Hjerteinsufficiens. Nip-hjerteinsufficiens. National auditrapport 2010

Transkript

1 Hjerteinsufficiens Nip-hjerteinsufficiens National auditrapport juni juni 2010

2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne i Danmark, Danske Regioner, Dansk Medicinsk Selskab, De faglige sammenslutninger på sygeplejeområdet, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen samt Sundhedsstyrelsen. Postadresse: NIP-sekretariatet Det nationale Indikatorprojekt c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus N Telefon: (+45) Fagligkvalitet@rm.dk Web-adresse:

3 Indholdsfortegnelse Forord 3 Revisionspåtegnelse 4 Indikatorgruppens medlemmer 5 Indledning 6 Indikatorer 7 Indikatorer i NIP hjerteinsufficiens 7 Prognostiske faktorer 7 Datagrundlag 8 Komplethed af patientregistrering 8 Komplethedsgrad for de enkelte indikatorer 18 Komplethedsgrad for prognostiske faktorer 19 Anvendte statistiske metoder 23 Resultater 24 Indikatorområde 1: Ekkokardiografi 25 Indikatorområde 2: NYHA-klassifikation 27 Indikatorområde 3: Medicinsk behandling 29 Indikatorområde 4: Fysisk træning 40 Indikatorområde 5: Patientundervisning 42 Indikatorområde 6: Genindlæggelser 44 Indikatorområde 7: Mortalitet 46 Bilag 1: Vejledning i fortolkning af resultater fra NIP hjerteinsufficiens 49 Bilag 2: Supplerende analyser og resultater 52 Bilag 3: Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger

4 Forord Dette er den 7. nationale audit og den 3. audit efter reduktion af de oprindelige 10 indikatorer til 7 indikatorer. Ved næste audit vil der uændret være 7 indikatorer dog med ændringer for standarder og tidsrammer. En analyse af datagrundlaget og de betydelige forskelle mellem regioner giver anledning til bekymring med henblik på, om in- og eksklusionskriterier anvendes forskelligt regionerne imellem. Det skønnes derfor påkrævet med en journalaudit til belysning af disse forhold. Indikatorgruppen mener, der generelt er sket en forbedring for de enkelte indikatorer, men noterer at indikatoren Ekkokardiografi fortsat ikke er opfyldt for Region Hovedstaden. Det noteres ligeledes, at indikatoren NYHA-klassifikation er klart forbedret. Vedrørende medicinsk behandling viser de supplerende analyser, at indikatoren er opfyldt for alle regioner, og denne opgørelsesmetode vil blive anvendt ved næste audit. Fysisk træning ligger fortsat lavt, og selv med anvendelse af den kommende anbefalede standard på 30% vil standarden kun være opfyldt for en region og ikke på landsplan. For indikatoren Patientundervisning anbefales fokus på denne indikator fra specielt to regioner. Indikatoren Mortalitet er opgjort til 16%. Det kan således fortsat konstateres, at mortaliteten for denne patientgruppe er høj, og derfor bør der til stadighed være fokus på at optimere diagnostik, behandling og pleje af patienter med hjerteinsufficiens. På vegne af indikatorgruppen for Hjerteinsufficiens 8. november 2010 Kenneth Egstrup Inge Schjødt - 3 -

5 Revisionspåtegnelse Årsopgørelsen er udarbejdet af Kompetencecenter Øst og klinisk auditeret i samarbejde med indikatorgruppen for NIP-sygdområdet hjerteinsufficiens. Rapporten lever samlet set op til basiskravene vedrørende rapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. En afklaring af forholdene omkring forskelle i indberetningspraksis mellem regionerne bør iværksættes; der henvises til afsnittet om databasekomplethed. Desuden henvises til øvrige epidemiologiske og sundhedsfaglige kommentarer, konklusioner og anbefalinger i selve rapporten. Der henvises til de regionale delrapporter vedr. de regionale/lokale resultater. Birgitte Lidegaard Frederiksen, klinisk epidemiolog Kompetencecenter Øst - 4 -

6 Indikatorgruppens medlemmer Indikatorgruppens medlemmer Formandskab Øvrige indikatormedlemmer Professor, overlæge, dr. med. Kenneth Egstrup, Sygehus Fyn, Svendborg Klinisk sygeplejespecialist cand.cur. Inge Schjødt, Århus Universitetshospital Århus sygehus Sygeplejerske Inger Block Christensen, Haderslev Sygehus Afdelingssygeplejerske Inge-Lise Knøfler, Hvidovre Hospital Overlæge, dr. med. Ole Gøtzche, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Overlæge, ph.d. Lars Videbæk, Odense Universitetshospital Overlæge, dr.med. Hans Eiskjær, Århus Universitetshospital Skejby Sygehus Overlæge, Ph.D. Jens Refsgaard, Regionshospitalet Viborg Overlæge, dr.med. Christian Hassager, Rigshospitalets Hjertecenter Ledende overlæge, dr.med. Peer Hildebrandt, Glostrup Hospital Overlæge, Ph.D. Geert T. Espersen, Ålborg sygehus Ledende overlæge Niels Gadsbøll, Køge Sygehus Overlæge, dr.med. Olav Vendelboe Nielsen, Bispebjerg Hospital Specialeansvarlig Fysioterapeut Barbara Brocki, Ålborg Sygehus Særlig tilknyttet Klinisk epidemiolog Dokumentalist Det Koordinerende Sekretariat Klinisk Diætist Hanne Dynesen Høyer, Århus Universitetshospital Skejby Sundhedscenterchef, fysioterapeut Hanne Morthorst, Sundhedscenter Østerbro Læge, post.doc., ph.d. Klinisk epidemiolog Birgitte Lidegaard Frederiksen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital Læge, klinisk assistent Thomas Lunn Erstad, Sygehus Fyn, Svendborg Cheflæge, Paul Bartels, leder af Det Nationale Indikatorprojekt, Århus Projektleder, MPH, Birgitte Randrup Krog, Det Nationale Indikatorprojekt, Århus Sundhedsfaglig proceskonsulent, cand.scient.san. Anne Nakano, Det Nationale Indikatorprojekt, Århus - 5 -

7 Indledning Dette er den 7. nationale auditrapport fra Det Nationale Indikatorprojekt hjerteinsufficiens. Rapporten er auditeret og kommenteret af indikatorgruppen på den nationale kliniske audit den 8. november Indikatorgruppen er ansvarlig for kommentarer, konklusioner og anbefalinger i forhold til indikatorresultaterne. Den kliniske epidemiologiske enhed ved Kompetencecenter Øst er ansvarlig for databearbejdning og analyser. Desuden har NIP-sekretariatet en del af auditprocessen foretaget kontrol af konsistens af auditrapporterne. Rapporten dækker incidente patienter, der er blevet indlagt eller er påbegyndt et ambulant forløb i perioden 21. juni juni Inklusionskriterierne fremgår af bilag 1. For at indgå i rapporten skal patienten være indberettet til NIP hjerteinsufficiens senest den 15. september Der er i alt indberettet 3447 patientforløb i perioden. Denne audit er den tredie efter revisionen af indikatorsættet i I denne auditrapport auditeres på i alt 7 indikatorer; 5 procesindikatorer og 2 resultatindikatorer. Desuden er der foretaget supplerende analyser med de nye indikatordefinitioner, der vil træde i kraft fra næste auditperiode. Indikator 7 (mortalitet) opgøres for patienter, reelt kan følges et helt år efter indlæggelse eller påbegyndelse af ambulant forløb. Opgørelsesperioden for indikatoren er derfor tidsmæssigt forskudt ét år i forhold til de øvrige indikatorer. Således er indikator 7 opgjort for patienter, der er blevet indlagt eller har påbegyndt et ambulant forløb i perioden 21. juni juni Der anvendes data fra Det Centrale Personregister (CPR) til opgørelsen af indikatoren. Dataudtræk fra CPR er foretaget den 20. oktober Denne rapport søger på basis af et afgrænset antal indikatorer at belyse om: Kvaliteten af den danske behandling af patienter med incident hjerteinsufficiens opfylder de fastlagte standarder Der er klinisk betydningsfuld variation i behandlingen mellem regioner og sygehuse/enheder i Danmark. Den tidsmæssige udvikling af resultaterne. Rapporten indeholder indikatorværdier for hele landet samt for de enkelte regioner. For alle indikatorer sammenlignes der med de to tidligere perioders resultat. Indikatorværdierne for de tidligere perioder er genberegnet i denne rapport. Der kan forekomme mindre afvigelser fra de tidligere offentliggjorte resultater, da der i genberegningerne indgår patientforløb for sidste auditperiode, er indberettet efter sidste års frist for indberetning af patienter. Der er i denne auditperiode ikke foretaget justerede analyser pga. bestyrket mistanke om forskelle i indberetningspraksis mellem regionerne. Se venligst bilag 1 for vejledning i fortolkning af resultaterne samt bilag 4 vedrørende beregning af de enkelte indikatorer

8 Indikatorer Indikatorer i NIP hjerteinsufficiens Der anvendes følgende indikatorer og standarder i NIP hjerteinsufficiens: 1 Ekkokardiografi: Andel af patienter, der får foretaget ekkokardiografi. Standarden er, at mindst 90% af patienterne får foretaget undersøgelsen tidligst 6 måneder inden og senest 14 dage efter indlæggelse/start af ambulant forløb. 2 NYHA-klassifikation: Andel af patienter, der NYHA-klassificeres ved udskrivning eller første ambulante kontakt/kontrol. Standarden er, at mindst 90 % NYHA-klassificeres ved udskrivning eller første ambulante kontakt/kontrol. 3 Medicinsk behandling: a) Andel af patienter med venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF) 40%, der er opstartet eller forsøgt opstartet med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist. Standarden er, at mindst 90% af patienterne er opstartet eller forsøgt opstartet behandling senest 8 uger efter indlæggelse/start af ambulant forløb. b) Andel af patienter med venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF) 40%, der er opstartet eller forsøgt opstartet med betablokker. Standarden er, at mindst 80% af patienterne er opstartet eller forsøgt opstartet behandling senest 12 uger efter indlæggelse/start af ambulant forløb. c) Antallet af patienter med venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF) 35%, der er opstartet eller forsøgt opstartet behandling med Aldosteronantagonist senest 12 uger efter indlæggelse/start af ambulant forløb. Der er ingen standard for denne indikator. 4 Fysisk træning: Andel af patienter med venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF) 40%, der henvises til fysisk træning ved fysioterapeut. Standarden er, at mindst 50% af patienterne er påbegyndt fysisk træning ved fysioterapeut senest 12 uger efter indlæggelse/start af ambulant forløb. 5 Patientundervisning: Andel af patienter med venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF) 40%, der i forbindelse med ambulant opfølgning/under indlæggelse påbegynder et struktureret undervisningsprogram (ernæring, fysisk træning, symptom-, medicin-, sygdomsforståelse, risikofaktorer). Standarden er, at mindst 80% er påbegyndt et struktureret undervisningsprogram senest 12 uger efter indlæggelse/start af ambulant forløb. 6 Genindlæggelser: Andel af patienter, der genindlægges. Standarden er, at mindre end 10% genindlægges inden for 4 uger efter udskrivning/start af ambulant forløb. 7 Mortalitet: Andel af patienter, der dør inden for 1 år efter udskrivning/start af ambulant forløb. Standarden er, at mindre end 25% dør inden for 1 år efter udskrivning/start af ambulant forløb. Prognostiske faktorer For indikator 6 (Genindlæggelser) og indikator 7 (Mortalitet) kan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige regioner være påvirket af forskelle i patientgrundlaget mellem regionerne. For at øge sammenligneligheden af regionerne kan der foretages justerede analyser, hvor der tages højde for forskelle i patientgrundlaget. Dette forudsætter dog, at de faktorer, der ønskes justeret for, er oplyst for langt størstedelen af patienterne. Der er ikke foretaget justerede analyser i år pga bestyrket mistanke om selektionsbias følge af forskellig indberetningspraksis i regionerne

9 Baggrund (om sygdommen) For en uddybende beskrivelse af hjerteinsufficiens samt evidensgrundlaget for de ovennævnte indikatorer henvises til dokumentalistrapport om hjerteinsufficiens: apport Indikatorgruppens kommentarer til indikatorer i NIP hjerteinsufficiens Dette er den 7. nationale audit af det Nationale Indikator Projekt Hjerteinsufficiens, dækker perioden til Dokumentalistrapporten er opdateret i løbet af foråret 2010 ved dokumentalist Thomas Erstad. Ved et heldagsmøde for indikatorgruppens medlemmer er de 7 indikatorer, de tilhørende standarder samt mulige indikatorer nøje blevet gennemgået og diskuteret med henblik på deres betydning for kvalitet i diagnostik, behandling og pleje ved hjerteinsufficiens. Indikatorgruppen har valgt at bibeholde de 7 indikatorer og samtidig justere i standarden og tidsrammen for flere af indikatorerne. Samtidig blev nye mulige indikatorer gennemgået. Indikatorgruppen har diskuteret ICD/biventrikulær pacemakerbehandling en mulig fremtidig indikator, og indikatorgruppen vil arbejde videre på dette område for at vurdere om der basis for at gøre dette til en egentlig indikator. Datagrundlag De foreliggende data er behæftet med visse begrænsninger, det er vigtigt at være opmærk på ved tolkning af resultaterne. I det følgende vurderes kompletheden af patientregistreringen samt kompletheden af data anvendt til opgørelsen af de enkelte indikatorer. Komplethed af patientregistrering Komplethedsgraden af NIP hjerteinsufficiens databasen defineres : antal patienter med hjerteinsufficiens (indberettede patienter opgjort ved enhedernes selvrapportering) antal (indberetningsrelevante) patienter med hjerteinsufficiens med sygehuskontakt (udtrukket fra PAS eller LPR) og søges anvendt til at besvare spørgsmålet: Hvor stor en andel af alle (relevante) patienter med hjerteinsufficiens med sygehuskontakt findes reelt i databasen? Målet for NIP-hjerteinsufficiens er, at alle incidente patienter med hjerteinsufficiens (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier) inkluderes med henblik på at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandling og pleje til patienter med hjerteinsufficiens i Danmark. Såfremt det er tilfældigt hvilke patienter, der ikke registreres, vil selv en relativ lav komplethedsgrad ikke nødvendigvis være en hindring for at databasen afspejler kvaliteten. Hvis der derimod er tale om, at særlige grupper af patienter er mindre tilbøjelige til at blive registreret i databasen, kan resultaterne være behæftet med selektionsbias, og resultaterne må i så fald tolkes med varhed. I praksis er det ofte svært at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed af patientregistreringen medfører selektionsbias. Selvrapporteret databasekomplethed I Tabel 1 er angivet komplethedsgrad for NIP-hjerteinsufficiens databasen fordelt på afdelinger og regioner. Databasekomplethedsopgørelsen er den eneste opgørelse i denne rapport baseret på selvrapporterede tal fra de involverede afdelinger/afsnit i regionerne. Som reference er anvendt de regionale patientadministrative systemer (PAS) eller LPR. Det er i år det sidste år, hvor PAS kan bruges reference, idet valideringen fra næste auditperiode udelukkende vil skulle baseres på LPR også kaldet central validering. Da kodning af diagnoser i PAS og LPR kan være forbundet med fejl, skal angivelserne vedrørende komplethedsgrad betragtes et skøn. Til validering baseret på LPR genererer NIPsekretariatet på månedsbasis lister over mulige relevante patienter på de enkelte afdelinger. Listerne kan anvendes i afdelingerne til identifikation af potentielle NIP-patienter. På baggrund af en faglig gennem

10 gang af listerne, kan patienter, der ikke er incidente, eller på anden vis ikke opfylder kriterierne for indberetning, slettes fra listerne. Dermed kan nævneren (antal patienter med hjerteinsufficiens) være mindre på afdelinger, der anvender lister fra LPR aktivt, end på afdelinger der anvender alle registrerede i PAS, og førstnævnte kan dermed opnå bedre tal for databasekomplethed. Hvor oplysningerne er tilgængelige, er regionernes opgørelsesmetode oplyst. Tabel 1. Komplethedsgrad af NIP-hjerteinsufficiens databasen opgjort på regions- og afdelingsniveau for perioden 21. juni juni Opgørelsen er baseret på selvrapporterede tal fra de dataindberettende enheder. Region Hovedstaden Dataindberettende Enheder Kardiologisk afd. Y, Bispebjerg Hospital, RHO Antal indberettede patienter til NIP- databasen (selvrapp.) Tabel 1 Antal patienter i LPR = Totale antal patienter (selvrapp.) Antal indberettede patienter til NIP(kolonne 2) / Totale antal patienter (kolonne 3) % Kardiologisk klinik, Amager Hospital, RHO Kar.-endokr. klinik E, Frederiksberg Hospital, RHO Kardiologisk afd. P, Gentofte Hospital, RHO Medicinsk afd. M, Glostrup Hospital, RHO Kardiologisk afd. S, Herlev Hospital, RHO Medicinsk Enhed 1, Nordsjællands Hospital - Helsingør, RHO Medicinsk Enhed 2, Nordsjællands Hospital - Hillerød, RHO Hvidovre Hospital, Med afd. /kardiologi, hh, RHO Med. Enhed 2, Nordsjællands Hospital - Frederikssund, RHO Med. afd., Bornholms Hospital, RHO % % % % % % % 71* % Region Hovedstaden i alt % 1 Central opgørelsesmetode 2 Decentral opgørelsesmetode (PAS) - 9 -

11 Region Sjælland Dataindberettende Enheder Næstved, Medicinsk sengeafsnit, RSJ Roskilde Sygehus, Region Sjælland Antal indberettede patienter til NIP- databasen (selvrapp.) Tabel 1 Antal patienter i LPR = Totale antal patienter (selvrapp.) Antal indberettede patienter til NIP(kolonne 2) / Totale antal patienter (kolonne 3)* % % Køge, Medicinsk sengeafd., RSJ % Medicinsk sengeafsnit, Holbæk % Kalundborg, Medicinsk ambulatorium, RSJ Slagelse, Medicinsk sengeafsnit, RSJ Nykøbing F, Medicinsk sengeafsnit, RSJ % % % Region Sjælland i alt % *Fuld central validering

12 Region Syddanmark Dataindberettende Enheder Kar. afd. B, OUH, Odense, RSYD Antal indberettede patienter til NIP- databasen (selvrapp.) Tabel 1 Antal patienter i LPR = Totale antal patienter (selvrapp.) Antal indberettede patienter til NIP(kolonne 2) / Totale antal patienter (kolonne 3)* % Sygehus Fyn - RSYD % Medicinsk Center, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, RSYD Medicinsk Center, Sygehus Sønderjylland, Haderslev, RSYD Sydvestjysk Sygehus, RSYD Med. afd., Fredericia Sygehus, RSYD Med. afd., Kolding Sygehus, RSYD Med.afsnit cardiologi, Vejle Sygehus, RSYD % % % % % % Region Syddanmark i alt % Der er identificeret 126 patienter på ikke-nip indberettende enheder, hvilket giver en databasekomplethed på regionsniveau på 82 %. Det er dog ikke verificeret, om disse patienter opfylder inklusionskriterierne for NIP-indberetning. *Fuld central validering

13 Region Midtjylland Dataindberettende Enheder Tabel 1 Antal indberettede patienter Antal patienter ifølge Antal indberettede til NIP- databasen LPR = Totale antal pati- patienter til (selvrapp.) enter (selvrapp.) NIP(kolonne 2) / Totale antal patienter (kolonne 3)* Horsens, Med. afd., RMIDT % Holstebro, Med. afd., RMIDT % Herning, Med. afd., RMIDT % Ringkøbing, Med. afd., RMIDT % Silkeborg, Med. afd., RMIDT % Århus, THG, Med.kard. afd. A, RMIDT Med. afd. M, Reg.hosp. Randers, RMIDT % % Skejby, Kard. afd. B, RMIDT % Viborg, Med. afd. M, RMIDT % Skive, Med. afd. M, RMIDT % Region Midtjylland i alt % Der er identificeret 58 patienter på ikke-nip indberettende enheder, hvilket giver en databasekomplethed på regionsniveau på 86 %. Det er dog ikke verificeret, om disse patienter opfylder inklusionskriterierne for NIP-indberetning. *Fuld central validering Region Nordjylland Region Nordjylland vælger at undlade at opgøre databasekomplethed for hjerteinsufficiens for 2009/2010, fordi indberetningen af ambulante patienter er inkomplet. Der arbejdes med problemstillingen, således at databasekomplethed kan opgøres for 2010/2011. Region Nordjylland Dataindberettende Enheder Tabel 1 Antal indberettede patienter til NIP- databasen Totale antal patienter Antal patienter i PAS = (selvrapp.) (selvrapp.)* Antal indberettede patienter til NIP(kolonne 2) / Totale antal patienter (kolonne 3) Region Nordjylland i alt Supplerende vurdering af databasekomplethed og incidens Som supplement til den selvrapporterede databasekomplethed ses nedenfor i Tabel 2a udviklingen over de sidste tre auditperioder i antal indberettede patienter, samt antal indberettede pr indbyggere (incidensen). Desuden angives den procentvise ændring i incidensen fra sidste auditperiode til denne auditperiode, databasekompletheden, samt overensstemmelsesgraden, er et udtryk for, hvor stor en andel af patienter indberettet til NIP, der kan genfindes i LPR med en relevant NIP-diagnose

14 Tabel 2a Antal indberetninger i NIP Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Antal indberetninger i alt (antal pr indbyggere) 21. juni juli 2008 * 21. juni juli 2009 * 21. juni juli 2010 Ænd-ring fra 2008/ 2009 til 2009/ 2010 Database- komplethed i % 2010 (valideringsgrad) i NIP i LPR** eller i NIP 683 (41) 939 (56) 1281 (77) +38% 75 % (nogen validering) 490 (59) 473 (58) 537 (65) +12% 74% (fuld central val.) 802 (67) 878 (73) 879 (73) 0% 93 % (fuld central val.) 818 (66) 691 (55) 536 (43) -22% 95 % (fuld central val.) 203 (35) 248 (43) 214 (37) -14% - (ingen validering) Patienter med 1. kontakt i auditperioden Overensstemmelsesgrad 2010 i LPR** og NIP * OBS Antal indberetninger i 2007/2008 hhv 2008/2009 svarer til antallet af indberettede i det datasæt, der lukkes til brug for udfærdigelse af årsrapport for de pågældende år, og er således ikke opdateret med senere indberetninger. Dette for at øge sammenligneligheden med antallet af indberetninger i 2009/2010, hvor der ikke har været mulighed for senere indberetninger. **i LPR med relevant NIP-diagnose for første gang siden 1999 i NIP 83% 95% 98% 98% 97%

15 I Tabel 2b ses udviklingen over de sidste tre auditperioder i antallet og incidensen af patienter indberettet til LPR med 1. gangsdiagnosen hjerteinsufficenns. Tabel 2b Antal patienter i LPR med 1. gangsdiagnose hjerteinsufficiens (søges tilbage til 1988) 21. juni juli 2008 Antal patienter i alt (antal pr indbyggere) 21. juni juli juni juli 2010 Ændring fra 2008/2009 til 2009/2010 Hovedstaden 2326 (141) 2425 (146) 2326 (140) -4% Sjælland 1210 (148) 1217 (148) 1146 (140) -5% Syddanmark 1446 (121) 1229 (102) 1096 (91) -11% Midtjylland 1177 (93) 1136 (91) 1007 (81) -11% Nordjylland 575 (99) 574 (99) 529 (91) -8% Tabel 2c sammenligner andelen af patienter med EF<=40 i forrige auditperiode med andelen i denne auditperiode. Tabel 2c Andel patienter med EF <= juni juli juni juli 2010 Antal patienter Antal patienter med EF <=40 Andel med EF<=40 Antal patienter Antal patienter med EF <=40 Andel med EF<=40 Hovedstaden % %* Sjælland % % Syddanmark % % Midtjylland % % Nordjylland % % * 12 % af patienterne i Region Hovedstaden mangler oplysninger om EF, hvorfor andelen skal tages med forbehold

16 I Tabel 2d ses fordelingen af de indberettede patienter på henholdsvis ambulante og indlagte. Tallene i denne tabel kan være udtryk for forskelle i henvisningsmønstre regionerne imellem, men kan også vise eventuelle forskelle i indberetningspraksis. Tabel 2d. Region Antal ambulante (%) Antal indlagte (%) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Klinisk-epidemiologisk kommentar til databasekomplethed I år mangler oplysninger om selvrapporteret databasekomplethed fra hele Region Nordjylland, samt fra to afdelinger i Region Hovedstaden. I Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er der på alle afdelinger anvendt central opgørelsesmetode baseret på udtræk fra LPR. I Region Sjælland ses en selvvurderet databasekomplethed på 74%. Det bemærkes at to afdelinger har en komplethed på omkring 50%, en afdeling på 81% og de øvrige på 100%. I Region Syddanmark er der sket en forbedring i databasekompletheden fra 89% sidste år til 93% i år. Her ligger en enkelt afdeling på 76%, mens alle øvrige afdelinger ligger over 95%. I Region Midtjylland, har en databasekomplethed på 95%, har en enkelt afdeling med meget få patienter en komplethed på 50%, mens de øvrige afdelinger ligger mellem %. I Region Hovedstaden varierer databasekompletheden betydeligt mellem afdelingerne, fra 40% - 100%. Opgørelserne fra Hovedstaden er baseret på enten LPR eller PAS eller er uoplyst, og der mangler klinisk validering fra mindst en afdeling. Der foreligger tilbagemeldinger fra to regioner og en afdeling vedrørende frasortering pga manglende opfyldelse af inklusionskriterier. Region Midtjylland angiver at have frasorteret 20% pga kendt hjerteinsufficens, mens resten er kategoriseret andet. Region Syddanmark har frasorteret 22% pga kendt hjerteinsufficens, 8% pga ikke korrigerbar strukturel hjertesygdom, 9% pga atrieflimren, 4% pga cor pulmonale, 1% pga isoleret højresidig hjerteinsufficiens, 0,6% da de var diagnostiseret i speciallægepraksis, 55% pga andet. Det fremgår af tabel 2a, at Region Syddanmark og Region Midtjylland begge har en meget høj databasekomplethed, men at der er stor forskel i incidensen, er på hhv 73 og 43 indberetninger pr indbyggere. Forskellen er signifikant (p<0,0001). Desuden ses det at incidensen over tid er næsten konstant eller let stigende i Syddanmark (forskel mellem auditperioderne, p=0,28), mens den er faldende i Region Midtjylland (faldet 22% fra sidste til nuværende auditperiode (p<0,0001)). Ændringen over tid er forskellig mellem regionerne (p(interaktion)<0,0001). En mulig forklaring er, at der i de sidste to år har været øget fokus på korrekt anvendelse af in- og eksklusionskriterier i Region Midtjylland, blandt andet foranlediget af en regional journalaudit i juni 2008, hvor man fandt at 43% af de gennemgåede journaler ikke opfyldte inklusionskriterierne, samt foranlediget af den opfølgende indsats for implementering af kriterierne. Det forlyder, at en lignende opmærkhed på kriterierne aktuelt er noget mere begrænset i de øvrige regioner. Dette vil kunne medføre, at patienter med fx atrieflimmer og aortastenose ekskluderes i Region Midtjylland, men ikke/i mindre grad i de øvrige regioner, hvorfor sammenligningsgrundlaget regionerne imellem er forskelligt. Det fremgår endvidere af tabel 2a, at antallet af indberetninger pr indbyggere i Region Hovedstaden er steget med 38% siden sidste auditperiode. Valideringen af databasekompletheden er varierende mellem afdelingerne i denne region (se Tabel 1), men er udregnet til 75% (mod 64% i sidste auditperiode). En del af stigningen i incidensen kan således forklares ved bedre databasekomplethed. Det ses endvidere at 17% af patienterne indberettet til NIP ikke kan genfindes i LPR med en relevant hjerteinsufficiensdiagnose

17 For at komme en mulig forklaring nærmere sammenlignes ændringerne over tid med incidenser baseret på LPR diagnoser (tabel 2b). Det fremgår, at den LPR-baserede incidens i Region Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland har været næsten konstant over tid, mens der er sket et mindre fald i Syddanmark og Midtjylland. Det fremgår endvidere at den LPR-baserede incidens i Region Hovedstaden og Sjælland er betydeligt højere end i resten af landet (140 vs ), hvilket måske kan indikere at stigningen i indberetningerne fra disse to regioner skyldes, at de er ved at nærme sig det reelle niveau. Det er dog ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt in- og eksklusionskriterierne bruges korrekt. Dette kan man heller ikke udtale sig om for Region Nordjylland. Region Syddanmark og Region Midtjylland har begge en meget høj databasekomplethed og burde kunne sammenlignes. Det lette fald i LPR-baseret incidens i både Region Syddanmark og Region Midtjylland korrelerer imidlertid ikke med det relativt store fald i indberetninger i Midtjylland og den konstante udvikling i Syddanmark. Desuden korrelerer den relativt beskedne forskel i LPR-baseret incidens mellem de to regioner ikke med den store forskel i indberettet incidens. En mulig forklaring kunne være at in- og eksklusionskriterier anvendes mindre konsistent i Region Syddanmark end i Region Midtjylland. Det skal bemærkes, at indberetninger til LPR også er behæftet med fejl. For at undersøge om ændringer i indberetningspraksis i regionerne er associeret til sværhedsgraden af hjerteinsufficiens i den inkluderede population sammenlignes andelen af patienter med EF 40% i forrige auditperiode med andelen i denne auditperiode i tabel 2c. Her fremgår det, at der kun er sket mindre ændringer i andelen af patienter med EF 40%. Tabel 2d viser, at mens tre regioner har en andel af indlagte patienter på lige over halvdelen, skiller de øvrige regioner sig ud, med henholdsvis en overrepræsentation af ambulante (Region Sjælland) og en overrepræsentation af indlagte (Region Nordjylland). En eventuel betydning heraf fremgår af supplerende materiale vedr. indikator 6 (genindlæggelse) og 7 (mortalitet) i bilag 2. Konklusion: Der er mistanke om, at Region Midtjylland anvender in- og eksklusionskriterierne anderledes (og måske mere korrekt) end de øvrige regioner, hvor vi dog kun har begrænsede oplysninger om anvendelsen af kriterierne. Der har kun været mindre ændringer i andelen af patienter med EF 40% over tid, men der er risiko for at selektionen betyder, at patienterne inkluderet i de forskellige regioner adskiller sig på andre faktorer af betydning for genindlæggelse og 1-års mortalitet, hvorfor sammenligning af regionerne vil være forbundet med bias. Der er store fluktuationer i antallet af indberetninger over tid, hvilket måske kan skyldes at antallet af indberetninger er ved at nærme sig de faktiske forhold, men også kan skyldes problemer med indberetningen ( i Region Nordjylland ikke er valideret). 17% af patienter indberettet til NIP i Region Hovedstaden kan ikke genfindes i LPR. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at afgøre om inklusionen af disse patienter er korrekt, men det bidrager til mistanken om, at in- og eksklusionskriterier ikke anvendes helt konsistent. Anbefalinger: Fra epidemiologisk side foreslås en journalaudit med fokus på korrekt anvendelse af in- og eksklusionskriterier. Desuden foreslås generelt øget fokus på in- og eksklusionskriterierne, vil kunne fremmes ved at inkludere det udarbejdede flow-diagram bagerst i registreringsskemaet. Desuden bør der fortsat fokuseres på at øge databasekompletheden i Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland, hvor indberetningsprocedurerne må adskille sig markant fra den organiserede indberetningspraksis i Midtjylland og Syddanmark. Organiseringen af indberetningen i Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland bør optimeres, herunder bør Region Hovedstaden søge at validere, hvorvidt inklusionen af patienter, ikke er registreret med hjerteinsufficiens i LPR, er korrekt. Desuden bør Hovedstaden og Nordjylland anvende fuld central validering

18 Indikatorgruppens kommentarer til databasekomplethed Indikatorgruppen finder, at datagrundlaget bør kommenteres og nøje vurderes. Fra Region Hovedstaden er der sket en 38% stigning i indrapportering til NIP, for Region Sjælland en 12% stigning, Region Syddanmark uændret, fra Region Midtjylland er der et fald på 22% og for Region Nordjylland et fald på 14% i indrapporteringen. Hvis databasekompletheden baseres på antallet af indrapporterede patienter med hjerteinsufficiens i tælleren og i nævneren antallet af patienter med hjerteinsufficiens fra LPR, er der en databasekomplethed varierende fra 74% til 95%, dog varierer valideringen betydeligt mellem regionerne, idet to regioner har en høj grad af central validering, en region ikke har valideret data og to regioner har valideret ca. ¾ af data. Der kan noteres, at antallet af indberettede patienter pr indbyggere varierer betydeligt mellem regionerne med 77/73 pr indbyggere i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Syddanmark til 37/43 for Region Nordjylland og Region Midtjylland. Der er en beskeden variation i andelen af patienter med EF 40% pr indbyggere. Andelen varierer mellem 75 og 84%, hvis man ser bort fra Region Hovedstaden, der har en andel på 70%, men mangler oplysninger om EF hos 12% af patienterne, hvorfor andelen må tages med forbehold. I Region Nordjylland er stort set alle indrapporterede patienter primært indlagte, hvorimod i Region Sjælland er 62% ambulante. Disse betydelige variationer mellem regionerne er nærmere beskrevet af epidemiolog Birgitte Lidegaard Frederiksen. Til denne nationale audit er der indrapporteret patienter med 1. gangs diagnosens hjerteinsufficiens, hvilket er yderligere en stigning fra 2009, hvor der blev indrapporteret patienter. Indikatorgruppen finder, at datagrundlaget er vanskeligt at vurdere på grund af betydelige ændringer og variationer mellem regionerne, må give mistanke om, at in- og eksklusions-kriterierne bruges forskelligt. Dette medfører, at sammenligneligheden mellem regionerne er vanskelig. Justerede analyser er for denne audit-periode derfor undladt. Anbefaling Indikatorgruppen noterer ovenstående betydelige variationer i datagrundlaget mellem regionerne og anbefaler, at der gennemføres en journalaudit med henblik på fastlæggelse af årsagen til disse forskelle. Indikatorgruppen finder, at en landsdækkende audit med auditering af alle regioner principielt er den mest optimale løsning, men at en sådan audit ud fra faktiske forhold vil være vanskelig at gennemføre. Indikatorgruppen anbefaler derfor en journalaudit i henholdsvis Region Syddanmark og Region Midtjylland, dels på grund af de store forskelle mellem disse to regioner beskrevet ovenfor, dels at der foreligger en høj valideringsprocent i disse to regioner. Det anbefales, at der udarbejdes en protokol indeholdende en beskrivelse af auditeringsprocessen, sample size samt en tidsplan. Indikatorgruppen noterer problemer med datagrundlaget for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er indikatorgruppens opfattelse, at disse problemer er baseret på organisationen i de to regioner og anbefaler en regional opfølgning på denne problematik. Indikatorgruppen anbefaler Region Nordjylland opfølgning på den lave frekvens af ambulante patienter, indgår i NIP fra denne region

19 Komplethedsgrad for de enkelte indikatorer Udover kompletheden af patientregistreringen kan kompletheden af de registrerede variable på den enkelte patient også være af stor betydning for resultaternes validitet. Hvis datakompletheden for en indikator er mindre end 80%, skal resultaterne tages med forbehold. Tabel 3 angiver fordelingen af data til beregning af indikatorer herunder andelen af patienter med manglende oplysninger til beregning af den givne indikator. Patientgrundlag er lig med det samlede antal patientforløb ( Total N ) minus de patientforløb, hvor den pågældende aktivitet ikke er relevant ( Ikke relevant ). Patientgrundlaget er det ideelle beregningsgrundlag for indikatoren. Imidlertid er registreringsskemaet ikke altid komplet udfyldt. Uoplyst i grundlag angiver antal patientforløb, mangler oplysninger om hvorvidt forløbet reelt hører til i patientgrundlaget. For eksempel angiver uoplyst i grundlag for indikator 3a, antal patientforløb hvor EF ikke er oplyst eller hvor EF ikke er målt i det relevante tidsvindue fra ½ år før til 14 dage efter indlæggelse/første ambulante kontakt*, mens uoplyst i tæller angiver de patientforløb hvor spørgsmål om opstart af ACE-hæmmer/ATII-receptorantagonist ikke er besvaret. Ikke tilstrækkeligt oplyste patientforløb indgår ikke i beregningen af indikatoren. Indgår i beregning angiver det faktiske antal patientforløb, der indgår i beregningen af indikatoren, og udgør nævneren for indikatoren. *Bemærk, anvendelse af tidsvinduet for EF-måling kriterium for indikator 3a,3b,3c,4 og 5 er nyt i år i forhold til de forrige år. Der er foretaget genberegning af indikatorværdierne for de forrige år med dette kriterium (se de enkelte indikatorer). Tabel 3. Komplethedsgrad for de enkelte indikatorer for perioden 21. juni juni Indikator Total N Ikke relevant Patientgrundlag Uoplyst i grundlag Uoplyst i tæller Indgår i beregning Indgår i beregning (%) 1. Andel af patienter der får foretaget ekkokardiografi 2. Andel af patienter der NY- HA-klassificeres ved udskrivning eller første ambulante kontrol/kontakt 3a. Andel af patienter med nedsat systolisk funktion der er opstartet eller forsøgt opstartet behandling med ACEhæmmer/ATII-receptor antagonist 3b. Andel af patienter med nedsat systolisk funktion der er opstartet eller forsøgt opstartet behandling med betablokker 3c. Andel af patienter med nedsat systolisk funktion der er opstartet eller forsøgt opstartet behandling med aldosteron antagonist

20 Indgår i Ikke Patient- Uoplyst Indgår i beregrele- grund- i grund- Uoplyst bereg- ning Indikator Total N vant lag lag i tæller ning (%) 4. Andel af patienter der henvises til fysisk træning ved fysioterapeut og påbegynder denne enten på sygehus eller i kommunalt regi 5. Andel af patienter der i ambulant opfølgning/under indlæggelse påbegynder et struktureret undervisningsprogram (ernæring, fysisk træning, symptom-, medicinog sygdomsforståelse, risikofaktorer) 6. Andel af patienter der genindlægges inden for 4 uger efter udskrivning eller første ambulante kontrol/kontakt Andel af patienter der dør inden for ét år efter indlæggelse/påbegyndelse af ambulant forløb Klinisk-epidemiologisk kommentar til komplethedsgraden for de enkelte indikatorer Datakompletheden er forholdsvis høj for alle indikatorer alle med >80% oplyste. Hvis datakompletheden for en given indikator på landsplan eller i en region er under 80%, så er landsresultatet og/eller regionsresultatet markeret med svagere skrift i indikatortabellen for at gøre opmærk på, at resultatet er bestemt med betydelig usikkerhed. Årsagen til at antallet af Ikke relevant er langt større for indikator 3a, 3b og 3c end for de øvrige indikatorer er, at alle patienter, der allerede er opstartet i behandling regnes Ikke relevant. Herudover er en del af de Ikke relevante - patienter med en EF% på >40. Komplethedsgrad for prognostiske faktorer Tabel 4 viser fordelingen af data for de prognostiske faktorer. Tabel 4. Fordeling af data for prognostiske faktorer for patienter, er indlagt/har påbegyndt ambulant forløb i perioden 21. juni juni P-værdierne angiver signifikansniveau for Х 2 -test for forskel mellem regionerne. Køn (%) Kvinde Mand Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (100) Region Sjælland (100) Region Syddanmark (100) Region Midtjylland (100) Region Nordjylland (100) Hele landet (100) P=0,

21 Alder (år) Gennemsnit Spredning Median Min / max Antal oplyst (%) Region Hovedstaden / (100) Region Sjælland / (100) Region Syddanmark / (100) Region Midtjylland / (100) Region Nordjylland / (100) Hele landet / (100) P<0,0001 Alkohol (%) Genstande/uge <= 14/21 Genstande/uge > 14/21 Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (77) Region Sjælland (89) Region Syddanmark (88) Region Midtjylland (79) Region Nordjylland (71) Hele landet (82) P<0,0001 Rygning (%) Dagligryger Lejlighedsvis ryger Tidligere ryger Aldrig ryger Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (81) Region Sjælland (94) Region Syddanmark (93) Region Midtjylland (82) Region Nordjylland (75) Hele landet (86) P<0, % < EF < 50% 35% < EF <= 40% 25% <= EF <= 35% LEVEF (%) EF >= 50% EF < 25% Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (88) Region Sjælland (98) Region Syddanmark (98) Region Midtjylland (96) Region Nordjylland (93) Hele landet (93) P<0,0001 a EF> 50 %, b 40%<EF<50%, c 35%<EF<40%, d 25%<EF<35%, e EF<25% Tidligere påvist sygdom: AMI (%) Ja Nej Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (97) Region Sjælland (100) Region Syddanmark (100) Region Midtjylland (95) Region Nordjylland (100) Hele landet (98) P<0,

22 Tidligere påvist sygdom: apopleksi (%) Ja Nej Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (98) Region Sjælland (100) Region Syddanmark (100) Region Midtjylland (93) Region Nordjylland (100) Hele landet (98) P=0,20 Tidligere påvist sygdom: KOL (%) Ja Nej Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (97) Region Sjælland (100) Region Syddanmark (100) Region Midtjylland (95) Region Nordjylland (100) Hele landet (98) P=0,32 Tidligere påvist sygdom: diabetes (%) Ja Nej Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (98) Region Sjælland (100) Region Syddanmark (100) Region Midtjylland (96) Region Nordjylland (100) Hele landet (99) P=0,46 Tidligere påvist sygdom: behandling for hypertension (%) Ja Nej Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (98) Region Sjælland (100) Region Syddanmark (100) Region Midtjylland (98) Region Nordjylland (100) Hele landet (99) P=0,03 S-creatininniveau >= 150 µmol/l (%) Ja Nej Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (100) Region Sjælland (100) Region Syddanmark (100) Region Midtjylland (100) Region Nordjylland (100) Hele landet (100) P=0,

23 Udført EKG (%) Ja Nej Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (100) Region Sjælland (100) Region Syddanmark (100) Region Midtjylland (100) Region Nordjylland (100) Hele landet (100) P=0,23 Hjerterytme (%) SR Afli/afla Andet Antal oplyst (%) Region Hovedstaden (99) Region Sjælland (100) Region Syddanmark (99) Region Midtjylland (100) Region Nordjylland (100) Hele landet (100) P=0,002 Klinisk-epidemiologisk kommentar til de prognostiske faktorer Det fremgår af Tabel 4, at der for de prognostiske faktorer, når der ses bort fra oplysninger om køn og alder, creatinin og hjerterytme, mangler oplysninger for mellem 1% og 18% af patienterne på landsplan. Dette er lidt bedre end i forhold til sidste års audit. Der er for enkelte af de prognostiske faktorer en del variation mellem regionerne i andelen af oplyste. Andelen med manglende oplysninger varierer for alkohol mellem 11% og 29%, rygning mellem 6% og 25% og LEVEF-nedsættelse mellem 2% og 12%. Tre regioner har 100 % oplysninger vedrørende komorbiditet. Der er signifikant forskel mellem regionerne i følgende prognostiske faktorer: Køn, alder, alkohol, rygning, LEVEF, AMI, hypertension, creatinin og hjerterytme. For at en patient kan indgå i fuldt justerede analyser af indikator 6 (Genindlæggelser) og indikator 7 (Mortalitet), skal alle eller størstedelen af de prognostiske faktorer være oplyst for patienten. Der skal tages hensyn til reduktionen af datasættet ved sådanne analyser, idet det ikke nødvendigvis er de samme patienter, der mangler oplysninger for hver af de prognostiske faktorer. Der er i år ikke foretaget justerede analyser (se afsnit om databasekomplethed). Indikatorgruppens kommentarer og anbefalinger til de prognostiske faktorer og komorbiditet Der mangler indberettede oplysninger fra mellem 1% og 18% af patienter på landsplan, hvilket er en forbedring i forhold til sidste års audit. Der er tidligere en del variation regionerne imellem. De prognostiske faktorer alkoholforbrug og rygning er dårligst oplyst, og det noteres, at 12% af patienterne fra Region Hovedstaden ikke har oplyst EF. Anbefalinger Der anbefales fortsat en forbedret indberetning af prognostiske faktorer specielt med fokus på regionale forskelle

24 Anvendte statistiske metoder For læsevejledning henvises til bilag 1 og metoder anvendt ved beregning henvises til bilag 1 og

25 Resultater

26 Indikatorområde 1: Ekkokardiografi Antal patientforløb i alt (nævner) omfatter alle indrapporterede patient forløb, hvor der er afkrydset enten ja og tidspunktet er oplyst, eller der er afkrydset nej til spørgsmålet Er der foretaget EKKOkardiografi i relation til det aktuelle forløb med bestemmelse af venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF)? Antal patientforløb opfylder (tæller) forudsætter, at der er svaret ja til spørgsmålet Er der foretaget EKKO-kardiografi i relation til det aktuelle forløb med bestemmelse af venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF)? og at tidspunktet for ekkokardiografien er indenfor 6 måneder før eller 14 dage efter indlæggelse / første ambulante kontrol Indikator: 1. Andel af patienter der får foretaget ekkokardiografi Standard: 90 % 21/ / / / / / Region Standard opfyldt? Ja/ Nej Antal patientforløb opfylder /antal patientforløb i alt Antal (andel %) patientforløb, mangler oplysninger relevant for indikator opfylder opfyldte opfyldte Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nej 1028/ (1) 81 (78-83) 74 (71-77) 75 (72-78) Ja 504/537 0 (0) 94 (91-96) 94 (91-95) 89 (86-91) Ja 827/879 0 (0) 94 (92-96) 89 (87-91) 89 (87-91) Ja 489/532 4 (1) 92 (89-94) 90 (87-92) 89 (87-91) Ja* 191/214 0 (0) 89 (84-93) 83 (78-87) 68 (62-74) Landsresultat Nej 3039/ (0) 88 (87-89) 85 (84-86) 84 (83-85)

27 Klinisk-epidemiologisk kommentar til indikator 1 Datakomplethed er god for alle regioner. Standard er opfyldt eller indeholdt i sikkerhedsintervallet i fire regioner, men ikke på landsplan. Der ses stor intraregional variation i Region Hovedstaden, hvor især en afdeling, der er ophørt dataindberettende enhed, har dårlig opfyldelse af indikatoren (10%), og fire andre afdelinger har indikatoropfyldelse mellem 50 og 74%. Ligeledes ses en del intraregional variation i Region Nordjylland. Indikatorgruppens kommentar til indikator 1 Indikatorgruppen finder, at patientpopulationen er stor og udgør 3.436, hvilket tillader en fortolkning af denne indikator. Indikatoren er ikke opfyldt på landsplan, men opfyldt for fire regioner. Region Hovedstaden opfylder ikke indikatoren, men der er sket en betydelig forbedring. Der noteres i Region Hovedstaden en meget stor intraregional variation. Indikatoren er opgjort med en standard der kræver, at 90% af patienterne får foretaget ekkokardiografi tidligst 6 mdr. inden og senest 14 dage efter indlæggelsen/start på det ambulante forløb. I denne standard er også inkluderet patienter, hvor undersøgelsen ikke skønnes indiceret/relevant. På landsplan er indikatoren forbedret fra 85% til 88% med et konfidens-interval på 87% til 89%, således er indikatoren ikke opfyldt på landsplan. Indikatorgruppen anbefaler en uændret standard på 90%, hvor patienter får foretaget ekkokardiografi tidligst 6 mdr. inden og senest 7 hverdage efter indlæggelse/opstart på det ambulante forløb

28 Indikatorområde 2: NYHA-klassifikation Antal patientforløb i alt (nævner) omfatter alle indrapporterede patientforløb, hvor spørgsmålet Hvilken NYHA-gruppe tilhørte patienten enten ved udskrivelsen eller første ambulante kontrol/kontakt? er besvaret. Antal patientforløb opfylder (tæller) forudsætter, at der til spørgsmålet Hvilken NYHAgruppe tilhørte patienten enten ved udskrivelsen eller første ambulante kontrol/kontakt? er svaret NYHA I, NYHA II, NYHA III eller NYHA IV. Indikator: 2. Andel af patienter der NYHA-klassificeres ved udskrivning eller første ambulante kontrol/kontakt Standard: 90 % 21/ / / / / / Region Standard opfyldt? Ja/ Nej Antal patientforløb opfylder /antal patientforløb i alt Antal (andel %) patientforløb, mangler oplysninger relevant for indikator opfylder opfyldte opfyldte Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nej 901/ (0) 71 (68-73) 58 (55-61) 63 (59-66) Ja* 482/537 0 (0) 90 (87-92) 90 (87-92) 82 (79-86) Ja 810/879 0 (0) 92 (90-94) 83 (81-86) 77 (74-80) Nej 456/ (2) 87 (83-89) 82 (79-84) 62 (59-65) Nej 138/214 0 (0) 64 (58-71) 47 (41-54) 44 (38-50) Landsresultat Nej 2787/ (0) 81 (80-82) 74 (72-75) 68 (66-69)

29 Klinisk-epidemiologisk kommentar til indikator 2 Datakomplethed er god for alle regioner. Standard er opfyldt eller indeholdt i sikkerhedsintervallet i to regioner, men ikke i de øvrige regioner eller på landsplan. Der ses betydelig interregional variation. I Region Hovedstaden og Region Nordjylland ses svær intraregional variation, hvor nogle afdelinger opfylder standarden, mens andre afdelinger NYHA klassificerer færre end en tredjedel af patienterne. For de øvrige regioner ses moderat intraregional variation. På regionalt plan og på landsplan er der dog sket en forbedring i indikatorens opfyldelse. Indikatorgruppens kommentarer til indikator 2 Det samlede antal patienter, hvor NYHA-klassificering er mulig, er på patienter, og standarden er ikke opfyldt på landsplan, men opfyldt for to regioner. Der noteres en forbedring i standarden på landsplan stigende fra 74% til 81%. Indikatoren NYHA-klassificering er en deskriptiv indikator Indikatorgruppen anbefaler bibeholdt et kommunikationsredskab vedrørende patientens tilstand. Indikatorgruppen anbefaler, at standarden uændret er 90% for patienter, der NYHA-klassificeres ved udskrivning/første ambulante kontakt eller indenfor de første 12 uger i deres sygdomforløb

30 Indikatorområde 3: Medicinsk behandling Indikator 3a - ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist: Antal patientforløb i alt (nævner) omfatter alle indrapporterede patientforløb, hvor EF målt indenfor 6 måneder før til 14 dage efter indlæggelse / første ambulante kontrol er 40% og patient ikke var i behandling med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist forud for indlæggelsen/første ambulante kontakt, og at der til spørgsmålet ACE-HÆMMER/ATII-RECEPTOR ANTAGONIST: Er patienten opstartet eller forsøgt opstartet behandling? er svaret Ja og Startdato er oplyst og identiske med eller senere end første indlæggelse/første ambulante kontakt, eller der er svaret Nej Antal patientforløb opfylder (tæller) forudsætter, at EF målt indenfor 6 måneder før til 14 dage efter indlæggelse / første ambulante kontrol er 40% og patient ikke var i behandling med ACEhæmmer/ATII-receptor antagonist forud for indlæggelsen/første ambulante kontakt, og at der til spørgsmålet ACE-HÆMMER/ATII-RECEPTOR ANTAGONIST: Er patienten opstartet eller forsøgt opstartet behandling? er svaret Ja og Startdato er identiske med eller senere end dato for indlæggelse/første ambulante kontakt og behandlingen er startet senest 8 uger efter indlæggelse/første ambulante kontakt. Indikator: 3a. Andel af patienter med nedsat systolisk funktion der er opstartet eller forsøgt opstartet behandling med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist Standard: 90 % 21/ / / / / / Region Standard opfyldt? Ja/ Nej Antal patientforløb opfylder /antal patientforløb i alt Antal (andel %) patientforløb, mangler oplysninger relevant for indikator opfylder opfyldte opfyldte Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nej 287/ (24) 77 (73-82) 74 (68-79) 78 (72-83) Nej 133/164 9 (5) 81 (74-87) 88 (81-92) 78 (70-85) Ja 278/ (5) 92 (88-95) 88 (84-92) 85 (81-89) Ja* 180/ (14) 89 (84-93) 85 (80-89) 84 (79-88) Ja 81/89 8 (8) 91 (83-96) 82 (74-89) 87 (78-93) Landsresultat Nej 959/ (14) 85 (83-87) 83 (81-85) 82 (80-85)