Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte. Et 1-årigt forsøgsprojekt - Ældre Sagen i Århus Projektleder Vibeke Mejer Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte. Et 1-årigt forsøgsprojekt - Ældre Sagen i Århus - 2007-2008 Projektleder Vibeke Mejer Jensen"

Transkript

1 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte Et 1-årigt forsøgsprojekt - Ældre Sagen i Århus Projektleder Vibeke Mejer Jensen Forsøgsprojektet er støttet af Socialministeriet og TrygFonden

2 Den største sorg i verden her er dog at miste den man har kær St.St.Blicher 2 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre et 1-årigt forsøgsprojekt... 5 Frivilligt arbejde med Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus Forsøgsprojektet starter i 2007 støttet af Socialministeriet og TrygFonden Når stærke ældre rammes af sorg Deltagere i Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgrupper Hvad sker der med ældre, når de rammes af sorg Hvad sker der med ældre, når de mister en livspartner Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus Kvinder i sorg og mænd i sorg Ledelse af Sorg- og Livsmodsgrupper Ledelse af sorggrupper for ældre, der lider under manglende socialt overskud Lederstil skaber grobund for selve gruppefællesskabet Sorggruppen danner ramme om et frugtbart fællesskab, der kan pege fremad Forslag til praktiske rammer for en Sorg- og Livsmodsgruppe Visitationssamtaler Gruppedannelser som indfaldsvinkel til sorggruppeaktiviteterne Erfaringer med ældre sorgramtes fravalg af lægeordineret psykologbehandling Rummets grundlæggende betydning for den sorgforløsende samtale Gruppesamtalens betydning Centrale emner i sorggruppesamtalerne Tabufølelserne skal have plads og opmærksomhed Sorg kan medføre tanker om selvmord Sorg og medicin Den nye livsfase Tekster om sorg - som identifikationsmulighed til sorgbearbejdningen Om at skrive sorgen ud Det er en kæmpe overvindelse for de fleste at komme ud alene Højtider og mærkedage Sorgen holder ikke sommerferie Boligsituation, boligskift Netværks- og trivselsaktiviteter Socialt netværks betydning for sorg- og tabsramte ældre En ensom uge kan blive alt for lang Gode, hyggelige, sjove stunder foregår også der, hvor man ikke kommer som par Frokostarrangementer skaber grobund for nye netværk Idekatalog til trivsels- og netværksaktiviteter Deltagerantal til Sorg- og Livsmodsaktiviteter Netværk og gruppedannelser med udgangspunkt i Sorg- og Livsmodsaktiviteterne Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 3

4 Inspiration til frivillige igangsættere af sorggrupper for ældre Sorggruppelederens forudsætninger Der kan være nogle faldgruber Ledelse af et sorgbearbejdende og udviklingsbefordrende samvær. Vi kan ikke fritage det andet menneske for sorg og smerte Sorggruppearbejde set i det rette lys er livsbekræftende Initiativer til aktiviteter, der kan appellere forskelligt til målgruppen Begrebet sorggruppe kan virke skræmmende for nogle Erfaringer med temamøder Koordinator for livsmodsaktiviteter Mænd og sorg Forslag til Sorg- og Livsmodsaktiviteter for enlige mænd Erfaringer fra Sorg- og Livsmodsaktiviteter for mænd Vigtige støttefunktioner for frivillige ledere af Sorg- og Livsmodsgrupper En støtte- eller baggrundsgruppes funktioner og opgaver Let adgang til supervision Samarbejde mellem det offentlige og den frivillige forening Deltagerevalueringer Udtalelser fra deltagere i Sorg- og Livsmodsprojektet Spørgsmål til tidligere sorggruppedeltagere PR og omtale i medier Litteratur til inspiration Forsøgsprojektets styregruppe Bilag Ældre Sagen i Århus Vester Allé 8, 8000 Århus C Tlf: Tekst: Vibeke Mejer Jensen Fotos: Søren Viit Nielsen, Bjarne Gren Layout: Gren Grafisk August Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

5 Sorg og Livsmodsgrupper for ældre - et 1-årigt forsøgsprojekt Frivilligt arbejde med Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus Baggrunden for opstart af Sorg- og Livsmodsgruppen i Ældre Sagens regi var en stor avisomtale i feb. 2004, der bl.a. havde fokus på at støtte op om vore ældre medborgere, når de rammes af sorg, tab og ensomhed. Forskellige eksperter inden for ældreområdet udtalte sig dengang om et udækket behov hos tabsramte og meget ensomme ældre efterladte. En psykolog udtalte sig bl.a. om det manglende obligatoriske tilbud om sorgbearbejdning til sårbare ældre efterladte. Det samme gjorde Ældre Sagen i Århus. I Ældre Sagen i Århus havde man overvejet at starte et tilbud om sorggrupper op, da man længe havde været opmærksom på et udækket behov for støtte til sorgramte ældre efterladte. Et tilbud om samtaler blev sat i værk, trods kun få deltagere. Men efter den første annoncering i Ældre Sagens kursusprogram i efteråret 2004 under overskriften Samvær, Samtaler og Sang kom henvendelserne, og flere kom til i løbet af efteråret Det er erfaringerne fra det frivillige arbejde med sorggrupper i Ældre Sagens regi fra 2004 og frem til i dag, der ligger til grund for denne rapport. De mange møder med ældre efterladte gennem årene har ført til udviklingen af den særlige model, vi kalder for Sorg- og Livsmodsaktiviteter, som vi fortsat arbejder med i dag, fordi modellen har vist sig at være bæredygtig og særlig velegnet for ældre, hvis livssituation ændres radikalt efter tabet af ægtefælle eller andre alvorlige tab. Mange har således haft stor gavn af sorgbearbejdningen, der på samme tid er netværkskabende for de berørte. Vi kan se, at Sorg- og Livsmodsaktiviteterne har en forebyggende dimension, der fremmer livskvalitet og livsmod, baner veje og nye livsmuligheder for ensomme ældre. Forsøgsprojektet starter i 2007 støttet af Socialministeriet og TrygFonden Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsprojekt har modtaget støtte fra Socialministeriet og TrygFonden ud fra den betragtning, at ældre efterladte, der lider under tab af ægtefælle, er en overset og socialt udsat gruppe. Sorg- og Livsmodsprojektet intensiveres herefter som et 1-årigt forsøgsprojekt, der skal modvirke og afhjælpe, at sorg og tabet af ægtefællen eller andet nærtstående familiemedlem kan få traumatiserende karakter for sårbare ældre efterladte med store risici for forringelser af helbred m.m. Hensigten er at sætte ind med forebyggende sorgbearbejdning i sammenhæng med forskellige netværkskabende aktiviteter, for således at modvirke og forhindre den isolation, invaliderende ensomhed og inaktivitet, som typisk kan være en følge af sorgen over tabet af ægtefælle og dermed tab af livsmening i sorgens første svære faser. Og man ved, at mange i øvrigt selvhjulpne ældre er eksistentielt rystede og ofte alt for alene i denne tilstand, også selv om familien eller andre er hjælpsomt støttende. Sorg- og Livsmodsprojektet sigter imod den forebyggende sorgbearbejdning i fællesskab med andre ældre efterladte. Det er målet at forbedre den efterladtes nye situation og skabe fornyet livsmod, mere livskvalitet i den fremtidige alenetilværelse, efter at den ældre gennem kortere eller længere tid har været tilknyttet projektet. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 5

6 Da projektet tager sit udgangspunkt i frivilligt arbejde og fremover fortsat skal forankres ved hjælp af frivillige, er det målet med dette et-årige forsøgsprojekt at gennemføre et eksemplarisk forløb fra start til afsluttende fase. Her forventes det, at den ældre er selvfungerende mere eller mindre inden for nye sociale netværk. Forsøgsprojektets erfaringer beskrives efterfølgende i form af en evalueringsrapport, der samtidig kan fungere som inspiration og vejledning for igangsættere og ledere af kommende Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte. Når stærke ældre rammes af sorg Projektets målgruppe er ældre efterladte. Dvs. ældre der mister ægtefælle - eller nærtstående familiemedlem. Ældregruppen, som projektet er rettet imod, kan meget let komme i klemme og blive glemt eller overset i det offentlige system, fordi denne gruppe stort set har klaret sig selv på alle områder. Mange af de ældre efterladte er således friske og selvhjulpne, typisk har mange af dem ikke nogen berøring med f.eks. lokalcentrene, mange har heller ikke været vant til at bruge foreningslivets mange tilbud. Gruppen har ofte levet tæt forbundne med deres ægtefæller, hvor familie, venner, hus, have, sommerhus, rejser har fyldt og været selve livsindholdet. Denne gruppe af ældre er således ret ressourcestærk og selvfungerende, men når de stærke ældre rystes og rammes af sorg og dyb ensomhed ved tabet af livspartneren, kan det i særlig grad have helbredsmæssige konsekvenser for nogle. Sorggruppeprojektet retter sig imidlertid ikke blot imod de såkaldt ressourcestærke ældre, der på eget initiativ opsøger sorggruppen. Disse ældre borgere kommer med en viden og et håb om at hente støtte og inspiration hos hinanden i at komme videre i livet. Projektet retter sig lige så meget imod de særligt sårbare, udsatte ensomme ældre for at tage hånd om dem, som netop ikke af sig selv magter at søge hjælp. Nogle af disse ældre kan være psykisk meget medtaget som følge af dødsfaldet og den deraf voldsomme livsændring og livskrise. Disse personer er typisk blevet henvist til Ældre Sagens sorggruppe, f.eks. via egen læge eller via Kommunens sundhedsfaglige personale, f.eks. i forbindelse med visitation, rengøringshjælp, fysioterapeut også den efterladtes familie har skubbet på og opfordret til at søge kontakt med en Sorg- og Livsmodsgruppe. Erfaringerne med sorggruppetilbudet viser tydeligt, at de svageste ældre efterladte også er de sværeste at få kontakt med. Deltagere i Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgrupper Aldersfordelingen blandt brugerne af sorggruppetilbudet i Ældre Sagen har gennem årene været fra 57 til 87 år. Karakteristisk for målgruppen er også, at der med alderdom følger tab på tab. Ægtefælles død kan efterfølges af tab af voksne børn, søskende, familiemedlemmer eller nære venner - grundvilkår der naturligvis ribber op i gamle sorger og fremkalder nye, der ligeledes kan medføre tunge belastninger for sårbare ældre. Erfaringen fra sorggruppeprojektet viser, at tabet af ægtefællen forekommer lige chokerende uventet og uforberedt hos mange ældre, hvad enten man er 60 år eller 83 år. Stik imod vore forestillinger om, at der med aldring følger en vis indstilling og en vis forbereden sig på, at den ene falder bort, - at livet og samlivet ikke er en selvfølge, når vi kommer op i årene. 6 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

7 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 7

8 Hvad sker der med ældre, når de rammes af sorg Hvad sker der med ældre, når de mister en livspartner Det er en velunderbygget kendsgerning i dag inden for ældreforskningen, at når friske ældre rammes og rystes af dyb sorg, savn og ensomhed ved livspartnerens død, kan det have alvorlige, traumatiske og hos nogle invaliderende følger. Erfaringerne fra sorggruppeprojektet viser, at mange af de ældre efterladte har fulgt deres ægtefællers undertiden meget langvarige og opslidende sygdomsforløb. De efterladte har udover sorg, savn og ensomhed lidt betydeligt under sygdommens uforudsigelige, voldsomme og vedvarende belastning. Andre af sorggruppeprojektets deltagere har oplevet ægtefælles eller voksne børns helt pludselige død. Chokket over dette helt uventede tab har været næsten uovervindeligt for de berørte. Sorg over tabet af ægtefælle, der sætter definitivt punktum for et livslangt ægteskab og samliv, kan selvsagt vælte ellers stærke og velfungerende ældre omkuld. Efter tabet af ægtefællen kan den nye alenetilværelse indebære en kolossal livsomvæltning, som kan være særdeles vanskelig at tackle for sårbare mennesker i en høj alder. Vi ved, at nogle ældre har en tendens til netop at isolere sig i denne svære tid. Erfaringerne viser også, at mange kæmper afmægtigt med sorgen alene og unødigt længe. Bl.a. fordi omgivelserne kan have svært ved at forstå, hvor vanskelig den nye livssituation kan være for den ældre efterladte. Ligeledes er det en kendsgerning, at omstillingen og ensomheden, der således følger med den nye, uvante alene-tilværelse, kan gøre mange ældre ekstra sårbare og udsatte. På sigt kan dette have helbredsmæssige konsekvenser, hvis vi ikke er tilstrækkelig opmærksomme på dette område. Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus Den første sorggruppe med 5 deltagere fungerede godt et år fra 2004 til Gruppen valgte fra starten at mødes privat hver mandag, så man mødtes på skift hjemme hos hinanden. Jeg deltog ved samtlige møder. Disse møder i privat regi var måske også baggrunden for, at gruppen hurtigt blev selvfungerende og i dag mere fungerer som en venindekreds og netværksgruppe end en egentlig sorggruppe. Efter et år, hvor der kom en del nye henvendelser til sorggruppen, blev gruppens deltagere enige om, at de ikke ønskede at optage flere i gruppen. De var som nævnt på det tidspunkt i fuld gang med at etablere sig som en privat hygge-, spille- og venskabsgruppe. Dog fortsatte jeg med at besøge gruppen nogle gange. I efteråret 2005 deltes sorggruppen på grund af de mange nye henvendelser i 2 grupper med 5 personer i hver gruppe. De 2 sorggrupper mødtes dog engang imellem til erfaringsudveksling, hygge og samvær, f.eks. til 8 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

9 julekomsammen, temamøde og fællesspisning. Det er også en måde at opbygge og værne om Sorg- og Livsmodsgruppernes netværk. Sorggruppen, der startede i efteråret 2005, har haft tradition for at mødes fast i Ældre Sagens lokaler hver mandag eftermiddag kl. 15 til ca. 17 til kaffe og småkager. Fra og med foråret 2008 mødes gruppen til fællesspisning på Lokalcenter Dalgas med efterfølgende gruppemøde. Den nye sorggruppe fungerede i modsætning til den gamle gruppe som et åbent fleksibelt tilbud til ældre efterladte. Der var løbende optag. Dvs. at nye medlemmer blev integreret i gruppen af de erfarne deltagere, som gerne deler deres viden og sorg-erfaring med de nye deltagere. Gruppen er også åben på den måde, at man kun er med i gruppefællesskabet, så længe man ønsker og har brug for det. Derfor er der typisk nogle, der har været med i kortere eller længere perioder, og andre deltagere har vi ikke længere kontakt med. Fra 2004 og frem til i dag har mere end 60 personer været i kontakt med Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsprojekt på den ene eller anden måde. Nogle, især yngre enkemænd, har ikke deltaget i sorggruppen, men har i stedet ønsket 1 eller 2 personligt vejledende samtaler for på egen hånd at komme videre i deres liv. Kontakterne til sorggruppetilbudet har derfor været forskellige alt efter behov. Nogle har udelukkende drejet sig om telefoniske henvendelser og/eller individuelle samtaler. Man har efterspurgt kurser eller højskoletilbud eller andet målrettet efterladte seniorer. Andre er mødt frem til temamøder med forskelligt indhold, arrangeret og præsenteret af Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgrupper med henblik på at få kontakt med ældre efterladte, der på den ene eller anden måde havde brug for inspiration til at komme videre i livet. Den fortsatte tilgang af nye deltagere til Sorg- og Livsmodsgruppen var baggrunden for, at Ældre Sagen i Århus i 2006 søgte Socialministeriet og private fondsmidler om økonomisk støtte til et forsøgsprojekt for sorgramte ældre efterladte. I 2006 modtages der således støtte fra Socialministeriet og i 2007 fra TrygFonden. Hermed kunne arbejdet med Sorg- og Livsmodsgrupperne intensiveres fra og med juli En styregruppe blev nedsat for at følge forsøgsprojektet tæt. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 9

10 Kvinder i sorg og mænd i sorg Det er alment kendt, at det er kvinderne, der opsøger Sorg- og Livsmodsgrupperne. De enlige mænd møder vi kun få af. Det er kvinderne, der er i overtal, og de nyder godt af de intense sorgbearbejdende samtaler i gruppen, hvor parathed til åbenhed og fortrolighed fremmer erfaringsudveksling og fællesskab. Mænd sørger ikke af den grund mindre end kvinder, men mænd har typisk andre måder at afreagere deres sorg på. Nogle, især yngre mænd, har midt i deres sorg talt om ønsket om at finde en ny partner. I personlige samtaler har nogle f.eks. efterlyst steder, hvor der var gode muligheder for at møde andre enlige. Det er en mere og mere udbredt erfaring, at hvis vi skal komme de enlige efterladte mænd i møde, må vi tænke i andre baner. Intimiteten, åbenheden, fortroligheden ved gruppesamtalerne skal nedtones og erstattes med mere udadrettede fællesaktiviteter og oplevelser, fordi mange mænd og kvinder har forskellige sorgreaktioner, og fordi mænd generelt er mindre tilbøjelige til i samtalegrupper at betro sig og sætte ord på svære følelser. Sorggruppe-konceptet, som det her er beskrevet, er derfor bedst for kvinder. Den form for aktivitet, hvor man er i direkte kontakt med de store stærke følelser, imødekommer ikke mange sårbare mænds behov for bearbejdning af sorg og ensomhed. 10 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

11 Ledelse af Sorg- og Livsmodsgrupper Ledelse af sorggrupper for ældre, der lider under manglende socialt overskud Det er naturligvis op til den enkelte leder og initiativtager af Sorg- og Livsmodsgrupper at beslutte, hvilken form eller lederstil han eller hun vil foretrække at arbejde med. Den form, jeg har valgt at arbejde med, har betydet, at jeg har medvirket ved alle gruppemøder. Jeg har valgt at være det faste holdepunkt. Målet har frem for alt været at skabe kontinuitet, vedholdenhed i fremmøde og en omsorgsfuld fast ramme for alle møderne. Det er en central erfaring, jeg har gjort gennem årene. Det er min erfaring, at der er behov for en vedholdende og omsorgsfuld tagen hånd om sårbare tabsramte ældre ofte over en lang periode. Det har betydet, at jeg har været opsøgende og taget kontakt med efterladte, hvis jeg fik kendskab til, at de var i sorg. Nogle ældre mennesker kommer ikke bare ud af busken. De skal måske tilskyndes, overtales og lokkes lidt for at vove sig ud blandt fremmede. Men når det lykkes at få den ældre til at møde frem den første gang, forekommer det som en glædelig overvindelse og overraskelse. Lederstil skaber grobund for selve gruppefællesskabet Det er min erfaring, at sorggruppelederen skal fungere som ordstyrer og ansvarlig for den kontinuerlige styring af samtalen og erfaringsudvekslingerne, så samtalerne ikke løber af sporet og fortaber sig i small-talk. Ind imellem kan det være svært for nogle at holde fokus på sidemandens sorg. Eller det kan være svært for nogle at koncentrere sig om de mere tunge, seriøse samtaleemner, som er vigtige for nogle, men ikke for andre. Lederens ordstyrerrolle er derfor væsentlig. Hun sikrer, at samtalens røde tråd fastholdes og fortsættes. Lederen skal sørge for, at den kendte trygge ramme og atmosfære er til stede, for at sorgbearbejdningen kan have så optimale udviklingsbetingelser som muligt. Som leder er man i forhold til ældre efterladte den udfarende kraft - igangsætteren, den der tager initiativer til gruppeaktiviteter, den der aftaler og koordinerer mødesamvær på tværs af samtalegrupperne. At lede på denne måde, er der en målrettet pointe i. Det er således den gennemgående erfaring fra projektet, at sorgramte ældre, der som nævnt måske har mistet virketrang, livslyst og overskud, i mange tilfælde netop får energien og gå-på-modet tilbageerobret ved hjælp af mange gentagne initiativer og invitationer til fællesoplevelser. Og at det er disse initiativer, der ofte har medført livsbekræftende oplevelser med de andre deltagere, og det kan skabe nysgerrighed og motivation for flere oplevelser. Tilsammen udgør disse aktiviteter de små, vedvarende skub fremad imod en fremtid, der er blevet værd at gå i kast med. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 11

12 Sorggruppen danner ramme om et frugtbart fællesskab, der kan pege fremad En sorggruppe danner ramme om et særligt samvær for tabsramte ældre. Gruppen er først og fremmest et mødested, hvor alle er ligestillede. Alle deler skæbne, da alle har haft en rystende, chokerende oplevelse ved at miste. Den naturlige sorg og den evt. tilhørende traumatiske oplevelse skal bearbejdes og forløses, derfor er det formålet med sorggruppen, at der i en tryg ramme skal kunne tales åbent og ligefremt om sorgens følelser. Ingen følelser er forkerte eller bandlyste. I sorggruppen støtter og opfordrer man hinanden til at sætte ord på modløsheden, forladtheden og tomhedens følelser. Alle deltagerne ved også, at det netop forværrer smerten, når sorg og savn ikke kommer til udtryk - når man tier om det, der gør allermest ondt i forbindelse med tabet. I en sorggruppe sætter man sig for en tid uden for omgivelsernes normer for eller utålmodige forventninger til, hvor meget eller hvor længe man kan eller bør sørge over tabet af en ægtefælle eller voksne børn. Mange efterladte kan ligeledes være tynget af uudtalte krav om, at nu må man snart se at komme videre. Med andre ord: forventning om sorgens snarlige forsvinden. En sorggruppe er for mange et frirum, et helle, hvor man ikke behøver at skjule sig for de andre med de svære og tunge følelser, man ofte ikke kan dele med sine nærmeste omgivelser. Den nære familie kan pga. egen sorg ofte have svært ved at begribe og rumme den ældre efterladtes sorg-tilstand. Mange efterladte taler derfor igen og igen om, at de nærmeste ikke forstår dem i deres meget vanskelige situation. Oplevelsen af manglende forståelse eller respekt for sorgens endeløshed forstærker kun den efterladtes ensomhedsfølelse. En sorggruppe kan netop gøre en forskel for mange ældre, som den efterladtes familie, børn eller omgangskreds ikke kan gøre på samme måde. Det er ikke ensbetydende med, at familien ikke gør eller har gjort alt, hvad den kunne, for at hjælpe og støtte det tabsramte familiemedlem. Sorggruppens fordel og potentiale består bl.a. i, at deltagerne, de medsørgende, er følelsesmæssigt neutrale personer over for hinanden. Der kan derfor uventet i gruppen opstå meget konstruktive møder i betydningen gensidige inspirationer og livserfarings-udvekslinger, som den nære familie eller omgangskredsen ikke kan give på samme måde, fordi den følelsesmæssige tilknytning har en anden karakter. Det kan netop afspænde sorgens psykiske belastninger at have sorggruppen som et sådant frirum til at afreagere sorgens følelser i. Man er i dette fællesskab fuldstændig lige om at dele sit livs værste smerte og grundvilkår. Når sorgfølelserne får tid, opmærksomhed og respekt giver det trøst og lindring, og frem for alt giver det plads for nye tanker, håb og muligheder for den enlige ældres fremtidssituation. Det er de erfaringer, vi har gjort i sorggrupperne. 12 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

13 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 13

14 Forslag til praktiske rammer for en Sorg- og Livsmodsgruppe Forud for beslutning om etablering af en Sorg- og Livsmodsgruppe kan nedenstående spørgsmål og forslag til rammer evt. være en inspiration. Hvem i foreningen er interesseret, engageret og tilstrækkelig klædt på til opgaven? Hvor er det mest hensigtsmæssigt, Sorg- og Livsmodsgruppen skal have mødested? På et Lokalcenter, i Ældre Sagens lokaler eller andre steder, evt. med mulighed for at arrangere fællesspisning. Målgruppen er ældre efterladte, som selv ønsker at møde andre ligestillede, og som kan rumme andres sorg og savn. Det må anbefales, at gruppelederen har en individuel visitationssamtale med den ældre. Her kan det besluttes, om sorggruppen er det mest relevante tilbud for den ældre. Hvor mange deltagere skal være med i gruppen? Fra 4 til 8-10 personer. Alle deltagere er som regel ikke til stede hver gang. Tryghed, intimitet, dynamik og rummelighed blandt deltagerne skal være til stede. Hvor længe kan man have tilknytning til gruppen? 2 til 4 mdr. efter behov. Hvor ofte mødes gruppen? 1 til 2 gange om ugen efter behov og gruppens ønsker. Hvilke grupperegler? F.eks. at man skal melde afbud, hvis man er forhindret. Tavshedspligt m.m. Hvor længe mødes gruppen pr. gang? 1 til 2 timer max. Hvornår på dagen kan gruppen mødes? Formiddag eller eftermiddag. Hvad skal indholdet være? F.eks. samtalegruppe, sorgbearbejdning, eller fællesspisning/madklub eller motionstur walk and talk eller... Hvorledes skal den faste rytme være fra mødegang til mødegang? Hvad skal de enkelte mødegange indeholde? Forslag til opstart: en sang, en kort relevant tekst til oplæsning, et digt, et notat, der kan give anledning til reaktion, dialog som optakt til samtalerunde 10 min. Hvor stramt eller spontant skal samtalerunden ledes, dvs. skal der være plads til spontane kommentarer? Hvordan skal man forholde sig til nye deltagere, når andre måske er klar til at forlade gruppen? Hvordan forlader man gruppen? Regler herfor aftales med gruppen. Visitationssamtaler Visitationssamtalerne blev først for alvor praktiseret i forbindelse med en større tilstrømning af deltagere til Sorg- og Livsmodsgruppen. Tidligere blev den nye deltager budt velkommen i gruppen umiddelbart efter den første telefonsamtale. Med tiden har visitationssamtalerne vist sig nødvendige. De kan i høj grad medvirke til at forhindre, at de forkerte personer kommer ind i en sorggruppe. I så fald ville det kunne skade kemien og det frugtbare, sorgbearbejdende gruppesammenhold. Hvis man har flere sorggruppeaktiviteter kørende, kan man således visitere og henvise til den ene eller anden gruppesammenhæng efter en vurdering af den enkelte deltagers behov og ønsker. I Ældre Sagen henvises personer således både til mandagsgruppen og til torsdagsgruppen, hvor der ud over fællesspisning er mulighed for torsdagsunderholdning. 14 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

15 Gruppedannelser som indfaldsvinkel til sorggruppeaktiviteterne I forbindelse med velkomst og introduktion af nye deltagere har vi i Ældre Sagen forsøgt os med andre former for gruppedannelser ud over mandagsmøderne. Forskellige gruppeformer har således tjent forskellige formål i forbindelse med integration af nye deltagere. Vi har gjort dette ud fra den erfaring, at nogle nye deltagere som en opstart har ønsket at mødes i en lille sluttet kreds efter den første individuelle samtale med gruppelederen. Den lille sluttede kreds (der fungerer som en slags ad hoc-gruppe) kan efter skøn og behov sammensættes, så kemien passer imellem den nye og 1-2 erfarne deltagere fra mandagsgruppen, som er nået et vist stykke vej i deres egen sorgproces. Herved forsøger vi at vise hensyn over for den blufærdighed og tilbageholdenhed, som en sårbar sorgramt kan være ekstra tynget af over for mange nye ansigter. Erfaringer med ældre sorgramtes fravalg af lægeordineret psykologbehandling Det har været en tankevækkende opdagelse i sorggruppeprojektet, at ikke bare en, men flere af deltagerne i gruppen har fortalt om, hvorfor de valgte at afbryde eller opsige deres aftaler med den lægeordinerede psykolog efter bare en til to samtaler. Der er tale om næsten enslydende begrundelser. Jeg har lyttet til deltagernes gensidige erfaringsudvekslinger, der alle peger på den endimensionale, ensomme dialog mellem psykologen og den ældre. Jeg holdt op efter 1 til 2 gange, det gav mig ikke noget. Derimod har det givet noget at komme og høre om andres sorg. At opleve, at andre har det på samme måde. Selv om vi er meget forskellige i gruppen. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt at høre, at psykologens professionelle kommunikationsform og spørgeteknik aflæses og så at sige afkodes, gennemskues og mere eller mindre forkastes af nogle af de ældre. Er baggrunden for modstanden en slags fornemmelse for den skjulte, uudtalte sygeliggørelse, som den sorgramte kan føle sig fastholdt/fastlåst i - er det spørgsmål, man fristes til at stille. Jeg tror, at den ældre mere eller mindre bevidst midt i sin sorg og smerte kæmper imod sin egen angst for at blive sindssyg af sorg, men også imod de antydninger af bekymring, mistænksomhed eller måske sygeliggørelse, som kan ligge uudsagt i reaktioner fra omgivelserne på grund af den ældre efterladtes langvarige medtagethed og ramthed - sammenholdt med de stærkt svingende sindstilstande, som netop er kendetegnende for den naturlige sorgreaktion. Så er det ikke kun mig, der føler, at jeg er ved at blive skør, er en typisk bemærkning, vi ofte hører. De andre har det jo præcis ligesom jeg. Denne oplevelse er et vigtigt omdrejningspunkt i samtalerne omkring sorg. Opdagelsen og følelsen af genkendelighed og ægte samhørighed er en central erkendelse og noget, der virkelig rykker i deltagerne. Det forekommer netop meget betryggende for mange ældre efterladte, at man er normal - man er på sikker grund. Det giver ro og tryghed personligt og i selve gruppen at arbejde videre med denne vished: At være som de andre - alt er som det skal være efter omstændighederne - når man Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 15

16 16 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

17 i øvrigt indvendig føler sig som et forlist, fortabt skib i havsnød på et oprørt hav. Erfaringen fra Ældre Sagens sorggrupper fortæller også, at vi her har med en generation af ældre at gøre, hvor der i mange tilfælde ikke er tradition og kultur for at opsøge professionel hjælp med henblik på bearbejdning af livskrise i forbindelse med tab og sorg. Dette at gå til psykolog og måske få hjælp og inspiration til personlig udvikling, herunder bearbejdning af sorg og krise hører til den mere moderne livsform og livsstil, selv om der naturligvis findes mange undtagelser også her. Jeg har i mit arbejde med sorggrupperne siden opstarten ladet mig inspirere af erfaringerne med fravalget af psykologhjælp. Naturligvis beretter nogle også om frugtbare, givende samtaler med psykolog og ikke mindst samtaler med egen læge, som nogle har fremhævet som en uvurderlig hjælp, der bragte dem videre. Det skal også nævnes, at samvær og samtaler i sorggruppen suppleret med samtaler hos henholdsvis læge og/eller psykolog kan være værdifulde for nogle. Rummets grundlæggende betydning for den sorgforløsende samtale De ovenfor nævnte overvejelser har som nævnt skærpet opmærksomheden om gruppesamværets betydning og samtaleformens særlige værdi for sorgramte ældre. Det lønner sig virkelig at være bevidst om at opdyrke og udvikle et rum, hvor der hersker en naturlig, afslappet (hjemlig) atmosfære, der ubetinget bygger på tillid, tryghed, åbenhed og ægte samvær uden forstillelse. Forsvar, parader og pæne manerer spænder ben for den seriøse sorgbearbejdning. Når dette fremhæves, er det, fordi ældregenerationen, vi her taler om, gennem et helt liv har været vant til at skulle være der for de andre, været vant til at tage mange hensyn til og underlægge sig familiens og de andres behov. Derfor kan det være svært for nogle at give sig selv lov til at sørge og græde og stå ved det, man inderst inde føler. Uden at man behøver at undskylde sig. Sorggruppefællesskabet danner ramme om et rum, hvor man netop ikke behøver at spille den hensynsfulde rolle, man måske skal spille over for børn og/eller nærmeste familie. I det rum kan man være tro imod sig selv, man kan have lov til at have det præcis, som man har det. Hvor man frem for alt ikke skal præstere noget bestemt, f.eks. at skulle være stærk og tapper der, hvor man føler sig allerlængst nede i mørke, tristhed og mismod. Sorgbearbejdningen i Sorg- og Livsmodsgruppen foregår derfor meget bevidst i en uformel og uhøjtidelig dialogform omkring kaffebordet. Hvor den dybe alvorlige snak om svære, tunge emner kan blande sig spontant med hverdagsagtige sjove oplevelser, udvekslinger og humoristiske indfald. I sorggrupperne er der også blevet grinet meget i årenes løb. Gruppesamtalens betydning Samtalerunden omkring bordet kan foregå ud fra få enkle spørgsmål eller stikord eller en igangsættende lille tekst. I en tryg, tillidsfuld og befordrende atmosfære går samtalerne på omgang. Hver enkelt deltager fortæller om sine sorgoplevelser og hvad der er sket siden sidst. Der bliver lyttet og udvekslet er- Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 17

18 faringer, læst op af tekster, der tematiserer sorg, smerte, glæde og håb m.m. Alle bidrager med forslag, der kan give trøst og støtte. De intense samtaler, der opstår under runden, bevirker, at sorgens følelser normaliseres og almengøres. Man erfarer, at de andre føler den samme smerte, afmagt og ensomhed. Sorgens til tider voldsomme følelsesudsving vekslende med op- og nedture, fremgang og tilbagegang udveksles i fællesskabet og afdramatiseres samtidig - og netop dette letter og lindrer, dette at blive set, hørt og genkendt af de andre med forståelse. Når samværet fungerer optimalt, hjælper gruppefællesskabet med at bære og bearbejde sorgen som et almenmenneskeligt vilkår. Den gode samtale kan have en opløftende, forandringsskabende betydning. Ideelt set kan den ægte autentiske dialog bevirke, at vi på en måde ikke er de samme, som før vi deltog i samtalen. I bedste fald kan vi tale om samtalen, der oplyser og forvandler det, der måske før føltes alt for tungt, trist, mørkt og uvejsomt. Samtalen kan skabe klarhed, overblik, den kan bane vej, give ny mening eller livsretning der, hvor der måske før var kaos, forvirring og vildrede. Samtalen kan være med til at fremme en proces, hvor den sørgende kan forsone sig med tabet og den nye livssituation. Den fortrolige samtale kan skabe et rum, hvor hver enkelt kan blive set, hørt og genkendt af de andre i følelser af dyb afmagt og håbløshed, men også der, hvor uventet glæde og nye muligheder kan begynde at dukke frem. I dette fortrolige samtalerum opstår den tryghed og tillid, der indebærer, at man tør være hudløst ærlig, åbent til stede med sin sårbarhed, usikkerhed og uformåenhed der, hvor det hele forekommer uvirkeligt, uoverkommeligt eller meningsløst. Samtalen kan føre til, at der kan opstå mening i det meningsløse. Når man vælger at udtrykke og sætte ord på sorgens smerte og er åben over for at dele den med andre, der har oplevet den samme smerte, er forudsætningerne til stede for, at sorgen kan bearbejdes. Erfaringsudvekslingerne kan give selvindsigt og indblik i sorgens naturlige forløb. Man kan lære at forstå sine reaktioner som del af naturlige udviklings- og læreprocesser. Skabelsen af det udviklings-befordrende samtalerum har gruppedynamiske fordele, der kan være til gavn for alle i gruppen. Det er erfaringen, at der i den velfungerende sorgog livsmodsgruppe naturligt opstår et hjælper-potentiale. En synergieffekt, en gensidighed, der påvirker og får indflydelse på alle i gruppen i positiv fremadbærende retning. Er man selv kommet videre, har man lyst til at dele sine erfaringer med andre i samme situation. Hermed skabes og opbygges netværksfællesskabet. Samtidig udvikler man evnen hjælp til selvhjælp, og man oplever, at ens erfaringer ikke bare er brugbare, men uundværlige støttepiller, som nytilkomne sorggruppedeltagere kan nyde godt af. Man oplever, at man med sin dyrekøbte sorg og livserfaring kan være noget for andre. Man ser, at andre kommer sig, vokser og rejser sig ud af sorgens livtag. 18 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

19 Centrale emner i sorggruppesamtalerne Til inspiration for evt. kommende sorggruppeledere vil det følgende dreje sig om eksempler på væsentlige problemstillinger, der fylder meget hos ældre efterladte. Disse emner debatteres derfor hyppigt i forskellige versioner og ved forskellige lejligheder, indtil de er udtømte og efterfølgende kan give plads for andre livsemner, der trænger sig på. Det er erfaringen, at gentagelserne af disse emner og erfaringsudvekslingerne netop er sorg-/kriseforløsende og befordrende for den enkelte i hans eller hendes bestræbelser på at finde fodfæste i den nye alene-tilværelse. Tabufølelserne skal have plads og opmærksomhed Tabufølelser er f.eks. vrede, raseri, bitterhed, skyld over at skulle leve videre - det burde have været ægtefællen, der skulle have levet i stedet for en selv, skam over at man har det, som man har det, ønsker om, at livet måtte slutte, fordi livsmeningen er forsvundet osv. I det gode konstruktive gruppefællesskab kan der skabes et rum, hvor det er tilladt og legalt at tale ud om det mest ubærlige og næsten uudsigelige. At give sig selv lov til at sætte ord på de allersværeste og nærmest forbudte følelser kan være en stor lettelse for mange. Det er forståeligt, at de pårørende eller de øvrige omgivelser kan blive forskrækkede eller direkte chokerede over, at den sorgramte f.eks. kan give udtryk for ønsker om ikke at ville leve mere efter tabet af ægtefælle eller børn. Omgivelsernes bange reaktioner kan herefter typisk medføre, at den sorgramtes mest dystre tanker og følelser - som vi ved hører naturligt med til sorgens væsen - gemmes væk. Den sorgramte vil helst skåne den nære familie og omgangskredsen for de pinagtige, flove og forbudte følelser. Så hellere holde dem for sig selv. Men herved forstærkes netop de skamfulde, skjulte tabufølelser, som kan være en stor byrde og belastning for den sorgramte. Sorgens naturlige følelser forbliver derved uforløste. I gruppen har vi jævnligt berørt disse forbudte sorgfølelser. Vi har valgt åbent og ligefremt at dele netop sådanne tanker og følelser med hinanden. Erfaringen i gruppen viser, at åbenheden og rummeligheden er til stor lettelse for den sørgende, fordi man ikke skal tage hensyn og føle, at man skal beskytte sine nærmeste, børn og børnebørn. I gruppefællesskabet derimod skabes der et rum, hvor det tilstræbes, at hver enkelt kan være ærlig og tro imod sig selv. I dette fællesskab behøver man ikke at skjule det mest afgrundsdybe for hinanden, her skal tanker og følelser ikke censureres. Man behøver ikke at holde masken, skal heller ikke være ængstelig for at såre eller skræmme de nærmeste med sorgens vidt forgrenede følelsesudtryk. Sorg kan medføre tanker om selvmord Sorg- og Livsmodsgruppen udgør altså den ramme, hvor man kan blive hørt, set og om muligt forstået også vedrørende ønsket om, at livet må Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 19

20 ophøre - som en af deltagerne udtrykte det: Hvad er formålet med at leve videre? Den pågældende var tydeligt afklaret i sit spørgsmål - og naturligvis uafklaret i forhold til et muligt svar. Men der blev lyttet opmærksomt - gruppen forsøgte nænsomt at give bud på svar på hendes spørgsmål ud fra forskellige synsvinkler. At give plads til at formulere tankerne om f.eks. selvmord som en udvej ud af savnets og ensomhedens smerte-inferno, letter tydeligvis presset ved at få det pinagtige, uacceptable, forbudte bragt frem i lyset. For andre deltagere kan det være en befrielse netop at høre andre i gruppen give udtryk for deres magtesløshed og indre kamp i sorgprocessen. At være vidne til og dermed at kunne identificere sig med de andres måde at tackle sorgens mest fortvivlede savn og smerte - det er det, der har stået i fokus for alle i gruppen. Det er min erfaring, at det har været selve omdrejningspunktet for gruppens fortrolighed og fasttømrethed. Gruppefællesskabet udgør på denne måde et frirum for tanker og følelser, som man måske ellers ville gå og brænde inde med. I samværet opfordrer vi hinanden til anerkendelse, accept og respekt for sorgens sværeste følelser, fordi de hører med til den naturlige, normale sorgproces. Empati, nærvær og opmærksomhed til de voldsomme følelser har en slags lynafledende effekt. Når der gives udtryk for rasende vrede eller bitterhed over, at den savnede forlod en på en så voldsom og uforberedt og uventet måde, eller ønske om at opgive det hele, bare ikke at vågne op mere, bare sove ind i døden - så forvandler følelsen sig på en måde blot ved at blive nævnt. Dødstankerne mister deres dragende tiltrækningskraft. Når tankerne så senere omtales igen, er de typisk modererede og meget mere nuancerede, således at man naturligvis ikke havde tænkt sig at gøre alvor af det. Og hvad med børnene og børnebørnene! Endnu senere forkastes de tidligere så dystre tanker og ønsker. Det er erfaringen fra sorggrupperne, at den ældre endda meget konstruktivt er i stand til at udveksle også disse mørke og magtesløse erfaringer med andre nytilkomne, der også ofte bringer samme emner på banen. Sorg og medicin Sorg og medicin er et emne, der ind imellem optager sorgramte ældre. Erfaringerne fra sorggrupperne gennem årene viser, at en del af deltagerne får antidepressiv medicin forud for kontakten med Sorg- og Livsmodsgrupperne. På møderne har der således været udvekslet erfaringer vedr. fordele og ulemper ved brug af antidepressiv medicin. Ligeledes har flere vedholdende fravalgt antidepressiv medicin, som i nogle tilfælde er blevet dem anbefalet. Efter min mening kan denne modvilje imod antidepressiv medicin sidestilles med modstanden imod at blive diagnosticeret, rubriceret som syg eller forkert, som afstedkommer den samme form for bekymring og ængstelse hos den sorgramte: Er jeg mon sindssyg eller rask? Det er min erfaring, at der også her er tale om en god portion stædighed, en personlig kamp for at komme til hægterne igen efter sorgens hærgen. En vilje, hvor man trods alt ikke vil gi` op eller lade sig overvælde og blive slået omkuld af sorgens kaos, magtesløshed, men 20 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest Bliv frivillig i Selvhjælp Sydvest og gør en forskel! Kunne du tænke dig at arbejde med mennesker, der står i en vanskelig livssituation? I Selvhjælp Sydvest arbejder

Læs mere

Kræft og sorg. Til efterladte

Kræft og sorg. Til efterladte Kræft og sorg Til efterladte Denne pjece handler om sorgen, når et familiemedlem eller en god ven er død af kræft. Den giver råd om, hvad man selv kan gøre for at komme gennem den svære tid bagefter, og

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe?

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe? Scleroseforeningens netværksgrupper Scleroseforeningens netværksgrupper er grupper, hvis deltagere enten selv har sclerose eller er pårørende. En netværksgruppe er et fællesskab, hvor man kan dele de oplevelser

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO 135 21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO I dag lever vi længere, og mister vi vores ægtefælle som 60-70 årig, kan vi sagtens forvente at have mange år tilbage. Derfor er forestillingen om at møde en ny kæreste

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"

Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen "Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere