Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne

Transkript

1 Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne Rammerne har stor indflydelse på, hvor nemt og hvor oplagt det er, at opføre sig mere sundhedsfremmende. Citat af Bjarne Brun Jensen, professor i miljø- og sundhedspædagogik Udarbejdet af Sundhedsfremmegruppen, september

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Baggrund Formål Mål Målgruppe Indsats: Kostvejledningstilbud til institutionerne Evaluering af indsatsen fra Institutionernes behov for viden og kostvejledning Forskellige mad- og måltidspolitikker i institutionerne Servering af sukkerholdige mad- og drikkevarer Institutionernes holdning til økologi Diskussion og konklusion Referencer

3 Sammenfatning Furesø Kommunes Sundhedsfremmegruppe har i perioden fra 2008 til 2010 haft en sundhedsfremmende indsats målrettet børneinstitutioner for børn fra 0-6 år. Formålet har været at arbejde frem mod at alle børn i Furesø Kommunes daginstitutioner tilbydes de samme sundhedsfremmende ernæringsmæssige rammer at vokse op i. Indsatserne har dels bestået af vejledning af personalet i de enkelte institutioner, undervisning af større personalegrupper og forældre, samt udarbejdelse af materialer om ernæring til børn og om rammesætning for mad og måltider. Sundhedsfremmegruppens ernæringsvejleder har deltaget i udarbejdelsen af Børneområdets mad og måltidspolitik for dagtilbud 0-6 år. Disse indsatser har betydning for børns generelle sundhed nu og på sigt, samt betydning for at reducere social ulighed i sundhed. Indsatserne har været frugtbare og har bl.a. haft til følge at sukkermængden, som kommunens børn tilbydes i institutionerne, er blevet mindre. Børn- og Ungeforvaltningens udgivelse af en fælles mad- og måltidspolitik for 0-6 års børn i dagtilbud i Furesø Kommune primo 2010 har bidraget til en højere grad af ensretning af daginstitutionernes mad- og måltidstilbud. Der ses dog stadig en uhensigtsmæssig forskel i de ernæringsmæssige rammer kommunens børn tilbydes i de forskellige dagtilbud. Der er således et fortsat behov for en indsats i forhold til at få den fælles mad- og måltidspolitik implementeret i alle institutioner. Der er behov for konkret vejledning målrettet institutioner, hvor valg af fødevarer og drikke stadig ikke helt harmonerer med Sundhedsstyrelsens anbefalinger af kost til børn. Overordnet set bør der arbejdes med at skabe en større forståelse blandt forældre og personale for betydningen af, at der opnås de bedst mulige sundhedsfremmende rammer for børnene i daginstitutionerne. Der er samtidig brug for en ledelsesmæssig forankring i såvel områdeledelser som på forvaltningsniveau. 3

4 1. Indledning Børns sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte, familien og de små og store fællesskaber som barnet og familien indgår i. De fleste børn tilbringer hver dag mange timer i institutioner, som derfor er oplagte sundhedsfremmende arenaer i forhold til at fremme børns sundhed og livsstil. De rammer som Furesø Kommunes daginstitutioner tilbyder børnene, har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed nu og for børnenes fremtidige sundhedsvaner. Den enkelte institution bør danne sundhedsfremmende rammer, ligesom personalet bør være sundhedsfremmende rollemodeller. Disse indsatser vil fremme børnenes generelle sundhedstilstand, samt medvirke til at reducere sociale ulighed i sundhed. Sundhedsfremme Sundhedsfremme er en proces, der sætter mennesker i stand til at øge kontrollen over og forbedre deres sundhed. Sundhedsfremme er en omfattende social og politisk proces, der ikke kun omfatter handlinger der rettes mod en styrkelse af individers færdigheder og evner, men også omfatter handlinger med henblik på at ændre sociale, miljømæssige og økonomiske betingelser for at afbøde virkningen på befolkningens og individers sundhed. Sundhedsfremme er den proces, der sætter folk i stand til at øge kontrollen over sundhedens determinanter for derved at øge deres sundhed. WHO 1998 Sundhedsfremmegruppen har i godt 2 år tilbudt alle kommunens institutioner vejledning om lokale mad- og måltidspolitikker, foredrag og oplæg for forældre samt personalegrupper. Formålet har været at bidrage til, at alle børn i Furesø Kommunes daginstitutioner sikres de samme sundhedsfremmende rammer at vokse op i. 2. Baggrund Flere undersøgelser viser, at en større andel af børn og unge bliver overvægtige og fede. Blandt danske seks til otte årige børn var hver femte pige i 2003 overvægtig og fire ud af hundrede var fede, mens hver syvende dreng var overvægtig og fem ud af hundrede var fede (1). Derudover ses der også stigninger i antallet af overvægtige børn helt ned til tre og fire års alderen (2). Vi ved at 70-80% af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne. Dette skyldes bl.a., at livsstilsvaner grundlægges i barndommen, og det er rigtig svært at opnå og opretholde en normalvægt, når et menneske først er blevet overvægtig (2, 3). Generelt spiser danske børn for lidt fisk, fuldkornsprodukter, samt frugt og grønt, mens over 50% af de danske børn spiser og drikker sig til et alt for stort indtag af tilsat sukker og mættet fedt i forhold til de officielle anbefalinger. Dermed indeholder børns kost for meget sukker og fedt og ikke mindst for lidt kostfiber, sundt fedt samt vitaminer og mineraler (4,5). Samtidig er kun to ud af tre børn fysisk aktive i mere end 60 minutter om dagen og op mod hver femte barn er at betegne som fysisk inaktiv (6). 4

5 3. Formål Formålet med Sundhedsfremmegruppens indsats er at skabe sundhedsfremmende rammer i daginstitutionerne og dermed give alle Furesø Kommunes 0 6 årige børn lige vilkår for at udvikle sunde mad- og måltidsvaner. 4. Mål 1. At undersøge behovet for kostvejledning i institutionerne 2. At udarbejde og etablere kostvejledningstilbud til institutionerne 3. At identificere mulige vejledningsfora på længere sigt 4. At styrke personalets handlekompetence i forhold til sunde og ernæringsrigtige måltider til 0-6 årige børn 5. At alle institutionerne udarbejder en mad- og måltidspolitik eller kostpolitik på baggrund af de officielle anbefalinger 6. At alle institutioner forholder sig til forbruget af sukker og sukkerholdige mad- og drikkevarer i hverdagen 7. At undersøge institutionernes holdning til økologi 5. Målgruppe 2008: Primær: Børneinstitutioner 0-6 år, 43 stk. Sekundær: Dagplejere, 43 stk. Primær målgruppe er personale, sekundære forældre 2010: Antal børneinstitutioner 0-6 år, 31 stk. fordelt på 4 områder: (Nordvest, Nordøst, Sydvest, Sydøst) Dagplejere, 43 stk. I perioden 2008 til 2010 er en del institutioner blevet lukket eller sammenlagt. 6. Indsats: Kostvejledningstilbud til institutionerne På baggrund af den første undersøgelse i 2008 blev tilbuddet om kostvejledning til institutionerne skabt. Alle institutionerne fik i 2008 information om tilbuddet, og i 2009 en påmindelse om at tilbuddet fortsat var gældende. Tilbuddet indeholder: o Besøg i institutionen efter behov o Vejledning af grupper efter behov, fx personale-, leder-, forældregrupper el. køkkenpersonale o vejledning o Generel ernæringsfaglig vejledning 29 ud af 39 institutioner har taget imod tilbuddet om besøg af kommunens ernæringsvejleder i perioden fra efterår 2008 til forår institutioner har modtaget mere end et besøg. således har kommunens ernæringsvejleder i alt været på 33 besøg, heraf 27 personalemøder og 6 forældremøder (inklusiv personale). Dagplejen har modtaget samme tilbud, og én gang har alle 43 dagplejere været samlet til en temadag om sund kost. 5

6 Besøg, vejledning og undervisning på møder har i høj grad drejet sig om servering af slik og kage ved fødselsdage og højtider, men også om at leve op til kostrådene i hverdagen, og uhensigtmæssig mad og drikkevarer som fx hvidt brød, kiks og saft. Manglende viden har været en del af årsagen, men også personlige og forskellige holdninger internt i personalegrupper og blandt forældre er en stor del af årsagen. Den største årsag til forskellige holdninger omkring mad, måltider og hygge er, at der hos personale og forældre er forskellige forståelser for, hvilken betydning sundhedsfremmende rammer har for børnenes udvikling nu og på sigt. Der eksisterer en række individuelle normer og holdninger og derudover spiller forskellige vaner, kultur og traditioner også ind. 7. Evaluering af indsatsen fra Evalueringen sker i henhold til mål og vil inddrage: Spørgeskemaundersøgelse fra maj 2008 Spørgeskemaundersøgelse fra juni 2009 Besøg og kontakt mellem institutionerne og ernæringsvejlederen Spørgeskemaer, samt anden kontakt er primært foregået med institutionens leder eller souschef. På grund af omstrukturering af institutionerne efter det første spørgeskema blev sendt ud i 2008, er en del af besvarelser ikke direkte sammenlignelige med spørgeskemaet sendt ud i Institutionernes behov for viden og kostvejledning I såvel 2008 og 2009 er personalets behov for viden blevet undersøgt. Undersøgelsen viser, at behovet i 2008 var ret stort, mens det i 2009 er faldet markant. Således er det fx nu kun 10 % mod 41 % i 2008, der i høj eller meget høj grad vurderer at have behov for mere viden om de 8 kostråd. Altså ser det ud til, at indsatsen har haft en virkning på vidensniveauet blandt personalet. Der er dog stadig mange, der vurderer, at de har brug for mere viden om kosttemaet, særligt om betydningen for barnets udvikling og udarbejdelsen af kostpolitikker. Institutionerne har en løbende udskiftning af personale, og det etablerede personale har behov for opdatering af viden. Overordnet set er der tale om en længerevarende proces - en kulturændring, fordi det i høj grad handler om personalets og forældrenes forståelse for betydningen af sundhedsfremmende rammer samt vaner, kultur og traditioner omkring mad, måltider og hygge. Figur 7.1: Skema over behovet for mere viden i 2008 og 2009 Behov for mere viden om Behov for viden om de 8 kostråd madens betydning for Behov for viden om udarbejdelse af kostpolitik barnets udvikling Høj eller meget høj grad 41 % 10 % 28 % 10 % 34 % 10 % Delvist 28 % 37 % 28 % 40 % 41 % 50 % Lav eller meget lav grad 31 % 50 % 24 % 47 % 24 % 37 % 6

7 7.2 Forskellige mad- og måltidspolitikker i institutionerne Undersøgelserne fra 2008, 2009 og 2010 viser, at der er en stor variation i de rammer Furesø Kommunes institutioner tilbyder børnene. I 2008 og 2009 svarer de fleste institutioner, at de har en lokal mad- og måltidspolitik og herunder også en sukker politik.. Der er dog stor forskel på de nedskrevne politikker, lige fra 5 linjer til en detaljeret beskrivelse af hvad og hvordan før, under og efter måltidet mm..desuden er der stor forskel på, hvor ofte politikkerne evalueres og efterleves. I januar 2010 udkom Furesø Kommunes mad- og måltidspolitik for dagtilbud. En stikprøve i september 2010 fra de 4 områder i kommunen peger på, at politikken har haft en positiv virkning i forhold til servering af sukker, men det ikke er alle institutioner, der efterlever Furesøs Kommunes politik om: Sukker er ikke en del af institutionens hverdag eller tradition i forbindelse med fejring af fødselsdage. (med undtagelse af sukker som krydderi i fx frugtgrød). Som undtagelse fra 0-sukkerprincippet kan hver enkelt afdeling lokalt definere et antal årlige begivenheder, hvor der kan serveres sukkerholdige mad- og drikkevarer. Eksempler på variation mellem institutionerne Variationer omkring hvornår sukkerpolitikken beskrevet i Mad- og måltidspolitikken for daginstitutioner, bliver overholdt: Til alle fødselsdage Til fødselsdage i institutionen, men ikke hvis vi tager på hjemmebesøg Til fødselsdage i institutionen, men ikke hvis en forælder insisterer på at barnet deler kage ud. Altid Altid, på nær når vi nogle gange er på tur om sommeren En af årsagerne til, at det er svært at efterleve en kommunal sukkerpolitik er, at der blandt det pædagogiske personale samt blandt forældre er stor uenighed omkring, hvad børnene skal tilbydes på fødselsdage, ved særlige lejligheder og specielt på varme sommerdage. En overordnet kommunal mad- og måltidspolitik og kostvejledning har endnu ikke løst dette problem. Flere steder opleves der en manglende forståelse for de institutionelle rammers betydning for de vaner, børnene tillægger sig og som 70-80% af børnene tager med sig op igennem voksenlivet. Der er hos begge grupper et fortsat behov for vejledning om barnets behov for næring i løbet af en dag, samt vidensdeling om at vaner grundlægges i barndommen. Desuden er der behov for refleksioner om hvorfor vi voksne gerne vil give børnene sukkerholdige produkter. Herudover er der generelt behov for drøftelser om vaner, kultur og traditioners betydning for vores måde at agere på. 7

8 7.3 Servering af sukkerholdige mad- og drikkevarer Som det ses i skema 7.2 er der sket et markant fald i hvor ofte børnene bliver tilbudt sukker i den periode ( ) hvor institutionerne har haft mulighed for at benytte kommunens ernæringsvejleder. Figur 7.3: Hvor ofte serverer institutionen sukkerholdige mad- og drikkevarer i forbindelse med højtider? Svaret skal være det samlede antal gange, der bliver serveret på én stue (2008) 5-9 gange 2-4 gange 1 gang 0 gange Perioden omkring jul? 19% (5) 7% (2) 47% (14) 29% (8) 34% (10) 61% (18) 0% (0) 3% (1) Perioden omkring fastelavn? 0% (0) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 86% (25) 71% (21) 14% (4) 29% (8) Perioden omkring påske? 0% (0) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 47% (22) 56% (16) 53% (25) 44% (13) I sommerperioden? 21% (6) 4% (1) 36% (10) 37% (11) 16% (5) 37% (11) 27% (8) 22% (6) Institutioner der serverer sukker 5-9 gange i løbet af december er faldet med 12%, og antallet af institutioner, der har serveret sukker 2-4 gange i december, er faldet med 18%. Denne tendens gør sig gældende i forbindelse med alle højtiderne. Dette tyder på, at Sundhedsfremmegruppens indsats fra 2008 til 2009 har haft en positiv effekt. 7.4 Institutionernes holdning til økologi I 2008 blev institutionerne spurgt om deres holdninger til økologi. Alle 29 institutionerne serverer altid økologisk mælk. Kun 10 institutioner serverer altid økologisk frugt og grønt, mens 11 overvejende serverer økologisk frugt og grønt. 6 institutioner serverer desuden altid andre økologiske produkter. Hvis det var muligt ville alle institutionerne altid(72%) eller overvejende(28%) servere økologiske produkter. Figur 7.4: Institutionernes holdning og forbrug af økologiske varer (2008): Altid Overvejende Hvis det lige passer ind Næsten aldrig Aldrig Hvor ofte serveres der økologisk mælk? 100%(29) Hvor ofte serveres der økologisk frugt? Hvor ofte serveres der økologiske grøntsager? Hvor ofte serveres der andre økologiske produkter? Hvis muligt, hvor ofte ville institutionen servere økologiske produkter? 33%(10) 39%(11) 11%(3) 11%(3) 6%(2) 33%(10) 44%(13) 11%(3) 6%(2) 6%(2) 22%(6) 67%(19) 11%(3) %(21) 28%(8)

9 Alle institutioner foretrækker altid eller overvejende at benytte økologiske produkter, hvis muligt.når Furesø Kommunes Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal evalueres, bør spørgsmålet om økologi revurderes. 9

10 8. Diskussion og konklusion Der var ved projektets start en formodning om, at der var behov for en ernæringsvejlednings indsats målrettet kommunens daginstitutioner.. Denne formodning blev bekræftet ved en spørgeskemaundersøgelse i Undersøgelsen viste at der var stor forskel på de sundhedsmæssige rammer børnene i Furesø Kommune tilbydes. Ud fra denne undersøgelse blev et ernæringsvejledningstilbud målrettet institutionernes behov sammensat. Indsatsen har haft en positiv effekt. Mængden af sukker, der tilbydes børnene i institutionerne, er betydeligt reduceret. Behovet for viden om kost er faldet, og behovet for vejledning generelt, vurderes betydeligt lavere. Alle institutioner har eller er i gang med at udarbejde lokale mad- og måltidspolitikker. I Januar 2010 indførte kommunen en Fælles mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune Dette har haft stor positiv betydning for ensretning af kommunens tilbud til børn i daginstitutioner.det må dog konkluderes efter 8 måneder, at den overordnede politik ikke er fuldt implementeret endnu. Der er fortsat store forskelle i de rammer, kommunens børn tilbydes og derfor fortsat behov for en indsats på området. Den mest dominerende problemstilling er, at der hos noget af det pædagogisk personale samt hos nogle forældre, stadig er et behov for vejledning om barnets behov for næring i løbet af en dag, samt vejledning om at vaner grundlægges i barndommen. Desuden ses et behov for en sundhedspædagogisk refleksion om, hvorfor vi voksne gerne vil give børnene sukkerholdige produkter. For at imødekomme ovenstående problemstillinger anbefales den fremtidige indsats at have følgende fokuspunkter samt indsatsmålgrupper. Indsatsmålgrupper Primær: Børn og ungeforvaltningen Ledelsesmæssig opbakning, prioritering samt konkret plan for handlingsforløb Institutionerne Sekundær: har en det løbende pædagogiske udskiftning personale af personale, samt køkkenpersonale og det etablerede i institutionerne personale har behov for Teoretisk opdatering og praktisk af viden. vejledning samt undervisning og inddragelse i handlingsforløb Overordnet Tertiær: set er Forældrene der tale om en længerevarende proces - en kulturændring, fordi det i høj grad handler Teoretisk om personalets vejledning, informering og forældres og inddragelse forståelse af i handlingsforløb betydningen for sundhedsfremmende rammer samt vaner, kultur og traditioner omkring mad, måltider og hygge. Fokuspunkter Det bør derfor Forvaltningspersonale sikres at der der arbejder med med børn børn 0-6 på år. 0-6 års området løbende bliver holdt opdateret, Igangsættelse på det sundhedsfremmende samt facilitering område af sundhedsfremmende der omhandler ernæring. processer, Og via det en relevante personale sundhedspædagogisk kompetence udvikles tankegang. løbende. Med det formål at skabe de bedst mulige sundhedsfremmende rammer for alle børn i Furesø Kommune. Økologi Netværk for køkkenansatte der tilbydes faglig praktisk og teoretisk undervisning og Afdækningen mulighed har vist for at erfaringsudveksling de enkelte institutioner har et ønske om altid eller overvejede at benytte økologiske Undervisning produkter. Denne for pædagogisk mulighed bør personale derfor revurderes arbejder ved med næste børn evaluering 0-6 år. Både af Mad- praktisk og måltidspolitikken. og teoretisk omkring sund livsstil 10

11 9. Referencer 1. Pearson, S. et al (2005): Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Ugeskrift for Læger 167/2. 2. Michaelsen, K. F. et al (2006): Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge. Ugeskrift for læger 168/2. 3. Reilly, J. (2006): Obesity in childhood and adolescence: evidence based clinical and public healht perspectives. Post grad. Med. J. 2006:82; Fagt, S. et al (2007): Børn og unges måltidsvaner Fødevareinstituttet, DTU. 5. Fagt, S. et al (2008): Danskernes kostvaner Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker. Fødevareinstituttet, DTU. 6. Sundhedsstyrelsen (2008A): Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Center for Forebyggelse. 7. Sundhedsstyrelsen (2008B): En lettere barndom. ( 11