Aktuel mangelsituation i RAR-Sydjyllands område august 2016

Transkript

1 Bilag til pkt Aktuel mangelsituation i RAR-Sydjyllands område august 2016 Tabel 1. Indikator for udvikling i rekrutteringssituationen fordelt på erhvervsgrupper i det seneste år mellem perioden apr-juni 2015 og apr. - juni Sydjylland Forgæves rekrutt. 2016F Nyopslåede stillinger Udvikling seneste år Arbejdskraft reserven Udvikling seneste år Jobratio jobopslag/ arb.reserv en Udvikling Erhvervsgruppe Antal i pct. i pct. Bygge og anlæg % -15% 0,08 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje % 1% 0,00 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde % 6% 0,02 Akademisk arbejde 192 5% 18% -0,04 Jern, metal og auto % 1% -0,04 Hotel, restauration, køkken, kantine % -6% -0,03 It og teleteknik % 4% 0,04 Salg, indkøb og markedsføring % 11% -0,02 regnskab og finans 93-1% 2% 0,00 Undervisning og vejledning 54-22% 7% -0,15 Sundhed, omsorg og personlig pleje 44-6% 5% -0,03 Nærings- og nydelsesmiddel 38-13% -12% 0,00 Ledelse 19 1% 10% -0,02 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde 16-16% -1% -0,01 Rengøring, ejendomsservice og renovation 8 17% 4% 0,01 Design, formgivning og grafisk arbejde 6 39% -3% 0,01 Industriel produktion 5 56% -3% 0,02 Træ, møbel, glas og keramik 5-62% -36% -0,06 Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning 0-40% -9% -0,03 Tekstil og beklædning 0 58% 35% 0,01 Vagt, sikkerhed og overvågning 0-93% -7% -0,84 I alt % -3% 0,00 Tendens Fra aprjun15 Kilde: Den gældende arbejdsmarkedsbalance for foråret Se Bilagstabel 1 for uddybende forklaring. Summen for forgæves rekruttering er kun de medtagne Erhvervsgrupper det samlede antal forgæves rekrutteringer er på Tendenskolonnen (udviklingen i jobratioen) viser alene, om udviklingen i forholdet mellem efterspørgsel og udbud er forværret, forbedret eller er uændret i det seneste år. Den viser ikke niveauet, dvs. hvor store er rekrutteringsudfordringerne inden for den pågældende erhvervsgruppe. Det er således nødvendigt at se de forskellige parametre nedenfor i en sammenhæng for at få et billede af rekrutteringsudfordringen indenfor den enkelte erhvervsgruppe.

2 Bilag til pkt Tabel 2. Antal i arbejdskraftreserven og ledige fordelt på de stillingsbetegnelser med størst mangel på arbejdskraft i RAR-Sydjyllands område: stilling - maj 16 landbrugsmedhjælper Taxichauffør erhvervsgruppe Ledige under 3 mdr. Placering i Arbejdsmarkedsbalancen Arbejdskraftreserve Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje paradoks Transport, post, lager- og maskinførerarbejde paradoks butiksassistent Salg, indkøb og markedsføring mangel elektriker Bygge og anlæg mangel Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri fodermester og dyrepleje mangel folkeskolelærer Undervisning og vejledning mangel mekaniker Jern, metal og auto mangel speditør regnskab og finans mangel chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde mangel bager Nærings- og nydelsesmiddel mangel jern- og metalsliber Jern, metal og auto mangel regnskab og advokatsekretær finans mangel gulvlægger Bygge og anlæg mangel produktionsingeniør Akademisk arbejde mangel tømrer Bygge og anlæg mangel bygningsingeniør Akademisk arbejde mangel maskiningeniør Akademisk arbejde mangel kok Hotel, restauration, køkken, kantine mangel fræser Jern, metal og auto mangel smed Jern, metal og auto mangel revisor Akademisk arbejde mangel social- og sundhedsassistent Sundhed, omsorg og personlig pleje mangel Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri driftsleder, landbrug og dyrepleje mangel anlægsstruktør Bygge og anlæg mangel kloakrørlægger Bygge og anlæg mangel programmør og systemudvikler It og teleteknik mangel organist, kantor Akademisk arbejde mangel industritekniker Jern, metal og auto mangel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde chaufførmedhjælper paradoks elektroingeniør Akademisk arbejde mangel læge Akademisk arbejde mangel drejer Jern, metal og auto mangel svejser Jern, metal og auto mangel chauffør, specialtransport Transport, post, lager- og maskinfø- mangel i alt

3 Bilag til pkt rerarbejde isolatør Bygge og anlæg mangel afdelingschef Ledelse mangel bygningskonstruktør Bygge og anlæg mangel tandlæge Akademisk arbejde mangel farmaceut Akademisk arbejde mangel beregner/opmåler Bygge og anlæg mangel gastekniker Bygge og anlæg mangel stærkstrømstekniker Industriel produktion mangel Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde pædagog mangel overlæge Akademisk arbejde mangel sygeplejerske Sundhed, omsorg og personlig pleje mangel it-arkitekt It og teleteknik mangel fabriksbager Nærings- og nydelsesmiddel mangel anæstesisygeplejerske Sundhed, omsorg og personlig pleje mangel bagermester Nærings- og nydelsesmiddel mangel bygningssnedker Bygge og anlæg mangel chauffør, dyretransport Transport, post, lager- og maskinførerarbejde mangel chauffør, tankvogn Transport, post, lager- og maskinførerarbejde mangel efterskolelærer Undervisning og vejledning mangel køkkenchef Hotel, restauration, køkken, kantine mangel lægekonsulent Akademisk arbejde mangel operationssygeplejerske Sundhed, omsorg og personlig pleje mangel sygehuslæge Akademisk arbejde mangel Kilde: Den gældende arbejdsmarkedsbalance for efteråret Anm. En ledig kan godt stå til rådighed for flere jobs. En ledig står ca. til rådighed for 1,8 stillingsbetegnelser

4 NOTAT september 2016 Bilag til pkt Notat om initiativer inden for mangelområder i Syddanmark Initiativer på mangelområdet: RAR Sydjyllands RAR Sydjylland har nedsat arbejdsgruppe vedr. Rådets mangelberedskab. Arbejdsgruppens forslag til beredskab blev godkendt på møde i arbejdsgruppe vedr. mangelberedskaskab fastlægger, hvordan Rådet overvåger arbejdsmarkedet, afgør om Rådet den 16. marts Notatet om RAR Sydjyllands mangelbered- der er tale om et egentligt mangelproblemer og evt. iværksætter initiativer. Rådet påtager sig den koordinerende rolle i forebyggelsen af mangelproblemer og lægger op til, at øvrige interessenter kan melde oplevede/observerede mangelproblemer eller risici for mangel ind til Rådet. Arbejdsgruppen har efterfølgende udarbejdet forslag til formidling af Rådets rolle ud til øvrige interessenter samt forslag til temadrøftelser i Rådet af aktuelle eller potentielle mangelområder. Forslagene blev godkendt på møde i Rådet den 21. juni RAR Sydjyllands Mangelberedskab er beskrevet på Rådets hjemmeside. Samarbejdsaftale mellem RAR Sydjylland og VEUcentrene VEU-samarbejde RAR Sydjyllands projekt vedr. tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft Survey ifm. arbejdsmarkedsbalancen Den 2. juni 2016 var der møde mellem formandskabet for RAR Sydjylland og de tre sydjyske VEU-centerråd med henblik på indgåelse af samarbejdsaftale. Formålet er et tættere og mere koordineret samarbejde mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Herunder at styrke og målrette opkvalificeringsindsatsen, så et effektivt match mellem ledige og virksomheder med behov for kvalificeret arbejdskraft understøttes. Der foreligger et udkast til samarbejdsaftale, som Rådet behandler på møde i september. Der holdes kvartalsvise møder mellem lederne af de 4 VEU-centre i Syddanmark og AMK Syd. Her orienteres og drøftes bl.a., hvordan situationen er på arbejdsmarkedet og herunder behov for opkvalificeringsprojekter. VEU-centrene har således været involveret i udviklingen af Fynboer, der gnistrer og Jyder, der bygger. Derudover bidrager VEU-centrene blandt andet med input til overvågningsredskaber. RAR Sydjylland har, med en bevilling fra BER-puljen, indgået samarbejde med Akademikerne med henblik på at tiltrække højtuddannet arbejdskraft uden for regionen. Projektet går bl.a. ud på at etablere mere formelle samarbejdsrelationer mellem a-kasser, erhvervsfremmeaktører, Akademikerne og jobcentrene. Herudover arbejdes der med anvendelse af arbejdskraft med beslægtede uddannelser, som efter en kortere opkvalificering kan indgå i forebyggelsen af mangelproblemer. I den forbindelse afdækkes, hvilke IT-kompetencer der efterspørges i IT-branchens jobopslag. Busture med ledige til virksomheder, der mangler højt kvalificeret arbejdskraft er under planlægning. I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsmarkedsbalancen gennemfører Rambøll en survey med ca virksomheder to gange om året. Alle virksomheder bliver i den forbindelse spurgt, om de ønsker at blive

5 Bilag til pkt kontaktet af beskæftigelsessystemet ifm. en konkret rekruttering. I tilfælde af, at en virksomhed takker ja til hjælp fra beskæftigelsessystemet, får AMK Syd straks besked herom. AMK Syd formidler dette videre til det lokale jobcenter eller hvis det drejer sig om rekruttering af højtkvalificeret arbejdskraft eventuelt Workindenmark. Survey en for efteråret 2016 blev sat i gang 30. august. Ved opgørelse den 5. september har 18 virksomheder bedt om at blive kontaktet af det lokale jobcenter mhp. hjælp til en konkret rekruttering. Samarbejde med Workindenmark AMK Syd har et tæt samarbejde med Workindenmark om virksomhedskontakten. Virksomhederne tilbydes én indgang via Jobservice Danmark til en samlet service fra jobcentre og WIDK ift. rekruttering, ligesom Jobservice Danmark og WIDK foretager fælles virksomhedsbesøg, deltager på messer i fællesskab mv. WIDK deltager på alle netværksmøder med jobcentrene mhp. at øge jobcentrenes kendskab til WIDK s service og mhp. at skabe relationer mellem konsulenter i jobcentrene og i WIDK. Netværk for jobcentre AMK Syd driver netværk for chefer med ansvar for den virksomhedsrettede indsats og et netværk for virksomhedskonsulenter, der arbejder med rekruttering og jobformidling til virksomheder. Via netværket har AMK Syd sat fokus på mangelområder og initiativer til at imødegå mangel, ligesom der er sat fokus på opgradering af jobcentrenes virksomhedsservice helt generelt, markedsføring af jobcentrenes tilbud over for virksomhederne, tværkommunalt samarbejde om rekruttering mv. På netværksmøderne drøftes også konkrete projekter fx i samarbejde med virksomheder. Jobservice Danmark Via det nationale kontaktpunkt Jobservice Danmark opsøger AMK Syd i samarbejde med jobcentre konkrete virksomheder mhp. indgåelse af en jobserviceaftale; en partnerskabsaftale, hvor virksomheden og Jobservice Danmark kan lave aftale om et fast, længerevarende rekrutteringssamarbejde. På den måde får virksomheden mulighed for via én indgang at trække på service fra alle landets jobcentre samt eventuelt Workindenmark, Specialfunktionen for Job og Handicap, VEU-systemet samt a-kasser. Pr. 6. september 2016 er der indgået jobserviceaftaler med i alt 28 virksomheder på landsplan. Heraf har AMK Syd indgået i alt syv jobserviceaftaler med følgende virksomheder: Meldgaard Miljø A/S jem & fix Danren Aldi WeCoverYou Bowl n Fun Dansk Supermarked 2

6 Bilag til pkt Derudover modtager Jobservice Danmark mange ordrer fra virksomheder, der ønsker at stille praktikpladser til rådighed for flygtninge. Virksomhederne bliver i den forbindelse tilbudt at indgå i partnerskabet Sammen om integration, jf. Beskæftigelsesministeriets side: %20virksomheder.aspx Pr. 6. september 2016 deltager 102 virksomheder i partnerskabet. Virksomhederne fordeler sig meget bredt fra helt små virksomheder med ganske få ansatte, der stiller 1 praktikplads til rådighed, til store landsdækkende virksomheder med flere tusinde medarbejdere, der stiller flere hundrede pladser til rådighed. Presseovervågning AMK Syd overvåger i samarbejde med de øvrige AMK er pressen mhp. at afdække historier om virksomheder, der har problemer med at rekruttere arbejdskraft. Når virksomheder melder om problemer med at skaffe arbejdskraft, kontakter AMK Syd det lokale jobcenter og eventuelt Workindenmark for at afdække, om beskæftigelsessystemet har været i kontakt med pågældende virksomhed. Virksomheden kontaktes af enten det lokale jobcenter, WIDK eller Jobservice Danmark for at afdække, om og i givet fald hvordan - beskæftigelsessystemet kan være behjælpelig med at løse problemet. Aktuelle pressehistorier Vognmandsfirmaet Bent Laugesen: I en artikel i Jyllands Posten den 4. september fortæller branchedirektøren hos Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik om mangel på arbejdskraft til transportbranchen. Vognmandsfirmaet Bent Laugesen A/S, der ligger i Bredsten i Vejle Kommune, supplerer med et konkret eksempel på, at de har svært ved at skaffe de chauffører, de har brug for. Flere jobcentre har fokus på netop transportbranchen bl.a. i Trekantområdet. Således er Jobcenter Vejle i gang med at etablere et uddannelsesforløb, hvor ledige med lyst til et job i branchen opkvalificeres og matches med virksomheder, der stiller uddannelsespladser til rådighed. På den måde håber jobcentret på at kunne øge udbuddet af arbejdskraft til branchen. Jobcenter Vejle har kontakt til vognmandsfirmaet Bent Laugesen. Virksomheden er bl.a. blevet tilbudt at deltage i ovenstående projekt. C2IT: I en artikel den 3. september i Jydske Vestkysten melder it-virksomheden C2IT i Kolding om mangel på højtkvalificerede it-medarbejdere og forretningsfolk. På grund af rekrutteringsudfordringer etablerer virksomheden sig i andre store uddannelsesbyer for på den måde at have større mulighed for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Jobcenter Kolding har allerede et samarbejde med virksomheden. På baggrund af artiklen tager jobcentret kontakt på ny for at vurdere, om jobcentret 3

7 Bilag til pkt kan være behjælpelig med afhjælpning af rekrutteringsudfordringerne eventuelt i samarbejde med Jobservice Danmark og Workindenmark. EffiMat: Den 5. september bragte TV2 Nyhederne et indslag om en generel tendens til mangel på arbejdskraft. Det fremgik af indslaget, at Odense-virksomheden EffiMat manglede 3 ingeniører, 2 elektrikere og 2 montører. Jobcenter Odense har efterfølgende haft kontakt til virksomheden. Virksomheden mangler reelt kun én ingeniør, og den stilling hjælper jobcentret nu med at besætte. 4

8 N OT A T Bilag til pkt. 2.2 Notat om proces for revision af positivlisten for den regionale uddannelsespulje i RAR Sydjylland [AMK-Syd/] Det regionale Arbejdsmarkedsråd drøfter 2 gange årligt, hvilke korte erhvervsrettede kurser der skal fremgå af den regionale positivliste. Rådet har i marts måned 2016 besluttet positivlisten gældende for 1. april til 30. september 2016, og skal på mødet i september godkende en revideret liste med virkning fra 1. oktober 2016 til 31. marts Den gældende regionale positivliste er udarbejdet med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og øvrig regional viden om erhvervsområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de kommende 6 måneder, og som kan afhjælpes ved opkvalificering af ledige dagpengemodtagere med korte erhvervsrettede kurser. Pr. 1. juli 2016 offentliggjordes en ny arbejdsmarkedsbalance, hvilket giver anledning til, at Rådet foretager en revision af den nuværende positivliste. Rådet har tidligere besluttet, at der ved revisionen ikke slettes kurser på positivlisten, da denne kun har været tilgængelig i et relativt kort tidsrum. Færre ændringer af positivlisten kan øge jobcentrenes anvendelse af kurserne, idet aftaler med uddannelsesinstitutionerne om køb af pladser eller holdforløb kræver en vis planlægningshorisont. Rådet besluttede endvidere følgende proces for revision af positivlisten: Sekretariatet sender de forventede få nye stillingsbetegnelser inden for mangelområder i høring hos uddannelsesinstitutionerne med henblik på tilbagemelding om relevante kurser/uddannelsesforløb. Kurserne/uddannelsesforløbene tilføjes den nuværende positivliste og forelægges Rådet til godkendelse på mødet i september Med den nye Arbejdsmarkedsbalance udvides listen over mangelområder med nedenstående nye stillingsbetegnelser. I listen nedenfor vurderes de enkelte stillingsbetegnelser.

9 Bilag til pkt. 2.2 Sekretariatet har desuden modtaget henvendelser fra interessenter, der ønsker yderligere kurser på listen ift. stillingsbetegnelser, der i forvejen dannede grundlag for positivlisten. Det drejer sig om: Landbrugskurser: Rådet har modtaget en henvendelse med forespørgsel om at få optaget modul 1 og modul 2 i agroassistentuddannelsen på positivlisten inden for ufaglært arbejdskraft i landbruget. Det drejer sig om Modul 1: Afklarings- og afprøvningsmodul på 6 uger og Modul 2 og Modul 2: består af 6 uddannelsesuger på Bygholm Landbrugsskole og 8 praktisk indlærings- og træningsuger i virksomheden. Der er vedlagt kursusbeskrivelse og evaluering samt arbejdsgivererklæringer om resultater af første gennemførelse af kurset. Stillingsbetegnelsen Landbrugsmedhjælper er på paradoks-listen i RAR Sydjyllands Arbejdsmarkedsbalance. RAR-Østjylland har kurserne på positivlisten for deres RAR-område. Sekretariatet har foretaget en høring af uddannelsesinstitutionerne mht. kurser/uddannelsesforløb inden for nye stillingsbetegnelser på arbejdsmarkedsbalancen. På baggrund af høringen er der foretaget ændringer i den nuværende gældende positivliste som samlet danner det bilaget Forslag til ny positivliste. (NB: Kommer med på Rådsmøde-dagsorden!) Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser i RAR Sydjylland der er placeret på mangel, men som ikke i forvejen er med på ovenstående positivliste Kommentarer til stillingsbetegnelsen Foretaget høring hos Akademisk arbejde farmaceut Farmaceuter beskæftiger sig primært med forskning og udvikling af lægemiddelprodukter. Det er en 2 kandidatuddannelse (alt- så kræver en uddannelse på bachelorniveau for at blive optaget). Uddannelsen er bl.a. grundlag for at blive apoteker. Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig

10 Bilag til pkt. 2.2 arbejdskraft med kortere kurser Akademisk arbejde Akademisk arbejde Akademisk arbejde Akademisk arbejde Akademisk arbejde læge lægekonsulent organist, kantor overlæge produktionsingeniør Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Må forventes at være dækket ind med kurser, da "Bygningsingeniør, Elektroingeniør, Maskiningeniør" i forvejen er på listen. Akademisk arbejde Akademisk arbejde revisor sygehuslæge Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig

11 Bilag til pkt. 2.2 arbejdskraft med kortere kurser Akademisk arbejde tandlæge Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Bygge og anlæg anlægsstruktør Bygge og anlæg beregner/opmåler Bygge og anlæg bygningskonstruktør Bygge og anlæg bygningssnedker Henvendelse til VEU Bygge og anlæg gastekniker Centre i Sydjylland, Bygge og anlæg tømrer der formidler videre Hotel, restauration, til Erhvervsskolerne / køkken, kantine kok EUC Syd m.fl. Hotel, restauration, køkken, kantine køkkenchef Industriel produktion stærkstrømstekniker Jern, metal og auto drejer Jern, metal og auto fræser Jern, metal og auto jern- og metalsliber It og teleteknik it-arkitekt Syddansk universitet It og teleteknik programmør og systemudvikler + VEU Henvendelse til VEU regnskab og finans advokatsekretær Centre i Sydjylland, der formidler videre regnskab og finans speditør til Erhvervsskolerne / Handelsskolerne Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje driftsleder, landbrug landbrugssskoler Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje fodermester landbrugssskoler Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje landbrugsmedhjælper landbrugssskoler

12 Bilag til pkt. 2.2 Ledelse afdelingschef Det giver ikke mening at opkvalificere ledige til ledelsesstillinger. Rekruttering sker på anden vis og er ikke problemet er ikke opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Nærings- og nydelsesmiddel bager Henvendelse til VEU Nærings- og nydelsesmiddel bagermester Centre i Sydjylland, der formidler videre Nærings- og nydelsesmiddel fabriksbager til Erhvervsskolerne / EUC Syd m.fl. Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde pædagog pædagog-semianariet Salg, indkøb og markedsføring butiksassistent Henvendelse til VEU Centre i Sydjylland, der formidler videre til Erhvervsskolerne / EUC Syd m.fl. Sundhed, omsorg og personlig pleje anæstesisygeplejerske Sundhed, omsorg og personlig pleje operationssygeplejerske Kontakt Sundhed, omsorg og personlig pleje sygeplejerske Sygeplejeskolen i Sønderborg Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde chauffør, dyretransport chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel chauffør, specialtransport chauffør, tankvogn Må forventes at være dækket ind med kurser, da fællesbetegnelsen "chauffør" i forvejen er på listen. Må forventes at være dækket ind med kurser, da fællesbetegnelsen "chauffør" i forvejen er på listen. Må forventes at være dækket ind med kurser, da fællesbetegnelsen "chauffør" i forvejen er på listen. Må forventes at være dækket ind med kurser, da

13 Bilag til pkt. 2.2 fællesbetegnelsen "chauffør" i forvejen er på listen. Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Undervisning og vejledning chaufførmedhjælper taxichauffør efterskolelærer Må forventes at være dækket ind med kurser, da fællesbetegnelsen "chauffør" i forvejen er på listen. Må forventes at være dækket ind med kurser, da fællesbetegnelsen "folkeskolelærer" i forvejen er på listen. høring hos VEU og EUC Syd På baggrund ovenævnte liste over stillingsbetegnelser er der gennemført høring hos VEU-centre og de relevante uddannelsesinstitutioner. Høringen har givet tilbagemeldinger på næsten 140 kurser heraf er en del af disse i forvejen på den gældende positivliste, der kan ses på Derudover har høringen således betydet, at det indstilles til rådet at medtage yderligere nedenstående kurser på positivlisten for den regionale uddannelsespulje, der offentliggøres 1. oktober Forslag til nye kurser til Positivliste for den regionale uddannelsespulje gældende fra 1. oktober 2016 Erhvervsgruppe Uddannelsesforløb/kursusnavn/ kursustitel Type uddannelse Kursusko de (AMUkode/ modulnr. Etc.) Varighed - dage Antal ECTS Bygge og anlæg ATEX, anvendelse AMU Bygge og anlæg Brug af PC på arbejdspladsen AMU Bygge og anlæg Elsikkerhedsloven, relevante love og standarder AMU Bygge og anlæg Regulering, instrumentering af procesudstyr AMU Diplomuddannel It og teleteknik Database for systemudviklere se 5 private/særlige It og teleteknik From C to C++ forløb 2 private/særlige It og teleteknik Grundlæggende databaser forløb 5 private/særlige It og teleteknik Hands-on Android forløb 4 It og teleteknik Introduction to Embedded Linux private/særlige 3

14 Bilag til pkt. 2.2 It og teleteknik ITIL private/særlige forløb 3 It og teleteknik MS Project Grundlæggende private/særlige forløb 2 Akademiuddann It og teleteknik Videregående programmering else 10 private/særlige It og teleteknik Xamarin App-programmering forløb 6 regnskab og finans Anvend informationer fra internettet til jobbrug AMU regnskab og finans Anvendelse af databaseprogrammets data AMU ,5 regnskab og finans Anvendelse af elektronisk samarbejdsrum på job AMU regnskab og finans Anvendelse af etb til administrative opgaver AMU regnskab og finans Anvendelse af pivot-tabeller AMU regnskab og finans Anvendelse af præsentationsprogrammer AMU regnskab og finans Anvendelse af regneark til enkle beregninger AMU regnskab og finans Billedfremstilling i medarbejderens jobfunktion AMU regnskab og finans Billedredigering i medarbejderens jobfunktion AMU regnskab og finans Databasevedligeholdelse til jobbrug AMU ,5 regnskab og finans Design og automatisering af regneark AMU regnskab og finans Design og automatisering af regneark AMU regnskab og finans DeskTop Publishing i virksomheden AMU regnskab og finans Dynamiske beregninger og diagrammer i etb AMU regnskab og finans Effektiv anvendelse af - og kalendersystemer AMU regnskab og finans til jobbrug AMU regnskab og finans Fletning af dokumenter til masseproduktion AMU regnskab og finans Håndtering og strukturering af længere tekster AMU regnskab og finans Indskrivning og formatering af mindre tekster AMU forløb Informationssøgning på internettet til AMU

15 Bilag til pkt. 2.2 regnskab og finans jobbrug regnskab og finans Integration af data mellem adm. itsystemer AMU regnskab og finans Jobrelateret brug af styresystemer på pc AMU regnskab og finans Oprette brugerflader og udskrifter i database AMU regnskab og finans Oprettelse af database til jobbrug AMU regnskab og finans Oprettelse af e-formularer AMU regnskab og finans Opstillinger og layout i tekst AMU regnskab og finans Projektstyring med IT-værktøj AMU regnskab og finans Præsentation af tal i regneark AMU regnskab og finans Standardisering af virksomhedens dokumenter AMU regnskab og finans Tastaturbetjening ved brug af 10- fingersystem AMU regnskab og finans Tekster til nettet - formulering og opbygning AMU Salg, indkøb og markedsføring Markedsføring i praksis AMU Salg, indkøb og markedsføring Markedsføring med sociale medier i detailhandlen AMU Salg, indkøb og markedsføring Skriftlig kommunikation - sprog og sprogbrug AMU Salg, indkøb og markedsføring Storytelling ifm kommunikation af events AMU Sundhed, omsorg og Akademiuddann personlig pleje Inklusion og eksklusion else Sundhed, omsorg og personlig pleje Psykiatri Akademiuddann else Sundhed, omsorg og personlig pleje Socialpædagogisk udviklingsarbejde Akademiuddann else 30 10

16 Bilag til pkt. 2.3 Oplæg til en samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sydjylland og VEU-centerrådene Syd, Trekantområdet og Vest. 1. Baggrund Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland og VEU-centerrådene Syd, Trekantsområdet og Vest. Der er et behov for et tættere og mere koordineret samarbejde mellem uddannelseog beskæftigelsesområdet. Behovet for tættere samarbejde udspringer bl.a. af: En stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft blandt virksomhederne, som gør at ikke kun de beskæftigede skal opkvalificeres, men også de ledige. En opkvalificering af arbejdskraften målrettet mod områder med mangel på arbejdskraft og virksomhedernes behov for kvalificeret. Med beskæftigelsesreformen, kontanthjælpsreformen og EUD/EUV-reformen sættes der yderligere fokus på opkvalificering, med det hovedsigte at dække virksomhedens behov for kvalificeret arbejdskraft på såvel kort som længere sigt. Aftalen skal ses bl.a. som en udbygning af de samarbejdsrelationer der allerede er etableret i dag mellem parterne via Centerrådenes repræsentation som tilforordnet i RAR Sydjylland. Desuden, står der det nævnt i VEU-centrene kontrakt, at man medvirker til, at VEU-indsatsen indtænkes i den regionale og lokale erhvervs- og beskæftigelsesindsats. 2. Formål:

17 Bilag til pkt. 2.3 Det overordnede formål med aftalen er gennem et tættere samarbejde mellem parterne på såvel det politiske som det operative niveau at styrke og målrette opkvalificeringsindsatsen på kort og længere sigt så et effektivt match mellem virksomhed og et behov for kvalificeret arbejdskraft, sikres til gavn for virksomhedernes vækstmuligheder og beskæftigelsen. I forlængelse heraf er det yderligere et formål at understøtte de udførende aktørers (jobcentre, a-kasser, andre uddannelsesinstitutioner m. fl.) udmøntning af indsatsen. 3. Samarbejdsområder: Aftalen omfatter de indsatsområder og initiativer hvor parterne med fordel kan styrke samarbejdet om en fælles retning og forståelse af indsatsen og dermed opnå en bedre udnyttelse og større effekt af de investerede ressourcer. A. Styrkelse af virksomhedskontakten Et uddannelsesløft med effekt forudsætter kendskab til virksomhederne og til udviklingen i virksomhedernes kompetencebehov. Virksomhedskontakten bliver på denne baggrund et afgørende værktøj i indsatsen. Sikring af en målrettet og professionel servicering af virksomhederne bliver omdrejningspunktet. Det betyder, at parternes samarbejde her skal bidrage til at understøtte en sammenhængende, koordineret og tværsektoriel virksomhedsvendt indsats - også på tværs i Sydjylland. B. Målretning af opkvalificeringsindsatsen Der er behov for et styrket samarbejde mellem uddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet med henblik på målrettet opkvalificering, der dækker de behov virksomhederne har for arbejdskraft. Både et aktuelt behov og på længere sigt. Parterne vil derfor samarbejde om øget brug af de uddannelsesordninger, der allerede findes, samt udvikle nye (se punkt c) C. Forskellige veje/ broer til uddannelse Parterne vil samarbejde om anvendelsen af eksisterende og udviklingen af nye uddannelsesforløb med afsæt i konkret afdækkede kompetencebehov i virksomheder inden for områder med behov i beskæftigelsen. Sigtet er i fællesskab at udvikle et antal hovedveje til opkvalificering som matcher det, virksomheden har brug for, og hvor den ledige vil have gode muligheder for at komme i arbejde. D. Unge uden uddannelse og job Et stort antal unge (op til 30 år) ofte på kontanthjælp - står uden uddannelse og arbejde. Der er ikke helt sammenfald mellem den aldersmæssige afgrænsning af unge og voksne i beskæftigelsessystemet og i uddannelses- og vejledningssystemet. Nogle af dem, der er unge i beskæftigelsessystemets optik, hører i uddannelsessystemet hjemme i en voksen- og efteruddannelseskategori og er dermed i VEU-systemets regi. Derfor er det fornuftigt at have en dialog og et samarbejde om de unge, der ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse, fordi en effektiv håndtering af denne udfordring forudsætter, at der udvikles løsninger på tværs af institutionsgrænser. Parterne vil samarbejde om, hvordan man kan understøtte og koordinere samspillet

18 Bilag til pkt. 2.3 mellem jobcentre og de forskellige uddannelsesinstitutioner, så flere unge gennem uddannelse får en arbejdsmarkedstilknytning. E. Integration af nye flygtninge i uddannelse og beskæftigelse Opgaven med at integrere den store gruppe af flygtninge, der er kommet igennem de senere år, er en vigtig opgave for både uddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet. Ift. denne opgave er der brug for et tæt koordineret samarbejde mellem parterne. Herunder særligt i forbindelse med IGU. F. Videndeling For at få størst mulig effekt af egne og fælles initiativer er det vigtigt, at der er et fælles videns grundlag om blandt andet beskæftigelses-og ledighedsudviklingen, uddannelsessituationen lokalt og regionalt og virksomhedernes kompetencebehov og rammevilkår. Parterne vil derfor samarbejde om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan dele viden på disse områder. G. Vejledningsindsatsen Begge parter har fokus på værdien i det vejledningsmæssige inden for beskæftigelsesområdet. En optimal udnyttelse af uddannelsesmidlerne og intentionerne i beskæftigelses-, kontanthjælps- og EUD/EUV-reformerne forudsætter fælles retning i vejledningsindsatsen. Voksnes og unges uddannelsesvalg påvirkes på forskellig vis af vejledningsindsatsen i de forskellige systemer (jobcentre, a-kasser, AMU-systemet og erhvervsuddannelsesinstitutioner). Parterne vil derfor samarbejde om at sikre fælles optimal fokus, viden og retning inden for vejledningsområdet. H. Samarbejde på tværs af de tre VEU-centre Parterne vil styrke og være medvirkende til at der sker et samarbejde på tværs af de tre VEU-centerområder i Sydjylland. Bl.a. i forbindelse med koordination af udbud af uddannelse. 4. Samarbejdets organisering 4.1 Samarbejdet på politisk niveau Samarbejdet tilrettelægges med henblik på dels at fremme overblik over indsatsen, og for dels at perspektivere og strategiudvikle indsatsen. Formandskabsmøder Formandskabet for Det Regionale arbejdsmarkedsråd Sydjylland og VEUcenterrådenes formandsskaber i Sydjylland, mødes to gange om året. På disse møder: - gøres der status over samarbejdsaktiviteter og resultater - informerer hver af parterne om hovedlinjerne i eget regi (mål, strategier og indsats) for den kommende periode - drøftes om der er behov for at justere i de fælles indsatsområder og initiativer - besluttes fokus for den kommende tids fælles indsatsområder og initiativer

19 Bilag til pkt. 2.3 Møderne kan også bruges til at drøfte eventuelle fælles henvendelser til det centrale niveau omkring aktuelle, konkrete problemstillinger og forslag til initiativer. 4.2 Samarbejdet/koordinering på operativt niveau Der vil på dette niveau være fokus på en koordinering mellem Jobcentre, A-kasser samt efteruddannelsesområdet. Det operative samarbejde vil bestå af en koordinering af relevante områder og varetages af AMK Syd og VEU-sekretariaterne og tilrettelægges med henblik på at understøtte den politiske dialog mellem parterne og implementering af de fælles initiativer. AMK Syd og VEU-centre i Sydjylland mødes efter behov. 5. Aftaleperiode Aftalen træder i kraft fra underskrivelsestidspunktet, og løber frem til udgangen af Aftalen kan fornyes og revideres i forbindelse med valgperiodeafslutninger i henholdsvis det Regionale arbejdsmarkedsråd Sydjylland og VEU-centerrådene. Aftalen kan opsiges til udløb af et kalenderår, og kan i øvrigt af parterne løbende tages op til drøftelse og tilpasning op i mod VEU-centrets årlige kontrakt med Undervisningsministeriet. VEU-centerråds Formand Trekantområdet (Dato og underskrift) VEU-centerråds Næstformand Trekantområdet (Dato og underskrift) VEU-centerråds Formand Syd (Dato og underskrift)

20 Bilag til pkt. 2.3 VEU-centerråds Næstformand Syd VEU-centerråds Formand Vest (Dato og underskrift) (Dato og underskrift) VEU-centerråds Næstformand Vest RAR Sydjylland Formand (Dato og underskrift) (Dato og underskrift) RAR Sydjylland Næstformand (Dato og underskrift) RAR Sydjylland Næstformand (Dato og underskrift)

21 Bilag til pkt. 2.4 UDKAST RAR Sydjyllands anbefalinger for anvendelse af nytteindsats RAR Sydjylland Arbejdsmarkedskontor Syd Sekretariatet Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C T: E: amksyd@star.dk Baggrund for anbefalingerne I forhold til nytteindsats har Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) to opgaver 1 : Dato: RAR Sydjylland skal sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen. RAR Sydjylland kan dispensere fra rimelighedskravet vedr. forholdet mellem antal ansatte uden tilskud og med tilskud efter ansøgning fra kommunerne. På møde i rådet den 20. september 2016 har Rådet godkendt anbefalingerne for anvendelsen af nytteindsats. Anbefalingerne er uændrede i forhold til tidligere udsendte anbefalinger. RAR Sydjyllands anbefalinger bliver sendt til kommunerne og lagt ud på rådets hjemmeside. Hvad er nytteindsats? Med kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014 blev nytteindsats indført som et nyt aktiveringsredskab. Nytteindsats er en form for virksomhedspraktik hos en offentlig arbejdsgiver med det formål, at borgeren skal arbejde for sin ydelse. Der skal være tale om samfundsnyttige opgaver, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen i den offentlige institution. Det konkrete indhold i nytteindsatsen er op til kommunerne at beslutte. Målgruppen for nytteindsats er især åbenlyst uddannelsesparate unge og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som venter på at begynde på en uddannelse eller efter en periode fortsat er ledige. Nytteindsats er en udvidelse af jobcentrenes redskabsvifte, og det er fortsat op til jobcentrene at vurdere, hvilket tilbud der i det konkrete tilfælde er mest velegnet. 1 Jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Side 1 af 3

22 Bilag til pkt. 2.4 Nytteindsats kan herudover gives til øvrige uddannelsesparate unge og aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller kontanthjælp, men her vil nytteindsats formodentlig sjældent være det rette tilbud. Der vil typisk være behov for andre mere understøttende indsatser. Nytteindsats kan desuden anvendes som virksomhedsrettet tilbud til borgere, som har opbrugt retten til dagpenge og modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse. Nytteindsats kan kun gives til dagpengemodtagere som rådighedsafprøvende tilbud. Varigheden af et nyttejob kan være op til 13 uger. Forud for etablering af nytteindsatspladser skal der have været en drøftelse med tillidsrepræsentanten/den faglige organisation eller en medarbejderrepræsentant. Desuden skal rimelighedskravet mht. forholdet mellem antal ansatte uden tilskud og med tilskud være overholdt, og nyttejob må ikke være konkurrenceforvridende. RAR Sydjyllands anbefalinger til anvendelse af nytteindsats RAR Sydjylland har på møde i Rådet den 20. september 2016 besluttet følgende anbefalinger: Hensigten med nytteindsats bør være, at den motiverer borgeren til at søge ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Motivation for anbefalingen: Skal ledige hurtigt i varig beskæftigelse enten direkte eller via et uddannelsesforløb, er det afgørende, at de gennem indsatsen motiveres til selv aktivt at tage ansvar for at komme i job eller uddannelse. Der skal i perioden, hvor borgeren er i nytteindsats, følges op, motiveres og gives mulighed for, at borgeren kan søge ordinært job og/eller uddannelse. Motivation for anbefalingen: Nytteindsats må ikke blive et formål i sig selv og må ikke stå i vejen for det egentlige mål: Job eller uddannelse. Der tages aktivt stilling til, at nytteindsatsen ikke er konkurrenceforvridende. Motivation for anbefalingen: Nytteindsats må ifølge lovgivningen ikke være konkurrenceforvridende, men det er vigtigt, at kommunerne allerede i de første overvejelser om oprettelse af nytteindsatspladser tænker risikoen for konkurrenceforvridning med ind i planlægningen. 2

23 Bilag til pkt. 2.4 Der er en klar procedure for at sikre, at nytteindsatsen ikke erstatter ordinære driftsopgaver eller opgaver, der er budgetteret med i kommunen. Motivation for anbefalingen: For at få opbakning blandt de ordinært ansatte medarbejdere til etablering af et tilstrækkeligt antal nytteindsatspladser samt sikre, at lovgivningen bliver overholdt, skal der være klare linjer mellem alm. driftsopgaver og de opgaver, der indgår i nytteindsatsen. Rimelighedskravet skal være opfyldt, og det sikres, at kravet fortløbende er opfyldt, eller der søges dispensation hos RAR Sydjylland. Motivation for anbefalingen: Det er afgørende for accept af nytteindsats både blandt de ordinært ansatte medarbejdere og i de faglige organisationer, at lovgivningens rimelighedskrav er opfyldt. 3

24 RAR Sydjylland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland Bilag til pkt. 2.7 Pressemeddelelse Udkast Sydjylland skal være kendt som Produktionsdanmark, siger ny formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Jens Gaarde Gad, Danfoss A/S, bliver ny formand i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland (RAR Sydjylland) efter Marita Geinitz fra 3F Als, der har været formand siden januar RAR Sydjylland er et af i alt 8 regionale arbejdsmarkedsråd i Danmark, der har til opgave at koordinere og fremme samarbejdet om den regionale beskæftigelsespolitik på tværs af kommuner, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. RAR Sydjylland ser det som en helt central opgave i beskæftigelsespolitikken at være med til at forebygge mangel på kvalificeret arbejdskraft og samtidig undgå, at borgere ufrivilligt står uden for arbejdsmarkedet. Jens Gaarde Gad fortæller, at: RAR Sydjylland har indtil nu været optaget af at få overvågningen af arbejdsmarkedet på plads og få et mangelberedskab etableret. Det har vi nu, og fremadrettet består opgaven i at få sat konkrete initiativer i gang til forebyggelse af mangel. Der er ikke et enkelt nemt fix, som kan klare alle mangelproblemer, men i RAR Sydjylland ser vi det som afgørende at understøtte samarbejde på tværs af alle relevante aktører som jobcentre, virksomheder, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. Vi har en samarbejdsaftale på vej med de tre VEU-centerråd i Sydjylland, som netop har fokus på koordinering og målretning af indsatsen på tværs af de involverede parter. Derudover målretter vi den regionale uddannelsespulje for Sydjylland mod de områder, hvor manglen presser sig på. Kurserne på den såkaldte positivliste kan bl.a. understøtte konkrete projekter, hvor ledige opkvalificeres målrettet til job i virksomheder med rekrutteringsproblemer. Det har man f.eks. gjort i Job7, som er et samarbejde mellem de 7 trekantkommuner, hvor ledige opkvalificeres til buschauffører eller CNC-operatører. Netop koblingen mellem ledige, målrettet opkvalificering og virksomheder, der oplever mangel, tror vi i RAR Sydjylland, er én af de veje vi kan gå for at reducere mangelproblemerne. De sydjyske kommuner har en stor integrationsopgave med de flygtninge, der bor i området. Men flygtninge er også en ressource, der kan være med til at dække virksomhedernes arbejdskraftbehov. Og vi skal behandle dem som en ressource og være klar til at tage flygtninge ind på arbejdspladserne. Det er både arbejdsgiverne og arbejdstagerne, der skal være med på ideen, udtaler Jens Gaarde Gad. Jens Gaarde Gad opfordrer desuden virksomhederne til at anvende Jobservice Danmark som et supplement til jobcentrenes virksomhedsindsats, hvis en virksomhed har vanskeligt ved at finde kvalificeret arbejdskraft eller ønsker samarbejde med flere jobcentre. Jobservice Danmark tilbyder hjælp til at rekruttere her og nu, men også jobserviceaftaler om et løbende og længerevarende samarbejde, eller hvis en virksomhed ønsker at gøre en særlig indsats for at hjælpe flygtninge i arbejde. Med Jobservice Danmark og hotlinen er der én indgang til rekruttering i hele landet. Formandskabet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland fra medio september 2016 Formandsposten overtages af Jens Gaarde Gad (DA), Senior Director i Danfoss A/S. Marita Geinitz (LO), formand i 3F Als, overtager posten som 1. næstformand for Rådet. Thomas Andresen (KL), borgmester i Aabenraa Kommune, forbliver 2. næstformand for Rådet. Yderligere information: Rådsformand Jens Gaarde Gad, tlf

25 NOTAT Bilag til punkt 3.1 Forbrug af den regionale uddannelsespulje i perioden januar 2015 juni Tabel 1 og 2: Antal forløb under den regionale uddannelsespulje fordelt på kursustype og RAR og Kommuner, Januar 2015-juni 2016 Antal forløb i alt AMU Almen voksenuddannelse Erhvervsuddannelse SOSUuddannelse Kort, mellem eller lang videregående uddannelse Øvrige forløb Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Bornholm Hele landet Antal forløb i alt AMU Almen voksenuddannelse Erhvervsuddannelse SOSUuddannelse Kort, mellem eller lang videregående uddannelse Øvrige forløb Sydjylland I alt Middelfart Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle Kilde: Særkørsel på baggrund af de kommunale sagsbehandlingssystemer Note: Af diskretionshensyn er der ikke opgjort celler, der indeholder under tre observationer. Observationerne indgår i totalen for Antal forløb og Hele landet.

26 Bilag til punkt 3.1 Høring hos de sydjyske kommuner om forbrug af den regionale uddannelsespulje Ekstra høring hos de sydjyske kommuner AMK Syd har ultimo august 2016 gennemført en ekstra høringsrunde hos de sydjyske kommuner for at få en mere detaljeret opgørelse af forbruget af kurser under den regionale uddannelsespulje. Tabel 1: Fordeling af kurser på kommuner 1. halvår 2016 Akademiuddannelse AMU Private/særlige forløb I alt Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Middelfart Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa I alt Tabel 1 viser fordelingen af kurser på kommuner og samlet har de sydjyske kommuner gennemført kurser i år ifølge Jobcentrenes indmeldinger. Det viser, at alle kommuner bruger den regionale pulje og væsentligt flere kurser er igangsat i 1. halvår end perioderne 1. halvår og 2. halvår De fleste kurser er gennemført i Esbjerg, der oplyser, at der er gennemført 409 kurser efterfulgt af Fredericia, der har gennemført 377 kursusforløb. Der skal naturligvis tages højde for, at kommunerne har forskellig størrelse og dermed også forskel på antallet af kurser, som kommunen har mulighed for at iværksætte. Mere end halvdelen af kurserne er givet inden for AMU-kurser, mens private/særlige forløb stort set udgør den anden halvdel af de tildelte kurser. Videregående kurser. En fordeling på uddannelsestyper på de enkelte kommuner kan se bagerst i notatet (tabel 4). At de private/særlige forløb fylder meget skyldes især, at der er tildelt en hel del kurser inden for offshore. Kurser inden for offshore er stort set alle private kursusforløb og eksempelvis har Esbjerg målrettet deres brug af den regionale uddannelsespulje ensidigt mod offshore, og dermed fylder de private/særlige forløb også meget i det samlede forbrug. 2

27 Bilag til punkt 3.1 Kommunerne er blevet spurgt om effekten af de enkelte kurser (tabel 2) dvs. status på den lediges situation pt. ud for hver af de afholdte kursusforløb. En ledig persons status kan således godt tælle med flere gange, da personen kan have modtaget flere kurser. Som det fremgår af tabellen: Status for 617 kursusforløb er, at de ledige er i job/afmeldt. Det vil sige har fået beskæftigelse, gået i ordinær uddannelse eller afmeldt fra ledighed. Det svarer til, at 66 pct. af kursusforløbene har medvirket til en efterfølgende afgang fra ledighed. Ud for 317 kurser er status fortsat ledig (dækker også over personer, der er i praktik, sygemeldt etc.). Denne gruppe udgør 34 pct. Der er ikke oplyst en status for 805 af de kursusforløb. De er ikke taget med i beregningerne og vi ved ikke, hvad der er effekten af deltagelse i målrettet opkvalificering for denne gruppe. En del af den gruppe vil naturligvis være gået i job. Effekt af kurser Tabel 2: Fordeling af kurser på effekt antal andel i pct. (kun i forhold til besvaret) I gang med kursus 2 0% Job/afmeldt % Ledig % Ikke besvaret (805) I alt NB! Status for den ledige er optalt pr. kursus. En ledig persons status kan således godt tælle med flere gange, da personen kan have modtaget flere kurser. Høringen omfatter alle de kursusforløb, som jobcentrene har indmeldt, at de har brugt i forhold til den regionale uddannelsespulje. I høringen er kommunerne blevet bedt om at besvare effekt af kurset. Her har spørgsmålet været EFFEKT AF KURSET, hvad er status på den ledige pt. Er personen i job, fortsat i gang med kurset etc). Jobcentrene har herefter besvaret, hvad status er pt. Det vil sige, at status godt kan være længere tid efter kurset er gennemført og den ledige ikke nødvendigvis er gået i job lige efter kurset er gennemført etc.. Det er der i høringen ikke blevet spurgt til. Status for den ledige er optalt pr. kursus. En ledig persons status kan således godt tælle med flere gange, da personen kan have modtaget flere kurser. Derudover har jobcentrene meldt forskelligt ind, og der er redaktionelt blevet sammenlagt i grupper. I enkelte tvivlstilfælde er effekten ikke medtaget i optællingen. Derudover er der en stor andel af besvarelserne, hvor der ikke er udfyldt en effekt. Det drejer sig om 805 kursusforløb. Disse forløb er ikke talt med i opgørelsen af effekter. Fordelt på kursustyper er der højst effekt på akademiuddannelser, hvor 61 pct. af kurserne er noteret med status job/afmeldt. Der er dog er meget få akademiuddannelser indmeldt. AMU-uddannelserne, der er den største gruppe, der er bevilget indenfor, har en job/afmeldt-effekt på 70 pct., mens den anden største kursusgruppe Private/særlige forløb er noteret med en job/afmeldt-effekt på 50 pct. 3

28 Bilag til punkt 3.1 Tabel 3: Fordeling af kurser på effekt og kursustype I gang med kursus Job/afmeldt Andel i job/afmeldt (kun af besvaret) Ikke Kursustype Ledig besvaret I alt Akademiuddannelse 14 3 (6) 23 82% AMU (335) % Private/særlige forløb (464) % I alt (805) % Det er branchen industriel produktion/jern og metal, der fylder mest i forhold til kursusforløb fordelt på brancher (tabel 4 på næste side) og under disse brancher er det også især offshore, der fylder i fordelingen af kurser på brancher samt svejser-kurser. Den næststørste branche er transport og lager (chauffør, lagerarbejder), og derudover er det kurser inden for bygge/anlæg og hotel/restauration, der fylder. (Se også tabel 5 for en branchefordeling pr. kommune). Tabel 4: Fordeling af kurser på brancher Branche Antal andel i pct Akademisk arbejde 155 9% Bygge og anlæg 47 3% Hotel, restauration, køkken, kantine 51 3% Industriel produktion % It og teleteknik 14 1% Jern, metal og auto 82 5% Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri 26 1% og dyrepleje Rengøring, ejendomsservice og renovation 42 2% Salg, indkøb og markedsføring 14 1% Sundhed, omsorg og personlig pleje 14 1% Transport, post, lager- og maskinførerarbejde % Undervisning og vejledning 9 1% I alt % 4