Foreningsliv i forvandling

Transkript

1 Side Februar Foreningsliv i forvandling Børne- og ungdomsorganisationerne påtager sig et stadigt større samfundsengagement i kommunerne. Samtidig er støtten til foreningslivet under revision. DUF sætter derfor nu gang i en række tiltag for at udvikle og forbedre lokalforeningernes vilkår. Nye aktiviteter, udviklingsprojekter og et tættere samarbejde med kommunerne er sat på dagsordenen. Foto: Mikal Schlosser Jeg ønsker brændende, at der bliver en mere lige vej fra folkeskolen og dens fritidsordninger og ind i foreningslivet. Bertel Haarder, undervisningsminister (V) Spejdere, teaterfolk, naturentusiaster og andre foreningsaktive skal fremover lave aktiviteter for børnene i en række fritidsklubber i Nordsjælland. Som et nyt initiativ inviterer Rudersdal Kommune foreningerne ind i skolerne, og det er vejen frem, mener undervisningsminister Bertel Haarder: Jeg ønsker brændende, at der bliver en mere lige vej fra folkeskolen og dens fritidsordninger og ind i foreningslivet. Især for integrationens skyld ønsker jeg, at der fra skolefritidsordningen er adgang til det frivillige børne- og ungdomsarbejde, siger Bertel Haarder (V). Han er ved at nedsætte et udvalg, der skal undersøge folkeoplysningens forhold og fremtidige opgaver herunder nye samarbejder mellem foreningslivet og kommunerne. Nye samarbejdsformer Børne- og ungdomsorganisationerne påtager sig i stigende grad et samfundsengagement i kommunerne. Foreningerne integrerer nydanskere, løser sociale op- gaver og laver aktiviteter i fritidsklubberne. Magasinet DUF Fokus ser nærmere på foreningernes nye og innovative samarbejde med kommunerne. Derfor ønsker vi en dialog om, hvad foreninger og kommuner kan tilbyde hinanden, siger DUFs formand, Martin Justesen. Revision af foreningsstøtten Foreningerne har sat nytænkning og nye samarbejder på dagsordenen. Samtidig er den offentlige støtte til foreningslivet til debat. Millioner af tilskudskroner til foreningslivet er på spil, fordi folkeoplysningsloven og tipsloven formentlig skal revideres. DUF Fokus ser også nærmere på de unges betydning for fritids- og kulturlivet og det lokale demokrati i kommunerne. Ifølge en ny Gallup-undersøgelse mener næsten hver anden borgmester, at der bør laves prøvevalg for årige til kommunalvalget. Foreningsaktive unge spiller nemlig en vigtig rolle i kommunerne. Foto: KFUM-Spejderne DUF Fokus

2 Side 2 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Indhold Foreningsliv i skolerne 3 Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Kim Mørch Jacobsen, kmj@duf.dk Redaktion: Arne Simonsen, as@duf.dk, og Jonas Norgaard Mortensen, jnm@duf.dk Fotos: Mikal Schlosser, Palle Peter Skov, Christina Guldbrandt, FDF, KFUM-Spejderne, 4H, Københavns Kommune, Arne Simonsen, DATS, Næstved Kommune, Jonas Norgaard Mortesen, Michael Hedelund og Michael Jensen. Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk Tryk: InterMail Graphic A/S ISSN: DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon duf@duf.dk Et flammende samfundsengagement 4-5 Varde, Vejle og Viborg viser vejen 6 Foreninger skaber integration 7 På den offentlige scene 8 DUF vil sikre gode foreningsvilkår 9 Unge styrker nærdemokratiet Foreninger skaber liv lokalt 12 Støtteordning sendt til tælling Når spilmonopolet ophæves 15 En god investering 16

3 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 3 Foreningsliv i skolerne Som et nyt initiativ har flere skolefritidsklubber i Nordsjælland indledt et unikt samarbejde med foreningslivet. Spejdere, teaterfolk og miljøaktivister skal give eleverne spændende oplevelser. Foto: Christina Guldbrandt Haves: Børn, fritid og klub. Søges: Friske foreninger. Det er overskriften på den informationsfolder, som Rudersdal Kommune for nylig uddelte til de lokale foreninger. I oktober arrangerede kommunen desuden en Foreningsmesse, hvor 55 foreninger deltog. Det kickstartede samarbejdet mellem skolefritidsklubberne og de lokale foreninger. Vi er meget interesserede. Skolefritidsklubberne er et udstillingsvindue, hvor vi kan vise vores aktiviteter. Vi kan prøve nogle grænser af og få flere medlemmer, siger kredsleder i FDF, Jens Larsen. Udviklende aktiviteter Skolefritidsklubbernes samarbejde med foreningslivet er en hjørnesten i kommunens nye fritidstilbud for klasserne. Kommunen har nemlig lavet en ny fritidspolitik efter kommunesammenlægningen i En af udfordringerne er at tilbyde børn og unge en bred vifte af fritidstilbud, der udfordrer og stimulerer. Med det nye tilbud vil vi sikre, at der fortsat er et meningsfuldt og udviklende indhold for eleverne, siger formanden for børne- og skoleudvalget, Jens Ive (V). Fordele for foreningerne Den nordsjællandske kommune har ansat en skolefritidskonsulent, der skal sikre et godt samarbejde mellem foreningerne og kommunens 13 fritidsklubber. Skolefritidskonsulent Anette Schjødt Thorsen mener, at både børn, skoler og foreninger vinder ved samarbejdet: Børnene får lærerige oplevelser. Fritidsklubbernes pædagoger får ny inspiration. Og foreningerne opnår flere fordele. Det kan give flere medlemmer. Foreningerne kan opnå god PR. Og der er mulighed for kommunal støtte, så foreningerne kan lave nye, større og bedre aktiviteter, siger skolefritidskonsulenten. Inspirationskatalog på vej Målet med initiativet er, at hver skolefritidsklub laver mindst tre foreningsarrangementer om året. I øjeblikket er foreningernes aktivitetstilbud ved at blive samlet i et elektronisk katalog. Trods åbenlyse fordele takker nogle foreninger nej til samarbejdet. De kan ikke finde frivillige til aktiviteter om eftermiddagen, fordi mange foreningsledere arbejder eller studerer. Enkelte foreninger er imod, at private foreninger løser opgaver for det offentlige. Foreningerne bør dog se kommunens tilbud som en god profileringsmulighed, mener Jens Larsen fra FDF i Birkerød: Vi er nødt til at synliggøre vores aktiviteter. Kampen om de offentlige midler bliver hårdere, og derfor er vi nødt til at vise vores værd. Skolefritidsklubberne er et udstillingsvindue, hvor vi kan vise vores aktiviteter. Jens Larsen, kredsleder i FDF Foto: FDF

4 Side 4 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Et flammende samfundsengagement Foto: KFUM-Spejderne Næsten 90 unge KFUM-spejdere har lavet en lang række sociale projekter i hele landet. Spejderne støtter handicappede, nydanskere, bogligt svage og andre udsatte unge. Fra psykiatri, medicin og indlæggelser til venskaber, fællesskab og sprudlende liv. Det er essensen af et projekt, som spejderne har lavet i Viborg, hvor unge med sindslidelser møder raske unge. Kasper Lukas, der er skizofren, har fået flere venskaber ud af møderne: Siden jeg var 11 år har mit liv handlet meget om psykiatere og medicin. Det er en barsk verden. I projektet har jeg mødt raske unge, og det har givet mig et skub fremad, siger Kasper Lukas, der har boet i årevis i et bofællesskab for sindslidende. I projektet har de unge rappellet, spyet ild, festet og lavet tillidsøvelser for eksempel legen Kluddermutter, hvor deltagerne tager hinanden i hænderne og kludrer sig sammen. Jeg har en social fobi, så det var meget grænseoverskridende at røre ved hinanden. Men jeg bestemte, at jeg ville gøre det. Det bankede selvtillid ind i mig, siger 23-årige Kasper Lukas. Fra snobrød til samfundsengagement Spejdernes samarbejde med de sindslidende er et af 18 projekter, som KFUM-spejdernes lederuddannelse Scout Academy har gennemført fra 2006 til Samfundsengagementet er en vigtig del af de åriges projektlederuddannelse, fastslår projektleder Torben Stenstrup: Det nytter ikke at sidde i vores spejderhytte bag nedrullede gardiner og lave mystiske ritualer og bage sno-

5 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 5 brød. I andre lande slukker spejdere skovbrande, renser floder og uddeler nødhjælp. I Danmark kan spejderne engagere sig i socialt arbejde. Foto: KFUM-Spejderne Dialog med omverdenen KFUM-Spejdernes lederuddannelse Scout Academy laver socialt arbejde i samarbejde med en række kommuner. Og åbningen over for omverdenen er uhyre vigtig, hvis foreningslivet skal udvikle sig og vise sin værdi, påpeger Torben Stenstrup. Man skal ikke fokusere på sin egen navle, men løfte blikket og indgå i nye samarbejder med erhvervslivet og kommunerne. Ellers bliver det et reservat. Vi skal åbne os for omverdenen ved at engagere os lokalt og bringe frivillige kræfter i spil, mener projektleder Torben Stenstrup. Nødvendig synlighed Spejderne er nødt til at synliggøre deres aktiviteter, hvis de fremover vil bevare de offentlige tilskud, vurderer Torben Stenstrup. Scout Academy støttes af flere virksomheder, og samarbejdet med erhvervslivet og kommunerne skal sætte fokus på spejderes samfundsengagement. Det betyder rigtigt meget for vores image. Vi skal fortælle Hr. og Fru Danmark, hvad vi skaber og bidrager FAKTA: Spejdere og socialt arbejde med. Vi skal synliggøre vores aktiviteter og frivillige arbejde. Det er afgørende, for der er en benhård prioritering af de kommunale midler, påpeger Torben Stenstrup. KFUM-Spejdernes lederuddannelse, Scout Academy, har gennemført 18 sociale projekter rundt om i kommunerne i perioden Lego, Danfoss, Grundfos og Fødevareministeriet har støttet projektet med fire millioner kroner, mens DUF og Niels Brocks Handelsskole har været med til at udvikle projektet. Scout Academys projekter har fokus på udsatte unge her er tre eksempler: Det nytter ikke at sidde i vores spejderhytte bag nedrullede gardiner og lave mystiske ritualer og bage snobrød. Vi skal synliggøre vores aktiviteter. Torben Stenstrup, projektleder, Scout Academy Foto: KFUM-Spejderne Girls talk: Et projekt for 13 stille piger fra Frederikssund Kommune. Pigerne har lavet spejderaktiviteter sammen, sunget karaoke, redet på heste og rapellet ned ad en 18 meter lodret klippevæg på Bornholm. Projektet har skabt et netværk mellem stille, ensomme piger og givet dem en succesoplevelse, der udvikler dem personligt. Scenen er vores: Et projekt, hvor 32 bogligt svage unge fra en produktionsskole i Brønderslev har opsat et teaterstykke. De unges forskellige kompetencer kom til udtryk, da de skulle bygge kulisser, sy kostumer, svejse og sætte lys. Teaterstykket blev opført for en stor gruppe folkeskoleelever, og det har styrket deltagernes selvtillid. We meet you see: Et projekt, hvor to 10.klasser fra hver sin ende af Danmark mødes. Unge fra Bjerringbro i Midtjylland har besøgt elever fra Vesterbro i København og omvendt. De unge har været hjemme hos hinanden og har besøgt de miljøer, hvor de færdes. Udvekslingen har skabt debat om forskelle og ligheder mellem unge i Danmark. Læs mere på

6 Side 6 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Varde, Vejle og Viborg viser vejen En lang række børne- og ungdomsorganisationer laver integrationsarbejde i kommunerne. Læs om tre foreninger, der bidrager til integrationen i Varde, Vejle og Viborg. Foto: 4H Foto: Michael Hedelund Vi vil gerne tage et ansvar og være med til at hjælpe nydanskere i arbejde. Ismail Hassan, talsmand, Viborg Internationale Klub Varde: Lejrbål, tørklæder og respekt Råbåndsknob, lejrbål og ture i naturen. Det er opskriften på integration. Som led i et integrationsprojekt i Varde har Det Danske Spejderkorps oprettet en trop for flygtninge- og indvandrerbørn. 20 børn er med i gruppen, og 15 af dem har anden etnisk baggrund. Vi lærer at samarbejde, uanset om man er dansker eller araber, siger 19-årige Marianne Jamal, hvis forældre er palæstinensere. Spejderne imødekommer de forskellige etniske kulturer på flere punkter: Nogle børn må ikke spise svinekød, så spejderne har købt nye gryder, potter og pander. Og når den etniske spejdergruppe tager på lejr, sover piger og drenge i kønsopdelte telte. Man lærer at respektere hinandens forskelle. Jeg er overbevist om, at det betyder rigtig meget for integrationen, siger patruljeleder Marianne Jamal. Varde Kommune og DUF støtter projektet. Vejle: Integration over kødgryderne Når børn med forskellig etnisk baggrund mødes ved komfuret, lærer de hinanden at kende, og det fremmer integrationen. Det er ideen bag de etniske madskoler, som landbrugets børne- og ungdomsorganisation, 4H, står bag. På madskolerne laver de 8-12-årige danske børn mad sammen med etniske børn. Børnene møder andre madkulturer og får nye kammerater. Siden 2006 har 4H lavet etniske madskoler i syv kommuner blandt andre Vejle: Den etniske madskole har været så stor en succes, at vi har oprettet en ny 4H-klub i Nørremarken et kvarter med ghettostatus. Tre tyrkiske kvinder er endda kommet med i bestyrelsen. De deltager i foreningsarbejdet og tager kurser. Når først de etniske unge og deres forældre kommer med i foreningsarbejdet, så gør de det med liv og sjæl, siger 4H-konsulent Knud Rasmussen. Viborg: Nydanskere med engagement Viborg Internationale Klubs integrationsarbejde har ofte skabt positive avisoverskrifter. Foreningens 250 medlemmer har haft besøg af ministre, medier og eksperter, der alle vil høre om, hvordan foreningen laver aktiviteter for unge, tilbyder lektiehjælp og hjælper nydanskere ud på arbejdsmarkedet. På to år har foreningen hjulpet 50 nydanskere i job. Vi vil gerne tage et ansvar og være med til at hjælpe nydanskere i arbejde, siger foreningens talsmand, 34-årige Ismail Hassan. Ismail har været indstillet til integrationsministeriets ildsjælspris, og i weekenderne går de foreningsaktive rundt i nattelivet for at forebygge ballade. De fungerer som rollemodeller. Integrationen og kommunikationen med disse grupper bliver lettere med sådan nogle ildsjæle, siger integrationschefen i Viborg Kommune, Bent Sigaard.

7 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 7 Foreninger skaber integration Foto: Michael Hedelund DUF samarbejder med ti etniske ungdomsorganisationer og står bag et netværk, hvor foreningslivet udveksler erfaringer om integration. Samarbejdet styrker foreningernes integrationsarbejde rundt om i landet. Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber har startet en ny filmklub på Nørrebro for at styrke integrationen. I Århus laver KFUM-Spejderne aktiviteter for etnisk unge i det belastede kvarter Rosenhøj. Radikal Ungdom arrangerer fællesaftener, hvor danske og nydanske unge mødes. Og Red Barnet Ungdom står bag et projekt, hvor rollemodeller blandt unge nydanskere besøger skoler og fritidsklubber. Børne- og ungdomsorganisationerne laver integrationsarbejde i mange kommuner et arbejde, som DUF støtter. DUF har således oprettet et integrationsnetværk, hvor foreningslivet udveksler erfaringer og får ny viden. Det Danske Spejderkorps, Ungdommens Røde Kors og Venstres Ungdom er blandt de foreløbig 16 organisationer i netværket. Ti etniske foreninger DUF støtter desuden integrationsarbejdet via Partnerskabsprojektet et samarbejde med ti etniske ungdomsorganisationer så foreningernes integrationsarbejde styrkes og udbredes til langt flere kommuner. Blandt de ti etniske foreninger er Organisation-Netværk-Erfaringsudveksling, der især laver aktiviteter i hovedstaden. Foreningen har skabt et netværk blandt unge dansk-tyrkere, der har eller er i gang med en videregående uddannelse. Vi er virkeligt begejstrede for Partnerskabsprojektet. Projektet hjælper os med at udvikle vores forening, komme i kontakt med andre foreninger og få økonomisk hjælp til at lave bedre arrangementer, siger foreningens formand, Musa Kekec, der er koordinator i Novo Nordisk. Foreningen, der har 200 medlemmer, arrangerer konferencer om uddannelse, karriere, integration og kulturel mangfoldighed på arbejdsmarkedet. Desuden udgiver foreningen et magasin med portrætter af personer med tyrkiske rødder. Der er masser af succes-historier. Derfor interviewer vi fremtrædende dansk-tyrkere for at vise dem som rollemodeller, siger 29-årige Musa Kekec. Fakta: duf og integration DUFs Partnerskabsprojekt et samarbejde med ti etniske ungdomsorganisationer blev oprettet i 2008 med et budget på 3,5 mio. kr. Samtidig har DUF oprettet et integrationsnetværk, hvor både danske og etniske foreninger udveksler erfaringer. I 2009 udvider DUF integrationsindsatsen med et nyt råd for unge nydanskere. Integrationsministeriet støtter rådet med 4,8 mio. kr. de første tre år. Læs mere på DUFs Partnerskabsprojekt hjælper os med at udvikle vores forening og lave bedre arrangementer. Musa Kekec, formand, Organisation-Netværk-Erfaringsudveksling Foto: O. N. E.

8 Side 8 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne På den offentlige scene Foto: Michael Jensen Børne- og ungdomsorganisationerne kan løse masser af kommunale opgaver, der gør dem mere synlige. Men det kræver, at foreningerne bliver mere professionelle, påpeger flere fritidschefer. Foto: Københavns Kommune Foreningerne skal være professionelle, hvis de opererer på markedet for eksempel hvis de vil løse en integrationsopgave. Mads Kamp Hansen, fritidschef, Købenavns Kommune Mange børne- og ungdomsorganisationer ønsker i højere grad at synliggøre deres aktiviteter og samfundsengagement. Og kommunerne har masser af opgaver, som DUFs medlemsorganisationer kan løse, fastslår fritidschefen i Odense Kommune, Thomas Bach: Foreningerne kan lave en legedag for børn, festivaler med kulturelt indhold eller sundhedsaktiviteter. Kommunerne kan således købe eller låne foreningen til at løse en praktisk opgave. Foreningerne kan vise, at de gør nytte. Strategiske partnerskaber Udover enkeltstående opgaver vil mange kommuner gerne lave strategisk samarbejde med foreningerne om miljø, sundhed, kriminalitetsforebyggelse og integration, vurderer fritidschefen i Odense. For eksempel kan spejdere, natur- og miljøforeninger og politiske ungdomsorganisationer gå sammen og sige til kommunen: Vi vil godt sætte miljø og bæredygtighed på dagsordenen blandt børn og unge, foreslår Thomas Bach. Overvej eksistensberettigelsen Kommunerne vil gerne have, at foreningerne løser udvalgte opgaver, men foreningerne skal tænke sig godt om, påpeger Mads Kamp Hansen, fritidschef i Københavns Kommune: Det er vigtigt, at foreningerne holder fast i deres kerneaktiviteter. Foreningerne får ikke succes, hvis de blot går efter pengene. Foreningerne skal være professionelle, hvis de opererer på markedet for eksempel, hvis de vil løse en integrationsopgave. Fritidschefen påpeger, at foreningerne får tilskud, selvom de laver traditionelle aktiviteter. Derfor bør de kun gå ind på den offentlige scene, hvis det er i tråd med deres kerneaktiviteter, mener Mads Kamp Hansen: Foreningerne er i en identitetskrise. De har ikke besluttet, om de vil vælge det markedsmæssige synspunkt eller det folkeoplysende område, hvor man bare får en check. De er nødt til at overveje, hvorfor de er til. Nødvendig synlighed Men uanset om børne- og ungdomsorganisationerne laver traditionelle aktiviteter eller løser samfundsopgaver, skal de synliggøre deres engagement, konstaterer Thomas Bach fra Odense: Foreningsområdet er nødt til at synliggøre sig for blot at opretholde den nuværende økonomi. Ellers bliver det frygteligt let at tage penge fra området, når kommunen skal sørge for børnepasning, skolerne og en ordentlig ældrepleje.

9 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 9 DUF vil sikre gode foreningsvilkår Foreningerne skal udvikle deres fritidstilbud. Konkurrencen om de unges tid bliver nemlig hårdere, og kampen om den offentlige støtte øges. Derfor vil DUF støtte nyskabende, lokale udviklingsprojekter. Foto: Michael Jensen Konkurrencen om de offentlige støttekroner er flere steder blevet hårdere efter kommunalreformen. Samtidig øges forventningen om, at foreningerne synliggør deres indsats. Foreningerne skal blive endnu bedre til at formidle værdien af det enorme arbejde, som de bidrager med. Men der er også brug for at udvikle nye aktiviteter og samarbejdsrelationer, siger DUFs formand, Martin Justesen. Rådgivning og projekter De samfundsengagerende foreninger skal synliggøre deres aktiviteter og de kompetencer, som de giver børn og unge. DUF skal derfor hjælpe foreningerne med rådgivning og støtte til lokale udviklingsprojekter. Det er hovedbudskabet i en række høringssvar fra DUFs medlemsorganisationer. I november 2008 ansatte DUF derfor en konsulent, der skal styrke børne- og ungdomsorganisationernes vilkår i kommunerne. Konsulenten rådgiver om støtteog udviklingsmulighederne og er med til at fremme foreningernes lokale vilkår. Tre udviklingsveje Før høringen lavede rådgivningsfirmaet HAST Kommunikation en rapport om foreningslivets vilkår i kommunerne. Ifølge rapporten kan foreningerne vælge mellem tre udviklingsveje: Det offentlige scenarium, hvor foreningerne løser samfundsopgaver. Markedsscenariet, hvor foreningerne sælger oplevelser i konkurrence med private firmaer. Og reservat- og foreningsscenariet, hvor foreningerne fastholder kendte aktiviteter og arbejdsmetoder. De samfundsengagerende foreninger skal forny sig og søge nye samarbejdsformer. Men det er afgørende, at foreningerne er tro mod deres kerneværdier og kerneaktiviteter, så de bevarer opbakningen fra deres medlemmer, siger DUFs konsulent på det kommunale område, Kristoffer Gjerding. Lokale kraftcentre DUFs medlemsorganisationer laver vidt forskellige aktiviteter, og lokalt er deres samarbejde ofte begrænset. Modsat har idrættens paraplyorganisation, DGI, etableret 16 landsdelscentre, der påvirker kommunerne. For at styrke de samfundsengagerende foreningers position vil DUF støtte udvalgte udviklingsprojekter. DUF skal inspirere og støtte foreninger og lokale ildsjæle til at skabe nye aktiviteter og samarbejdsformer. Det er et enormt potentiale i, at unge med forskellige kompetencer fra de mange DUF-foreninger finder sammen. Dermed kan udviklingsprojekterne fungere som innovative fremtidsværksteder, siger Martin Justesen. De samfundsengagerende foreninger skal forny sig og søge nye samarbejdsformer. Men det er afgørende, at foreningerne er tro mod deres kerneværdier. Kristoffer Gjerding, konsulent, DUF Foto: Arne Simonsen

10 Side 10 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Unge styrker nærdemokratiet Foto: Mikal Schlosser Som et forsøg kan årige stemme til kommunalvalget i Køge. Og et sådant prøvevalg er en god idé, mener næsten hver anden borgmester ifølge en ny Gallup-undersøgelse. Unge er nemlig vigtige medspillere i det lokale demokrati. En lang række ungdomsorganisationer, herunder elevrådene og de politiske ungdomsorganisationer, gør unge interesserede i politik ofte med afsæt i kommunale forhold. Og i en ny Gallup-undersøgelse giver en række borgmestre udtryk for, at de ønsker at inddrage flere unge i det lokale demokrati. 43 procent af borgmestrene mener således, at det er en god eller en meget god idé at lave et prøvevalg for årige til det kommende kommunal- og regionsvalg. Lokalpolitik handler om meget mere end fortove, rundkørsler og støttestrømper. Og det kan et prøvevalg

11 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 11 være med til at sætte fokus på, siger borgmester Marie Stærke (S) fra Køge, der laver prøvevalg for de årige til kommunalvalget i november. Begejstrede for prøvevalg Især de yngre og de kvindelige borgmestre ønsker at lade årige stemme til lokalvalg: 80 procent af de kvindelige borgmestre går ind for prøvevalg. Og 78 procent af borgmestrene under 50 år synes også, at det er en god eller meget god idé med prøvevalg, viser Gallup-undersøgelsen, der er foretaget for DUF. Som ung borgmester kan man bedre huske, da man selv fik stemmeret. Man er langt mere motiveret for at sætte sig ind i politik, hvis man kan stemme, påpeger 29-årige Marie Stærke, Danmarks yngste borgmester. Unge er blevet klogere Næsten alle adspurgte borgmestre er overbeviste om, at unge på år har selvstændige holdninger. Samtidig vurderer tre fjerdeledele af politikerne, at de unge er mere velorienterede end for 30 år siden. Og de fleste borgmestre mener, at unge på 16 og 17 år er vigtige medspillere i det kommunale demokrati. FAKTA: Prøvevalg i Køge Prøvevalget i Køge Kommune skal foregå via elektronisk afstemning, og skolerne vil lave temaundervisning om demokrati og valg op til kommunalvalget. I forbindelse med prøvevalget udgiver DUF materialer og spil med information om valgret og demokratisk deltagelse. Prøvevalget laves i et samarbejde mellem Køge Kommune, DUF og Kommunernes Landsforening. På den baggrund inddrages de unge ikke nok, mener flere borgmestre ifølge Gallup-undersøgelsen, der er gennemført i slutningen af 2008: Kun hver fjerde borgmester mener således, at de årige inddrages tilstrækkeligt i det lokale demokrati. Og mere end hver tredje borgmester vurderer, at de unge på år bliver mere interesserede i lokalpolitik, hvis de får stemmeret. Danmarks unge er de mest samfundsbevidste i verden. De har rigeligt med holdninger og viden til at kunne stemme, siger borgmester Marie Stærke. Lokalpolitik handler om meget mere end fortove, rundkørsler og støttestrømper. Og det kan et prøvevalg være med til at sætte fokus på. Marie Stærke, borgmester, Køge Foto: Mikal Schlosser Foto: Mikal Schlosser FAKTA: Unge og nærdemokrati Unge deltager i det lokale demokrati på flere måder blandt andet via elevråd og i landets omkring 30 ungdomsråd. Nogle ungdomsråd er politiske og forsøger at påvirke kommunens børne- og ungdomspolitik. Andre arrangerer koncerter og laver aktiviteter i ungdomshuse. Enkelte kommuner har taget særlige initiativer for at inddrage unge. I Silkeborg har unge på år fået stemmeret i kommunens lokalråd. Og flere kommuner overvejer at lave prøvevalg for de årige til kommunalvalget.

12 Side 12 4 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Foreninger skaber liv lokalt Et varieret og levende foreningsliv er afgørende for det lokale kultur- og fritidsliv, mener landets borgmestre. Alligevel går de samfundsengagerende ungdomsorganisationer ofte glip af kommunal støtte, viser ny Gallup-undersøgelse. Foto: DATS Foto: Mikal Schlosser Hvis pengene primært går til nye sportsfaciliteter, smarte fitnesscentre og store vandlande, så får vi et langt mere snævert foreningsliv. Martin Justesen, formand, DUF Spejdere, teaterfolk, miljøforkæmpere, politisk aktive, musikudøvere - og mange, mange flere. De samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer er med til at skabe et varieret og levende fritidsliv i kommunerne. Alligevel bliver de ikke-idrætslige ungdomsorganisationer sommetider overset i de kommunale budgetter pengene går i stedet ofte til idrætten. Næsten hver tredje borgmester erkender således, at de samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer ikke tilgodeses i samme omfang som de idrætslige ungdomsforeninger, viser en Gallup-undersøgelse, der er gennemført i slutningen af Pas på forskelsbehandling Hvis kommunerne favoriserer idrætten på bekostning af de samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, så kan resultatet blive et mere snævert fritidstilbud for unge, advarer DUFs formand Martin Justesen: Hvis pengene primært går til nye sportsfaciliteter, smarte fitnesscentre og store vandlande, så får vi et langt mere snævert foreningsliv. Hvis for eksempel spejdere og politisk aktive unge skal mødes i nedslidte lokaler med forældede faciliteter, så vil nogle unge fravælge foreningerne. Fra ord til handling Ifølge Gallup-undersøgelsen mener alle de adspurgte borgmestre, at de ikke-idrætslige børne- og ungdomsorganisationer er centrale for et velfungerende kulturog fritidsliv i kommunerne. Og hver anden borgmester mener, at de fysiske faciliteter for det ikke-idrætslige foreningsliv bør forbedres. Imidlertid svarer kun 18 procent af borgmestrene, at der i 2009 er afsat flere penge til de samfundsengagerende foreninger i forhold til sidste år. Kommunerne er nødt til at afsætte flere penge, så forholdene for børne- og ungdomsorganisationerne opgraderes. Kommunerne har et medansvar for at vedligeholde og udvikle hele foreningslivet, siger DUFformand Martin Justesen. FAKTA: Foreninger med samfundsengagement DUF består af 70 børne- og ungdomsorganisationer med lokalafdelinger, der engagerer børn og unge. De samfundsengagerende og idébestemte foreninger tæller blandt andet spejdere, kulturelle foreninger, de politiske ungdomsorganisationer, elev- og studenterbevægelsen, etniske organisationer, kirkelige fællesskaber, etniske foreninger og handicaporganisationer.

13 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 13 Støtteordning sendt til tælling Foto: Mikal Schlosser Regeringen varsler en revision af folkeoplysningsloven. Det kan ændre foreningernes økonomi, samarbejdsrelationer og aktivitetsmuligheder. Interessekampen er for alvor i gang. For Folkeoplysningsloven, der hvert år sikrer foreningslivet flere hundrede millioner kommunale tilskudskroner, skal sandsynligvis revideres. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) nedsætter i løbet af kort tid et udvalg, der skal undersøge folkeoplysningens forhold og fremtidige opgaver herunder foreningslivets vilkår med henblik på en lovrevision. I udvalget vil DUF kæmpe for, at de samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer sikres penge og opbakning til det lokale arbejde, så de fortsat kan skabe relevante og aktuelle fritidstilbud: Foreningslivet gør børn og unge til aktive medborgere og skaber værdifulde kompetencer, der gavner de unge og hele samfundet. Det engagement skal folkeoplysningsloven støtte, siger DUFs formand, Martin Justesen. Sprækker i loven Folkeoplysningsloven sætter rammerne for kommunernes tilskud til aftenskoler, idrætten og det samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Loven og dens støtteordninger har imidlertid slået kraftige revner. Debatten begyndte for alvor i foråret 2008, hvor der blev holdt en konference om folkeoplysningsloven med 120 deltagere fra kommunerne og foreningslivet. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger foreslog, at folke- fortsættes på side 14

14 Side 14 4 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne Foto: Næstved Kommune En ny lov skal også lægge op til partnerskaber mellem oplysningsforbund, voksenuddannelser, kommuner og foreningslivet. Per B. Christensen, formand, børne- og kulturcheferne... fortsat fra side 13 oplysningsloven afskaffes til fordel for en idrætslov et forslag, der dog ikke fik opbakning. Siden har kommunernes børne- og kulturchefer efterlyst flere lovændringer. De Radikale har fremsat et forslag om at fremme folkeoplysningen. Og i oktober lancerede Venstre oplægget Det folkelige engagements betydning, der efterlyser en mere fleksibel folkeoplysningslov, hvor foreningerne er med til at løse samfundsopgaver som integration og sundhed. Kommunale forventninger En mulig lovrevision er således på dagsordenen hos de store aktører på fritidsområdet herunder kommunerne. Formanden for kommunernes børne- og kulturchefer, Per B. Christensen, ønsker loven revideret på især tre punkter: Det ikke-organiserede fritids- og idrætsliv skal gives status og prioriteres. En ny folkeoplysningslov skal være mindre bureaukratisk. Og der skal være en klar prioritering af, hvilke aktivitetsformer og hvilke brugergrupper, der har behov for støtte. Per B. Christensen mener, at de samfundsengagerende foreninger spiller en vigtig rolle. Men han ser gerne, at de traditionelle foreningsformer udvikles: En ny lov skal også lægge op til partnerskaber mellem oplysningsforbund, voksenuddannelser, kommuner og foreningslivet. Vi skal fastholde det forpligtende fællesskab og demokratiopdragende arbejde, men vi skal også åbne for en anden form for deltagelse. FAKTA: Halvanden milliard i tilskud I 2008 afsatte kommunerne 794 mio. kr. til lokaletilskud, 353 mio. til folkeoplysende voksenundervisning og 428 mio. til frivilligt foreningsarbejde ifølge Kommunernes Landsforening. Folkeoplysningsloven udløser dermed over halvanden milliard kommunale kroner om året. FAKTA: Foreningsstøttens historie 1976: Tips- og lottoloven indføres. En del af overskuddet fra danskernes spil går til almennyttige formål. De fleste ungdomsorganisationer får firedoblet deres tilskud, mens andre får statstilskud for første gang. 1969: Fritidsloven vedtages. Omfatter både aftenskoler og foreninger : De fleste kommuner indfører lokale tilskudsordninger, der reelt sætter fritidsloven ud af kraft. 1990: Folkeoplysningsloven vedtages. Loven regulerer blandt andet aktivitets- og lokaletilskud. Kommunerne skal yde tilskud til aktiviteter til børn og unge under 25 år, mens de kan yde tilskud til unge over 25 år. Samtidig skal kommunerne anvise egnede lokaler eller yde lokaletilskud. 2000: Folkeoplysningsloven ændres, så kommunerne kun skal betale 65 procent foreningernes lokaleudgifter mod tidligere 75 procent. 2002: Folkeoplysningsloven ændres blandt andet nedlægges start- og udviklingspuljen.

15 Foreningsliv i kommunerne DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Side 15 Når spilmonopolet brydes Foto: Michael Jensen Det er ikke kun en revision af Folkeoplysningsloven, der kan ramme foreningernes økonomi. Millioner af tilskudskroner til børne- og ungdomsorganisationerne står på spil, fordi en liberalisering af spilmarkedet rykker nærmere. Danskerne spiller mere og mere på udenlandske spil på internettet, selvom selskabet Danske Spil, der primært ejes af staten, har monopol på at udbyde spil i Danmark. Dermed risikerer Danske Spil, der sælger lotto, tips og skrabelodder, at gå glip af indtjening og det kan ramme foreningslivet. De samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer modtager årligt over 100 millioner kroner af overskuddet fra Danske Spil. Og hvis spilmonopolet ophæves, bliver nye tilskudsmodeller en del af debatten. Skatteministeriet er ved at undersøge mulighederne for at bryde spilmonopolet. Dels spiller danskerne alligevel på udenlandske spil på internettet, og dels truer EU-Kommissionen med retssager, fordi et monopol kan være imod reglerne om fri konkurrence. Tilskud skal sikres Regeringspartiet Venstre lægger foreløbig op til en delvis liberalisering, så udenlandske spilfirmaer kan udbyde poker, roulette, kasino og sportsspil på nettet, mens de store spil som lotto holdes fri af konkurrence. Udover Venstre er blandt andre de Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti positive over for en delvis liberalisering. Dog understreger flere ordførere, at monopolet på lotto skal opretholdes, de udenlandske spiludbydere skal betale afgifter, og der skal afsættes penge til at bekæmpe ludomani. Socialdemokratiets udgangspunkt er, at vi skal sikre foreningslivet. Hvis vi skal bevare det særlige danske, skal vi tilføre flere midler til både folkeoplysning og foreningsliv, siger Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen. Hvis spilmonopolet brydes, skal udenlandske firmaer formentlig betale en licens i forhold til deres omsætning. Det vil sikre indtægter, som kan erstatte tips- og lottomidlerne til foreningslivet herunder de samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Vi skylder de mange millioner, som har glæde af tipsmidlerne, at kigge på, hvordan vi kan sikre, at vi fortsat har et spil, der giver et overskud til gavn for danskerne, har skatteminister Kristian Jensen (V) tidligere udtalt. FAKTA: Støtte til almennytte formål Danske Spil havde en omsætning på 11,2 milliarder kroner i Heraf gik 1,65 mia. kr. til almennyttige kultur- og idrætsformål, og 1,1 mia. kr. gik til statskassen. Danskerne menes at spille for mindst 4 mia. kr. hos udenlandske bookmakere på nettet. Hvis vi skal bevare det særlige danske, skal vi tilføre flere midler til både folkeoplysning og foreningsliv. Carsten Hansen, gruppeformand, Socialdemokraterne Foto: Jonas Norgaard Mortensen

16 Side 16 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, februar 2009 Foreningsliv i kommunerne En god investering Foto: Palle Peter Skov Af Martin Justesen, formand for DUF Foto: Mikal Schlosser Foreningslivet er med til at sikre sammenhængskraften i fremtidens Danmark. Martin Justesen, formand, DUF Forestil dig et Danmark uden demokrati, fællesskaber og frivilligt samfundsengagement. Forestil dig et socialt og demokratisk fattigere Danmark. Forestil dig et mere konfliktfyldt og fragmenteret Danmark. Foreningslivet gør en forskel. Derfor er det værd at investere i. De samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, der er med i DUF, udgør et minisamfund. En demokratisk legeplads. Et fællesskab med 70 organisationer og unge, der er med til at bygge fremtidens samfund på et fundament af engagement, dialog og ansvarlighed. De samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer modtager årligt omkring 100 millioner kroner fra tips- og lottomidlerne. Når danskerne køber lotto, tips og skrabelodder, går en del af overskuddet til børne- og ungdomsarbejde. Desuden får mange foreninger kommunale tilskud via folkeoplysningsloven. I øjeblikket er der debat om begge støtteordninger, og både små justeringer og store ændringer kan få vidtrækkende konsekvenser for børne- og ungdomsorganisationerne. Derfor er det værd at minde om foreningslivets store værdi for det danske samfund og demokrati. Spejderarbejde, ungdomspolitik, elevdemokrati, miljø, ungdomsklubber, religion og teater er blot nogle af de områder, som DUFs medlemsorganisationer beskæftiger sig med. Den offentlige støtte sikrer et bredt, levende og stærkt foreningsliv til glæde for hundredtusindvis af børn og unge. De kompetencer, som de foreningsaktive tilegner sig, gavner ikke alene de unge selv, men også uddannelsessystemet, erhvervslivet og samfundet. Derfor er det afgørende, at samfundet investerer i foreningslivet. Nogle kommuner skærer desværre i tilskuddene til foreningslivet. Det er en kortsigtet besparelse. Demokrati, fællesskab og samfundsengagement koster, men vi har ikke råd til at lade være. Foreningslivet er med til at sikre sammenhængskraften i fremtidens Danmark. Derfor er demokratiets tumleplads en god investering.