Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter"

Transkript

1 Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M. 127/ Realistiske muligheder for nyttiggørelse/udnyttelse af organisk industriaffald i Grønland Ulf Nielsen, Karsten Nielsen, DHI - Institut for Vand og Miljø Pia Mai, Ole Frederiksen, ROVESTA Miljø I/S Juni,

2 Indhold FORORD 5 1 BAGGRUND OG FORMÅL METODE INDHOLD I NYTTIGGØRELSESKATALOGET 7 2 NUVÆRENDE ANVENDELSE AF ORGANISK INDUSTRIAFFALD NUVÆRENDE ANVENDELSE AF AFFALD FRA FISKEINDUSTRIEN NUVÆRENDE ANVENDELSE AF AFFALD FRA REJE- OG KRABBEINDUSTRIEN NUVÆRENDE ANVENDELSE AF AFFALD FRA SLAGTEINDUSTRIEN 8 3 INDHOLDSSTOFFER I DET ORGANISKE INDUSTRIAFFALD Indholdsstoffer i marine restprodukter Restprodukter fra slagteindustrien 9 4 REALISTISKE NYTTIGGØRELSESMULIGHEDER I FISKEINDUSTRIEN PRODUKTION AF FISKEMEL OG FISKEOLIE Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer UDBYGNING AF EKSPORTEN AF SÆRLIGE RESTPRODUKTER TIL KONSUM Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer FREMSTILLING AF ENSILAGE UD FRA FISKEAFFALD Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer 19 5 REALISTISKE NYTTIGGØRELSESMULIGHEDER I REJE- OG KRABBEINDUSTRIEN EKSPORT AF SÆRLIGE RESTPRODUKTER TIL KONSUM Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering 21 2

3 5.1.3 Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer PRODUKTION AF JORDFORBEDRINGSMIDDEL Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer PRODUKTION AF KRABBE- OG REJEMEL Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer PRODUKTION AF KITIN/KITOSAN Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer UDVINDING OG PRODUKTION AF ASTAXANTHIN FRA REJE- OG KRABBESKALLER Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer 28 REALISTISKE NYTTIGGØRELSESMULIGHEDER I SLAGTEINDUSTRIEN PRODUKTION AF BIOGAS Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi Referencer og publikationer PRODUKTION AF HUNDEFODER Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Erfaringer med implementering Hvor er teknologien anvendelig Baggrund Teknologi beskrivelse Økonomi 34 3

4 5.7.7 Referencer og publikationer 35 REFERENCER 36 4

5 Forord Denne rapport er en delrapportering fra projektet Kortlægning og udnyttelsesmuligheder af organiske restprodukter i Grønland. Projektet er opdelt i fem faser: Fase 1: Mængder og sammensætning af organisk affald fra industrier Fase 2: Udarbejdelse af BAT-katalog i relation til fiskeindustri og slagterier Fase 3: Nyttiggørelsesmuligheder for de organiske restprodukter Fase 4: Myndighedernes fremme af BAT og anvendelse af restprodukter Fase 5: Rapportering og projektstyring Denne rapport er en del af outputtet fra fase 3. Specifikt inkluderer denne rapport output fra aktivitet 3.1 og 3.4. Output fra aktivitet 3.2 er inkluderet i den regnearksbaserede oversigt fra projektet og output fra aktivitet 3.3 er særskilt afrapporteret. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis. 5

6 1 Baggrund og formål I dette projekt fokuseres der på at minimere miljøeffekterne af organisk industriaffald fra de tre hovedproducenter i Grønland: fiske-, reje og slagteindustrien. Projektet har som formål at analysere hvilken BAT teknologi, der kan anvendes for at nedbringe miljøpåvirkninger fra det organiske affald og at analysere, hvilke relevante udnyttelsesmuligheder, der er for det organiske affald. Analysen af relevant BAT- teknologi er af afrapporteret i BAT- kataloget og analysen af relevante udnyttelsesmuligheder er afrapporteret i nærværende rapport. Projektets overordnede formål er, at der på sigt reduceres i de direkte emissioner af organiske restprodukter fra fiske-, reje- og slagteindustrien. De metoder og teknologier, der præsenteres i dette katalog skal inspirere til at der implementeres økonomisk rentable udnyttelsesmuligheder af det organiske industriaffald, hvilket vil bidrage til at reducere emissionerne af organisk affald til det omgivende miljø. Nærværende katalog henvender sig derfor i lige høj grad direkte til de tre brancher som til nye investorer. Derudover er det hensigten at kataloget skal være et udgangspunkt for en dialog mellem miljømyndigheden og virksomhederne om økonomisk rentable miljøforbedrende tiltag. Organisk affald opfattes i denne rapport som organiske restprodukter, der opstår i forbindelse med produktionen af fødevarer i fiske-, reje- og slagteindustrien. 1.1 Metode Identifikationen af udnyttelsesmuligheder er udført ved at: Besøge grønlandske virksomheder (fiske-, reje- og slagteindustrien) Gennemgå relevant litteratur Ved relevant litteratur forstås i denne sammenhæng referencer med erfaringer fra udnyttelsesmuligheder i de tre brancher fra så sammenlignelige forhold som muligt. Dette betyder i praksis, at der primært er fokuseret på erfaringer fra den norske og islandske fiske- og rejeindustri, men også i nogen grad på den danske og øvrige internationale fiske- og rejeindustri. Med hensyn til erfaringer fra udnyttelse af slagteriaffald er der på grund af den sæsonbetonede forekomst af affaldet og den relativt lille mængde slagteriaffald fokuseret på at finde så lavteknologisk en udnyttelse som muligt. I de kommende kapitler behandles de nyttiggørelsesmuligheder, som det er vurderet, der er størst økonomisk potentiale i og som vil være anvendelige under grønlandske forhold. Den samlede vurdering af dette betegnes i denne rapport som realistiske anvendelsesmuligheder. Rentabiliteten ved at udnytte affaldet er især begrænset af de særlige logistiske og klimatiske forhold, der er gældende i Grønland. Men da det ikke tidligere er et område, der har været underkastet en samlet analyse, vurderes det, at der er et uudnyttet potentiale for indførelse af udnyttelsesmetoder og teknologier. De metoder og teknologier til udnyttelse af 6

7 restprodukterne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier med fokus på grønlandske forhold: Erfaring med implementering nationalt og internationalt Økonomisk potentiale, med særlige grønlandske forhold inddraget. Teknologisk niveau Reduktion af lokale miljøbelastninger. Ø-drift, størrelse på anlæg, afstande, islægning, transportudgifter m.v. 1.2 Indhold i nyttiggørelseskataloget Nyttiggørelseskataloget indledes med en beskrivelse af den nuværende udnyttelse af det organiske industriaffald fra de tre brancher (fiske-, reje-, og slagteindustrien). Herefter følger kapitel 3 med en beskrivelse af de indholdsstoffer, som forefindes i restprodukterne. I de følgende kapitler (4-6) vil de realistiske nyttiggørelsesmuligheder for de tre brancher beskrives i katalog-form. Så vidt det har vist sig muligt er der for hver metode/teknologi beskrevet følgende: 1. Fordele og ulemper (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) 2. Erfaringer med implementering 3. Hvor er teknologien anvendelig 4. Baggrund 5. Teknologi beskrivelse 6. Økonomi 7. Referencer og publikationer 7

8 2 Nuværende anvendelse af organisk industriaffald På nuværende tidspunkt er der få forskellige anvendelser af det organiske industriaffald fra fiske-, reje/krabbe- og slagteindustrien i Grønland. I det følgende gives en kort status over de aktuelle måder, affaldet udnyttes på i de tre industrier. 2.1 Nuværende anvendelse af affald fra fiskeindustrien Det affald fra fiskeindustrien, der ikke bortskaffes via udledning til havet udnyttes til: Hundefoder (indfryses og sælges lokalt) Produktion af fiskemel Produktion af fiskeolie Eksport til asiatiske eller japanske markeder af hellefiskeskind 2.2 Nuværende anvendelse af affald fra reje- og krabbeindustrien Organisk affald fra rejeindustrien har potentielle anvendelser, men det er meget begrænset udnyttelse af dette potentiale, der finder sted. En af årsagerne er, at de mere avancerede udnyttelser af affald fra rejeindustrien har vanskeligt ved at være rentabelt under grønlandske forhold dette er dog ikke noget som kan udelukkes uden en egentlig scenarieanalyse. I nærværende projekt er der i dette katalog korte beskrivelser af de udnyttelsesmuligheder, som muligvis kan etableres rentabelt. I Scenarierapporten er en detaljeret økonomisk analyse af en udvalgt udnyttelse af rejeaffald, nemlig kitosanproduktion. Virksomhederne er på nuværende tidspunkt ikke meget tilskyndede til at udnytte rejeaffaldet. Ikke desto mindre er der en mindre andel, der udnyttes til: Produktion af rejemel Der produceres rejemel på Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, hvorved skallerne udnyttes i stedet for at udledes til havet. 2.3 Nuværende anvendelse af affald fra slagteindustrien Størstedelen af affaldet fra slagtning af dyr bortskaffes ved nedgravning, afbrænding eller dumpning (kræver tilladelse fra DMN). Der er ikke nogen egentlig udnyttelse af slagteaffaldet udover det som anvendes til skind. 8

9 3 Indholdsstoffer i det organiske industriaffald Indholdsstoffer i marine restprodukter Fra et kommercielt synspunkt er der meget interessante ingredienser især i marine restprodukter. Fra fisk indeholder restprodukterne fra slagtningen (lever, rogn, tarm, mave, sæd, hoved, blod) og forarbejdningen (skind, ben og muskelafskær) samt procesvandet værdifulde ingredienser: Proteiner Peptider Aminosyrer Enzymer Ekstrakter ( flavours og attraktanter) Olie (DHA =højværdi omega 3 olier, EPA) Fosfolipider Gelatine Mineraler Protaminer (specielle proteiner som findes i fiskesæd) Nukleinsyrer Fra rejeindustrien er der følgende interessante indholdsstoffer i restprodukterne fra pilning (skaller og indvolde) og procesvandet: Kitosan Glucosamin Astaxanthin Vandopløselige vitaminer Fedtopløselige vitaminer Biopolymerer Fra krabbeproduktionen udgør restprodukterne (skaller, krabbekød, mave/tarmsystem, gæller/trakeer, lever, rogn) op til 50 %. Afhængigt af hvilke produkter, der produceres er der i restprodukterne og i procesvandet følgende værdifulde stoffer /1/: Mineraler (især calciumforbindelser) Kitosan Glucosamin Ekstrakter (især pigmenter) Attraktanter Restprodukter fra slagteindustrien I modsætning til de mange forskellige værdifulde indholdsstoffer i restprodukter fra marin produktion er indholdsstofferne fra slagteindustrien hovedsageligt: 9

10 Protein Fedt Derudover er der restprodukter fra slagteindustrien i form af skind og pels. I de følgende kapitler vil der for hver branche (reje-, fiske- og slagteindustrien) præsenteres de metoder og teknologier, som er vurderet mest realistiske udnyttelsesmuligheder i Grønland baseret på en vurdering som beskrevet under metodeafsnittet. Det bemærkes, at krabbeindustrien er behandlet sammen med rejeindustrien. 10

11 4 Realistiske nyttiggørelsesmuligheder i fiskeindustrien Fiskeindustrien i Grønland genererer i størrelsesordenen tons restprodukter årligt (se detaljeret opgørelse over hvor restprodukterne genereres lokalt i regnearket udarbejdet i dette projekt). Hovedparten af restprodukterne fra fiskeindustrien er fra hellefiskeproduktionen, som også er langt den største produktion i råvaremængde. Mængden af restprodukter fra hellefiskproduktionen er dog faldende, da udnyttelsen af de enkelte dele af hellefisken er stigende. Af disse tons restprodukter fra fiskeindustrien udnyttes kun omkring 20%. Der anvendes således i Ilulissat ca tons restprodukt fra hellefiskeproduktionen til produktion af fiskemel og fiskeolie. Derudover er der i mindre grad en udnyttelse af restproduktet til hundefoder (indfryses og sælges lokalt) og en eksport af særlige restprodukter fra hellefisk til Japan. Som nævnt er mængden af restprodukter dog faldene som følge af en bedre udnyttelse af fisken. På baggrund af gennemgangen af litteratur vedrørende udnyttelse af restprodukter fra fiskeindustrien samt en vurdering af hvilke muligheder, der vil realistiske i Grønland er konklusionen, at: de nuværende udnyttelser kan udbygges/udbredes, og at det herudover vil være muligt, at producere fiskeensilage under rentable forhold. Fiskeensilagen kan enten sælges/udnyttes internt i Grønland til hundefoderproduktion eller den kan eksporteres til foderproduktion. Der er i de følgende katalogsider gennemgået følgende realistiske nyttiggørelsesmuligheder: Produktion af fiskemel og fiskeolie Udbygning af eksporten af særlige restprodukter til konsum (Asien) Produktion af fiskeensilage 11

12 4.1 Produktion af fiskemel og fiskeolie Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Større udnyttelsesgrad af råvaren. Minimering af restproduktmængden. En ulempe kan være, at afsætningen af produktet er vanskelig Erfaringer med implementering På nuværende tidspunkt produceres der fiskemel og olie i Ilulissat på Royal Greenlands fabrik. Anlægget fungerer upåklageligt. Der produceres omkring 480 tons fiskemel om året Hvor er teknologien anvendelig Teknologien kan anvendes, hvor der er tilstrækkelige mængder restprodukt til at et anlæg kan køre som en del af den daglige drift. Det er oplyst fra Fiskernes Fiskeindustri (FF Skagen) ved Klaus Kristoffersen, at såfremt et fiskemelsanlæg skal købe sine råvarer (FF Skagen betaler omkring 1 kr. pr kg råvare), skal produktionen være temmelig stor førend der kan opnås en rentabel forretning. FF Skagen producerer omkring tons fiskemel om året. Island har mindre fiskemelsfabrikker, der årligt producerer tons. Disse størrelsesordner er langt større end en fiskemelsproduktion tilknyttet en enkelt fiskefabrik i Grønland vil kunne oppebære. Rentabiliteten kan muligvis opnås alligevel, idet der ikke vil være omkostninger til råvaren, som jo er fabrikkens eget restprodukt. Der skal dog regnes med omkostninger til produktion og fragt Baggrund Produktion af fiskemel og olie består kort fortalt af i at udskille råstoffet (restproduktet) i tre fraktioner: olie, tørstof (protein/aske) og vand Teknologi beskrivelse Procestrinene er en opvarmning, hvor fedtcellerne sprænges og olien frigøres. Dernæst sker der en mekanisk sining og presning, hvor massen skilles i en fast (pressekage) og en flydende fase (pressevæske). Næste trin er en separering, hvor tilbageværende opløst tørstof fjernes fra pressevæsken i en dekantercentrifuge. Olien frasepareres i en olieseparator, og den dekanterede væske kaldes limvand. Herefter inddampes limvandet til et koncentrat. Endelig blandes pressekage, frasepareret opløst stof og koncentrat og tørres til fiskemel. Se flowdiagram for produktionens princip Økonomi Royal Greenlands fabrik i Ilulissat producerer fiskemel og fiskeolie. Dette gøres hovedsageligt af miljømæssige hensyn, således at affaldet ikke udledes til havnebassinet. Fiskeolien anvendes til intern energiproduktion. Som nævnt ovenfor er den økonomiske fordel, sammenlignet med større fiskemelsfabrikker, ved at etablere en fiskemelsproduktion direkte i tilknytning til en fiskefabrik, at råvaren er en del af fabrikkens restprodukt, og dermed omkostningsfri. 12

13 Markedsprisen 2005 for fiskemel er 4,2-5 DKK (Klaus Kristoffersen, FF Skagen). Udbyttet fra råvare til fiskemel er omkring 20%(dog mindre for hellefiskemel), hvilket betyder, at såfremt der betales 1 DKK. pr. kg råvare koster det mindst 5 DKK, plus produktionsomkostninger, at producere 1 kg fiskemel. Heraf ses, at det er marginalt hvor meget der med denne produktionsform kan tjenes pr kg. produkt. Antages det, som relevant for en grønlandsk fiskemelsproduktion, at råvaren er omkostningsfri, vil der således være en konkurrencemæssig fordel, selv for et mindre produktionsanlæg. Hvis fiskemelet eksporteres til en omkostning af 900 DKK pr ton, vil det medføre en merpris på produktet på 0,9 DKK pr. kg. Disse forhold taget i betragtning antyder, at det ved en nærmere analyse muligvis vil vise sig rentabelt at eksportere fiskemel, f.eks. til Danmark. Royal Greenland vurderer dog, at det næppe rentabelt. Fiskeolien fra fiskemelsproduktionen sælges i Danmark til fiskeopdræt, og det er således muligt, at det vil være mere økonomisk rentabelt at eksportere fiskeolien til dette formål end at anvende den som energikilde internt i produktionen. Det forudsætter en analyse af kundekrav til olien contra oliens kvalitet, samt behov og økonomi. Hvis fiskeolien anvendes som kosttilskud sælges den typisk til kr. pr. kilo. Her er dog en betydelig videreforbejdning med f.eks. produktion af kapsler m.v Referencer og publikationer /30/ 13

14 Koger Prese Restprodukt fra fiskeproduktion Tøreluft Slam Presevæske Tøring Tank Tørstof Møle Mel Dekanter Kondens Indamper Dekanteret væske Tank Sigte Limvand Olie Blandesilo Tank Tank Koncentrat Seperator Slam Til lager Figur 1. Principdiagram for flowet i produktionen af fiskemel og-olie. Modificeret efter: Biprodukter fra fiskeinæringen. Fra utkast til inntekt. RUBIN,

15 4.2 Udbygning af eksporten af særlige restprodukter til konsum Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Større udnyttelsesgrad af råvaren. Minimering af restproduktmængden. Det kan dog være vanskeligt at afsætte produkterne Erfaringer med implementering I Norge har man en betydelig udviklet eksport af diverse fiskefraktioner til Asien. Ligeledes er der eksport af biprodukter fra fiskeindustrien på Færøerne og der er i 2003 færdiggjort en rapport vedrørende mulighederne for at øge denne eksport /29/. Det har ikke været muligt, at finde referencer på eksport af særlige restprodukter til konsum fra Danmark Hvor er teknologien anvendelig Sortering og udskæring af særlige biprodukter er lavteknologi, og kan anvendes alle steder, hvor det er økonomisk rentabelt at afsætte til eksport. Det er afgørende, at markedets krav til udskæringerne undersøges nøje. I Grønland er løudgiften et af de største elementer i produktionsomkostningerne. Lavteknologisk produktion i form af håndarbejde kan derfor godt være omkostningstung. Denne teknologi kræver, at fiskene indhandles med biprodukterne under forudsætning af, at veterinære forhold og regler er overholdt. Fiskene leveres p.t. typisk rensede til fabrikkerne, d.v.s. uden de fleste biprodukter Baggrund Der er i asiatiske lande en tradition for at udnytte alle dele fra fisk til madlavning eller til traditionel medicinfremstilling. Det er hovedsageligt laks og torsk, der er erfaring med at eksportere biprodukter fra, men det er meget sandsynligt, at der med den rette markedsundersøgelse og markedsføring kan afsættes de samme biprodukter fra hellefisk mv. I øjeblikket er der ikke torsk i grønlandske farvande i økonomisk interessant omfang, og laks må ikke fiskes kommercielt i Grønland. Udover eksport af særlige biprodukter til konsum er der er i Tromsø erfaring med udnyttelse af hellefiskeskind til produktion af diverse non-food produkter (tasker m.v.) Teknologi beskrivelse Det optimale er at kildesortere biprodukterne i forbindelse med selve forarbejdningsprocessen således at biprodukterne ikke sammenblandes. Dette er arbejdskrævende, men giver en højere kvalitet og en bedre pris i forhold til at afsætte biprodukterne som en del af en større andel restprodukt. Der er forskellige måder at konservere biprodukterne på afhængigt af, hvordan produktet ønskes anvendt. Typisk er der tale om nedfrysning eller sukkersaltning. 15

16 Der er erfaring for at nedenstående biprodukter fra fisk kan eksporteres: 1. Rogn, eventuelt som pasta 2. Lever 3. Fiskehoveder 4. Kinder, tunge og skind 5. Fiskemaver 6. Fiskesæd De ovenstående eksempler er hovedsageligt erfaringer med biprodukter fra torsk, men markedsundersøgelser og markedsføring vil sandsynligvis kunne medføre, at andre arter såsom hellefisk kan anvendes på samme måde Økonomi I en undersøgelse fra 1996 /6/, er det konkluderet, at specielt eksport af torskesæd til Japan er økonomisk interessant. Det er i undersøgelsen vurderet, at der er et totalt marked for torskesæd på tons pr. år, og at det kan sælges for kr. /kg. Det er dog vanskeligt at inddrive. Det vurderes, at de mest interessante lande at eksportere til er Japan og Taiwan /67/. Hong Kong har et mere begrænset marked, men her vil det dog være interessant at forsøge at sælge svømmeblærer. Fiskehoveder er mest sandsynligt at eksportere til Taiwan, Hong Kong og Kina. Fiskehoveder kan afsættes til en kilopris magen til selve fiskens kilopris. Laksehoveder sælges frosne til Hong Kong for omkring 9 DKK pr kg (1996). Fiskeskind er produkt med en relativt lav pris. Der eksporteres dog allerede i øjeblikket hellefiskehoveder, når der er filetproduktion. Producenten kan opnå en pris på omkring 50 NOK pr. kg for tunger (2003), /29/. Udover Asien er der desuden et marked for tunger i Portugal og Spanien Referencer og publikationer /4/, /5/, /6/, /29/ 16

17 4.3 Fremstilling af ensilage ud fra fiskeaffald Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Ensilering gør det muligt at nyttiggøre det meste fiskeaffald(indvolde, skin, muskler m.m.). Ensilage kan anvendes som råvare til foder til fisk, hunde, får m.m. Ensilage kan fremstilles som batch-produktion. Et lille ensilage-anlæg (op til 3 tons/d) kan i følge erfaringer fra Norge etableres for omkring NOK, og drives for ca NOK pr. år. I Danmark kan der leveres et lignende anlæg (2,5 tons) for etableringsomkostninger på omkring DKK. Potentialet vil være afhængigt af, hvilken pris som vil kunne opnås for ensilagen i Grønland og i hvilket omfang den skal transporteres til brugerne Erfaringer med implementering I Norge ensileres omkring tons fiskeaffald pr. år ud af samlet udnyttet restproduktmængde på omkring tons/år fra fiskeindustrien /1/. Hovedparten af ensilagen benyttes til fiskefoder til opdræt, mens mindre andele anvendes til foder til mink, får og grise. I DK ensileres omkring tons/år, som benyttes til minkfoder og iblanding til svinefoder Hvor er teknologien anvendelig I Grønland vil det være relevant at undersøge potentialet for produktion af ensilage i forhold til fiskefabrikker med produktion af torsk, hellefisk og blandet fisk. Den samlede restproduktmængde herfra er ca tons/år, men faldende. Restprodukter såsom indvolde, afskæringer samt kasserede hele fisk vil kunne give en ensilage med højt olie- og proteinindhold. Rejeaffald vil derimod forbruge meget syre og give ensilage med lavt protein-indhold. 17

18 En tredje mulighed vil være at etablere opdræt af f.eks. laks og benytte ensilagen som fiskefoder. I Norge har man gode erfaringer med at anvende ensilagen til lakseopdræt. Sammenlignet med almindeligt tørfoder giver foder tilsat ensilage en bedre tilvækst, lavere fedtindhold og højere proteinniveau i musklerne. Opdræt af ørreder har dog tidligere været forsøgt i Grønland uden større succes Baggrund Fiskeaffald er let fordærveligt, og tåler ikke lagring uden at være konserveret. Hvis fiskeaffaldet skal nyttiggøres skal det konserveres og bringes på en form så det let kan transporteres til brugerne med mindst mulig investering og driftsomkostninger. Via ensilering kan disse mål opfyldes Teknologi beskrivelse Ved ensilering bliver fiskeaffaldet blandet med en syre (normalt myresyre, svovlsyre eller fosforsyre), så der opnås en ph-værdi, hvor bakterievæksten standses (ph 3,5 4,5). Når temperaturen er mellem 5 og 40 C (hurtigere proces ved højere temperatur) vil de enzymer som findes i fisken, medføre at blandingen nedbrydes til en flydende masse. Denne proces kaldes hydrolyse. Under kolde forhold anvendes bedst svovlsyre, hvor man lander på ph 3,5. Restprodukter med stor andel af fiskeben vil kræve, at der skal bruges mere syre (pga. kalkens buffervirkning). Det vil være hensigtsmæssigt at kværne benene grundigt inden ensilering. Det er vigtigt at den færdige ensilage har en ensartet kvalitet, som ikke indeholder hele stykker som syren ikke er trængt ind til. Fordærvet fiskeaffald kan ikke ensileres. Selv en lille mængde fordærvet affald kan ødelægge en stor mængde ensilage, hvis det blandes sammen. Produktionen kan både ske kontinuert eller i batch. I Grønland vil det være batchproduktion som er relevant, da et kontinuert anlæg mindst kræve 8-10 tons biprodukter pr. døgn ca. 200 dage pr. år. Mindre batchproduktion foregår i tank eller container med en kværn monteret. Restprodukter og syre tilføres manuelt. Kværnen bearbejder massen og hydrolysen gennemføres. Massen er herefter så tyndtflydende at den kan pumpes over i en lagertank. Herfra kan den eventuelt pumpes videre til lagertanke i skibe. Ved mindre batchproduktioner skal der kalkuleres med, at der er en ringe holdbarhed på ubearbejdet fiskeaffald Økonomi Ensilagen kan potentielt benyttes til hundefoder. Der er omkring hunde i Grønland, som spiser omkring 1 kg foder/dag altså et marked på totalt omkring tons/år. Der kan tilsættes op til 30% ensilage ved produktion af fuldfoder - våd petfood. Resten vil bestå af cereal-halvfabrikata med f.eks. korn og soya tilsat et præmix med mineraler og vitaminer. En sådan halvfabrikata koster omkring 1,5 kr./kg i Danmark, og vil - leveret til Grønland - koste omkring 3,25 DKK (se scenariebeskrivelse af hundefoderproduktion i Scenarierapporten). Der importeres årligt 585 tons tørfoder til hunde til en værdi af 6,2 mio. kr. Dvs., at et kg hundefoder koster 10,50 kr. Der skal en nærmere vurdering af etablering og drift af petfood-anlæg til for, at det kan fastslås om det vil være rentabelt at producere petfood med brug af ensilage i Grønland. Ensilagen kan også potentielt anvendes som kraftfoder til får. Erfaringer fra Norge viser, at får med fordel kan spise op til 0,4 kg ensilage pr. dag. I Narsaq er der omkring får og der slagtes årligt omkring lam. Dvs. at de vil kunne 18

19 spise omkring 5-10 tons ensilage pr. år. Denne mængde restprodukt kunne f.eks. ensileres i Nanortalik (ca. 75 tons fiskeaffald/år) eller Qaqortoq (ca. 680 tons fiskeaffald/år) og tranporteres til Narsaq. I følge erfaringer fra Norge kan et lille batchanlæg (op til 3 tons/dag i 120 dage/år) etableres for omkring NOK. De årlige driftsomkostninger vil være omkring NOK/år. Hvis ensilagen kan sælges til ca. 0,45 kr./liter vil der være en årlig indtjening på kr./år. Hvormed der kan skabes et lille overskud for anlægget. Økonomien i et sådan anlæg vil naturligvis være stærkt afhængig af hvilken pris der vil kunne opnås for ensilagen i Grønland, og i hvilket omfang ensilagen skal transporteres til brugerne. Prisen i Danmark er i dag (2005) ca. 0,80 kr./liter. Fragt internt i Grønland eller til Danmark udgør godt 1 kr/kg I Danmark kan et batchanlæg til 2,5 tons/d erhverves for omkring kr. Dette omfatter fuld driftsklar løsning med syrefast lagertank med knivsystem, syrepumpe samt pumpe fra lagertank Referencer og publikationer /4/, /13/, /14/, /15/, /16/, /17/, /18/, /19/, /20/, /21/ 19

20 5 Realistiske nyttiggørelsesmuligheder i reje- og krabbeindustrien Indholdsstofferne i restprodukter fra reje- og krabbeindustrien har mange interessante anvendelsesmuligheder. I Grønland er langt den overvejende del (ca. 70 %) af det organiske industriaffald fra rejeproduktionen, se detaljer i regnearket udarbejdet i dette projekt. Der genereres således omkring tons affald fra rejeproduktionen og ca tons affald fra krabbeproduktionen. Der udnyttes på nuværende tidspunkt omkring tons rejeaffald til produktion af rejemel i Ilulissat, men derudover bortskaffes rejeaffaldet ved dumpning. Den overvejende del af restprodukterne fra reje- og krabbeindustrien udnyttes således ikke på nuværende tidspunkt. På baggrund af gennemgangen af litteratur vedrørende udnyttelse af restprodukter fra reje- og krabbeindustrien samt en vurdering af hvilke muligheder, der vil realistiske i Grønland er konklusionen, at: Der er mulighed for at eksportere krabbehaler til Asien. Der er et marked for produktion af jordforbedringsmiddel baseret på reje/krabbeaffald, især i USA. Produktionen af reje- og krabbemel kan muligvis intensiveres, især hvis det kan markedsføres som et særligt kvalitetsprodukt. Dette vil stille krav om større forædling og markedsføring. Det vil være muligt, at udvinde værdifulde indholdsstoffer som kitin og astaxanthin, og rentabiliteten skal opnås ved at producere så lavteknologisk som muligt. Markedet på globalt plan for disse indholdsstoffer i reje- og krabbeaffald vurderes at være stigende, da der er mange tekniske og farmaceutiske anvendelser af stofferne. Lønudgiften er et stort element i produktionsomkostningerne, og lavteknologisk produktion i form af håndarbejde kan godt være omkostningstung. Der er i de følgende katalogsider gennemgået følgende realistiske nyttiggørelsesmuligheder: Eksport af krabbehaler til Asien Produktion af jordforbedringsmiddel Produktion af reje- og krabbemel Produktion af kitosan Udvinding og produktion af astaxanthin 20

21 5.1 Eksport af særlige restprodukter til konsum Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Større udnyttelsesgrad af råvaren. Minimering af restproduktmængden Erfaringer med implementering I Norge, der har en betydelig mindre krabbefangst end Grønland, har man erfaring for eksport af hale fra kongekrabbe (Paralihodes camtschaticus). Krabbehalen eksporteres frossen (kogt med skind), og anvendes som et afrodisium i Japan. Ligeledes har Norge erfaring med eksport af rester af krabbekød samt indmad fra krabbe til Asien og Europa. Rester af krabbekød anvendes bl.a. til produktion af crabsticks og krabbeindmad anvendes til fremstilling af supper mv Hvor er teknologien anvendelig Sortering og udskæring af særlige biprodukter er lavteknologi, og kan anvendes alle steder, hvor det er økonomisk rentabelt af afsætte til eksport. Som nævnt er lønudgiften et af de største elementer i produktionsomkostningerne i Grønland. Lavteknologisk produktion i form af håndarbejde kan derfor godt være omkostningstung Baggrund Det er nødvendigt, at undersøge, om hale fra den store grønlandske krabbe (Chionecetes opilio) har samme markedsværdi som hale fra kongekrabbe. Siden 1996 har den store grønlandske krabbe Chionoecetes opilio været udnyttet kommercielt i Grønland. Frem til 2002 udgjorde salg af krabber Grønlands tredje vigtigste eksportindtægt. Efter kun et par års fiskeri er bestanden af krabber nedadgående, og på nuværende tidspunkt er det uvist, hvordan krabbefangsten vil udvikle sig fremover Teknologi beskrivelse Metoden består i en simpel udskillelse af de forskellige biprodukter og efterfølgende konservering. Krabbehalerne koges og fryses. Indmad nedfryses i industriblokke Økonomi Det har ikke været muligt, at indhente salgsprisen på krabbehaler, men det er tilsyneladende en økonomisk rentabel forretning. Med hensyn til indmad bør markedsprisen antagelig være NOK pr. kg for at det er rentabelt. Markedsprisen var i 2004 på lidt over 21 NOK pr. kg Referencer og publikationer /1/ 21

22 5.2 Produktion af jordforbedringsmiddel Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Fordelen er, at krabbe- og rejeskallerne udnyttes kommercielt i stedet for at udgøre et miljømæssigt problem. Det har vist sig vanskeligt at dumpe rejeskaller kystnært på grund af, at de kan give anledning til lugtgener samt være et æstetisk problem. Desuden er det sandsynligt, at der er lokale iltsvindsproblemer omkring udledninger af store mængder rejeskaller, men dette forhold er ikke undersøgt tilstrækkeligt i Grønland Erfaringer med implementering Både krabbe- og rejeskaller kan anvendes til produktion af jordforbedringsmiddel. I Norge produceres jordforbedringsmiddel fra rejeskaller på Norsk Jordforbedring og det afsættes bl.a. til golfbaner. I USA og Canada produceres jordforbedringsmidler baseret på biprodukter fra krabbeproduktion bl.a. af North Country Organics og Extremely Green. Disse produkter er ligeledes især rettet mod golfbaner og lignende kunder Hvor er teknologien anvendelig Teknologien er anvendelig på fabriker, hvor der er en større og kontinuerlig reje og/eller krabbeproduktion, som giver anledning til biprodukterne reje- og krabbeskaller Baggrund Jordforbedringsmidler baseret på krabbe- og/eller rejeskaller er interessante på grund af kitosanindholdet. Kitosan virker som et fungicid (svampebekæmpelsesmiddel), insekticid (bekæmper nematoder) og samtidig frigives næringssaltet nitrogen langsomt når kitinen nedbrydes Teknologi beskrivelse Det er en lavteknologisk proces, at producere jordforbedringsmiddel fra reje- og krabbeskaller. Den simpleste fremstilling består i en neddeling og en stabilisering af skallerne. I USA laves pulveriserede jordforbedringsmidler af både krabbeskaller samt andre restprodukter fra krabbeproduktionen (krabbemel) Økonomi På hjemmesiden for Extremely Green (www. Extremelygreen.com) kan det ses, at jordforbedringsmidler baseret på krabbebiprodukt sælges i sække á 28 kg for 26 US$. Det mest relevante marked for jordforbedringsmidler er USA Referencer og publikationer /1/ 22

23 5.3 Produktion af krabbe- og rejemel Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Fordelen er, at såfremt der er bortskaffelsesproblemer med reje- og krabbeaffaldet løses dette. Derudover er der et økonomisk potentiale såfremt markedsprisen er gunstig. Markedsprisen er meget afhængig af om produktet sælges som foderingrediens eller til humant konsum. Priserne er p.t. lave Erfaringer med implementering Teknikken er velkendt og anvendes i udstrakt grad i Norge, hvor der i 2003 blev udnyttet ton rejeaffald til produktion af rejemel svarende til 30 % af rejeaffaldet. I Grønland er der kun produktion af rejemel i Ilulissat Hvor er teknologien anvendelig Teknologien kræver ikke særlige forudsætninger, det væsentlige er at der er passende lokalitet/lokaler og oplært personale Baggrund Krabbe- og rejemel har en kommerciel værdi som foderingrediens. Pigmenterne (asthaxanthin og canthaxanthin) og kalkindholdet gør det attakattraktivt som fodertilsætning til æglæggende høns. Proteinindholdet i reje- og krabbemel vil variere og dermed vil prisen variere Teknologi beskrivelse Produktion af henholdsvis krabbe- og rejemel er en relativt enkel proces, hvor det essentielle i produktionen er tørring af de pågældende restprodukter og neddeling til mel, se i øvrigt teknologibeskrivelse for fiskemel Økonomi Når reje- og/eller krabbemel afsættes til foderindustrien er ligger kiloprisen på ca. 3,5-5 DKK (/8/, /7/). Royal Greenland oplyser, at de ikke benytter deres rejemelsfabrik i Sisimiut på grund af manglende rentabilitet (jf. Regulering af organisk industriaffald i Grønland ). En af årsagerne til den lave markedspris er, at der på verdensplan produceres rejemel fra varmtvandsrejeproduktionen til lave omkostninger. For at skabe økonomi i en krabbe og/eller rejemelsproduktion i Grønland er det nødvendigt at fokusere meget på kvaliteten af produktet ligesom man har gjort i Norge /24/. Ved produktion af rejemel er udbyttet ca. 1/5 i forhold til mængden af rejeskaller. Det betyder, at der totalt er potentiale for at producere ca tons rejemel og ca. 110 tons krabbemel, jævnfør opgørelse over restprodukter i Grønland i regneark tilknyttet nærværende projekt. Rentabiliteten vil afhænge af produktets kvalitet og dermed markedspris Referencer og publikationer /7/, /8/, /24/ 23

24 5.4 Produktion af kitin/kitosan Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Reje og krabbeskaller indeholder % kitin /10/. Kitin har mange forskellige applikationer som råvare både teknisk og medicinsk. Kitin kan bl.a. omdannes til kitosan, der er et højværdiprodukt med stigende international efterspørgsel. Ligeledes kan kitin anvendes som råvare i fremstillingen af gigtmidlet glucosamin. Markedsprisen er p.t. noget presset. Miljømæssigt kan produktionen der involverer syrer og baser være en smule problematisk, hvis der sker uheld i forbindelse med produuktionen Erfaringer med implementering Den globale produktionskapacitet for kitin er ca ton (/9/). Af disse går ca tons til produktion af glucosamin, mens resten anvendes til kitosan. I Norden produceres kitosan af Primex AS (Island) med en årlig kapacitet på 500 tons, og af BioHenk AS (Norge). Størstedelen af den globale produktion er i USA og Japan Hvor er teknologien anvendelig Det er en forudsætning, at der er en kontinuerlig tilgang af reje- og/eller krabbeaffald. Det vil sandsynligvis være en fordel, at etablere en central produktion, der oparbejder den samlede mængde af reje- og krabbeskaller. Den samlede mængde rejeskaller i Grønland ligger er ca tons TS/år. Antages et udbytte på ca. 10 % kitin medfører det en potentiel produktion på 1050 tons kitosan. En central produktion vil give logistiske problemstillinger i form af, at der skal beregnes opbevaring på afsendersted og modtagersted. Også skibsfrekvens og holdbarhed skal kalkuleres ind i beregningen Baggrund Kitin og afledte produkter deraf har vist sig at have meget interessante egenskaber som er af stor værdi inden for: teknisk anvendelse, helsekostindustri, kosmetikindustri og medicinalindustri. Hoved anvendelsen for kitosan er pt. til vandbehandling. Glucosamin anvendes som gigtmedicin Teknologi beskrivelse Kitosan produceres ved kemisk behandling af reje- og krabbeskaller. Først vaskes salt ud af skallerne, som dernæst findeles. Så fjernes protein- og mineralindholdet med syrebehandling. Efter neutralisering er produktet kitin. Næste procestrin er en deacetyleirng (basisk behandling ved høj temperatur), hvorved kitin omdannes til kitosan. Kitosan kan også produceres med enzymatisk behandling af skallerne. Dette er mere teknisk krævende, og vil typisk give en højere handelspris Økonomi Kitosan har en markedspris på DKK/kg (/8/). Det antages, at der produceres kitosan i en kvalitet der kan indbringe 120 DKK/kg. Den potentielle produktion af kitosan er som ovenfor nævnt 1050 tons årligt, hvilket svarer til en omsætning på 126 millioner DKK Det er vurderet, at det økonomiske udbytte ved kitosanproduktion er % af omsætningen (/7/), hvilket betyder en potentiel økonomisk gevinst på ca. 18 millioner DKK/år. For en nærmere økonomisk 24

25 analyse af kitosanproduktionen henvises til Scenarierapporten i nærværende projekt Referencer og publikationer /7/, /8/, /9/, /10/, /11/ 25

26 5.5 Udvinding og produktion af astaxanthin fra reje- og krabbeskaller Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Grønlandske rejeindustrier vil potentielt kunne øge indtjeningen på produktion af rejer (og krabber) ved udvinding af astaxanthin fra rejeskaller og hoveder, såvel som fra krabbeskaller. Markedsværdien for astaxanthin er i følge /9/ ca ,- DKK per kg. Det kan via et overslag estimeres at det samlede økonomiske potentiale for udnyttelse af rejeskaller til produktion af astaxanthin udgør ca. 16 mill. DKK per år. Med det tilstedeværende videngrundlag kan der på nuværende tidspunkt ikke konkluderes på en eventuel miljømæssige nettogevinst ved udvinding af astaxanthin fra rejeskaller som alternativ til udledning eller dumpning af rejeaffald Erfaringer med implementering Der findes en række patenter såvel som videnskabelige artikler specifikt rettet mod udvinding af astaxanthin (se referenceliste nedenfor). I Grønland er der er tale om et nyt teknologiområde. Udvinding af astaxanthin er teknologisk set relativt krævende (se beskrivelse nedenfor) og vil derfor forudsætte en udvikling af enten decentrale produktionsanlæg eller metoder og logistik til transport af restprodukter til centralt produktionsanlæg i Grønland. To metoder til udvinding af astaxanthin er beskrevet Hvor er teknologien anvendelig Metoden kan udnyttes på fabrikker der producerer rejer og krabber. Nye virksomheder kan eventuelt etableres i Grønland til håndtering af rejeskaller og produktion af astaxanthin. Det kræver at der etableres en salgskanal for afsætning af astaxanthin eller astaxanthin ekstrakt Baggrund Rejeskaller og hoveder udgør den største samlede restproduktmængde (ca tons per år) fra den grønlandske fødevareindustri. Rejeskaller - og også krabbeskaller der dog ikke udgør så stor en restproduktmængde i Grønland (ca tons per år) - indeholder pigmentet astaxanthin. Astaxanthin har en relativ høj markedsværdi, hvis dette kan udvindes og produceres fra skaller og hoveder. Astaxanthin kan benyttes som foderingrediens i aquakulturanlæg med henblik på pigmentering af laksefisk. Indkøb af foderindgrediens med astaxanthin udgør en betydelige produktionsomkostning i forbindelse med akvakultur produktion. Desuden er naturligt astaxanthin eller naturligt fremstillet astaxanthin attraktivt af sundhedsmæssige årsager som alternativ til det syntetisk fremstillede astaxanthin. 26

27 Astaxanthin eller en koncentreret olie-opløsning af astaxanthin kan eventuelt også markedsføres som farve ingrediens i fødevareindustrien (/9/, /27/). Astaxanthin er også en antioxidant og kan på den baggrund anvendes som forebyggende kosttilskud /9/ Teknologi beskrivelse Astaxanthin er bundet i rejeskaller i et proteinkomplex. Astaxanthin kan udvindes fra rejeskallerne på forskellige måder. Nedenfor er metoder kort beskrevet: Udvinding af astaxanthin ved olie ekstraktion Som det er kendt fra udvinding af naturlige farvestoffer kan man producere en astaxanthin-olie ved en simpel olie ekstraktionsproces. Produktet ved denne metode bliver en pigmenteret olie med en dyb rød farve /27/. Processen kan simpelt skitseres gennem følgende procestrin (skitseret på flowdiagram nederst) Øvrige fakta om processen /27/: Processen vil generere et restprodukt i form af skal-materiale, der kan videre forarbejdes til f.eks. rejemel Processen vil reducere den samlede COD-emission fra rejefabrikkerne på grund af udvindingen af astaxanthin og andre stoffer, som ved processen ender i olie-fase (astaxanthin ekstrakt) Der skal benyttes ca. 5,5 tons rejeaffald til at fremstille ca. 4 m3 astaxanthin væske (før emulgering) Der skal benyttes ca. 6 liter olie per 1000 liter astaxanthin væske (før emulgering) Der skal benyttes ca. 45 kg salt per 4 m3 astaxanthin væske (ved emulsionsbrydning) Det færdige ekstrakt skal opbevares på køl og i mørke (på grund af farvens ustabilitet) Som det ses af produktionsflowet består processen af følgende udstyr: Dampkoger (kontinuer eller batch koger) Tromle filter Skruepresse Omrøringstanke Centrifuge Det vurderes på den baggrund af anlægget vil have et begrænset omfang og at dette ville kunne integreres i forbindelse med eksisterende rejeproduktioner. De miljømæssige forhold omkring eventuelle anlæg skal undersøges gennem en miljøgodkendelses procedure Udvinding af astaxanthin ved kombineret fermentering af rejeskaller og proteinhydrolyse En noget mere avanceret metode/teknologi til udvinding af astaxanthin fra reje- og krabbeskaller er baseret på fermentering og enzymatisk hydrolyse. Der er tale om en innovativ proces så vidt som det kan afklares i indeværende projekt ikke fungerer på kommercielle betingelser endnu. Processen er dog beskrevet grundigt i en række artikler (/9/, /27/ og /28/). 27

28 Implementering af processen vil kræve et udviklingsarbejde i Grønland og derfor beskrives processen kun ganske kort som inspiration til myndigheder og virksomheder. Processen består af følgende enhedsoperationer: Fermentering rejeskaller med mælkesyrebakterier og ved dosering af extra sukkerkilder (feks. melasse) Ekstraktion af fermenteringsvæske Proteinhydrolyse med enzymer (astaxanthin er bundet i et proteinkompleks) Separation af astaxanthin med ultrafiltrering Som det fremgår, er der tale om en avanceret proces. Sammenlignet med olieekstraktions metoden vil man dog opnå et mere koncentreret og stabilt (overfor lys og varme) produkt, hvorfor dette også vil have en højere markedsværdi. De miljømæssige nettogevinster ved indførelse af denne metode kan ikke overskues på det nuværende udviklingsniveau. Det vurderes at man for at kunne realisere processen skal opbygge et centralt anlæg i Grønland, der behandler rejeaffald fra hele Grønland Økonomi Restprodukter fra rejeproduktion indeholder i følge /25/ 44 mg astaxanthin per kg affald. På den baggrund kan det økonomiske potentiale opgøres: Anvendelig restproduktmængde (rejeskaller) per år: tons Samlede astaxanthin mængde (ren) fra rejeskaller per år: tons Estimeret markedsværdi per år: 16 mill. DKK Det økonomiske potentiale skal naturligvis sammenholdes med produktionsomkostninger og investeringer med henblik på at realisere det økonomiske potentiale. Da implementeringen af processen som nævnt vil kræve et udviklingsarbejde i Grønland er det meget vanskeligt, og udenfor dette projekt rammer, at estimere priser på anlæg og drift til en sådan produktion Referencer og publikationer /9/, /24/, /25/, /26/, /27/, /28/ 28

29 Rejeskaller (våde) Dampkogning Filtrering Presning i skruepresse Mælket lyserød væske Sojabønne olie Astaxanthin extrakt Olie separation (centrifugerin + varme) Emulsionsbrydning (saltdosering) Omrøring (turbulent) Emulgering Figur 2. Skitse over olieekstraktions proces med henblik på fremstilling af astaxanthin ekstrakt 29

30 Realistiske nyttiggørelsesmuligheder i slagteindustrien Slagteindustrien er stort set begrænset til et slagteri i Sydgrønland (Neqi). Problematikken er her, at der i forbindelse med den årlige slagtesæson fra slutningen af august til slutningen af oktober. I denne periode slagtes omkring lam samt i mindre målestok får, rensdyr og heste. Der er ingen disponeringsmulighed for det affald som slagtningen medfører. På nuværende tidspunkt nedgraves affaldet, men det er i stigende grad vanskeligt at finde egnede nedgravningslokaliteter. Det problem, som skal løses er derfor at finde en alternativ bortskaffelse/udnyttelse af det organiske slagteriaffald som forekommer i en årlig batch. På grund af dette forhold, er det er afgørende at de valgte metoder er enkle og robuste. Det primære produkt fra slagteriet er kroppene. Der er her ud over skind. Disse saltes og bringes til kølelager inden salg. Hjerter, mellemgulv og en del lever opsamles, renses, fryses og pakkes for salg. Hoveder fraskæres særskilt. De afhornes, renses, fryses og pakkes for salg. Blodet fra afblødningen opsamles ikke, men udledes med spildevand. Der er på de følgende katalogsider gennemgået følgende metoder til nyttiggørelse af restprodukter fra slagterindustrien: Produktion af biogas Produktion af hundefoder 30

31 5.6 Produktion af biogas Fordele (Tekniske, økonomisk og eventuelt miljømæssigt) Ved at producere biogas af organisk affald opnås, der flere fordele: 1) Affaldsmængden reduceres med optil 50 %, 2) Biogassen kan udnyttes som energikilde, 3) Det afgassede materiale stabiliseres og kan anvendes som gødning Erfaringer med implementering Bioforgasning af organisk affald er en veldokumenteres og velafprøvet teknologi. Ofte drives biogasanlæg med organisk affald af forskellig oprindelse. I Danmark er der overordnet to typer biogasanlæg: 1) Rådnetanke, som er biogasanlæg tilknyttet kommunale spildevandsrenseanlæg, hvor slammet fra spildevandsrensningen bioforgasses, 2) Biogasfællesanlæg, som er biogasanlæg, der modtager landbrugets gylle. Begge typer anlæg modtager stort set altid andet organisk industriaffald, hvilket bidrager til rentabiliteten. Det er dokumenteret, at i mindre mængder kan slagteriaffald tilsættes biogasanlæg uden, at de tidligere problemer med proceshæmning, skumning og dårlig omsætning. Det er ikke muligt, at drive et biogasanlæg udelukkende på slagteriaffald, da kvælstofindholdet vil blive for højt og dermed hæmme den mikrobiologiske proces Hvor er teknologien anvendelig Teknologien er anvendelig, hvor der er et konstant flow af organisk affald, som kan indfødes i anlægget. Affaldet skal være flydende og i nogen grad neddelt. I den konkrete situation med slagteriaffald i Narsaq fra den årlige slagtning af ca lam vil det være en forudsætning, at der er et biogasanlæg som primært drives af andet organisk affald eller spildevandsslam året rundt. Dette anlæg vil som supplement til biogasproduktionen kunne modtage en væsentlig del af affaldet fra slagteriet Neqi A/S, hvor der slagtes rensdyr, får, lam og heste fra slutningen af august og til slutningen af oktober. Der er omkring indbyggere i Narsaq, og der er ikke nogen umiddelbare planer om at bygge et spildevandsrensningsanlæg med rådnetank. Forudsætningerne er således på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart tilstede for bioforgasning af slagteriaffaldet. Såfremt der etableres et biogasanlæg et andet sted, f.eks. i forbindelse med et renseanlæg i Nuuk vil dette anlæg kunne fungere som aftager af organiske restprodukter, der medfører lokale miljøgener, herunder slagteriaffald Baggrund Baggrunden for at producere biogas af organisk affald er, at affald som ikke har andre anvendelsesmuligheder kan udnyttes til produktion af energi. Det gunstige ved processen er, at den i modsætning til andre behandlingsmetoder af organisk affald har en netto-energiproduktion. Den producerede biogas kan anvendes lokalt til opvarmning eller el-produktion Teknologi beskrivelse Teknologien er relativ simpel: organisk (pumpbart) affald tilføres kontinuert til en biogasreaktor/rådnetank, hvor anaerobe mikroorganismer omdanner kulhydrater, fedtstoffer og proteiner i affaldet til metan (65 %) og interne gasser hovedsageligt kuldioxid. 31

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Brancheblad for. Fiskefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Fiskefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Fiskefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter

Læs mere

Udvalgte scenarier for nyttiggørelse af organisk industriaffald

Udvalgte scenarier for nyttiggørelse af organisk industriaffald Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M 127/001-0164 Udvalgte scenarier for nyttiggørelse af organisk industriaffald

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder

Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder Markedsstyret udvikling Langsigtede kunderelationer Sammen med kunder og andre partnere arbejder vi konstant på at udvikle forbedrede membrantyper,

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1 Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen GUDP fiskeri workshop 2013 1 Introduktion Arbejdet med industrifisk siden 1978 Forskning og Ledelse Erhvervsforsker i 1986 Fraktionering

Læs mere

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.

Læs mere

9. Januar 2017 Niels Lundgaard Commercial Director - Africa

9. Januar 2017 Niels Lundgaard Commercial Director - Africa Danish Farmers Abroad Aller Aqua har på få år skabt en global virksomhed med eksport til 70 lande kloden rundt samt produktion i bl.a. DK, Ægypten og Kina Hvordan gør man det? 9. Januar 2017 Niels Lundgaard

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Udvinding af højværdikilder fra skaldyr. Delprojekt 6 -skaldyr. Karin Loft Eybye

Udvinding af højværdikilder fra skaldyr. Delprojekt 6 -skaldyr. Karin Loft Eybye Udvinding af højværdikilder fra skaldyr. Delprojekt 6 -skaldyr Karin Loft Eybye Del projekt 6 i samarbejde med Læsø Fiskeindustri A/S Merværdi ud af råvaren Produkt forbedring Udnyttelse af biprodukter

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy

Læs mere

T2C hvordan startede det?

T2C hvordan startede det? Resultatseminar 29. april 2015 T2C hvordan startede det? Ønsker om konkrete initiativer...... 1 T2C hvordan startede det? Ansøgning til Fornyelsesfonden (nu Markeds-modningsfonden) Initiativer 4 kommuner

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Fraktioneringsforsøg med nordsøsild

Fraktioneringsforsøg med nordsøsild Trash2Cash Delrapport nr. 7.2 Fraktioneringsforsøg med nordsøsild Projekt 7: Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Teknologisk Institut Trash2Cash Delrapport nr. 7.2 Fraktionsforsøg med nordsøsild

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT DANSK PRODUCERET PREMIUMFODER TIL DIN HUND OG KAT ARCTIC - THE ACTIVE DOG PERFORMANCE - THE ACTIVE DOG ADULT - THE FAMILY DOG PUPPY - THE GROWING DOG LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT Erling Mischorr

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Udfordringer i foderforsyningen

Udfordringer i foderforsyningen Udfordringer i foderforsyningen Ole Christensen BioMar A/S 2013 1 Akvakultur værdikæden Råvarer - fangst og høst Råvare - fremstilling Fiskefoderproduktion Fiske-opdræt Produktion af fiskeprodukter Salg

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær

Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær Sara Kobbelgaard, Projektleder Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Fødevareteknologi, Teknologisk Institut Agenda Oparbejdning af pelagisk restfraktion

Læs mere

13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet

13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet 13. september 2011 IW Fosforkredsløbet Fakta om fosfor - Planter har brug for fosfor for at vokse og fosfor er derfor nødvendig for fødevareproduktion - Fosfor er uerstattelig og en ikke-fornybar ressource

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR. version 2012/10

FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR. version 2012/10 FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR version 2012/10 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller

Læs mere

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad

Læs mere

Genanvendelse af tagpap

Genanvendelse af tagpap «From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Fisk bliver til mel. Kapitel 10 side 87

Fisk bliver til mel. Kapitel 10 side 87 Kapitel 10 side 87 Fisk bliver til mel Fisk kan også blive til mel og olie. Fiskemel er et proteinprodukt, og både fiskemel og -olie kan bruges til mange ting. Fiskemelet bruges bl.a. til forskellige foderblandinger,

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening 2. juli 2015 PwC har efter aftale med Dansk affaldsforening, g gennemgået notatet Effektivisering Hvordan sektoren realiserer

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen

Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen 19. januar 2017 Proj.nr. 2004279 Version 1 Indledning Råvaren er den største

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3

Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3 Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M127/001-0164 BAT-katalog Ole Vinther Frederiksen, Rovesta Miljø I/S William

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere