Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de og hvad er landenes rolle

Transkript

1 Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de og hvad er landenes rolle Søren Dyck-Madsen

2

3 Den globale temperatur stiger 4 o C

4 Vandstanden stiger hurtigere end forudset af IPCC Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

5 Havet stiger i århundreder 4 o C

6 Hvad er problemet Videnskaben: 1½ til 2 grader er maksimum og det kræver markante reduktioner på kort og langt sigt Politisk forhandler Verdens lande mest om fordeling af velfærd og industriel konkurrence Stort gap mellem den politiske dagsorden og de klimamæssige nødvendigheder for indsats

7 Hvad er målet for klimaindsatsen Aftale som sikrer stabilisering inden for 10 år og derefter et brat fald (25 40 % i 2020 og % i 2050 i rige lande og væsentlige reduktioner i fattige lande De rige lande går forrest med hjemlige reduktioner De rige lande betaler for reduktioner og tilpasning i de fattige lande Alle lande bidrager til reduktioner efter evne

8 Lidt historie Drivhuseffekten (CO2 s rolle) blev forudsagt første gang i 1896 af den svenske forsker Svante Arrhenius Klimakonventionen i 1992 en frivillig aftale, hvor udledningerne i 2000 skulle holdes på 1990 niveau Kyoto-protokollen i 1996 med bindende reduktionsmålsætninger for de rige lande for på samlet minus 5 % i forhold til 1990

9 Lidt historie I Kyoto-Protokollen skete en opdeling af rige (Annex 1) lande og fattige (Non-Annex 1) lande på basis af Portugals BNP den opdeling gælder stadig USA var årsag til lave reduktionskrav i KP og til indførelse af de fleksible mekanismer USA ratificerede ikke KP hvilket var kendt for mange, da kongressen ikke havde givet mandat Spilleregler for KP blev først aftalt i Marrakesh i 2001

10 Lidt historie Rusland ratificerede i 2004 og KP trådte i kraft i begyndelsen af 2005 og reglerne for KP blev endeligt vedtaget i Montreal 2005 Straks herefter påbegyndtes forhandlinger om KP s anden forpligtelsesperiode fra 2013 Erkendelsen af, at KP ikke var nok og at USA skulle med og at u-landene skulle inddrages efter principperne og fælles, men forskellige ansvar og muligheder opstartedes også forhandlinger om klimakonventionen

11 Klimaforhandlingerne

12 Landegrupperne EU (+ Kroatien m.fl.) G77 (131 lande) and China SIDS, AOSIS, LDC, African Group Umbrella Group Australien, Canada, Island, Japan, New Zealand, Norge, Rusland, Ukraine og USA Integrity Group Schweiz, Mexico og Sydkorea (NGO erne ENGO, BINGO, RINGO og TUNGO)

13 5 forhandlingspunkter i AWG-LCA Shared vision Mitigation Adaptation Teknologi overførsel Finansiering (Reduktion af afskovning)

14 De 4 resolutioner - forhandlingsemner Fordeling af reduktion i udledning af drivhusgasser Overførsel af grøn teknologi Tilpasning til klimaforandringerne Reduktion af afskovning og brug af biobrændsel

15 Fordeling af reduktion i udledning af drivhusgasser De rige lande har det historiske ansvar Klimaproblemet kan ikke løses uden reduktioner i flere lande end de rige Hvilke krav skal stilles til de rige lande og til de store lande på vej og til de fattige? Hvordan kan og skal de rige lande økonomisk hjælpe de fattige med at undgå en fossil udvikling Skal alle mennesker have samme ret til udledning?

16 Overførsel af grøn teknologi Adgang til grøn teknologi er afgørende herunder energibesparende teknologi Hvordan sikre udbredelse af grøn teknologi til fattige lande? Hvilken rolle kan Kina, Indien og Sydkorea have Hvordan på samme tid sikre patentrettigheder og udbrede teknologi? Hvem skal betale til hvem?

17 Tilpasning til klimaforandringerne Hvilken effekt vil klimaforandringerne have i de enkelte lande? Hvad vil det koste i hvert enkelt land? Hvilke lande skal have støtte til tilpasning alle u- lande eller kun de fattigste? Hvem skal betale, hvilken fordeling af betaling, og hvordan nøjes med at give til fornuftig tilpasning Kan tilpasning klare havstigninger overalt?

18 Reduktion af afskovning og brug af biobrændsel Afskovning især af regnskovene bidrager med 20 %, men tæller ikke med i dagens regnskab Hvordan støttes reduktioner i afskovning og hvordan klares de oprindelige folks rettigheder Hvad så med de lande, som tilskover eller ikke er startet på afskovning Hvem skal betale skal indregnes i de rige landes reduktionsforpligtelser og så betale sig fra det? Hvordan sikre, at biobrændsler ikke øger afskovning?

19 Hvordan forhandles på en COP

20 Deltagerne forhandlere fra alle lande fortrinsvis fra miljøministerier med hver deres forhandlingsspeciale NGO er, hvoraf de fleste er Business og universitetsfolk, som i høj grad deltager på side-events. De omkring miljøfolk er klart mest tydelige på den politiske bane pressefolk

21 Enstemmighed I FN s klimaproces forhandles efter princippet om enstemmighed og det tager tid!!!! Alle lande (stort set) ser klimaforandringerne som yderst virkelige og skræmmende Langt de fleste lande ønsker en ambitiøs aftale men søger at slippe billigst og få andre til at betale mest Ethvert land eller landegruppe kan i princippet blokere enhver fremdrift men der er politiske begrænsninger og der laves mange aftaler I hear no objections this is so decided

22 To klimakonferencer i én COP Klimakonventionslandene Her forhandles alle landes bidrag, finansiering, tilpasning teknologi-overførsel (og USA) COP MOP Kyoto-Protokol-landene Her forhandles om de rige landes næste forpligtelser og virkemidler hertil

23 Kontaktgrupperne Stort set alle vigtige punkter behandles i Kontaktgrupper I kontaktgrupper sidder specialister fra landegrupperne Formændene for kontaktgrupperne (1 fra nord og 1 fra syd) sætter dagsordenen og er meget afgørende for succes

24 Formændenes rolle De to formænd beslutter hver deres proces Landene bedes ofte komme med forslag til tekst Formændene skriver første forhandlingstekst Formændene beslutter at lukke møde og indkalde de centrale lande til lukket møde om nødvendigt

25 Landegruppernes koordineringsproces Landegrupperne koordinerer internt hver morgen og ellers efter behov Teknikerne på delområder koordinerer og skriver input til positioner EU taler altid med én stemme G77 har ofte overordnet statement, som uddybes af undergrupper og en række enkeltlande Umbrella og Integrity group har sjældnere fælles positioner

26 Ministrenes rolle på klimamøder Overtager ledelsen af delegationer, når de ankommer de normalt fire sidste dage 3 minutters tale hver det tager to hele dage Bilaterale forhandlinger for at afsøge muligheder/alliancer Friends of the Chair også blandt ministre (plus normalt den administrative delegationsleder) Ministrene vedtager i sidste ende og vil have en meget større rolle i København end normalt

27 To typer sluttekster De forhandlede og vedtagne tekster (resolutioner her) Formandens opsummering Chairs Summary skal ikke vedtages, men danner ofte sammen med eventuelle Submissions baggrund for skrivning af en mere ambitiøs tekst som opstart til forhandling på næste møde

28 Ngo erne Ngo erne er massivt til stede Især miljøorganisationerne er meget med i den politiske dagsorden Masser af bilaterale møder, udgiver daglig avis ECO, uddeler Fossil of the Day og afholder dagligt pressemøde og har pressekontakt. Ngo erne holder masser af møder unders treger den videnskabeligt nødvendige reduktion og lægger det politiske pres Ngo erne har god tilgang til landedelegationer

29 Ngo - Fossil of the Day

30 Ngo-aktioner

31 Pressen pressefolk til stede Masser af historier skal sendes hjem hver dag Mange muligheder for ngo-synspunkter vigtigt når lande som Canada og Japan bliver for sorte Gamle kendinge godt inde i stoffet og hyggelige folk Er livlinen hjem

32 i-landene er et stigende problem Canada forsøger at slippe for reduktionskrav og flytte basisår fra 1990 til 2005 Japan forsøger at få relative sektormål i stedet for absolutte landemålsætninger og flytte basisår Australien og New Zealand vil have svage målsætninger EU er ikke mere progressiv og ambitiøs Rusland vil ikke reducere, og er uforudsigelig USA er et helt særligt og centralt problem

33 EU s problemer Har vedtaget ret svage Klima og energi pakke og finansieringspakke med masser af udstillet uenighed 27 ret uenige lande giver ringe manøvremulighed for EU i København De tyske valg til september og EU-Parlamentsvalget til juni giver måske en større styrke

34 G77 u-landene En stor gruppe med meget forskellige interesser Mange underopdelinger som varetager særinteresser Holder alligevel fortsat sammen, da de mange små lande frygter at blive kørt over af i-landene, hvis de bryder ud Omfatter en række store lande, som skal med i en aftale Omfatter flere lande, som burde være rige lande Mexico og Sydkorea uden for - spiller vigtig rolle

35 De 16 valgte enkelt-lande

36 Brasilien Et af det store vigtige lande Spillede tidligere end mere progressiv rolle Vil gerne have biofuels med i aftale Vil selv påtage sig reduktioner i afskovning Påtagelse af frivillige reduktioner kræver, at de rige lande markant går forrest

37 Danmark Har det svært med KP målene Rimelig progressiv og meget aktiv dansk rolle hidtil i klimaprocessen Vigtig dansk rolle i EU og internationalt, men mere tilbagetrukket frem mod COP 15 Danmark er værtsland ikke presidency men dog med muligheder som mediator Polen er COP-formand til i København - Dansk arbejde for at skubbe proces fremad må ikke støde landegrupper eller polakkerne

38 Frankrig Overholder sine KP mål Positiv kraft i EU og meget i deres formandsperiode Ikke så synlig på klimatopmøderne Satser meget på atomkraft

39 Japan Har det svært med sine KP-mål Mener at Japan har for skrappe mål Vil gerne følge USA med slappere krav arbejder for nyt basisår Er ret så energieffektive Påtager sig ikke nye skrappe mål, hvis ikke Kina og USA er med

40 Kina Rammes hårdt af klimaforandringerne og er klar over, at klimaproblemet skal løses for at den kinesiske vision kan lykkes En hastigt voksende økonomi og udledning Vedtager mange regler om mere VE og mere energieffektivitet satser på grønne produkter Nok positiv over for reduktionskrav eller lignende, men spiller taktisk indtil endelig forhandling i Kbh.

41 Nigeria Olieproducerende land tendens til at følge OPEC Et fattigt land i African Group Arbejder for flere midler til Afrika Arbejder for penge til tilpasning i Afrika Skovrigt land, som ikke rigtig afskover endnu

42 Rusland Ikke særlig fokus på klimaproblemet mange ser det som en fordel med et par ekstra graders varme Har vedtaget planer for energieffektivitet ikke af klimahensyn, men for at kunne sælge mere olie og gas Søger at slippe for skrappe krav helst bare % i 2020 Hårdt ramt af finanskrisen, faldende befolkningstal Har meget skov, som de vil have regnet med

43 Saudi Arabien Et rigt land med store olieindtægter og søger at blive kompenseret for tabte olieindtægter, hvis de rige lande reducerer afhængigheden af olie Finansierer en række u-landes deltagelse Er på det seneste i gang med udvikling af VE Blokerer ofte for fremdrift i reduktionsforhandlinger Holder hårdt på, at de rige lande skal reducere ikke de fattige

44 Sverige Formandsland for EU under COP 15 i København Taler på EU s vegne Rimelig progressiv hjemme, men mere problematisk i EU Klarer egne KP mål Skal sikre, at EU er ambitiøse og sikre, at EU vedtager plan for finansiering af reduktioner, tilpasning og teknologioverførsel til de fattige lande

45 Sydafrika Et af de store vigtige lande Positive i forhandlingerne, men balancerer mellem at være fremaddrivende og sikre sig opbakning fra de fattige lande Er tit talsmand for G77 Afhængig af kul men har vedtaget plan for stop i stigninger af udledninger i 2020 og derefter reduktion

46 USA Ser teknologiudvikling som stækt middel er elendig til implementering og imod nationale bindende krav Har skabt stor kløft mellem Bush og det amerikanske samfund inkl. store virksomheder, hundreder af byer, religiøse kredse, ngo er og enkeltstater Har fået en ny præsident med nye budskaber Har accepteret som minimum at USA i 2020 reducerer til 1990 niveau = accept af 1990 og af nationale caps

47 USA s rolle Historisk destruktiv for processen Deltager ikke med bindende reduktionsmål Uden USA er det umuligt at få Japan, Kina og andre store lande til at binde sig til noget som helst Er Verdens største udleder både totalt og pr. capita Har øget udledninger fra 1990 til 2007 med 16 % i stedet for målet på reduktion på 6 % i KP Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

48 Venezuela Olieproducerende land Stærkt USA kritisk med Hugo Chavez i spidsen Støtter oprindelige folks rettigheder til skoven Med i sydamerikansk forslag om at de rige lande skal reducere endnu mere, baseret på ny videnskab

49 Sri Lanka Med i G77 Jeg har ikke set dem agere i klimaforhandlingerne

50 Mozambique Med i G77, African Group og LDC Agerer stort set ikke i klimaforhandlingerne, men må formodes at lægge megen vægt på klimatilpasning, da landet rammes hårdt af effekten og ikke har megfen økonomi at stå imod med

51 Bolivia Med valget af Evo Morales som præsident i Bolivia fik landet sin første præsident af indiansk afstamning Agerer nu med stor støtte til oprindelige folks rettigheder Er meget skeptisk over for dagsordener, som er indviklede og kan medføre, at de rige lande evt. kan snyde sig til at slippe uden om nogle forpligtelser Markerer sig en del som fattigt u-land med markante krav om lighed og støtte

52 Et par betydende lande mere

53 Canada Har bindende mål i KP nu men ligger meget langt over Søger at få nyt basisår og slette tidligere målsætninger Politisk ustabil befolkning positive over for klimasagen, regeringen modarbejder Har problemer med at skovene dør og skal det tælles med i deres udledning? Har store mængder tjæresand, som koster enorme mængder energi at udvinde Ser en mulighed for at smutte, når USA kommer med

54 Indien Meget imod at u-lande for forpligtelser Fastholder klart det historiske ansvar og kræver, at de rige lande nu tager fat på reduktioner De rige lande skal betale til at de fattige reducerer De rige lande skal betale for tilpasningen De rige lande skal sikre overførsel af teknologi og f.eks. opgive patentrettigheder Har en andel fremstormende industri og mange fattige

55 Tuvalu og Antigua and Barbuda Små ø-stater få meter over havet Som de andre ø-stater (43 i alt) ses reduktioner som helt afgørende vigtigt, stiger havet først flere meter, så kan ø-staterne ikke tilpasse sig det gerne mere VE Sårbar over for krav til fly og skibsbrændstof og alt, som giver problemer med turismen Er vældig godt opdateret med videnskab og går med ø- staterne forrest i reduktionskravene til de rige lande Ligger tæt på ngo erne og samarbejder gerne

56 Sydkorea Ikke med i G77 land på vej frem Har større rigdom end end række rige lande som de baltiske lande, Rumænien og Ungarn etc. Burde have reduktionskrav som rigt land Spiller fornuftige frivillige forslag ind for at undgå direkte krav som rigt land Udgør sammen med Mexico de to u-lande, som tør bygge bro over, at de rige lande skal have forpligtelser, de fattige lande skal ikke

57 Bangladesh Meget fattigt land Mange millioner bor i floddeltaer som trues af oversvømmelse Konstruktiv spiller, da de ved, at deres overlevelse afhænger af stop for opvarmning og dermed stop for havstigninger Kommer med utraditionelle forslag for at finde finansiering til de fattige lande såsom en skat på alle flypassagerer også i de fattige lande

58

59 EU s import af energi

60 Globalt kulforbrug