Viden, fag og dannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden, fag og dannelse"

Transkript

1 Viden, fag og dannelse - nogle refleksioner om den offentlige skoles opdragelse og undervisning af børn Af Ingrid Markussen Viden, fag og dannelse er hovedtemaet for en ny disciplin i cand. pæd. uddannelsen på Danmarks Lærerhøjskole. Deltagerne indføres i deres videnskabelige pædagogiske studium ved at stifte bekendtskab med forskellige faglige opfattelser af skolens formidling af viden, valg af fagkreds og af den dannelse, som bliver resultatet af skolens påvirkning og kundskabsformidling. I undervisningen er indlagt en række dobbeltforelæsninger af medarbejdere ved DLHs forskellige institutter. Denne artikel behandler nogle hovedlinjer i min forelæsning, der sætter temaet viden, fag og dannelse i forhold til børneskolens indhold og funktion. Emnet er omfattende, og læseren vil sikkert savne en hel del aspekter. Linjerne er bevidst trukket skarpt op for at give anledning til debat. Valg af viden, fag og dannelse i et samfunds grundskole Begrebet viden kom i miskredit i 1970ernes skolepolitiske debat. Viden blev af mange betragtet som en mere udefinerbar kundskabsmasse end kundskaber. der synes at pege hen på kontante og definerbare skolekundskaber hentet frem fra arbejdet med skolefagene. Socialdemokratiets forslag til formålsformulering for folkeskolen i 1972 blev således ændret efter Venstres overtagelse af regeringsmagten. Udtrykket»viden«blev erstattet med»kundskaber«. J skoleloven i 1975 blev ændringen fastholdt. Det hedder derfor i dag:»folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling.«viden og kundskaber bruges ellers ofte som synonyme begreber, men når jeg i denne artikel taler om viden og fag, så er det for at præcisere, at jeg finder viden mere omfattende end kundskaber. Viden har med indsigt og sammenhængende kundskaber at gøre. I virkeligheden er det vel så, at viden ligger til grund for valg af skolefag og de kundskaber, som fagene giver - og kundskaberne er med til at skabe viden og sammenhæng hos eleven. Vi ved alle, at viden ikke er en en gang given størrelse, men viden udvikles og forandres i takt med menneskers behov og videnskabernes udvikling. Ikke al viden kan og skal anvendes i skolen i form af skolefag for at udvikle børn i skolealderen. Vi må først gøre os klart, hvad målet for undervisningen og opdragelsen er. Hvad er det for en dannelse VI ønsker at give børn og unge? I formålet i 1975-skoleloven tales om den enkelte elevs alsidige udvikling. Dette begreb var der åbenbart ingen politisk uenighed om dengang. Egentlig er det her udvælgelsesprocessen starter. Ud fra forestillinger om en ønskelig dannelse af kommende 163

2 generationer vælges fag og skolekundskaber ud, der hviler på en viden, som vi til enhver tid besidder - men hvad er det for forestillinger og hvem er egentlig vi? Lad mig begynde med begrebet forestillinger. Menneskets forestillinger om en ønskelig udvikling for sig selv og for samfundet er en drivende kraft af vældige dimensioner for al historisk udvikling. Det er en af de mest fundamentale slutninger, man som historiker må drage. Det gælder ikke mindst skolehistorien - altså den del af samfundets historie, der har med opdragelse og uddannelse af kommende generationer at gøre. Udtrykket forestillinger har med helhedssyn og sammenhænge at gøre. Både en skolepolitiker og en klassisk filolog som J. N. Madvig og en filosof som Kristian Kroman brugte i I800-taUet begrebet i deres forslag til formålsformuleringer for den højere skole. 1 Det var således vigtigt for Madvig, at elever blev udrustet med»rigtige Forestillinger i Almindelighed og Evne til Dannelse af dem... «og for Kroman, at barnet fik )Anledning til at danne en Mangfoldighed af Forestillinger og Forestillingsforbindelser og at udvikle dets Evne til at ordne og beherske dette Indhold«.2 Forestillinger er altså et grundlæggende begreb i menneskelig tænkning. Det er min opfattelse, at skolens udvikling udspringer af de forestillinger, som til enhver tid præger de mennesker, der befinder sig i det, man kunne kalde samfundets ledende magtstrukturer - faglige såvel som økonomiske, religiøse, politiske etc. Sagt med andre ord - de personer, der befinder sig inden for disse kredse ønsker at skabe en skole, der svarer til de givne forestillinger, så at skolen kan befæste og udvikle viden og holdninger, der opleves relevante for mennesker og samfund. Hvordan opstår da forestillinger? Med mit svar vælger jeg ikke side med hensyn til det klassiske spørgsmål, hvorvidt forestillinger vokser frem på grund af åndelige eller materielle forhold i et samfund - ganske simpelt fordi spørgsmålet ikke kan besvares som et enten eller, men er et både og. Nogle af de spørgsmål, som skolehistorikeren naturligvis må stille sig ved studiet af skolens indhold og funktion, drejer sig følgelig om, hvilke kredse j samfundet, der udgør de ledende magtstrukturer og hvilke forestillinger, som præger disse kredse. Findes en viden uden holdninger? I forhold til temaet viden, fag og dannelse, må man bl.a. spørge: hvilken viden vurderes relevant på et givet tidspunkt inden for et samfunds ledende magtstrukturer - hvilken viden vurderes irrelevant, måske endog farlig og samfundsnedbrydende? Farlig viden i Danmark var i 1700-tallet f.eks. en ikke-evangelisk-luthersk udlægning af bibelen. En sådan ville føre til sekterisme eller ateisme, til vildledelse af befolkningen og til forkerte forestillinger, mente myndighederne. I dag ville f.eks. kundskaber om misinformering af medier, elektronisk viden om, hvordan man trænger ind i computerkoder, en kemisk viden, der kunne føre til privatproduktion af kemiske våben eller dyrkelse af menneskekopier vurderes som farlig viden i skolen. Viden og kundskaber er således ikke og har aldrig været til fri afbenyttelse for alle i samfundet - heller ikke i et demokratisk samfund. Sådan specificeret viden er forbeholdt bestemte erhverv, der følger etiske regler i brugen af den opnåede viden. Den åbne kontrol med denne viden og måden den bruges på såvel af fagfolk, medier, politikere og i den 164

3 kommercielle verden er den borgerlige offentligheds opgave i et demokratisk samfund - det gælder såvel myndigheder, lærere, journalister som historikere, forfattere etc. Skolen er en del af denne proces. Kundskaber om og bevidsthed om demokratiets opbyg ning og spilleregler er en væsentlig viden, som skolen må være forpligtet af, ligesom skolen gennem stofvalg og undervisning ha r en mulighed for at skærpe elevernes sans for grundlæg gende værdier og underbygge vågenhed og k'ritisk sans for, hvordan viden bliver til nyttige kundskaber og orn, hvordan viden bruges/misbruges. Hvem bestemmer da, hvilken viden, der er relevant og frugtbar? Mit svar er, at det gør de ledende magtstrukturer i el samfund. Koranen og dens fortolkere gør det i muhammedanske lande; statsmagten og partiet gjorde det i østeuropa fra I Danmark gjorde kirken og statsmagten det indtil 1849, og efter 1849 må svaret blive folket - men hvilket folk, altså hvilke magtstrukturer i befolkningen får indflydelse på den viden, som menes relevant i skolen i et demokratisk samfund? Et andet spørgsmål, som naturligt må stilles er: Hvilken rolle tildeles skolen - som en offentlig institution for opdragelse og undervisn ing af børn - i forbindelse med den nødven dige formidling af viden - og hvilken menneske og samfundsopfattelse kommer til at præge de børn, der opdrages og undervises efter de gældende pædagogiske retningslinjer? Skal man søge skolens funktion i et samfund, må man altså starte uden for skolen. Skolen er ikke et mål j sig selv. Hvert samfund danner sine egne skoletraditioner. l demokratiske samfund, som de skandinaviske, hvor den politiske udvikling har været meget sammenfaldende i det sidste århundrede, viser skolesystemet overraskende forskelle. Et friskolesystem som det danske findes ikke i Sverige, og er efter megen tøven blevet indført i Norge for ganske få år siden. Forklaringen er enkel. De andre nordiske lande har ikke haft en Grundtvig og en Kold, der kunne give folkelige strømninger gennemslagskraft på det skolepolitiske plan. Den grundtvigske skoletænkning har afgørende præget danske politiske partiers holdnin ger og forestillinger om skolesystemets udformning - og den gør det endnu i dag. Det er næppe til at se forskel på socialdemokratiets og venstres politik på netop friskoleområdet. Med dette eksempel vil jeg anskueliggøre, at historisk viden og historisk erfaring ligger latent hos os alle - som en holdning - og den afgør ofte vor stillingtagen til dagens aktuelle spørgsmål. Historisk viden kan være en skjult viden, der pludselig kan aktiveres. Se bare på, hvad der sker i Sovjet i disse år, hvor man plukker en historisk viden frem, som har været ikke bare irrelevant, men også aldeles forbudt i omkring 70 år. Anskuer man skolens udvikling ud fra ovennævnte opfattelse og følge r dens udvikling over tid, overbevises man hurtigt om, at viden er præget af holdninger. Viden kan ganske enkelt ikke adskilles fra de holdninger, der fø lger med. At skolen skulle have mulighed for at form idle en art objektive, nyttige kundskabe r, udtrykkes oftest af politikere, der ønsker deres egen viden og holdninger lagt til grund for skolens undervisning. Således bliver f.eks. selv de mest Objektive formler inden for kemi og matematik ikke skolestof på grund af deres Objektivitet, men fordi formle'roe har vist sig brugbare som elementer i en større helhed. Elementerne kan nyttiggøres i en faglig og samfundsmæssig sammenhæng - det har kredse, der befinder sig inden for fagenes ledende magtstrukturer slået fast, og det er blevet forstået af skoleinteresserede kredse i det politiske liv. Det er baggrunden for at bestemte formler vælges ud som dele af et undervisningsstof. 165

4 Følgelig er skolen gennemsyret af holdninger såvel i dens organisatoriske og pædagogiske opbygning som i dens undervisning. Det betyder ikke, at skolen skal undlade at tilstræbe en alsidig undervisning. Efter min opfattelse er forudsætningen for dette, at læreren optræder professionelt - og gør eleverne bevidste om, at al viden er præget af holdninger - at der i alle spørgsmål findes flere end en opfattelse - og at læreren herefter bestræber sig på at formidle og drøfte forskellige opfattelser på en ligeværdig måde. Grundlæggende værdier i opdragelse til demokrati 1970ernes indoktrineringsdebat førte til, at mange lærere blev ængstelige for overhovedet at give udtryk for en egen mening. Det var meget uheldigt. En holdningsløs undervisning lader eleverne totalt i stikken over for en hverdag, der er fyldt med holdningspræget mediepåvirkning. Men for at en lærer trygt kan give udtryk for sin egen mening forudsættes, at der eksisterer en eller anden form for»grundviden«i samfundet - en alment accepteret opfattelse af grundlæggende værdier i forhold til borgere og samfund, som man kan sætte sin og andres mening i forhold til. Ikke enhver»privat«mening er nemlig relevant i en skolesammenhæng. Læreren er som offentlig underviser repræsentant for et gældende politisk og moralsk system - i vor tid et humanistisk, pluralistisk demokrati, der er præget af og vedkender sig danske historiske traditioner (statsretslige såvel som religiøse og politiske). I hele vort århundrede, men specielt efter 1945 har netop opdragelse til demokrati været en hovedhjørnesten i skolens holdningsdannende påvirkning. Udviklingen er gået så langt, at demokrati er blevet opfattet som en livsform, snarere end som en styreform. Filosoffen K. E. Løgstrup har advaret mod en sådan opfattelse af demokratiet i skolens opgave. I hans sidste forelæsning, som han holdt på Danmarks Lærerhøjskole i 1985, sagde han bl.a.:»opdragelse til demokrati er en af skolens opgaver, ingen tvivl om det, men gør vi den til hovedopgaven, bliver den en forlegenhedsløsning. Til at være skolens formål duer den ikke. To forhold sætter sig imod det. Så vigtigt det er at kunne omgås hinanden i et pluralistisk samfund, så vigtigt er det ikke at affinde sig med pluralismen, men gøre hvad man kan for at trænge igennem den til sammenhænge, som vi forsøger at overbevise hinanden om. Opgiver vi det og accepterer vi sammenhængsløsheden, accepterer vi kommunikationsløsheden. Affinde sig med pluralismen er åndelig dovenskab. Det andet forhold, der sætter sig imod at gøre opdragelse til demokrati til skolens formål, er at det lægger en byrde på demokratiet, som det ikke er skabt til at bære. Demokratiet skal gøre det ud for en livs- og verdensanskuelse og det er en overbelastning af det. Demokratiets opgave er en mere beskeden, det er en skikkelig måde at være uenig på.«3 Løgstrups reflektioner er tankevækkende. I det følgende vil jeg sætte Løgstrups opfattelse i relief til forestillinger om skolens funktion og indhold i et samfund, der er kulturelt, politisk, økonomisk og religiøst anderledes end det Danmark vi kender i dag - nemlig Danmark for 200 år siden. Jeg gør det for at overveje, hvordan forholdet mellem viden, fag og dannelse voksede frem i den fase, hvor folkeskolen blev skabt, og for at pege på enkelte principper, som er blevet dele af vor grundviden om skole og samfund i dag. 166

5 Erik Pontoppidans katekismeforklaring ]737 angdr den grundviden, som enhver i samfundet forventedes at skulle have. Foto : DPB_ Forestillinger om skolens funktion i 1700-tallet At vende tilbage tii1700-tallets danske samfund er at forlade den demokrat iske styreform og møde det e nevældige statsstyre, hvor staten dominerede samfundets administration helt. I de tte statslige system var paradoksalt nok det private dominerende for skole og opdragelse. Der fandtes ikke et offentligt»folkeskole«system. 167

6 Det er også at møde et samfund, hvor stat og kirke er så tæt forbundne kar, at man kan tale om en art kirkelig stat - hvor kirkens retsregler stod nedfældet i Kongeloven, og hvor kirkens budskab var det centrale i statens opdragelse af befolkningen. Der fandtes nemlig en viden, som var en grundviden, som alle i samfundet skulle besidde - det religiøse budskab, som rummedes i den evangelisk-lutherske trosretning. Det blev først og fremmest formidlet gennem Luthers lille katekismus i det man kaldte ))den kristne børnelærdom«. Den evangelisk-lutherske statskirke lagde således grunden til al moralsk dannelse i staten og regenten havde ansvaret for, at den religiøse opdragelse fulgte de udstukne linjer. Religionen drejede sig både om det enkelte menneskes personlige trosliv og om dets moralske og sociale forhold til medmennesker og myndigheder. Statskirkens budskab var lige så absolut og indtrængende i den enkeltes hverdag, som muhammedanismens er det i muslimske lande i dag. I en af 1600-tallets katekismeforklaringer lød det første spørgsmål:»hvorhen komme de som ikke vil lære Katekismen«. Svaret var kort og kontant: })Til Helvede«.4 Svaret får let nutidige læsere til at trække på smilebåndet - men der ligger en ubønhørlig kirkelig logik i det. Svaret skal ses på baggrund af et religiøst evigheds perspektiv. Hvis et menneske undlod at gøre sig kendt med - og tage konsekvenserne af - den kristne børnelærdoms grundviden, var det uhjælpeligt fortabt, når det på dommens dag skulle stå til regnskab for sine hrndlinger. En sjæl uden religiøs grundviden var en fortabt sjæl. Det kan imidlertid betvivles, i hvor høj grad befolkningen oplevede denne trussel, som reel. Den pietistiske vækkelsesbevægelse, som kom til Danmark fra Tyskland i slutningen af 1600-tallet, fik netop vind i sejlene, fordi befolkningens personlige kristendomsforståelse blev opfattet som alt for slap og ubekymret. De pietistiske kredse, som blev en magtfuld faktor i samfundets ledende magtstrukturer i 1730erne, fandt som følge heraf tiden inde til en intensiveret evangelisk-luthersk opdragelse af befolkningen. Konfirmationen, som indførtes i 1736, blev pietisternes opdragelsesmæssige gennembrud. Den blev obligatorisk for alle uanset køn og formue, og den krævede ensartede lærebøger og derved ensartet undervisning af alle præster. Konfirmationen var forudsætning for borge rli ~ ge rettigheder som at kunne blive trolovet, gift, kunne købe fast ejendom, blive soldat etc. Konfirmationens samfundsmæssige betydning kan ses af, at unge, vagabonderende drenge, der søgte at unddrage sig konfirmationen, blev indfangede, indsatte i tugthuset, tvangsunderviste og tvangskonfirmerede. Derefter blev de sluppet fri igen. Ved»)systemets«hjælp blev de ))vanartede«- som de kaldtes - således socialiseret ind i samfundets grundviden og normer, så de kunne blive samfundsnyttige borgere. r skoleloven i 1739 blev det bestemt, at skolen skulle lægge grunden til den krævede viden i form af læse- og religionskundskaber. Igennem katekismen lærte børnene også de lydighedsregler over for forældre, husbonder og øvrighedspersoner, som var en del af det patriarkalske samfunds normsæt. Kontrollen med det opnåede kundskabsniveau blev foretaget ved de unges overgang til præstens konfirmationsforberedelse. Præsten kunne suverænt afgøre. om han fandt et barn modent til at afslutte skolegangen og gå over til konfirmationsforberedelsen eller ej. Konfirmationen blev på den måde en eksamen i kirkelig regi på skolens kundskabsformidling - og den blev en drivende kraft i udbredelsen af læsekundskaber i hele befolkningen. 168

7 Professor Andreas Schytte repræsenterede de nye tanker om nødvendig viden hos den jævne bonde, som vi møder i anden halvdel af 1700-lallel. FOlo: KBs billedsamling. Fag som skrivning og regning var ud fra det religiøse perspektiv ikke lige så vigtige som læsning og katekismus. Skrivning og regning var nyttige kundskaber for de i samfundet, som havde brug for det: skrivere, landmålere, embedsmænd etc. De to fag blev derfor frivillige fag i skolen - tilbudsfag om man så vil. Forældrene kunne selv bestemme, hvorvidt de fandt dem nødvendige for deres børn eller ej. En bestemt grundviden og bestemte forestillinger skabte således en skole, der nok havde et meget begrænset pensum, men et pensum med et vældigt perspektiv, idet det skulle lægge grunden for såvel det timelige som det evige liv. 169

8 Forestillingerne ændres i 1700-talIets anden halvdel Forestillingerne om skolens funktion ændredes markant i anden halvdel af århundredet. Inden for samfundets ledende magtstrukturer korn økonomiske»kamerale«videnskaber og deres fortalere til at spille en stadig større rolle, kulminerende i landboreformperioden i århundredets sidste tre årtier. Den kamera le tænkning var præget af pietistisk tankegang af en anden art, end den, der havde givet sig udslag i dansk skolelovgivning i 1730erne. Kameralismens tænkning bundede i en religiøs forestilling om, at den enkelte og staten havde det samme grundrnål - et virke i skaberens tjeneste. Derfor havde regenten i den kameralistiske tænkning et ansvar for folkets levebetingelser. En dynamisk regent ville sørge for folkets bedste. Over kongen stod»kongernes konge«, som det blev udtrykt, og over for denne måtte regenten en dag stå til regnskab for sin regeringsførelse. En god regent ville sørge for»det fælles bedste«, for )}almenvellet«eller for )}borgernes lyksalighed«, som det hed i tidens sprogdragt. Den del af pietismens tænkning, som kameralismen var influeret af, kunne man møde i den tyske pædagog August Hermann Franckes skoler i Halle. I den tyske samfundsbevidste pietistiske tænkning blev samfundets borgere betragtet som en åndelig ressource for staten. Fromhed skulle give sig udslag i social og samfundsmæssig aktivitet. Hertil krævedes en mere bred og almen viden, end den, som den kristne børnelærdom repræsenterede. I Franckes pietistiske skoler i Halle undervistes derfor allerede fra slutningen af tallet i fag som skrivning, regning, naturlære, naturhistorie, geografi, historie, etc. Men ikke kun faglige kundskaber blev prioriteret højt. Eleverne skulle også lære at passe på tiden, lære flid, opmærksomhed, punktlighed - kort sagt - de skulle lære arbejdsdisciplin og arbejdsetik. s Ideer som disse, dukkede op i den danske skoledebat i slutningen af tallet. Den økonomiske tænkning var også dybt influeret af tidens naturretsprincipper i hvilke humanismens tanker om individets oprindelige frihed og om menneskets egenkærlighed stod i centrum. 6 Kameralisterne forestillede sig, at borgerne skulle være en økonomisk ressource for staten. Børnene - og de voksne - skulle som hos pietisterne lære flid, punktlighed og arbejdsdisciplin. Holdningen til arbejde var et grundlæggende træk hos kameralisterne. At lide at arbejde blev vurderet som en naturlov - og at få arbejde blev vurderet som en naturret, som enhver ordentlig styret stat måtte være forpligtet til at sørge for at give. Borgere, der skulle være en økonomisk ressource for staten, det vil sige give grundlag for en økonomisk dynamisk udvikling, måtte have en bredere viden end den som børnelærdommen gav. Til skrivning, regning, naturfag, etc. føjedes nu forestillinger om det nødvendige i, at menigmand på landet lærte landmåling, astronomi, landbrugsdrift og husdyravl samt håndværksmæssige færdigheder. Færdighedsaspektet blev en vigtig del af de kamera le skoletanker og gav grundlag for en helt ny type af skole-industriskoler og håndarbejdsskoler. De praktiske færdigheder indgik i den bredere viden, som børn, der ville få brug for sådanne kundskaber, skulle have. Hensynet til staten fik en fremtrædende rolle hos kameralisterne. De unge skulle opdrages til at elske staten højere end sig selv. Blandt andet derfor måtte staten træde aktivt ind i uddannelsen af borgerne. Først ved et offentligt, statsligt styret skolesystem ville man sikre, 170

9 at alle i samfundet kunne nås af det dannelsessyn. som nu beherskede dele af samfundets ledende magtstrukturer. Derfor måtte forældreretten begrænses.»educationen er for vigtigt en Sag til at overlades til Forældrene. Det er en Opgave for Staten«, sagde f.eks. Andreas Schytte ( ), professor i bl.a. kameralvidenskab ved SorØ Akademi fra Sådanne grundtanker kunne accepteres af en gejstlighed, hvis folkelige betydning i ge n ~ nem århundredet var vigende på grund af naturrctsideernes sækulariserende indflydelse på oplysningstidens tænkning og moral. Så længe skolen forvaltede ki rkens kristne budskab, ville kirken have gavn af udviklingen. 1814~skolelovcn Resultatet af denne tænkning kan vi se i 1 814~ l oven. De forestillinger, som lå bagved de mange års skolepolitisk e forha ndlinger forud for 1814, førte til en offentlig børneskole med en bredere kundskabsformidling end i 1739 og med en erhvervsmæssig nyttiggørende un der~ visning. Der var dog en grænse for forældrenes pligt med hensyn til at sende børn i skole. Den gik ved undervisningspligten. De, der var formuende nok til selv at holde en privatlæ~ rer, der havde samme kvalifikationer som børneskolens lærere eller var student, kunne stadig få børnene privat underviste - men de skulle betale for den offentlige skole over skattebilletten ligesom alle andre. Økonomien satte dog grænser for, hvor langt intentionerne kunne føres ud i livet. Det åndelige og økonomiske omsving efter den franske revolution og de efterfølgende Napo ~ leonskrige havde medført mere skeptiske holdninger til de mange fag. Myndighedernes mistænksomhed vendte sig mod lærernes faglige muligheder for at videregive viden inden for mange fag. Mange stillede også spørgsmål ved om ikke menigmand kunne få for stor viden, idet man var skeptisk over for den indflydelse, som en bred, men måske overfladisk viden, ville få på den enkeltes udvikling og på hans/hendes forhold til stat og kirke. Den dårlige økonomi og myndighedernes mistænksomhed mod, hvad en bred fagk reds kunne skabe af problemer, nedprioriterede de mange fag til emner, der kunne tages op i læsebogen og behandles i læseundervisningen. På den måde øgedes betydningen af mod e r s~ målsundervisningen. Det grundlæggende princip fra de skolepolitiske forhandlinger forud for 1814 blev dog gennemført - at den enkelte skulle dannes til at blive en både åndelig og økonomisk re sso ur~ ee for staten. Skrivning og regning blev derfor betragtet som grundlæggende fag på linje med læsning og katek ismus og blev fra nu af obligatoriske fag, som alle skulle tilegne sig. Konfirmatio nen var stadig en eksamen i kirkelig regi på skolens kundskabsniveau, nu ikke bare i læsning og katemismus, men altså også i skrivning og regning. En konsekvens af dette er efter min opfattelse, at skrivefærdigheden blev almen ejendom i den danske befolkni ng årtier tidligere end i de øvrige nordiske lande, hvor konfirmationen endnu ikke havde den samme funktion i forhold til skolens samlede kundskabsniveau. Den evangelisk-lutherske ki rke gav stadig rammerne og målet for den moralske p åv irk~ ning af elevern e. Den enkelte skulle både planlægge sit liv i forhold til det verdslige samfund Som i forhold til det evige liv. Den grundviden, som skabte 1739~loven var således stadig gældende. En af Blaagaards seminariums elever udtrykte det på denne måde i en af sine stile, hvor han skulle besvare spørgsmålet: Hvorfor er det nødvendigt, at anvende Ung~ 171

10 domsaarene godt? Han skrev:»)er dette Liv en Opdragelses-Skole for Evigheden, er det Skaberens Hensigt, at vi ved at danne os til gode og nyttige Borgere her, skal gjøre os skikkede til at faae Borgerret hisset, da maae det være Skaberens Villie, at vi, fra vor første Indtrædelse i denne Verden, skal begynde vor Udvikling og Dannelse, og da anvende vi vore Ungdomsaar godt, naar vi anvende dem efter Skaberens Villie... «.8 De nyoprettede seminarier blev samfundets»)planteskoler«, hvorfra den religiøse grundviden, de faglige kundskaber og de accepterede normer skulle formidles til a lle i samfundet. Skolen mod år 2000 Lad os herefter vende tilbage til vort demokratiske samfundsssystem i 1990erne. 9 Hvilke forestillinger præger ledende magtstrukturer i samfundet i dag, og hvilken betydning får deres forestillinger for skolens kundskabsformidling og for den dannelse, som finder sted? Sammenlignet med I?OO-tallet er det ikke de religiøse forestillinger, der præger billedet. Sækulariseringen har gjort sit - og fjernet kirken som en magtfaktor i samfundet. Døden er institutionaliseret - og hvad som kommer bagefter interesserer ikke den offentlige debat. Evighedsperspektivet er tabt af syne. Den kristne lære er blot en af de religioner, som skolen giver oplysninger om. En reminiscens fra tidligere afhængighedsforhold er konfirmationsforberedelsens afløsning af rejigionstimen i 8. klasse, og konfirmationsforberedelsens placering i skoletiden - til skolefolks store ærgrelse. Den kristne børnelærdom er blevet en privatsag. Den tænkning, som blomstrer i de seneste år, er - som i 1700-tallets slutning - af økonomisk art. Den økonomiske tænkning i dag har derimod ikke, som i I?OO-tallet, sin rod i en religiøs ansvarlighed. Dagens økonomiske tænkning opererer ikke med et helhedssyn på stat og folk, men fungerer som en liberalistisk tro på værdien af markedskræfternes frie spil. Det demokratiske samfund, som vi kender i dag har principielt dets magt fra fo lket - men som jeg sagde tidligere præges udviklingen også i dag af samfundets ledende magtstrukturer - de faglige, økonomiske, politiske og kulturelle magtstrukturer. Karakteristisk for vort århundrede har været, at staten og det offentliges rolle er blevet stærkere jo mere udviklet folkestyret er blevet. Det drejer sig om hele det sociale system, sygehusvæsen, folkepension, daginstitutioner m.v. På skoleområdet blev grunden som nævnt lagt allerede i Vi kan dog hurtigt blive enige om, at det er en anden stat end i enevældens tid. Det er velfærdsstaten, der er vokset frem fra 1930erne. I sit program havde den bl.a. en bred uddannelsespolitik. Uddannelsen blev i 1960erne - ligesom i 1?OO-tallets slutning - vurderet som en»human Capital({ faktor af så væsentlig en betydning, at uddannelse altid ville kunne betale sig både for den enkelte og for staten. Det stærkt teknificerede og industrielle samfund med dets hurtige videnskabelige fremskridt skabte samtidig en skole med et væld af fag og emner, hvor indhold og mål gang på gang måtte revideres. Udviklingen har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om uddannelse nu også gjorde borgerne til den økonomiske, dynamiske ressource i samfundet, som var hensigten med 1960ernes store uddannelsespolitiske satsning. Ja, det viste sig, at en stor gruppe unge ikke engang ønskede eller evnede at udnytte deres muligheder for at gå videre i det teoretiske opbyggede uddannelsessystem efter endt folkeskole. Restgruppen, kaldte man dem med et udtryk, som 172

11 tydeligt angiver den afgørende betydning, som skole forskere og politikere tillægger teoretisk uddannelse i ungdomsårene. Som omkring 1814 kom vi i 1970erne i en situation, hvor statens økonomi ikke kunne bære længere. Med den dårlige økonomi faldt mange forestillinger om pædagogisk begrundet fremgang til jorden. I dag står vi efter min opfattelse over for afgørende holdningsmæssige ændringer inden for ledende magtstrukturer i samfundet; holdninger der baserer sig på andre forestillinger end de, der kendetegnede den politik, der byggede velfærdsstaten op. Holdningsændringerne har givet sig markante udslag i 1970ernes og SOernes populistiske protestbevægelse fra højre - især blandt de små selvstændige erhvervsdrivende, der gennem 1960ernes hastigt voksende velfærd så sig snydt for velfærdssamfundets grundlæggende goder: højere løn, tryghed i ansættelsen, løn under sygdom, kortere arbejdstid etc. etc. Velfærdsstaten blev bygget op på udenlandsk kapital - i dag skal gælden betales tilbage. Samtidig er samfundets økonomiske vækst som sagt gået i stå. Det har betydet en arbejdsløshed på næsten mennesker - et tal, som set i et 1700-talsperspektiv ville være en absurditet i en )}velordnet stat«, hvor arbejdet blev vurderet som en naturret. Situationen har også givet øgede økonomiske byrder for den enkelte. }}Har man gæld i båd, bil. hus og hund er der grænser for hvor mange sociale byrder man kan bære. Når den enkelte bliver ramt på sin pengepung viger solidariteten for personlige, egoistiske hensyn«, siger pastor Bjarne Lehnau Henriksen, Kirkens Korshær i et tankevækkende foredrag:»fanden tager de sidste(, som han holdt på Socialpolitisk Forenings årsmøde på Askov højskole, sommeren (Radioforedrag). Sammenlignet med 1700-tallet er det tydeligt, at vi i dag mangler det åndelige incitament: de forestill inger, der samler kræfterne om ~~Det fælles bedste«. I dag taler man i ledende, politiske kredse hverken om et fælles bedste eller om folkets bedste, men mere om Brugernes bedste. Som en del af denne tænkning svækkes staten og magt delegeres ud til brugere i lokalsamfundet. Denne udvikling er i overensstemmelse med en demokratisk tankegang - men der kommer uvægerlig følgevirkninger heraf, som kan komme til at gå ud over demokratibegrebet. Når opfattelsen af en national enhed - som styrer af et»fælles bedste«, svækkes, lettes samtidig vejen for overnationale administrationsformer, der bygger på andre historiske samfundstraditioner end de danske (kulturelle såvel som statsteoretiske). Et af de afgørende spørgsmål frem mod år 2000 vil efter min opfattelse blive: Hvilken viden (og hvilke holdninger), skal til for politisk at kunne styre de frie markedskræfter, så samfundet kan tilstræbe optimale levebetingelser for både stærke og svage medlemmer? Kan vort demokratibegreb give svar på spørgsmålet? I K. E. Løgstrups reflektioner omkring skolens formål ligger, som nævnt tidligere, ingen løsning i demokratibegrebet, når demokratiet præges af en pluralistisk sammenhængsløshed, som vi er opgivende overfor. Han mener, at vi må gøre, hvad vi kan for at trænge igennem pluralismen til sammenhænge, som vi forsøger at overbevise hinanden om. I sine afsluttende betragtninger over»dannelse, fag og sammenhæng«, sammenfatter Vagn Skovgaard-Petersen Løgstrups tanker på følgende måde: ))At respektere pluralismen og ikke slå sig til tåls med den. Det er en professionel opgave for pædagoger og andre fagfolk med elever, som gerne vil have mening i arbejdet(~. l o 173

12 Men hvordan griber man opgaven an? Måske skal vi til erfaringer fra andre styreformer i vor egen tid for at finde inspiration til nytænkning. Sovjet har ligesom mange 170Q-talsstater været styret diktatorisk. Den russiske forfatter Aleksander Solzjenitsyn videregiver sine tanker om landets overgang til anden styreform i et brev til den russiske befolkning i september Brevet blev udsendt i et særtryk af dagbladet Komsolskaja Pravda i over 20 millioner eksemplarer. Selvom demokratiet er den eneste farbare vej, ser Solzjenitsyn også dens svagheder, og han minder om østrigeren Joseph Schumpeter, der kaldte demokratiet et surrogat for troen hos de intellektuelle, der var berøvet re ligionen. >~Når vi vælger demokrati,«skriver Solzjenitsyn,»må vi gøre os klart, hvad nøjagtig det er vi vælger og til hvilken pris. Og vi vælger det som middel, men ikke som mål... Statens indretni ng er sekundær i forhold til ånden i de menneskelige relationer. Ved menneskelig ædelmodighed kan vi tillade et hvilket som helst hæderligt system, men hvis folk er forbitrede og egoistiske er selv det mest forgrenede demokrati uudholdeligt. Hvis der ikke er retfærdighed og ærlighed i menneskene selv - så vil det vise sig under ethvert system... Det er livets åndelige stade der er kilden til styrke og afmagt i et samfund og først derefter kommer produktionen. Markedsøkonomi alene eller sågar fælles overflod kan ikke være kronen på men neskeværket. De samfundsmæssige relationers renhed er mere grundlæggende end graden af overflod. Hvis de åndelige kræfter er udtømt i en nation - så ka n selv den bedste statsform eller industrielle udvikling ikke redde denne nation fra døden.. De genfødende kræfter kommer... nedefra.«1l Hvis demokratiet ikke kan være den livs- og verdensanskuelse, som skolens formål bygges op på, hvorfra henter vi da de åndelige kræfter som SOlzjenitsyn taler om - og som kunne give svar på det spørgsmål, jeg stillede ovenfor. Henter vi dem i den lutherske protestantisme eller i humanismen, altså i de naturretsprincipper, som ligger til grund fo r vor demokratiske tænkning? Måske vil den kommende europæiske integration give sit bud på spørgsmålet - i mange af EFs lande har pluralismen ikke nået det samme stade som i Danmark. Hvilke fag og hvilken dannelse vil ellers blive resultatet af en samfundsmæssig tænkning, hvor skolens form idling af kundskaber skal sigte mod en erhvervsmæssig forberedelse til markedskræfter, der ikke mere er bundne til religiøse eller statslige hensyn? Noter l. Vagn Skovgaard Petersen: Dannelse, fag og sammenhæng, trykt i Klass;kerforeningens M~ddelelser nr. 129, Ibid. 3. Skolens formdl - debul om.rkolens opgav~r. Red. Peter Lauridsen og Ole Varming. Danmarks Lærerhøjskole, s. 20f. 4. Katekismeforklaring udgivet 1690, kaldt "Himmelveien., eller " Hvorledes kan el Barn paa 24 Timer lære Ulllndgaa He/vede og indgaa i Himmelen". 5. James \ an Horn Mehon: Absolutisme and Ih~ eigh/eenrh cen/llry origins of COmplI/sory sehoo/ing in Prussia and Alls/ria. Cambridge Andreas Schytte: Staternes indvortes Regiering / 5, ; Ingrid Markusscn: "Til skaberens ære, S UJt~ns tjeneste og vor ~gen nytte". Upubl. manuskript Andreas Schytte i ct forelæsningskompendium fra Sorø, Brahetrolleborgs arkiv. 8. RA. Dansk Kancelli. 1. dep. H I min forelæsning inddrog jeg også skolen i Danmark omkring år l\}()(), men det tillader den begrænsede plads ikke. at jeg gør her. IO. Vagn Skovgaard-Pclcrsen anf.arb. s. 28. Il. Aleksander Solzjcnitsyns brev er gengivet i Berlingske Weekendavis dcn 28. september

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Metaforer Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Slide 1: Fremmedordbogen: Metafor = (gr. føre over). Billedligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et billede (f.eks. gløde

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU.

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU. KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU Af JENS BAY Det har under udviklingen- og gennemførelsen af TAMU

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere