FYNSPROJEKTET. Anbefalinger til tværgående samarbejde om planlægning, udvikling og vækst på Fyn

Transkript

1 FYNSPROJEKTET Anbefalinger til tværgående samarbejde om planlægning, udvikling og vækst på Fyn December

2 Indhold Indledning...3 De fynske udfordringer og muligheder Resumé af Fynsprojektets anbefalinger Overordnede anbefalinger: Politisk lederskab på Fyn Anbefalinger til det politiske lederskab: Strategi FYN Temaer og indsatsområder: Planlægning for erhvervsudvikling Landbrug, fødevarer og planlægning Planlægning for rekreative erhverv på Fyn Klima og Energi Planlægning for tilgængelighed Statslige anlægsinvesteringer til gavn for Fyn Investeringer i infrastruktur på tværs af kommuner Kollektiv trafikbetjening af fynske ungdomsuddannelser Forbedret digital infrastruktur på Fyn Planlægning for bosætning Boliger Natur og Fritid Kultur og Oplevelser Læsevejledning Dette oplæg indeholder resultaterne af Fynsprojektet, der er blevet gennemført i perioden april 2011 til december Oplægget indeholder en række anbefalinger til et fortsat tværkommunalt fynsk samarbejde både på det overordnede plan og via en række konkrete temaer, indsatsområder og projekter. Anbefalingerne følger de retningslinjer, der blev udstukket på konferencerne Fyns Fremtid 1 i maj 2012 og Fyns Fremtid 2 i november På de følgende sider 4 11 sammenfattes forløbet af Fynsprojektet og indholdet af dels de overordnede anbefalinger til et fynsk politisk og planlægningsmæssigt samarbejde, dels de konkrete indsatsområder. Denne første del af notatet kan således læses som en samlet oversigt over forløbet og indholdet af Fynsprojektet. På siderne uddybes mål og anbefalinger inden for de tre udvalgte temaer og de tilhørende indsatsområder. Til slut orienteres om det videre forløb. Fyns Fremtid Det videre forløb

3 Indledning Fynsprojektet er et udviklingsprojekt med fokus på fælles strategisk og fysisk planlægning. Bag projektet står de ni fynske kommuner, eksl. Middelfart. Projektet blev etableret i løbet af Baggrunden for Fynsprojektet var Fyns manglende synlighed i forslaget til Landsplanredegørelse Projektet køres som et samarbejde mellem Miljøministeriets Naturstyrelse, der varetager de statslige opgaver inden for den fysiske planlægning, Region Syddanmark, der bl.a. har ansvar for den regionale udviklingsplanlægning, samt de ni fynske kommuner. Projektet handler om mere og andet end synlighed i landsplanlægningen. Fyn står i dag svagt i forhold til de øvrige større byregioner i Danmark. På en række områder er væksten for ringe, og desuden skævt fordelt. Hvis der ikke rettes op på den svage eller manglende vækst, må vi imødese mere tilbagegang og øget ulighed. Formålet med Fynsprojektet er, at fremme den fynske vækst i befolkning og arbejdspladser. Det skal ske gennem et tættere planlægningsmæssigt samarbejde. Målet er, at tiltrække og kvalificere arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer. Lederskab og samarbejde er to nøglebegreber i den sammenhæng. Analyserne viser, at de byregioner, der opnår succes og fremgang er dem, der samarbejder og udnytter deres konkurrencemæssige fordele. Jo mere globale og komplekse, udfordringerne bliver, jo sværere bliver de at tackle for den enkelte kommune. Derfor er det et krav, at de fynske kommuner tænker i samarbejde - både fordi de strukturelle og udviklingsorienterede opgaver håndteres bedre og billigere i fællesskab, og fordi det sker med større effekt og synlighed. En tænkning der mødte bred opbakning ved den første af projektets politiske konferencer, Fyns Fremtid 1 d. 22. maj Her markerede de tilstedeværende kommunal- og regionspolitikere en klar støtte til udvikling af det fælles fynske og foretog en udpegning og prioritering af både overordnede temaer og specifikke emner for tværkommunale samarbejder. Siden FF1-konferencen er der udarbejdet en række anbefalinger til et fortsat fynsk samarbejde efter 2012, hvor Fynsprojektet afsluttes. Forrest i Fynsprojektets anbefalinger står det politiske lederskab. Det er en forudsætning for, at Fyn kan ruste sig til den stigende konkurrence både regionalt, nationalt og globalt. Projektet anbefaler overordnet, at lederskabet baseres på en udvikling og styrkelse af de eksisterende politiske sammenhænge, suppleret med halvårlige fællesfynske konferencer, og at samarbejdet forankres via en fælles udviklings- og planstrategi, Strategi FYN. Den skal fungere som reference for både de fællesindsatsområder og de enkelte kommuners planlægning. Overordnet set vil et stærkere fælles lederskab, en fælles planstrategi og samarbejdsprojekterne inden for den strategiske og fysisk planlægning understøtte Fyns position som en stærk, velfungerende og attraktiv byregion. Arbejdet og anbefalingerne peger desuden på en række konkrete planlægningsmæssige indsatser. Anbefalingerne, som de præsenteres i dette notat er blevet drøftet på konferencens Fyns Fremtid 2 d. 19. november På baggrund af FF2 er notatet blevet endeligt færdiggjort, inden Fynsprojektet formelt afsluttes med udgangen af Det færdige oplæg med projektets anbefalinger vil blive udsendt til godkendelse i regionen og kommunerne i januar Det er projektets klare forventninger, at anbefalingerne til det fortsatte Fynssamarbejde vil blive positivt modtaget overalt. 3

4 De fynske udfordringer og muligheder Projektets analysefase I Fynsprojektets indledende fase er udarbejdet otte analyser, der med hver deres vinkel belyser de væsentligste fynske udfordringer og potentialer i forhold til en fælles vækstdagsorden. Analyser, udarbejdet af Region Syddanmark og Udvikling Fyn er også blevet inddraget. Denne viden har dannet fundament i forhold til at indkredse de vigtige temaer for den strategiske del af Fynsprojekt. Analyserne understreger, at Fyn står på en brændende platform, og der er behov for handling, hvis vi skal væk fra den. Fyn ligger under landsgennemsnittet med hensyn til indkomst- Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantsområdet og i det østjyske bybånd. Datakilde: Danmarks Statistik. Fra Kontur Fyn 2011, Region Syddanmark niveau, uddannelsesniveau, befolkningstilvækst m.m. Med andre ord. Fyn sakker bagud. Sammenlignet med byregioner som Østjylland, Nordjylland og Hovedstadsområdet, taber Fyn terræn. Der er derfor behov for at skærpe den fynske profil gennem målrettede og aktive indsatser, hvis en negativ udvikling skal vendes til positiv vækst. Det er en vigtig konklusion, at en dagsorden for vækst er nødt til at være et fælles anliggende for Fyn Analyserne peger på syv afgørende, overordnede udfordringer for Fyn: Fyn skal: udvikle et stærkt fælles politisk lederskab være bedre i bykonkurrencen om vækst skærpe sin erhvervsprofil blive bedre til at holde på de uddannede indkredse og udnytte - sine konkurrencemæssige fordele øge sin tilgængelighed fortælle sine gode historier og skabe tiltro til Fyn i omverdenen Vækst i byregioner Syv vigtige parametre for vækst i byregioner: 1. Beslutningskraft og territorielt samarbejde Stærk politisk ledelse Skab fælles retning Fælles center for erhvervsudvikling 2. Udnyttelse af lokale vækstpotentialer Kortlæg og priorttér potentialerne Udform strategier for indsatsområder i byregionen 3. God international, national og regional tilgængelighed Rejsehastigheder til øvrige vækstregioner på ca. 45 min. Hurtig og stabil IT-infrastruktur 4. Stærke evner til erhvervsudvikling og innovation Integrér forskning og uddannelse med erhvervsliv Form traditionen for forretningsudvikling Tænk stort fra starten 5. Stærke og samarbejdende forsknings og udviklingsmiljøer Målret uddannelse mod erhvervslivet Forskning i udpegede indsatsområder Omsæt viden til produkter 6. Attraktive bymiljøer Skab nærhed til grønne områder og vand Skab byliv og stemning Borgere forventer adgang til basale serviceydelser 7. Markedsføring af oplevelser Udform brandingsstrategi Skab de særlige historier Skab nationalt og internationsalt kendskab til byregionen Fra analysen Hvad får byregioner til at vækste (Fynsprojektet) Projektets strategiske fase Analyserne og udpegningen er grundlaget for projektets politiske involverings- og formuleringsfase. I løbet af marts og april 2012 har de ni fynske byråd og Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling parallelt drøftet Fynsprojektet. 4

5 Drøftelserne har taget deres udgangspunkt i udfordringerne samt følgende spørgsmål: Hvor ligger de største udfordringer og barrierer for Fynsprojektet? Er der, hos os, lokale og kommunale udfordrin- ger, der med fordel kan gøres til genstand for en Fyns-fælles indsats? På hvilke områder kan vi særligt bidrage til væksten? jektet. Nogle af indsatserne var allerede igangsat i andre fora som Borgmesterforum Fyn, Udvikling Fyn, Vækstforum Syddanmark, og via kommunale samarbejder. Det har været et gennemgående tema i drøftelserne, at Fyn skal og må stå sammen. Men også, at alle kommuner skal kunne se sig selv i et sådant samarbejde. Samarbejdet skal skabe nytte i alle kommuner på Fyn. Dette arbejde er mundet ud i formuleringen af fire temaer et overliggende tema og tre planstrategiske temaer: På møderne er fremkommet en lang række gode eksempler på både fynske og mere lokale styrker, der kan bygges videre på. De er samlet i nedenstående visuelle referat (se figuren til højre på siden). Byrådsdrøftelserne blev fulgt op af den første fælles fynske konference Fyns Fremtid 1, den 22. maj 2012 på Tøystrup Gods. Her var 100 fynske lokal- og regionalpolitikere og embedsmænd samlet. Konferencen FF1 bekræftede viljen til samarbejdet og en klar fynsk profil. Der blev peget på en lang række konkrete samarbejdsmuligheder inden for emner som bosætning, turisme, fødevareerhverv, arbejdsmarked, uddannelse, infrastruktur, klima og natur. Flere af de foreslåede indsatser har ligget uden for eller i kanten af den strategiske og fysiske planlægning, som er rammen omkring Fynspro- I arbejdet hen mod konferencen Fyns Fremtid 2, d. 19. november 2012 er vægten således i høj grad lagt på, hvilke temaer, der skal arbejdes videre med efter Fynsprojektets afslutning, dvs. fra Byrådsdrøftelser foråret 2012 Det mentale Fyn - fælles fynsk identitet Planstrategi Fyn Uddannelse / Forskning / Erhverv Arbejdspladser - erhvervsvenlighed Bosætning Fødevarer, gartneri, landbrug, fiskeri - koblet med uddannelse Landskaber / Natur / Rekreation Bymiljøer Investorer Iværksættere Byturisme og naturturisme - turisme året rundt Kultur Naturmedicin En af verdens bedste lægeuddannelser Fibernet Kyst Det politiske lederskab Planlægning for erhvervsudvikling Planlægning for tilgængelighed Planlægning for bosætning Turisme Odense Lufthavn et styrket politisk lederskab udarbejdelse af en fælles Fynsstrategi samt strategisk og konkret samarbejde på områder inden for erhvervsudvikling, tilgængelighed og infrastruktur samt bosætning som første trin. LORC Havn Fynsprojektet foreslår, at der fra 2013 etableres et fælles kommunalt samarbejde, kendetegnet ved: Kyst Centrale erhervsområder Bosætning - bedre tilgængelighed Havn Industripark Vækstgeneratorer HCA OUH SDU Letbane Udannelsesby Bosætning Nyborg Slot Dybvandshavn Foreningsliv Kombinere herregård og slotte med erhvervsturisme Film Fyn Smagen af Fyn Citta Slow Sport og sundhed Maritim klyge kobles med forskning Levedygtige iværksættere Nationalpark? Hurtigere færger billigere billetter Ærø er et fyrtårn i sig selv Gundstigt klima for fødevaredyrkning Kreative innovatører Øhavet Maritime uddannelser Energi Bioraffinaderi 5

6 Resumé af Fynsprojektets anbefalinger Det politiske lederskab Det overliggende tema belyser betydningen af et stærkt fynsk politisk lederskab og skitserer anbefalinger til, hvordan det kan udfoldes og faciliteres. Den primære anbefaling er en styrkelse af eksisterende kommunale fora og etablering af faglige netværk til støtte for lederskabet samt på forvaltningsområderne. Det indgår også, at konferencerne Fyns Fremtid 1 og 2 foreslås videreført. FF-konferencerne skal være det helt centrale forum for den tværkommunale samtale om byregionens udvikling, og skal sikre, at det fælles strategiske projekt er bredt kommunalpolitisk funderet. Der foreslås oprettet en fælles sekretariatsfunktion, Fynssekretariatet. Sekretariatet skal bl.a. skabe sammenhæng mellem den fælles politiske samtale og samarbejdet i de faglige netværk. Sekretariatet skal stå for at koordinere og udfører de opgaver som et fælles fynsk samarbejde medfører. En af Fynssekretariatets første opgaver er at sætte gang i arbejdet med Strategi FYN : Der skal udarbejdes et fælles, forpligtende aftaledokument, der skal rumme en vision for samarbejdet, og Strategi FYN og handleplan med konkrete prioriteringer inden for de tre temaer og de udvalgte indsatsområder Se opslagene s For hvert af de tre planstrategiske temaer er opstillet konkrete anbefalinger til, hvilke strategier, planprodukter og planprojekter, der bør udarbejdes som udmøntning af et fynsk plansamarbejde. Planlægning for erhvervsudvikling Der peges på fire planlægningsmæssige indsatser til at styrke den fynske erhvervsudvikling: Der skal udarbejdes overordnede strukturbilleder for Fyn med fokus på byregionens særlige konkurrencemæssige fordele og rolle i det regionale, nationale og internationale byhierarki Se opslagene s Med henvisning til Natur- og landbrugskommissionens udmeldinger foreslås etableret et strategisk samarbejde med de relevante organisationer mv. med henblik på integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn. Se opslaget s Der skal udarbejdes en fynsk strategi for turisme og friluftsliv. Det skal ske i dialog med Udvikling Fyn og sammenkædet med projektet Destination Fyn. Se opslaget s Der skal udarbejdes en fynsk strategisk energiplan med sigte på udviklingen af et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på Fyn og Fyn som Smart Region Se opslaget s Planlægning for bedre tilgængelighed Infrastruktur- og tilgængelighedstemaet blev højt prioriteret på FF1-konferencen i maj. Derfor indgår det som et væsentligt element i er fælles fynsk samarbejde i grundlaget for anbefalingen om Fynssekretariatet. Se opslaget s En vigtig opgave for Fynssekretariat vil være at udarbejde oplæg til en fælles trafikpolitisk platform De fynske Trafikprioriteringer. Det skal sikre fynske interesser på transport- og infrastrukturområdet: dels i forhold til de overordnede, nationale forbindelser og international tilgængelighed Se opslaget s samt som grundlag for prioriteringer af investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner Se opslaget s En tredje prioritering fra FF1 pegede på behovet for at hæve uddannelsesniveauet og mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne gennem forbedret tilgængelighed. Se opslaget s

7 Som det fjerde indsatsområde anbefales et samarbejde om forbedring af den digitale infrastruktur via en digitaliseringsstrategi. Se opslaget s Planlægning for bosætning Der peges på tre indsatsområder under temaet. For hvert af disse peges på dels et strategisk planlægningssamarbejde, dels et konkret projekt Se opslaget s Boliger Der skal udarbejdes en fælles bosætningsstrategi. Strategien vil tage udgangspunkt i, at kommunerne er enige om at konkurrere indbyrdes med hensyn til konkrete planer for bosætning og bymiljø. Et samarbejdsprojekt hvor kommunerne målretter en plan- og udviklingsprojektindsats mod landsbyer med bosætningspotentiale, fx én i hver af de deltagende kommuner i samarbejde direkte med beboere og bylaug. Se opslaget s Natur og Landskab Der udarbejdes en fælles fynsk strategi for sammenhængende naturområder og rekreative forbindelser, herunder en strategi for friluftsprojekter. Strategien skal bl.a. med inspiration fra Destination Fyn projektet skabe grundlag for øget adgang til natur, skov, kyst flere bynære rekreative områder bedre mulighed for maritim- og kystsport, sammenhængende vandrestiruter osv. samt information og markedsføring. Udarbejdelse af en fælles fynsk stiplan. Se opslaget s Kultur, fritid og oplevelser Der udarbejdes en fælles fynsk strategi for hvordan kultur, kulturarven og oplevelser kan styrkes. Samtidig skal det gøres mere synligt og tilgængeligt. Strategien skal omfatte kortlægning af kulturarv skabe grundlag for sammenhængende oplevelse af natur, landskab og kultur samt information og markedsføring af de fynske muligheder. Iværksættelse af kulturprojekter jf. at Region Syddanmark vil støtte Fynsprojektet med midler til kulturudvikling Se opslaget s

8 Politisk Lederskab på Fyn Hvorfor? Fyn er, sammen med de omgivende, større som mindre øer, en velkendt, klart defineret og overskuelig geografisk og kulturhistorisk enhed, hvor sammenhængen fx også bekræftes af en velkendt fælles sprogtone. Fyn er, og bliver opfattet, som en helhed, ikke som en sum af enkelte kommuner. Alligevel har der været tradition for en stærk intern opdeling. Som beskrevet ovenfor fremgår det af flere undersøgelser, at et afgørende element for at skabe vækst og udvikling i et område, er en klar politisk ledelse, som kan træffe strategiske beslutninger og prioriteringer på et højt niveau på fællesskabets vegne. Fra andre egne kendes eksemplerne på, hvordan evnen til fælles handling, langsigtet perspektiv og overordnet prioritering frem for stærk og umiddelbar lokal interesseopmærksomhed medvirker til bedre udviklingsbetingelser. De fynske kommuner vil stå langt stærkere, hvis vi står sammen. De store udfordringer, som kommunerne og velfærdsamfundet må imødese, kan kun løftes gennem samarbejde, dialog og fælles inddragelse af eksterne parter. På andre områder vil tværkommunalt samarbejde medvirke til stærkere, bedre og billigere løsninger end dem, den enkelte kommune kan levere. Klare fælles og forpligtende politiske udmeldinger vil skærpe den fynske profil og dermed skabe større synlighed, gennemslagskraft, troværdighed og investeringssikkerhed over for omverdenen både regionalt og nationalt. Derfor er det politiske samarbejde og lederskab på Fyn nødvendigt. Hvordan? Politisk lederskab og samarbejde kan ikke tvinges igennem, og opnås ikke fra den ene dag til den anden. Det er en øvelse, der skal udvikles over tid, hvor rammerne kan aftales og tilrettelægges, men hvor kernen er en fortsat udvikling af samtalen. Den fremmer som bekendt forståelsen, og forløbet i Fynsprojektet har vist, at der er bred politisk opbakning til et stærkere politisk samarbejde på Fyn. Forudsætningen for at fastholde og udvikle denne opbakning vil være en løbende, åben dialog, hvor alle fynske kommunalpolitikere kan deltage - og tager ejerskab. Samarbejdet skal naturligvis opbygges i fuld respekt for de formelle ansvars- og beslutningsforhold i kommunerne, og med afsæt i de bestående fora og opgaver. Hvad mangler vi? Hidtil har fynske mellemkommunalt samarbejder, herunder Fynsprojektet, været gennemført under ledelse af Borgmesterforum Fyn og Kommu-naldirektørforum Fyn, suppleret med de relevante ressourcepersoner for opgaverne. Her ud over findes en række mere faglige tværkommunale netværk og samarbejder. Hvad der hidtil har manglet med hensyn til rammerne for lederskabet har været: dels et forum for den fortsatte brede kommunalpolitiske samtale, dels de administrative ressourcer til at understøtte og koordinere samarbejdet i de bestående samarbejdsorganer og netværk. Det første afgørende element i at tilrettelægge et stærkere fynsk lederskab vil således være at styrke rammerne for en øget dialog; både politisk og administrativt mellem kommunerne indbyrdes, og i forhold til omgivelserne - såvel den øvrige offentlige sektor - som private organisationer, erhvervsliv foreninger mv.. Det andet hovedelement er det fælles perspektiv for samtalen. Fyn savner den fælles vision og den fælles strategiske ramme. Foto: Mads Claus Rasmussen, Svendborg Kommune 8

9 Anbefalinger til det politiske lederskab Styrket politisk samtale For løbende at udvikle det politiske lederskab på Fyn, anbefales det: at styrke dialogen i Borgmesterforum Fyn og kommunaldirektørernes for KMDF-Fyn samt med Region Syddanmark at involvere kommunalbestyrelserne og kommunerne stærkere i den fælles fynske dialog at etablere Fynsprojektets konferencer Fyns Fremtid som den faste, halvårligt tilbagevendende ramme for drøftelser af den fælles fynske dagsorden. at andre nøgleaktører i den fynske udvikling også inddrages. Facilitering af det politiske lederskab Det anbefales, at der til støtte for lederskabet og samarbejdet etableres et samarbejdssekretariat, Fynssekretariatet. Det skal kunne udmønte lederskabets beslutninger og skabe koordination og sammenhæng i konkrete indsatsområde- og projektsamarbejder. Sekretariatets vigtigste opgaver vil være at sikre det faglige grundlag for en aktiv fynsk stillingtagen til væsentlige fælles fynske udfordringer at skabe grundlag for fælles fynske løsninger, hvor det kan sikre bedre og billigere løsninger end de enkelte kommuner kan sikre at skabe sammenhæng, enkelhed og klarhed i projekter på de fælles indsatsområder. at sikre kommunikationen, internt og eksternt. De væsentligste retningslinjer for sekretariatet skal fastlægges gennem drøftelserne af politisk lederskab, herunder hvordan der kommunikeres fælles. Administrative netværk til understøttelse af den fælles fynske dagsorden Der foreslås derudover at etablere administrative netværk på tværs af de fynske kommuner og på alle forvaltningsområder, dels for yderligere at understøtte det politiske lederskab i form af konkrete, tværkommunale input, dels for at udvikle en administrativ bevidsthed om den fælles fynske dagsorden. Derudover kan de administrative netværk komme til at fungere som vigtige vidensdelingsfora. For den enkelte kommune vil det betyde en merværdi, idet de enkelte fagområder får adgang til sparring i en bredere faglig kreds og til kompetencer, man måske ikke selv besidder. Sammenfatning af anbefalinger til rammerne for det politiske lederskab Øget brug af eksisterende fora og organiseringer som udgangspunkt for udvikling af det politiske lederskab på Fyn: - Borgmesterforum Fyn - Teknik- og Miljøudvalgsformænd på Fyn. - KMDF - Fyn - Byrådsdrøftelser - Halvårlige Fyns Fremtid - konferencer, (inkl. Topmøde Fyn) - Inddragelse af nøgleaktører (f.eks. 1-2 gange årligt) Etablering af et Fynssekretariat med direkte adgang til direktionen i hver kommune + kommunikationskompetencer til facilitering af det politiske lederskab Etablering af administrative netværk på alle forvaltningsområder med henblik på hurtige faglige input til det politiske lederskab + fælles videndannelse og videndeling / sparring. 9

10 Anbefalinger til det politiske lederskab: Strategi FYN Perspektivet skal styrkes Det andet hovedelement er det fælles perspektiv for ledelsessamtalen. Region Syddanmarks regionale udviklingsplan ( RUP-en ) kan og skal ikke være målrettet mod specifikke fynske forhold og interesser, og de kommunale planstrategier og kommuneplaner rummer ikke det fælles perspektiv for Fynsk vækst og velstand. Fyn savner den fælles vision og den fælles strategiske ramme. Strategi FYN Derfor anbefales, som den umiddelbare opfølgning på Fynsprojektet, at kommunerne som fælles handling igangsætter udarbejdelsen af en fælles fynsk planstrategi Strategi FYN. Planstrategien: Visions- og ledelsesværktøj Fynsprojektet har i sit udgangspunkt været afgrænset til den fysiske planlægning, hvor lovgrundlaget er fastlagt i planloven, der fastlægger rammerne for den statslige, regionale og kommunale planlægning. Ifølge planloven skal alle kommuner med et fireårigt interval udarbejde en planstrategi, hvori der gøres rede for kommunens planlægning og udviklingsstrategi. Planstrategien er lovfastlagt som kommunens forpligtende, politiske udmelding om den ønskede og forventede udvikling. Se boksen. Fynsprojektets centrale anbefaling er, at samarbejdet om udviklingen af byregion Fyn videreføres, bl.a. via udarbejdelse af en fælles planstrategi - Strategi FYN - med visioner og fælles retningslinjer for by-egionens udvikling. Ved at bruge planstrategiværktøjet kan der med kendte midler opnås en række fordele: Fyn defineres og synliggøres, tydeligt og selvstændigt som byregion både indadtil på Fyn og i forhold til omverdenen Det fælles fynske politiske lederskab og samarbejde kan udvikles i en velkendt struktur, der kobler sig direkte på både de kommunale planstrategier og kommuneplanlægningen, den regionale udviklingsstrategi og i forhold til landsplanredegørelse mv. Planstrategien kan bruges som aftalepapir for, hvordan og på hvilken måde og på hvilke områder, kommunerne ønsker at samarbejde om den fælles udvikling. Hvad siger planloven om planstrategien? Byrådet skal hvert 4. år vedtage og offentliggøre en planstrategi efter planlovens 23 a - e. Offentliggørelsen af planstrategien skal ske inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Byrådet kan i øvrigt offentliggøre en planstrategi, når det finder det nødvendigt. Undtaget herfra er udnyttelse af detailhandelsreglerne for så vidt angår store udvalgsvarebutikker. Dette kan kun behandles i den planstrategi, der skal udarbejdes i 1. halvdel af valgperioden. I umiddelbart forlængelse af planstrategien foretages en revision af kommuneplanen. Planstrategien er en overordnet plan for kommunens strategiske og fysiske udvikling, og skal rumme en bred og langsigtet tilgang til kommunens udvikling. Den skal ifølge Planloven indeholde byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremover, en redegørelse for planlægningen siden den sidste kommuneplanrevision, samt svar på, hvilke dele af kommuneplanen, der revideres. Der er ingen formelle krav til planstrategiens form og indhold i øvrigt. Planstrategien skal offentliggøres i mindst 8 uger, hvor borgere, virksomheder, foreninger mv. kan komme med ideer, forslag og kommentarer til strategien. Loven giver ikke hverken statslige eller andre myndigheder mulighed for at fremsætte veto mod en planstrategi, men de har naturligvis mulighed for komme med ideer, forslag og kommentarer til den. Efter gennemgang af indkomne bemærkninger, skal byrådet offentligt bekendtgøre vedtagelsen af planstrategien. Planstrategien er som udgangspunkt ikke omfattet af loven om miljøvurdering af planer og programmer, da den ikke fastlægger rammer for arealanvendelse. Det afgørende for dette, er dog planstrategiens indhold og karakter. 10

11 Ansvaret for opgaven Til at lede udarbejdelsen af Strategi FYN anbefales det at bruge en lignende overordnet organisering, som Fynsprojektet har haft. Dvs. anvendelse af Borgmesterforum Fyn (Teknik- og Udvalgsformændene på Fyn) og kommunaldirektørernes forum KMDF-Fyn som styregrupper, og inddragelse af kommunalbestyrelserne gennem drøftelser i de respektive kommunalbestyrelser samt ikke mindst via de fælles Fyns Fremtid-konferencer, jf. nedenfor. Selve opgaven med at udarbejde Strategi FYN anbefales delt mellem Fynssekretariatet og det faglige netværk af kommunernes planchefer. Derved sikres både det overordnede fælles perspektiv og den kommunale/lokale forankring. Anbefalinger til det politiske lederskab: Ledelses- og planproces Nedenfor skitseres en mulig proces for, hvordan samarbejdet på Fyn kan gribes an, med udgangspunktet i udarbejdelsen af Strategi FYN. Afslutningen af Fynsprojektet starten på Strategi FYN Fynsprojektets anbefalinger forventes behandlet i de fynske byråd januar til marts Forudsat opbakning til en Strategi Fyn, anbefales, at arbejdet sættes i gang hurtigst muligt, for at udnytte det momentum, som Fynsprojektet har skabt. Kobling til den kommunale planproces Det fynske samarbejde om strategisk planlægning foreslås videreført fra 2013 med de i Fynsprojektet udpegede temaer og tilhørende, prioriterede indsatsområder som emner for et styrket politisk samarbejde og lederskab. Realistisk kan udarbejdelsen af Strategi Fyn igangsættes maj-juni Dermed kan Strategi FYN komme til at fungere som direkte bindeled til, og overligger for kommunernes egne planstrategier. Arbejdet med næste generation af kommunale planstrategier kan påbegyndes fra starten af 2014 og skal være færdigt inden udgangen af Procesforudsætninger Processen med Strategi FYN forventes at omfatte en høj grad af involvering og dialog med en rækkes aktører og parter. Ikke mindst de fynske politikere. Det vil sige, at Strategi Fyn tidligst kan godkendes medio 2014, hvilket rækker ind i en ny valgperiode. Dette åbner for både udfordringer, men også muligheder i forhold til at opnå politisk ejerskab både hos de siddende og i de nye byråd/ kommunalbestyrelser. Den politiske proces Som den fælles, overordnede ramme for arbejdet foreslås de to konferencer Fyns Fremtid 1 og 2 videreført som FF3, FF4, FF5 osv. Fyns Fremtidkonferencerne forslås gjort til faste, halvårlige be- givenheder og grundstamme i det fynske politiske samarbejde, og kan som sådan også handle om andre fælles indsatser end den strategiske planlægning. FF-konferencerne skal således fungere som det helt centrale forum for den tværkommunale samtale om byregionens udvikling og skal sikre, at det fælles strategiske samarbejde er bredt kommunalpolitisk funderet. Forårskonferencerne hvert år i maj udgør det fynske topmøde, med deltagelse også af fynske regional- og folketingspolitikere, og de har det fremadrettede og perspektiverede som overordnet, styrende overskrift. På efterårskonferencerne i november skal hovedoverskrifterne være resultatpræsentationer, opsamling og status. Fyns Fremtid-konferencerne danner reference for de kvartårlige borgmestermøder, og tilrettelægges praktisk og indholdsmæssigt af KMDF-Fyn og det foreslåede fynske samarbejdssekretariat. Formelle beslutninger i tilknytning til samar-bejdet og FF- konferencerne træffes naturligvis fortsat i kommunalbestyrelserne. 11

12 Anbefalinger til det politiske lederskab: Skitse til procesplan Strategi FYN 2013 Januar Februar: Fynsprojektets strategiske oplæg godkendes i de fynske kommunalbestyrelser Marts April: Bemærkninger fra vedtagelserne opsamles, og beslutninger iværksættes via KMDF-Fyn: Etablering af samarbejdssekretariat Projektorganisering for Strategi FYN aftales, etableres De kommunale netværk etableres Forberedelserne til FF3 igangsættes Maj: Fyns Fremtid 3: Hovedtema Strategi FYN Vision og indhold: Politisk overblik / Fyn i det landspolitiske perspektiv Oplæg til vision for det strategiske samarbejde Dialog med centrale repræsentanter for projektsamarbejdsorganer inden for de tre strategiske temaer Præsentationer og drøftelse af handlingsplaner for de prioriterede indsatsområder og den Strategi FYN Juni Oktober: Udarbejdelsen af Strategi FYN går i gang Oktober: Byrådene: Orientering om / drøftelse af igangsatte indsatsområder og Strategi FYN December: Fyns Fremtid 4: Projektstatus, Strategi FYN. Justeringer og tilføjelser. Status for det politiske/strategiske samarbejde Den fynske Vækst: Status på vækstpolitiske nøgletal og oplæg til monitore-ringsprogram Januar - Februar: Politisk behandling af anbefalinger fra Fyns Fremtid 4. Godkendelse af Strategi FYN udsendelse i offentlig høring. Marts April: Høring Planstrategi Fyn Maj: Fyns Fremtid 5: Hovedtema: Strategi FYN Politisk overblik / Fyn i det landspolitiske perspektiv Strategi FYN sidste drøftelser inden endelig vedtagelse Strategier for prioriterede indsatsområder Handleplan 2014/15 Juni: Godkendelsesprocedure Planstrategi Fyn i de respektive kommunalbestyrelser. 12

13 Godkendelse Fynsprojektet Forberedelse Strategi Fyn Strategi Fyn Planstrategi 2015 Revision af Kommuneplan

14 Planlægning for erhvervsudvikling Mål / Vision Fyn har en veldefineret rolle som vækstregion sammen med de øvrige danske storbyregioner i landsplanlægningen Den fynske konkurrenceevne er forbedret gennem fokuseringen af en skarp fynsk profil Virksomheder og arbejdstagere opfatter Fyn som et sammenhængende arbejdskraft- og arbejdsmarkedsopland Aalborg Aarhus Samarbejde om vækst og udvikling på Fyn Analysen Hvad får byregioner til at vækste viser, at de byregioner, der har haft succes med at skabe vækst og tiltrække investeringer, typisk har været gode til at samarbejde internt og udvikle fælles visioner, og til at udnytte de særlige styrkepositioner og udviklingspotentialer, som findes i byregionen, til at skabe væksten og udviklingen. Det vil sige at tage afsæt i de forskellige forudsætninger for erhvervsudvikling og vækst, der er, fra by til by og fra egn til egn. Ganske vist er det de store byer, der i dag for alvor trækker væksten. Men det er samspillet mellem de store og små byer i en region, der tilsammen kendetegner den stærke byregion. En vigtig forudsætning for at skærpe den fynske konkurrenceevne nationalt og globalt er derfor, at vi tænker på, handler og samarbejder ud fra Fyn som én byregion og at de enkelte kommuner ser og udnytter deres roller i forhold til byregionen Fyn. Og at vi tager afsæt i de særligt gunstige konkurrencemæssige fordele, vi enten har eller kan skabe på Fyn, i forhold til Danmark og verden. De fynske konkurrencemæssige fordele Fyn har en række konkurrencemæssige fordele, som kan omsættes til vækst og udvikling, hvis vi profilerer dem og udnytter dem rigtigt: Central beliggenhed i Danmark God opkobling på den overordnede infrastruktur og til vækstområderne Østjylland og Hovedstadsregionen Billige erhvervsgrunde Gode traditioner for iværksætteri Adgang til et universitet, forskningsmiljøer og en lang række uddannelsesinstitutioner af høj kvalitet Spirende erhvervsklynger omkring velfærdsteknologi, robotteknologi og fødevarer, samt Gode rammer for turisme og bosætning i form af enestående natur, et velfungerende og rigt kulturliv, enestående kulturarv og mange muligheder for aktiviteter og oplevelser. Esbjerg FYN Sjælland Malmø Hovedstaden/ Øresundsregionen Skitse: Byregion Fyn i det nationale og internationale byhieraki. Fyn skal definere sin rolle klart: Med sin centrale placering på det store H og med Danmarks 3. største by som særlig vækstgenerator ligger Fyn som forbindelsesled mellem Aarhus/ det østjyske bybånd og København/Øresundsregionen. På det internationale plan skal Fyn finde sin rolle og forbindelse, f.eks. mod syd: Hamborg / Pentagon Area Hidtil har vi ikke været dygtige nok til at udnytte disse fordele. Det betyder at Fyn ligger under gennemsnittet på indkomstniveau, produktivitet, uddannelsesniveau, investeringsvilje og omdømme i forhold til resten af Danmark. Men det kan ændres gennem et målrettet samarbejde mellem kommunerne om at gøre Fyn til et attraktivt og sammenhængende arbejdskraft og arbejdsmarkedsopland. Hamburg/ Pentagon Area 14

15 Hvad kan fysisk planlægning gøre for at understøtte vækst De fleste vækstpolitiske indsatser ligger udenfor den strategiske og fysiske planlægning i forhold til erhvervsudviklingen. Det sker f.eks. gennem de mange indsatser, der er sat i gang i Udvikling Fyn. Temaet Planlægning for erhvervsudvikling handler derfor om, hvordan en fælles fynsk strategisk planlægning kan understøtte både de fynske styrkepositioner og udviklingspotentialer, og de igangværende vækstpolitiske indsatser. Ved gennemgang af litteratur og anbefalinger om erhvervslokalisering kan der skitseres fem forhold, der har betydning for virksomhederne: 1. Tydelige politiske visioner og strategier for vækst og udvikling, der kan skabe investeringssikkerhed 2. Tilgængelighed ift. arbejdskraft, varer, digital infrastruktur, til andre byregioner og til den internationale infrastruktur 3. Attraktive rammebetingelser for virksomhederne (målrettet erhvervsservice, dækningsafgifter, teknisk forsyningsstruktur m.m.) 4. Adgang til kvalificeret arbejdskraft 5. Adgang til velfungerende erhvervs klynger og netværk Punkt 1 ligger i udviklingen af det fælles fynske politisk lederskab og kan understøttes i en fynsk planstrategi, der indeholder fælles politiske og strategiske udmeldinger om, hvordan Fyn skal udvikle sig. Den fælles strategiske planlægning kan bl.a. bidrage til at udvikle et skarpt billede af den fynske profil. Det vil sige et overordnet strukturbillede af Fyns roller, både internt på Fyn, men også i den regionale og nationale kontekst. Det betyder for eksempel at vi skal synliggøre de interne potentialer på Fyn, men også hvordan byregionen Fyn bidrager til den nationale arbejdsdeling, hvor København spiller den overordnede rolle som dynamo for den samlede danske vækst i den globale konkurrence, og hvor de øvrige stærke byregioner understøtter København med hver deres særlige forudsætninger og styrker. Samtidig skal der tegnes et billede af Fyns særlige konkurrencemæssige fordele, som kan danne grundlag for konkrete handlingsplaner for, hvordan de sættes bedst muligt i spil. Tilgængelighedsaspektet og aspektet omkring adgang til kvalificeret arbejdskraft er behandlet i de to øvrige temaer: Planlægning for tilgængelighed og planlægning for bosætning. I forhold til at sikre attraktive rammebetingelser for virksomhederne ligger dette udenfor den strategiske og fysiske planlægnings regi. Forholdet omkring klynger og netværk er behandlet i det følgende afsnit. Planlægning for understøttelse af de fynske styrkepositioner og udviklingspotentialer Generelt skal planlægningen tage udgangspunkt i at skabe de bedst mulige fysiske rammebetingelser for alle virksomheder på Fyn. Som nævnt i indledningen viser forskning og analyser, at regioner og byer, der oplever vækst typisk tager afsæt i evnen til at udnytte stedets helt særlige potentialer og forudsætninger for vækst i form af beliggenhed, kompetencer, fysiske strukturer og erhverv. Derfor er det en vigtig forudsætning for erhvervsudviklingen på Fyn at få kortlagt, hvilke erhverv, der har særlig gode forudsætninger for at klare sig godt i den nationale og globale konkurrence. Samtidig har kortlægningen betydning for det fynske samarbejde, idet et vigtigt udgangspunkt er, at fynboerne kender hinanden og anerkender hinandens fordele og potentialer. Ligesom den har betydning i forhold til at tegne en skarp profil af Fyn i forhold til omverdenen. Ved at gennemgå de ni kommuners planstrategier, Region Syddanmarks Kontur-analyser og Udvikling Fyns strategi og handlingsplan 2012 tegner der sig et første billede af de fynske fordele og potentialer. Kortet skal tages med det forbehold, at det ikke har været muligt at nå i dybden med at indkredse egentlige styrkepositioner på Fyn. Forudsætningerne for erhvervsudvikling og vækst er naturligvis forskellig fra by til by og fra egn til egn på Fyn. Og de har derfor forskellige fordele og potentialer i forhold til erhvervsudviklingen. F.eks. har Odense som storby særligt gunstige muligheder for at tiltrække en stor andel af de fynske arbejdspladser og især de mere videnstunge af slagsen. De øvrige fynske byer har til gengæld fordele og potentialer, som Odense ikke har f.eks. nærhed, stærke naboskaber, mindre virksomheder med helt særlige specialer osv. 15

16 Trods forskellighederne viser potentialekortet en række ressourceområder, der tilsyneladende har en fremtrædende plads på Fyn: Turisme Fødevarer Transport Velfærdsteknologi Robotteknologi Turisme dækker hele Fyn, idet byregionen udover natur og kulturarv af høj kvalitet rummer stærke brands som f.eks. H. C. Andersen, det sydfynske øhav med unikke øsamfund, Odense Zoo, Egeskov Slot og de fynske malere og komponister. Fødevarer står også stærkt på hele Fyn, både i form af større og mindre fødevarevirksomheder, gartneri og landbrug. De tre andre ressourceområder fordeler sig mere lokalt på Fyn. For at undersøge, hvordan den fælles strategiske og fysiske planlægning bedst kan understøtte de ovennævnte ressourceområder, er de blevet screenet i forhold til, om de kan understøttes af en fælles planlægning og i så fald, hvor det giver merværdi for de fynske kommuner at indlede et planlægningssamarbejde. Velfærdsteknologi- og robotteknologierhvervene kan bedst understøttes gennem den strategiske planlægning gennem italesættelsen af dem som styrkepositioner og særlige erhvervsmæssige indsatsområder. Da klyngedannelser har betydning for tiltrækningen af denne type erhverv, er det vigtigt at understøtte klyngernes fysiske rammevilkår gennem planlægningen. F.eks. gennem sikring af god fysisk og virtuel tilgængelighed. Transport er et område, der er dækket ind af afsnittet om tilgængelighed. Områderne fødevarer og turisme har både direkte og indirekte mere fysik indbygget i sig. De er derfor blevet udvalgt som særlige indsatsområder, der beskrives i de følgende afsnit. Samtidig har vi valgt at belyse området energi og klima, som i dag ikke figurerer som fordel på Fyn, men som måske - har et udviklingspotentiale på Fyn, f.eks. i forhold til udviklingen af Fyn som Smart Region Anbefalinger Strukturskitser i Strategi FYN Forudsat politisk enighed om udarbejdelse af en Strategi FYN, er det vigtigt, at processen omkring udarbejdelsen bruges til en politisk diskussion af, hvor ambitiøse og forpligtende, de fynske visioner og konkrete samarbejder, skal være på nuværende tidspunkt, om fem år og længere ude i fremtiden. Turisme Fødevarer Odense Lufthavn Fødevarer Møbler Energi / Miljø Medico / Sundhed Turisme Turisme Krydstogtskibe Fødevarer Transport Anlæg Velfærdstech Robotech Turisme Fødevarer Energi / Miljø Maritime erhverv / uddannelser Potentialekort for Fyn. Kortet er udarbejdet på baggrund af de fynske planstrategier, Kontur Fyn og Udvikling Fyns strategiog handlingsplan og kan bruges til at give et første indtryk af, hvilke erhvervspotentialer, de enkelte kommuner har. Egeskov Slot HCA ZOO Søfartsmuseum Turisme Uddannelser Transport Handel Fødevarer Kultur Turisme Oplevelsesøkonomi Videnservice Cortex Park Velfærdstech SDU Robotech OUH Naturama Valdemar Slot Det sydfynske øhav Kulinarisk Sydfyn Smagen af Fyn Film Fyn LORC Nyborg Slot Fjord & Bælt Johs. Larsen Hotel / konference Uddannelse Energi / Miljø Fødevarer Nyborg Havn Sport Maritime erhverv / uddannelser Transport Møbler / beklædning Fødevarer Turisme Langelandsfestival Turisme Fødevarer Energi / Miljø Iværksætteri 16

17 Ambitionsniveau og graden af forpligtelse er vigtige pejlemærker for indholdet i planstrategien. Afhængigt af disse foreslås det, at der på baggrund af skitserne i dette afsnit udarbejdes strukturbilleder af følgende: Overordnet strukturbillede af Fyns særlige konkurrencemæssige fordele, herunder særlige styrkepositioner og udviklingspotentialer Overordnet struktur for byregionen Fyn ud fra - interne muligheder og sammenhænge mellem byerne, og - arbejdsdeling mellem de fynske byer og egne samt Odense Overordnet strukturbillede for Fyns rolle i den regionale, nationale og internationale kontekst og hierarki, særligt i forhold til, hvilken strategisk betydning, de øvrige vækstområder har for den fynske udvikling Strukturbillederne skal fungere som konkrete input til landsplanlægningen, ved at være med til at definere en stærk profil for Fyn samt skabe en fælles forståelse af samspillet mellem byerne og de forskellige egnes roller i forhold til vækst og udvikling af byregionen. Billederne kan også danne grundlag for formulering af fremadrettede fælles strategiske indsatser og retningslinjer for den overordnede strukturelle og fysiske planlægning på Fyn, f.eks. omkring byvækst: I byregionen tænkes byvækst sammen i forhold til tilgængelighed, erhvervsudvikling, klimatilpasning, landskabs- og naturkvaliteter mv. Forslag til aktører: Beslutningstagere: De fynske byråd, Borgmesterforum Fyn Administrativt ansvarlige: KMDF-Fyn Fagligt ansvarlige: Fynske planchefniveau Særlige interessenter (de konkurrencemæssige fordele): Udvikling Fyn Etablering af plannetværk på Fyn For at sikre fokus på de fælles planlægningsindsatser foreslås der etableret et plannetværk på Fyn. Det foreslås, at plannetværket etableres på planchefniveau, for at sikre størst mulige ejerskab og forankring i de enkelte kommuner. Plannetværket får det faglige ansvar dels for de planlægningsindsatser, der initieres af Fynsprojektet, dels faciliteringen af det politiske niveau i forbindelse med fælles fynske udmeldinger om f.eks. den regionale udviklingsplan, landsplanredegørelsen m.m. Netværket skal derudover sikre en løbende dialog mellem kommunerne i forhold til at koordinere planlægningsindsatser af fælles fynsk interesse og dermed være med til at understøtte udviklingen af byregionen Fyn. Netværket kan også skabe dialog med det fynske erhvervsliv og andre interessenter om, hvad der sker af planlægningsmæssige indsatser på Fyn. Kilder til afsnittet planlægning for erhvervsudvikling: - Fynsprojektet: Videnindsamling og videnopdatering om Fyn, delanalyse A: Hvad får byregioner til at vækste? - Region Syddanmark: Kontur 2011 for Fyn og de fynske kommuner - Planstrategier for de fynske kommuner - Udvikling Fyn: Strategi og Handlingsplan Syddansk Vækstforum: Erhvervsudviklingsstrategi DI: Fremtidens Mobilitet og transport Vision 2050 er vejen til vækst 17

18 Indsatsområde 1 Landbrug, fødevarer og planlægning Mål En fælles fynsk planlægningsindsats understøtter udviklingen af et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret landbrugserhverv, der bidrager til beskæftigelse og udvikling i fødevare-sektoren på Fyn Ved at tænke i helheder i planlægningen af benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land gennem zonering af arealerne i det åbne land er det lykkedes at tage hensyn til både landbrugsproduktion og turisme- og friluftslivet Planlægningsindsatsen har sikret understøttelse af en miljø- og klimavenlig produktion, herunder kombineret produktion af fødevarer, bioenergi og andre biologiske produkter Smagen af Fyn til flere Fyn er kendt som Danmarks Have. Her findes både en række små fødevareproducenter, der fremstiller og forædler lokale kvalitetsprodukter, samt flere større fødevarevirksomheder, landbrug og gartnerivirksomheder, der leverer til det nationale marked. I 2010 blev indsatsen Smagen af Fyn til flere sat i gang som et samarbejde om at styrke udvikling, produktion, forædling og afsætning af fynske kvalitetsfødevarer. Indsatsen er i dag placeret i Udvikling Fyn, og skal gennem branding, markedsføring, konceptudvikling m.m. støtte innovation og udvikling af fynske kvalitetsfødevareprodukter, stimulere den fynske efterspørgsel og hjemmemarkedet, og derigennem understøtte udviklingen af en fynsk fødevareklynge. I det følgende beskrives det, hvordan en fælles fynsk planlægningsindsats kan bidrage til understøttelsen af en fynsk fødevareklynge. Nye muligheder for planlægningens understøttelse af et fynsk fødevarepotentiale? Kommunerne kan i dag planlægge for placering af store husdyrbrug samt varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder. Der er derfor ikke umiddelbart en klar kobling mellem den strategiske og fysiske planlægning og udviklingen af fødevareerhvervene. Regeringen har nedsat en uafhængig natur- og landbrugskommission, der muligvis kan åbne muligheder for en mere helhedsorienteret indsats gennem jordbrugsplanlægningen. Kommissionen skal udarbejde forslag til løsning af landbrugets strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer - løsninger, der kan skabe bedre miljø, rigere natur og bedre indtjening i landbruget. Natur- og Landbrugskommissionen anbefalinger skal præsenteres for regeringen i første halvdel af Kommissionen har i september 2012 offentliggjort notatet Natur og landbrug en ny start!, hvor der er sat 7 pejlemærker som ramme for kommissionens videre arbejde: 1) Moderne og intelligent natur- og miljøregulering 2) Plads til naturen 3) Miljø og klima 4) Ny integreret planlægning og forvaltning 5) Teknologiudvikling 6) Professionalisering og differentiering 7) Innovation og forskning Pejlemærket om ny integreret planlægning og forvaltning handler bl.a. om, at der i dag ikke er tilstrækkeligt med incitamenter til at udvikle lokale løsninger i et samarbejde mellem lodsejere, arealforvaltere, organisationer, konsulenter og myndigheder, og at planlægningen og prioriteringen af de mange virkemidler, som er i spil i det åbne land, er for usammenhængende og ikke helhedsorienteret nok. Derfor lægges der op til, at kommunernes jordbrugsplanlægning i fremtiden bør kunne understøttes af målrettede og koordinerede økonomiske virkemidler og udvikling af nye aktive virkemidler en helt ny tænkning af planlægningen af jordbrugserhvervene, som de fynske kommuner kan være med til at udvikle i fællesskab. Anbefalinger: Strategi for udvikling af en integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn. Det foreslås, at der på baggrund af Natur- og landbrugskommissionens resultater igangsættes udarbejdelse af en strategi for, hvordan planlægningen og forvaltningen af landbrug og natur på Fyn kan tænkes sammen. Målet for strategien er at fremme et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret landbrugserhverv, der kan bidrage til beskæftigelse og udvikling i fødevaresektoren og dermed være med til at understøtte udviklingen af en fynsk fødevareklynge. 18

19 Strategien kan f.eks. indeholde følgende temaer: Differentieret arealudvikling af jordbrugserhverv og natur Temaet kan beskrive, hvordan en fælles planlægning af det åbne land på Fyn kan samordne positiv områder for jordbrugserhvervene med beskyttelsen af de værdifulde landskaber, naturområder og vandmiljøet. Det vil sige udpegning af arealer, hvor jordbruget bedst kan udvikle sig, uden negativ indvirkning på eller fra omgivelserne. Strategien kan indeholde beskrivelse af scenarier for forskellige arealudviklinger i form af zoneringer af det åbne land i integrations-, ekstensiverings- og intensiveringsområder. F.eks. kan der arbejdes med placering af områder til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg i det åbne land, tæt på motorvejen eller i periferien af industriområder, hvor de ikke påvirker omgivelserne, men til gengæld får gode udviklingsmuligheder. Energi og Klima Et tema i strategien kan handle om, hvordan jordbrugserhvervenes påvirkning af vandmiljøet, naturen og klimaet kan reduceres yderligere. Undersøgelser viser, at jordbrugserhvervenes bidrag til energiforsyning potentielt kan flerdobles, dels gennem øget dyrkning af energiafgrøder, dels gennem øget udnyttelsen af landbrugets bi- og affaldsprodukter, som f.eks. halm og gylle. Planlægningens bidrag kan ske gennem udarbejdelsen af en strategisk energiplan, som beskrevet i indsatsområde 3, og kan bl.a. omfatte en fælles fynsk planlægning for lokalisering af biogasanlæg. Det kan også ske gennem bevidst zoneringsplanlægning af de større anlæg i form af placering af områder til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg i det åbne land, tæt på motorvejen eller i periferien af industriområder, som nævnt i afsnittet herover. Væksthuse er traditionelt storforbrugere af energi. På årsbasis modtager et gartneri dog mere energi fra solen, end det bruger til opvarmning. Foruden at begynde at udnytte solens energi bedre som f.eks. Gartneri Hjortebjerg I/S kan en placering af væksthuse i fjernvarmeforsynede områder være med til at sikre, at grundlaget for væksthuse på Fyn også i fremtiden er til stede. Specialiseret landbrugsproduktion i kombination med turismeerhvervet Temaet kunne undersøge muligheden for planlægning for lokalisering af landbrug i forhold til særlige nicheprægede eller økologiske produktioner, eksempelvis også i samspil med turistrelaterede områder eller med udvikling af oplevelsesbaserede fødevare. Det kan være svært for mindre producenter at have tilstrækkeligt med ressourcer og mulighed for at udvikle og afsætte mere nicheprægede, lokale produktioner. En strategisk placering af specialiserede erhverv/producenter kan være med til at skabe en synergieffekt, som på sigt kan være med til at løfte erhvervet. Kommunerne har dog med den gældende lovgivning ikke en planlægningsmæssig kompetence til at udlægge sådanne arealer. Udlæggene skal således ske i tæt samarbejde med de forskellige aktører og på baggrund af frivillige aftaler. Strategien tænkes sammen med forslag til fynsk strategi for turisme og friluftsliv under indsatsområde 2 Planlægning for de rekreative erhverv på Fyn, og med forslag til en fælles fynsk naturog friluftsstrategi under temaet Planlægning for bosætning. Forslag til aktører: Ansvarlige: De fynske kommuner, evt. i form af nedsættelse af en task-force med repræsentanter fra nedenstående interessenter Interessenter: Landbrugerhvervet, fødevareerhvervet, energi- og forsyningsselskaber, natur-, turisme- og friluftsorganisationer, Udvikling Fyn. Kort over fødevarevirksomheder på Fyn Kilder til indsatsområde 1 Landbrug, fødevarer og planlægning: Notat, Natur og landbrug en ny start!, Natur- og Landbrugskommisionen, September 2012 Lov om planlægning, 11a, stk. 1, nr. 10 og 11 Nyhedsblad Dansk Energi samt 19

20 Indsatsområde 2 Planlægning for de rekreative erhverv på Fyn Mål at skabe attraktive fysiske rammer for aktiviteter, oplevelser, friluftsliv og kultur på Fyn både for turister, erhvervsliv og borgere. at fremme udviklingen af særegne områder og kyststrækninger, som det sker omkring det Sydfynske Øhav at fremme en høj tilgængelighed til oplevelser og aktiviteter at sikre den fælles fynske kulturarv som aktivt element i forhold til markedsføring og som oplevelsestilbud herunder bygningskultur, herregårde, landsbyer og købstæder at understøtte, omsætte og produktudvikle turismeområdet i samspil med en fynsk destinationsorganisation (DMO) Formålet med indsatsområdet er at belyse, hvordan den strategiske og fysiske planlægning kanunderstøtte de initiativer, der er sat i gang på turismeområdet på Fyn. En fælles fynsk planlægning kan især understøtte Destination Fyn projektet, der arbejder for at skabe vækst i helårsturismen og oplevelsesøkonomien på Fyn, Langeland og Ærø. Målsætningen for projektet er, at Fyn skal være kendt nationalt og internationalt for eventyrlige oplevelser og unikke former for kystturisme. Destination Fyn projektet løber i perioden maj 2012 til december Med udgangen af 2014 er det intentionen, at der skal være etableret en Destination Management Organisation (DMO), som kan videreføre og videreudvikle Destination Fyns initiativer. En Destination Management Organisation (DMO) er en betegnelse for en professionel service virksomhed, der besidder et stort lokalkendskab, og stor ekspertise i udvikling og planlægning af begivenheder, aktiviteter, ture m.m. Konkret kan en tværkommunal fynsk planlægning umiddelbart særligt medvirke til at understøtte to af Destination Fyns fokusområder: Tematiseret oplevelsesudvikling inspireret af H.C. Andersen Udvikling af det maritime tema på og rundt om hele Fyn (med udgangspunkt i Det Sydfynske Øhavs fyrtårnsposition) Hvor en fynsk destinations organisation må forudsættes at være fokuseret på markedsføring og produktudvikling, vil en tværkommunal fynsk planlægning kunne understøtte i forhold til realisering af konkrete projekter og udvikling af anlæg og tilbud relateret til turisme og friluftsliv. Det kunne f.eks. være inden for temaerne: Fynske kyster Tilgængelighed Fynske kulturmiljøer, natur og landskaber Digitale oplevelsesspor Fynsk strategi for turisme og friluftsliv Den fælles fynske planlægningsindsats foreslås samlet i en fynsk strategi for turisme og friluftsliv, der kan udvikles parallelt med og sammen med Destination Fyn projektet. Strategien skal lægge op til et mere langsigtet koordinerende samarbejde mellem den fynske planlægningsindsats og en fynsk destinationsorganisation. Som nævnt herover kan strategien fokusere på fire temaer: Fynske kyster Landskabs- og naturværdiernes potentialer i forhold til turisme- og friluftsliv kan udnyttes bedre gennem den fynske kommunale planlægning, samtidigt med, at hovedattraktionen i form af natur, miljø, kulturmiljø og kystlandskab bevares. Et øhav i verdensklasse Udviklingen af det sydfynske øhav, som varetages af Naturturisme I/S, kan fungere som testområde og katalysator for en generel udvikling af det maritime tema rundt om hele Fyn. Maritime kraftcentre Kystbyernes havne- og marinaområde kan ud- 20