fund af godkendte/regulerede stoffer. Figur 9 viser placeringen af de boringer med fund i forhold til byer, skov og markblokke 36. Der ses en række boringer, som har anden placering end disse. En gennemgang af boringer viser dog, at alle boringerne med anden placering på figuren ligger i kanten af en markblok i det åbne land. Figuren viser den aktuelle placering af boringen, men den viser ikke, hvor oplandet er placeret, og hvor grundvandet dannes til den enkelte boring. En boring kan godt ligge på landet, men der hvor vandet dannes til boringen, kan ligge under en by, eller omvendt. Men figuren viser, at der både ses forureninger i byen, skov og på landet, og at der ikke kun er en kildetype til forurening med pesticider. 36 En markblok er en geografisk sammenhængende enhed bestående af landbrugsarealer. Markblokkenes grænser følger typisk permanente skel i landskabet. Markblokke anvendes oftest ved administrationen af sager, der knytter sig til geografisk stedfæstelse af dyrkningsarealer, primært af EU's arealbaserede støtteordninger. Kortet giver et overblik over hvor der er dyrket landbrugsjord i Skanderborg Kommune. 42

145 Figur 9 Viser de 84 boringer, hvor der er fundet pesticider og deres placering i forhold til by, skov, markblokke. 9 Sammenfatning Gennemgangen af fund af pesticider i Skanderborg Kommune sammenholdt med GEUS årlige rapport for grundvandsovervågning viser, at Skanderborg Kommune ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet. 10 Henvisning GEUS. (Marts 2015). Grundvandsovervågning Status og udvikling Hentet fra 43

146 Bilag 5 Baggrundsnotat om risikovurdering indenfor BNBO

147 NOTAT Risikovurdering 1. Indledning BNBO har til formål at beskytte indvindingsanlægget mod forurening fra de nærmeste omgivelser. Det er muligt med påbud eller forbud at fastsætte konkrete beskyttelsesforanstaltninger efter 24 i miljøbeskyttelsesloven. Det er en betingelse, at det kan begrundes, at en given aktivitet, situation eller et lignende forhold kan true eller truer med at forurene vandindvindingsanlæg /1/. Dato Charlotte Bamberg Sebastian Ravn Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Det følger heraf, at påbud eller forbud - efter 24 - kan meddeles, når der konstateres en forurening eller en fare for en forurening. Det er kommunalbestyrelsen, der har bevisbyrden for: at der består en forurening eller fare herfor at indgrebet er begrundet i denne fare at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. Rækkevidden af 24 er således længere end til alene at omfatte forbud eller påbud til sikring af selve anlægget og risikoen for en udledning direkte i vandboringen. Hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud efter 24, afgøres af taksationsmyndighederne /1/. Anvendelsen af beskyttelseszoner skal anvendes, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der kan ske en forurening som vil føre til en overskridelse af drikkevandskvalitetskravene /1/. Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være, ved at 1/9 Rambøll Danmark A/S CVR NR Medlem af FRI

148 afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen jf. proportionalitetsprincippet /1/. Da vurderingen omfatter en potentiel fremtidig forurening, er det vanskeligt at opstille præcise retningslinier for vurderingen, da forureningstype, mængde, spildemåde og afstand til boringen ikke er kendt på vurderingstidspunktet /1/. Vurderingen og skønnet kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende forhold /1/: den mulige anvendelse af arealet, den mulige aktivitet på arealet og de mulige anlæg og installationer på arealet, de hydrogeologiske forhold, den mulige forureningsmængde, som skal spildes for at forurene grundvandet eller indvindingsboringen, konsekvensen for grundvandet og indvindingen, herunder om boringen kunne blive permanent eller midlertidigt lukket, de forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening. Der kan ikke angives en fuldstændig liste over, hvilke forhold der kan nedlægges forbud mod eller påbud om. Følgende er en mulig liste over forhold, som kunne være relevante: Oplag og håndtering af kemikalier, herunder olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler, samt salt, pesticider og gødning. Anlæg og drift af vaskepladser til brug for landbrugsdrift og anden erhvervsmæssig drift og anvendelse af vaskepladser. Aktiviteter, anlæg eller forhold med henblik på at forebygge eller forhindre uheld, overdosering eller fejlanvendelse af kemikalier, herunder olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler, samt salt, pesticider og gødning. Anvendelse af pesticider på afgrøder, gårdspladser, fodboldbaner m.m. med henblik på at forebygge spild, uheld og fejldoseringer. Etablering af jordvarmeanlæg, oplag af kemikalier i miljøcontainer, herunder olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler samt salt, pesticider og gødning. Restriktionerne skal have til formål at forhindre, at der sker en forurening eller at begrænse risikoen for uheld, som kan medføre en forurening af grundvandet og dermed boringen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at forureningen truer grundvandet generelt 2/9

149 2. Risikovurderinger som beror på vurdering af sandsynlighed og konsekvens for spild og uheld med miljøfremmede stoffer Risiko begrebet kan defineres som kombinationen af sandsynligheden af en uønsket hændelse og dens konsekvens (såsom personskader, dødsfald, miljøskade eller materielle værdier): Risiko = Frekvens Konsekvens Den samlede risiko defineres som summen af risiko af de enkelte mulige uønskede hændelser: Samlet risiko = Σ Frekvens Konsekvens I en vurdering af risikoen kan de mulige sikringstiltag/barrierer også indgå. Barriererne kan være indført for enten at sænke sandsynligheden for at hændelsen opstår eller for at minimere konsekvensen af den uønskede hændelse. Risiko begrebet anvendes for at kunne sammenligne forskellige hændelser med forskellig konsekvens, men for dette skal være muligt, skal risikoen klassificeres og rangeres. Dette kan laves på forskellige detaljeringsniveauer: Kvalitativt (kvalitativ vurdering af frekvens og konsekvens, egnet til sortering af væsentlige/uvæsentlige risici tidligt i et projekt). Semi-kvalitativt (vurdering af frekvens og konsekvens eksempelvis ved at anvende en risikomatrice, hvor intervallerne er kalibreret til kvantitative mål. Semi-kvalitative risikoanalyser er vidt anvendelige inden for forskellige typer af analyser). Kvantitativt (vurdering af risiko med præcise tal, egnet til eksempelvis detaljeret konsekvensvurdering og myndighedsgodkendelser). Ved valg af detaljeringsniveau for en risikoanalyse skal bl.a. definitionen af relevante risikoacceptkriterier betragtes. I det konkrete tilfælde er der tale om en semi-kvalitativ risikovurdering, hvor der anvendes en risikomatrice som acceptkriterium. Risikomatricen er valgt til en 3x3 matrice, hvorfor både sandsynlighed (frekvens) og konsekvens opdeles i 3 intervaller (se tabel 1). 3/9

150 Tabel 1: 3x3 matrice som viser, hvorledes sandsynligheden og konsekvensen for spild og uheld inddeles i 3 intervaller. Sker jævnligt Sker sjældent Sker stort set aldrig En gang pr år En gang pr år En gang pr. 100 år eller mindre Sandsynlighed 3 Sker jævnligt Stor 2 Sker sjældent Moderat 1 Sker stort set aldring Lille Risiko for forurening af indvindingsanlægget Ingen skade Lille skade Medium skade Stor Skade Konsekvens Risiko = Sandsynlighed x konsekvens 6-9 Høj risiko for forurening af indvindingsanlægget 3-4 Moderat risiko for forurening af indvindingsanlægget 1-2 Lav risiko for forurening af indvindingsanlægget 2.1 Vurdering af sandsynligheder for mulige aktivitet og anlæg Ved vurderingen af sandsynlighed og konsekvens skal sandsynligheden for det givne scenarium placeres i det rette interval (af de 3 mulige). Dette gøres ud fra erfaring med vurdering af lignende scenarier og fra erfaring med kvantitative risikovurderinger, hvor sandsynligheden beregnes mere præcist. I det konkrete tilfælde er sandsynlighederne vurderet uafhængigt af 2 personer med stor erfaring inden for risikovurderinger, og herefter er resultaterne sammenlignet. Sandsynlighederne fra de to vurderinger var stort set identiske. I de få tilfælde, hvor der var forskel på de 2 vurderinger, blev begge personers begrundelser for placering af sandsynlighed vurderet og diskuteret, indtil der var enighed om det rette interval. På baggrund af dette er det vurderet, at sandsynlighederne er placeret i de rette intervaller. Der er lavet en sandsynlighedsvurdering på anlæg og mulig aktivitet i BNBO er efter ønske fra Skanderborg Kommune (tabel 2). 4/9

151 På baggrund af ovenstående er følgende sandsynligheder estimeret: Tabel 2 viser den estimerede sandsynlighed for spild ved uheld og lækage. Anlægstype/håndteringstype Scenarium Sandsynlighed Anvendelse opbevaring og håndtering af Pesticider Veje let befærdet (grusveje eller mindre lokale veje) Vej moderat befærdet (landeveje) Vej meget befærdet (motortrafikveje og motorveje) Parkeringsarealer Jernbane Spild ved uheld med marksprøjten, hvor 2 denne fx vælter Spild og uheld i forbindelse med 3 håndtering, blanding og opbevaring af pesticider på vaskepladser og i marken Spild i private haver 3 At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At godsvogn med miljøfremmede stoffer 1 vælter. 2.2 Procedure for vurdering af konsekvens Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være, ved at afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen jf. proportionalitetsprincippet /1/. Vurderingen og skønnet tager udgangspunkt i følgende forhold /1/: den mulige anvendelse af arealet, den mulige aktivitet på arealet og de mulige anlæg og installationer på arealet, de hydrogeologiske forhold, den mulige forureningsmængde, som skal spildes for at forurene grundvandet eller indvindingsboringen, konsekvensen for grundvandet og indvindingen, herunder om boringen kunne blive permanent eller midlertidigt lukket, de forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening. Konsekvensen beskrives derfor som en sum af nedenstående faktorer: De hydrogeologiske forhold, som er afgørende for om stoffet kan genfindes i ind indvindingsanlægget Forurenende stoffer mængde, egenskaber, grænseværdier, som er afgørende for om stoffet kan genfindes i indvindingsanlægget. Indvindingens værdi, som er afgørende for den risikoaccept, der tillægges indvindingsanlægget 5/9

152 2.2.1 Vurdering af mulig forurening af indvindingsanlægget Den praktiske vurdering af effekten på vandkvaliteten i indvindingsanlæggene ved spild af miljøfremmede stoffer beror på en konservativ vurdering af de hydrogeologiske forhold og spildstoffest egenskab /3/. Til denne vurdering er der udviklet et beregningsværktøj til risikovurdering af forureninger inden for BNBO (BRIBE) /4/. BRIBE er udviklet af COWI på baggrund af en efterspørgsel fra Aarhus Kommune. Naturstyrelsen har finansieret udviklingen af værktøjet og har derfor stillet krav om, at værktøjet skal kunne benyttes af øvrige kommuner, rådgivere og interessenter. Rambøll har anvendt version januar 2014, hvortil viden om dræn kan fratrækkes grundvandsdannelse /3/. Med udgangspunkt i forskellige scenarier anvendes BRIBE til beregning effekten af vandkvaliteten i indvindingsanlægget inden for BNBO til alle kildepladser og magasiner /3/ /5/ Vurdering af indvindingens værdi Indvindings værdi er afgørende for den risikoaccept, der tillægges indvindingsanlægget. Indvindingens værdi er en samlet opgørelse der tillægges nødvendigheden af foranstaltninger. Indvindings værdi kan derfor beskrive som en sum af nedenstående faktorer. Skanderborg Kommune kan, hvis de finder det relevant, vurdere indvindingens værdi på baggrund af nedenstående faktorer. Indvindings værdi Indvindings størrelse < m3/år Vandværkets mulighed for alternativ forsyning Vandværkets mulighed for etablering af ny kildeplads Placering af indvinding (OSD/NFI/ION) Placering af indvinding (by/åben land) Vandværket og boringernes tilstand Grundvandsressourcens tilstand Inden for byområde m3/år Delvis > m3/år Uden for byområde Stor Moderat Ingen Udenfor OSD og NFI Inden for byområde Inden for OSD ej NFI Delvis Inden for NFI Uden for byområde Acceptabel God Særdeles god Uacceptabel Acceptabel God 6/9

153 3. Sandsynlighed og konsekvens for spild og uheld ved anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider Da vurderingen omfatter en potentiel fremtidig forurening, er det vanskeligt at opstille præcise retningslinjer for vurderingen, da forureningstype, mængde, spildemåde ikke er kendt på vurderingstidspunktet /1/. Derfor er der opsat konservative scenarier, som er vist herunder: 1. Spild og uheld med marksprøjten, hvor denne fx vælter 4000 liter spild med bentazon 1, med en koncentration på 7 g/l. 2. Spild og uheld i forbindelse med håndtering, blanding og opbevaring af pesticider 5 liter koncentreret spild med bentazon 2, med en koncentration på 480 g/l. 3. Spild og uheld i private haver 1 liter koncentreret spild med MCPA 1, med en koncentration på 76,5 g/l 1 Bentazon anvendes til ukrudtsbekæmpelse i forskellige landbrugsafgrøder. Et spild af bentazon vurderes at være et realistisk worce case scenarie, idet stoffet grundet den tilladte dosering samt dets fysisk/kemiske egenskaber er et af de mest mobile stoffer, der anvendes i landbruget i dag. Blandt de stoffer der i dag anvendes i landbruget, er bentazon det stof, der hyppigst finder i grundvandet /7/. 2 MCPA (2-methyl-4-chlorophenoxy eddikesyre) anvendes til ukrudtsbekæmpelse i både private haver (primært plænerens) samt i flere landbrugsafgrøder. Næst efter glyphosat er MCPA det pesticid, der anvendes mest i byen. Da stoffet grundet sine fysik kemiske egenskaber derudover er blandt de mest mobile, /6/ vurderes et spild af MCPA at være et realistisk worce case scenarie i forhold til privat anvendelse. Til vurdering af konsekvensen for forurening af indvindingsanlægget anvendes BRIBE /4/. BRIBE er et værktøj, der bygger på flere forsimplede antagelser. Der kan derfor ikke forventes eksakte beregningsresultater, men en under de givne omstændigheder angives en realistisk størrelsesorden som kan angive om det er sandsynligt at spild og uheld kan forurene indvindingsanlægget. Arealanvendelsen inden for BNBO er afgørende for hvilke af de tre ovenstående scenarier, der udføres beregninger for. BRIBE beregner koncentrationen af pesticider (MCPA eller Bentazon), der genfindes i indvindingsboringen ved spild og uheld. Denne koncentration inddeles i 3 kategorier: Tabel 3: Konsekvensen ved spild og uheld i forbindelse med anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider, inddelt i 3 kategorier, se endvidere tabel 1. Konsekvens pesticider BRIBE beregning Ingen fund Under grænseværdien Over græseværdien Risikoen for forurening af anlægget ved spild ved uheld med pesticider er opgjort i et særskilt regneark for hver BNBO /5/, hvor konsekvensen af forureningen (tabel 3) ganges med sandsynligheden for hændelsen (tabel 2). 7/9

154 For at lave en endelig vurdering af risikoen skal indvindingsanlæggets værdi også indgå i risikoafvejningen. 4. Sandsynlighed og konsekvens for spild og uheld ved transport af miljøfremmede stoffer på veje, jernbane og ved parkering på større parkeringsarealer (> 20 biler). Der er lavet en overordnet betragtning ved spild og uheld på veje, jernbaner og større parkeringsarealer, hvorpå der transporteres miljøfremmede stoffer. Der transporteres mange forskellige stoffer og i forskellige koncentrationer og mængder. Da usikkerheden bør komme miljøet til gode antages det, at et spild ved uheld altid vil forurene indvindingsanlægget og dermed stor skade (tabel 1). Sandsynligheden for spild ved uheld i forbindelse med transport af miljøfremmede stoffer på veje, jernbaner og parkeringsarealer er vurderet på baggrund af ovenstående redegørelse om vurdering af sandsynlighed (afs. 2.1.). Sandsynligheden for spild og uheld i forbindelse med transport af miljøfremmede stoffer på veje, jernbaner og parkeringsarealer er vurderet til at være en hændelse der stort set aldrig sker (tabel 1 og 2). Risikoen for forurening af indvindingsanlægget ved spild i forbindelse med transport på veje, jernbane og parkeringsarealer er opgjort i et særskilt regneark for hver BNBO /5/, hvor konsekvensen af forureningen ganges med sandsynligheden for hændelsen (tabel 2). Konsekvensen for indvindingsanlægget vil som nævnt altid være stor (stor skade). Derfor vil spild ved uheld på veje, jernbaner og parkeringsarealer altid udgøre en moderat risiko for forurening af anlægget (tabel 1). For at lave en endelig vurdering af risikoen skal indvindingsanlæggets værdi indgå i risikoafvejningen. 8/9

155 5. Referenceliste /1/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsnalæg, BEK nr af 31/10/2011 /2/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Boringsnære beskyttelsesområder BNBO. /3/ Notat om beregning og antagelser der ligger til grunde for beregning af risiko for forurening af indvindingsanlægget. /4/ BRIBE VERSION 3.0 Dokumentation og brugervejledning. Udarbejdet af COWI for Aarhus Kommune 30. januar /5/ Regneark med beregninger af effekten på vandkvaliteten indenfor alle BNBO er med beregningsværktøjet BRIBE /6/ Naturstyrelsen 2014, Byudvikling of risiko for forurening af grundvand med pesticider, ISBN , Udarbejdet af Rambøll for Naturstyrelsen, februar /7/ Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., og Mielby,S.2012:Grundvand.Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS 2012 ISBN , ISBN.pdf. 9/9

156 NOTAT Projekt BRIBE beregning, antagelser og scenarier Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato Til Fra Lone Kildal Møller Skanderborg Kommune Sebastian Ravn, Charlotte Bamberg 1. Baggrundsnotat for antagelser og parametre der er lagt til grunde for beregningerne i BRIBE Dato Beskyttelseszoner skal anvendes, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der kan ske en forurening, som vil føre til en overskridelse af drikkevandskvalitetskravene /2/. Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være, ved at afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen jf. proportionalitetsprincippet /2/. T F Vurderingen og skønnet kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende forhold /2/: a. den mulige anvendelse af arealet, den mulige aktivitet på arealet og de mulige anlæg og installationer på arealet, b. de hydrogeologiske forhold, c. den mulige forureningsmængde, som skal spildes for at forurene grundvandet eller indvindingsboringen, konsekvensen for grundvandet og indvindingen, herunder om boringen kunne blive permanent eller midlertidigt lukket, d. de forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening. For at lave en vurderingen af ovenstående (b og c) fik Aarhus Kommune i 2011 udviklet et Excel-baseret beregningsværktøj til at vurdere den mulige effekt på vandkvaliteten i indvindingsboringen ved spild af pesticider på jordoverfladen inden for BNBO /1/. Skanderborg Kommune har valgt at anvende BRIBE til at sandsynliggøre om spild og uheld med pesticider i byen og på landet, vil udgøre en risiko for kildepladsen. 1/4 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

157 1.1 Scenarier, antagelser og parametre Da vurderingen omfatter en potentiel fremtidig forurening, er det vanskeligt at opstille præcise retningslinier for vurderingen, da forureningstype, mængde, spildemåde og afstand til boringen ikke er kendt på vurderingstidspunktet /2/. Den praktiske vurdering af effekten på vandkvaliteten i indvindingsanlæggene ved spild af miljøfremmede stoffer beror på en konservativ vurdering af de hydrogeologiske forhold og spildstoffest egenskab, som beskrevet i dette notat. Rambøll har anvendt versionen 3.0 fra 30. januar 2014, hvortil viden om dræn kan fratrækkes grundvandsdannelse. Ved beregning med beregningsværktøjet BRIBE ift. til estimering af konsekvensen for indvindingsanlægget ved spild og uheld indenfor BNBO er der fastsat er række parametre samt fortaget en række antagelse. Med udgangspunkt i forskellige scenarier anvendes BRIBE til beregning effekten af vandkvaliteten i indvindingsanlægget inden for BNBO til alle kildepladser og magasiner. Beregningsscenarier: Aktivitet Scenarie Spild type Spild mængde koncentration Anvendelse opbevaring og håndtering af pesticider Spild ved uheld med marksprøjten, hvor denne fx vælter Spild og uheld i forbindelse med håndtering, blanding og opbevaring af pesticider på vaskepladser og i marken Spild og fejldosering i private haver Bentazon liter 7 g/l Bentazon 2 5 liter 480 g/l MCPA 1 1 liter 76,5 g/l 2/4

158 Der er indtastet standardværdier i BRIBE som anvendes ved alle beregninger: Nettonedbør 287 mm Cellehøjde 0,1m Grundvandsspejl Nedbrydning og sorption Gennemsnitlige grundvandsspejl for kildepladsen Standart værdier fra BRIBE. For pesticider anvendes data fra Pesticid Propper DataBAse (PPDB) De geologiske lag som indtastes i BRIBE er vurderet på baggrund af tværsnit for kildepladsen Tværsnittene er et udtræk fra GeoScene 3D, hvor alle eksisterende geologiske data er tilgængelige. Geologien bliver tolket ned til filter top, hvor BRIBE beregner maks koncentrationen i boringen. Ved flere filtre i et BNBO-område er det højst placeret filter valgt. Ved indtastning i BRIBE skal geologien/jordarten for de første 30 cm beskrives særskilt. I BRIBE er det muligt, at benytte enten sandjord eller lerjord for de øverste 30 cm. Ved tolkning af sand i de øverste meter er der anvendt sandjord og ved tolkning af ler i de øverste meter er der anvendt lerjord. Sand mellem er valgt som gennemsnitslag for tolket sand og Dybe lerlag er valgt som gennemsnitslag for tolket lerlag. 1 MCPA (2-methyl-4-chlorophenoxy eddikesyre) anvendes til ukrudtsbekæmpelse i både private haver (primært plænerens) samt i flere landbrugsafgrøder. Næst efter glyphosat er MCPA det pesticid der anvendes mest i byen. Da stoffet grundet sine fysik kemiske egenskaber derudover er blandt de mest mobile /3/ vurderes et spild af MCPA at være et realistisk worce case scenarie i forhold til privat anvendelse. 2 Bentazon anvendes til ukrudtsbekæmpelse i forskellige landbrugsafgrøder. Et spild af bentazon vurderes at være et realistisk worce case scenarie, idet stoffet grundet den tilladte dosering samt dets fysisk/kemiske egenskaber er et af de mest mobile stoffer der anvendes i landbruget i dag. Blandt de stoffer der i dag anvendes i landbruget er bentazon det stof der hyppigst finder i grundvandet /4/. 3/4

159 2. Reference /1/ BRIBE VERSION 3.0 Dokumentation og brugervejledning. Udarbejdet af COWI for Aarhus Kommune 30. januar /2/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Boringsnære beskyttelsesområder BNBO /3/ Naturstyrelsen 2014, Byudvikling of risiko for forurening af grundvand med pesticider, ISBN , Udarbejdet af Rambøll for Naturstyrelsen, februar /4/ Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., og Mielby,S.2012:Grundvand.Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS 2012 ISBN , ISBN.pdf. 4/4

160 Notat vedrørende risikovurdering i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder i byer I forbindelse med risikovurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i 2014 foretog Rambøll beregninger af om spild og uheld udgjorde en risiko for grundvandet inden for BNBO. I den forbindelse blev MCPA benyttet til at beregne, om spild og uheld med pesticider udgjorde en risiko. I dag er det dog ikke muligt for private at købe produkter, der indeholder den koncentration af MCPA, som beregningen er foretaget efter. Derfor har Skanderborg Kommune ved brug af beregningsværktøjet BRIBE genberegnet om spild og uheld med stoffet glyphosat, som er det mest anvendte pesticid i byer, kan udgøre en risiko for grundvandet. Dato 19. august 2016 Sagsnr.: P Din reference Lone Kildal Møller Tlf: Mobil: Beregningsscenarie: Aktivitet Anvendelse opbevaring og håndtering af pesticider Spild og fejldosering i private haver Glyphosat 1 1 liter 120 g/l Glyphosat anvendes til ukrudtsbekæmpelse i både private haver samt i flere landbrugsafgrøder. Teknik og Miljø Miljøbeskyttelse Knudsvej Ry