Frilu&sliv og dannelse på Ry Højskole. Johan Elm Mikkelsen Underviser i Idræt og Frilu&sliv på Ry Højskole Bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU

Transkript

1 Frilu&sliv og dannelse på Ry Højskole Johan Elm Mikkelsen Underviser i Idræt og Frilu&sliv på Ry Højskole Bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU

2 Temanummer for Dansk Frilu&sliv Dansk frilu&sliv forum for natur- og frilu&sliv udkom i juni 2010 med et temanummer om højskolernes frilu&sliv med undermtlen hvordan ligger landet?. Det hele starter med en undren og en lyst Ml at nuancere, give et andet perspekmv på udviklingstendensen

3 Adventuretendens Ser vi på udviklingen af frilu2sliv på landets høj- og e2erskoler er der tale om en rela;v klar udvikling i retning af et øget fokus på adventure med teknik og kompetence, ac;on og ;lsyneladende risikobetonede ak;viteter samt ikke mindst indførelse af engelsk- sprogede betegnelser. (Andkjær, 2010, s. 7)

4 Højskolerne.dk, - et spørgsmål om markedsføring. 9 højskoler har outdoor som et kernefag, og 14 har det som et sidefag. (23 6 højskoler har frilu&sliv som et kernefag og 19 har det som et sidefag. (25) 3 højskoler har adventure som et kernefag og 15 har det som et sidefag. (18)

5 Der er imidler;d ;lsyneladende et dilemma i det enkle frilu2sliv i rela;on ;l den kropslige ak;vitet. På den ene side, primært på det diskursive plan i lideraturen og fra underviserside betones det rolige og stemningsfulde og på den anden side fascineres de unge mennesker af stærke kropslige oplevelser og ;ltrækkes af eller e2erspørger fysiske og mentale udfordringer. (Andkjær, 2010)

6 %ideologi +e&erspørgsel Den øgede konkurrence på området, som er en følge af populariseringen af frilu2sliv og vel også (det vi kalder) ins;tu;onaliseringen har muligvis medført at det prak;serede frilu2sliv er blevet mindre ideologisk orienteret mindre poli;sk? En højere grad af orientering mod et marked i udvikling og præget af konkurrence medfører muligvis en mere pragma;sk holdning, hvor man i højere grad orienterer sig derhen, hvor der er interesse og poten;elle deltagere (kunder) og dermed mod e.erspørgslen. (Andkjær, 2005, s. 76)

7 Og dermed er der åbnet for posen med diskussioner, ikke mindst for læserne af dede hæderkronede ;dsskri2. Gro2 taget er der vel to hovedspørgsmål. Det første er vel om vi på GIV bare laver det samme, men kalder det noget andet? Det andet kunne være om vi helt har forladt frilu2slivet ;l fordel for mere rendyrkede idrætsak;viteter? (Laursen, 2010, s. 15)

8 Meget tyder (heldigvis) på at frem;dens frilu2sliv på højskoler og i øvrigt vil være præget af mangfoldighed og kompleksitet og dermed vil rumme mange forskellige kropslige udtryk og betydninger i natur og landskab. (Andkjær, 2010, s. 7)

9 Ingen grund Ml navneforandring Vi kalder det stadig frilu&sliv, med succes. Tager på overnatningstur hver uge. Har 4 fordybelsesugeture om året i Danmark, Norge og Sverige. kurser/frilu&sliv/ ÆsteMsk poemsk?

10 Udesidning og egenfærd der er hele ;den et refleksionslag i det, vi gør. Det er også derfor, at jeg synes, at det er mere interessant at arbejde med det nordiske og med turen som udgangspunkt Relevans er egentlig et rig;g vig;gt ord, fordi du skal bruge det du har lært, og du finder ud af, hvad det er, du ikke har lært endnu.

11 Differencieret undervisning. Rummeligt fællesskab Generalist og specialist. De svage først Opleve, træne, mestre. Højt humør, muligheder og Mllid.

12 Dannelsens åbne karakter Undervisningen: åbner dem for en verden, for verden i form af naturen, ( ) mødet med naturen, men den åbner dem også for mødet med hinanden og mødet med dem selv. hvis jeg kun kan vise eleverne hen, hvor jeg selv har været, altså så risikerer jeg jo at stå i vejen for eleverne jeg håber at de lærer det, der er vig;gst for dem at lære

13 Og så tror jeg, at den giver en mulighed for, at man selv kan opsøge nogle muligheder, hvor man kan komme fri af sig selv, altså hvis man sæder noget imellem sig selv og andre, eller noget imellem sig selv og det man gerne vil,

14 Tilbage Ml temanummeret Lars Koed Mogensen Smag for adventure Individualiseringstendens. Adventureudvikling Selvdannelse. (en smagens dannelse ) Er individet virkelig så meget i centrum? Giver turfrilu&sliv mulighed for at komme fri af sig selv?

15 Lene Tanggaard, ph.d. og professor i pædagogisk psykologi De fire temaer har ;l formål at indramme en art livseffekt af højskolen: At komme ;l forståelse af sig selv i et sagligt formidlende møde. At udvide sin horisont. At lære og at være i et rummeligt fællesskab. At blive fællesskabende og engageret. (Tanggaard L., 2015, s. 199)

16 Uren pædagogik og læringsglemsel Det at være virksomme med noget, ( ) kan på frugtbare måder få os ;l at glemme læring, hvilket paradoksalt fremmer læring. Læringsglemslen, engagement og involvering i indhold, sager og noget der har betydning, repræsenterer en væsentlig drivkra2 for læring og dannelse (Tanggaard L., 2015, s. 203)

17 Et spørgsmål om livsoplysning og at kunne se længere end ens egen næsemp og så synes jeg at de får noget med sig, som handler om respekten og kærligheden ;l naturen Der er jo en genera;on nu, som skal ud og handle i forhold ;l måden, vi behandler naturen og de ressourcer der er Hvis det starter med en kærlighed ;l det, det tror jeg er en forudsætning for, at man synes, at det er vig;gt nok ;l, at man gør noget ved det.