Foreningsliv i forvandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreningsliv i forvandling"

Transkript

1 Side Februar Foreningsliv i forvandling Børne- og ungdomsorganisationerne påtager sig et stadigt større samfundsengagement i kommunerne. Samtidig er støtten til foreningslivet under revision. DUF sætter derfor nu gang i en række tiltag for at udvikle og forbedre lokalforeningernes vilkår. Nye aktiviteter, udviklingsprojekter og et tættere samarbejde med kommunerne er sat på dagsordenen. Foto: Mikal Schlosser Jeg ønsker brændende, at der bliver en mere lige vej fra folkeskolen og dens fritidsordninger og ind i foreningslivet. Bertel Haarder, undervisningsminister (V) Spejdere, teaterfolk, naturentusiaster og andre foreningsaktive skal fremover lave aktiviteter for børnene i en række fritidsklubber i Nordsjælland. Som et nyt initiativ inviterer Rudersdal Kommune foreningerne ind i skolerne, og det er vejen frem, mener undervisningsminister Bertel Haarder: Jeg ønsker brændende, at der bliver en mere lige vej fra folkeskolen og dens fritidsordninger og ind i foreningslivet. Især for integrationens skyld ønsker jeg, at der fra skolefritidsordningen er adgang til det frivillige børne- og ungdomsarbejde, siger Bertel Haarder (V). Han er ved at nedsætte et udvalg, der skal undersøge folkeoplysningens forhold og fremtidige opgaver herunder nye samarbejder mellem foreningslivet og kommunerne. Nye samarbejdsformer Børne- og ungdomsorganisationerne påtager sig i stigende grad et samfundsengagement i kommunerne. Foreningerne integrerer nydanskere, løser sociale op- gaver og laver aktiviteter i fritidsklubberne. Magasinet DUF Fokus ser nærmere på foreningernes nye og innovative samarbejde med kommunerne. Derfor ønsker vi en dialog om, hvad foreninger og kommuner kan tilbyde hinanden, siger DUFs formand, Martin Justesen. Revision af foreningsstøtten Foreningerne har sat nytænkning og nye samarbejder på dagsordenen. Samtidig er den offentlige støtte til foreningslivet til debat. Millioner af tilskudskroner til foreningslivet er på spil, fordi folkeoplysningsloven og tipsloven formentlig skal revideres. DUF Fokus ser også nærmere på de unges betydning for fritids- og kulturlivet og det lokale demokrati i kommunerne. Ifølge en ny Gallup-undersøgelse mener næsten hver anden borgmester, at der bør laves prøvevalg for årige til kommunalvalget. Foreningsaktive unge spiller nemlig en vigtig rolle i kommunerne. Foto: KFUM-Spejderne DUF Fokus

2 Side 2 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Indhold Foreningsliv i skolerne 3 Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Kim Mørch Jacobsen, Redaktion: Arne Simonsen, og Jonas Norgaard Mortensen, Fotos: Mikal Schlosser, Palle Peter Skov, Christina Guldbrandt, FDF, KFUM-Spejderne, 4H, Københavns Kommune, Arne Simonsen, DATS, Næstved Kommune, Jonas Norgaard Mortesen, Michael Hedelund og Michael Jensen. Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk Tryk: InterMail Graphic A/S ISSN: DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon Et flammende samfundsengagement 4-5 Varde, Vejle og Viborg viser vejen 6 Foreninger skaber integration 7 På den offentlige scene 8 DUF vil sikre gode foreningsvilkår 9 Unge styrker nærdemokratiet Foreninger skaber liv lokalt 12 Støtteordning sendt til tælling Når spilmonopolet ophæves 15 En god investering 16

3 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 3 Foreningsliv i skolerne Som et nyt initiativ har flere skolefritidsklubber i Nordsjælland indledt et unikt samarbejde med foreningslivet. Spejdere, teaterfolk og miljøaktivister skal give eleverne spændende oplevelser. Foto: Christina Guldbrandt Haves: Børn, fritid og klub. Søges: Friske foreninger. Det er overskriften på den informationsfolder, som Rudersdal Kommune for nylig uddelte til de lokale foreninger. I oktober arrangerede kommunen desuden en Foreningsmesse, hvor 55 foreninger deltog. Det kickstartede samarbejdet mellem skolefritidsklubberne og de lokale foreninger. Vi er meget interesserede. Skolefritidsklubberne er et udstillingsvindue, hvor vi kan vise vores aktiviteter. Vi kan prøve nogle grænser af og få flere medlemmer, siger kredsleder i FDF, Jens Larsen. Udviklende aktiviteter Skolefritidsklubbernes samarbejde med foreningslivet er en hjørnesten i kommunens nye fritidstilbud for klasserne. Kommunen har nemlig lavet en ny fritidspolitik efter kommunesammenlægningen i En af udfordringerne er at tilbyde børn og unge en bred vifte af fritidstilbud, der udfordrer og stimulerer. Med det nye tilbud vil vi sikre, at der fortsat er et meningsfuldt og udviklende indhold for eleverne, siger formanden for børne- og skoleudvalget, Jens Ive (V). Fordele for foreningerne Den nordsjællandske kommune har ansat en skolefritidskonsulent, der skal sikre et godt samarbejde mellem foreningerne og kommunens 13 fritidsklubber. Skolefritidskonsulent Anette Schjødt Thorsen mener, at både børn, skoler og foreninger vinder ved samarbejdet: Børnene får lærerige oplevelser. Fritidsklubbernes pædagoger får ny inspiration. Og foreningerne opnår flere fordele. Det kan give flere medlemmer. Foreningerne kan opnå god PR. Og der er mulighed for kommunal støtte, så foreningerne kan lave nye, større og bedre aktiviteter, siger skolefritidskonsulenten. Inspirationskatalog på vej Målet med initiativet er, at hver skolefritidsklub laver mindst tre foreningsarrangementer om året. I øjeblikket er foreningernes aktivitetstilbud ved at blive samlet i et elektronisk katalog. Trods åbenlyse fordele takker nogle foreninger nej til samarbejdet. De kan ikke finde frivillige til aktiviteter om eftermiddagen, fordi mange foreningsledere arbejder eller studerer. Enkelte foreninger er imod, at private foreninger løser opgaver for det offentlige. Foreningerne bør dog se kommunens tilbud som en god profileringsmulighed, mener Jens Larsen fra FDF i Birkerød: Vi er nødt til at synliggøre vores aktiviteter. Kampen om de offentlige midler bliver hårdere, og derfor er vi nødt til at vise vores værd. Skolefritidsklubberne er et udstillingsvindue, hvor vi kan vise vores aktiviteter. Jens Larsen, kredsleder i FDF Foto: FDF

4 Side 4 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Et flammende samfundsengagement Foto: KFUM-Spejderne Næsten 90 unge KFUM-spejdere har lavet en lang række sociale projekter i hele landet. Spejderne støtter handicappede, nydanskere, bogligt svage og andre udsatte unge. Fra psykiatri, medicin og indlæggelser til venskaber, fællesskab og sprudlende liv. Det er essensen af et projekt, som spejderne har lavet i Viborg, hvor unge med sindslidelser møder raske unge. Kasper Lukas, der er skizofren, har fået flere venskaber ud af møderne: Siden jeg var 11 år har mit liv handlet meget om psykiatere og medicin. Det er en barsk verden. I projektet har jeg mødt raske unge, og det har givet mig et skub fremad, siger Kasper Lukas, der har boet i årevis i et bofællesskab for sindslidende. I projektet har de unge rappellet, spyet ild, festet og lavet tillidsøvelser for eksempel legen Kluddermutter, hvor deltagerne tager hinanden i hænderne og kludrer sig sammen. Jeg har en social fobi, så det var meget grænseoverskridende at røre ved hinanden. Men jeg bestemte, at jeg ville gøre det. Det bankede selvtillid ind i mig, siger 23-årige Kasper Lukas. Fra snobrød til samfundsengagement Spejdernes samarbejde med de sindslidende er et af 18 projekter, som KFUM-spejdernes lederuddannelse Scout Academy har gennemført fra 2006 til Samfundsengagementet er en vigtig del af de åriges projektlederuddannelse, fastslår projektleder Torben Stenstrup: Det nytter ikke at sidde i vores spejderhytte bag nedrullede gardiner og lave mystiske ritualer og bage sno-

5 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 5 brød. I andre lande slukker spejdere skovbrande, renser floder og uddeler nødhjælp. I Danmark kan spejderne engagere sig i socialt arbejde. Foto: KFUM-Spejderne Dialog med omverdenen KFUM-Spejdernes lederuddannelse Scout Academy laver socialt arbejde i samarbejde med en række kommuner. Og åbningen over for omverdenen er uhyre vigtig, hvis foreningslivet skal udvikle sig og vise sin værdi, påpeger Torben Stenstrup. Man skal ikke fokusere på sin egen navle, men løfte blikket og indgå i nye samarbejder med erhvervslivet og kommunerne. Ellers bliver det et reservat. Vi skal åbne os for omverdenen ved at engagere os lokalt og bringe frivillige kræfter i spil, mener projektleder Torben Stenstrup. Nødvendig synlighed Spejderne er nødt til at synliggøre deres aktiviteter, hvis de fremover vil bevare de offentlige tilskud, vurderer Torben Stenstrup. Scout Academy støttes af flere virksomheder, og samarbejdet med erhvervslivet og kommunerne skal sætte fokus på spejderes samfundsengagement. Det betyder rigtigt meget for vores image. Vi skal fortælle Hr. og Fru Danmark, hvad vi skaber og bidrager FAKTA: Spejdere og socialt arbejde med. Vi skal synliggøre vores aktiviteter og frivillige arbejde. Det er afgørende, for der er en benhård prioritering af de kommunale midler, påpeger Torben Stenstrup. KFUM-Spejdernes lederuddannelse, Scout Academy, har gennemført 18 sociale projekter rundt om i kommunerne i perioden Lego, Danfoss, Grundfos og Fødevareministeriet har støttet projektet med fire millioner kroner, mens DUF og Niels Brocks Handelsskole har været med til at udvikle projektet. Scout Academys projekter har fokus på udsatte unge her er tre eksempler: Det nytter ikke at sidde i vores spejderhytte bag nedrullede gardiner og lave mystiske ritualer og bage snobrød. Vi skal synliggøre vores aktiviteter. Torben Stenstrup, projektleder, Scout Academy Foto: KFUM-Spejderne Girls talk: Et projekt for 13 stille piger fra Frederikssund Kommune. Pigerne har lavet spejderaktiviteter sammen, sunget karaoke, redet på heste og rapellet ned ad en 18 meter lodret klippevæg på Bornholm. Projektet har skabt et netværk mellem stille, ensomme piger og givet dem en succesoplevelse, der udvikler dem personligt. Scenen er vores: Et projekt, hvor 32 bogligt svage unge fra en produktionsskole i Brønderslev har opsat et teaterstykke. De unges forskellige kompetencer kom til udtryk, da de skulle bygge kulisser, sy kostumer, svejse og sætte lys. Teaterstykket blev opført for en stor gruppe folkeskoleelever, og det har styrket deltagernes selvtillid. We meet you see: Et projekt, hvor to 10.klasser fra hver sin ende af Danmark mødes. Unge fra Bjerringbro i Midtjylland har besøgt elever fra Vesterbro i København og omvendt. De unge har været hjemme hos hinanden og har besøgt de miljøer, hvor de færdes. Udvekslingen har skabt debat om forskelle og ligheder mellem unge i Danmark. Læs mere på

6 Side 6 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Varde, Vejle og Viborg viser vejen En lang række børne- og ungdomsorganisationer laver integrationsarbejde i kommunerne. Læs om tre foreninger, der bidrager til integrationen i Varde, Vejle og Viborg. Foto: 4H Foto: Michael Hedelund Vi vil gerne tage et ansvar og være med til at hjælpe nydanskere i arbejde. Ismail Hassan, talsmand, Viborg Internationale Klub Varde: Lejrbål, tørklæder og respekt Råbåndsknob, lejrbål og ture i naturen. Det er opskriften på integration. Som led i et integrationsprojekt i Varde har Det Danske Spejderkorps oprettet en trop for flygtninge- og indvandrerbørn. 20 børn er med i gruppen, og 15 af dem har anden etnisk baggrund. Vi lærer at samarbejde, uanset om man er dansker eller araber, siger 19-årige Marianne Jamal, hvis forældre er palæstinensere. Spejderne imødekommer de forskellige etniske kulturer på flere punkter: Nogle børn må ikke spise svinekød, så spejderne har købt nye gryder, potter og pander. Og når den etniske spejdergruppe tager på lejr, sover piger og drenge i kønsopdelte telte. Man lærer at respektere hinandens forskelle. Jeg er overbevist om, at det betyder rigtig meget for integrationen, siger patruljeleder Marianne Jamal. Varde Kommune og DUF støtter projektet. Vejle: Integration over kødgryderne Når børn med forskellig etnisk baggrund mødes ved komfuret, lærer de hinanden at kende, og det fremmer integrationen. Det er ideen bag de etniske madskoler, som landbrugets børne- og ungdomsorganisation, 4H, står bag. På madskolerne laver de 8-12-årige danske børn mad sammen med etniske børn. Børnene møder andre madkulturer og får nye kammerater. Siden 2006 har 4H lavet etniske madskoler i syv kommuner blandt andre Vejle: Den etniske madskole har været så stor en succes, at vi har oprettet en ny 4H-klub i Nørremarken et kvarter med ghettostatus. Tre tyrkiske kvinder er endda kommet med i bestyrelsen. De deltager i foreningsarbejdet og tager kurser. Når først de etniske unge og deres forældre kommer med i foreningsarbejdet, så gør de det med liv og sjæl, siger 4H-konsulent Knud Rasmussen. Viborg: Nydanskere med engagement Viborg Internationale Klubs integrationsarbejde har ofte skabt positive avisoverskrifter. Foreningens 250 medlemmer har haft besøg af ministre, medier og eksperter, der alle vil høre om, hvordan foreningen laver aktiviteter for unge, tilbyder lektiehjælp og hjælper nydanskere ud på arbejdsmarkedet. På to år har foreningen hjulpet 50 nydanskere i job. Vi vil gerne tage et ansvar og være med til at hjælpe nydanskere i arbejde, siger foreningens talsmand, 34-årige Ismail Hassan. Ismail har været indstillet til integrationsministeriets ildsjælspris, og i weekenderne går de foreningsaktive rundt i nattelivet for at forebygge ballade. De fungerer som rollemodeller. Integrationen og kommunikationen med disse grupper bliver lettere med sådan nogle ildsjæle, siger integrationschefen i Viborg Kommune, Bent Sigaard.

7 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 7 Foreninger skaber integration Foto: Michael Hedelund DUF samarbejder med ti etniske ungdomsorganisationer og står bag et netværk, hvor foreningslivet udveksler erfaringer om integration. Samarbejdet styrker foreningernes integrationsarbejde rundt om i landet. Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber har startet en ny filmklub på Nørrebro for at styrke integrationen. I Århus laver KFUM-Spejderne aktiviteter for etnisk unge i det belastede kvarter Rosenhøj. Radikal Ungdom arrangerer fællesaftener, hvor danske og nydanske unge mødes. Og Red Barnet Ungdom står bag et projekt, hvor rollemodeller blandt unge nydanskere besøger skoler og fritidsklubber. Børne- og ungdomsorganisationerne laver integrationsarbejde i mange kommuner et arbejde, som DUF støtter. DUF har således oprettet et integrationsnetværk, hvor foreningslivet udveksler erfaringer og får ny viden. Det Danske Spejderkorps, Ungdommens Røde Kors og Venstres Ungdom er blandt de foreløbig 16 organisationer i netværket. Ti etniske foreninger DUF støtter desuden integrationsarbejdet via Partnerskabsprojektet et samarbejde med ti etniske ungdomsorganisationer så foreningernes integrationsarbejde styrkes og udbredes til langt flere kommuner. Blandt de ti etniske foreninger er Organisation-Netværk-Erfaringsudveksling, der især laver aktiviteter i hovedstaden. Foreningen har skabt et netværk blandt unge dansk-tyrkere, der har eller er i gang med en videregående uddannelse. Vi er virkeligt begejstrede for Partnerskabsprojektet. Projektet hjælper os med at udvikle vores forening, komme i kontakt med andre foreninger og få økonomisk hjælp til at lave bedre arrangementer, siger foreningens formand, Musa Kekec, der er koordinator i Novo Nordisk. Foreningen, der har 200 medlemmer, arrangerer konferencer om uddannelse, karriere, integration og kulturel mangfoldighed på arbejdsmarkedet. Desuden udgiver foreningen et magasin med portrætter af personer med tyrkiske rødder. Der er masser af succes-historier. Derfor interviewer vi fremtrædende dansk-tyrkere for at vise dem som rollemodeller, siger 29-årige Musa Kekec. Fakta: duf og integration DUFs Partnerskabsprojekt et samarbejde med ti etniske ungdomsorganisationer blev oprettet i 2008 med et budget på 3,5 mio. kr. Samtidig har DUF oprettet et integrationsnetværk, hvor både danske og etniske foreninger udveksler erfaringer. I 2009 udvider DUF integrationsindsatsen med et nyt råd for unge nydanskere. Integrationsministeriet støtter rådet med 4,8 mio. kr. de første tre år. Læs mere på DUFs Partnerskabsprojekt hjælper os med at udvikle vores forening og lave bedre arrangementer. Musa Kekec, formand, Organisation-Netværk-Erfaringsudveksling Foto: O. N. E.

8 Side 8 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne På den offentlige scene Foto: Michael Jensen Børne- og ungdomsorganisationerne kan løse masser af kommunale opgaver, der gør dem mere synlige. Men det kræver, at foreningerne bliver mere professionelle, påpeger flere fritidschefer. Foto: Københavns Kommune Foreningerne skal være professionelle, hvis de opererer på markedet for eksempel hvis de vil løse en integrationsopgave. Mads Kamp Hansen, fritidschef, Købenavns Kommune Mange børne- og ungdomsorganisationer ønsker i højere grad at synliggøre deres aktiviteter og samfundsengagement. Og kommunerne har masser af opgaver, som DUFs medlemsorganisationer kan løse, fastslår fritidschefen i Odense Kommune, Thomas Bach: Foreningerne kan lave en legedag for børn, festivaler med kulturelt indhold eller sundhedsaktiviteter. Kommunerne kan således købe eller låne foreningen til at løse en praktisk opgave. Foreningerne kan vise, at de gør nytte. Strategiske partnerskaber Udover enkeltstående opgaver vil mange kommuner gerne lave strategisk samarbejde med foreningerne om miljø, sundhed, kriminalitetsforebyggelse og integration, vurderer fritidschefen i Odense. For eksempel kan spejdere, natur- og miljøforeninger og politiske ungdomsorganisationer gå sammen og sige til kommunen: Vi vil godt sætte miljø og bæredygtighed på dagsordenen blandt børn og unge, foreslår Thomas Bach. Overvej eksistensberettigelsen Kommunerne vil gerne have, at foreningerne løser udvalgte opgaver, men foreningerne skal tænke sig godt om, påpeger Mads Kamp Hansen, fritidschef i Københavns Kommune: Det er vigtigt, at foreningerne holder fast i deres kerneaktiviteter. Foreningerne får ikke succes, hvis de blot går efter pengene. Foreningerne skal være professionelle, hvis de opererer på markedet for eksempel, hvis de vil løse en integrationsopgave. Fritidschefen påpeger, at foreningerne får tilskud, selvom de laver traditionelle aktiviteter. Derfor bør de kun gå ind på den offentlige scene, hvis det er i tråd med deres kerneaktiviteter, mener Mads Kamp Hansen: Foreningerne er i en identitetskrise. De har ikke besluttet, om de vil vælge det markedsmæssige synspunkt eller det folkeoplysende område, hvor man bare får en check. De er nødt til at overveje, hvorfor de er til. Nødvendig synlighed Men uanset om børne- og ungdomsorganisationerne laver traditionelle aktiviteter eller løser samfundsopgaver, skal de synliggøre deres engagement, konstaterer Thomas Bach fra Odense: Foreningsområdet er nødt til at synliggøre sig for blot at opretholde den nuværende økonomi. Ellers bliver det frygteligt let at tage penge fra området, når kommunen skal sørge for børnepasning, skolerne og en ordentlig ældrepleje.

9 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 9 DUF vil sikre gode foreningsvilkår Foreningerne skal udvikle deres fritidstilbud. Konkurrencen om de unges tid bliver nemlig hårdere, og kampen om den offentlige støtte øges. Derfor vil DUF støtte nyskabende, lokale udviklingsprojekter. Foto: Michael Jensen Konkurrencen om de offentlige støttekroner er flere steder blevet hårdere efter kommunalreformen. Samtidig øges forventningen om, at foreningerne synliggør deres indsats. Foreningerne skal blive endnu bedre til at formidle værdien af det enorme arbejde, som de bidrager med. Men der er også brug for at udvikle nye aktiviteter og samarbejdsrelationer, siger DUFs formand, Martin Justesen. Rådgivning og projekter De samfundsengagerende foreninger skal synliggøre deres aktiviteter og de kompetencer, som de giver børn og unge. DUF skal derfor hjælpe foreningerne med rådgivning og støtte til lokale udviklingsprojekter. Det er hovedbudskabet i en række høringssvar fra DUFs medlemsorganisationer. I november 2008 ansatte DUF derfor en konsulent, der skal styrke børne- og ungdomsorganisationernes vilkår i kommunerne. Konsulenten rådgiver om støtteog udviklingsmulighederne og er med til at fremme foreningernes lokale vilkår. Tre udviklingsveje Før høringen lavede rådgivningsfirmaet HAST Kommunikation en rapport om foreningslivets vilkår i kommunerne. Ifølge rapporten kan foreningerne vælge mellem tre udviklingsveje: Det offentlige scenarium, hvor foreningerne løser samfundsopgaver. Markedsscenariet, hvor foreningerne sælger oplevelser i konkurrence med private firmaer. Og reservat- og foreningsscenariet, hvor foreningerne fastholder kendte aktiviteter og arbejdsmetoder. De samfundsengagerende foreninger skal forny sig og søge nye samarbejdsformer. Men det er afgørende, at foreningerne er tro mod deres kerneværdier og kerneaktiviteter, så de bevarer opbakningen fra deres medlemmer, siger DUFs konsulent på det kommunale område, Kristoffer Gjerding. Lokale kraftcentre DUFs medlemsorganisationer laver vidt forskellige aktiviteter, og lokalt er deres samarbejde ofte begrænset. Modsat har idrættens paraplyorganisation, DGI, etableret 16 landsdelscentre, der påvirker kommunerne. For at styrke de samfundsengagerende foreningers position vil DUF støtte udvalgte udviklingsprojekter. DUF skal inspirere og støtte foreninger og lokale ildsjæle til at skabe nye aktiviteter og samarbejdsformer. Det er et enormt potentiale i, at unge med forskellige kompetencer fra de mange DUF-foreninger finder sammen. Dermed kan udviklingsprojekterne fungere som innovative fremtidsværksteder, siger Martin Justesen. De samfundsengagerende foreninger skal forny sig og søge nye samarbejdsformer. Men det er afgørende, at foreningerne er tro mod deres kerneværdier. Kristoffer Gjerding, konsulent, DUF Foto: Arne Simonsen

10 Side 10 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Unge styrker nærdemokratiet Foto: Mikal Schlosser Som et forsøg kan årige stemme til kommunalvalget i Køge. Og et sådant prøvevalg er en god idé, mener næsten hver anden borgmester ifølge en ny Gallup-undersøgelse. Unge er nemlig vigtige medspillere i det lokale demokrati. En lang række ungdomsorganisationer, herunder elevrådene og de politiske ungdomsorganisationer, gør unge interesserede i politik ofte med afsæt i kommunale forhold. Og i en ny Gallup-undersøgelse giver en række borgmestre udtryk for, at de ønsker at inddrage flere unge i det lokale demokrati. 43 procent af borgmestrene mener således, at det er en god eller en meget god idé at lave et prøvevalg for årige til det kommende kommunal- og regionsvalg. Lokalpolitik handler om meget mere end fortove, rundkørsler og støttestrømper. Og det kan et prøvevalg

11 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 11 være med til at sætte fokus på, siger borgmester Marie Stærke (S) fra Køge, der laver prøvevalg for de årige til kommunalvalget i november. Begejstrede for prøvevalg Især de yngre og de kvindelige borgmestre ønsker at lade årige stemme til lokalvalg: 80 procent af de kvindelige borgmestre går ind for prøvevalg. Og 78 procent af borgmestrene under 50 år synes også, at det er en god eller meget god idé med prøvevalg, viser Gallup-undersøgelsen, der er foretaget for DUF. Som ung borgmester kan man bedre huske, da man selv fik stemmeret. Man er langt mere motiveret for at sætte sig ind i politik, hvis man kan stemme, påpeger 29-årige Marie Stærke, Danmarks yngste borgmester. Unge er blevet klogere Næsten alle adspurgte borgmestre er overbeviste om, at unge på år har selvstændige holdninger. Samtidig vurderer tre fjerdeledele af politikerne, at de unge er mere velorienterede end for 30 år siden. Og de fleste borgmestre mener, at unge på 16 og 17 år er vigtige medspillere i det kommunale demokrati. FAKTA: Prøvevalg i Køge Prøvevalget i Køge Kommune skal foregå via elektronisk afstemning, og skolerne vil lave temaundervisning om demokrati og valg op til kommunalvalget. I forbindelse med prøvevalget udgiver DUF materialer og spil med information om valgret og demokratisk deltagelse. Prøvevalget laves i et samarbejde mellem Køge Kommune, DUF og Kommunernes Landsforening. På den baggrund inddrages de unge ikke nok, mener flere borgmestre ifølge Gallup-undersøgelsen, der er gennemført i slutningen af 2008: Kun hver fjerde borgmester mener således, at de årige inddrages tilstrækkeligt i det lokale demokrati. Og mere end hver tredje borgmester vurderer, at de unge på år bliver mere interesserede i lokalpolitik, hvis de får stemmeret. Danmarks unge er de mest samfundsbevidste i verden. De har rigeligt med holdninger og viden til at kunne stemme, siger borgmester Marie Stærke. Lokalpolitik handler om meget mere end fortove, rundkørsler og støttestrømper. Og det kan et prøvevalg være med til at sætte fokus på. Marie Stærke, borgmester, Køge Foto: Mikal Schlosser Foto: Mikal Schlosser FAKTA: Unge og nærdemokrati Unge deltager i det lokale demokrati på flere måder blandt andet via elevråd og i landets omkring 30 ungdomsråd. Nogle ungdomsråd er politiske og forsøger at påvirke kommunens børne- og ungdomspolitik. Andre arrangerer koncerter og laver aktiviteter i ungdomshuse. Enkelte kommuner har taget særlige initiativer for at inddrage unge. I Silkeborg har unge på år fået stemmeret i kommunens lokalråd. Og flere kommuner overvejer at lave prøvevalg for de årige til kommunalvalget.

12 Side 12 4 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Foreninger skaber liv lokalt Et varieret og levende foreningsliv er afgørende for det lokale kultur- og fritidsliv, mener landets borgmestre. Alligevel går de samfundsengagerende ungdomsorganisationer ofte glip af kommunal støtte, viser ny Gallup-undersøgelse. Foto: DATS Foto: Mikal Schlosser Hvis pengene primært går til nye sportsfaciliteter, smarte fitnesscentre og store vandlande, så får vi et langt mere snævert foreningsliv. Martin Justesen, formand, DUF Spejdere, teaterfolk, miljøforkæmpere, politisk aktive, musikudøvere - og mange, mange flere. De samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer er med til at skabe et varieret og levende fritidsliv i kommunerne. Alligevel bliver de ikke-idrætslige ungdomsorganisationer sommetider overset i de kommunale budgetter pengene går i stedet ofte til idrætten. Næsten hver tredje borgmester erkender således, at de samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer ikke tilgodeses i samme omfang som de idrætslige ungdomsforeninger, viser en Gallup-undersøgelse, der er gennemført i slutningen af Pas på forskelsbehandling Hvis kommunerne favoriserer idrætten på bekostning af de samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, så kan resultatet blive et mere snævert fritidstilbud for unge, advarer DUFs formand Martin Justesen: Hvis pengene primært går til nye sportsfaciliteter, smarte fitnesscentre og store vandlande, så får vi et langt mere snævert foreningsliv. Hvis for eksempel spejdere og politisk aktive unge skal mødes i nedslidte lokaler med forældede faciliteter, så vil nogle unge fravælge foreningerne. Fra ord til handling Ifølge Gallup-undersøgelsen mener alle de adspurgte borgmestre, at de ikke-idrætslige børne- og ungdomsorganisationer er centrale for et velfungerende kulturog fritidsliv i kommunerne. Og hver anden borgmester mener, at de fysiske faciliteter for det ikke-idrætslige foreningsliv bør forbedres. Imidlertid svarer kun 18 procent af borgmestrene, at der i 2009 er afsat flere penge til de samfundsengagerende foreninger i forhold til sidste år. Kommunerne er nødt til at afsætte flere penge, så forholdene for børne- og ungdomsorganisationerne opgraderes. Kommunerne har et medansvar for at vedligeholde og udvikle hele foreningslivet, siger DUFformand Martin Justesen. FAKTA: Foreninger med samfundsengagement DUF består af 70 børne- og ungdomsorganisationer med lokalafdelinger, der engagerer børn og unge. De samfundsengagerende og idébestemte foreninger tæller blandt andet spejdere, kulturelle foreninger, de politiske ungdomsorganisationer, elev- og studenterbevægelsen, etniske organisationer, kirkelige fællesskaber, etniske foreninger og handicaporganisationer.

13 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 13 Støtteordning sendt til tælling Foto: Mikal Schlosser Regeringen varsler en revision af folkeoplysningsloven. Det kan ændre foreningernes økonomi, samarbejdsrelationer og aktivitetsmuligheder. Interessekampen er for alvor i gang. For Folkeoplysningsloven, der hvert år sikrer foreningslivet flere hundrede millioner kommunale tilskudskroner, skal sandsynligvis revideres. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) nedsætter i løbet af kort tid et udvalg, der skal undersøge folkeoplysningens forhold og fremtidige opgaver herunder foreningslivets vilkår med henblik på en lovrevision. I udvalget vil DUF kæmpe for, at de samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer sikres penge og opbakning til det lokale arbejde, så de fortsat kan skabe relevante og aktuelle fritidstilbud: Foreningslivet gør børn og unge til aktive medborgere og skaber værdifulde kompetencer, der gavner de unge og hele samfundet. Det engagement skal folkeoplysningsloven støtte, siger DUFs formand, Martin Justesen. Sprækker i loven Folkeoplysningsloven sætter rammerne for kommunernes tilskud til aftenskoler, idrætten og det samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Loven og dens støtteordninger har imidlertid slået kraftige revner. Debatten begyndte for alvor i foråret 2008, hvor der blev holdt en konference om folkeoplysningsloven med 120 deltagere fra kommunerne og foreningslivet. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger foreslog, at folke- fortsættes på side 14

14 Side 14 4 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Foto: Næstved Kommune En ny lov skal også lægge op til partnerskaber mellem oplysningsforbund, voksenuddannelser, kommuner og foreningslivet. Per B. Christensen, formand, børne- og kulturcheferne... fortsat fra side 13 oplysningsloven afskaffes til fordel for en idrætslov et forslag, der dog ikke fik opbakning. Siden har kommunernes børne- og kulturchefer efterlyst flere lovændringer. De Radikale har fremsat et forslag om at fremme folkeoplysningen. Og i oktober lancerede Venstre oplægget Det folkelige engagements betydning, der efterlyser en mere fleksibel folkeoplysningslov, hvor foreningerne er med til at løse samfundsopgaver som integration og sundhed. Kommunale forventninger En mulig lovrevision er således på dagsordenen hos de store aktører på fritidsområdet herunder kommunerne. Formanden for kommunernes børne- og kulturchefer, Per B. Christensen, ønsker loven revideret på især tre punkter: Det ikke-organiserede fritids- og idrætsliv skal gives status og prioriteres. En ny folkeoplysningslov skal være mindre bureaukratisk. Og der skal være en klar prioritering af, hvilke aktivitetsformer og hvilke brugergrupper, der har behov for støtte. Per B. Christensen mener, at de samfundsengagerende foreninger spiller en vigtig rolle. Men han ser gerne, at de traditionelle foreningsformer udvikles: En ny lov skal også lægge op til partnerskaber mellem oplysningsforbund, voksenuddannelser, kommuner og foreningslivet. Vi skal fastholde det forpligtende fællesskab og demokratiopdragende arbejde, men vi skal også åbne for en anden form for deltagelse. FAKTA: Halvanden milliard i tilskud I 2008 afsatte kommunerne 794 mio. kr. til lokaletilskud, 353 mio. til folkeoplysende voksenundervisning og 428 mio. til frivilligt foreningsarbejde ifølge Kommunernes Landsforening. Folkeoplysningsloven udløser dermed over halvanden milliard kommunale kroner om året. FAKTA: Foreningsstøttens historie 1976: Tips- og lottoloven indføres. En del af overskuddet fra danskernes spil går til almennyttige formål. De fleste ungdomsorganisationer får firedoblet deres tilskud, mens andre får statstilskud for første gang. 1969: Fritidsloven vedtages. Omfatter både aftenskoler og foreninger : De fleste kommuner indfører lokale tilskudsordninger, der reelt sætter fritidsloven ud af kraft. 1990: Folkeoplysningsloven vedtages. Loven regulerer blandt andet aktivitets- og lokaletilskud. Kommunerne skal yde tilskud til aktiviteter til børn og unge under 25 år, mens de kan yde tilskud til unge over 25 år. Samtidig skal kommunerne anvise egnede lokaler eller yde lokaletilskud. 2000: Folkeoplysningsloven ændres, så kommunerne kun skal betale 65 procent foreningernes lokaleudgifter mod tidligere 75 procent. 2002: Folkeoplysningsloven ændres blandt andet nedlægges start- og udviklingspuljen.

15 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 15 Når spilmonopolet brydes Foto: Michael Jensen Det er ikke kun en revision af Folkeoplysningsloven, der kan ramme foreningernes økonomi. Millioner af tilskudskroner til børne- og ungdomsorganisationerne står på spil, fordi en liberalisering af spilmarkedet rykker nærmere. Danskerne spiller mere og mere på udenlandske spil på internettet, selvom selskabet Danske Spil, der primært ejes af staten, har monopol på at udbyde spil i Danmark. Dermed risikerer Danske Spil, der sælger lotto, tips og skrabelodder, at gå glip af indtjening og det kan ramme foreningslivet. De samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer modtager årligt over 100 millioner kroner af overskuddet fra Danske Spil. Og hvis spilmonopolet ophæves, bliver nye tilskudsmodeller en del af debatten. Skatteministeriet er ved at undersøge mulighederne for at bryde spilmonopolet. Dels spiller danskerne alligevel på udenlandske spil på internettet, og dels truer EU-Kommissionen med retssager, fordi et monopol kan være imod reglerne om fri konkurrence. Tilskud skal sikres Regeringspartiet Venstre lægger foreløbig op til en delvis liberalisering, så udenlandske spilfirmaer kan udbyde poker, roulette, kasino og sportsspil på nettet, mens de store spil som lotto holdes fri af konkurrence. Udover Venstre er blandt andre de Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti positive over for en delvis liberalisering. Dog understreger flere ordførere, at monopolet på lotto skal opretholdes, de udenlandske spiludbydere skal betale afgifter, og der skal afsættes penge til at bekæmpe ludomani. Socialdemokratiets udgangspunkt er, at vi skal sikre foreningslivet. Hvis vi skal bevare det særlige danske, skal vi tilføre flere midler til både folkeoplysning og foreningsliv, siger Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen. Hvis spilmonopolet brydes, skal udenlandske firmaer formentlig betale en licens i forhold til deres omsætning. Det vil sikre indtægter, som kan erstatte tips- og lottomidlerne til foreningslivet herunder de samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Vi skylder de mange millioner, som har glæde af tipsmidlerne, at kigge på, hvordan vi kan sikre, at vi fortsat har et spil, der giver et overskud til gavn for danskerne, har skatteminister Kristian Jensen (V) tidligere udtalt. FAKTA: Støtte til almennytte formål Danske Spil havde en omsætning på 11,2 milliarder kroner i Heraf gik 1,65 mia. kr. til almennyttige kultur- og idrætsformål, og 1,1 mia. kr. gik til statskassen. Danskerne menes at spille for mindst 4 mia. kr. hos udenlandske bookmakere på nettet. Hvis vi skal bevare det særlige danske, skal vi tilføre flere midler til både folkeoplysning og foreningsliv. Carsten Hansen, gruppeformand, Socialdemokraterne Foto: Jonas Norgaard Mortensen

16 Side 16 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne En god investering Foto: Palle Peter Skov Af Martin Justesen, formand for DUF Foto: Mikal Schlosser Foreningslivet er med til at sikre sammenhængskraften i fremtidens Danmark. Martin Justesen, formand, DUF Forestil dig et Danmark uden demokrati, fællesskaber og frivilligt samfundsengagement. Forestil dig et socialt og demokratisk fattigere Danmark. Forestil dig et mere konfliktfyldt og fragmenteret Danmark. Foreningslivet gør en forskel. Derfor er det værd at investere i. De samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, der er med i DUF, udgør et minisamfund. En demokratisk legeplads. Et fællesskab med 70 organisationer og unge, der er med til at bygge fremtidens samfund på et fundament af engagement, dialog og ansvarlighed. De samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer modtager årligt omkring 100 millioner kroner fra tips- og lottomidlerne. Når danskerne køber lotto, tips og skrabelodder, går en del af overskuddet til børne- og ungdomsarbejde. Desuden får mange foreninger kommunale tilskud via folkeoplysningsloven. I øjeblikket er der debat om begge støtteordninger, og både små justeringer og store ændringer kan få vidtrækkende konsekvenser for børne- og ungdomsorganisationerne. Derfor er det værd at minde om foreningslivets store værdi for det danske samfund og demokrati. Spejderarbejde, ungdomspolitik, elevdemokrati, miljø, ungdomsklubber, religion og teater er blot nogle af de områder, som DUFs medlemsorganisationer beskæftiger sig med. Den offentlige støtte sikrer et bredt, levende og stærkt foreningsliv til glæde for hundredtusindvis af børn og unge. De kompetencer, som de foreningsaktive tilegner sig, gavner ikke alene de unge selv, men også uddannelsessystemet, erhvervslivet og samfundet. Derfor er det afgørende, at samfundet investerer i foreningslivet. Nogle kommuner skærer desværre i tilskuddene til foreningslivet. Det er en kortsigtet besparelse. Demokrati, fællesskab og samfundsengagement koster, men vi har ikke råd til at lade være. Foreningslivet er med til at sikre sammenhængskraften i fremtidens Danmark. Derfor er demokratiets tumleplads en god investering.

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk årsberetning 2008 Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson Redaktion: Arne Simonsen, Henrik Bang Bjørgo og Jonas Norgaard Mortensen Fotos: Mikal Schlosser, Arne Simonsen, Jakob Carlsen, Palle Peter Skov og

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

EU-positive unge kræver indflydelse

EU-positive unge kræver indflydelse 2009 Juni DUF Fokus EU-positive unge kræver indflydelse Foto: Christina Guldbrandt 81 procent af de unge føler sig - helt eller delvist - som europæere, viser en ny Gallup-undersøgelse. Ifølge meningsmålingen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: danske borgmestre Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse: 110 i alt 51 gennemførte

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009.

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009. 2009 Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009. KL s Konsulentvirksomhed, Køge Kommune og DUF Dansk Ungdoms Fællesråd indledte i efteråret

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

DUFs kurser efteråret 2010. Kurser, seminarer og fyraftensmøder

DUFs kurser efteråret 2010. Kurser, seminarer og fyraftensmøder DUFs kurser efteråret 2010 Kurser, seminarer og fyraftensmøder Kataloget indeholder en oversigt over alle de kurser, seminarer og fyraftensmøder, som DUF udbyder i efteråret 2010. Alle arrangementer er

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 6 Medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd Gå på opdagelse i DUFs medlemmers logoer.

Indholdsfortegnelse. 6 Medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd Gå på opdagelse i DUFs medlemmers logoer. årsberetning 2014 Indholdsfortegnelse foto: Sanne Vils axelsen 4 3 Demokratiet og foreningslivet på dagsordenen DUFs næstformand leverede på årsmødet et klokkeklart budskab til politikere og embedsmænd:

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

En helhedsorienteret børn og unge-politik

En helhedsorienteret børn og unge-politik Århus Ungdommens Fællesråd UDKAST til kommentering i ÅUFs medlemsforeninger En helhedsorienteret børn og unge-politik Resume Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) ønsker en helhedsorienteret til gang til en

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Foreningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune

Foreningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Foreningsvejledning for Ikast-Brande Kommune Foreningsvejledning Ifølge folkeoplysningsloven stilles der en række krav til en

Læs mere

Refleks2010 SKAB FORANDRING I DIN ORGANISATION

Refleks2010 SKAB FORANDRING I DIN ORGANISATION Refleks2010 SKAB FORANDRING I DIN ORGANISATION ET KVALITETSTILBUD TIL DIG DER ØNSKER AT SKABE FORANDRING! REFLEKS2010 LØRDAG DEN 25. TIL SØNDAG DEN 26. SEPTEMBER 2010 Refleks2010 Refleks2010 VELKOMMEN

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE hjælper børn og unge til en aktiv fritid S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE S. 5 BROEN SAMARBEJDER LOKALT S. 6 SAGT OM BROEN S. 7 HJÆLP OS MED AT HJÆLPE FLERE BØRN www.broen-danmark.dk 1 OM BROEN

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015 Referat torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde. TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

VÆKST AKTIVT LIV UDDANNELSE. Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune. Invitation til

VÆKST AKTIVT LIV UDDANNELSE. Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune. Invitation til VÆKST UDDANNELSE AKTIVT LIV Invitation til Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune Udarbejdet af Høje-Taastrup Kommune, december 2011 Foto: Høje-Taastrup Kommune, Kenn Thomsen Foto: Høje-Taastrup

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er Rejs med LU - din mulighed for at opleve verden som LU er Sådan gør du Kig i folderen og find det arrangement, du har mest lyst til at deltage i. Sidst i folderen finder du et ansøgningsskema, som du kan

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Refleks2011. kompetencer der rykker

Refleks2011. kompetencer der rykker Refleks2011 kompetencer der rykker Et kvalitetstilbud til dig der ønsker kompetencer der rykker! Refleks2011 lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2011 Refleks2011 Refleks2011 velkommen

Læs mere

Dialog mellem øst og vest

Dialog mellem øst og vest 2009 August DUF Fokus Dialog mellem øst og vest Foto: Jonas Norgaard Mortensen Børne- og ungdomsorganisationer arbejder aktivt for at fremme dialogen mellem unge i Mellemøsten og Danmark. DUF støtter ungdomsinitiativer

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 136 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU samrådsspørgsmål Ø-AB

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

REFERAT. DUF delegeretmøde 4. december 2010 i CPH Conference i København. 1. Åbning af delegeretmødet. 2. Vedtagelse af forretningsorden

REFERAT. DUF delegeretmøde 4. december 2010 i CPH Conference i København. 1. Åbning af delegeretmødet. 2. Vedtagelse af forretningsorden REFERAT DUF delegeretmøde 4. december 2010 i CPH Conference i København 1. Åbning af delegeretmødet Martin Justesen bød velkommen til DUFs delegeretmøde 2010. 2. Vedtagelse af forretningsorden Martin Justesen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

folkeoplysningsloven og religiøse aktiviteter Juridisk vurdering af religiøse foreningers rettigheder Udarbejdet af advokatfirmaet Horten

folkeoplysningsloven og religiøse aktiviteter Juridisk vurdering af religiøse foreningers rettigheder Udarbejdet af advokatfirmaet Horten foto: rasmus mikkelsen folkeoplysningsloven og religiøse aktiviteter Udarbejdet af advokatfirmaet Horten Juridisk vurdering af religiøse foreningers rettigheder Indholdsfortegnelse Baggrund 3 Tilskud til

Læs mere

Frivilligt arbejde gavner karrieren

Frivilligt arbejde gavner karrieren Side 1 2007 September DUF Fokus Frivilligt arbejde gavner karrieren Foto: Mikal Schlosser Næsten 80 procent af danske erhvervsledere har været aktive i foreningslivet. Engagementet har gavnet deres karriere,

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi 08.06.2016. Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge. At flytte

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere