Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter"

Transkript

1 Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M. 127/ Realistiske muligheder for nyttiggørelse/udnyttelse af organisk industriaffald i Grønland Ulf Nielsen, Karsten Nielsen, DHI - Institut for Vand og Miljø Pia Mai, Ole Frederiksen, ROVESTA Miljø I/S Juni,

2 Indhold FORORD 5 1 BAGGRUND OG FORMÅL METODE INDHOLD I NYTTIGGØRELSESKATALOGET 7 2 NUVÆRENDE ANVENDELSE AF ORGANISK INDUSTRIAFFALD NUVÆRENDE ANVENDELSE AF AFFALD FRA FISKEINDUSTRIEN NUVÆRENDE ANVENDELSE AF AFFALD FRA REJE- OG KRABBEINDUSTRIEN NUVÆRENDE ANVENDELSE AF AFFALD FRA SLAGTEINDUSTRIEN 8 3 INDHOLDSSTOFFER I DET ORGANISKE INDUSTRIAFFALD Indholdsstoffer i marine restprodukter Restprodukter fra slagteindustrien 9 4 REALISTISKE NYTTIGGØRELSESMULIGHEDER I FISKEINDUSTRIEN PRODUKTION AF FISKEMEL OG FISKEOLIE Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer UDBYGNING AF EKSPORTEN AF SÆRLIGE RESTPRODUKTER TIL KONSUM Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer FREMSTILLING AF ENSILAGE UD FRA FISKEAFFALD Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer 19 5 REALISTISKE NYTTIGGØRELSESMULIGHEDER I REJE- OG KRABBEINDUSTRIEN EKSPORT AF SÆRLIGE RESTPRODUKTER TIL KONSUM Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering 21 2

3 5.1.3 Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer PRODUKTION AF JORDFORBEDRINGSMIDDEL Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer PRODUKTION AF KRABBE- OG REJEMEL Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer PRODUKTION AF KITIN/KITOSAN Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer UDVINDING OG PRODUKTION AF ASTAXANTHIN FRA REJE- OG KRABBESKALLER Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer 28 REALISTISKE NYTTIGGØRELSESMULIGHEDER I SLAGTEINDUSTRIEN PRODUKTION AF BIOGAS Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer PRODUKTION AF HUNDEFODER Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi 34 3

4 5.7.7 Referencer og publikationer 35 REFERENCER 36 4

5 Forord Denne rapport er en delrapportering fra projektet Kortlægning og udnyttelsesmuligheder af organiske restprodukter i Grønland. Projektet er opdelt i fem faser: Fase 1: Mængder og sammensætning af organisk affald fra industrier Fase 2: Udarbejdelse af BAT-katalog i relation til fiskeindustri og slagterier Fase 3: Nyttiggørelsesmuligheder for de organiske restprodukter Fase 4: Myndighedernes fremme af BAT og anvendelse af restprodukter Fase 5: Rapportering og projektstyring Denne rapport er en del af outputtet fra fase 3. Specifikt inkluderer denne rapport output fra aktivitet 3.1 og 3.4. Output fra aktivitet 3.2 er inkluderet i den regnearksbaserede oversigt fra projektet og output fra aktivitet 3.3 er særskilt afrapporteret. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis. 5

6 1 Baggrund og formål I dette projekt fokuseres der på at minimere miljøeffekterne af organisk industriaffald fra de tre hovedproducenter i Grønland: fiske-, reje og slagteindustrien. Projektet har som formål at analysere hvilken BAT teknologi, der kan anvendes for at nedbringe miljøpåvirkninger fra det organiske affald og at analysere, hvilke relevante udnyttelsesmuligheder, der er for det organiske affald. Analysen af relevant BAT- teknologi er af afrapporteret i BAT- kataloget og analysen af relevante udnyttelsesmuligheder er afrapporteret i nærværende rapport. Projektets overordnede formål er, at der på sigt reduceres i de direkte emissioner af organiske restprodukter fra fiske-, reje- og slagteindustrien. De metoder og teknologier, der præsenteres i dette katalog skal inspirere til at der implementeres økonomisk rentable udnyttelsesmuligheder af det organiske industriaffald, hvilket vil bidrage til at reducere emissionerne af organisk affald til det omgivende miljø. Nærværende katalog henvender sig derfor i lige høj grad direkte til de tre brancher som til nye investorer. Derudover er det hensigten at kataloget skal være et udgangspunkt for en dialog mellem miljømyndigheden og virksomhederne om økonomisk rentable miljøforbedrende tiltag. Organisk affald opfattes i denne rapport som organiske restprodukter, der opstår i forbindelse med produktionen af fødevarer i fiske-, reje- og slagteindustrien. 1.1 Metode Identifikationen af udnyttelsesmuligheder er udført ved at: Besøge grønlandske virksomheder (fiske-, reje- og slagteindustrien) Gennemgå relevant litteratur Ved relevant litteratur forstås i denne sammenhæng referencer med erfaringer fra udnyttelsesmuligheder i de tre brancher fra så sammenlignelige forhold som muligt. Dette betyder i praksis, at der primært er fokuseret på erfaringer fra den norske og islandske fiske- og rejeindustri, men også i nogen grad på den danske og øvrige internationale fiske- og rejeindustri. Med hensyn til erfaringer fra udnyttelse af slagteriaffald er der på grund af den sæsonbetonede forekomst af affaldet og den relativt lille mængde slagteriaffald fokuseret på at finde så lavteknologisk en udnyttelse som muligt. I de kommende kapitler behandles de nyttiggørelsesmuligheder, som det er vurderet, der er størst økonomisk potentiale i og som vil være anvendelige under grønlandske forhold. Den samlede vurdering af dette betegnes i denne rapport som realistiske anvendelsesmuligheder. Rentabiliteten ved at udnytte affaldet er især begrænset af de særlige logistiske og klimatiske forhold, der er gældende i Grønland. Men da det ikke tidligere er et område, der har været underkastet en samlet analyse, vurderes det, at der er et uudnyttet potentiale for indførelse af udnyttelsesmetoder og teknologier. De metoder og teknologier til udnyttelse af 6

7 restprodukterne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier med fokus på grønlandske forhold: Erfaring med implementering nationalt og internationalt Økonomisk potentiale, med særlige grønlandske forhold inddraget. Teknologisk niveau Reduktion af lokale miljøbelastninger. Ø-drift, størrelse på anlæg, afstande, islægning, transportudgifter m.v. 1.2 Indhold i nyttiggørelseskataloget Nyttiggørelseskataloget indledes med en beskrivelse af den nuværende udnyttelse af det organiske industriaffald fra de tre brancher (fiske-, reje-, og slagteindustrien). Herefter følger kapitel 3 med en beskrivelse af de indholdsstoffer, som forefindes i restprodukterne. I de følgende kapitler (4-6) vil de realistiske nyttiggørelsesmuligheder for de tre brancher beskrives i katalog-form. Så vidt det har vist sig muligt er der for hver metode/teknologi beskrevet følgende: 1. Fordele og ulemper (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) 2. Erfaringer med implementering 3. Hvor er teknologien anvendelig 4. Baggrund 5. Teknologi beskrivelse 6. Økonomi 7. Referencer og publikationer 7

8 2 Nuværende anvendelse af organisk industriaffald På nuværende tidspunkt er der få forskellige anvendelser af det organiske industriaffald fra fiske-, reje/krabbe- og slagteindustrien i Grønland. I det følgende gives en kort status over de aktuelle måder, affaldet udnyttes på i de tre industrier. 2.1 Nuværende anvendelse af affald fra fiskeindustrien Det affald fra fiskeindustrien, der ikke bortskaffes via udledning til havet udnyttes til: Hundefoder (indfryses og sælges lokalt) Produktion af fiskemel Produktion af fiskeolie Eksport til asiatiske eller japanske markeder af hellefiskeskind 2.2 Nuværende anvendelse af affald fra reje- og krabbeindustrien Organisk affald fra rejeindustrien har potentielle anvendelser, men det er meget begrænset udnyttelse af dette potentiale, der finder sted. En af årsagerne er, at de mere avancerede udnyttelser af affald fra rejeindustrien har vanskeligt ved at være rentabelt under grønlandske forhold dette er dog ikke noget som kan udelukkes uden en egentlig scenarieanalyse. I nærværende projekt er der i dette katalog korte beskrivelser af de udnyttelsesmuligheder, som muligvis kan etableres rentabelt. I Scenarierapporten er en detaljeret økonomisk analyse af en udvalgt udnyttelse af rejeaffald, nemlig kitosanproduktion. Virksomhederne er på nuværende tidspunkt ikke meget tilskyndede til at udnytte rejeaffaldet. Ikke desto mindre er der en mindre andel, der udnyttes til: Produktion af rejemel Der produceres rejemel på Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, hvorved skallerne udnyttes i stedet for at udledes til havet. 2.3 Nuværende anvendelse af affald fra slagteindustrien Størstedelen af affaldet fra slagtning af dyr bortskaffes ved nedgravning, afbrænding eller dumpning (kræver tilladelse fra DMN). Der er ikke nogen egentlig udnyttelse af slagteaffaldet udover det som anvendes til skind. 8

9 3 Indholdsstoffer i det organiske industriaffald Indholdsstoffer i marine restprodukter Fra et kommercielt synspunkt er der meget interessante ingredienser især i marine restprodukter. Fra fisk indeholder restprodukterne fra slagtningen (lever, rogn, tarm, mave, sæd, hoved, blod) og forarbejdningen (skind, ben og muskelafskær) samt procesvandet værdifulde ingredienser: Proteiner Peptider Aminosyrer Enzymer Ekstrakter ( flavours og attraktanter) Olie (DHA =højværdi omega 3 olier, EPA) Fosfolipider Gelatine Mineraler Protaminer (specielle proteiner som findes i fiskesæd) Nukleinsyrer Fra rejeindustrien er der følgende interessante indholdsstoffer i restprodukterne fra pilning (skaller og indvolde) og procesvandet: Kitosan Glucosamin Astaxanthin Vandopløselige vitaminer Fedtopløselige vitaminer Biopolymerer Fra krabbeproduktionen udgør restprodukterne (skaller, krabbekød, mave/tarmsystem, gæller/trakeer, lever, rogn) op til 50 %. Afhængigt af hvilke produkter, der produceres er der i restprodukterne og i procesvandet følgende værdifulde stoffer /1/: Mineraler (især calciumforbindelser) Kitosan Glucosamin Ekstrakter (især pigmenter) Attraktanter Restprodukter fra slagteindustrien I modsætning til de mange forskellige værdifulde indholdsstoffer i restprodukter fra marin produktion er indholdsstofferne fra slagteindustrien hovedsageligt: 9

10 Protein Fedt Derudover er der restprodukter fra slagteindustrien i form af skind og pels. I de følgende kapitler vil der for hver branche (reje-, fiske- og slagteindustrien) præsenteres de metoder og teknologier, som er vurderet mest realistiske udnyttelsesmuligheder i Grønland baseret på en vurdering som beskrevet under metodeafsnittet. Det bemærkes, at krabbeindustrien er behandlet sammen med rejeindustrien. 10

11 4 Realistiske nyttiggørelsesmuligheder i fiskeindustrien Fiskeindustrien i Grønland genererer i størrelsesordenen tons restprodukter årligt (se detaljeret opgørelse over hvor restprodukterne genereres lokalt i regnearket udarbejdet i dette projekt). Hovedparten af restprodukterne fra fiskeindustrien er fra hellefiskeproduktionen, som også er langt den største produktion i råvaremængde. Mængden af restprodukter fra hellefiskproduktionen er dog faldende, da udnyttelsen af de enkelte dele af hellefisken er stigende. Af disse tons restprodukter fra fiskeindustrien udnyttes kun omkring 20%. Der anvendes således i Ilulissat ca tons restprodukt fra hellefiskeproduktionen til produktion af fiskemel og fiskeolie. Derudover er der i mindre grad en udnyttelse af restproduktet til hundefoder (indfryses og sælges lokalt) og en eksport af særlige restprodukter fra hellefisk til Japan. Som nævnt er mængden af restprodukter dog faldene som følge af en bedre udnyttelse af fisken. På baggrund af gennemgangen af litteratur vedrørende udnyttelse af restprodukter fra fiskeindustrien samt en vurdering af hvilke muligheder, der vil realistiske i Grønland er konklusionen, at: de nuværende udnyttelser kan udbygges/udbredes, og at det herudover vil være muligt, at producere fiskeensilage under rentable forhold. Fiskeensilagen kan enten sælges/udnyttes internt i Grønland til hundefoderproduktion eller den kan eksporteres til foderproduktion. Der er i de følgende katalogsider gennemgået følgende realistiske nyttiggørelsesmuligheder: Produktion af fiskemel og fiskeolie Udbygning af eksporten af særlige restprodukter til konsum (Asien) Produktion af fiskeensilage 11

12 4.1 Produktion af fiskemel og fiskeolie Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Større udnyttelsesgrad af råvaren. Minimering af restproduktmængden. En ulempe kan være, at afsætningen af produktet er vanskelig Erfaringer med implementering På nuværende tidspunkt produceres der fiskemel og olie i Ilulissat på Royal Greenlands fabrik. Anlægget fungerer upåklageligt. Der produceres omkring 480 tons fiskemel om året Hvor er teknologien anvendelig Teknologien kan anvendes, hvor der er tilstrækkelige mængder restprodukt til at et anlæg kan køre som en del af den daglige drift. Det er oplyst fra Fiskernes Fiskeindustri (FF Skagen) ved Klaus Kristoffersen, at såfremt et fiskemelsanlæg skal købe sine råvarer (FF Skagen betaler omkring 1 kr. pr kg råvare), skal produktionen være temmelig stor førend der kan opnås en rentabel forretning. FF Skagen producerer omkring tons fiskemel om året. Island har mindre fiskemelsfabrikker, der årligt producerer tons. Disse størrelsesordner er langt større end en fiskemelsproduktion tilknyttet en enkelt fiskefabrik i Grønland vil kunne oppebære. Rentabiliteten kan muligvis opnås alligevel, idet der ikke vil være omkostninger til råvaren, som jo er fabrikkens eget restprodukt. Der skal dog regnes med omkostninger til produktion og fragt Baggrund Produktion af fiskemel og olie består kort fortalt af i at udskille råstoffet (restproduktet) i tre fraktioner: olie, tørstof (protein/aske) og vand Teknologi beskrivelse Procestrinene er en opvarmning, hvor fedtcellerne sprænges og olien frigøres. Dernæst sker der en mekanisk sining og presning, hvor massen skilles i en fast (pressekage) og en flydende fase (pressevæske). Næste trin er en separering, hvor tilbageværende opløst tørstof fjernes fra pressevæsken i en dekantercentrifuge. Olien frasepareres i en olieseparator, og den dekanterede væske kaldes limvand. Herefter inddampes limvandet til et koncentrat. Endelig blandes pressekage, frasepareret opløst stof og koncentrat og tørres til fiskemel. Se flowdiagram for produktionens princip Økonomi Royal Greenlands fabrik i Ilulissat producerer fiskemel og fiskeolie. Dette gøres hovedsageligt af miljømæssige hensyn, således at affaldet ikke udledes til havnebassinet. Fiskeolien anvendes til intern energiproduktion. Som nævnt ovenfor er den økonomiske fordel, sammenlignet med større fiskemelsfabrikker, ved at etablere en fiskemelsproduktion direkte i tilknytning til en fiskefabrik, at råvaren er en del af fabrikkens restprodukt, og dermed omkostningsfri. 12

13 Markedsprisen 2005 for fiskemel er 4,2-5 DKK (Klaus Kristoffersen, FF Skagen). Udbyttet fra råvare til fiskemel er omkring 20%(dog mindre for hellefiskemel), hvilket betyder, at såfremt der betales 1 DKK. pr. kg råvare koster det mindst 5 DKK, plus produktionsomkostninger, at producere 1 kg fiskemel. Heraf ses, at det er marginalt hvor meget der med denne produktionsform kan tjenes pr kg. produkt. Antages det, som relevant for en grønlandsk fiskemelsproduktion, at råvaren er omkostningsfri, vil der således være en konkurrencemæssig fordel, selv for et mindre produktionsanlæg. Hvis fiskemelet eksporteres til en omkostning af 900 DKK pr ton, vil det medføre en merpris på produktet på 0,9 DKK pr. kg. Disse forhold taget i betragtning antyder, at det ved en nærmere analyse muligvis vil vise sig rentabelt at eksportere fiskemel, f.eks. til Danmark. Royal Greenland vurderer dog, at det næppe rentabelt. Fiskeolien fra fiskemelsproduktionen sælges i Danmark til fiskeopdræt, og det er således muligt, at det vil være mere økonomisk rentabelt at eksportere fiskeolien til dette formål end at anvende den som energikilde internt i produktionen. Det forudsætter en analyse af kundekrav til olien contra oliens kvalitet, samt behov og økonomi. Hvis fiskeolien anvendes som kosttilskud sælges den typisk til kr. pr. kilo. Her er dog en betydelig videreforbejdning med f.eks. produktion af kapsler m.v Referencer og publikationer /30/ 13

14 Koger Prese Restprodukt fra fiskeproduktion Tøreluft Slam Presevæske Tøring Tank Tørstof Møle Mel Dekanter Kondens Indamper Dekanteret væske Tank Sigte Limvand Olie Blandesilo Tank Tank Koncentrat Seperator Slam Til lager Figur 1. Principdiagram for flowet i produktionen af fiskemel og-olie. Modificeret efter: Biprodukter fra fiskeinæringen. Fra utkast til inntekt. RUBIN,

15 4.2 Udbygning af eksporten af særlige restprodukter til konsum Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Større udnyttelsesgrad af råvaren. Minimering af restproduktmængden. Det kan dog være vanskeligt at afsætte produkterne Erfaringer med implementering I Norge har man en betydelig udviklet eksport af diverse fiskefraktioner til Asien. Ligeledes er der eksport af biprodukter fra fiskeindustrien på Færøerne og der er i 2003 færdiggjort en rapport vedrørende mulighederne for at øge denne eksport /29/. Det har ikke været muligt, at finde referencer på eksport af særlige restprodukter til konsum fra Danmark Hvor er teknologien anvendelig Sortering og udskæring af særlige biprodukter er lavteknologi, og kan anvendes alle steder, hvor det er økonomisk rentabelt at afsætte til eksport. Det er afgørende, at markedets krav til udskæringerne undersøges nøje. I Grønland er løudgiften et af de største elementer i produktionsomkostningerne. Lavteknologisk produktion i form af håndarbejde kan derfor godt være omkostningstung. Denne teknologi kræver, at fiskene indhandles med biprodukterne under forudsætning af, at veterinære forhold og regler er overholdt. Fiskene leveres p.t. typisk rensede til fabrikkerne, d.v.s. uden de fleste biprodukter Baggrund Der er i asiatiske lande en tradition for at udnytte alle dele fra fisk til madlavning eller til traditionel medicinfremstilling. Det er hovedsageligt laks og torsk, der er erfaring med at eksportere biprodukter fra, men det er meget sandsynligt, at der med den rette markedsundersøgelse og markedsføring kan afsættes de samme biprodukter fra hellefisk mv. I øjeblikket er der ikke torsk i grønlandske farvande i økonomisk interessant omfang, og laks må ikke fiskes kommercielt i Grønland. Udover eksport af særlige biprodukter til konsum er der er i Tromsø erfaring med udnyttelse af hellefiskeskind til produktion af diverse non-food produkter (tasker m.v.) Teknologi beskrivelse Det optimale er at kildesortere biprodukterne i forbindelse med selve forarbejdningsprocessen således at biprodukterne ikke sammenblandes. Dette er arbejdskrævende, men giver en højere kvalitet og en bedre pris i forhold til at afsætte biprodukterne som en del af en større andel restprodukt. Der er forskellige måder at konservere biprodukterne på afhængigt af, hvordan produktet ønskes anvendt. Typisk er der tale om nedfrysning eller sukkersaltning. 15

16 Der er erfaring for at nedenstående biprodukter fra fisk kan eksporteres: 1. Rogn, eventuelt som pasta 2. Lever 3. Fiskehoveder 4. Kinder, tunge og skind 5. Fiskemaver 6. Fiskesæd De ovenstående eksempler er hovedsageligt erfaringer med biprodukter fra torsk, men markedsundersøgelser og markedsføring vil sandsynligvis kunne medføre, at andre arter såsom hellefisk kan anvendes på samme måde Økonomi I en undersøgelse fra 1996 /6/, er det konkluderet, at specielt eksport af torskesæd til Japan er økonomisk interessant. Det er i undersøgelsen vurderet, at der er et totalt marked for torskesæd på tons pr. år, og at det kan sælges for kr. /kg. Det er dog vanskeligt at inddrive. Det vurderes, at de mest interessante lande at eksportere til er Japan og Taiwan /67/. Hong Kong har et mere begrænset marked, men her vil det dog være interessant at forsøge at sælge svømmeblærer. Fiskehoveder er mest sandsynligt at eksportere til Taiwan, Hong Kong og Kina. Fiskehoveder kan afsættes til en kilopris magen til selve fiskens kilopris. Laksehoveder sælges frosne til Hong Kong for omkring 9 DKK pr kg (1996). Fiskeskind er produkt med en relativt lav pris. Der eksporteres dog allerede i øjeblikket hellefiskehoveder, når der er filetproduktion. Producenten kan opnå en pris på omkring 50 NOK pr. kg for tunger (2003), /29/. Udover Asien er der desuden et marked for tunger i Portugal og Spanien Referencer og publikationer /4/, /5/, /6/, /29/ 16

17 4.3 Fremstilling af ensilage ud fra fiskeaffald Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Ensilering gør det muligt at nyttiggøre det meste fiskeaffald(indvolde, skin, muskler m.m.). Ensilage kan anvendes som råvare til foder til fisk, hunde, får m.m. Ensilage kan fremstilles som batch-produktion. Et lille ensilage-anlæg (op til 3 tons/d) kan i følge erfaringer fra Norge etableres for omkring NOK, og drives for ca NOK pr. år. I Danmark kan der leveres et lignende anlæg (2,5 tons) for etableringsomkostninger på omkring DKK. Potentialet vil være afhængigt af, hvilken pris som vil kunne opnås for ensilagen i Grønland og i hvilket omfang den skal transporteres til brugerne Erfaringer med implementering I Norge ensileres omkring tons fiskeaffald pr. år ud af samlet udnyttet restproduktmængde på omkring tons/år fra fiskeindustrien /1/. Hovedparten af ensilagen benyttes til fiskefoder til opdræt, mens mindre andele anvendes til foder til mink, får og grise. I DK ensileres omkring tons/år, som benyttes til minkfoder og iblanding til svinefoder Hvor er teknologien anvendelig I Grønland vil det være relevant at undersøge potentialet for produktion af ensilage i forhold til fiskefabrikker med produktion af torsk, hellefisk og blandet fisk. Den samlede restproduktmængde herfra er ca tons/år, men faldende. Restprodukter såsom indvolde, afskæringer samt kasserede hele fisk vil kunne give en ensilage med højt olie- og proteinindhold. Rejeaffald vil derimod forbruge meget syre og give ensilage med lavt protein-indhold. 17

18 En tredje mulighed vil være at etablere opdræt af f.eks. laks og benytte ensilagen som fiskefoder. I Norge har man gode erfaringer med at anvende ensilagen til lakseopdræt. Sammenlignet med almindeligt tørfoder giver foder tilsat ensilage en bedre tilvækst, lavere fedtindhold og højere proteinniveau i musklerne. Opdræt af ørreder har dog tidligere været forsøgt i Grønland uden større succes Baggrund Fiskeaffald er let fordærveligt, og tåler ikke lagring uden at være konserveret. Hvis fiskeaffaldet skal nyttiggøres skal det konserveres og bringes på en form så det let kan transporteres til brugerne med mindst mulig investering og driftsomkostninger. Via ensilering kan disse mål opfyldes Teknologi beskrivelse Ved ensilering bliver fiskeaffaldet blandet med en syre (normalt myresyre, svovlsyre eller fosforsyre), så der opnås en ph-værdi, hvor bakterievæksten standses (ph 3,5 4,5). Når temperaturen er mellem 5 og 40 C (hurtigere proces ved højere temperatur) vil de enzymer som findes i fisken, medføre at blandingen nedbrydes til en flydende masse. Denne proces kaldes hydrolyse. Under kolde forhold anvendes bedst svovlsyre, hvor man lander på ph 3,5. Restprodukter med stor andel af fiskeben vil kræve, at der skal bruges mere syre (pga. kalkens buffervirkning). Det vil være hensigtsmæssigt at kværne benene grundigt inden ensilering. Det er vigtigt at den færdige ensilage har en ensartet kvalitet, som ikke indeholder hele stykker som syren ikke er trængt ind til. Fordærvet fiskeaffald kan ikke ensileres. Selv en lille mængde fordærvet affald kan ødelægge en stor mængde ensilage, hvis det blandes sammen. Produktionen kan både ske kontinuert eller i batch. I Grønland vil det være batchproduktion som er relevant, da et kontinuert anlæg mindst kræve 8-10 tons biprodukter pr. døgn ca. 200 dage pr. år. Mindre batchproduktion foregår i tank eller container med en kværn monteret. Restprodukter og syre tilføres manuelt. Kværnen bearbejder massen og hydrolysen gennemføres. Massen er herefter så tyndtflydende at den kan pumpes over i en lagertank. Herfra kan den eventuelt pumpes videre til lagertanke i skibe. Ved mindre batchproduktioner skal der kalkuleres med, at der er en ringe holdbarhed på ubearbejdet fiskeaffald Økonomi Ensilagen kan potentielt benyttes til hundefoder. Der er omkring hunde i Grønland, som spiser omkring 1 kg foder/dag altså et marked på totalt omkring tons/år. Der kan tilsættes op til 30% ensilage ved produktion af fuldfoder - våd petfood. Resten vil bestå af cereal-halvfabrikata med f.eks. korn og soya tilsat et præmix med mineraler og vitaminer. En sådan halvfabrikata koster omkring 1,5 kr./kg i Danmark, og vil - leveret til Grønland - koste omkring 3,25 DKK (se scenariebeskrivelse af hundefoderproduktion i Scenarierapporten). Der importeres årligt 585 tons tørfoder til hunde til en værdi af 6,2 mio. kr. Dvs., at et kg hundefoder koster 10,50 kr. Der skal en nærmere vurdering af etablering og drift af petfood-anlæg til for, at det kan fastslås om det vil være rentabelt at producere petfood med brug af ensilage i Grønland. Ensilagen kan også potentielt anvendes som kraftfoder til får. Erfaringer fra Norge viser, at får med fordel kan spise op til 0,4 kg ensilage pr. dag. I Narsaq er der omkring får og der slagtes årligt omkring lam. Dvs. at de vil kunne 18

19 spise omkring 5-10 tons ensilage pr. år. Denne mængde restprodukt kunne f.eks. ensileres i Nanortalik (ca. 75 tons fiskeaffald/år) eller Qaqortoq (ca. 680 tons fiskeaffald/år) og tranporteres til Narsaq. I følge erfaringer fra Norge kan et lille batchanlæg (op til 3 tons/dag i 120 dage/år) etableres for omkring NOK. De årlige driftsomkostninger vil være omkring NOK/år. Hvis ensilagen kan sælges til ca. 0,45 kr./liter vil der være en årlig indtjening på kr./år. Hvormed der kan skabes et lille overskud for anlægget. Økonomien i et sådan anlæg vil naturligvis være stærkt afhængig af hvilken pris der vil kunne opnås for ensilagen i Grønland, og i hvilket omfang ensilagen skal transporteres til brugerne. Prisen i Danmark er i dag (2005) ca. 0,80 kr./liter. Fragt internt i Grønland eller til Danmark udgør godt 1 kr/kg I Danmark kan et batchanlæg til 2,5 tons/d erhverves for omkring kr. Dette omfatter fuld driftsklar løsning med syrefast lagertank med knivsystem, syrepumpe samt pumpe fra lagertank Referencer og publikationer /4/, /13/, /14/, /15/, /16/, /17/, /18/, /19/, /20/, /21/ 19

20 5 Realistiske nyttiggørelsesmuligheder i reje- og krabbeindustrien Indholdsstofferne i restprodukter fra reje- og krabbeindustrien har mange interessante anvendelsesmuligheder. I Grønland er langt den overvejende del (ca. 70 %) af det organiske industriaffald fra rejeproduktionen, se detaljer i regnearket udarbejdet i dette projekt. Der genereres således omkring tons affald fra rejeproduktionen og ca tons affald fra krabbeproduktionen. Der udnyttes på nuværende tidspunkt omkring tons rejeaffald til produktion af rejemel i Ilulissat, men derudover bortskaffes rejeaffaldet ved dumpning. Den overvejende del af restprodukterne fra reje- og krabbeindustrien udnyttes således ikke på nuværende tidspunkt. På baggrund af gennemgangen af litteratur vedrørende udnyttelse af restprodukter fra reje- og krabbeindustrien samt en vurdering af hvilke muligheder, der vil realistiske i Grønland er konklusionen, at: Der er mulighed for at eksportere krabbehaler til Asien. Der er et marked for produktion af jordforbedringsmiddel baseret på reje/krabbeaffald, især i USA. Produktionen af reje- og krabbemel kan muligvis intensiveres, især hvis det kan markedsføres som et særligt kvalitetsprodukt. Dette vil stille krav om større forædling og markedsføring. Det vil være muligt, at udvinde værdifulde indholdsstoffer som kitin og astaxanthin, og rentabiliteten skal opnås ved at producere så lavteknologisk som muligt. Markedet på globalt plan for disse indholdsstoffer i reje- og krabbeaffald vurderes at være stigende, da der er mange tekniske og farmaceutiske anvendelser af stofferne. Lønudgiften er et stort element i produktionsomkostningerne, og lavteknologisk produktion i form af håndarbejde kan godt være omkostningstung. Der er i de følgende katalogsider gennemgået følgende realistiske nyttiggørelsesmuligheder: Eksport af krabbehaler til Asien Produktion af jordforbedringsmiddel Produktion af reje- og krabbemel Produktion af kitosan Udvinding og produktion af astaxanthin 20

21 5.1 Eksport af særlige restprodukter til konsum Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Større udnyttelsesgrad af råvaren. Minimering af restproduktmængden Erfaringer med implementering I Norge, der har en betydelig mindre krabbefangst end Grønland, har man erfaring for eksport af hale fra kongekrabbe (Paralihodes camtschaticus). Krabbehalen eksporteres frossen (kogt med skind), og anvendes som et afrodisium i Japan. Ligeledes har Norge erfaring med eksport af rester af krabbekød samt indmad fra krabbe til Asien og Europa. Rester af krabbekød anvendes bl.a. til produktion af crabsticks og krabbeindmad anvendes til fremstilling af supper mv Hvor er teknologien anvendelig Sortering og udskæring af særlige biprodukter er lavteknologi, og kan anvendes alle steder, hvor det er økonomisk rentabelt af afsætte til eksport. Som nævnt er lønudgiften et af de største elementer i produktionsomkostningerne i Grønland. Lavteknologisk produktion i form af håndarbejde kan derfor godt være omkostningstung Baggrund Det er nødvendigt, at undersøge, om hale fra den store grønlandske krabbe (Chionecetes opilio) har samme markedsværdi som hale fra kongekrabbe. Siden 1996 har den store grønlandske krabbe Chionoecetes opilio været udnyttet kommercielt i Grønland. Frem til 2002 udgjorde salg af krabber Grønlands tredje vigtigste eksportindtægt. Efter kun et par års fiskeri er bestanden af krabber nedadgående, og på nuværende tidspunkt er det uvist, hvordan krabbefangsten vil udvikle sig fremover Teknologi beskrivelse Metoden består i en simpel udskillelse af de forskellige biprodukter og efterfølgende konservering. Krabbehalerne koges og fryses. Indmad nedfryses i industriblokke Økonomi Det har ikke været muligt, at indhente salgsprisen på krabbehaler, men det er tilsyneladende en økonomisk rentabel forretning. Med hensyn til indmad bør markedsprisen antagelig være NOK pr. kg for at det er rentabelt. Markedsprisen var i 2004 på lidt over 21 NOK pr. kg Referencer og publikationer /1/ 21

22 5.2 Produktion af jordforbedringsmiddel Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Fordelen er, at krabbe- og rejeskallerne udnyttes kommercielt i stedet for at udgøre et miljømæssigt problem. Det har vist sig vanskeligt at dumpe rejeskaller kystnært på grund af, at de kan give anledning til lugtgener samt være et æstetisk problem. Desuden er det sandsynligt, at der er lokale iltsvindsproblemer omkring udledninger af store mængder rejeskaller, men dette forhold er ikke undersøgt tilstrækkeligt i Grønland Erfaringer med implementering Både krabbe- og rejeskaller kan anvendes til produktion af jordforbedringsmiddel. I Norge produceres jordforbedringsmiddel fra rejeskaller på Norsk Jordforbedring og det afsættes bl.a. til golfbaner. I USA og Canada produceres jordforbedringsmidler baseret på biprodukter fra krabbeproduktion bl.a. af North Country Organics og Extremely Green. Disse produkter er ligeledes især rettet mod golfbaner og lignende kunder Hvor er teknologien anvendelig Teknologien er anvendelig på fabriker, hvor der er en større og kontinuerlig reje og/eller krabbeproduktion, som giver anledning til biprodukterne reje- og krabbeskaller Baggrund Jordforbedringsmidler baseret på krabbe- og/eller rejeskaller er interessante på grund af kitosanindholdet. Kitosan virker som et fungicid (svampebekæmpelsesmiddel), insekticid (bekæmper nematoder) og samtidig frigives næringssaltet nitrogen langsomt når kitinen nedbrydes Teknologi beskrivelse Det er en lavteknologisk proces, at producere jordforbedringsmiddel fra reje- og krabbeskaller. Den simpleste fremstilling består i en neddeling og en stabilisering af skallerne. I USA laves pulveriserede jordforbedringsmidler af både krabbeskaller samt andre restprodukter fra krabbeproduktionen (krabbemel) Økonomi På hjemmesiden for Extremely Green (www. Extremelygreen.com) kan det ses, at jordforbedringsmidler baseret på krabbebiprodukt sælges i sække á 28 kg for 26 US$. Det mest relevante marked for jordforbedringsmidler er USA Referencer og publikationer /1/ 22

23 5.3 Produktion af krabbe- og rejemel Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Fordelen er, at såfremt der er bortskaffelsesproblemer med reje- og krabbeaffaldet løses dette. Derudover er der et økonomisk potentiale såfremt markedsprisen er gunstig. Markedsprisen er meget afhængig af om produktet sælges som foderingrediens eller til humant konsum. Priserne er p.t. lave Erfaringer med implementering Teknikken er velkendt og anvendes i udstrakt grad i Norge, hvor der i 2003 blev udnyttet ton rejeaffald til produktion af rejemel svarende til 30 % af rejeaffaldet. I Grønland er der kun produktion af rejemel i Ilulissat Hvor er teknologien anvendelig Teknologien kræver ikke særlige forudsætninger, det væsentlige er at der er passende lokalitet/lokaler og oplært personale Baggrund Krabbe- og rejemel har en kommerciel værdi som foderingrediens. Pigmenterne (asthaxanthin og canthaxanthin) og kalkindholdet gør det attakattraktivt som fodertilsætning til æglæggende høns. Proteinindholdet i reje- og krabbemel vil variere og dermed vil prisen variere Teknologi beskrivelse Produktion af henholdsvis krabbe- og rejemel er en relativt enkel proces, hvor det essentielle i produktionen er tørring af de pågældende restprodukter og neddeling til mel, se i øvrigt teknologibeskrivelse for fiskemel Økonomi Når reje- og/eller krabbemel afsættes til foderindustrien er ligger kiloprisen på ca. 3,5-5 DKK (/8/, /7/). Royal Greenland oplyser, at de ikke benytter deres rejemelsfabrik i Sisimiut på grund af manglende rentabilitet (jf. Regulering af organisk industriaffald i Grønland ). En af årsagerne til den lave markedspris er, at der på verdensplan produceres rejemel fra varmtvandsrejeproduktionen til lave omkostninger. For at skabe økonomi i en krabbe og/eller rejemelsproduktion i Grønland er det nødvendigt at fokusere meget på kvaliteten af produktet ligesom man har gjort i Norge /24/. Ved produktion af rejemel er udbyttet ca. 1/5 i forhold til mængden af rejeskaller. Det betyder, at der totalt er potentiale for at producere ca tons rejemel og ca. 110 tons krabbemel, jævnfør opgørelse over restprodukter i Grønland i regneark tilknyttet nærværende projekt. Rentabiliteten vil afhænge af produktets kvalitet og dermed markedspris Referencer og publikationer /7/, /8/, /24/ 23

24 5.4 Produktion af kitin/kitosan Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Reje og krabbeskaller indeholder % kitin /10/. Kitin har mange forskellige applikationer som råvare både teknisk og medicinsk. Kitin kan bl.a. omdannes til kitosan, der er et højværdiprodukt med stigende international efterspørgsel. Ligeledes kan kitin anvendes som råvare i fremstillingen af gigtmidlet glucosamin. Markedsprisen er p.t. noget presset. Miljømæssigt kan produktionen der involverer syrer og baser være en smule problematisk, hvis der sker uheld i forbindelse med produuktionen Erfaringer med implementering Den globale produktionskapacitet for kitin er ca ton (/9/). Af disse går ca tons til produktion af glucosamin, mens resten anvendes til kitosan. I Norden produceres kitosan af Primex AS (Island) med en årlig kapacitet på 500 tons, og af BioHenk AS (Norge). Størstedelen af den globale produktion er i USA og Japan Hvor er teknologien anvendelig Det er en forudsætning, at der er en kontinuerlig tilgang af reje- og/eller krabbeaffald. Det vil sandsynligvis være en fordel, at etablere en central produktion, der oparbejder den samlede mængde af reje- og krabbeskaller. Den samlede mængde rejeskaller i Grønland ligger er ca tons TS/år. Antages et udbytte på ca. 10 % kitin medfører det en potentiel produktion på 1050 tons kitosan. En central produktion vil give logistiske problemstillinger i form af, at der skal beregnes opbevaring på afsendersted og modtagersted. Også skibsfrekvens og holdbarhed skal kalkuleres ind i beregningen Baggrund Kitin og afledte produkter deraf har vist sig at have meget interessante egenskaber som er af stor værdi inden for: teknisk anvendelse, helsekostindustri, kosmetikindustri og medicinalindustri. Hoved anvendelsen for kitosan er pt. til vandbehandling. Glucosamin anvendes som gigtmedicin Teknologi beskrivelse Kitosan produceres ved kemisk behandling af reje- og krabbeskaller. Først vaskes salt ud af skallerne, som dernæst findeles. Så fjernes protein- og mineralindholdet med syrebehandling. Efter neutralisering er produktet kitin. Næste procestrin er en deacetyleirng (basisk behandling ved høj temperatur), hvorved kitin omdannes til kitosan. Kitosan kan også produceres med enzymatisk behandling af skallerne. Dette er mere teknisk krævende, og vil typisk give en højere handelspris Økonomi Kitosan har en markedspris på DKK/kg (/8/). Det antages, at der produceres kitosan i en kvalitet der kan indbringe 120 DKK/kg. Den potentielle produktion af kitosan er som ovenfor nævnt 1050 tons årligt, hvilket svarer til en omsætning på 126 millioner DKK Det er vurderet, at det økonomiske udbytte ved kitosanproduktion er % af omsætningen (/7/), hvilket betyder en potentiel økonomisk gevinst på ca. 18 millioner DKK/år. For en nærmere økonomisk 24

25 analyse af kitosanproduktionen henvises til Scenarierapporten i nærværende projekt Referencer og publikationer /7/, /8/, /9/, /10/, /11/ 25

26 5.5 Udvinding og produktion af astaxanthin fra reje- og krabbeskaller Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Grønlandske rejeindustrier vil potentielt kunne øge indtjeningen på produktion af rejer (og krabber) ved udvinding af astaxanthin fra rejeskaller og hoveder, såvel som fra krabbeskaller. Markedsværdien for astaxanthin er i følge /9/ ca ,- DKK per kg. Det kan via et overslag estimeres at det samlede økonomiske potentiale for udnyttelse af rejeskaller til produktion af astaxanthin udgør ca. 16 mill. DKK per år. Med det tilstedeværende videngrundlag kan der på nuværende tidspunkt ikke konkluderes på en eventuel miljømæssige nettogevinst ved udvinding af astaxanthin fra rejeskaller som alternativ til udledning eller dumpning af rejeaffald Erfaringer med implementering Der findes en række patenter såvel som videnskabelige artikler specifikt rettet mod udvinding af astaxanthin (se referenceliste nedenfor). I Grønland er der er tale om et nyt teknologiområde. Udvinding af astaxanthin er teknologisk set relativt krævende (se beskrivelse nedenfor) og vil derfor forudsætte en udvikling af enten decentrale produktionsanlæg eller metoder og logistik til transport af restprodukter til centralt produktionsanlæg i Grønland. To metoder til udvinding af astaxanthin er beskrevet Hvor er teknologien anvendelig Metoden kan udnyttes på fabrikker der producerer rejer og krabber. Nye virksomheder kan eventuelt etableres i Grønland til håndtering af rejeskaller og produktion af astaxanthin. Det kræver at der etableres en salgskanal for afsætning af astaxanthin eller astaxanthin ekstrakt Baggrund Rejeskaller og hoveder udgør den største samlede restproduktmængde (ca tons per år) fra den grønlandske fødevareindustri. Rejeskaller - og også krabbeskaller der dog ikke udgør så stor en restproduktmængde i Grønland (ca tons per år) - indeholder pigmentet astaxanthin. Astaxanthin har en relativ høj markedsværdi, hvis dette kan udvindes og produceres fra skaller og hoveder. Astaxanthin kan benyttes som foderingrediens i aquakulturanlæg med henblik på pigmentering af laksefisk. Indkøb af foderindgrediens med astaxanthin udgør en betydelige produktionsomkostning i forbindelse med akvakultur produktion. Desuden er naturligt astaxanthin eller naturligt fremstillet astaxanthin attraktivt af sundhedsmæssige årsager som alternativ til det syntetisk fremstillede astaxanthin. 26

27 Astaxanthin eller en koncentreret olie-opløsning af astaxanthin kan eventuelt også markedsføres som farve ingrediens i fødevareindustrien (/9/, /27/). Astaxanthin er også en antioxidant og kan på den baggrund anvendes som forebyggende kosttilskud /9/ Teknologi beskrivelse Astaxanthin er bundet i rejeskaller i et proteinkomplex. Astaxanthin kan udvindes fra rejeskallerne på forskellige måder. Nedenfor er metoder kort beskrevet: Udvinding af astaxanthin ved olie ekstraktion Som det er kendt fra udvinding af naturlige farvestoffer kan man producere en astaxanthin-olie ved en simpel olie ekstraktionsproces. Produktet ved denne metode bliver en pigmenteret olie med en dyb rød farve /27/. Processen kan simpelt skitseres gennem følgende procestrin (skitseret på flowdiagram nederst) Øvrige fakta om processen /27/: Processen vil generere et restprodukt i form af skal-materiale, der kan videre forarbejdes til f.eks. rejemel Processen vil reducere den samlede COD-emission fra rejefabrikkerne på grund af udvindingen af astaxanthin og andre stoffer, som ved processen ender i olie-fase (astaxanthin ekstrakt) Der skal benyttes ca. 5,5 tons rejeaffald til at fremstille ca. 4 m3 astaxanthin væske (før emulgering) Der skal benyttes ca. 6 liter olie per 1000 liter astaxanthin væske (før emulgering) Der skal benyttes ca. 45 kg salt per 4 m3 astaxanthin væske (ved emulsionsbrydning) Det færdige ekstrakt skal opbevares på køl og i mørke (på grund af farvens ustabilitet) Som det ses af produktionsflowet består processen af følgende udstyr: Dampkoger (kontinuer eller batch koger) Tromle filter Skruepresse Omrøringstanke Centrifuge Det vurderes på den baggrund af anlægget vil have et begrænset omfang og at dette ville kunne integreres i forbindelse med eksisterende rejeproduktioner. De miljømæssige forhold omkring eventuelle anlæg skal undersøges gennem en miljøgodkendelses procedure Udvinding af astaxanthin ved kombineret fermentering af rejeskaller og proteinhydrolyse En noget mere avanceret metode/teknologi til udvinding af astaxanthin fra reje- og krabbeskaller er baseret på fermentering og enzymatisk hydrolyse. Der er tale om en innovativ proces så vidt som det kan afklares i indeværende projekt ikke fungerer på kommercielle betingelser endnu. Processen er dog beskrevet grundigt i en række artikler (/9/, /27/ og /28/). 27

28 Implementering af processen vil kræve et udviklingsarbejde i Grønland og derfor beskrives processen kun ganske kort som inspiration til myndigheder og virksomheder. Processen består af følgende enhedsoperationer: Fermentering rejeskaller med mælkesyrebakterier og ved dosering af extra sukkerkilder (feks. melasse) Ekstraktion af fermenteringsvæske Proteinhydrolyse med enzymer (astaxanthin er bundet i et proteinkompleks) Separation af astaxanthin med ultrafiltrering Som det fremgår, er der tale om en avanceret proces. Sammenlignet med olieekstraktions metoden vil man dog opnå et mere koncentreret og stabilt (overfor lys og varme) produkt, hvorfor dette også vil have en højere markedsværdi. De miljømæssige nettogevinster ved indførelse af denne metode kan ikke overskues på det nuværende udviklingsniveau. Det vurderes at man for at kunne realisere processen skal opbygge et centralt anlæg i Grønland, der behandler rejeaffald fra hele Grønland Økonomi Restprodukter fra rejeproduktion indeholder i følge /25/ 44 mg astaxanthin per kg affald. På den baggrund kan det økonomiske potentiale opgøres: Anvendelig restproduktmængde (rejeskaller) per år: tons Samlede astaxanthin mængde (ren) fra rejeskaller per år: tons Estimeret markedsværdi per år: 16 mill. DKK Det økonomiske potentiale skal naturligvis sammenholdes med produktionsomkostninger og investeringer med henblik på at realisere det økonomiske potentiale. Da implementeringen af processen som nævnt vil kræve et udviklingsarbejde i Grønland er det meget vanskeligt, og udenfor dette projekt rammer, at estimere priser på anlæg og drift til en sådan produktion Referencer og publikationer /9/, /24/, /25/, /26/, /27/, /28/ 28

29 Rejeskaller (våde) Dampkogning Filtrering Presning i skruepresse Mælket lyserød væske Sojabønne olie Astaxanthin extrakt Olie separation (centrifugerin + varme) Emulsionsbrydning (saltdosering) Omrøring (turbulent) Emulgering Figur 2. Skitse over olieekstraktions proces med henblik på fremstilling af astaxanthin ekstrakt 29

30 Realistiske nyttiggørelsesmuligheder i slagteindustrien Slagteindustrien er stort set begrænset til et slagteri i Sydgrønland (Neqi). Problematikken er her, at der i forbindelse med den årlige slagtesæson fra slutningen af august til slutningen af oktober. I denne periode slagtes omkring lam samt i mindre målestok får, rensdyr og heste. Der er ingen disponeringsmulighed for det affald som slagtningen medfører. På nuværende tidspunkt nedgraves affaldet, men det er i stigende grad vanskeligt at finde egnede nedgravningslokaliteter. Det problem, som skal løses er derfor at finde en alternativ bortskaffelse/udnyttelse af det organiske slagteriaffald som forekommer i en årlig batch. På grund af dette forhold, er det er afgørende at de valgte metoder er enkle og robuste. Det primære produkt fra slagteriet er kroppene. Der er her ud over skind. Disse saltes og bringes til kølelager inden salg. Hjerter, mellemgulv og en del lever opsamles, renses, fryses og pakkes for salg. Hoveder fraskæres særskilt. De afhornes, renses, fryses og pakkes for salg. Blodet fra afblødningen opsamles ikke, men udledes med spildevand. Der er på de følgende katalogsider gennemgået følgende metoder til nyttiggørelse af restprodukter fra slagterindustrien: Produktion af biogas Produktion af hundefoder 30

31 5.6 Produktion af biogas Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Ved at producere biogas af organisk affald opnås, der flere fordele: 1) Affaldsmængden reduceres med optil 50 %, 2) Biogassen kan udnyttes som energikilde, 3) Det afgassede materiale stabiliseres og kan anvendes som gødning Erfaringer med implementering Bioforgasning af organisk affald er en veldokumenteres og velafprøvet teknologi. Ofte drives biogasanlæg med organisk affald af forskellig oprindelse. I Danmark er der overordnet to typer biogasanlæg: 1) Rådnetanke, som er biogasanlæg tilknyttet kommunale spildevandsrenseanlæg, hvor slammet fra spildevandsrensningen bioforgasses, 2) Biogasfællesanlæg, som er biogasanlæg, der modtager landbrugets gylle. Begge typer anlæg modtager stort set altid andet organisk industriaffald, hvilket bidrager til rentabiliteten. Det er dokumenteret, at i mindre mængder kan slagteriaffald tilsættes biogasanlæg uden, at de tidligere problemer med proceshæmning, skumning og dårlig omsætning. Det er ikke muligt, at drive et biogasanlæg udelukkende på slagteriaffald, da kvælstofindholdet vil blive for højt og dermed hæmme den mikrobiologiske proces Hvor er teknologien anvendelig Teknologien er anvendelig, hvor der er et konstant flow af organisk affald, som kan indfødes i anlægget. Affaldet skal være flydende og i nogen grad neddelt. I den konkrete situation med slagteriaffald i Narsaq fra den årlige slagtning af ca lam vil det være en forudsætning, at der er et biogasanlæg som primært drives af andet organisk affald eller spildevandsslam året rundt. Dette anlæg vil som supplement til biogasproduktionen kunne modtage en væsentlig del af affaldet fra slagteriet Neqi A/S, hvor der slagtes rensdyr, får, lam og heste fra slutningen af august og til slutningen af oktober. Der er omkring indbyggere i Narsaq, og der er ikke nogen umiddelbare planer om at bygge et spildevandsrensningsanlæg med rådnetank. Forudsætningerne er således på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart tilstede for bioforgasning af slagteriaffaldet. Såfremt der etableres et biogasanlæg et andet sted, f.eks. i forbindelse med et renseanlæg i Nuuk vil dette anlæg kunne fungere som aftager af organiske restprodukter, der medfører lokale miljøgener, herunder slagteriaffald Baggrund Baggrunden for at producere biogas af organisk affald er, at affald som ikke har andre anvendelsesmuligheder kan udnyttes til produktion af energi. Det gunstige ved processen er, at den i modsætning til andre behandlingsmetoder af organisk affald har en netto-energiproduktion. Den producerede biogas kan anvendes lokalt til opvarmning eller el-produktion Teknologi beskrivelse Teknologien er relativ simpel: organisk (pumpbart) affald tilføres kontinuert til en biogasreaktor/rådnetank, hvor anaerobe mikroorganismer omdanner kulhydrater, fedtstoffer og proteiner i affaldet til metan (65 %) og interne gasser hovedsageligt kuldioxid. 31

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

T2C hvordan startede det?

T2C hvordan startede det? Resultatseminar 29. april 2015 T2C hvordan startede det? Ønsker om konkrete initiativer...... 1 T2C hvordan startede det? Ansøgning til Fornyelsesfonden (nu Markeds-modningsfonden) Initiativer 4 kommuner

Læs mere

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT DANSK PRODUCERET PREMIUMFODER TIL DIN HUND OG KAT ARCTIC - THE ACTIVE DOG PERFORMANCE - THE ACTIVE DOG ADULT - THE FAMILY DOG PUPPY - THE GROWING DOG LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT Erling Mischorr

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Fisk bliver til mel. Kapitel 10 side 87

Fisk bliver til mel. Kapitel 10 side 87 Kapitel 10 side 87 Fisk bliver til mel Fisk kan også blive til mel og olie. Fiskemel er et proteinprodukt, og både fiskemel og -olie kan bruges til mange ting. Fiskemelet bruges bl.a. til forskellige foderblandinger,

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy ejet datterselskab. Inbicon er

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3

Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3 Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M127/001-0164 BAT-katalog Ole Vinther Frederiksen, Rovesta Miljø I/S William

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Plantens rigdom. giver en verden af muligheder...

Plantens rigdom. giver en verden af muligheder... Plantens rigdom giver en verden af muligheder... Hvem er vi? Plant2Product er en del af Grønt Center, Råhavegård, der er et videns- og erhvervsudviklingscenter. Plant2Product er virksomhedernes samarbejdspartner

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Katalog 2015. Årets store nyheder. Kornfrit foder nu med grøntsager og den nye succes - tørret burgere. www.bravohundefoder.dk info@bravohundefoder.

Katalog 2015. Årets store nyheder. Kornfrit foder nu med grøntsager og den nye succes - tørret burgere. www.bravohundefoder.dk info@bravohundefoder. Katalog 2015 Årets store nyheder Kornfrit foder nu med grøntsager og den nye succes - tørret burgere www.bravohundefoder.dk info@bravohundefoder.dk Indholdsfortegnelse Hvordan blev Bravo Hundefoder til?...4

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Generalforsamling, Nuuk 10. februar 2014 CEO Mikael Thinghuus Årets resultat Omsætningsfremgang trods lavere rejekvoter Resultatopgørelse 2010/11 2011/12 2012/13

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Bilag 1 Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Kontrolfrekvenser I oversigten nedenfor er angivet standard- og eventuelt reducerede frekvenser for basiskontrol på foderområdet.

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

5 VIGTIGE PERFORMANCE FEATURES 1. Ingen race- eller aldersspecifikke formularer 2. Reducer den daglige mængde med op til 40% 3. Alle ingredienser er

5 VIGTIGE PERFORMANCE FEATURES 1. Ingen race- eller aldersspecifikke formularer 2. Reducer den daglige mængde med op til 40% 3. Alle ingredienser er 5 VIGTIGE PERFORMANCE FEATURES 1. Ingen race- eller aldersspecifikke formularer 2. Reducer den daglige mængde med op til 40% 3. Alle ingredienser er godkendt til humanernæring 4. Formularer til ethvert

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen

Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Dette certifikat er gyldigt til: Certificeringsaudit er gennemført under tilsyn af: Lead Auditor Sted og dato: DET NORSKE VERITAS,

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Islands fiskeindustri: Udvikling og fremtidsperspektiver

Islands fiskeindustri: Udvikling og fremtidsperspektiver Islands fiskeindustri: Udvikling og fremtidsperspektiver Fiskeriminister Sigurður Ingi Jóhannsson Kære seminardeltagere. Det er mig en stor glæde at være sammen med jer her i dag og drøfte et emne der

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere