Maden i idrætten inspiration til holdning og handling i idrætsforeningen IDÉMAPPE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maden i idrætten inspiration til holdning og handling i idrætsforeningen IDÉMAPPE"

Transkript

1 Maden i idrætten inspiration til holdning og handling i idrætsforeningen IDÉMAPPE

2

3 Forord Forord Baggrunden for idemappen Børn og unge bruger meget tid uden for hjemmet. Mange bruger meget fritid i idrætsforeninger i forbindelse med træning eller konkurrence. Forholdene i klubhuset eller hallen har afgørende betydning for de muligheder børn og unge har, når de er sultne og tørstige. Det samme gælder foreningens traditioner i forbindelse med belønning: Giver trænerne børnene sodavand i forbindelse med en kamp, så drikker børnene sodavand. Får børnene udskåret frugt, mens de stræker ud, spiser de frugt. Idrætsforeninger i Danmark har et stort potentiale for at være en positiv medspiller i at sikre sunde vaner. En stor andel af børn og unge er aktive i idrætsforeninger og bruger meget tid i foreningen. Der er derfor også behov for, at de sunde alternativer er til stede her. Gennem den direkte og frivillige relation med børn og unge kan idrætsforeningerne påvirke dem positivt, hvad angår mad og drikkevaner i forbindelse med idræt. Idrætsforeninger har et stort potentiale for at være en positiv medspiller i at sikre sunde vaner. Denne idemappe er tænkt som en hjælp og støtte i det arbejde. De mål og aktiviteter, som materialet giver forslag til, er rettet mod børn og unge op til 18-års alderen. Mad i Bevægelse er støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bag projektet er en styregruppe, der består af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Danmarks Fødevareforskning, Kulturministeriet, Syddansk Universitet, Halinspektørforeningen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idræts- Forbund (DIF). Der skal lyde en speciel tak til DGI og DIF for de mange konstruktive input og kommentarer under udarbejdelsen af materialet. 01

4 1] Mad og idræt Energi til kroppen Maden og det sociale Belønningskultur En debat om traditioner Foreningens potentiale Hvorfor lave en madpolitik i idrætsforeningen? Idemappen 2] Hvorfor ændre maden i idrætten? Hvorfor spise sundt? Hvad spiser børn og unge? Madudbuddet i fritiden Sund mad for idrætsaktive børn og unge 3] Kom godt i gang Indledning Nedsæt en arbejdsgruppe Lav en interessentanalyse Debatmøde i foreningen Spred budskabet 4] Nedskriv politikken sådan kan det gøres Status og baggrund Mål Aktiviteter Succeskriterier og tidsplan Evaluering, justering og opfølgning 5] Arbejdet med politikken den praktiske gennemførsel Den store model uddrag af et fiktivt forløb Den lille model uddrag af et fiktivt forløb 6] Eksempler på madpolitik Madpolitik for Sportskøbing IF Flere eksempler på mål, aktiviteter, succeskriterier Forslag til konkrete aktiviteter i foreningen 7] Redskaber Interessentanalyse Oversigtsskema Hvor får vi mere viden linkshenvisninger m.m.

5 1] Mad og idræt Mad og idræt

6 Mad og Idræt ] Mad og idræt At dyrke sport og idræt kræver energi. Ligegyldigt om der skal sparkes til bolden, balanceres på ét ben, svinges med ketsjeren, svømmes baner eller skydes på mål, er det vigtigt, at krop og hoved har den energi, der skal til for at komme godt igennem træning eller konkurrence. I dette og næste kapitel er der i siden fremhævet forskellige aktiviteter som kan sættes i gang i foreningen, som en del af en madpolitik. Selv om det er idrætten, der er i centrum, fylder mad og drikke også meget i idrættens verden: Sodavand, slik eller is i forbindelse med en vunden kamp, slikposer, pomfritter eller madpakker til frokost på kampdagen eller til stævner. Slik, slush ice, pomfritter, pølser eller anden fastfood efter den daglige træning oppe i hallens cafeteria, i foreningens klubhus osv. Med de tilbud, der findes i dag, er der behov for at sætte fokus på sund mad i idrætten. Idrætsforeningerne har en enestående mulighed for at påvirke børn og unges madvaner i en positiv retning. Energi til kroppen Når børn og unge kommer til træning efter en lang dag i skole, SFO eller fritidsklub har de brug for noget at spise eller drikke og de har ofte pengene til at købe det. Den mad og drikke, de kan købe i sportshallen eller klubhuset, indeholder ofte hurtig og tom energi. Dårligt brændstof, man ikke kommer langt på! Sunde madmuligheder i cafeterier og klubhuse vil gøre det lettere for børn og unge at vælge sundere, når sulten melder sig. Alternativerne kan være sundere cateringkoncepter som Move n Eat eller såkaldte snackbags, som består af en grovbolle, frugt, brikjuice og rosiner. Fibre, vitaminer og mineraler er vigtigt indhold i mad til sportsaktive børn og unge. En bar fyldt med udskåret frugt og grønt, et træspyd til hver og 5 kr. i betaling. Maden og det sociale Mad og drikke i forbindelse med idræt har ikke kun betydning for kroppens ydeevne. At samles med holdet omkring noget at spise eller drikke efter træning i omklædningsrummet, cafeteriet eller klubhuset er en god og vigtig ramme for det sociale liv i foreningen. Det medvirker til at skabe en god ånd på holdet og er en vigtig del af idrætten i mange foreninger. 01

7 Mad og Idræt Belønningskultur I stort set alle idrætsforeninger er der stærke traditioner for belønning i forbindelse med kamp, konkurrence, opvisning eller lign. og langt det meste af denne belønning består af noget, der kan spises eller drikkes. Uddeling af sodavand eller is er en social begivenhed, der samler holdet og trænerne, og giver anledning til at snakke om den netop overståede indsats. Belønning efter en god indsats: Brikjuice eller spyd med frugt og grønsager. Belønningskulturen er derfor en vigtig del af livet i foreningen. Ofte er det bare meget sukkerholdige produkter som f.eks. slik, slush ice og sodavand, der udgør belønningen. Der er derfor behov for at finde nye måder at belønne på. Det kan være ved at samles om hjemmebagt kage (uden store mængder sukker og fedt), brikjuice, sportsspyd med frugt og grønsager i festlige farver, smoothies o.l. En debat om traditioner Formålet med dette materiale er ikke at fjerne maden fra klubhuset, lukke hallens cafeteria eller forbyde belønning. Det skal derimod åbne for en debat i foreningen omkring hvad, der udbydes af mad og drikke til børn og unge i forbindelse med træning, kamp, stævner, træningslejrer osv. Idemappen sætter fokus på det store potentiale, foreningen har for at være aktiv medspiller i debatten om børn og unges madvaner. I haller og cafeterier opstilles der salgsmaskiner med juice, forarbejdet frugt og grønt og suppe osv. Foreningens potentiale Mange børn og unge sætter stor pris på det gængse udbud i sportshaller og klubhuse, men undersøgelser viser, at de også er med på det sunde, hvis det gøres interessant og anderledes end det, de kender hjemmefra. Det er også vist, at 81 % af de årige er parate til at forbedre deres egen sundhed. Særligt pigerne går meget op i sundhed, men det er også et vigtigt parameter hos drengene, hvis det ikke går ud over smagen. Sunde alternativer i halcafeteriet eller klubhuset er altså en salgbar mulighed, hvis man gør det på børnene og de unges præmisser. 02

8 Mad og Idræt Idrætsforeningens i forvejen positive relation med børn og unge rummer et stort potentiale for også at støtte børn og unge i udviklingen af sundere madvaner. Aktiviteter der understøtter det sunde valg, passer fint ind i idrætsforeningens målsætning om at bidrage til at udvikle sunde og energiske børn og unge. Trænere eller ældre spillere, som de yngre ser op til, er oplagte at bruge som rollemodeller, også når det handler om at sprede budskabet om bedre og sundere valg af mad og drikke. Klubben udpeger et juniorhold som ambassadører for sund mad. Hvorfor lave en madpolitik i idrætsforeningen? At formulere en madpolitik lyder mere højttravende, end det behøver at være. Gennem en madpolitik får klubbens voksne diskuteret og formuleret, hvilke muligheder, de vil give børn og unge mht. at kunne spise sundere. Med en madpolitik får man tænkt hele forløbet igennem fra mål over aktiviteter til evaluering. Når holdningerne bliver diskuteret, formuleret og nedskrevet bliver det lettere for alle at forholde sig til dem såvel forældre, cafeteriaforpagtere, trænere som udøvere. Ingen står alene og alle er blevet hørt. Fordelene ved en nedskrevet og vedtaget madpolitik er: Synlige mål for typen af mad til træning, stævner og kamp Opbakning fra forældre og trænere Et godt udgangspunkt for konkrete initiativer Foreningen får et klart image omkring sundhed Sunde ideer og tiltag bliver lettere at iværksætte En madpolitik kan f.eks. igangsætte aktiviteter som: Et folkekøkken i idrætshallen hvor travle familier kan melde sig til spisning. Sunde alternativer i cafeteriet Fællesspisning Frugt- og grøntordning til stævner og kamp Let adgang til koldt vand En sund stævnemadpakke/pose Indførelse af sundere belønninger i forbindelse med kamp/opvisning Sund mad på træningslejren 03

9 Mad og Idræt Idemappen Med sine ideer, eksempler og forslag giver idemappen konkret inspiration og redskaber, som I kan bruge. Læs om: Hvordan processen kan planlægges Hvordan man inddrager de relevante aktører i og omkring foreningen Hvad man kan have af mål for en madpolitik Hvilke aktiviteter man kan inddrage for at nå målene Hvordan man kan sikre, at politikken bliver ført ud i livet og kommer til at gøre en forskel i foreningen Alle børnemedlemmer får en drikkedunk og trænerne minder børnene om at drikke vand. Derefter følger beskrivelser af to foreningers forskellige arbejde med at lave en politik, og I kan finde et eksempel på, hvordan en færdig politik kan se ud. Sidst i mappen er der under Redskaber beskrivelser af metoder, der kan lette processen og hjælpe arbejdet på vej. Her er også henvisninger til, hvor I kan hente flere oplysninger om emnet. God fornøjelse! 04

10 2] Hvorfor ændre maden i idrætten? Hvorfor ændre maden i idrætten?

11 Hvorfor ændre maden i idrætten? ] Hvorfor ændre maden i idrætten? Hvorfor spise sundt? Sund mad har betydning for, om børn og unge kan være med i hele træningen. Mangler de energi mister de koncentrationen. Både fysisk og mentalt er mad vigtig for en god oplevelse af træning og konkurrence. Produkter med meget sukker og fedt og få vitaminer og mineraler er dårligt brændstof for kroppen. De mætter kun i kort tid, får blodsukkeret til at svinge voldsomt og optager pladsen for mad, der kan give kroppen en stabil energitilførsel samt næringsstoffer, som den har brug for for at fungere optimalt. Stil krav om, at der sælges grøntsager, frisk frugt og sunde madmuligheder i klubbens cafeteria. Børn og unge, der spiser for meget slik og fastfood og drikker for meget sodavand og slush ice kan mangle vitaminer og mineraler, og derved blive fejlernærede. Dertil øger fed og sukkerholdig mad også risikoen for overvægt og huller i tænderne. På længere sigt får kostens sammensætning betydning for kostrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge. At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er derfor afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlige sygdomme både tidligt og senere i livet. Hvad spiser børn og unge? Sundhedsmæssigt er der gode grunde til at fokusere på børn og unge. Tilgængeligheden af slik og sodavand i deres fritid er stor og de har penge til at købe det. Alle børneholdene får udskåret frugt når træningen er slut, og der strækkes ud. Overordnet set får børn og unge for lidt frugt, grønt, fisk og fiber, til gengæld får de mere end rigeligt sukker. Bag disse tal skjuler der sig f.eks. følgende hverdagssituationer for de 4-14-årige 1 : De drikker mere juice, saft og sodavand end mælk De spiser 2½ portion søde morgenmadsprodukter som f.eks. guldkorn, Frosties mfl. for hver portion havregryn De spiser fire gange så meget kødpålæg som fiskepålæg De spiser 50 % mere hvedebrød end rugbrød De spiser flere gram slik end rugbrød hver dag De spiser lige så meget kage som rugbrød hver dag De spiser i gennemsnit 3 kg chokoladepålæg om året De får gennemsnitlig 40 % mere sukker om dagen end det maksimalt tilrådes at spise 01 1 Danmarks Fødevareforskning 2004

12 Hvorfor ændre maden i idrætten? I 11-års alderen spiser 73 % piger og 67 % drenge frugt og grønt dagligt. Når de fylder 15 år, er tallene faldet til, at kun to tredjedele af de 15-årige piger (65 %) og under halvdelen af drengene (47 %) spiser frugt og grønt dagligt. Andelen af unge, der spiser frugt og grønt dagligt, falder væsentligt i løbet af teenageårene. Modsat ser det ud for indtaget af slik, chokolade og sodavand. Disse produkter stiger støt med alderen, og særligt drengene drikker dagligt meget sodavand i 15-års alderen. Også de årige spiser sjældnere frugt og grønt end gennemsnittet af den voksne befolkning. På stævnedage skærer frivillige frugt og grønt ud som stævnesnacks og sælger den. Madudbuddet i fritiden Størstedelen af det udbud, børn og unge har adgang til i forbindelse med deres idræt, understøtter ikke det sunde valg. Nogle steder er det sunde slet ikke til stede. Mange haller og klubhuse har store køleskabe med et rigt udvalg af sodavand og lign. Andre har et stort udvalg af bland selv slik. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen viser, at udbuddet i udsalgsstederne, hvad enten det gælder cafeteria, kiosk eller automat, i overvejende grad udgøres af usunde og ofte meget sukkerholdige produkter. Er der mulighed for madindkøb, kan dertil føjes meget fedtholdige produkter som f.eks. pomfritter, pølser, toast og burgere. De tre topscorere i sortimentet er sodavand, slik og chokolade. Frugt ligger helt nede som nr. 10. Når børn og unge færdes udenfor hjemmet, stilles sulten ofte med slik, sodavand eller de tilgængelige madtilbud. Mad er nemlig ofte en nødvendig faktor som samlingspunkt, når børn og unge skal opretholde fællesskaber f.eks. efter træning. Ligesom maden helst skal smage af frihed og ungdom og være noget andet end det, de kan få derhjemme, og det opfylder slush ice, pomfritter og toast. Prisen på slik og sodavand hæves; prisen på de sundere produkter sænkes. At hygge og samvær ofte kædes sammen med mad og drikke er ikke nyt, men stadig flere sociale anledninger bliver tilføjet noget sødt. Dertil er størrelserne på f.eks. sodavand, chokoladebarer, is og slikposer vokset betydeligt de sidste år. Udsalgsstederne, hvor disse ting sælges, er også blevet flere. Det er væsentlige grunde til at ændre virkeligheden. 02

13 Hvorfor ændre maden i idrætten? Sund mad for idrætsaktive børn og unge Det er vigtigt, at børn og unge, der dyrker idræt på motionsniveau, får en sund varieret kost, i tilstrækkelige mængder, der spises fornuftigt fordelt over dagen. En sådan kost får man ved at følge de 8 kostråd. Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød hver dag Køb en blender og lav skummende lækre og farvestrålende frugtdrikke til stævner, lejre og kampdage. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Selv om man er idrætsaktiv 2-3 gange om ugen, er der ikke plads til mere slik og søde drikke i løbet af en dag, end børn og unge normalt bør få. Et skolebarn bør max få g tilsat sukker om dagen. Piger over 15 år g og drenge over 15 år g/dagen. Mængden af sukker i udvalgte produkter ½ liter sodavand, slush ice eller saft 50 g sukker 100 g matadormix 45 g sukker Chokoladebar på 50 g 32 g sukker Store mængder tilsat sukker findes også i små frugtyoghurter, mælkesnitter, kiks, kage og søde morgenmadsprodukter. Ved stævner og arrangementer skal der kunne købes sund mad. Mad i Bevægelse udarbejder i samarbejde med DGI, DIF, Fødevarestyrelse, Sundhedsstyrelse og Halinspektørforeningen anbefalinger for hvad aktive børn og unge skal spise. Tilmeld dig Mad i Bevægelses nyhedsbrev og få direkte besked når anbefalingerne er færdige. 03

14 3] Kom godt igang Kom godt igang

15 Kom godt i gang ] Kom godt i gang Indledning I dette og næste kapitel kan I læse om de faser, det er vigtige at gennemgå i arbejdet med formulering af en madpolitik. De forskellige trin på vejen mod den færdige politik sikrer, at det, der kommer ud af anstrengelserne, også bliver forankret i foreningen og har opbakning fra bestyrelse, trænere, forældre osv. Det er med til også på længere sigt at få politikken til at fungere i hverdagen. Arbejdet med at lave en madpolitik i idrætsforeningen kan starte og forløbe på mange forskellige måder. Vigtigst er det at gøre arbejdet overskueligt. Nedsæt en arbejdsgruppe Motivationen til at ændre udbuddet af mad og drikke eller arten af belønning kan komme flere steder fra forældre, trænere, cafeterieforpagteren, bestyrelsen mfl. At få en repræsentant fra bestyrelsen med i arbejdet er et rigtigt godt udgangspunkt. Ligegyldigt hvem der får ideen, eller hvor den opstår, er det en fordel, hvis bestyrelsen eller børne- og ungdomsudvalget støtter op om projektet. At få en repræsentant fra bestyrelsen med i arbejdet er et rigtigt godt udgangspunkt. Første skridt mod en politik er at nedsætte en arbejdsgruppe. Jo bredere gruppen kan sammensættes, jo større gennemslagskraft vil politikken og de medfølgende aktiviteter få. Inviter gerne kritiske røster med i arbejdet. Det styrker nemlig en sag at inddrage modstandere og deres holdninger konstruktivt så disse ikke senere spænder ben for projektet. Det er vigtigt, at arbejdsgruppen ikke er større, end det stadig er muligt at finde tidspunkter, hvor alle kan mødes. Det er godt at udnævne en tovholder, der kan sørge for at der bliver skrevet referat, indkaldt til møder og fulgt op på beslutninger. 01

16 Kom godt i gang Medlemmerne i en arbejdsgruppe kan f.eks. være: Trænere Cafeterieforpagteren Børn og unge fra de forskellige idrætsgrene Forældre Bestyrelsesmedlemmer En interessentanalyse er en måde at afdække, hvem en madpolitik vil få indflydelse på, og hvordan de vil reagere overfor en madpolitik. Lav en interessentanalyse En interessentanalyse er en måde at afdække, hvem en madpolitik vil få indflydelse på, og hvordan de vil reagere overfor en madpolitik. Analysen kan også gøre det klart, hvilken indflydelse de forskellige folk i og omkring foreningen har på det, der tilbydes af mad og drikke til foreningens børn og unge. Aktører i og omkring foreningen, der kan sættes ind i interessentanalysen kan f.eks. være: Medlemmerne, særligt børnene og de unge Forældrene Bestyrelsen Kommunen fritidsudvalget Cafeteriaforpagteren Halinspektøren Trænerne Lokal-/specialforbundene Lederne Børne- og eller ungdomsafdelingen Sponsorerne Læs mere om interessentanalysen, og hvordan den kan udføres under Redskaber. Debatmøde i foreningen Afholdelse af et debatmøde er en langsigtet investering. Det skaber opmærksomhed omkring sagen og kan engagere mange i foreningen på en gang. Det gør det lettere at skabe opbakning til aktiviteterne senere i forløbet. 02

17 Kom godt i gang Debatmødet er en god måde at høre medlemmernes holdninger på, orientere om at der nu starter et arbejde omkring mad og få bragt de mennesker sammen, der gerne vil arbejde for sagen. Har initiativtagerne forinden lavet en interessentanalyse kan den bruges som tjekliste for, om man har fået inviteret alle relevante partnere med. Vil man f.eks. ændre på udbuddet i klubhuset eller hallens cafeteria, er det vigtigt også at invitere dem, der har ansvaret for udbud og salg. Vil man f.eks. ændre på udbuddet i klubhuset eller hallens cafeteria, er det vigtigt også at invitere dem, der har ansvaret for udbud og salg. På debatmødet kan bestyrelsen eller arbejdsgruppen fremlægge deres tanker og ideer. Alle kan komme med input og melde sig til at tage del i arbejdet. Et debatmøde er også et godt sted at afstemme de forskellige forventninger med de menneskelige, tidsmæssige og økonomiske ressourcer, der er til rådighed i foreningen. Bristede illusioner kan dræne ethvert projekt for energi og engagement. De fleste kan godt lide at føle, at det, de bidrager med, også bliver brugt. Et referat eller en sammenfatning af debatten på mødet til omdeling eller opslag på foreningens hjemmeside eller opslagstavle er en god ide. Her kan man også liste arbejdsgruppens medlemmer, kommende aktiviteter osv. Engagementet vil både hos arbejdsgruppen, foreningens medlemmer og trænerne være størst i tiden umiddelbart efter et stormøde. Det er derfor en fordel at komme hurtigt i gang, ligesom det kan være en fordel, at der ikke går alt for lang tid, inden folk udenfor arbejdsgruppen kan mærke en forskel. Planlæg debatmødet, så der er tid til at få lavet politikken og sætte aktiviteter i gang i løbet af sæsonen. At vise, hvordan madpolitikken og ikke mindst de tilhørende aktiviteter gør en forskel, gør det lettere at engagere nye i arbejdet. Spred budskabet For at fastholde interessen og evt. profilere foreningen udadtil kan det være en god ide at fortælle om arbejdet undervejs i processen. At vise, hvordan madpolitikken og ikke mindst de tilhørende aktiviteter gør en forskel, gør det lettere at engagere nye i arbejdet og sikrer fortsat opbakning fra foreningens medlemmer, forældre, trænere osv. 03

18 Kom godt i gang Måske er der opstået et meget bedre forældresamarbejde, fordi forældrene har stået side om side med bestyrelsesmedlemmerne og skåret frugt og grønt til forårsstævnet. Måske har pigeholdet fået et meget bedre sammenhold efter de, sammen med deres træner, har indført træningsafrunding med vand og gulerodsgnaskning. Det er en god historie at fortælle! Nedenfor er lavet en liste med forslag I kan gøre brug af, hvis I ønsker at gøre opmærksom på foreningens arbejde med madpolitik og de tilhørende aktiviteter: Hæng politikken op et synligt sted, brug også hjemmesiden. Hæng politikken op et synligt sted, brug også hjemmesiden Skriv om de gode historier i klubbladet. Send evt. også artiklen til lokalavisen/lokalradioen Fortæl om aktiviteterne, hvordan de indgår i hverdagen, og hvilken forskel de gør Lav en info-folder om politikken og aktiviteterne til nye medlemmer, trænere osv. Beret om politikken og de gode historier på foreningens generalforsamling Informer om politikken og aktiviteterne på forældremøder Lav events, happenings eller lign. i klubhuset, cafeteriet, til stævnerne eller i forbindelse med den daglige træning Orienter kommunen om den nye politik 04

19 4] Nedskriv politikken sådan kan det gøres Nedskriv politikken

20 Nedskriv politikken ] Nedskriv politikken sådan kan det gøres 2) I en politik skal man tage stilling til: Hvordan ser det ud med mad og drikke i foreningen (status)? Hvorfor vil vi lave en politik (baggrund)? Hvad vil vi opnå (mål)? Hvem er arbejdet rettet mod (målgruppe)? Hvordan vil vi opnå det (aktiviteter)? Hvem skal handle (ansvar)? Hvornår vil vi handle (tidsplan)? Hvordan kan vi se, om målet er nået (evaluering)? Figuren er en grafisk fremstilling af punkterne. Bevæger man sig gennem den, bliver det lettere for arbejdsgruppen at komme igennem arbejdet. Figuren er også en hjælp til at holde fokus på, hvilken indsats, man vil rette mod hvilke mål, og hvornår succeskriteriet er opfyldt. Beskriv status og baggrund Opstil et mål Evaluer og jurster mål og aktiviteter Beskriv tilhørende aktiviteter Beskriv succeskrite rierne for at nå målet Under Eksempler på madpolitik er der eksempler på mål og tilhørende aktiviteter og succeskriterier, som foreningen kan tage udgangspunkt i. 2) Afsnittet er inspireret af materialet Mad og måltider i skoler hvorfor og hvordan fra Fødevarestyrelsen. 01

21 Nedskriv politikken Status og baggrund De første linjer i madpolitikken bør bruges til at gøre status. Her kan man beskrive, hvordan madudbuddet ser ud i dag, hvad der er tradition for at give som belønning, hvad der serveres på lejre, til stævner, i forbindelse med kamp osv. Med hjælp fra cafeteriet/kiosken kan man skrive, hvad der sælger, og hvad der ikke gør, hvor stort kundegrundlaget er osv. Har man allerede lavet tiltag til sundere mad og drikkevaner i foreningen, er det oplagt også at nævne dem her. De første linjer i madpolitikken bør bruges til at gøre status. I indledningen kan man også fortælle, hvorfor man har sat arbejdet med en madpolitik i gang. Det kan f.eks. være ønsket om at fremstå som en sund forening, der gerne vil være den bedste på alle planer. Eller måske udspringer behovet for en politik af nogle observationer af, hvad børn og unge spiser, når de er i foreningen. At få dette ned på skrift kan gøre det klart for alle, hvorfor det er nødvendigt at sætte fokus på netop det emne i foreningen. Mål Man kan ikke score uden at have et mål. Har man ikke præcist formuleret, hvad formålet er med en madpolitik hvad det er man gerne vil opnå med arbejdet, kan det være svært at se, om det lykkes. For at målene kan omsættes til virkelighed er det vigtigt, at de er konkrete og realistiske. For at målene kan omsættes til virkelighed er det vigtigt, at de er konkrete og realistiske. Omfanget og antallet skal være afstemt med den tid og de ressourcer og muligheder, der er til stede i foreningen. Hellere opsætte små mål og få succes end at sætte sig et kæmpe mål, som kun vanskeligt kan indfris, eller som kræver urealistisk ekstern finansiering og enorme tidsmæssige ressourcer. Mål i madpolitikken kan f.eks. være: At få børn og unge til at drikke vand frem for sodavand At indføre afslutningsfrugt og grønt efter alle børnetræninger At arbejde for sundere ting til salg i cafeteriet 02

22 Nedskriv politikken Aktiviteter Vigtigt i arbejdet med politikken er at få beskrevet de aktiviteter, der skal sættes i gang, for at målene kan blive opfyldt. Når man formulerer aktiviteterne kan det være relevant også at nedskrive, hvilken målgruppe aktiviteterne er rettet mod og hvem, der skal have ansvaret for, at aktiviteten bliver gennemført. Brug de forskellige aktørers viden om målgruppen til at gøre aktiviteterne så virkelighedsnære som muligt. Eksempler på aktiviteter kan være: Foreningen (f.eks. arbejdsgruppen) indkøber og uddeler vandflasker til alle børn og unge i foreningen. Vandflasken ledsages af en folder om, hvorfor det er en god ide at drikke vand De yngre medlemmer betaler f.eks. 10 kr. en gang om måneden og cafeteriet sørger for udskåret frugt og grønt, som træneren tager med til sit hold Forældrebestyrelsen sørger for at finde frivillige, der til stævner i foreningen vil stå for at udskære frugt og grønt Under Redskaber er der et skema, som kan bruges til at skabe overblik over aktiviteterne og de ansvarlige en slags oversigtsudgave af politikken. Skemaet kan uddeles til alle, der har med børn og unge at gøre i foreningen. Den er en god tjekliste, når I vil se, hvordan det går med de enkelte aktiviteter i politikken. Formålet med succeskriterier er at have et redskab, der kan måle, hvad der skal til, for at målet er indfriet. Succeskriterier og tidsplan Formålet med succeskriterier er at have et redskab, der kan måle, hvad der skal til, for at målet er indfriet, og hvornår det er nået. Udformning af en tidsplan er derfor også en god hjælp. Det er vigtigt, at succeskriterierne er konkrete og målbare. De kan være såvel kvantitative som kvalitative. De kan f.eks. måles gennem spørgeskemaer og observationer i hverdagen. Hvis det eksempelvis er et mål, at der skal være flere sunde ting til salg til i cafeteriet/ klubhuset, kan man tælle hvor mange forskellige ting, der er til salg i klubhuset, og samtidig observere, om det bliver købt. Succeskriterier er også en god hjælp, når madpolitikken senere skal evalueres og justeres. 03

23 Nedskriv politikken Succeskriterier kan f.eks. være: Sodavandssalget falder med 20 % i cafeteriet 50 % af foreningens ældste børnehold har en frugt- og grøntordning, der fungerer med egenbetaling efter første år Der sælges frugt og grønt til minimum 25 % af deltagerne ved stævnerne Efter et halvt til et helt år er det hensigtsmæssigt, at politikken følges op. Evaluering, justering og opfølgning I politikken skal der også stå, hvornår og hvordan den skal holdes ved lige, og hvem der har ansvaret for det. Efter et halvt til et helt år er det hensigtsmæssigt, at politikken følges op. Man kan f.eks. vurdere, hvor godt det er lykkes at gøre den til en del af foreningens hverdag. Det er her succeskriterierne kan spille en rolle. Evalueringen er en god anledning til at genopfriske beslutningerne og en god måde at vurdere, om de initiativer, som er blevet sat i gang, nu også havde den forventede og fornødne effekt. Evalueringen kan foregå ved at samle arbejdsgruppen igen. Man kan også vælge at afholde et nyt stormøde. Nye trænere, bestyrelse, anbefalinger eller kommunale krav kan også gøre det nødvendigt at justere politikken. Evalueringen kan bruges til at regulere eller justere på elementerne i politikken. Viser evalueringen, at man er kommet længere end målene, kan man opjustere forventningerne. Har de igangsatte aktiviteter derimod ikke kunnet indfri målene, må man vende tilbage til enten mål eller aktiviteter og se, om der er noget, der kan gøres anderledes. Måske har målene været for urealistiske? Det skal ikke stoppe arbejdet med projektet. Den nye erfaring kan bruges til at regulere eller justere på elementerne i politikken. 04

24 5] Arbejdet med politikken den praktiske gennemførelse Arbejdet med politikken

25 Arbejdet med politikken ] Arbejdet med politikken den praktiske gennemførsel Den store model uddrag af et fiktivt forløb Der sidder de med deres glas med vand, urtete og enkelte kopper kaffe. Nogle af dem har taget et æble med til det månedlige bestyrelsesmøde, et par andre har lidt rugkiks med i lommen og andre igen har gjort sig ulejligheden at snitte grøntsagsstave sådan, at mødet kan gennemføres, uden blodsukkeret vælter larmende henover bordet. Hvorfor kan vi ikke finde ud af at hjælpe vores unger med at spise bedre? Peter kigger ud over de forsamlede voksne, de mennesker som han driver Sportskøbing IF og byens største fodboldafdeling sammen med. Og han undrer sig højlydt. Åbenbart ved vi voksne godt, hvad der er sundt for os. Hvorfor kan vi ikke finde ud af at hjælpe vores unger med at spise bedre?, spørger han ud i rummet. Der bliver helt stille. Alle kigger på hinanden; endelig siger ungdomsformanden forsigtigt: Og æblerne, de får lov til at ligge så længe, at jeg til sidst må tage dem med hjem til kaninen. STATUS De vil jo ikke, knægtene og knægtinderne. Det er først og fremmest alt det sukker- og fedtestads, de sælger her i klubhuset og cafeteriet, som de fylder sig med. Og æblerne, de får lov til at ligge så længe, at jeg til sidst må tage dem med hjem til kaninen. Ja, men, siger Peter: Måske har vi ikke gjort det indbydende nok. Eller spændende nok. Måske har vi i det hele taget ikke gjort nok? Lad os dog bruge nogle ressourcer på at sikre, at børnene får noget godt og nærende at spise, mens de er i foreningen! 01

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Fødevarestyrelsen Kræftens Bekæmpelse November 2005 1. udgave. 1 oplag Oplag: 30.000 Design: essensen ApS Foto: Jasper Carlberg Lars Bahl Tryk: From & Co Yderligere eksemplarer kan bestilles på www.fvst.dk/publikationer,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sundhedssekretariatet Januar 2012 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vigtigste resultater... 3 Indledning...

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE

SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE Kræftens Bekæmpelse Simon Rask, oktober 2007 Indholdsfortegnelse Og sporten kort Hvad har vi lært af projektet?... 3 Erfaringer og resultater... 7 1. Historien... 7 2. Faglig

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske BILAG 3 Farveladen Servere sund, enkel, varieret og nærende mad Maden skal overvejende være økologisk og fra en grossist eller lokal leverandører Børnene kan altid få lidt mad (f.eks. en rugbrødsmad),

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik.

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Spise/drikke behov: Sidde med veninderne og hygge og deler maden. Opholder sig: I salen omkring tasker

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen Sund mad og fysisk aktivitet Sund mad og fysisk aktivitet Alfabeta, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen 2006 Forlagsredaktion: Helene Deden Foto: Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere