Internationale klimaforhandlinger og sammenhængen med videnskaben og ny viden

Transkript

1 Internationale klimaforhandlinger og sammenhængen med videnskaben og ny viden Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

2 3 temaer Klimamøderne Den nyeste klimavidenskab Anvendelse af klimaviden i forhandlingerne

3 Lidt historie Drivhuseffekten (CO2 s rolle) blev forudsagt første gang i 1896 af den svenske forsker Svante Arrhenius I 1970 erne troede nogle, at en istid var problemet Klimakonventionen i 1992 en frivillig aftale, hvor udledningerne i 2000 skulle holdes på 1990 niveau Kyoto-protokollen i 1996 med bindende reduktionsmålsætninger for de rige lande for på samlet minus 5 % i forhold til 1990

4 Lidt historie I Kyoto-Protokollen skete en opdeling af rige (Annex 1) lande og fattige (Non-Annex 1) lande på basis af Portugals BNP den opdeling gælder stadig USA var årsag til lave reduktionskrav og til indførelse af de fleksible mekanismer USA ratificerede ikke KP hvilket var kendt for mange, da kongressen ikke havde givet mandat Spilleregler for KP blev først aftalt i Marrakesh i 2001

5 Lidt historie Rusland ratificerede i 2004 og KP trådte i kraft i begyndelsen af 2005 og reglerne for KP blev vedtaget i Montreal 2005 Straks herefter påbegyndtes forhandlinger om KP s anden forpligtelsesperiode fra 2013 Erkendelsen af, at KP ikke var nok og at USA skulle med og at u-landene skulle inddrages efter principperne og fælles, men forskellige ansvar opstartedes også forhandlinger om klimakonventionen

6 Vejen til København december 2009 Fremlæggelse af tekster til debat i ugen før møde i Bonn 10 dages konference i Bonn i marts fortsat indsamling af ideer 14 dages konference i Bonn i juni første forhandlingstekster (måske ministre) 2 konferencer af 14 dage i august og september Grønlandsdialogen - 25 ministre til møde i Nordnorge Talrige work shops af to dages varighed Talrige bilaterale møder og rejser

7 Klimaforhandlingerne

8 6 forhandlingsspor COP - Conference of the Parties COPMOP Conference of the Parties serving as the Meeting of the Parties to the Kyoto Protocol SBSTA Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice SBI - Subsidiary Body for Implementation AWG-LCA - Ad Hoc Working Group on Long-term Cooperative Action under the Convention AWG-KP - Ad Hoc Working Group on Further Commitments for Annex I Parties under the Kyoto Protocol

9 Landegrupperne EU (+ Kroatien m.fl.) G77 (131 lande) and China SIDS, AOSIS, LDC, African Group Umbrella Group Australien, Canada, Island, Japan, New Zealand, Norge, Rusland, Ukraine og USA Integrity Group Schweiz, Mexico og Sydkorea (NGO erne ENGO, BINGO, RINGO og TUNGO)

10 5 forhandlingspunkter i AWG-LCA Shared vision Mitigation Adaptation Teknologi overførsel Finansiering (Reduktion af afskovning)

11 Hvordan forhandles på en COP

12 Officielt program Det officielle program for de to konferencer COP og COP MOP danner rammen om møderne Møder startes med vedtagelse af dagsorden nogle punkter kan holdes tilbage til senere. Herunder nedsættelse af kontaktgrupper med 2 formænd på alle væsentlige områder Mødet afsluttes med at COP og COP MOP vedtager slutdokument på basis af undergrupper og kontaktgrupperesultater. I enkelte tilfælde er der store udestående debatter tilbage

13 Undergrupper SBI og SBSTA De to undergrupper SBI og SBSTA starter op dagen efter med nedsættelse af formænd og kontaktgrupper De to undergrupper kører selvstændigt frem til dagen før ministrene ankommer, hvor der konkluderes Betydningen af disse to undergrupper er voldsomt reduceret for øjeblikket

14 Undergrupper AWG LCA og AWG KP AWG KP - Kyoto-Protokollen de rige lande (-USA) Her forhandles om de rige landes næste forpligtelser og virkemidler hertil AWG LCA Klimakonventionen alle lande Her forhandles alle landes bidrag, finansiering, tilpasning teknologi-overførsel (og USA) De to spor er samlet helt centrale for fremtiden

15 In session workshops Når der ikke ligger forhandlingstekst, så kan afholdes In session workshops, hvor landene kan komme med holdninger og udspil In session workshops er ikke en del af forhandlingsprocessen men påvirker den Midlet er brugt meget især i LCA processen for på en uforpligtende måde at få indspil til konturerne af aftalerne i København

16 Kontaktgrupperne Stort set alle vigtige punkter behandles i kontaktgrupper Der må kun være to kontaktgrupper i gang samtidigt af hensyn til de små lande I kontaktgrupper sidder specialister fra landegrupperne Formændene for kontaktgrupperne er afgørende for succes

17 Formændenes rolle De to formænd beslutter processen Landene bedes ofte komme med forslag til tekst Formændene skriver første forhandlingstekst Formændene beslutter at lukke møde og udpege og indkalde Friends of the Chair om nødvendigt Formændene for LCA og KP skriver tekst til Juni

18 Landegruppernes koordineringsproces Landegrupperne koordinerer internt hver morgen og efter behov Teknikerne på delområder koordinerer og skriver input til positioner EU taler altid med én stemme G77 har ofte overordnet statement, som uddybes af undergrupper og enkeltlande Umbrella og Integrity group har sjældnere fælles positioner

19 Ministrenes rolle på klimamøder Deltager de fire sidste dage 3 minutters tale hver tager to dage Bilaterale forhandlinger Friends of the Chair også blandt ministre Ministrene vedtager i sidste ende

20 Chairs summary Som afslutning på hver møderække er der to resultater: De forhandlede tekster Formandens opsummering Chairs Summary skal ikke vedtages, men danner ofte sammen med eventuelle Submissions baggrund for skrivning af tekst som opstart til forhandling på næste møde

21 Sideevents Verdens største konference om klima og relaterede emner. Side events i flere spor: UNFCCC, EU, andre Konferencerækker med op til 30 sessioner a 2 timer hver dag fordelt på 3 faste tidspunkter Fuldstændig gratis alle er der og præsentationerne føder ind i COP og COP MOP

22 Side event om industriens rolle

23 Deltagerne forhandlere fra alle lande fortrinsvis fra miljøministerier med hver deres forhandlingsspeciale NGO er, hvoraf de fleste er Business og universitetsfolk, som i høj grad deltager på side-events. De omkring miljøfolk er klart mest tydelige på den politiske bane pressefolk

24 Ngo erne Ngo erne er massivt til stede både miljø, Business, forskning og fagforeninger Især miljøorganisationerne er meget med omkring den politiske dagsorden Masser af bilaterale møder, daglig avis, Fossil of the Day og pressekontakt. Ngo erne lægger det politiske pres Ofte har ngo er bredere tilgang til landedelegationer, end landene har

25 Pressen pressefolk til stede Masser af historier skal sendes hjem Mange muligheder for ngo-synspunkter vigtigt når lande som Canada og Japan bliver for sorte Gamle kendinge godt inde i stoffet og hyggelige folk Er livlinen hjem

26 Udenoms arealer og udstilling

27 Den globale temperatur stiger 4 o C

28 Grønland smelter hurtigere Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

29 Vandstanden stiger hurtigere end forudset af IPCC Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

30 Afsmeltningen af Nordpolen - IPCC

31 Havet stiger i århundreder 4 o C

32 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

33 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

34 Et kæmpe skift er nødvendigt Kilde IPCC Update i Bonn 2008

35 Der skal satses på alt Kilde: Vattenfall og 3C Combat Climate Change

36 Hvad er problemet Videnskaben siger 1½ til 2 grader er maksimum og det kræver meget markante reduktioner på kort og langt sigt Politisk forhandler Verdens lande mest om fordeling af velfærd og industriel konkurrence og her er kun små reduktioner på bordet Der et et kolossalt gap mellem den politiske dagsorden og de videnskabeligt påpegede nødvendigheder for klimaindsatsen

37 Videnskaben - IPCC IPCC har tre problemer, som sikrer undervurdering: Lang proces = gamle data Konsensus omkring fortolkning af data blandt forskerne Konsensus om politik anbefalingerne / kort udgave blandt omkring 400 nationalt udpegede forskere

38 Hvordan forhindres klimaforandringer ifølge IPCC Den globale temperaturstigning må ikke overstige 2 grader Celcius, og derefter skal den falde det kræver stabilisering inden for år og derefter et brat fald Det kræver stabilisering på omkring 450 ppm CO2 eq. De rige lande skal reducere med % i 2020 og % i 2050 for at der er 50 % sandsynlighed for ikke at overskride 2 grader De fattige lande skal reducere markant i forhold til BAU

39 De rige lande alene klarer det ikke Figure 1: Projected development of greenhouse gas emissions in different regions of the world 80 Gigatonnes CO2 equivalents If Annex I alone reduces emissions to zero Rest of World Other annex 1 EU Reductions needed Source: Greenhouse gas reduction pathways in the UNFCCC process up to 2025, CNRS/LEPII-EPE, RIVM/MNP, ICCS-NTUA, CES-KUL (2003).

40 Hvor anvendes forskningen I Bali mandatet blev kravet om de rige landes reduktion på 25-40% samlet indskrevet i beslutningen Det blev taget direkte ud fra IPCC tabeller over mulige veje til reduktion I Bonn juni 2008 forelagde IPCC så en opdatering og satte tal på indsatsen i de fattige lande = minus % i forhold til BAU Fleksible mekanismer skal respektere de %

41 Hvor er ny forskning vigtig Siden er flere data kommet frem: Stigningen i udledning af CO2 er meget større end forventet Afsmeltningen af Grønland og Antarktis går meget hurtigere end forventet af IPCC Optøning af tundraen giver N 2 O udover methan James Hansen fra NASA Goddard Institute forventer at tipping point nærmere er 350 ppm CO2 eq.

42 Fokus på Antarktis Antarktis indeholder knap 90 % af verdens is IPCC antog tilvækst på Antarktis, derfor de lave stigninger Nye data viser massive afsmeltninger i Vestantarktika og den Antarktiske halvø, og at indre Antarktis og Østantarktis ikke tiltager lige så meget som der smelter Resultat er at vandstigningen er meget større end forventet af IPCC - og at store afstrømninger af ferskvand kan ændre havstrømmene

43 Hvor anvendes forskningen ppm CO2 eq er nu skrevet ind i Kommissionen udspil omkring Copenhagen Proces som mulighed initieret af videnskaben 350 ppm CO2 eq er ikke medtaget i udkast til rådskonklusioner på EU s forårstopmøde i marts og ikke foreslået som dansk holdning 350 ppm CO2 eq, som svarer til reduktion i de rige lande på mindst 40 %, blev foreslået af AOSIS i Poznan som udgangspunkt for krav til de rige landes reduktioner

44 Hvor anvendes forskningen 2 Havstigninger var tidligere forudset af IPCC til at ligge mellem 35 og 70 cm ved århundredskiftet. IPCC tog fejl på afgørende punkter Målinger viser andre realiteterne. Havstigninger forventes nu op til 2,5 meter ved århundredskiftet Havstigninger fortsætter de kommende århundrede Havstigninger bruges af AOSIS og f.eks. Bangladesh til at kræve mere handling fra de rige lande NU

45 Hvor anvendes forskningen 3 Kina rammes hårdt af klimaforandringer Afsmeltningen fra Himalaya vil tørlægge de store floder mellem Kina og Indien om sommeren = nul landbrug for op til 600 mio. mennesker Ørkenspredninger i Kina vokser 6 provinser med 10 % af hvedehøsten er tabt Kinas drøm forsvinder simpelthen i klimaforandringer

46 Hvor anvendes forskningen 4 Afrika rammes af vandmangel forudses af forskningen Hundrede af mio. mennesker bliver tvunget bort fra deres landbrug af vandmangel Vandmangel er årsag til krig Darfur som eksempel Det er ikke helt gået op for EU, hvor de flygter hen

47 Hvor anvendes forskningen 5 Fiskebestanden trues af forsuring af havet Koralrev dør og turistindtægter forsvinder Skovene dør og brande forstærkes Hedebølger bliver mere og mere almindelige

48 Det Økologiske Råd

49 EU s problemer Har vedtaget en ret svag Klima og energi pakke med masser af udstillet uenighed Planlægger svagt udspil til marts omkring finansiering af klimatilpasning og teknologi-overførsel EU s vedtagelse må ses som udspil, men 27 uenige lande giver ringe manøvremulighed for at acceptere yderligere nødvendige reduktioner

50 i-landene er et stigende problem Canada forsøger at slippe for reduktionskrav og flytte basisår fra 1990 til 2005 Japan forsøger at få relative sektormål i stedet for absolutte landemålsætninger og flytte basisår Australien og New Zealand vil have svage målsætninger EU er ikke mere progressiv og ambitiøs Rusland vil ikke reducere, og er uforudsigelig

51 USA s rolle Historisk destruktiv for processen Deltager ikke med bindende reduktionsmål Uden USA er det umuligt at få Japan, Kina og andre store lande til at binde sig til noget som helst Er Verdens største udleder både totalt og pr. capita Har øget udledninger fra 1990 til 2007 med 16 % i stedet for målet på reduktion på 6 % i KP

52 USA s rolle Har set teknologiudvikling som eneste middel er elendig til implementering og imod nationale bindende krav Har skabt stor kløft mellem Bush og det amerikanske samfund inkl. store virksomheder, hundreder af byer, religiøse kredse, ngo er og enkeltstater Har fået en ny præsident med nye budskaber Har accepteret som minimum at USA i 2020 reducerer til 1990 niveau = accept af 1990 og af nationale caps