FORELØBIG HELHEDSPLAN FOR SOCIAL- OG FOREBYGGENDE INDSATS I VEJLEÅPARKEN,

Transkript

1 FORELØBIG HELHEDSPLAN FOR SOCIAL- OG FOREBYGGENDE INDSATS I VEJLEÅPARKEN, Helhedsplanen er udarbejdet af AAB, afd. 55 og de fire kvarterråd i samarbejde med Ishøj Kommune

2 De deltagende parter Afdelingsbestyrelsen, AAB afd. 55 De fire kvarterråd i Vejleåparken Byrådssekretariatet Strandgårdsskolen Ishøj Sprog og Integrationscenter Kulturel forvaltning Ishøj Jobcenter Ishøj Ungdomsskole Uddannelsescenter København Vest TV Ishøj Info Ishøj Kvarterhusets Informationskontor

3 Indhold 1. Indledning Side 3 2. Baggrund og historik Side 4 3. Den store fysiske renovering Side 6 4. Den sociale- og forebyggende helhedsplan Side 7 5. De tre fokusområder Side 8 6. Proces og organisering Side Områdesekretariatet Side Budget Side Litteraturliste Side 23 Foreløbig helhedsplan for social- og forebyggende indsats i Vejleåparken Udarbejdelse: AAB, afd. 55 og de fire kvarterråd i samarbejde med Ishøj Kommune Proces og redigering: FORSTADSKONSULENTERNE Foto: Mikal Schlosser, Erling Groth Design og layout: KOMMUNIKATION 2 Helhedsplanen er bilag 1 til ansøgning til Landsbyggefonden, maj

4 1. Indledning Vejleåparken eller Ishøjplanen som det tidligere hed, hører til blandt en række boligområder der i første omgang, sammen med Brøndby, Avedøre Stationsby og Blågårds Plads, blev offentligt udnævnt til problemområder med store integrationsproblemer. I de senere år er Vejleåparken gledet mere ud af den negative offentlige debat. Dette er sket samtidig med at der også internt i byggeriet opleves en spirende positiv stemning. Vi ser dette som resultat at den meget omfattende indsats, der er gjort fra Kommunens, boligorganisationernes og de frivilliges side. Vi oplever også at denne positive udvikling er skrøbelig og vurderer, at det er nødvendigt fortsat at sikre målrettet støtte til udviklingen, for at den kan fastholdes. Hvis Landsbyggefondens historisk store investering i genopretning af boligerne skal kunne betale sig, må vi gribe chancen nu, hvor konjunkturerne i samfundsøkonomien er gunstige. Dels ved at få mange flere langtidsledige beboere i arbejde og væk fra overførselsindkomster, dels ved at udnytte, at den almene boligsektor er blevet mere konkurrencedygtig, på grund af de stigende priser på det københavnske boligmarked. I samarbejde med Ishøj Kommune, og på tværs af offentlige og private netværk sætter denne sociale- og forebyggende helhedsplan fokus på selvforsørgelse, netværksdannelse og bæredygtig bosætning. Käthe Skjoldborg Pedersen Formand for afdelingsbestyrelsen AAB, afdeling 55 3

5 2. Baggrund og historik Etageboligerne i byområdet i Ishøj Kommune blev opført som industrielt byggeri omkring S-stationen på Køge Bugt-banen i 1960 erne og 70 erne. Bydelen opstod som resultat af Fingerplanen for Storkøbenhavn (1947) og Dispositionsplanen for Køge Bugtområdet (1966), der er nogle af Europas mest ambitiøse byudviklingsplaner. Som et led i Køge Bugt-fingeren (tommelfingeren) indgår Ishøjs byområde i rækken af nye bånd-byer langs S-togslinjen fra Avedøre Stationsby i Hvidovre til Solrød Strand. Over en ganske kort årrække blev Ishøj udbygget til en forstadskommune, der blev stillet overfor udfordringer om at tilpasse sig den økonomiske, sociale og kulturelle samfundsudvikling. Køge Bugt-planen betød store forandringer for de gamle landsbyog sommerhusbebyggelser ved kysten. Det var en overvejende funktionalistisk byplan, der byggede på efterkrigstidens byidealer om nye rummelige boliger, kort afstand til kollektiv transport, lys, luft og grønne kiler til storbyens befolkning. Men planen udfordrede også omegnskommunernes selvstændige udvikling og kulturhistoriske traditioner. Ishøj er et byområde bestående af enklaver, der hver især er fysisk, socialt og funktionelt ensartede men som i høj grad lukker sig om sig selv. I årene der er gået, har Ishøj Byråd skabt sin egen selvstændige profil med tidssvarende markeringer i samfundsdebatten om Vestegnskommunernes vilkår og måder at løse problemerne på. Det er erfaringer, som også den nuværende regering har taget ved lære af. Arbejdsløshed herunder ungdomsarbejdsløshed - og stor etnisk indvandring, sammenholdt med et stort udbud af store boliger, som det var vanskeligt at udleje, var med til at bestemme bydelens livsvilkår og nuværende beboersammensætning. Fra steg antallet af indbyggere i Ishøj fra til et befolkningstal som stort set har holdt sig stabilt til i dag. Herved kom over 90 % af kommunens beboere til at bo i det bymæssige område. Selv om det bymæssige område ved Køge Bugt linjen har en kort historie, betyder det lang fra at Ishøj Kommune er historieløs. Ovennævnte dramatiske byhistorie har i høj grad fået konsekvenser for omverdenens syn på Ishøj. 2.1 Befolkning og bosætning Ishøj har landets højeste koncentration af borgere med indvandrerbaggrund (ca. 25 %). I Vejleåparken skønnes ca. 65 % af beboerne at være indvandrere/efterkommere. Ishøj som kommune er i 2006 karakteriseret ved følgende forhold: Antal personer på overførselsindkomst eksklusiv folkepensionister: 41 % (seneste KÅS-statistik) De fleste indvandrere/efterkommere er familiesammenførte. De har landarbejderbaggrund og har følgelig svage 4

6 uddannelsestraditioner og arbejdsmarkedstilknytning. Mere end 90 % af de unge med indvandrerbaggrund gifter sig med en fra hjemlandet. Det betyder, at i så godt som alle indvandrerfamilier er der mindst en af de voksne i hver generation, der er førstegenerations-indvandrer. Ishøj er den kommune i Københavns Amts, hvor borgerne har den svageste uddannelse og beskæftigelse og dermed også det laveste skattegrundlag. Ishøj er en ny by, hvor traditioner er under opbygning, og derfor er der ikke mange fælles traditioner at trække på. De fleste virksomheder i Ishøj ejes af folk, der bor et andet sted end i Ishøj. Der er derfor ikke en umiddelbar netværksog engagementsressource i erhvervslivet. Ishøj

7 3. Den store fysiske renovering Den store igangværende boligrenovering i Vejleåparken er Danmarks hidtil største til 1,3 mia. kr. Denne overvejende fysiske helhedsplan omfatter nye murede facader, nye tagetager, elevatorer, nye tage og en omfattende landskabelig bearbejdning. Desuden har syv kunstnere under ledelse af Bjørn Nørgaard forestået individuel facadeudsmykning for at bryde monotonien. En vigtig brik har været kvartersinddelingen et tema som helhedsplanen tager op i mange af de beskrevne delemner. At få nedbrudt Vejleåparkens enorme skala i mere menneskelige enheder, er gennemført i form af overskuelige kvarterer med en ny og egen identitet. Mest tydeligt udtrykt i bearbejdningen af landskabet og nydannelsen af de indre gaderum. Parallelt hermed er der foretaget en kvarterløftlignende beboermobilisering, hvor AABs beboerdemokrati er blevet udvidet med fire kvarterråd og et kvarterhus, som i dag benyttes af såvel beboere som lokale kommunale samarbejdspartnere. Evalueringerne fra 2006 viser, at der er en markant stigning i beboerdeltagelsen i fælles anliggender. DOMUS arkitekter A/S står for Danmarks største boligrenovering i Vejleåparken 3.1 Kulturelle og sociale problemer som ikke er løst Trods stigende involvering fra aktive beboere lever en stor del af bebyggelsens børn og voksne fortsat i en form for isolerede parallelsamfund eller i subkulturer. Integrationen er også afhængig af (arbejds)livet udenfor boligområdet. Der er på grund af den store overrepræsentation af beboere med indvandrerbaggrund fortsat en høj arbejdsløshed. Andelen af beboere på overførselsindkomst er høj, og mulighederne for at få ressourcestærke borgere til at flytte ind hænger uløseligt sammen med dette image. Samtidig spiller kvaliteten af de kommunale tilbud - især børneinstitutioner og skoler en stigende rolle for børnefamiliernes boligvalg. 6

8 4. Den sociale og forebyggende helhedsplan for Vejleåparken Den store igangværende renovering af Vejleåparken handler helt overvejende om fysiske forhold. Dette følges hermed op af en Helhedsplan for social- og forebyggende indsats. 4.1 Formål Det overordnede formål er at give beboerne kompetencer og kvalifikationer til at begå sig på det danske arbejdsmarked, således at de bliver selvforsørgende og at fremme integrationen i et flerkulturelt, verdsligt og demokratisk videnssamfund gennem arbejde, uddannelse og lokal netværksdannelse, der forebygger sociale problemer. 4.2 Delmål at fastholde og udbygge den positive udvikling Vejleåparken er kommet ind i med den fysiske renovering og det beboermobiliserende arbejde at skaffe flere af beboerne i arbejde gennem en aktiv uddannelses- og beskæftigelsesindsats at videreudvikle det lokale offentlige og private netværk med omdrejningspunkt i de nyoprettede, men stadigt sårbare, kvarterråd at videreudvikle offentligt/private partnerskaber gennem etablering af et bemandet områdesekretariat i det nye kvarterhus at omstille boligafdelingens ressourcer så de i højere grad kan forebygge og løse boligsociale problemer At videreudvikle en bredspektret kommunal indsats gennem ressourceomlægning og metodeudvikling i Vejleåparken - ved at udvikle særlige indsatser i bebyggelsen og ved særlige initiativer fra de institutioner, der specielt servicerer beboerne i Vejleåparken at udvikle Vejleåparkens identitet, image og attraktionsværdi som et flerkulturelt, velfungerende boligområde med en stærk fælles identitet 7

9 5. De tre fokusområder Selvforsørgelse - job og uddannelse Netværksdannelse og kulturel brobygning Bæredygtig bosætning og imageløft De tre fokusområder udgør helhedsplanen for indsatsen i Vejleåparken i de kommende år. Selv om de enkelte fokusområder kan gennemføres isoleret, så kan de med fordel iværksættes samtidigt som foreslået i helhedsplanen: De udgør en række gensidigt støttende indsatser, der vil kunne fastholde Vejleåparkens nuværende positive udvikling. To samfundsøkonomiske forhold giver gennemførelsen af den foreslåede helhedsplan et godt udgangspunkt. For det første har den vedvarende økonomiske vækst og efterfølgende beskæftigelsesfremgang samlet bidraget til en kraftig nedgang i ledigheden; denne situationen udgør et optimalt grundlag for bestræbelserne for at sikre langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere mm. varig tilknytning til arbejdsmarkedet og derved gøre disse grupper selvforsørgende. For det andet har den økonomiske vækst skabt kraftigt stigende priser på det københavnske boligmarked; derved er den almene boligsektor generelt blevet konkurrencedygtig for så vidt angår husleje/boligomkostninger. Begge forhold skal anvendes til at normalisere Vejleåparken i retning af højere erhvervsfrekvens/indkomster. Det er nu vi kan gribe chancen for at skabe en mere balanceret beboersammensætning i Vejleåparken. Det første fokusområde: 5.1. Selvforsørgelse - job og uddannelse En forudsætning for en vellykket integration og et velfungerende boligområde er, at det er muligt at komme i arbejde. For at kunne komme i arbejde, skal man have de nødvendige kvalifikationer og endda kunne gøre opmærksom på dem. Derfor bør der afsættes midler til at gennemføre de jobsøgningskurser, som er planlagt i Kvarterhuset. Dette suppleres med aktiviteter på rådgivnings- og jobsøgningsområdet. Der ud over er der også behov for at få givet mange beboere nogle bedre danskkundskaber. Disse aktiviteter skal ikke blot rettes mod indvandrere. Der er også mange andre beboere som har behov for jobsøgningskurser og danskundervisning. Der er altså behov for en bred indsats, som Ishøj Sprog- og Integrationscenter kan være en del af. Centret har retten til at tilbyde FVU - forberedende voksenundervisning - 8

10 som betales af amtet. Aktiviteterne må være målrettede og er helt i tråd med intentionerne om at gøre folk i stand til at klare sig selv. De hidtidige erfaringer viser, at fast arbejde ikke automatisk løser alle de lediges problemer. Enlige forældre med små børn mangler de nødvendige netværk og de dårlige oplevelser fra barndom og skoletid betyder meget. De kan endvidere have en meget dårlig økonomi ned et stort antal ubetalte kreditorer der gør tingene besværlige. Der skal skabes ro om situationen enten ved afdragsordninger eller henstand. Det kræver arbejdsgivere, der er parate til at investere tid i såvel at oplære personerne og i et vist omfang at til at være "mor/far" for den ledige. Ishøj Kommune arbejder aktivt på at styrke iværksætterlysten blandt folk med indvandrerbaggrund. Det sker via deltagelse i Iværksætter-kontaktpunktet, som omfatter otte kommuner i Københavns Amt. Kontaktpunktet er opmærksom på de særlige problemstillinger omkring personer med indvandrerbaggrund og deres start af egen virksomhed. Der er bl.a. planlagt et samarbejde med sprogskolerne om dette forhold. Aktiviteter: Job og uddannelse Gymnasial indslusning Den gymnasiale indslusning (GI) på Uddannelsescenter København Vest har vist sig at være en betinget succes, men som foreslås videreudviklet. Det er et 1-årigt undervisningstilbud, primært til unge med indvandrerbaggrund. De vil gerne læse videre men mangler færdigheder til at påbegynde en gymnasial uddannelse. Hvis de unge gennemfører GI med et tilfredsstillende resultat er de sikret adgang til alle gymnasiale retninger. Undervisningstilbudet er ikke i tilstrækkeligt omfang blevet brugt af unge fra Vejleåparken. Derfor skal der bruges ressourcer på et opsøgende kontakt- og informationsarbejde blandt etniske unge i Vejleåparken Opkvalificering, job og integration på arbejdsmarkedet Kommunens kontaktarbejde intensiveres i forhold til erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Vejleåparken skal med udgangspunkt i metoder og erfaringer fra Jobexpres projektet i Taastrupgård udvikle et lignende projekt i Ishøj. Initiativet kombineres med de arbejdsmetoder, som har været anvendt i job- og praktikformidlingen på Ishøj Sprog- og Integrationscenter og som har givet så gode resultater Fremme af erhvervsudviklingen i boligområdet I samarbejde med boligafdelingen, kommunen og erhvervsliv arbejder områdesekretariatet for at styrke erhvervsudviklingen i bebyggelsen, herunder serviceerhverv, som samtidig kan styrke integrationen. Der iværksættes en erhvervsundersøgelse og udvikles en handleplan for fremme af erhvervsudviklingen i Vejleåparken Info-møder og iværksætterkurser For at skabe virkelyst og ønske om at starte egen virksomhed i Vejleåparken skal der eksperimenteres med afholdes af informationsmøder og iværksætterkurser i Vejleåparken. Den ansatte projektleder i Kvarterhuset (med ansvar for job, 9

11 uddannelse og iværksætteri) skal udvikle et tæt samarbejde med Jobcenteret i Ishøj Kommune og udvikle aktiviteterne i et samarbejde med IværksætterKontrapunktet og Teknologisk Institut. Det skal undersøges om det regionale erhvervsservicecenter vil lægge nogle af sine aktiviteter i Vejleåparken Mentorordning Metoden er at skabe en jobmatchmodel, hvor der skabes overensstemmelse mellem de jobs der udbydes, og de kvalifikationer, de arbejdssøgende har. Der sker således en opkvalificering direkte rettet mod et bestemt arbejde i bytte for en jobgaranti, hvis opkvalificeringen gennemføres tilfredsstillende. Sammenhængen mellem mobiliseringsstrategien, den overskuelige tidshorisont og den reelle jobmulighed skaber motivation hos den ledige. Mentorordning og jobmatch Succeskriterier: Job og uddannelse der sker en 10 % stigning i gennemførelsesprocenten i forhold til COWIs seneste evaluering af den hidtidige ordning for gymnasial indslusning på Ishøj Handelsskole. Jobexpres-modellen skal sikre at 200 borgere kommer i beskæftigelse indenfor projektets første to år. Medio 2008 har erhvervsundersøgelsen og områdekontorets opsøgende arbejde resulteret i at 10 nye iværksættere eller firmaer driver privat virksomhed. Antallet af nye virksomheder stiger med i årene 2009 og Mentorordningen og jobmatchmodellen skaffer 100 personer i beskæftigelse i form af løntilskud, virksomhedspraktik, påbegyndt uddannelse, fritidsjobs. Området har fået lavet en erhvervsundersøgelse og en erhvervshandleplan, der danner udgangspunkt for igangsættelse af lokale initiativer. 10

12 Det andet fokusområde: 5.2. Netværksdannelse og kulturel brobygning I forbindelse med Helhedsplanen for renovering af Vejleåparken, AAB, afd. 55, blev der i gennemført en informationsog formidlingsindsats samt et beboermobiliserende arbejde. Som led i det integrationsministerielle projekt Byen ved Stranden afvikledes delprojektet Info-boxen. Etablering af kvarterråd var oprindelig planlagt som en proces, der skulle følge bygningsrenoveringens etaper hen over årene 2003, 2004 og De positive erfaringer efter nedsættelsen af de to første kvarterråd i 2003 resulterede i et beboerkrav om straks at udvidede beboerdemokratiet med en generel kvarterrådsordning i hele bebyggelsen. Derfor fremrykkede afdelingsbestyrelsen etablering af kvarterråd, så de alle kom i gang primo Kvarterrådene har vist sig at være det ressourcemæssige omdrejningspunkt for aktiviteterne og for inddragelse af nye aktive beboere. Velfungerende kvarterråd ses tillige som forudsætningen for en succesfuld netværksopbygning og kulturel brobygning til de omkringliggende lokalområder og Ishøj. Boligområderne og kommunen kan bevidst fremhæve kvaliteter eller highlights, som er særligt karaktergivende for det pågældende lokalområde. Dermed skabes motivation til udveksling og pendling internt i Ishøj Kommune mellem de forskellige boligområder. Eksempler på sådanne highlights er Bjørn Nørgårds kunst i Vejleåparkens nye murstensfacader og det stort profilerede projekt Kunstaksen, som foreløbigt er ved at blive til virkelighed ved stationsforpladsen og gennem bebyggelsen Ishøj Centrum. Kunstmuseet Arken og Strandparken med Ishøj Havn er andre oplagte attraktioner. Lokalpatriotisme 11

13 Aktiviteter: Netværksdannelse og kulturel brobygning Med den nye sociale helhedsplan foreslås det, at der oprettes to puljer i boligområdet, som beboere og aktører kan søge penge i til nye aktiviteter. De to puljer benævnes som henholdsvis Aktivitetspuljen og Kulturpuljen. Nogle af nedenstående aktiviteter ønskes finansieret efter konkrete projektansøgninger til de to puljer Midlerne kan bevilges af projektbestyrelsen efter ansøgning, evt. betinget af delvis medfinansiering for at sikre ejerskab og forankring af det enkelte projekt. Hensigten er at få mest muligt ud af pengene. Vi ønsker at fremme idérigdommen blandt projektmagerne gennem en sund kappestrid om at skabe kvalitetsprojekter for de begrænsede midler. Der udarbejdes kommissorier for Aktivitetspuljen og Kulturpuljen Dialogforum Etablering af et byudviklingsforum for dialog mellem borgere og politikere. Her drøftes både konkrete initiativer og modeller for samarbejde under den igangværende lokalsamfundsstrategi, som involverer både private beboere og offentligt ansatte fra lokalområdets institutioner Områdesekretariat i Kvarterhuset Se afsnit 6 om Proces og organisering Ambassadørordning De fire kvarterråd organiserer ordningen, hvor hvert gårdrum eller boliggade udpeger en ambassadør for integration, konfliktløsning og fælles anliggender, herunder udfoldelsesmuligheder for områdets børn og unge. Ordningen omfatter en særlig indsats for at mobilisere ambassadører med anden etnisk baggrund Rollemodeller for unge I samarbejde med Røde Kors etableres rollemodel-projekt, hvor grupper af voksne eller frivillige foreningsledere fungerer som mentorer for unge bosat i området. Kvarterhuset fungerer som fysisk mødested. Målet er at guide de unge til uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter. Der tilknyttes en integrationskonsulent til at koordinere indsatsen. Der kalkuleres med en årlig medfinansiering fra Røde Kors på kr. Reference: Ishøjs børn og unge bidrag til en ungdomspolitik, jan 2004 (bilag 1) Magnetaktiviteter og styrket gadeplanarbejde for børn og unge 67 % af beboerne i Vejleåparken er under 25 år. Styrket gadeplansarbejde efter princippet om at boligselskabets og kommunens medarbejdere må være der, hvor børnene og de unge opholder sig. Kom og Leg og Sportsnat i Idrætscentret er aktiviteter, som kan tiltrække børn og unge på tværs af lokalområder. Sådanne magnetaktiviteter fremmer både den sociale og etniske 12

14 integration i Ishøj kommune. Samtidig modvirkes ghettotendenser. I stil med i Brøndby udvides SSP til SSP-B som vil sige Skole, Socialforvaltning, Politi og Boligområde. Efter behov, eller mindst fire gange om året deltager repræsentanter for beboerne i disse kriminalpræventive møder. Reference: Der kan hentes inspiration i evaluering af projekt 2635, Byen ved Stranden (bilag 2) Finansiering via Aktivitetspuljen Integration gennem idræt Opsøgende arbejde for unge som kan sikre, at de unge sammen med deres forældre, understøttes i deres valg af fritidsaktiviteter og erhverv og i etablering af bredere netværk. Herunder inddragelse af rollemodeller for at bryde adfærdsmønstre Multibane for unge Der er brug for byrum og for mødesteder for børn og unge, hvor de kan mødes uformelt i hele sommerhalvåret uden at være til gene for andre beboere. De unge har brug for at kunne mødes og være sammen på egne præmisser og gerne med mulighed for fysiske udfoldelser. Derfor skal der etableres et anlæg til leg, motion og beachvolley i Vejleåparkens Søndre Parkrum. Et mål er, at Vejleåparken skal være pilot-område i forhold til kommunens nye ungdomspolitik. Der nedsættes en styregruppe i samarbejde med børne- og ungdomsforeninger, der ønsker støtte til integration gennem idræt, I Søndre Parkrum etableres anlæg for leg, motion og beachvolley jf. projektbeskrivelse. Foruden de frivillige beboere og foreningsledere tilknyttes en idrætskonsulent Motion og helse: Aktiviteter i Kvarterhuset Motion og personlig hygiejne er vigtig for styrkelse selvværdet blandt beboere. Der skal eksperimenteres med aktiviteter med gratis motion for beboere i Vejleåparken. I kvartershuset skal der udvikles aktiviteter omkring motion og helse. Der skal udvikles tilbud om trim-hold og fodtusse- hold, stavgang og løbehold. Desuden yoga, hip-hop hold for børn og ældregymnastik. Nogle af aktiviteterne skal ledes af frivillige, andre af professionelle instruktører. På Vejleåparkens kommende multibane kan man arrangere streetbasket-turneringer med unge fra andre truede boligområder. I vinterhalvåret skal der arrangeres foredrag om kost, f.eks. at overleve som teenager med sunde kostvaner, om diabetes-kost m.v. Reference: Leg, motion og beachvolley i Vejleåparken, projektbeskrivelse, marts 2006 (bilag 3) Kunstaksen skal binde byen sammen De fleste dele af det bymæssige område lider af en fysisk afsondring i forhold hinanden og i forhold til Ishøj Bycenter. Kunstaksen er et fysisk/kulturelt projekt. Hensigten er at binde Ishøj Kommune bedre sammen og vise de mangfoldige kvaliteter, som er med til at give Ishøj og de enkelte lokalområder identitet. Kunstaksen strækker sig fra Kunstmuseet Arken ved 13

15 strandparken, over Bycentret, igennem Vejleåparken til Strandgårdsskole-komplekset. Der udvikles et fælles kultur-projekt med Nycirkus, billedskole og en stor fællesskulptur, hvor professionelle kunstnere guider hver institution til at lave deres del af det fælles kunstværk, som opstilles et sted på Kunstaksen. Reference: Projektbeskrivelse Strandgårdskolen ind i den gode cirkel (bilag 4) Kunsten Stiger i Vejleåparken Interessegruppen består af voksne kunstinteresserede beboere. Initiativet udsprang af beboerkonferencen på Arken i januar Interessefelt: Ideen er, at udvikle kunstnerisk udsmykning i Vejleåparken i samspillet mellem den folkelige og flerkulturelle ende af Kunstaksen - ved Strandgårdsskole-komplekset - på den ene side og den professionelle kunst i- og udenfor Vejleåparken herunder Arken, på den anden side. Der engageres professionelle kunstnere til projektudvikling sammen med interesserede beboere. Finansiering kan søges via Kulturpuljen. Reference: Kunstaksen en vision for Ishøj, juni 2005 (bilag 5) Imageløft: De enkelte lokalområders identitet skal forstærkes Kulturelle aktiviteter og events På bebyggelsens pladser og i parkrummene åbnes mulighed for, at foreninger og øvrige aktive beboere kan skabe mere liv i bydelen. Aktiviteterne kan bl.a. ses i sammenhæng med Kunstaksen. Alle grupper eller enkeltpersoner kan ansøge Kulturpuljen om midler. Succeskriterier: Netværksdannelse og Kulturel brobygning Dialogforum holder møder fem gange om året. Borgmesteren er formand. 14

16 Der afholdes netværkskonferencer for professionelle og aktive beboere to gange årligt, det ene i form af internat. Byvandringer, begivenheder og borgerprocesser i samarbejde med teknisk forvaltning og kulturforvaltningen for at fremme den fysiske- og kulturelle brobygning i Ishøj Der engageres professionelle kunstnere til projektudvikling sammen med interesserede beboere og ansatte. Der findes mindst to ambassadører i hvert af de fire kvarterer. Der mobiliseres 8 frivillige rollemodeller i år 2007, som fastholdes eller erstattes af et tilsvarende antal i de følgende år, også efter projektets ophør. For områdesekretariatet opstilles det succeskriterium, at det skal blive et dynamisk og åbent omdrejningspunkt for alle helhedsplanens projekter. I sammenhæng med Kvarterhuset og cafélokalet skal områdesekretariatet have karakter af et aktivt arbejdende miljø, hvor man har lyst til at opholde sig og kommunikere på tværs. De lokale foreninger skal have en central placering i Kvarterhuset 15

17 Det tredje fokusområde: 5.3. Bæredygtig bosætning og imageløft Den nuværende beboersammensætning i Vejleåparken er social og etnisk skæv. Med 65 procent af beboere af anden etnisk baggrund end dansk, søger ressourcestærke danske familier væk, og byggeriet har svært ved at tiltrække familier i job. Det samme gælder, når hovedparken af beboere lever af overførselsindkomster. Den nuværende sociale og etniske beboersammensætning påvirker derfor det eksterne image i en negativ retning. Det gode liv i Søndre Parkrum Den fysiske renovering har skabt øget attraktionsværdi. og der er brug for at gøre en ekstraordinær indsats for at fastholde og udvikle det gode omdømme, som afdelingen er ved at få. Vejleåparken skal i den kommende periode arbejde mere systematisk med at fortælle de gode historier i forhold til såvel interne som eksterne aktører. Der skal arbejdes med en offensiv strategi for imagepleje, og identifikation af de essentielle punkter, der fortæller den gode historie om det grønne og rummelige Ishøj med mange tilbud og faciliteter, tæt på metropolen København. Forudsætningen for, at beboerne kan tage ansvar for boligområdets udvikling, er at de har den nødvendige viden om det, der sker i boligområdet. Derfor skal den interne informationsindsats styrkes via beboerbladet Sekskanten, nyhedsbreve og en velfungerende hjemmeside. Den personlige kommunikation på tværs af kulturerne skal styrkes. Dette skal udvikles af TV-Ishøj i samarbejde med kvarterhusets Info-gruppe og via ekstern konsulentbistand. Aktiviteter: Bosætning og imageløft Bosætningsanalyse Med Vejleåparken som case, og med udvalgte referenceområder i- og udenfor Ishøj, gennemføres en analyse af bosætningsmønsteret i Ishøj Kommune med henblik på handlingsanvisninger til en bosætningsstrategi, der skaber en 16

18 mere balanceret etnisk og social fordeling af borgere i de enkelte boligområder. Analysen skal bl.a. kortlægge de lokale flyttebehov, borgernes flytteønsker og årsagerne til den manglende mobilitet, samt anvise forslag til, hvad der kan gøres for at øge mobiliteten. Med ønsket om en mere balanceret beboersammensætning i Vejleåparken samarbejdes der mellem AAB, Vejleåparken og Ishøj Kommune om - i en tidsbegrænset periode - at stoppe for tilgangen af kontanthjælpsmodtagere til bebyggelsen. Der iværksættes en bosætningskampagne, som markedsfører Vejleåparken på en ny og utraditionel måde. Balanceret beboersammensætning er et mål Internt og eksternt informationsarbejde Der skal anvendes en bred vifte af virkemidler, f.eks.: Kommunal boliganvisning (kombineret udlejning). Image- og informationskampagner. Flytteinformation og flyttehjælp. Information til parcelhuskvarterer om fordelene ved i tide at flytte i lejebolig. For at styrke Vejleåparkens identitet og image udvikles det interne og eksterne informationsarbejde via følgende tiltag: Det beboerstyrede beboerblad Sekskanten opprioriteres og tilbydes grafisk og journalistisk assistance. Samarbejde med lokal- og regionalpressen om de gode historier. En 100 % ærlig føljeton (en gang om måneden) om folk/fællesskab/privathed/byen Ishøj og den lokale tilknytning. TV Ishøjs nye digitale muligheder udnyttes som daglig informationskanal ved etablering af et (fysisk) tv-studie i Kvarterhuset. 17

19 Der udvikles et etnisk kommunikations-netværk baseret på det etniske miljøs naturlige ledere. Netværket kommunikerer via boligområdets etniske beboere. Boligområdet skal udvikle den lokale kommunikation med udgangspunkt i kvarterrådene. Via områdesekretariatet skal der anvendes ressourcer på en mere systematisk kontakt med lokale og landsdækkende medier. Områdesekretariatets informationskontor Info Ishøj koordinerer ovennævnte aktiviteter. Reference: Info-teket i Nørrebro Park Kvarter Lokalhistorie-værksted Der skal arbejdes med boligområdets identitet og selvopfattelse via etablering af en lokalhistorisk gruppe. Den skal udforske områdets historie og formidle historisk materiale og fortællinger om livet i Ishøj via udstillinger, publikationer og i medier. Den fremadrettede branding af lokalområdet skal bygge på lokale værdier, lokalhistoriske fortællinger og visionen om det gode liv i Vejleåparken. Der etableres en interaktiv lokalhistorisk hjemmeside tilpasset flere målgrupper, bl.a. skolebørn, og den ældre generation. Spektakulært og attraktivt byggeri tiltrækker ressourcestærke beboere Forøgelse af boligmassen Ud over de her nævnte sociale, kulturelle og forebyggende indsatser overvejer AAB i øjeblikket mulighed for nybyggeri. Gennem en forøgelse af boligmassen med spektakulært og attraktivt byggeri, kan der tiltrækkes ressourcestærke beboere. De nye boliger bør være anderledes og arkitektonisk interessante ejerboliger, og dermed øge mangfoldigheden i området. På den måde kan ressourcestærke tilflyttere tiltrækkes, samtidig med at 18

20 de nuværende beboere kan blive boende. Overskuddet fra salget af boligerne skal finansiere faciliteter og tilbud til gavn for alle beboere. Den nye bebyggelse skal bryde ensformigheden og tilføre områderne mangfoldighed i form af nye æstetiske udtryk og nye boligformer. Projektet skal være selvfinansierende. Succeskriterier: Bæredygtig bosætning og imageløft at andelen af kontakthjælpsmodtagere falder med 10 procent fra 2007 til at andelen af etniske minoriteter falder med 5 procent fra 2007 til at der i perioden registreres en stigning i antallet af positive artikler og medieomtale i lokale og landsdækkende medier. at forskellen imellem kommunens borgeres gennemsnitlige husstandsindkomst og husstandsindkomsten i Vejleåparken formindsket fra 2007 til at halvdelen af tilfældigt adspurgte borgerne - via en interviewundersøgelse i Hundige Centeret i svarer ja til, at Vejleåparkens image er blevet forbedret i de seneste år. at der tiltrækkes nye ressourcestærke beboere. at der gennemføres en konsekvensanalyse og feltarbejde om den samlede bosætningsstrategi i Ishøj. 19