Landbrugsgazellerne 2005

Transkript

1 Landbrugsgazellerne 2005 Sponsorer

2 Landbrugsgazellerne 2005 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Vækst forbindes i alle andre sektorer almindeligvis med noget positivt, så hvorfor ikke også i landbruget? Vækst i landbruget skaber som i alle andre sektorer arbejdspladser. Arbejdspladserne skabes i primærproduktionen og ikke mindst i landbrugets forsynings- og afsætningsvirksomheder. Endvidere skaber vækst i landbruget flere attraktive og moderne arbejdspladser. Vækst i landbruget styrker samfundsøkonomien, fordi dansk landbrug er et eksporterhverv med en stærk konkurrenceevne på verdensmarkedet. Vækst i landbruget skabes som i alle andre sektorer inden for rammerne af den gældende lovgivning. I landbruget er det specielt landbrugslovgivningen samt miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen, der definerer rammerne for væksten. Landbrugsgazelleundersøgelsen er udsprunget i forlængelse af dagbladet Børsens gazelleundersøgelse. Landbrugsgazelleundersøgelsen er opstået som et samarbejde mellem Landbrugsraadet, og dagbladet Børsen. Det er fjerde gang undersøgelsen gennemføres. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har bistået med det praktiske arbejde ved Hans Fink Pedersen. Skejby, januar Niels Peter Skrubbeltrang 1

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Baggrund Datagrundlag og metode Dataleverandører Metode Datagrundlag Landbrugsgazellevinderne Regionale landbrugsgazellevindere Landbrugsgazeller i Danmark Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene Ø90 regnskaber Landbrugsgazellernes geografiske fordeling Ø90 regnskaber Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene og regioner Ø90 regnskaber Sammenligning med landbrugsgazelleundersøgelsen i Udvikling indenfor driftsgrenene Bilag A Opdeling på driftsgrene Bilag B Regionale landbrugsgazellevindere

4 1 Baggrund Landbrugsraadet og dagbladet Børsen er gået sammen om at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Det er sket fordi Børsens "normale" gazelleundersøgelse kun vedrører A/S er og ApS er. Landbruget består primært af enkeltmandsvirksomheder og er derfor dårligt repræsenteret i denne undersøgelse. Derfor har der været behov for en selvstændig landbrugsgazelleundersøgelse til at sætte fokus på vækst i landbruget. 2 Datagrundlag og metode Landbrugsgazelleundersøgelsen er en selvstændig variant af dagbladet Børsens gazelleundersøgelse og har til formål at identificere de hurtigst voksende landbrugsbedrifter i Danmark målt på bruttoudbytte (omsætning). Landbrugsbedrifter skal her forstås bredt og refererer både til bedrifter med traditionel landbrugsproduktion, men også til bedrifter med lignende produktioner i det åbne land, fx frugt- og grønsagsproduktion, supplerende juletræsproduktion eller en vis grad af supplerende maskinstationsvirksomhed. 2.1 Dataleverandører Datagrundlaget til landbrugsgazelleundersøgelsen kommer fra tre forskellige kilder. Fra Dansk Landbrugsrådgivnings regnskabssystem, Ø90, er indhentet data for samtlige bedrifter, der i perioden har fået lavet driftsregnskab i Ø90. Ø90 er det mest brugte regnskabssystem i landbruget, ca bedrifter får lavet driftsregnskab i det hvert år, og næsten får lavet et skatteregnskab. Det er de driftsregnskaber, der udgør datagrundlaget i undersøgelsen. Greens Analyseinstitut, der gennemfører Børsens gazelleundersøgelse, indhenter data hos D&B, hvis database indeholder over momsregistrerede virksomheder i Danmark. Databasen indeholder samtlige danske selskaber (A/S og ApS), alle øvrige momsregistrerede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder) samt stat, amt, kommune og kirke. Til landbrugsgazelleundersøgelsen er der via Greens Analyseinstitut indhentet data for samtlige danske selskaber med primær branchekode Landbrug, jagt m.v. Bedrifter, der ikke er omfattet af en af ovenstående to kilder, har haft mulighed for at taste udvalgte regnskabsoplysninger på hjemmesiden 3

5 2.2 Metode Landbrugsgazelleundersøgelsen 2005 vedrører kalenderregnskabsårene 2000 til og driftsregnskabsårene 2000/2001 til /04. Bedrifter og virksomheder, der indgår i landbrugsgazelleundersøgelsen, skal have fire regnskaber á 12 måneder i perioden. Samtlige bedrifter eller selskaber med regnskabsperioder forskellige fra 12 måneder frasorteres, ligesom bedrifter og selskaber, der har skiftet ejerforhold i perioden, frasorteres. Data fra Ø90 indeholder kun bedrifter, der opfylder kriterierne vedr. regnskabsperioden, tilsvarende er kontrolleret i data fra Greens Analyseinstitut og data fra hjemmesiden. Væksten måles med udgangspunkt i bruttoudbytte 1 (omsætning). I Børsens normale gazelleundersøgelse måles væksten også med udgangspunkt i omsætningen, og det er et krav, at omsætningen det første regnskabsår skal være mindst 1 mio. kroner. Landbrugsbedrifter er primært enkeltmandsvirksomheder, der er mindre end virksomhederne i andre erhverv. Derfor er kravet i landbrugsgazelleundersøgelsen, at bruttoudbyttet det første regnskabsår (2000) skal være større end kroner. Landbrugsgazelleundersøgelsen skal selvfølgelig kun vedrøre bedrifter eller virksomheder med landbrugsproduktion. Bedrifter og virksomheder uden landbrugsproduktion på trods af en naturlig placering i det åbne land frasorteres, fx ren maskinstations- eller entreprenørvirksomhed. Mens bedrifter og virksomheder med landbrugslignende produktioner, fx frugt- og grønsagsproduktion eller delvis maskinstationsvirksomhed, er med i landbrugsgazelleundersøgelsen. I data fra Ø90 og hjemmesiden formuleres kravet således, at maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra maskinstationsindtægter eller andre landbrugsindtægter. I data fra Greens Analyseinstitut skal den sekundære branchekode vedrøre landbrug. Virksomheder uden ansatte i det sidste regnskabsår frasorteres i Børsens gazelleundersøgelse, og tilsvarende i landbrugsgazelleundersøgelsen i data fra Greens Analyseinstitut. Skematisk betyder det, at udvælgelsen af virksomhederne kan illustreres som følger: Krav for at være et referencelandbrug: 1. Krav til regnskabsperioden: Regnskabsperioden skal være 12 måneder for samtlige regnskaber i perioden 2. Krav til størrelse: Minimum bruttoudbytte eller omsætning på kroner i det første regnskabsår 1 Bruttoudbytte anvendes i Ø90-regnskabssystemet synonymt med omsætning i andre regnskabssystemer 4

6 Specielt for Ø90 regnskaberne skal det gælde, at: 3. Maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra enten maskinstationsindtægt eller andre landbrugsindtægter Specielt for data fra Greens analyseinstitut skal det gælde, at: 4. Krav til primær branche: Landbrug, jagt mv. 5. Krav til sekundær branche: Kornavl, Agerbrug m.m., Malkekvæghold, Svineavl, Fjerkræavl, Pelsdyravl, Bla. drift (plante og husdyr) eller Større landbrug 2 6. Krav til ansatte: Der skal være mere end nul ansatte i det seneste regnskabsår Krav for at være et vækstlandbrug: 1. Kravene for at være et referencelandbrug skal være opfyldte Specielt for Ø90 regnskaberne skal det gælde, at: 2. Summen af driftsresultaterne (ordinært resultat) i perioden skal være positivt 3. Der skal være vækst i bruttoudbyttet over perioden Specielt for data fra Greens analyseinstitut skal det gælde, at: 4. Summen af ordinært resultat skal være positivt I Børsens gazelleundersøgelse skal summen af det primære resultat være positivt 5. Der skal være vækst i omsætningen over perioden I Børsens gazelleundersøgelse kræves endvidere at der skal være vækst i omsætningen mellem hvert af regnskabsårene i perioden. Krav for at være et gazellelandbrug: 1. Kravene for at være et vækstlandbrug skal være opfyldt 2. t eller omsætningen skal være mindst 100 pct. over perioden Nedenstående figur illustrerer den generelle sammenhæng mellem de enkelte landbrugstyper. Med udgangspunkt i det tilgængelige datagrundlag udvælges referencelandbrugene. Her bliver de bedrifter, der ikke opfylder de grundlæggende krav sorteret fra. Det er krav om bl.a. 12 måneders regnskab i alle 4 regnskabsperioder, og krav om omsætning på mindst kr. Gruppen der opfylder betingelserne benævnes referencelandbrug. Ud fra denne gruppe udvælges en mindre del af bedrifter ud fra de nævnte kriterier vækstlandbrugene som har et positivt driftsresultat (positivt ordinært resultat) og positiv vækst i bruttoudbyttet set over perioden. Blandt vækstland- 2 Følgende sekundære brancher er sorteret fra: Gartnerier, Planteskoler, Frugtplantager, Tyrestationer og anden kvægavl, Stutterier, Biavl, Gede-, kanin-, hjorte- og snegleavl, Maskinstationer, Anlægsgartnere, Landbrug m.m., servicevirksomhed, Husdyravl undt. dyrlæger, servicevirksomhed, Jagt og fangst, servicevirksomhed. 5

7 brugene udvælges en gruppe af bedrifter gazellelandbrugene der som minimum evner at fordoble bruttoudbyttet eller omsætningen over perioden. Figur 1. Reference-, vækst- og gazellelandbrug Datagrundlag Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug 2.3 Datagrundlag Landbrugsgazelleundersøgelsens udgangspunkt er som nævnt tre kilder: regnskaber fra enkeltmandsvirksomheder fra Ø90, selskabsregnskaber fra Greens Analyseinstitut, og regnskaber fra enkeltmandsvirksomheder tastet på hjemmesiden. Hver af de tre kilder er som udgangspunkt behandlet separat i landbrugsgazelleundersøgelsen. Data fra Ø90 indeholder bedrifter. For at bedrifterne kan indgå i landbrugsgazelleundersøgelsen kræver det, at kravene til referencelandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder ovenstående kriterier frasorteres, er der referencelandbrug tilbage i data fra Ø90. For at være vækstlandbrug kræver det endvidere, at kravene til vækstlandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder kriterierne for at være vækstlandbrug frasorteres, er der vækstlandbrug tilbage, svarende til 37,8 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. 6

8 Stilles der yderligere det krav, at væksten i bedriftens bruttoudbytte skal være mere end fordoblet over perioden, ender man med gruppen af hurtigst voksende landbrugsbedrifter. Samlet er der 163 gazellelandbrug, svarende til 1,2 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. Data fra Greens Analyseinstitut indeholder virksomheder, der er udvalgt på baggrund af deres primære branchekode Landbrug, jagt m.v.. Anvendes tilsvarende kriterier for bedrifter, der drives som selskaber, som for enkeltmandsvirksomhederne, bliver der 100 referencelandbrug, 28 vækstlandbrug og 0 gazellelandbrug. Vækstlandbrugene udgør 28,0 pct. af referencelandbrugene i data fra Greens Analyseinstitut. Ingen bedrifter har indtastet data på hjemmesiden, som opfylder kravene til at blive referencelandbrug. 2.4 Landbrugsgazellevinderne Landbrugsgazellerne er delt op i fire grupper. De fire grupper er opdelt efter driftsgrenene 3 svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion. Landbrugsgazellevinderne skal udover at opfylde ovenstående landbrugsgazellekriterier også efterleve intentionerne i Godt Landmandskab. Efterlevelse af intentionerne i Godt Landmandskab er afdækket via interview med den enkelte bedrifts eller det enkelte selskabs økonomikonsulent. Økonomikonsulenterne er blevet stillet tre spørgsmål angående landmandens efterlevelse af intentionerne, herefter har Landscentret i samarbejde med Landbrugsraadet truffet afgørelse om evt. fravalg. Endelig er potentielle landbrugsgazellevindere blevet spurgt, om de ønsker at deltage i landbrugsgazelleundersøgelsen. Hovedparten af de adspurgte har svaret positivt tilbage. Nedenstående tabel viser årets landbrugsgazellevindere for hele Danmark i de fire driftsgrene. Tabel 1. Landbrugsgazellevindere 2005 Hele Danmark Jens Erik Sørensen Molsvej Ebeltoft Omsætningsvækst pct. Bruttoudbytte kr. Jonny Jakobsen Tangevej Ribe Omsætningsvækst pct. Bruttoudbytte kr. 3 For en nærmere beskrivelse af de fire driftsgrene se definitionerne i bilag A 7

9 Planteproduktion Omsætningsvækst Bruttoudbytte Omsætningsvækst Bruttoudbytte Claus Christensen Torpelundsvej Årslev 406 pct kr. Lars Rasmussen Kielsgaardsvej Ry 481 pct kr. 2.5 Regionale landbrugsgazellevindere Som noget nyt har vi i år delt landet op i seks regioner og for hver af de seks regioner er der blevet kåret en regional landbrugsgazellevinder indenfor de fire driftsgrene. Bagerst i rapporten (bilag B) findes en mere detaljeret liste med adresser og vækstprocenter på de regionale landbrugsgazellevindere. Tabel 1a. Regionale landbrugsgazellevindere Nordjylland Jesper Krogh Larsen - Planteproduktion Bodil og Per Simonsen Per Jensen Planteproduktion Planteproduktion Planteproduktion Østjylland Jens Erik Sørensen Thomas Kam Gunhild og Karsten Sørensen Lars Rasmussen Nordvestjylland Henrik Jakobsen Lars Bjerre Søren Vestergaard Pedersen Thomas Pedersen Sydvestjylland Gunner Kousgaard Hansen Jonny Jakobsen Christian M. Dahlmann Jens Wraa Nielsen 8

10 Tabel 1a. Regionale landbrugsgazellevindere (fortsat) Fyn Jacob Bo Petersen - Planteproduktion Claus Christensen Lars Peder Hansen Planteproduktion Sjælland og Øerne Kristian Hansen Lasse Olsen Per Frederiksen Anders Bidstrup Lassen 3 Landbrugsgazeller i Danmark Samles tallene fra Ø90, Greens Analyseinstitut og hjemmesiden, er der referencelandbrug, hvoraf bedrifter (37,7 pct.) er vækstlandbrug og 163 bedrifter (1,2 pct.) er gazellelandbrug. Tallene fremgår også af tabel 2. Tabel 2. Landbrugsgazellerne, antal Ø90 Greens Hjemme siden I alt Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug De referencelandbrug fra Ø90 (99,2 pct. af samtlige referencelandbrug) analyseres nærmere i de efterfølgende afsnit. 3.1 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene Ø90 regnskaber Undersøgelsen af landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene bygger på en opdeling i fire driftsgrene: svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion 4. Fordelingen af referencevækst- og gazellelandbrug fremgår af tabel 3 og 4. Tabel 3. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug Se definitionerne i bilag A 9

11 Tabel 4. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, pct. Svin Kvæg Planter Blandet Referencelandbrug 29,0 36,2 20,9 13,9 Vækstlandbrug 19,0 52,4 18,7 12,1 Gazellelandbrug 30,7 28,2 19,0 22,1 Halvdelen af vækstlandbrugene i år er kvæglandbrug, mens de kun udgør godt en tredjedel af referencelandbrugene. Det skyldes dels, at landbrug med mælkeproduktion er vokset meget de senere år som følge af strukturudviklingen, og dels at mælkeprisen er mere stabil end f.eks. svineprisen. Netop svineprisens udvikling i referenceperioden fra 2000 til, er med til at forklare, at svineproducenterne kun udgør 19 pct. af vækstlandbrugene. Til gengæld er næsten en tredjedel af landbrugsgazellerne svineproducenter, mens 28 pct. af gazellerne er kvægbrug. Også kategorien "blandet produktion", som for en stor dels vedkommende består af minkavlere, er stærkt repræsenteret blandt landbrugsgazellerne. Tabel 5 viser, at 2 pct. af referencelandbrugene med blandet produktion er gazellelandbrug. Sidste år var det tilsvarende tal 4,5 pct., så det er en væsentlig tilbagegang. Samlet set er 1,2 pct. af referencelandbrugene gazellelandbrug, hvilket er en halvering i forhold til sidste års undersøgelse. Tabel 5. Fordeling på reference-, vækst- og gazellelandbrug i hver driftsgren (pct.) Svin Kvæg Planter Blandet I alt Referencelandbrug 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Vækstlandbrug 24,7 60,1 33,7 33,0 37,8 Gazellelandbrug 1,3 1,0 1,1 2,0 1,2 3.2 Landbrugsgazellernes geografiske fordeling - Ø90 regnskaber Undersøgelse af landbrugsgazellernes geografiske fordeling tager udgangspunkt i bedrifternes fordeling på seks regioner, som er defineret af Dansk Landbrug. Af tabel 6 fremgår det, hvordan reference-, vækst- og gazellelandbrug fordeler sig mellem de forskellige regioner. Tabel 6. Landbrugsgazellerne fordeling på regioner, antal Reference landbrug Vækst landbrug Gazelle landbrug Nordjylland Nordvestjylland Østjylland Sydvestjylland Fyn Sjælland og Øerne I alt

12 26 pct. af referencelandbrugene ligger i regionerne øst for Lillebælt, mens 28 pct. af vækstlandbrugene og gazellelandbrugene ligger øst for Lillebælt. Bedrifter øst for Lillebælt er altså generelt lidt bedre til at opfylde vækstlandbrugs- og gazellelandbrugskriterierne end bedrifter i Jylland. Af tabel 7 fremgår hvor stor en andel af referencelandbrugene i den enkelte region, der er hhv. vækst- og gazellelandbrug. Tabel 7. Landbrugsgazellerne fordeling på regioner, pct. Vækst landbrug Gazelle landbrug Nordjylland 31,5 0,4 Nordvestjylland 36,9 1,3 Østjylland 32,5 1,4 Sydvestjylland 43,1 1,6 Fyn 37,0 1,1 Sjælland og Øerne 41,4 1,5 I alt 37,8 1,2 37,8 pct. af referencelandbrugene er samlet set også vækstlandbrug, men der er stor variation mellem regionerne. Det er 43,1 pct. af referencelandbrugene i Sydvestjylland og kun 31,5 pct. af referencelandbrugene i Nordjylland, der også er vækstlandbrug. Et tilsvarende billede tegner sig, når det gælder landbrugsgazeller. 1,2 pct. af referencelandbrugene er samlet set også gazellelandbrug, men det varierer mellem 1,6 pct. i Sydvestjylland og 0,4 pct. i Nordjylland. 3.3 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene og regioner - Ø90 regnskaber Af tabel 8 til 10 fremgår det, hvordan hhv. reference-, vækst- og gazellelandbrug er fordelt på driftsgrene og regioner. Tabel 8. Referencelandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Nordjylland Nordvestjylland Østjylland Sydvestjylland Fyn Sjælland og Øerne I alt

13 Tabel 9. Vækstlandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Nordjylland Nordvestjylland Østjylland Sydvestjylland Fyn Sjælland og Øerne I alt Tabel 10. Gazellelandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Nordjylland Nordvestjylland Østjylland Sydvestjylland Fyn Sjælland og Øerne I alt

14 4 Sammenligning med landbrugsgazelleundersøgelserne i Ud fra tabel 11 kan det ses, at der indgår 6,5 pct. færre bedrifter i 2005-undersøgelsen end der gjorde i Faldet i antallet af vækst- og gazellelandbrug er til gengæld væsentligt større. Det har altså ikke været muligt for nær så mange at opnå vækst, som sidste år. Årets andel af vækstog gazellelandbrug er den laveste af de fire gazelleundersøgelser, der er lavet. I afsnit 4.1 kan tallene for de enkelte driftsgrene være med til at forklare udviklingen. Tabel 11 Udvikling af reference- vækst og gazellelandbrug, antal Antal Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug Tabel 12 Udvikling af reference- vækst og gazellelandbrug, procent % Referencelandbrug 100,0 100,0 100,0 100,0 Vækstlandbrug 46,6 56,7 51,9 37,8 Gazellelandbrug 2,0 3,7 2,5 1,2 4.1 Udvikling Indenfor driftsgrenene Som det fremgår af tabel 13 til 16, er det blandt svineproducenterne og bedrifter med blandet produktion, der er sket en negativ udvikling i antallet af gazeller. I 2005 udgør svineproducenterne 31 pct. af landbrugsgazellerne mod 55 pct. af gazellerne i. Tabel 13 Udvikling indenfor svineproduktion, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland Tabel 14 Udvikling indenfor kvægproduktion, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland

15 Tabel 15 Udvikling indenfor planteavl, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland Tabel 16 Udvikling indenfor blandet produktion, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland Der er en sammenhæng mellem udviklingen i svinenoteringen fra referenceperiodens første til sidste år og antallet af gazeller indenfor svineproduktion. Svinenoteringen ses i tabel 17. Tabel 17 Gennemsnitlig svinenotering (inkl. efterbetaling), År Notering (kr.) 11,61 8,22 7,81 9,98 11,91 9,51 8,49 Landbrugsgazellerne, som blev kåret i 2002 skulle leve med en notering i periodens sidste år (2000), som lå mere end halvanden krone under noteringen i referenceperiodens første år (1997). Derfor vil en svineproducent med samme produktion i antal dyr i 2000 som 1997 have 14 pct. mindre bruttoudbytte. Gazellerne i derimod startede i et meget dårligt år og sluttede i et år, hvor noteringen lå mere end tre kroner over startåret. I 2004 oplevede gazellerne en udvikling mellem første og sidste referenceår på godt halvanden krone, hvilket gav et lille fald i forhold til antallet af gazeller i. Årets gazeller har lige modsat sidste års gazeller fået halvanden krone mindre pr. kg. svinekød i referenceperiodens sidste år () end i det første år (2000). Det vil sige en nedgang i svineprisen på 15 pct. For kvægproducenternes vedkommende er der en lille fremgang i antallet af gazeller, som de seneste tre år har ligget ret stabilt omkring 40 kvæggazeller. Det er udelukkende i undersøgelsen i 2002, der har været markant flere gazeller med kvæg. Prisen på slagtekalve er faldet med ca. 11 pct. i referenceperioden, og mælkeprisen er steget med tre øre pr. kg. mælk. Indenfor planteavl er der sket en stigning i antallet af gazeller. Det er primært de jyske planteavlere, der går frem. Kornpriserne i var meget høje, hvilket er en stor del af forklaringen. 14

16 Den blandede produktion består blandt andet af bedrifter, der delvist lever af svineproduktion. Desuden indgår fjerkræproducenter og pelsdyravlere i kategorien. Både svineproducenter og pelsdyravlere havde dårlige vilkår i. Til gengæld var indtjeningen indenfor slagtekyllinger bedre end året før. 15

17 Bilag A Opdeling på driftsgrene er defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, eller bedrifter hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra kvægproduktion. Tilsvarende er kvægproduktioner defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion (summen af mælke- og kødproduktion), eller bedrifter hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra svineproduktion. Planteproduktioner er defineret som bedrifter, hvor mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra planteproduktion, og blandet produktion er resten. For samtlige driftsgrene gælder det, at det er bruttoudbyttets fordeling i det sidste regnskabsår, der er bestemmende for, hvilken driftsgren den enkelte bedrift tilhører. 16

18 Bilag B Regionale landbrugsgazellevindere 2005 Flaget angiver landsvinderne i de respektive driftsgrene 1. Jesper Krogh Larsen Vilstedvej Løgstør Ingen kvæggazeller i 2005 i Nordjylland Planteavl 1. Bodil og Per Simonsen Tostrupvej Nibe 1. Per Jensen Klithusevej Brovst 1. Jens Erik Sørensen Molsvej Ebeltoft 1. Thomas Kam Lervejen Solbjerg Planteavl 1. Gunhild og Karsten Sørensen Oksevejen Ry 1. Lars Rasmussen Kielsgaardsvej Ry NORDJYLLAND fra 2000 til kr. 154 % fra 2000 til fra 2000 til kr. 158 % fra 2000 til kr. 119 % ØSTJYLLAND fra 2000 til kr. 676 % fra 2000 til kr. 134 % fra 2000 til kr. 120 % fra 2000 til kr. 481 % 17

19 1. Henrik Jakobsen Væggerskildevej Videbæk 1. Lars Bjerre Trabjerggårdvej Lemvig Planteavl 1. Søren Vestergaard Pedersen Damholtvej Bording 1. Thomas Pedersen Sønderbyvej Ringkøbing 1. Gunner Kousgaard Hansen Grødevej Tistrup 1. Jonny Jakobsen Tangevej Ribe Planteavl 1. Christian M. Dahlmann Trælborg Bredebro 1. Jens Wraa Nielsen Jonsborgvej Gram NORDVESTJYLLAND fra 2000 til kr. 272 % fra 2000 til kr. 173 % fra 2000 til kr. 129 % fra 2000 til kr. 261 % SYDVESTJYLLAND fra 2000 til kr. 186 % fra 2000 til kr. 514 % fra 2000 til kr. 262 % fra 2000 til kr. 443 % 18

20 1. Jacob Bo Petersen Hemmerslev Søndersø Ingen kvæggazeller i 2005 på Fyn Planteavl 1. Claus Christensen Torpelundsvej Årslev 1. Lars Peder Hansen Højbyvej Odense SØ FYN fra 2000 til kr. 112 % fra 2000 til fra 2000 til kr. 406 % fra 2000 til kr. 105 % 1. Kristian Hansen Møllevej Jerslev Sjælland 1. Lasse Olsen Grusgravvej Store Heddinge Planteavl 1. Per Frederiksen Bruserup Strandvej Væggerløse 1. Anders Bidstrup Lassen Gamlevældevej Gudhjem SJÆLLAND & ØERNE fra 2000 til kr. 199 % fra 2000 til kr. 130 % fra 2000 til kr. 201 % fra 2000 til kr. 243 % 19