1990/1. marts. Ind i halvfemserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1990/1. marts. Ind i halvfemserne"

Transkript

1 1990/1. marts Ind i halvfemserne Med dette nummer går Nyt fra Sprognævnet i sin nye skikkelse ind i sin sjette årgang og ind i 1990'erne. Siden 1985 er der udsendt i alt ca. 350 sider med artikler om aktuelle problemer i dansk og med svar på spørgsmål om dansk. Få Nyt fra Sprognævnet komplet Tilsammen giver de udsendte numre et overblik over dansk i dag. Og nu er det blevet lettere at bruge bladet som opslagsværk. Sidst i 1989-årgangen er der et udførligt register til de første fem årgange. Ved hjælp af det kan man hurtigt finde frem til hvor et bestemt ord eller emne er behandlet. Abonnenter der mangler en eller flere af årgangene , kan fylde hullerne ud for 15 kr. for en årgang årgangen koster stadig 45 kr. Nye abonnenter kan for en samlet pris af 125 kr. få de fem tidligere årgange ( ) årgangens fire hæfter efterhånden som de udkommer. Bladet kan bestilles hos Sprognævnet (se adresse og telefon- og telefaxnumre på bagsiden). Brug evt. bestillingssedlen i Nyt fra Sprognævnet 1989/4, s. 15. Fattigfirserne Størsteparten af dette nummer af Nyt fra Sprognævnet udgøres af en artikel om nogle af de nye ord som dansk har fået i firserne. Under overskriften Fattigfirsernes nye ord skriver Pia Jarvad om ord»fra vor ordrige onkel i Amerika«, om»hovsaord«, om»glasnost i ordforrådet«og om selve ordet»fattigfirserne«.

2 NYE ORD Fattigfirsernes nye ord af Pia Jarvad Den amerikanske indflydelse på det danske sprog tog sit helt store opsving efter 2. verdenskrig. Krigen medførte at store summer blev investeret i udvikling af krigsteknologi, ikke mindst i USA. Denne teknologi kunne også bruges i fredstid, og USA eksporterede den til hele den øvrige verden sammen med den amerikanske kultur, og med et negativt ord blev den amerikanske kultur i tresserne omtalt som Anders And-kultur, cocacolakultur ejler cocacolaimperia /isme. Men den amerikanske kultureksport og sproglige påvirkning er ikke blevet mindre i dag, mere end fyrre år efter krigen. Fra vor ordrige onkel i Amerika Det er karakteristisk at det overvejende er amerikanske ord vi bruger, når vi importerer ting; i det øjeblik tingen»foodprocessor«introduceres på det danske marked, er det også det amerikanske ord joodprocessor der bliver den danske betegnelse. I det nu forgangne tiår, som er blevet kaldt jattigfirserne Uf. illustrationen side 9), har vi fra vor ordrige onkel i Amerika fået ord som disse: 2 aerobic, aerobicdancing, aerobicgymnastik 'et gymnastikprogram som særligt øger kroppens evne til at optage ilt; gymnastikken udføres til musik med rytmiske danseprægede bevægelser'. AIDS 'erhvervet immundefektsyndrom', dvs. en sygdom som svækker personens immunforsvar; ordet er en forkortelse af 'acquired immune deficiency syndrome'. breakdance 'akrobatisk dans til musik fra en ghettoblaster'. businessclass 'klasse på flyrejser med gode faciliteter som fx gratis servering og specielle opholdssteder'. clockradio 'ur som vækker med et radioprogram'. computerfreak 'person som er vild med at arbejde (og lege) med edb'. crack 'koncentreret kokain', cracker 'person som tager crack'. dekoder 'apparat der fjerner indkodede forstyrrende signaler på fjernsynsprogrammer fra betalings-tv'. dinks 'ungt barnløst ægtepar hvor begge arbejder og hvor parret derved har økonomi til stort forbrug'; ordet er en forkortelse af 'double income, no kids'. electric boogie 'dans med stødvise, robotagtige bevægelser'. ghettoblaster 'transportabel kassetteradio med kraftige højtalere'; blast = 'lyddrøn'; ordet er foreslået fordansket til asjaltblæser. hacker 'person der illegalt bryder ind i dataanlæg', hacking 'det at bryde ind i dataanlæg'. hackysack 'lille læderbold, som man sparker til og som ikke må ramme jorden'. headhunte 'opspore egnede personer til ledende stillinger', headhunter

3 'person som opsporer virksomhedsledere'. heavy metal 'tung, støjende rockmusik'. high tech 'indretningsstil der spiller på det funktionelle og hvor man bruger ting som normalt bruges i fabrikker, varehuse, køkkener'. hiphop 'ungdomskultur omfattende breakdance, electric boogie, musik fra ghettoblaster og rapsang'. homebanking 'det at lave bankforretning i hjemmet via en PC'. hospice ' hospital eller afdeling på hospital som lindrer den sidste tid for døende'; ordet er af Dansk Sprognævn foreslået fordansket til lindreplejehospita/. light 'let'; ordet bruges til at angive varer som indeholder færre uønskede stoffer end standardvaren, fx cigaretter med lavt indhold af tjære og sodavand med lavt indhold af kalorier. mountainbike 'terrængående cykel'. PC (ofte skrevet pe'er) 'personlig computer, lille hjemmecomputer'. piece 'illegalt vægmaleri med vilde farver, figurer og ord hvor stilen og ikke indholdet er vigtigst', jf. tag. rap, rapsang 'rytmisk tale til musik'. tag 'graffitikunstnerens signatur på et piece (se dette ord). timemanager 'planlægningskalender'; ordet er et registreret varemærke, og det er trods sit engelske udseende dannet på dansk. trend 'tendens, moderetning', trendsetter 'person som er toneangivende'. triatlon 'trekamp bestående af svømning, cykling og løb'. workout 'gymnastik form der lægger vægt på bevægelighedstræning og styrketræning'; den er lanceret af Jane Fonda, og den udføres til musik, jf. aerobic. yuppie 'ung velhavende karrieremand eller -kvinde som bor i storbyen'; ordet er en forkortelse af 'young urban professional' plus endelsen ie, som også kendes fra ordet hippie; det er foreslået at oversætte det til storbystræber (Østerbro Avis ). zappe 'at flakke med fjernbetjeneren fra kanal til kanal uden at se et program fra begyndelsen til enden, zapning 'det at skifte fjernsynsprogram på denne måde'. Der sker i de fleste tilfælde en tilpasning af de engelske låneord til danske udtalevaner, og i større eller mindre grad afledes og bøjes de på dansk; således udtales fx sidsteleddet i clockradio helt dansk, og hos mange kunne førsteleddet lige så vel være et dansk ord, k/ok, at dømme efter udtalen. Ordet zapping bliver til zapning, og ghettob/aster bøjes på dansk: ghettoblasteren, ghettoblastere, ghettob/asterne. Hele tilpasningen til det danske udtale- og bøjningsmønster afhænger af hvor hyppigt ordet bruges, og hvor længe ordet har været optaget i dansk. Mange af de engelske lån som vi har overtaget direkte, irriterer folk, og det er da også denne form for lån der ofte rea- 3

4 geres mod, når man kritiserer det danske sprog, som fx i dette læserbrev: Tal dansk, din sorte hund! Sådan siger Holbergs Jeppe, og han tilføjer:»så skal vi nok svare for os.«ikke alle har lyttet til Jeppe. Det er sikkert storartet, at man på en hot line kan sikre sig joint seating samt comfort kit og slumber shades, hvis en stakkels annoneelæser ellers vidste, hvad det betød. (Jyllands-Posten ). Let us be lovers Lån af enkeltord fra amerikansk er nok interessant, men mere bemærkelsesværdig er den mere uregistrerbare brug af amerikanske ord, fraser og hele sætninger i det daglige omgangssprog. Og det er et sprogligt træk som er øget kolossalt j firserne. Den stigende amerikanisering af omgangssproget er startet i ungdomskulturen - for ungdommen er amerikansk kultur ikke længere en fremmed kultur. Fx blev det i firserne mere og mere almindeligt under skoleforløbet at have et års ophold på high school i USA, og nærkontakten med amerikanske for-. hold gav sig udtryk i talesproget. Almindelige talesprogs vendinger blev erstattet med tilsvarende amerikanske, fx have a nice day, see you tomorrow, bye-bye, sorry, yes, no, don', worry. Else Bojsen skriver om dette i»dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse?«i Sprog i Norden 1989, og hun nævner at jo mere afslappet og uformel en situation er, jo mere amerikansk slipper der ind, og hun drager en parallel til slang, som jo også hører til i uformelle situationer. 4 Der er ingen tvivl om at den brudstykkevise use af amerikansk er typisk for firserne, og at den breder sig fra den mere slangagtige funktion til det almindelige omgangssprog og fra ungdomskulturen til ældre generationer. Her er nogle eksempler: Vil du være movie-star? (Eva nr. 4, 1988). Og by the way, så er det måske her pudlens kerne ligger begravet. (Politiken ). den lille lejlighed o ff-o ff Gråbrødre.. Skoene var sorte og»capped«. (2 & to, september 1989). Jakob Dahl: Let us be lovers. (Bogtitel, 1988).»Du burde spise nogle vitaminer«-»tak det gør jeg allerede: vitamin A, B, C, D, E, jern, mangan, kobber, ginseng, selen, zink.. You name it!«(tegneserien Simple striber i Politiken ). Leth er godsejeren, der viser rundt i sin håndplukkede malerisamling - take it or leave it. (Politiken ). Men efter et længere misbrug, typisk omkring 40-års alderen - og hvis alkoholikeren viser klare tegn på fysiologisk afhængighed - når han et 'point of no return'. (Politiken ).

5 Danskerne taler selvfølgelig dansk, men danskerne har altid lånt ord fra andre sprog, når der var brug for nye ord. I efterkrigstiden blev det især engelsk der satte sit aftryk på det nye ordforråd, men i firserne låner man ikke bare ord men ogsa hele sætninger, som man krydrer sit daglige sprog med. Helt sa galt som striben her viser, star det dog ikke til. Striben blev bragt i tidsskriftet Folkeskolen, nr. 49, Fra livskvalitet til livsstil Sproget er jo et spejl af samfundet; ligesom de glade tresseres nye ord stoifamilie, alternativ sam li vsjorm, kvindegruppe, p-pille, ungdomsoprør, sabbatå,; sensitivitetstræning, trivselsskole,jlowerpower, hippie, græsrodsbevægelse, veljærdsdansker giver os et billede af den periodes komme hinanden ved-mentalitet, så er firsernes sprog også et tolkningsinstrument for strømningerne i samfundet. I firsernes borgerlige samfund stiller vi alle op til kamp om penge og sejr, det gælder om at være nummer l. Konkurrencen er overalt, politikerne konkurrerer om vælgerne, erhvervslivet om kunderne, den enkelte konkurrerer om bedre løn, større magt og flere samfundsgoder. Hvor man i tresserne afholdt love-in, jogger man i firserne, dyrker work-out eller aerobic, og man spiser helsekost for at holde sig i form til livets store sportskonkurrence. Det nu forældede ord livskvalitet (fra 1970) er afløst af ordet livsstil. Selve ordet livsstil er ikke nyt, det kan føres tilbage til midten af fyrrerne, men det er blevet et ord der karakteriserer firserne: Livsstil er in. Det viser de nye livsstils-blade som Tique og Puls. Elementerne er individualisme, stræbsomhed, mode, kvalitet, forbrug og en nymoralisme, hvor penge er et middel til frigørelse. (Berlingske Tidende ). Det professionelle liv Livsstil repræsenteres tydeligst af yuppien, jf. side 3. Ordet er i dansk første gang registreret i 1985; i amerikansk et par år før. Yuppierne er målbevidste, egoistiske unge som ved hvad det drejer sig om for at komme frem i verden og dyrke livsstil: penge, karriere og magt. Når yuppierne bliver ældre gifter de sig og etablerer sig - de kaldes dinks, jf. side 5

6 2. Kerneordet for denne livsstil er professionel. Ordet professionel er i den traditionelle betydning modsætningen til amatør, som man kender det fra sporten. Derudover betyder det også 'hvad der har at gøre med erhverv, med ens erhverv', 'erhvervsmæssig' i modsætning til privatlivet. Denne sidste brug af ordet kan illustreres af følgende citat: Trods de vilkår livet bød ham, personligt og professionelt, bevarede han til sin død (sin) naivitet. (Politiken ). Men i dag bruges ordet lidt anderledes, det kan man se af disse eksempler, som alle er fra annoncer i Politikens Lederposten : Du er professionel og ved, at netop dit område kan være»nerven«i en installation. - et servicejob sammen med professionelle kolleger. Professionelle salgskonsulenter til kendt edb-leverandør.. du har en professionel fremtræden og kan med din gode situationsfornemmelse begå dig i større organisationer. Når ordet bruges nu, og det gør det hyppigt i livsstils- og management kulturen, så er det en udvidet brug af den sportsmæssige betydning, vel at mærke hentet fra den kommercialiserede, professionelle sportsverden. Ordet er helt klart et positivt ord, det er en kvalifikation at være professionel. Det har synonymer 6 som dygtig, energisk, dreven. Professionelle personer har effektiv ledelsesstil, de er dynamiske, resultatorienterede, kreative, visionære, og de har målvilje og tager beslutninger uden at vakle. Professionel managementstrategi Sammen med ordet professionel er der en række andre ord der karakteriserer moderne management: karriereplanlægning, strategisk planlægning, resultatansvar, resultatorienteret, koncept, division, professionel managementstrategi, virksomhedskultur, direct-mai! 'det at et firmas kunder modtager et særligt brev, udarbejdet personligt til kunden', direct-marketing 'målrettet udsendelse af reklamemateriale eller målrettet telefonsalg', fund-raising 'indsamling af midler til velgørende formål', trainee 'person under uddannelse i et firma', udviklingsstrategi; ja, efterleddet strategi er blevet et modeord: karrierestrategi, kulturstrategi, ledelsesstrategi, markedsføringsstrategi, nichestrategi, personlighedsstrategi, planlægningsstrategi, produktstrategi, salgsstrategi, virksomhedsstrategi er et udpluk af strategi-ord som Sprognævnet har registreret inden for de seneste år. Og et firma er ikke længere slet og ret et firma, det er en koncern; lønnen, som man kan forhandle om ved stillinger i koncerner, kaldes targetløn, altså 'målløn'. Hovsaord Den 6. september 1982 blev der ved et uheld afskudt et harpoonmissil fra fregatten Peder Skram. Missilet ramte

7 sommerhusområdet i Lumsås ved Sjællands Odde. Hurtigt blev missilet kaldt hovsamissilet, og ordet hovsa- blevet modeord for noget utilsigtet, noget uovervejet, fx Hvad har pensionsskatten og postyret om skatteleasing med hinanden at gøre? Jo, de viser, at politikerne stadig arbejder efter hovsa-metoden på skatteområdet. (Sparekassen, feb. 1983). Der er hverken økonomisk eller teknisk planlægning bag de selvejende institutioners vedligeholdelse af deres bygninger. Institutionerne bruger»hovsa«-løsninger, når skaderne er sket. (Fyens Stiftstidende ). Det er et eksempel på, at hastværk fører til beslutninger, der ikke er tilstrækkeligt vurderet - såkaldte hovsabeslutninger. (Jyllands-Posten ). en tryghedsreform, som skal sætte en stopper for modbydelige 'hovsafyringer'. (Politiken ). Visse modeord er dukket op i firserne, og de har bidraget stærkt til produktiviteten i orddannelsen. Det er ikke sjældent at det drejer sig om en ny udvidet brug af et ord der i forvejen eksisterer, og den har avlet rækker af nye mere eller mindre tilfældige ord. Man kunne kalde den type ord for hovsaord. Beostærsyndrom og bedstemoreffekt Ordet syndrom betyder oprindelig 'et antal symptomer der tilsammen karakteriserer en vis sygdom', som fx i Turners syndrom 'sygdomsbillede hos en kvinde der mangler kønskirtler, opkaldt efter en person ved navn Turner', kz-syndrom 'følgetilstand hos tidligere ekstremt afmagrede koncentrationslejrfanger'. Under påvirkning af en udvidet brug af ordet på engelsk, kan syndrom nu også betyde 'karakteristisk samling af faktorer' som fx i ord som jetlagsyndrom 'forstyrrelse i døgnrytmen i forbindelse med længere flyrejse', beostærsyndrom 'det fænomen at børn snakker efter uden selv at forstå det de siger'. Desuden er der de mere tilfældige dannelser som supermarkedssyndrom, Florence Nightingale-syndrom, mellem lagssyndrom, underlegenhedssyndrom, jordemodersyndrom, blækregningssyndrom, storbysyndrom, lillebrorsyndrom, glistrupsyndrom, hvor syndrom nærmest bruges synonymt med 'kompleks'. Ordet -pleje yngler også; her er et udvalg af -pleje-ord i Sprognævnets samlinger: citypleje, debitorpleje, erhvervspleje, formuepleje, imagepleje, investeringspleje, kropspleje, kundepleje, landskabspleje, medarbejderpleje, naturpleje, personalepleje, ponypleje, rentepleje, samfundspleje, selvpleje, skovpleje, sorgpleje, talentpleje, tankepleje, terminalpleje, vandløbspleje, vælgerpleje, økonomipleje. 7

8 Nu kommer her også folk, som har passeret både de 30 og de 60.»Bedstemoreffekten«kalder de ansatte fænomenet. (Berlingske Tidende ). Hvad bedstemoreffekt egentlig er fremgår ikke af artiklen - og det er nok karakteristisk for brugen af hovsaord. Man bruger modeordet -effekt meget vagt og signalerer at man er med i det nye smarte ordforråd, fx borgmestereffekt 'det fænomen at en populær borgmester bevirker at der stemmes på borgmesteren uanset partipolitisk tilhør', fætter højben-effekt 'det at modtage ufortjente gevinster'. Mange af ordene er sjove i deres konkrete sammenhæng, men uden for den er det ikke til at gætte hvad de betyder, fx: glistrupeffekt, gulerodseffekt, hængekøjeeffekt, ketchupeffekt, mattæuseffekt, nytårsaftenseffekt, nøglehulsejfekt, sandkasseeffekt, schliitereffekt, statsministermorejfekt, ulv-lam-effekt. Det nye franske køkken eller et drys etnisk krydderi på lørdagskyllingen Forgæves kikkede jeg efter en aubergine-forret. Men der var heldigvis to andre meget typiske forretter på kortet, vinblads-dolma og sigara-boregi eller borek, som de hedder i mine tyrkiske kogebøger. Det er den papirtynde yufkadejg med fyld, stegt i ovn eller friture. (Politiken ). Firsernes livsstil var også mad, det nye franske køkken med friske råvarer, 8 sprøde (eller hårde) grønsager og nye former for madsammensætninger introduceredes i Det franske udtryk nouvel/e cuisine, som er forbilledet for det danske, dukkede op nogle år før. Enhver avis med respekt for sig selv indførte stemningsfyldte beskrivelser af spisesteder og madoplevelser i faste rubrikker, og madanmelderen bedømte og uddelte kokkehuer. Det er det som man i tresserne kaldte madporno eller madpornografi. Den blev karakteriseret sådan: Det er med den rigtige pornografi.. som med mad-pornografien: det er bare til at læse om. (Information ). Indvandrernes restauranter med fremmedartet mad blev i midten af firserne gjort salonfæhige ved at kalde dem etniske restauranter, og dermed har en række nye retter fået adgang: shawarma, falafel, køfte, kebab. Og en række eksotiske grønsager og frugter er nu i firserne blevet helt almindelige i dagligvarebutikkerne: kærligheds frugt, mango, kiwi, papaja, jerusalemartiskok, boysenbær, cashewnød, guava, jaffarin, kinaradise, patisson, japanræddike, spagettimelon eller spagettisquash, kumquat og cayote som også kaldes sjusju. Men den almindelige dansker fik en ny ret i rækken af præfabrikeret junkfood (færdigmad med stort indhold af tomme kalorier;junk = 'ragelse, skrabsammen'), nemlig den forparterede kylling i alubakken, lige til at stille i ovnen: lørdagskylling.

9 Godtnytår Frasen 'fattig-firserne' menes ikke at dække de faktiske forhold. - Hva'faen! Har du købt dansk kaviar?! rfp'! 11 t Ordet./alligfirserne blev lanceret i Weekendavisen , og det var temaet i en serie om danskerne, følelseslivet og sammenholdet i»en økonomisk krise som den, der nu ruller ind over os«, som avisen skrev. Ordet blev populært alle vegne, selv i dronningcns nytårstale ved indgangen til 1981 blev det brugt, og illustrationcn her viser hvordan man også så på begrebet fattigfirserne. Illustrationen er lavet af Poul Holck, og den blev bragt i Politiken Glasnost i ordforrådet En oversigt over firsernes nye ordforråd kan ikke medtage alt hvad der er sket, men der er visse ord (og dermed begreber) som ikke må mangle: glasnost, perestrojka og det indre marked. De to første ord dukkede op i forbindelse med den russiske statsleder Mikhail Gorbatjovs reformarbejde: glasnost, som i begyndelsen blev oversat til 'åbenhed', men hvis betydning nok mere dækkes af ordet 'offentlighed', og perestrojka 'ombygning, nystrukturering'. Begge ord blev brugt i en tale af Gorbatjov , og de har gået deres sejrsgang over hele verden. Og der gik ikke lang tid før glasnost også blev brugt om hjemlige forhold, fx: en ny lov om offentlighed i forvaltningen trådte i kraft fra , og (der var) med denne lov (tale) om en yderligere udvidelse af demokratiet, glasnost på dænsg så at sige. (Information ). I LO tog man sig til hovedet. 'Det er ulideligt med al den glasnost', sagde LO-kilder spøgefuldt/ironisk med henvisning til Det Fri Aktuelts nye linje. (Politiken ). Det indre marked bliver en realitet med udgangen af men herhjemme er der allerede åbnet et: 9

10 City's største fødevaretorv kvadratmeter.. Torvets indre marked (er) Irma. (Brochure ). Og et indre marked findes faktisk mange steder: Her gik man og troede på kristendommens indre marked, på de økumeniske dogmer om, at samtale, ja ligefrem samarbejde, var fremtiden også for de åndelige spørgsmål. (Berlingske Tidende ). Det danske sprog har sit eget indre marked. Det er vigtigt, at vi lærer at åbne det, at finde vort indre menneske og bruge den indre lystavle. (Politiken ). Udtrykket det indre marked har sine paralleller på andre sprog, på tysk hedder det EG-Binnenmarkt (binnen = 'indenfor'), på fransk marche unique europeen, på engelsk single market eller lidt sjældnere internal market. - Og fattigfirserne Ordet jattigfirserne blev lanceret første gang i Weekendavisen Ordet blev nytårsordet ved årsskiftet 1980/81 og blev sågar brugt af dronning Margrethe II i hendes nytårstale:»fra i morgen skriver vi 1981, vi er i firserne - fattigfirserne, som nogle ynder at sige«(citeret fra Politiken ). Den afstand som hun lagde til ordet, fik straks andre til i optimisme at omdøbe årtiet til jlittigfirserne, men den stadig voksende arbejdsløshed, udlandsgæld og den nødtvungne nedskæ- IO ring i forbrugsstigningen blev alligevel et gennemgående tema i firsernes debat. I oktober 1980 lancerede Ritt Bjerregaard i en kronik i Politiken udtrykkene A-hold og B-hold. A-holdet er de veluddannede, tilpasningsduelige voksne af begge køn, B-holdet er de andre, taberne. Også Svend Auken fandt at Danmark under den borgerlige regering blev delt, hos ham i et Overdanmark og et Underdanmark: Vi har nu et Overdanmark bestående af de velbjergede og et Underdanmark bestående af pensionister, efterlønsmodtagere, arbejdsløse og folk på bistandshjælp. (Afslutningsdebatten i Folketinget, transmitteret i tv ) Det offentlige skulle slankes, der skulle skæres ned, men det fænomen var ikke nyt, for allerede i tresserne og halvfjerdserne brugte man fx salamitaktik og salamiteknik 'det at skære ned lidt efter lidt, skive efter skive'. I firserne blev det mere drastisk med grønthøstermetoden, den metode hvor der skæres ligeligt ned, fx med samme procent, evt. så der ikke er andet end stubbe tilbage. Penge posepolitikken blev indført, med den skulle en forvaltning eller en institution styres med et rammebeløb som forvaltningen eller institutionen selv kunne fordele. Og privatfolk jik ondt i skatten og kastede sig ud i anparts junglen. Ordet genopretning var de borgerlige og socialdemokraterne fælles om, men de udnyttede det forskelligt: de borgerlige brugte slagordet den økonomiske genopretning eller den økonomiske

11 genopretningspolitik, mens socialdemokraterne talte om social genopretning, fx Alkoholfri punch? Firkløverregeringens program for genopretning af dansk økonomi. (Bogtitel, Statsministeriet 1982). Den sociale genopretning handler om, at S - med politisk ordfører Svend Aukens ord - 'ønsker' realistiske forhandlinger med regeringen om sygedagpengene, efterlønsmodtagernes og de arbejdsløses forhold, samt karensdagen. (Politiken ). Og ligesom Jens Otto Krag blev kendt for sit»man har et standpunkt til man tager et nyt«(o. 1965) og Poul Hartling gjorde sig til talsmand for»den nødvendige politik«(o. 1975), så blev Poul Schliiter også kendt for et slagord:»det går ufatteligt godt«(o. 1985). Pia iarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn). Artiklen her rummer enkelte bearbejdede afsnit som har været bragt i tidsskriftet Bogens Verden, nr. 6, 1988 under titlen»helligånden er bagstopper«. Pi I forbindelse med en varemærkesag blev Dansk Sprognævn af et patentbureau spurgt om betydningen af ordet punch. Problemet var om ordet kan bruges både om blandingsdrikke med alkohol og om drikke uden alkohol. Spørgsmålet blev behandlet af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Sprognævnets svar er gengivet nedenfor. Det er et gennemgående træk ved forklaringerne af ordet punch i ordbøger og leksika at der indgår alkohol i drikken. I Ordbog over det Danske Sprog (bind 17, 1937) forklares ordet fx således: en især i 18. aarhundredes klubber og aarhundredes studentersold anvendt blandingsdrik, bestaaende af vand, vin,.. sukker, citron og lignende, i almindelighed tilberedt og serveret (varm) i en bolle.. eller kande " ogsaa om andre alkoholiske blandingsdrikke.. endvidere om en industrielt (af arrak, alkohol, sukker m. m.) fremstillet, sød, stærkt alkoholrig drik, i almindelighed serveret (kold) paa flaske og specielt anvendt i Sverige. Og i Nudansk Ordbog (13. udg., 1986) er ordet forklaret således: 'spiritusholdig blandingsdrik'. Også i de to vigtigste danske fremmedordbøger, Munksgaards Fremmedordbog (13. udg.,1986) og Gyldendals Fremmedordbog (IO. 11

12 udg., 1987) forklares punch som indeholdende alkohol. Kun i et enkelt af de opslagsværker nævnet har konsulteret, er det nævnt at punch kan være alkoholfri, nemlig i Dansk Husmoderleksikon, bind l, Det fremgår her af artiklen»drikke«(s ) at der normalt er vin eller spiritus i en punch, men det bemærkes dog under Ispunch at den kan fremstilles helt alkoholfri; og under Punch nævnes det at punchen kan fremstilles helt uden vin. På baggrund af ovenstående og på grundlag af nævnets indtryk af den nutidige sprogbrug på dette punkt, kan nævnet konkludere at ordet punch brugt om en drik normalt implicerer at drikken indeholder alkohol, men at det dog også kan bruges om blandingsdrikke uden alkohol. Forestillingen om at punch indeholder alkohol, er efter nævnets opfattelse så stærk at man må regne med at blive misforstået hvis man bruger ordet punch om en ikke-alkoholisk drik uden udtrykkeligt at gøre opmærksom på det, fx ved at bruge ordforbindelsen alkoholfri punch. At man kan tale om en alkoholfri punch er ikke i sig selvet indicium for at ordet punch skulle kunne bruges om en drik uden alkohol. Tværtimod indicerer ordforbindeisen alkoholfri punch at punch normalt indeholder alkohol (ligesom fx ordforbindelsen alkoholfri vin viser at der normalt er alkohol i den drik der benævnes med ordet vin). Rettelse I Nyt fra Sprognævnet 1989/4 oplyses det side 8 at der kun er 4 usammensatte ord i dansk som skifter fra a til æ når de danner flertal med endelsen -er, fx tand - tænder. Som flere læsere har gjort opmærksom på, er dette tal forkert. Vi har nu sat Sprognævnets computer til lige at løbe Retskrivningsordbogen igennem og tælle op hvor mange der faktisk er af denne type. Optællingen tog kun et øjeblik, og resultatet blev at der i alt er 8 ord: and - ænder kraft - kræfter nat - nætter stad - stæder stand - stænder stang - stænger tand - tænder tang - tænger Men det er stadig rigtigt at det er en meget lille gruppe, og at der for længst er lukket for tilgangen. Erik Hansen 12

13 SPØRGSMÅL OGSVAR Aff...? Spørgsmål: I min bekendtskabskreds er der nogle få personer der konsekvent udtaler forholdsordet aj med tydeligt f Er der en fællesnævner for disse personers sproglige baggrund eller lignende? Jeg har ikke kunnet se et mønster. Svar: Udtalen af ordet aj med hørligt J er bl.a. omtalt i Lars Brink og Jørn Lund: Dansk Rigsmål (1975), s. 75. Det oplyses der af J-udtalen undertiden forekommer ved tøven, foran pause og lign., og at denne udtale skyldes indflydelse fra skriftens f Udtalen med J er ligeledes nævnt i en fodnote på s. 12 i Allan Karkers bog Nordisk retskrivning - den ideale fordring (1977), hvor det noteres at denne skriftpåvirkede udtale af og til kan høres hos enkelte, og at den desuden ofte forekommer i den militære kommando»træd aj!«. Iagttagelserne i de to nævnte beskrivelser svarer godt til vores indtryk: Udtalen med hørligt J forekommer først og fremmest før en pause eller tøven (fx»hun er en aff... øh.. de interessanteste billedkunstnere i sin generation«), og den optræder - som De selv har bemærket - hyppigere hos nogle personer end andre. Der er formentlig tale om et individuelt sprogtræk, dvs. om et træk som ikke umiddelbart kan forklares ud fra den pågældendes alder, eller geografiske eller soeiale baggrund. Vi kan naturligvis ikke udelukke at De i Deres bekendtskabskreds har nogle personer der konsekvent udtaler forholdsordet aj med tydeligt j, men vi anser det for meget usandsynligt. Vi er ret sikre på at udtalen uden J er den almindeligste, også hos dem der indimellem udtaler f'et (det stikker bare ikke i ørerne når ordet udtales på den normale måde). Prøv næste gang De er sammen med en af J-sigerne, at lytte efter om han eller hun virkelig også udtaler f'et, når der ikke kommer en pause el.lign. bagefter. Åben og åbent Spørgsmål: Jeg har i Jylland set flere skilte med teksten»her er åben«og føler at det er ukorrekt, men kan ikke helt forklare hvorfor. Det hedder jo fx»tanken er åben«. Svar: [ den første sætning skal åben have et -t på: her er åbent (jf. nærmere nedenfor). I den anden sætning skal åben være uden -t: Tanken er åben. Det er fordi åben her er omsagnsled til grundleddet, Tanken, altså et fælleskønsord. Derfor hedder det Tanken er åben, men Museet er åbent; Butikken var åben, men Kontoret var åbent. Det samme gælder når åben er omsagnsled til et genstandsled, fx Hun havde butikken åben til kl. 17, men Han holdt kontoret åbent til kl. 17. Tilsvarende i passiv: Butikken blev holdt åben, men Kontoret blev holdt åbent. Når ordene her eller der står på grundleddets plads (i stedet for et navneord) i sætninger med en form af være, fx Her er åbent, er det fast sprog- 13

14 brug at anvende intetkønsformen: Her er åbent, Dereråbent. Sådan er det også ved andre tillægsord, fx Her er koldt, Der var så dejligt ude på landet. Når De netop i Jylland har set flere skilte med teksten»her er åben«, er det fordi der hos jyder kan være en tilbøjelighed til at bruge fælleskøns formen af et tillægsord i stedet for intetkønsformen. I øvrigt er det ikke alene i forbindelser med her og med der plus en form af være at der er usikkerhed i valget mellem åben og åbent, men også i sætninger med have og med holde som udsagnsled. I sådanne kræver den sproglige tradition åbent, fx Bageren har åbent, Butikken har åbent, Forretningen holder åbent, Vi holder åbent. Det gælder også i sætninger med her eller der og holde i passiv, således Her bliver holdt åbent hver dag, Der må holdes åbent til kl. 12. Endelig er der nogle meget tvivlsomme tilfælde med åben over for åbent: Det er sætninger uden udsagnsled, især på skilte. Når der er et grundled, retter tillægsordet sig efter det, fx Udstillingen åben til udgangen aj maj, Prøvehus åbent jor salg søndag kl Når der ikke er et grundled, må man undersøge hvilket navneord det er nærliggende at underforstå som grundled. Hvis det gælder fælleskønsord, fx butikken, jorretningen, er det forsvarligt at lade et skilt lyde fx Fredag åben til kl. 20. I andre tilfælde er det bedst at vælge åbent, fx Fredag åbent til kl. 20, da man kan underforstå Her er, Vi har eller Vi holder: Fredag er her (eller har vi, holder vi) åbent til kl Hasselbackkartofler Spørgsmål: Ordet hasselbackkartojler står i mange kogebøger og opskrifter (skrællede kartofler der skæres halvt igennem i tynde skiver og bages i ovn). Der er en del mennesker der siger»hasselbalchkartofler«. Hvad er den rigtige form, og hvad kommer ordet af? Svar: Den eneste form vi kan sige god for, er hasselbackkartojler. Vi kender godt sideformen»hasselbalchkartofler«, men kun fra talesprog. Ordets førsteled, hasselback-, er blevet identificeret med og omdannet til efternavnet Hasselbalch, som indgik i navnet på et forlag som i sin tid var meget kendt: Steen Hasselbalchs Forlag ( ). Ordet hasselbackkartojler er endnu ikke kommet med i danske ordbøger, selvom det kan spores tilbage til 1930'erne, dog i formen hasselbackskartofler (Jenny Åkerstr6m: Prinsessernes Kogebog, I Udvalg og Oversættelse ved Ingrid Saxtorph, Oversat fra Svensk efter»prinsessornas kokbok«, 1935). Til grund for denne form ligger svensk hasselbackspotatis. Mærkværdigvis er dette ord ikke kommet med i svenske ordbøger før i de seneste år. Vi har mødt yderligere en dansk sideform til hasselbackkartojler, nemlig hasselbackenkartojler (Pernilles Kogebog, 1959, oversat fra svensk). I Stockholm er der en restaurant som hedder Hasselbacken, og det er dens navn der indgår i det svenske ord hasselbackspotatis og i det danske hasselbackkartofler.

15 Finner og finlændere Spørgsmål: Jeg har i en avisartikel set udtrykket finlændere anvendt om indbyggere i Finland. Efter min mening bør det hedde finner. Er begge former korrekte, eller hvordan forholder det sig egentlig? Svar: Begge ord findes som betegnelser for indbyggerne i Finland, og tilsvarende findes tillægsordene finlandsk og finsk. De er alle med i Retskrivningsordbogen fra 1986 (og var bortset fra finlandsk også med i den gamle ordbog fra 1955), og de er ligeledes med i den danske liste i hæftet Stats navn og nasjonalitetsord (Nordisk Sprogsekretariats skrifter 7, 1987). Men der er ikke tvivl om at det er ordene finne og finsk der er de almindeligste, og at der er en del der slet ikke kender ordene finlænder og finlandsk. Også på norsk og svensk har man tilsvarende betegnelser. I norsk har man finne, finlending og finsk, finlandsk i samme betydning som de danske ord. Men i svensk skelner man på den måde at finliindare og finlandsk bruges om alle indbyggere i Finland, mens finne og finsk kun bruges om dem der har finsk som modersmål. Om finske borgere med svensk som modersmål bruger man så betegnelsen finlandssvensk (både navneord og tillægsord). Tilsvarende har vi på dansk navneordet finlandssvensker og tillægsordet finlandssvensk. Et pizzeria Hedder en pizzarestaurant et pizzaria eller et pizzeria? Udtalen er der jo ikke nogen tvivl om: Begge former har hovedtrykket på -ri-, så de rimer på Pia og via. Svar: Vi råder til formen med -e-: et pizzeria, ganske rigtigt udtalt med hoved tryk på -ri-o Man ser af og til den anden form, og ordet kommer jo af en pizza, men på det sprog som dette ord stammer fra, italiensk, hedder restauranten pizzeria (accenttegnet angiver hovedtrykket i ordet), og det er da også formen pizzeria man finder i de danske ordbøger som har ordet med, og desuden på norsk, svensk, engelsk, tysk og fransk. I øvrigt råder vi til at bøje ordet sådan: pizzeriaet, pizzeriaer, pizzeriaerne. Pizzeria har altså hoved trykket på -ri-, mens det meget ældre og meget almindeligere ord cafeteria (eller kafeteria) i reglen udtales med tryk på stavelsen -te-o Det er en trykplacering som vi har overtaget fra engelsk. Dette sprog har lånt ordet fra spansk cafeteria; accenttegnet angiver at hovedtrykket ligger på næstsidste stavelse. Så spansk har altså samme trykplacering her som italiensk har i pizzeria. Denne placering svarer til den vi har i de mange ord med afledningsendelserne -eri og -i, som bageri, konditori osv. 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (Københavns U niversitets omstillingsbord) 1990/1. marts Ind i halvfemserne..., I Fattigfirsernes nye ord Alkoholfri punch... Il Rettelse..., 12 Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer juni Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag 10-14) Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 45 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan tegne abonnement ved at indbetale 45 kr. på Sprognævnets postgirokonto 6 IO Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. ISSN: Tryk: Bianco Luno AIS, København

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

1991/4. december. Sprognævnet, det er os

1991/4. december. Sprognævnet, det er os 1991/4. december Sprognævnet, det er os Af Henrik Galberg Jacobsen Sprognævnet er flere ting. For abonnenterne på Nyt fra Sprognævnet er det vel først og fremmest det organ der sørger for at bladet kommer

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

MINISAMFUND. Brosonania. UGE 12 i 12

MINISAMFUND. Brosonania. UGE 12 i 12 MINISAMFUND Brosonania UGE 12 i 12 MINISAMFUND Skolen består af - 692 elever fra 0-9 klasse - Et antal pædagoger - Godt 70 lærere/leder/servicepersonale/kontorpersonale (konsulenter) Disse fordeles på

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Yoyo: Yoyoer var en populær legetøjsdille flere gange i løbet af 1900-tallet. 1. 2) Kugleramme: Hjælpemiddel til regning. 3) Børnelommetørklæde: Stoflommetørklæde fra 1950 erne i

Læs mere

Integreret motionsprojekt med fokus på fastholdelse og udvikling af elever på Højmeskolen: BRUG BOLDEN... ...og kroppen som genvej til hovedet

Integreret motionsprojekt med fokus på fastholdelse og udvikling af elever på Højmeskolen: BRUG BOLDEN... ...og kroppen som genvej til hovedet Integreret motionsprojekt med fokus på fastholdelse og udvikling af elever på Højmeskolen: BRUG BOLDEN......og kroppen som genvej til hovedet Idéoplæg fra: Ronald Dahl Hej Jørn Allerførst tak for lån af

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er:

Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er: Konsonanter Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er: blødt d alle undtagen islændinge r alle minus hollændere, franskmænd, tyskere, arabere r alle l slavisk

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Oversigt over håndvask

Oversigt over håndvask Oversigt over håndvask Timon og Pumba lærte, at for at komme af med bakterier skal man vaske hænder med sæbe og lunkent vand i 20 sekunder. Vask hænderne i det, du tror, er 20 sekunder. Få nogen til at

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN

VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN Pris 59,50 Pris 59,50 Pris 59,50 VAGABOND REJS Ifølge TNS Gallup... Læserne er ekstremt moderne i Gallup Kompas. Der er meget få magasiner som kan vise en

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Sjippetov: Sjipning alene eller med langt sjippetov, hvor to svinger tovet, var en populær leg bl.a. i skolegården. 1. 2) Legetøjsbiler: Sideløbende med bilens indtog blev små blik-

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Problemformulering: Hvordan opdrages børn i forskellige kulturer til at blive medlem af forskellige fællesskaber (subkulturer)? Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Bønder/agerbrug

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Projekt i mediesociologi

Projekt i mediesociologi Projekt i mediesociologi med udgangspunkt i yoga og det fiktive analyse-firma Fixstatistik www.arikashika.dk/fixstatistik/ Erhvervsakademiet København Nord Multimediedesigner, 3. semester, tr08mul01 Målsætning

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System De sidste par år er internettet gået fra at være endnu en marketingaktivitet for de fleste organisationer til at blive et strategisk og forretningskritisk

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere