FORELØBIG HELHEDSPLAN FOR SOCIAL- OG FOREBYGGENDE INDSATS I VEJLEÅPARKEN,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORELØBIG HELHEDSPLAN FOR SOCIAL- OG FOREBYGGENDE INDSATS I VEJLEÅPARKEN, 2006-2010"

Transkript

1 FORELØBIG HELHEDSPLAN FOR SOCIAL- OG FOREBYGGENDE INDSATS I VEJLEÅPARKEN, Helhedsplanen er udarbejdet af AAB, afd. 55 og de fire kvarterråd i samarbejde med Ishøj Kommune

2 De deltagende parter Afdelingsbestyrelsen, AAB afd. 55 De fire kvarterråd i Vejleåparken Byrådssekretariatet Strandgårdsskolen Ishøj Sprog og Integrationscenter Kulturel forvaltning Ishøj Jobcenter Ishøj Ungdomsskole Uddannelsescenter København Vest TV Ishøj Info Ishøj Kvarterhusets Informationskontor

3 Indhold 1. Indledning Side 3 2. Baggrund og historik Side 4 3. Den store fysiske renovering Side 6 4. Den sociale- og forebyggende helhedsplan Side 7 5. De tre fokusområder Side 8 6. Proces og organisering Side Områdesekretariatet Side Budget Side Litteraturliste Side 23 Foreløbig helhedsplan for social- og forebyggende indsats i Vejleåparken Udarbejdelse: AAB, afd. 55 og de fire kvarterråd i samarbejde med Ishøj Kommune Proces og redigering: FORSTADSKONSULENTERNE Foto: Mikal Schlosser, Erling Groth Design og layout: KOMMUNIKATION 2 Helhedsplanen er bilag 1 til ansøgning til Landsbyggefonden, maj

4 1. Indledning Vejleåparken eller Ishøjplanen som det tidligere hed, hører til blandt en række boligområder der i første omgang, sammen med Brøndby, Avedøre Stationsby og Blågårds Plads, blev offentligt udnævnt til problemområder med store integrationsproblemer. I de senere år er Vejleåparken gledet mere ud af den negative offentlige debat. Dette er sket samtidig med at der også internt i byggeriet opleves en spirende positiv stemning. Vi ser dette som resultat at den meget omfattende indsats, der er gjort fra Kommunens, boligorganisationernes og de frivilliges side. Vi oplever også at denne positive udvikling er skrøbelig og vurderer, at det er nødvendigt fortsat at sikre målrettet støtte til udviklingen, for at den kan fastholdes. Hvis Landsbyggefondens historisk store investering i genopretning af boligerne skal kunne betale sig, må vi gribe chancen nu, hvor konjunkturerne i samfundsøkonomien er gunstige. Dels ved at få mange flere langtidsledige beboere i arbejde og væk fra overførselsindkomster, dels ved at udnytte, at den almene boligsektor er blevet mere konkurrencedygtig, på grund af de stigende priser på det københavnske boligmarked. I samarbejde med Ishøj Kommune, og på tværs af offentlige og private netværk sætter denne sociale- og forebyggende helhedsplan fokus på selvforsørgelse, netværksdannelse og bæredygtig bosætning. Käthe Skjoldborg Pedersen Formand for afdelingsbestyrelsen AAB, afdeling 55 3

5 2. Baggrund og historik Etageboligerne i byområdet i Ishøj Kommune blev opført som industrielt byggeri omkring S-stationen på Køge Bugt-banen i 1960 erne og 70 erne. Bydelen opstod som resultat af Fingerplanen for Storkøbenhavn (1947) og Dispositionsplanen for Køge Bugtområdet (1966), der er nogle af Europas mest ambitiøse byudviklingsplaner. Som et led i Køge Bugt-fingeren (tommelfingeren) indgår Ishøjs byområde i rækken af nye bånd-byer langs S-togslinjen fra Avedøre Stationsby i Hvidovre til Solrød Strand. Over en ganske kort årrække blev Ishøj udbygget til en forstadskommune, der blev stillet overfor udfordringer om at tilpasse sig den økonomiske, sociale og kulturelle samfundsudvikling. Køge Bugt-planen betød store forandringer for de gamle landsbyog sommerhusbebyggelser ved kysten. Det var en overvejende funktionalistisk byplan, der byggede på efterkrigstidens byidealer om nye rummelige boliger, kort afstand til kollektiv transport, lys, luft og grønne kiler til storbyens befolkning. Men planen udfordrede også omegnskommunernes selvstændige udvikling og kulturhistoriske traditioner. Ishøj er et byområde bestående af enklaver, der hver især er fysisk, socialt og funktionelt ensartede men som i høj grad lukker sig om sig selv. I årene der er gået, har Ishøj Byråd skabt sin egen selvstændige profil med tidssvarende markeringer i samfundsdebatten om Vestegnskommunernes vilkår og måder at løse problemerne på. Det er erfaringer, som også den nuværende regering har taget ved lære af. Arbejdsløshed herunder ungdomsarbejdsløshed - og stor etnisk indvandring, sammenholdt med et stort udbud af store boliger, som det var vanskeligt at udleje, var med til at bestemme bydelens livsvilkår og nuværende beboersammensætning. Fra steg antallet af indbyggere i Ishøj fra til et befolkningstal som stort set har holdt sig stabilt til i dag. Herved kom over 90 % af kommunens beboere til at bo i det bymæssige område. Selv om det bymæssige område ved Køge Bugt linjen har en kort historie, betyder det lang fra at Ishøj Kommune er historieløs. Ovennævnte dramatiske byhistorie har i høj grad fået konsekvenser for omverdenens syn på Ishøj. 2.1 Befolkning og bosætning Ishøj har landets højeste koncentration af borgere med indvandrerbaggrund (ca. 25 %). I Vejleåparken skønnes ca. 65 % af beboerne at være indvandrere/efterkommere. Ishøj som kommune er i 2006 karakteriseret ved følgende forhold: Antal personer på overførselsindkomst eksklusiv folkepensionister: 41 % (seneste KÅS-statistik) De fleste indvandrere/efterkommere er familiesammenførte. De har landarbejderbaggrund og har følgelig svage 4

6 uddannelsestraditioner og arbejdsmarkedstilknytning. Mere end 90 % af de unge med indvandrerbaggrund gifter sig med en fra hjemlandet. Det betyder, at i så godt som alle indvandrerfamilier er der mindst en af de voksne i hver generation, der er førstegenerations-indvandrer. Ishøj er den kommune i Københavns Amts, hvor borgerne har den svageste uddannelse og beskæftigelse og dermed også det laveste skattegrundlag. Ishøj er en ny by, hvor traditioner er under opbygning, og derfor er der ikke mange fælles traditioner at trække på. De fleste virksomheder i Ishøj ejes af folk, der bor et andet sted end i Ishøj. Der er derfor ikke en umiddelbar netværksog engagementsressource i erhvervslivet. Ishøj

7 3. Den store fysiske renovering Den store igangværende boligrenovering i Vejleåparken er Danmarks hidtil største til 1,3 mia. kr. Denne overvejende fysiske helhedsplan omfatter nye murede facader, nye tagetager, elevatorer, nye tage og en omfattende landskabelig bearbejdning. Desuden har syv kunstnere under ledelse af Bjørn Nørgaard forestået individuel facadeudsmykning for at bryde monotonien. En vigtig brik har været kvartersinddelingen et tema som helhedsplanen tager op i mange af de beskrevne delemner. At få nedbrudt Vejleåparkens enorme skala i mere menneskelige enheder, er gennemført i form af overskuelige kvarterer med en ny og egen identitet. Mest tydeligt udtrykt i bearbejdningen af landskabet og nydannelsen af de indre gaderum. Parallelt hermed er der foretaget en kvarterløftlignende beboermobilisering, hvor AABs beboerdemokrati er blevet udvidet med fire kvarterråd og et kvarterhus, som i dag benyttes af såvel beboere som lokale kommunale samarbejdspartnere. Evalueringerne fra 2006 viser, at der er en markant stigning i beboerdeltagelsen i fælles anliggender. DOMUS arkitekter A/S står for Danmarks største boligrenovering i Vejleåparken 3.1 Kulturelle og sociale problemer som ikke er løst Trods stigende involvering fra aktive beboere lever en stor del af bebyggelsens børn og voksne fortsat i en form for isolerede parallelsamfund eller i subkulturer. Integrationen er også afhængig af (arbejds)livet udenfor boligområdet. Der er på grund af den store overrepræsentation af beboere med indvandrerbaggrund fortsat en høj arbejdsløshed. Andelen af beboere på overførselsindkomst er høj, og mulighederne for at få ressourcestærke borgere til at flytte ind hænger uløseligt sammen med dette image. Samtidig spiller kvaliteten af de kommunale tilbud - især børneinstitutioner og skoler en stigende rolle for børnefamiliernes boligvalg. 6

8 4. Den sociale og forebyggende helhedsplan for Vejleåparken Den store igangværende renovering af Vejleåparken handler helt overvejende om fysiske forhold. Dette følges hermed op af en Helhedsplan for social- og forebyggende indsats. 4.1 Formål Det overordnede formål er at give beboerne kompetencer og kvalifikationer til at begå sig på det danske arbejdsmarked, således at de bliver selvforsørgende og at fremme integrationen i et flerkulturelt, verdsligt og demokratisk videnssamfund gennem arbejde, uddannelse og lokal netværksdannelse, der forebygger sociale problemer. 4.2 Delmål at fastholde og udbygge den positive udvikling Vejleåparken er kommet ind i med den fysiske renovering og det beboermobiliserende arbejde at skaffe flere af beboerne i arbejde gennem en aktiv uddannelses- og beskæftigelsesindsats at videreudvikle det lokale offentlige og private netværk med omdrejningspunkt i de nyoprettede, men stadigt sårbare, kvarterråd at videreudvikle offentligt/private partnerskaber gennem etablering af et bemandet områdesekretariat i det nye kvarterhus at omstille boligafdelingens ressourcer så de i højere grad kan forebygge og løse boligsociale problemer At videreudvikle en bredspektret kommunal indsats gennem ressourceomlægning og metodeudvikling i Vejleåparken - ved at udvikle særlige indsatser i bebyggelsen og ved særlige initiativer fra de institutioner, der specielt servicerer beboerne i Vejleåparken at udvikle Vejleåparkens identitet, image og attraktionsværdi som et flerkulturelt, velfungerende boligområde med en stærk fælles identitet 7

9 5. De tre fokusområder Selvforsørgelse - job og uddannelse Netværksdannelse og kulturel brobygning Bæredygtig bosætning og imageløft De tre fokusområder udgør helhedsplanen for indsatsen i Vejleåparken i de kommende år. Selv om de enkelte fokusområder kan gennemføres isoleret, så kan de med fordel iværksættes samtidigt som foreslået i helhedsplanen: De udgør en række gensidigt støttende indsatser, der vil kunne fastholde Vejleåparkens nuværende positive udvikling. To samfundsøkonomiske forhold giver gennemførelsen af den foreslåede helhedsplan et godt udgangspunkt. For det første har den vedvarende økonomiske vækst og efterfølgende beskæftigelsesfremgang samlet bidraget til en kraftig nedgang i ledigheden; denne situationen udgør et optimalt grundlag for bestræbelserne for at sikre langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere mm. varig tilknytning til arbejdsmarkedet og derved gøre disse grupper selvforsørgende. For det andet har den økonomiske vækst skabt kraftigt stigende priser på det københavnske boligmarked; derved er den almene boligsektor generelt blevet konkurrencedygtig for så vidt angår husleje/boligomkostninger. Begge forhold skal anvendes til at normalisere Vejleåparken i retning af højere erhvervsfrekvens/indkomster. Det er nu vi kan gribe chancen for at skabe en mere balanceret beboersammensætning i Vejleåparken. Det første fokusområde: 5.1. Selvforsørgelse - job og uddannelse En forudsætning for en vellykket integration og et velfungerende boligområde er, at det er muligt at komme i arbejde. For at kunne komme i arbejde, skal man have de nødvendige kvalifikationer og endda kunne gøre opmærksom på dem. Derfor bør der afsættes midler til at gennemføre de jobsøgningskurser, som er planlagt i Kvarterhuset. Dette suppleres med aktiviteter på rådgivnings- og jobsøgningsområdet. Der ud over er der også behov for at få givet mange beboere nogle bedre danskkundskaber. Disse aktiviteter skal ikke blot rettes mod indvandrere. Der er også mange andre beboere som har behov for jobsøgningskurser og danskundervisning. Der er altså behov for en bred indsats, som Ishøj Sprog- og Integrationscenter kan være en del af. Centret har retten til at tilbyde FVU - forberedende voksenundervisning - 8

10 som betales af amtet. Aktiviteterne må være målrettede og er helt i tråd med intentionerne om at gøre folk i stand til at klare sig selv. De hidtidige erfaringer viser, at fast arbejde ikke automatisk løser alle de lediges problemer. Enlige forældre med små børn mangler de nødvendige netværk og de dårlige oplevelser fra barndom og skoletid betyder meget. De kan endvidere have en meget dårlig økonomi ned et stort antal ubetalte kreditorer der gør tingene besværlige. Der skal skabes ro om situationen enten ved afdragsordninger eller henstand. Det kræver arbejdsgivere, der er parate til at investere tid i såvel at oplære personerne og i et vist omfang at til at være "mor/far" for den ledige. Ishøj Kommune arbejder aktivt på at styrke iværksætterlysten blandt folk med indvandrerbaggrund. Det sker via deltagelse i Iværksætter-kontaktpunktet, som omfatter otte kommuner i Københavns Amt. Kontaktpunktet er opmærksom på de særlige problemstillinger omkring personer med indvandrerbaggrund og deres start af egen virksomhed. Der er bl.a. planlagt et samarbejde med sprogskolerne om dette forhold. Aktiviteter: Job og uddannelse Gymnasial indslusning Den gymnasiale indslusning (GI) på Uddannelsescenter København Vest har vist sig at være en betinget succes, men som foreslås videreudviklet. Det er et 1-årigt undervisningstilbud, primært til unge med indvandrerbaggrund. De vil gerne læse videre men mangler færdigheder til at påbegynde en gymnasial uddannelse. Hvis de unge gennemfører GI med et tilfredsstillende resultat er de sikret adgang til alle gymnasiale retninger. Undervisningstilbudet er ikke i tilstrækkeligt omfang blevet brugt af unge fra Vejleåparken. Derfor skal der bruges ressourcer på et opsøgende kontakt- og informationsarbejde blandt etniske unge i Vejleåparken Opkvalificering, job og integration på arbejdsmarkedet Kommunens kontaktarbejde intensiveres i forhold til erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Vejleåparken skal med udgangspunkt i metoder og erfaringer fra Jobexpres projektet i Taastrupgård udvikle et lignende projekt i Ishøj. Initiativet kombineres med de arbejdsmetoder, som har været anvendt i job- og praktikformidlingen på Ishøj Sprog- og Integrationscenter og som har givet så gode resultater Fremme af erhvervsudviklingen i boligområdet I samarbejde med boligafdelingen, kommunen og erhvervsliv arbejder områdesekretariatet for at styrke erhvervsudviklingen i bebyggelsen, herunder serviceerhverv, som samtidig kan styrke integrationen. Der iværksættes en erhvervsundersøgelse og udvikles en handleplan for fremme af erhvervsudviklingen i Vejleåparken Info-møder og iværksætterkurser For at skabe virkelyst og ønske om at starte egen virksomhed i Vejleåparken skal der eksperimenteres med afholdes af informationsmøder og iværksætterkurser i Vejleåparken. Den ansatte projektleder i Kvarterhuset (med ansvar for job, 9

11 uddannelse og iværksætteri) skal udvikle et tæt samarbejde med Jobcenteret i Ishøj Kommune og udvikle aktiviteterne i et samarbejde med IværksætterKontrapunktet og Teknologisk Institut. Det skal undersøges om det regionale erhvervsservicecenter vil lægge nogle af sine aktiviteter i Vejleåparken Mentorordning Metoden er at skabe en jobmatchmodel, hvor der skabes overensstemmelse mellem de jobs der udbydes, og de kvalifikationer, de arbejdssøgende har. Der sker således en opkvalificering direkte rettet mod et bestemt arbejde i bytte for en jobgaranti, hvis opkvalificeringen gennemføres tilfredsstillende. Sammenhængen mellem mobiliseringsstrategien, den overskuelige tidshorisont og den reelle jobmulighed skaber motivation hos den ledige. Mentorordning og jobmatch Succeskriterier: Job og uddannelse der sker en 10 % stigning i gennemførelsesprocenten i forhold til COWIs seneste evaluering af den hidtidige ordning for gymnasial indslusning på Ishøj Handelsskole. Jobexpres-modellen skal sikre at 200 borgere kommer i beskæftigelse indenfor projektets første to år. Medio 2008 har erhvervsundersøgelsen og områdekontorets opsøgende arbejde resulteret i at 10 nye iværksættere eller firmaer driver privat virksomhed. Antallet af nye virksomheder stiger med i årene 2009 og Mentorordningen og jobmatchmodellen skaffer 100 personer i beskæftigelse i form af løntilskud, virksomhedspraktik, påbegyndt uddannelse, fritidsjobs. Området har fået lavet en erhvervsundersøgelse og en erhvervshandleplan, der danner udgangspunkt for igangsættelse af lokale initiativer. 10

12 Det andet fokusområde: 5.2. Netværksdannelse og kulturel brobygning I forbindelse med Helhedsplanen for renovering af Vejleåparken, AAB, afd. 55, blev der i gennemført en informationsog formidlingsindsats samt et beboermobiliserende arbejde. Som led i det integrationsministerielle projekt Byen ved Stranden afvikledes delprojektet Info-boxen. Etablering af kvarterråd var oprindelig planlagt som en proces, der skulle følge bygningsrenoveringens etaper hen over årene 2003, 2004 og De positive erfaringer efter nedsættelsen af de to første kvarterråd i 2003 resulterede i et beboerkrav om straks at udvidede beboerdemokratiet med en generel kvarterrådsordning i hele bebyggelsen. Derfor fremrykkede afdelingsbestyrelsen etablering af kvarterråd, så de alle kom i gang primo Kvarterrådene har vist sig at være det ressourcemæssige omdrejningspunkt for aktiviteterne og for inddragelse af nye aktive beboere. Velfungerende kvarterråd ses tillige som forudsætningen for en succesfuld netværksopbygning og kulturel brobygning til de omkringliggende lokalområder og Ishøj. Boligområderne og kommunen kan bevidst fremhæve kvaliteter eller highlights, som er særligt karaktergivende for det pågældende lokalområde. Dermed skabes motivation til udveksling og pendling internt i Ishøj Kommune mellem de forskellige boligområder. Eksempler på sådanne highlights er Bjørn Nørgårds kunst i Vejleåparkens nye murstensfacader og det stort profilerede projekt Kunstaksen, som foreløbigt er ved at blive til virkelighed ved stationsforpladsen og gennem bebyggelsen Ishøj Centrum. Kunstmuseet Arken og Strandparken med Ishøj Havn er andre oplagte attraktioner. Lokalpatriotisme 11

13 Aktiviteter: Netværksdannelse og kulturel brobygning Med den nye sociale helhedsplan foreslås det, at der oprettes to puljer i boligområdet, som beboere og aktører kan søge penge i til nye aktiviteter. De to puljer benævnes som henholdsvis Aktivitetspuljen og Kulturpuljen. Nogle af nedenstående aktiviteter ønskes finansieret efter konkrete projektansøgninger til de to puljer Midlerne kan bevilges af projektbestyrelsen efter ansøgning, evt. betinget af delvis medfinansiering for at sikre ejerskab og forankring af det enkelte projekt. Hensigten er at få mest muligt ud af pengene. Vi ønsker at fremme idérigdommen blandt projektmagerne gennem en sund kappestrid om at skabe kvalitetsprojekter for de begrænsede midler. Der udarbejdes kommissorier for Aktivitetspuljen og Kulturpuljen Dialogforum Etablering af et byudviklingsforum for dialog mellem borgere og politikere. Her drøftes både konkrete initiativer og modeller for samarbejde under den igangværende lokalsamfundsstrategi, som involverer både private beboere og offentligt ansatte fra lokalområdets institutioner Områdesekretariat i Kvarterhuset Se afsnit 6 om Proces og organisering Ambassadørordning De fire kvarterråd organiserer ordningen, hvor hvert gårdrum eller boliggade udpeger en ambassadør for integration, konfliktløsning og fælles anliggender, herunder udfoldelsesmuligheder for områdets børn og unge. Ordningen omfatter en særlig indsats for at mobilisere ambassadører med anden etnisk baggrund Rollemodeller for unge I samarbejde med Røde Kors etableres rollemodel-projekt, hvor grupper af voksne eller frivillige foreningsledere fungerer som mentorer for unge bosat i området. Kvarterhuset fungerer som fysisk mødested. Målet er at guide de unge til uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter. Der tilknyttes en integrationskonsulent til at koordinere indsatsen. Der kalkuleres med en årlig medfinansiering fra Røde Kors på kr. Reference: Ishøjs børn og unge bidrag til en ungdomspolitik, jan 2004 (bilag 1) Magnetaktiviteter og styrket gadeplanarbejde for børn og unge 67 % af beboerne i Vejleåparken er under 25 år. Styrket gadeplansarbejde efter princippet om at boligselskabets og kommunens medarbejdere må være der, hvor børnene og de unge opholder sig. Kom og Leg og Sportsnat i Idrætscentret er aktiviteter, som kan tiltrække børn og unge på tværs af lokalområder. Sådanne magnetaktiviteter fremmer både den sociale og etniske 12

14 integration i Ishøj kommune. Samtidig modvirkes ghettotendenser. I stil med i Brøndby udvides SSP til SSP-B som vil sige Skole, Socialforvaltning, Politi og Boligområde. Efter behov, eller mindst fire gange om året deltager repræsentanter for beboerne i disse kriminalpræventive møder. Reference: Der kan hentes inspiration i evaluering af projekt 2635, Byen ved Stranden (bilag 2) Finansiering via Aktivitetspuljen Integration gennem idræt Opsøgende arbejde for unge som kan sikre, at de unge sammen med deres forældre, understøttes i deres valg af fritidsaktiviteter og erhverv og i etablering af bredere netværk. Herunder inddragelse af rollemodeller for at bryde adfærdsmønstre Multibane for unge Der er brug for byrum og for mødesteder for børn og unge, hvor de kan mødes uformelt i hele sommerhalvåret uden at være til gene for andre beboere. De unge har brug for at kunne mødes og være sammen på egne præmisser og gerne med mulighed for fysiske udfoldelser. Derfor skal der etableres et anlæg til leg, motion og beachvolley i Vejleåparkens Søndre Parkrum. Et mål er, at Vejleåparken skal være pilot-område i forhold til kommunens nye ungdomspolitik. Der nedsættes en styregruppe i samarbejde med børne- og ungdomsforeninger, der ønsker støtte til integration gennem idræt, I Søndre Parkrum etableres anlæg for leg, motion og beachvolley jf. projektbeskrivelse. Foruden de frivillige beboere og foreningsledere tilknyttes en idrætskonsulent Motion og helse: Aktiviteter i Kvarterhuset Motion og personlig hygiejne er vigtig for styrkelse selvværdet blandt beboere. Der skal eksperimenteres med aktiviteter med gratis motion for beboere i Vejleåparken. I kvartershuset skal der udvikles aktiviteter omkring motion og helse. Der skal udvikles tilbud om trim-hold og fodtusse- hold, stavgang og løbehold. Desuden yoga, hip-hop hold for børn og ældregymnastik. Nogle af aktiviteterne skal ledes af frivillige, andre af professionelle instruktører. På Vejleåparkens kommende multibane kan man arrangere streetbasket-turneringer med unge fra andre truede boligområder. I vinterhalvåret skal der arrangeres foredrag om kost, f.eks. at overleve som teenager med sunde kostvaner, om diabetes-kost m.v. Reference: Leg, motion og beachvolley i Vejleåparken, projektbeskrivelse, marts 2006 (bilag 3) Kunstaksen skal binde byen sammen De fleste dele af det bymæssige område lider af en fysisk afsondring i forhold hinanden og i forhold til Ishøj Bycenter. Kunstaksen er et fysisk/kulturelt projekt. Hensigten er at binde Ishøj Kommune bedre sammen og vise de mangfoldige kvaliteter, som er med til at give Ishøj og de enkelte lokalområder identitet. Kunstaksen strækker sig fra Kunstmuseet Arken ved 13

15 strandparken, over Bycentret, igennem Vejleåparken til Strandgårdsskole-komplekset. Der udvikles et fælles kultur-projekt med Nycirkus, billedskole og en stor fællesskulptur, hvor professionelle kunstnere guider hver institution til at lave deres del af det fælles kunstværk, som opstilles et sted på Kunstaksen. Reference: Projektbeskrivelse Strandgårdskolen ind i den gode cirkel (bilag 4) Kunsten Stiger i Vejleåparken Interessegruppen består af voksne kunstinteresserede beboere. Initiativet udsprang af beboerkonferencen på Arken i januar Interessefelt: Ideen er, at udvikle kunstnerisk udsmykning i Vejleåparken i samspillet mellem den folkelige og flerkulturelle ende af Kunstaksen - ved Strandgårdsskole-komplekset - på den ene side og den professionelle kunst i- og udenfor Vejleåparken herunder Arken, på den anden side. Der engageres professionelle kunstnere til projektudvikling sammen med interesserede beboere. Finansiering kan søges via Kulturpuljen. Reference: Kunstaksen en vision for Ishøj, juni 2005 (bilag 5) Imageløft: De enkelte lokalområders identitet skal forstærkes Kulturelle aktiviteter og events På bebyggelsens pladser og i parkrummene åbnes mulighed for, at foreninger og øvrige aktive beboere kan skabe mere liv i bydelen. Aktiviteterne kan bl.a. ses i sammenhæng med Kunstaksen. Alle grupper eller enkeltpersoner kan ansøge Kulturpuljen om midler. Succeskriterier: Netværksdannelse og Kulturel brobygning Dialogforum holder møder fem gange om året. Borgmesteren er formand. 14

16 Der afholdes netværkskonferencer for professionelle og aktive beboere to gange årligt, det ene i form af internat. Byvandringer, begivenheder og borgerprocesser i samarbejde med teknisk forvaltning og kulturforvaltningen for at fremme den fysiske- og kulturelle brobygning i Ishøj Der engageres professionelle kunstnere til projektudvikling sammen med interesserede beboere og ansatte. Der findes mindst to ambassadører i hvert af de fire kvarterer. Der mobiliseres 8 frivillige rollemodeller i år 2007, som fastholdes eller erstattes af et tilsvarende antal i de følgende år, også efter projektets ophør. For områdesekretariatet opstilles det succeskriterium, at det skal blive et dynamisk og åbent omdrejningspunkt for alle helhedsplanens projekter. I sammenhæng med Kvarterhuset og cafélokalet skal områdesekretariatet have karakter af et aktivt arbejdende miljø, hvor man har lyst til at opholde sig og kommunikere på tværs. De lokale foreninger skal have en central placering i Kvarterhuset 15

17 Det tredje fokusområde: 5.3. Bæredygtig bosætning og imageløft Den nuværende beboersammensætning i Vejleåparken er social og etnisk skæv. Med 65 procent af beboere af anden etnisk baggrund end dansk, søger ressourcestærke danske familier væk, og byggeriet har svært ved at tiltrække familier i job. Det samme gælder, når hovedparken af beboere lever af overførselsindkomster. Den nuværende sociale og etniske beboersammensætning påvirker derfor det eksterne image i en negativ retning. Det gode liv i Søndre Parkrum Den fysiske renovering har skabt øget attraktionsværdi. og der er brug for at gøre en ekstraordinær indsats for at fastholde og udvikle det gode omdømme, som afdelingen er ved at få. Vejleåparken skal i den kommende periode arbejde mere systematisk med at fortælle de gode historier i forhold til såvel interne som eksterne aktører. Der skal arbejdes med en offensiv strategi for imagepleje, og identifikation af de essentielle punkter, der fortæller den gode historie om det grønne og rummelige Ishøj med mange tilbud og faciliteter, tæt på metropolen København. Forudsætningen for, at beboerne kan tage ansvar for boligområdets udvikling, er at de har den nødvendige viden om det, der sker i boligområdet. Derfor skal den interne informationsindsats styrkes via beboerbladet Sekskanten, nyhedsbreve og en velfungerende hjemmeside. Den personlige kommunikation på tværs af kulturerne skal styrkes. Dette skal udvikles af TV-Ishøj i samarbejde med kvarterhusets Info-gruppe og via ekstern konsulentbistand. Aktiviteter: Bosætning og imageløft Bosætningsanalyse Med Vejleåparken som case, og med udvalgte referenceområder i- og udenfor Ishøj, gennemføres en analyse af bosætningsmønsteret i Ishøj Kommune med henblik på handlingsanvisninger til en bosætningsstrategi, der skaber en 16

18 mere balanceret etnisk og social fordeling af borgere i de enkelte boligområder. Analysen skal bl.a. kortlægge de lokale flyttebehov, borgernes flytteønsker og årsagerne til den manglende mobilitet, samt anvise forslag til, hvad der kan gøres for at øge mobiliteten. Med ønsket om en mere balanceret beboersammensætning i Vejleåparken samarbejdes der mellem AAB, Vejleåparken og Ishøj Kommune om - i en tidsbegrænset periode - at stoppe for tilgangen af kontanthjælpsmodtagere til bebyggelsen. Der iværksættes en bosætningskampagne, som markedsfører Vejleåparken på en ny og utraditionel måde. Balanceret beboersammensætning er et mål Internt og eksternt informationsarbejde Der skal anvendes en bred vifte af virkemidler, f.eks.: Kommunal boliganvisning (kombineret udlejning). Image- og informationskampagner. Flytteinformation og flyttehjælp. Information til parcelhuskvarterer om fordelene ved i tide at flytte i lejebolig. For at styrke Vejleåparkens identitet og image udvikles det interne og eksterne informationsarbejde via følgende tiltag: Det beboerstyrede beboerblad Sekskanten opprioriteres og tilbydes grafisk og journalistisk assistance. Samarbejde med lokal- og regionalpressen om de gode historier. En 100 % ærlig føljeton (en gang om måneden) om folk/fællesskab/privathed/byen Ishøj og den lokale tilknytning. TV Ishøjs nye digitale muligheder udnyttes som daglig informationskanal ved etablering af et (fysisk) tv-studie i Kvarterhuset. 17

19 Der udvikles et etnisk kommunikations-netværk baseret på det etniske miljøs naturlige ledere. Netværket kommunikerer via boligområdets etniske beboere. Boligområdet skal udvikle den lokale kommunikation med udgangspunkt i kvarterrådene. Via områdesekretariatet skal der anvendes ressourcer på en mere systematisk kontakt med lokale og landsdækkende medier. Områdesekretariatets informationskontor Info Ishøj koordinerer ovennævnte aktiviteter. Reference: Info-teket i Nørrebro Park Kvarter Lokalhistorie-værksted Der skal arbejdes med boligområdets identitet og selvopfattelse via etablering af en lokalhistorisk gruppe. Den skal udforske områdets historie og formidle historisk materiale og fortællinger om livet i Ishøj via udstillinger, publikationer og i medier. Den fremadrettede branding af lokalområdet skal bygge på lokale værdier, lokalhistoriske fortællinger og visionen om det gode liv i Vejleåparken. Der etableres en interaktiv lokalhistorisk hjemmeside tilpasset flere målgrupper, bl.a. skolebørn, og den ældre generation. Spektakulært og attraktivt byggeri tiltrækker ressourcestærke beboere Forøgelse af boligmassen Ud over de her nævnte sociale, kulturelle og forebyggende indsatser overvejer AAB i øjeblikket mulighed for nybyggeri. Gennem en forøgelse af boligmassen med spektakulært og attraktivt byggeri, kan der tiltrækkes ressourcestærke beboere. De nye boliger bør være anderledes og arkitektonisk interessante ejerboliger, og dermed øge mangfoldigheden i området. På den måde kan ressourcestærke tilflyttere tiltrækkes, samtidig med at 18

20 de nuværende beboere kan blive boende. Overskuddet fra salget af boligerne skal finansiere faciliteter og tilbud til gavn for alle beboere. Den nye bebyggelse skal bryde ensformigheden og tilføre områderne mangfoldighed i form af nye æstetiske udtryk og nye boligformer. Projektet skal være selvfinansierende. Succeskriterier: Bæredygtig bosætning og imageløft at andelen af kontakthjælpsmodtagere falder med 10 procent fra 2007 til at andelen af etniske minoriteter falder med 5 procent fra 2007 til at der i perioden registreres en stigning i antallet af positive artikler og medieomtale i lokale og landsdækkende medier. at forskellen imellem kommunens borgeres gennemsnitlige husstandsindkomst og husstandsindkomsten i Vejleåparken formindsket fra 2007 til at halvdelen af tilfældigt adspurgte borgerne - via en interviewundersøgelse i Hundige Centeret i svarer ja til, at Vejleåparkens image er blevet forbedret i de seneste år. at der tiltrækkes nye ressourcestærke beboere. at der gennemføres en konsekvensanalyse og feltarbejde om den samlede bosætningsstrategi i Ishøj. 19

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Tibberupparken Journal nr.: Jnr: 100884 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 2014 2015 2016 2017 Landsbyggefonden Medfinans.

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen

Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen Indhold 1. BAGGRUND FOR INDSATSEN...2 2. BESKRIVELSE AF INDSATSEN... 3 2.1 OVERORDNET METODIK... 3 2.2 LOKALER, PLACERING OG INDHOLD... 5 2.3 DEN DAGLIGE BEMANDING

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. 1 Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. At den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår,

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 1. Tema/Indsatsområde 2. Mål 3. Aktiviteter 4. Ressourcer 5. Succeskriterier for aktiviteter 6. Hvordan dækker aktiviteterne

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet Indledning Landsbyggefonden gav i marts 2007 foreløbigt tilsagn om et tilskud på 1.988.000 kr. til projekt Job-holdet, et to-årigt udviklingsprojekt, der

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

AB mod Mission, Vision og Værdigrundlag

AB mod Mission, Vision og Værdigrundlag AB mod 2020 Mission, Vision og Værdigrundlag Arbejdernes Boligforening AB mod 2020 AB har siden 1917 arbejdet målrettet på at sørge for gode boliger til alle. Denne mission er stadig gældende for os både

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller.

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Referat fra møde d. 28. april 2015 kl. 16.30-18 Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Afbud: Knud Aage Thiemer Dagsorden: 1. Hvad gør vi ved Knud Aage

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2017 Opsummering Ansøgningen om prækvalifikation er en fælles ansøgning for

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

1. Arbejdsmarkedet uddannelse, opkvalificering og hurtigt i arbejde

1. Arbejdsmarkedet uddannelse, opkvalificering og hurtigt i arbejde 1. Arbejdsmarkedet uddannelse, opkvalificering og hurtigt i arbejde 1.1. Fagligt indskolingsforløb til de gymnasiale uddannelser 1.1. Fagligt indskolingsforløb til Øge uddannelsesniveauet i Ishøj At antallet

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Forankring og vidensoverførelse

Forankring og vidensoverførelse Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Integrationspolitik 2015-2019

Integrationspolitik 2015-2019 Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg.

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg. 2011 Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan. [Skriv forfatterens navn] Indledning Den boligsociale helhedsplan i Lejerbos afdelinger 203 (Danmarksgården), 252 (Finsens-Wilkensvej) og 237 (Howitzvej)

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Tillæg til helhedsplan februar 2007. Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By

Tillæg til helhedsplan februar 2007. Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By ÅBEN BY Tillæg til helhedsplan februar 2007 Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By Fra Landsbyggefondens pulje til social og forebyggende indsats 3. september 2007 Budget

Læs mere

Niveau 1. Niveau 3. Niveau 2. Niveau 2. Niveau 3. Niveau 1. Niveau 1. Niveau 1

Niveau 1. Niveau 3. Niveau 2. Niveau 2. Niveau 3. Niveau 1. Niveau 1. Niveau 1 Overordnede mål Øge beskæftigelsen og integrationen samt livskvaliteten i området Boligpolitik Tiltrække ressourcestærke familier. Ændre anvisningsretten. Succeskriterier I 2010 skal beskæftigelsen i Nordbyen

Læs mere

Aftale om boligpartnerskab

Aftale om boligpartnerskab Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Imageløft af udsatte boligområder

Imageløft af udsatte boligområder Imageløft af udsatte boligområder Imageanalyse Imagehandleplan Imageværktøjer Imagekampagne Det dårlige image i udsatte boligområder er med til at fastholde områderne i en negativ udvikling. Men hvad kan

Læs mere