Viden, fag og dannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden, fag og dannelse"

Transkript

1 Viden, fag og dannelse - nogle refleksioner om den offentlige skoles opdragelse og undervisning af børn Af Ingrid Markussen Viden, fag og dannelse er hovedtemaet for en ny disciplin i cand. pæd. uddannelsen på Danmarks Lærerhøjskole. Deltagerne indføres i deres videnskabelige pædagogiske studium ved at stifte bekendtskab med forskellige faglige opfattelser af skolens formidling af viden, valg af fagkreds og af den dannelse, som bliver resultatet af skolens påvirkning og kundskabsformidling. I undervisningen er indlagt en række dobbeltforelæsninger af medarbejdere ved DLHs forskellige institutter. Denne artikel behandler nogle hovedlinjer i min forelæsning, der sætter temaet viden, fag og dannelse i forhold til børneskolens indhold og funktion. Emnet er omfattende, og læseren vil sikkert savne en hel del aspekter. Linjerne er bevidst trukket skarpt op for at give anledning til debat. Valg af viden, fag og dannelse i et samfunds grundskole Begrebet viden kom i miskredit i 1970ernes skolepolitiske debat. Viden blev af mange betragtet som en mere udefinerbar kundskabsmasse end kundskaber. der synes at pege hen på kontante og definerbare skolekundskaber hentet frem fra arbejdet med skolefagene. Socialdemokratiets forslag til formålsformulering for folkeskolen i 1972 blev således ændret efter Venstres overtagelse af regeringsmagten. Udtrykket»viden«blev erstattet med»kundskaber«. J skoleloven i 1975 blev ændringen fastholdt. Det hedder derfor i dag:»folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling.«viden og kundskaber bruges ellers ofte som synonyme begreber, men når jeg i denne artikel taler om viden og fag, så er det for at præcisere, at jeg finder viden mere omfattende end kundskaber. Viden har med indsigt og sammenhængende kundskaber at gøre. I virkeligheden er det vel så, at viden ligger til grund for valg af skolefag og de kundskaber, som fagene giver - og kundskaberne er med til at skabe viden og sammenhæng hos eleven. Vi ved alle, at viden ikke er en en gang given størrelse, men viden udvikles og forandres i takt med menneskers behov og videnskabernes udvikling. Ikke al viden kan og skal anvendes i skolen i form af skolefag for at udvikle børn i skolealderen. Vi må først gøre os klart, hvad målet for undervisningen og opdragelsen er. Hvad er det for en dannelse VI ønsker at give børn og unge? I formålet i 1975-skoleloven tales om den enkelte elevs alsidige udvikling. Dette begreb var der åbenbart ingen politisk uenighed om dengang. Egentlig er det her udvælgelsesprocessen starter. Ud fra forestillinger om en ønskelig dannelse af kommende 163

2 generationer vælges fag og skolekundskaber ud, der hviler på en viden, som vi til enhver tid besidder - men hvad er det for forestillinger og hvem er egentlig vi? Lad mig begynde med begrebet forestillinger. Menneskets forestillinger om en ønskelig udvikling for sig selv og for samfundet er en drivende kraft af vældige dimensioner for al historisk udvikling. Det er en af de mest fundamentale slutninger, man som historiker må drage. Det gælder ikke mindst skolehistorien - altså den del af samfundets historie, der har med opdragelse og uddannelse af kommende generationer at gøre. Udtrykket forestillinger har med helhedssyn og sammenhænge at gøre. Både en skolepolitiker og en klassisk filolog som J. N. Madvig og en filosof som Kristian Kroman brugte i I800-taUet begrebet i deres forslag til formålsformuleringer for den højere skole. 1 Det var således vigtigt for Madvig, at elever blev udrustet med»rigtige Forestillinger i Almindelighed og Evne til Dannelse af dem... «og for Kroman, at barnet fik )Anledning til at danne en Mangfoldighed af Forestillinger og Forestillingsforbindelser og at udvikle dets Evne til at ordne og beherske dette Indhold«.2 Forestillinger er altså et grundlæggende begreb i menneskelig tænkning. Det er min opfattelse, at skolens udvikling udspringer af de forestillinger, som til enhver tid præger de mennesker, der befinder sig i det, man kunne kalde samfundets ledende magtstrukturer - faglige såvel som økonomiske, religiøse, politiske etc. Sagt med andre ord - de personer, der befinder sig inden for disse kredse ønsker at skabe en skole, der svarer til de givne forestillinger, så at skolen kan befæste og udvikle viden og holdninger, der opleves relevante for mennesker og samfund. Hvordan opstår da forestillinger? Med mit svar vælger jeg ikke side med hensyn til det klassiske spørgsmål, hvorvidt forestillinger vokser frem på grund af åndelige eller materielle forhold i et samfund - ganske simpelt fordi spørgsmålet ikke kan besvares som et enten eller, men er et både og. Nogle af de spørgsmål, som skolehistorikeren naturligvis må stille sig ved studiet af skolens indhold og funktion, drejer sig følgelig om, hvilke kredse j samfundet, der udgør de ledende magtstrukturer og hvilke forestillinger, som præger disse kredse. Findes en viden uden holdninger? I forhold til temaet viden, fag og dannelse, må man bl.a. spørge: hvilken viden vurderes relevant på et givet tidspunkt inden for et samfunds ledende magtstrukturer - hvilken viden vurderes irrelevant, måske endog farlig og samfundsnedbrydende? Farlig viden i Danmark var i 1700-tallet f.eks. en ikke-evangelisk-luthersk udlægning af bibelen. En sådan ville føre til sekterisme eller ateisme, til vildledelse af befolkningen og til forkerte forestillinger, mente myndighederne. I dag ville f.eks. kundskaber om misinformering af medier, elektronisk viden om, hvordan man trænger ind i computerkoder, en kemisk viden, der kunne føre til privatproduktion af kemiske våben eller dyrkelse af menneskekopier vurderes som farlig viden i skolen. Viden og kundskaber er således ikke og har aldrig været til fri afbenyttelse for alle i samfundet - heller ikke i et demokratisk samfund. Sådan specificeret viden er forbeholdt bestemte erhverv, der følger etiske regler i brugen af den opnåede viden. Den åbne kontrol med denne viden og måden den bruges på såvel af fagfolk, medier, politikere og i den 164

3 kommercielle verden er den borgerlige offentligheds opgave i et demokratisk samfund - det gælder såvel myndigheder, lærere, journalister som historikere, forfattere etc. Skolen er en del af denne proces. Kundskaber om og bevidsthed om demokratiets opbyg ning og spilleregler er en væsentlig viden, som skolen må være forpligtet af, ligesom skolen gennem stofvalg og undervisning ha r en mulighed for at skærpe elevernes sans for grundlæg gende værdier og underbygge vågenhed og k'ritisk sans for, hvordan viden bliver til nyttige kundskaber og orn, hvordan viden bruges/misbruges. Hvem bestemmer da, hvilken viden, der er relevant og frugtbar? Mit svar er, at det gør de ledende magtstrukturer i el samfund. Koranen og dens fortolkere gør det i muhammedanske lande; statsmagten og partiet gjorde det i østeuropa fra I Danmark gjorde kirken og statsmagten det indtil 1849, og efter 1849 må svaret blive folket - men hvilket folk, altså hvilke magtstrukturer i befolkningen får indflydelse på den viden, som menes relevant i skolen i et demokratisk samfund? Et andet spørgsmål, som naturligt må stilles er: Hvilken rolle tildeles skolen - som en offentlig institution for opdragelse og undervisn ing af børn - i forbindelse med den nødven dige formidling af viden - og hvilken menneske og samfundsopfattelse kommer til at præge de børn, der opdrages og undervises efter de gældende pædagogiske retningslinjer? Skal man søge skolens funktion i et samfund, må man altså starte uden for skolen. Skolen er ikke et mål j sig selv. Hvert samfund danner sine egne skoletraditioner. l demokratiske samfund, som de skandinaviske, hvor den politiske udvikling har været meget sammenfaldende i det sidste århundrede, viser skolesystemet overraskende forskelle. Et friskolesystem som det danske findes ikke i Sverige, og er efter megen tøven blevet indført i Norge for ganske få år siden. Forklaringen er enkel. De andre nordiske lande har ikke haft en Grundtvig og en Kold, der kunne give folkelige strømninger gennemslagskraft på det skolepolitiske plan. Den grundtvigske skoletænkning har afgørende præget danske politiske partiers holdnin ger og forestillinger om skolesystemets udformning - og den gør det endnu i dag. Det er næppe til at se forskel på socialdemokratiets og venstres politik på netop friskoleområdet. Med dette eksempel vil jeg anskueliggøre, at historisk viden og historisk erfaring ligger latent hos os alle - som en holdning - og den afgør ofte vor stillingtagen til dagens aktuelle spørgsmål. Historisk viden kan være en skjult viden, der pludselig kan aktiveres. Se bare på, hvad der sker i Sovjet i disse år, hvor man plukker en historisk viden frem, som har været ikke bare irrelevant, men også aldeles forbudt i omkring 70 år. Anskuer man skolens udvikling ud fra ovennævnte opfattelse og følge r dens udvikling over tid, overbevises man hurtigt om, at viden er præget af holdninger. Viden kan ganske enkelt ikke adskilles fra de holdninger, der fø lger med. At skolen skulle have mulighed for at form idle en art objektive, nyttige kundskabe r, udtrykkes oftest af politikere, der ønsker deres egen viden og holdninger lagt til grund for skolens undervisning. Således bliver f.eks. selv de mest Objektive formler inden for kemi og matematik ikke skolestof på grund af deres Objektivitet, men fordi formle'roe har vist sig brugbare som elementer i en større helhed. Elementerne kan nyttiggøres i en faglig og samfundsmæssig sammenhæng - det har kredse, der befinder sig inden for fagenes ledende magtstrukturer slået fast, og det er blevet forstået af skoleinteresserede kredse i det politiske liv. Det er baggrunden for at bestemte formler vælges ud som dele af et undervisningsstof. 165

4 Følgelig er skolen gennemsyret af holdninger såvel i dens organisatoriske og pædagogiske opbygning som i dens undervisning. Det betyder ikke, at skolen skal undlade at tilstræbe en alsidig undervisning. Efter min opfattelse er forudsætningen for dette, at læreren optræder professionelt - og gør eleverne bevidste om, at al viden er præget af holdninger - at der i alle spørgsmål findes flere end en opfattelse - og at læreren herefter bestræber sig på at formidle og drøfte forskellige opfattelser på en ligeværdig måde. Grundlæggende værdier i opdragelse til demokrati 1970ernes indoktrineringsdebat førte til, at mange lærere blev ængstelige for overhovedet at give udtryk for en egen mening. Det var meget uheldigt. En holdningsløs undervisning lader eleverne totalt i stikken over for en hverdag, der er fyldt med holdningspræget mediepåvirkning. Men for at en lærer trygt kan give udtryk for sin egen mening forudsættes, at der eksisterer en eller anden form for»grundviden«i samfundet - en alment accepteret opfattelse af grundlæggende værdier i forhold til borgere og samfund, som man kan sætte sin og andres mening i forhold til. Ikke enhver»privat«mening er nemlig relevant i en skolesammenhæng. Læreren er som offentlig underviser repræsentant for et gældende politisk og moralsk system - i vor tid et humanistisk, pluralistisk demokrati, der er præget af og vedkender sig danske historiske traditioner (statsretslige såvel som religiøse og politiske). I hele vort århundrede, men specielt efter 1945 har netop opdragelse til demokrati været en hovedhjørnesten i skolens holdningsdannende påvirkning. Udviklingen er gået så langt, at demokrati er blevet opfattet som en livsform, snarere end som en styreform. Filosoffen K. E. Løgstrup har advaret mod en sådan opfattelse af demokratiet i skolens opgave. I hans sidste forelæsning, som han holdt på Danmarks Lærerhøjskole i 1985, sagde han bl.a.:»opdragelse til demokrati er en af skolens opgaver, ingen tvivl om det, men gør vi den til hovedopgaven, bliver den en forlegenhedsløsning. Til at være skolens formål duer den ikke. To forhold sætter sig imod det. Så vigtigt det er at kunne omgås hinanden i et pluralistisk samfund, så vigtigt er det ikke at affinde sig med pluralismen, men gøre hvad man kan for at trænge igennem den til sammenhænge, som vi forsøger at overbevise hinanden om. Opgiver vi det og accepterer vi sammenhængsløsheden, accepterer vi kommunikationsløsheden. Affinde sig med pluralismen er åndelig dovenskab. Det andet forhold, der sætter sig imod at gøre opdragelse til demokrati til skolens formål, er at det lægger en byrde på demokratiet, som det ikke er skabt til at bære. Demokratiet skal gøre det ud for en livs- og verdensanskuelse og det er en overbelastning af det. Demokratiets opgave er en mere beskeden, det er en skikkelig måde at være uenig på.«3 Løgstrups reflektioner er tankevækkende. I det følgende vil jeg sætte Løgstrups opfattelse i relief til forestillinger om skolens funktion og indhold i et samfund, der er kulturelt, politisk, økonomisk og religiøst anderledes end det Danmark vi kender i dag - nemlig Danmark for 200 år siden. Jeg gør det for at overveje, hvordan forholdet mellem viden, fag og dannelse voksede frem i den fase, hvor folkeskolen blev skabt, og for at pege på enkelte principper, som er blevet dele af vor grundviden om skole og samfund i dag. 166

5 Erik Pontoppidans katekismeforklaring ]737 angdr den grundviden, som enhver i samfundet forventedes at skulle have. Foto : DPB_ Forestillinger om skolens funktion i 1700-tallet At vende tilbage tii1700-tallets danske samfund er at forlade den demokrat iske styreform og møde det e nevældige statsstyre, hvor staten dominerede samfundets administration helt. I de tte statslige system var paradoksalt nok det private dominerende for skole og opdragelse. Der fandtes ikke et offentligt»folkeskole«system. 167

6 Det er også at møde et samfund, hvor stat og kirke er så tæt forbundne kar, at man kan tale om en art kirkelig stat - hvor kirkens retsregler stod nedfældet i Kongeloven, og hvor kirkens budskab var det centrale i statens opdragelse af befolkningen. Der fandtes nemlig en viden, som var en grundviden, som alle i samfundet skulle besidde - det religiøse budskab, som rummedes i den evangelisk-lutherske trosretning. Det blev først og fremmest formidlet gennem Luthers lille katekismus i det man kaldte ))den kristne børnelærdom«. Den evangelisk-lutherske statskirke lagde således grunden til al moralsk dannelse i staten og regenten havde ansvaret for, at den religiøse opdragelse fulgte de udstukne linjer. Religionen drejede sig både om det enkelte menneskes personlige trosliv og om dets moralske og sociale forhold til medmennesker og myndigheder. Statskirkens budskab var lige så absolut og indtrængende i den enkeltes hverdag, som muhammedanismens er det i muslimske lande i dag. I en af 1600-tallets katekismeforklaringer lød det første spørgsmål:»hvorhen komme de som ikke vil lære Katekismen«. Svaret var kort og kontant: })Til Helvede«.4 Svaret får let nutidige læsere til at trække på smilebåndet - men der ligger en ubønhørlig kirkelig logik i det. Svaret skal ses på baggrund af et religiøst evigheds perspektiv. Hvis et menneske undlod at gøre sig kendt med - og tage konsekvenserne af - den kristne børnelærdoms grundviden, var det uhjælpeligt fortabt, når det på dommens dag skulle stå til regnskab for sine hrndlinger. En sjæl uden religiøs grundviden var en fortabt sjæl. Det kan imidlertid betvivles, i hvor høj grad befolkningen oplevede denne trussel, som reel. Den pietistiske vækkelsesbevægelse, som kom til Danmark fra Tyskland i slutningen af 1600-tallet, fik netop vind i sejlene, fordi befolkningens personlige kristendomsforståelse blev opfattet som alt for slap og ubekymret. De pietistiske kredse, som blev en magtfuld faktor i samfundets ledende magtstrukturer i 1730erne, fandt som følge heraf tiden inde til en intensiveret evangelisk-luthersk opdragelse af befolkningen. Konfirmationen, som indførtes i 1736, blev pietisternes opdragelsesmæssige gennembrud. Den blev obligatorisk for alle uanset køn og formue, og den krævede ensartede lærebøger og derved ensartet undervisning af alle præster. Konfirmationen var forudsætning for borge rli ~ ge rettigheder som at kunne blive trolovet, gift, kunne købe fast ejendom, blive soldat etc. Konfirmationens samfundsmæssige betydning kan ses af, at unge, vagabonderende drenge, der søgte at unddrage sig konfirmationen, blev indfangede, indsatte i tugthuset, tvangsunderviste og tvangskonfirmerede. Derefter blev de sluppet fri igen. Ved»)systemets«hjælp blev de ))vanartede«- som de kaldtes - således socialiseret ind i samfundets grundviden og normer, så de kunne blive samfundsnyttige borgere. r skoleloven i 1739 blev det bestemt, at skolen skulle lægge grunden til den krævede viden i form af læse- og religionskundskaber. Igennem katekismen lærte børnene også de lydighedsregler over for forældre, husbonder og øvrighedspersoner, som var en del af det patriarkalske samfunds normsæt. Kontrollen med det opnåede kundskabsniveau blev foretaget ved de unges overgang til præstens konfirmationsforberedelse. Præsten kunne suverænt afgøre. om han fandt et barn modent til at afslutte skolegangen og gå over til konfirmationsforberedelsen eller ej. Konfirmationen blev på den måde en eksamen i kirkelig regi på skolens kundskabsformidling - og den blev en drivende kraft i udbredelsen af læsekundskaber i hele befolkningen. 168

7 Professor Andreas Schytte repræsenterede de nye tanker om nødvendig viden hos den jævne bonde, som vi møder i anden halvdel af 1700-lallel. FOlo: KBs billedsamling. Fag som skrivning og regning var ud fra det religiøse perspektiv ikke lige så vigtige som læsning og katekismus. Skrivning og regning var nyttige kundskaber for de i samfundet, som havde brug for det: skrivere, landmålere, embedsmænd etc. De to fag blev derfor frivillige fag i skolen - tilbudsfag om man så vil. Forældrene kunne selv bestemme, hvorvidt de fandt dem nødvendige for deres børn eller ej. En bestemt grundviden og bestemte forestillinger skabte således en skole, der nok havde et meget begrænset pensum, men et pensum med et vældigt perspektiv, idet det skulle lægge grunden for såvel det timelige som det evige liv. 169

8 Forestillingerne ændres i 1700-talIets anden halvdel Forestillingerne om skolens funktion ændredes markant i anden halvdel af århundredet. Inden for samfundets ledende magtstrukturer korn økonomiske»kamerale«videnskaber og deres fortalere til at spille en stadig større rolle, kulminerende i landboreformperioden i århundredets sidste tre årtier. Den kamera le tænkning var præget af pietistisk tankegang af en anden art, end den, der havde givet sig udslag i dansk skolelovgivning i 1730erne. Kameralismens tænkning bundede i en religiøs forestilling om, at den enkelte og staten havde det samme grundrnål - et virke i skaberens tjeneste. Derfor havde regenten i den kameralistiske tænkning et ansvar for folkets levebetingelser. En dynamisk regent ville sørge for folkets bedste. Over kongen stod»kongernes konge«, som det blev udtrykt, og over for denne måtte regenten en dag stå til regnskab for sin regeringsførelse. En god regent ville sørge for»det fælles bedste«, for )}almenvellet«eller for )}borgernes lyksalighed«, som det hed i tidens sprogdragt. Den del af pietismens tænkning, som kameralismen var influeret af, kunne man møde i den tyske pædagog August Hermann Franckes skoler i Halle. I den tyske samfundsbevidste pietistiske tænkning blev samfundets borgere betragtet som en åndelig ressource for staten. Fromhed skulle give sig udslag i social og samfundsmæssig aktivitet. Hertil krævedes en mere bred og almen viden, end den, som den kristne børnelærdom repræsenterede. I Franckes pietistiske skoler i Halle undervistes derfor allerede fra slutningen af tallet i fag som skrivning, regning, naturlære, naturhistorie, geografi, historie, etc. Men ikke kun faglige kundskaber blev prioriteret højt. Eleverne skulle også lære at passe på tiden, lære flid, opmærksomhed, punktlighed - kort sagt - de skulle lære arbejdsdisciplin og arbejdsetik. s Ideer som disse, dukkede op i den danske skoledebat i slutningen af tallet. Den økonomiske tænkning var også dybt influeret af tidens naturretsprincipper i hvilke humanismens tanker om individets oprindelige frihed og om menneskets egenkærlighed stod i centrum. 6 Kameralisterne forestillede sig, at borgerne skulle være en økonomisk ressource for staten. Børnene - og de voksne - skulle som hos pietisterne lære flid, punktlighed og arbejdsdisciplin. Holdningen til arbejde var et grundlæggende træk hos kameralisterne. At lide at arbejde blev vurderet som en naturlov - og at få arbejde blev vurderet som en naturret, som enhver ordentlig styret stat måtte være forpligtet til at sørge for at give. Borgere, der skulle være en økonomisk ressource for staten, det vil sige give grundlag for en økonomisk dynamisk udvikling, måtte have en bredere viden end den som børnelærdommen gav. Til skrivning, regning, naturfag, etc. føjedes nu forestillinger om det nødvendige i, at menigmand på landet lærte landmåling, astronomi, landbrugsdrift og husdyravl samt håndværksmæssige færdigheder. Færdighedsaspektet blev en vigtig del af de kamera le skoletanker og gav grundlag for en helt ny type af skole-industriskoler og håndarbejdsskoler. De praktiske færdigheder indgik i den bredere viden, som børn, der ville få brug for sådanne kundskaber, skulle have. Hensynet til staten fik en fremtrædende rolle hos kameralisterne. De unge skulle opdrages til at elske staten højere end sig selv. Blandt andet derfor måtte staten træde aktivt ind i uddannelsen af borgerne. Først ved et offentligt, statsligt styret skolesystem ville man sikre, 170

9 at alle i samfundet kunne nås af det dannelsessyn. som nu beherskede dele af samfundets ledende magtstrukturer. Derfor måtte forældreretten begrænses.»educationen er for vigtigt en Sag til at overlades til Forældrene. Det er en Opgave for Staten«, sagde f.eks. Andreas Schytte ( ), professor i bl.a. kameralvidenskab ved SorØ Akademi fra Sådanne grundtanker kunne accepteres af en gejstlighed, hvis folkelige betydning i ge n ~ nem århundredet var vigende på grund af naturrctsideernes sækulariserende indflydelse på oplysningstidens tænkning og moral. Så længe skolen forvaltede ki rkens kristne budskab, ville kirken have gavn af udviklingen. 1814~skolelovcn Resultatet af denne tænkning kan vi se i 1 814~ l oven. De forestillinger, som lå bagved de mange års skolepolitisk e forha ndlinger forud for 1814, førte til en offentlig børneskole med en bredere kundskabsformidling end i 1739 og med en erhvervsmæssig nyttiggørende un der~ visning. Der var dog en grænse for forældrenes pligt med hensyn til at sende børn i skole. Den gik ved undervisningspligten. De, der var formuende nok til selv at holde en privatlæ~ rer, der havde samme kvalifikationer som børneskolens lærere eller var student, kunne stadig få børnene privat underviste - men de skulle betale for den offentlige skole over skattebilletten ligesom alle andre. Økonomien satte dog grænser for, hvor langt intentionerne kunne føres ud i livet. Det åndelige og økonomiske omsving efter den franske revolution og de efterfølgende Napo ~ leonskrige havde medført mere skeptiske holdninger til de mange fag. Myndighedernes mistænksomhed vendte sig mod lærernes faglige muligheder for at videregive viden inden for mange fag. Mange stillede også spørgsmål ved om ikke menigmand kunne få for stor viden, idet man var skeptisk over for den indflydelse, som en bred, men måske overfladisk viden, ville få på den enkeltes udvikling og på hans/hendes forhold til stat og kirke. Den dårlige økonomi og myndighedernes mistænksomhed mod, hvad en bred fagk reds kunne skabe af problemer, nedprioriterede de mange fag til emner, der kunne tages op i læsebogen og behandles i læseundervisningen. På den måde øgedes betydningen af mod e r s~ målsundervisningen. Det grundlæggende princip fra de skolepolitiske forhandlinger forud for 1814 blev dog gennemført - at den enkelte skulle dannes til at blive en både åndelig og økonomisk re sso ur~ ee for staten. Skrivning og regning blev derfor betragtet som grundlæggende fag på linje med læsning og katek ismus og blev fra nu af obligatoriske fag, som alle skulle tilegne sig. Konfirmatio nen var stadig en eksamen i kirkelig regi på skolens kundskabsniveau, nu ikke bare i læsning og katemismus, men altså også i skrivning og regning. En konsekvens af dette er efter min opfattelse, at skrivefærdigheden blev almen ejendom i den danske befolkni ng årtier tidligere end i de øvrige nordiske lande, hvor konfirmationen endnu ikke havde den samme funktion i forhold til skolens samlede kundskabsniveau. Den evangelisk-lutherske ki rke gav stadig rammerne og målet for den moralske p åv irk~ ning af elevern e. Den enkelte skulle både planlægge sit liv i forhold til det verdslige samfund Som i forhold til det evige liv. Den grundviden, som skabte 1739~loven var således stadig gældende. En af Blaagaards seminariums elever udtrykte det på denne måde i en af sine stile, hvor han skulle besvare spørgsmålet: Hvorfor er det nødvendigt, at anvende Ung~ 171

10 domsaarene godt? Han skrev:»)er dette Liv en Opdragelses-Skole for Evigheden, er det Skaberens Hensigt, at vi ved at danne os til gode og nyttige Borgere her, skal gjøre os skikkede til at faae Borgerret hisset, da maae det være Skaberens Villie, at vi, fra vor første Indtrædelse i denne Verden, skal begynde vor Udvikling og Dannelse, og da anvende vi vore Ungdomsaar godt, naar vi anvende dem efter Skaberens Villie... «.8 De nyoprettede seminarier blev samfundets»)planteskoler«, hvorfra den religiøse grundviden, de faglige kundskaber og de accepterede normer skulle formidles til a lle i samfundet. Skolen mod år 2000 Lad os herefter vende tilbage til vort demokratiske samfundsssystem i 1990erne. 9 Hvilke forestillinger præger ledende magtstrukturer i samfundet i dag, og hvilken betydning får deres forestillinger for skolens kundskabsformidling og for den dannelse, som finder sted? Sammenlignet med I?OO-tallet er det ikke de religiøse forestillinger, der præger billedet. Sækulariseringen har gjort sit - og fjernet kirken som en magtfaktor i samfundet. Døden er institutionaliseret - og hvad som kommer bagefter interesserer ikke den offentlige debat. Evighedsperspektivet er tabt af syne. Den kristne lære er blot en af de religioner, som skolen giver oplysninger om. En reminiscens fra tidligere afhængighedsforhold er konfirmationsforberedelsens afløsning af rejigionstimen i 8. klasse, og konfirmationsforberedelsens placering i skoletiden - til skolefolks store ærgrelse. Den kristne børnelærdom er blevet en privatsag. Den tænkning, som blomstrer i de seneste år, er - som i 1700-tallets slutning - af økonomisk art. Den økonomiske tænkning i dag har derimod ikke, som i I?OO-tallet, sin rod i en religiøs ansvarlighed. Dagens økonomiske tænkning opererer ikke med et helhedssyn på stat og folk, men fungerer som en liberalistisk tro på værdien af markedskræfternes frie spil. Det demokratiske samfund, som vi kender i dag har principielt dets magt fra fo lket - men som jeg sagde tidligere præges udviklingen også i dag af samfundets ledende magtstrukturer - de faglige, økonomiske, politiske og kulturelle magtstrukturer. Karakteristisk for vort århundrede har været, at staten og det offentliges rolle er blevet stærkere jo mere udviklet folkestyret er blevet. Det drejer sig om hele det sociale system, sygehusvæsen, folkepension, daginstitutioner m.v. På skoleområdet blev grunden som nævnt lagt allerede i Vi kan dog hurtigt blive enige om, at det er en anden stat end i enevældens tid. Det er velfærdsstaten, der er vokset frem fra 1930erne. I sit program havde den bl.a. en bred uddannelsespolitik. Uddannelsen blev i 1960erne - ligesom i 1?OO-tallets slutning - vurderet som en»human Capital({ faktor af så væsentlig en betydning, at uddannelse altid ville kunne betale sig både for den enkelte og for staten. Det stærkt teknificerede og industrielle samfund med dets hurtige videnskabelige fremskridt skabte samtidig en skole med et væld af fag og emner, hvor indhold og mål gang på gang måtte revideres. Udviklingen har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om uddannelse nu også gjorde borgerne til den økonomiske, dynamiske ressource i samfundet, som var hensigten med 1960ernes store uddannelsespolitiske satsning. Ja, det viste sig, at en stor gruppe unge ikke engang ønskede eller evnede at udnytte deres muligheder for at gå videre i det teoretiske opbyggede uddannelsessystem efter endt folkeskole. Restgruppen, kaldte man dem med et udtryk, som 172

11 tydeligt angiver den afgørende betydning, som skole forskere og politikere tillægger teoretisk uddannelse i ungdomsårene. Som omkring 1814 kom vi i 1970erne i en situation, hvor statens økonomi ikke kunne bære længere. Med den dårlige økonomi faldt mange forestillinger om pædagogisk begrundet fremgang til jorden. I dag står vi efter min opfattelse over for afgørende holdningsmæssige ændringer inden for ledende magtstrukturer i samfundet; holdninger der baserer sig på andre forestillinger end de, der kendetegnede den politik, der byggede velfærdsstaten op. Holdningsændringerne har givet sig markante udslag i 1970ernes og SOernes populistiske protestbevægelse fra højre - især blandt de små selvstændige erhvervsdrivende, der gennem 1960ernes hastigt voksende velfærd så sig snydt for velfærdssamfundets grundlæggende goder: højere løn, tryghed i ansættelsen, løn under sygdom, kortere arbejdstid etc. etc. Velfærdsstaten blev bygget op på udenlandsk kapital - i dag skal gælden betales tilbage. Samtidig er samfundets økonomiske vækst som sagt gået i stå. Det har betydet en arbejdsløshed på næsten mennesker - et tal, som set i et 1700-talsperspektiv ville være en absurditet i en )}velordnet stat«, hvor arbejdet blev vurderet som en naturret. Situationen har også givet øgede økonomiske byrder for den enkelte. }}Har man gæld i båd, bil. hus og hund er der grænser for hvor mange sociale byrder man kan bære. Når den enkelte bliver ramt på sin pengepung viger solidariteten for personlige, egoistiske hensyn«, siger pastor Bjarne Lehnau Henriksen, Kirkens Korshær i et tankevækkende foredrag:»fanden tager de sidste(, som han holdt på Socialpolitisk Forenings årsmøde på Askov højskole, sommeren (Radioforedrag). Sammenlignet med 1700-tallet er det tydeligt, at vi i dag mangler det åndelige incitament: de forestill inger, der samler kræfterne om ~~Det fælles bedste«. I dag taler man i ledende, politiske kredse hverken om et fælles bedste eller om folkets bedste, men mere om Brugernes bedste. Som en del af denne tænkning svækkes staten og magt delegeres ud til brugere i lokalsamfundet. Denne udvikling er i overensstemmelse med en demokratisk tankegang - men der kommer uvægerlig følgevirkninger heraf, som kan komme til at gå ud over demokratibegrebet. Når opfattelsen af en national enhed - som styrer af et»fælles bedste«, svækkes, lettes samtidig vejen for overnationale administrationsformer, der bygger på andre historiske samfundstraditioner end de danske (kulturelle såvel som statsteoretiske). Et af de afgørende spørgsmål frem mod år 2000 vil efter min opfattelse blive: Hvilken viden (og hvilke holdninger), skal til for politisk at kunne styre de frie markedskræfter, så samfundet kan tilstræbe optimale levebetingelser for både stærke og svage medlemmer? Kan vort demokratibegreb give svar på spørgsmålet? I K. E. Løgstrups reflektioner omkring skolens formål ligger, som nævnt tidligere, ingen løsning i demokratibegrebet, når demokratiet præges af en pluralistisk sammenhængsløshed, som vi er opgivende overfor. Han mener, at vi må gøre, hvad vi kan for at trænge igennem pluralismen til sammenhænge, som vi forsøger at overbevise hinanden om. I sine afsluttende betragtninger over»dannelse, fag og sammenhæng«, sammenfatter Vagn Skovgaard-Petersen Løgstrups tanker på følgende måde: ))At respektere pluralismen og ikke slå sig til tåls med den. Det er en professionel opgave for pædagoger og andre fagfolk med elever, som gerne vil have mening i arbejdet(~. l o 173

12 Men hvordan griber man opgaven an? Måske skal vi til erfaringer fra andre styreformer i vor egen tid for at finde inspiration til nytænkning. Sovjet har ligesom mange 170Q-talsstater været styret diktatorisk. Den russiske forfatter Aleksander Solzjenitsyn videregiver sine tanker om landets overgang til anden styreform i et brev til den russiske befolkning i september Brevet blev udsendt i et særtryk af dagbladet Komsolskaja Pravda i over 20 millioner eksemplarer. Selvom demokratiet er den eneste farbare vej, ser Solzjenitsyn også dens svagheder, og han minder om østrigeren Joseph Schumpeter, der kaldte demokratiet et surrogat for troen hos de intellektuelle, der var berøvet re ligionen. >~Når vi vælger demokrati,«skriver Solzjenitsyn,»må vi gøre os klart, hvad nøjagtig det er vi vælger og til hvilken pris. Og vi vælger det som middel, men ikke som mål... Statens indretni ng er sekundær i forhold til ånden i de menneskelige relationer. Ved menneskelig ædelmodighed kan vi tillade et hvilket som helst hæderligt system, men hvis folk er forbitrede og egoistiske er selv det mest forgrenede demokrati uudholdeligt. Hvis der ikke er retfærdighed og ærlighed i menneskene selv - så vil det vise sig under ethvert system... Det er livets åndelige stade der er kilden til styrke og afmagt i et samfund og først derefter kommer produktionen. Markedsøkonomi alene eller sågar fælles overflod kan ikke være kronen på men neskeværket. De samfundsmæssige relationers renhed er mere grundlæggende end graden af overflod. Hvis de åndelige kræfter er udtømt i en nation - så ka n selv den bedste statsform eller industrielle udvikling ikke redde denne nation fra døden.. De genfødende kræfter kommer... nedefra.«1l Hvis demokratiet ikke kan være den livs- og verdensanskuelse, som skolens formål bygges op på, hvorfra henter vi da de åndelige kræfter som SOlzjenitsyn taler om - og som kunne give svar på det spørgsmål, jeg stillede ovenfor. Henter vi dem i den lutherske protestantisme eller i humanismen, altså i de naturretsprincipper, som ligger til grund fo r vor demokratiske tænkning? Måske vil den kommende europæiske integration give sit bud på spørgsmålet - i mange af EFs lande har pluralismen ikke nået det samme stade som i Danmark. Hvilke fag og hvilken dannelse vil ellers blive resultatet af en samfundsmæssig tænkning, hvor skolens form idling af kundskaber skal sigte mod en erhvervsmæssig forberedelse til markedskræfter, der ikke mere er bundne til religiøse eller statslige hensyn? Noter l. Vagn Skovgaard Petersen: Dannelse, fag og sammenhæng, trykt i Klass;kerforeningens M~ddelelser nr. 129, Ibid. 3. Skolens formdl - debul om.rkolens opgav~r. Red. Peter Lauridsen og Ole Varming. Danmarks Lærerhøjskole, s. 20f. 4. Katekismeforklaring udgivet 1690, kaldt "Himmelveien., eller " Hvorledes kan el Barn paa 24 Timer lære Ulllndgaa He/vede og indgaa i Himmelen". 5. James \ an Horn Mehon: Absolutisme and Ih~ eigh/eenrh cen/llry origins of COmplI/sory sehoo/ing in Prussia and Alls/ria. Cambridge Andreas Schytte: Staternes indvortes Regiering / 5, ; Ingrid Markusscn: "Til skaberens ære, S UJt~ns tjeneste og vor ~gen nytte". Upubl. manuskript Andreas Schytte i ct forelæsningskompendium fra Sorø, Brahetrolleborgs arkiv. 8. RA. Dansk Kancelli. 1. dep. H I min forelæsning inddrog jeg også skolen i Danmark omkring år l\}()(), men det tillader den begrænsede plads ikke. at jeg gør her. IO. Vagn Skovgaard-Pclcrsen anf.arb. s. 28. Il. Aleksander Solzjcnitsyns brev er gengivet i Berlingske Weekendavis dcn 28. september

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Nyhedsbrev 9. februar 2016

Nyhedsbrev 9. februar 2016 Nyhedsbrev 9. februar 2016 TRÆD VARSOMT I SKOLEN FOR DER BLIVER MENNESKER TIL. (Christen Kold) Skolens nyhedsbrev denne gang skal ses i lyset af skolens kommende Generalforsamling onsdag, den 6. april

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Kristendom og neutralitet i skolen

Kristendom og neutralitet i skolen Kristendom og neutralitet i skolen Af amanuensis Signe Sandsmark Artiklen er tidligere bragt i Fast Grunn nr. 5, 1998, Den kristne skole, Unikum december 2000 I Norge fik vi i 1997 et nyt fag i grundskolen:

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. maj 2016 Kirkedag: 1.s.e.Trin/B Tekst: Præd 5,9-19; 1 Tim 6,6-12; Luk 12,13-21 Salmer: SK: 30 * 562 * 595 * 555,4 * 672,1+4 LL: 30 * 562 * 616 * 595

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Forældrene og skolen

Forældrene og skolen 1 1. Indledning I Danmark er børnene ikke skolepligtige. I stedet bestemmer Grundloven, at forældrene skal sørge for, at deres børn får en undervisning, der står mål med den, de kan få i folkeskolen. Det

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere