En ny CO2 beregner med mange indbyggede problemer

Transkript

1 24. november 2016 En ny CO2 beregner med mange indbyggede problemer Indledning Den nye CO 2 beregner blev præsenteret på en session i Realdania den , hvor også Det Økologiske Råd deltog. Resultaterne af kommunernes udslip af CO 2e var forinden offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside Spar Energi, i form af et danmarkskort som viser kommunernes beregnede CO 2e udslip, og en række grafer med CO 2e udslippet for de enkelte kommuner. Vi finder det positivt, at der udvikles sådanne beregnere, som bl.a. har til formål at lette kommunernes arbejde i forbindelse med beregningen og afrapporteringen af deres CO 2e udslip. Vi er imidlertid bekymret for, at den nye CO 2 beregner langt fra er fuldstændig i sin nuværende form, idet den både er ugennemskuelig for kommunerne og lider af en række mangler på data. Vi finder, at den nye CO 2 beregner i sin nuværende ugennemskuelige form kan risikere at svække kommunernes indsigt i det kommunale CO 2 regnskab og dermed også svække kommunens muligheder for effektivt at vurdere, hvor og hvor meget man skal sætte ind for at reducere kommunens udslip af CO 2e. Det er derfor vigtigt at stille en række spørgsmål til beregnerens evne til at give kommunen et fuldstændigt og klart overblik over, hvordan den fungerer, samt hvilke data, der indgår i den nye CO 2 beregner, så kommunen kan checke alle data og blive inspireret til nye indsatser. Det er også vigtigt at vende fokus om, således at det sikres, at alle handlinger til reduktioner af drivhusgasser, som kommunerne typisk kan foretage sig, faktisk tæller positivt med i beregnerens opgørelse af udledningen fra kommunen. Baggrunden for beregneren Næsten alle danske kommuner har fokus på at nedbringe kommunens udslip af drivhusgasser. I den sammenhæng indgår mange kommuner i den EU-baserede frivillige ordning, som på dansk kaldes Borgmesterpagten, og på engelsk kaldes Covenant og Mayors. Formålet med at melde kommunen ind i Borgmesterpagten er formentlig grundlæggende sammen med tusindvis af kommuner og byer i EU at skabe en drivkraft til, at de danske kommuner gennemfører tiltag, som begrænser udledninger af drivhusgasser fra kommunen. Til både de kommunale CO 2 regnskaber og som en del af Borgmesterpagten indgår afrapporteringer, som til tider kan synes ganske tunge at gennemføre. Denne opgave er en forpligtelse, men ikke et formål i sig selv.

2 Det er derfor positivt at søge at lette kommunernes arbejde med at afrapportere både det kommunale CO 2 regnskab og til opfyldelse af Borgmesterpagten. Centrale problemstillinger Det er dog afgørende vigtigt, at den fremlagte mere automatiserede afrapportering ikke modarbejder det grundlæggende formål med både den kommunale CO 2 regnskab og kommunernes indgåelse i Borgmesterpagten, nemlig at skabe tilskyndelse til kommunale handlinger til reduktion af udledninger af drivhusgasser. For at tilskynde til handlinger, skal kommunens bogholderi og afrapportering via den nye CO 2 beregner naturligvis kunne skabe et overblik for kommunen over, hvor CO 2 udledningerne sker i kommunen og dermed kunne give inspiration til, hvor kommunen med fordel kan initiere nye indsatser, samt hvor meget den enkelte handling vil forbedre kommunens CO 2-regnskab. Det kan derfor virke uhensigtsmæssigt, at den nye beregner ikke giver kommunerne mulighed for at se de data, som beregneren anvender som inddata. Kommunerne har således ikke mulighed for at kontrollere data og eventuelt identificere, hvor der er fejl og mangler og derfor korrigere. Desværre ser beregneren umiddelbart ud til at være introduceret før disse behov via åbenhed og funktionalitet i beregneren kan understøttes positivt. Det kan konstateres, at data ikke er fyldestgørende, at data ikke er synlige for kommunerne, en række data mangler, at nogle indregninger af handlinger sker efter problematiske principper og, at en lang række af kommunernes potentielle handlinger ikke vil forbedre det samlede CO 2 regnskab. For indledningsvis at komme ned i problemstillingerne og klargøre, hvilke fordele og især problemer, som den nye beregner vil give kommunerne, samt hvordan de problematiske forhold tænkes forbedret, foreslås nedenstående spørgsmål besvaret så fyldestgørende som muligt. Spørgsmålene er tænkt besvaret af Energistyrelsen, KL eller Viegand og Maagøe, som står bag udviklingen af den nye CO 2 beregner? Spørgsmål til den nye CO2 beregner Data og anvendelighed for kommunerne 1. Kommunerne kan i dag ikke få udleveret de data, som ligger til grund for beregningerne i den nye CO 2 beregner. Hvornår vil data blive oplyst til kommunerne, som herefter kan kontrollere dem for validitet? Og i hvilken form vil data blive oplyst? 2. Hvis kommunerne skal anvende data fra den nye CO 2 beregner i energiplanlægningen til energibalancer og scenarier, vil det være vigtigt, at data er korrekte og fuldt oplyste, men også at data er opdelte på sektorer. Vil dette ske ved en eventuel forbedring af den nye CO 2 beregner? - 2 -

3 3. Princippet bag CO 2 beregningen i den nye CO 2 beregner baserer sig på en geografisk placering af forbrug og produktion af vedvarende energi efter sigende som konsekvens af VEdirektivets fokus på nationale udbygningskrav med VE. Med EU s nye 2030 beslutning vil VEkravet fra 2021 være et fælles krav for EU og ikke længere være baseret på nationale VEfordelinger. Det vil formentlig medføre en ændring af direktivets krav fra fokus på nationale VE-krav til en forstærket fokus på en forbedret form for certifikat-system. Hvorledes er dette planlagt at blive optaget i beregneren? 4. Data for el-forbrug er tilsyneladende ikke medtaget i beregningen. Hvornår er de planlagt at blive medtaget, og kan kommunerne, indtil dette sker, selv få mulighed for at indtaste elforbrugs-data? 5. Ikke alle varmeforbrug er medtaget i den nye CO 2 beregner, men kommunerne har i den fremlagte beregner ikke mulighed for at kontrollere om der er mangler i deres kommune. Vil kommunerne via fuld indsigt i datagrundlaget få denne mulighed? 6. Det må antages at den nye CO 2 beregner i sin foreliggende form med en række mangler ikke fuldt kan danne grundlag for indberetning til Borgmesterpagten for Hvad er planerne for at forbedre den nye CO 2 beregner, så den uden problemer kan anvendes til dette fromål? Og hvornår kan det forventes at ske? 7. Er der indtænkt en overgangsordning mellem kommunernes hidtidige indberetning til Borgmesterpagten og den nye CO 2 beregners modul til denne brug? 8. Kan kommunerne fortsat bruge deres allerede udviklede data og metode til opgørelse af kommunens eget CO 2 regnskab og til indberetning til Borgmesterpagten? 9. Har kommunerne mulighed for at anvende data fra den nye CO 2-beregner til indberetning til Borgmesterpagten, men bruge egne tal og opgørelser i internt arbejde, til egne beslutningsprocesser og til interne opgørelser af CO 2 reducerende indsatser, og rapportere dem i kommunens eget CO 2 regnskab, både for egen kommunal virksomhed og for kommunen som helhed? Det skal bemærkes, at der herved vil komme to forskellige kommunale CO 2e regnskaber for hhv. kommunens udledning af CO 2e og indberetningen til Borgmesterpagten. 10. Har eller får kommunerne lov til selv at lægge egne CO 2 tal og CO 2 beregning til grund for data i Energistyrelsens kort og bagvedliggende oplysninger på Sparenergi, hvis disse tal er kvalitativt bedre end de data, som indgår i den automatiske CO 2-beregner? 11. Får kommunerne bedre mulighed for selv at indlægge egne tal i den nye CO 2-beregner, hvis disse er bedre end de data, som nu er indlagt fra centralt hold? 12. Har kommunerne mulighed for at få tilrettet de data og kommunekort, som Energistyrelsen med den nye CO 2 beregner allerede har offentliggjort på Sparenergi, hvis kommunerne kan dokumentere, at både kort og fremlagte data lider af væsentlige mangler? - 3 -

4 13. Hvilke muligheder har kommunerne med det nye indberetningsmodul til Borgmesterpagten for at se, hvor de kan reducere CO 2 udledningen og beregne hvor meget en indsats vil reducere kommunens udledninger i indberetningen? Medtælling af VE-indsatser på el-siden 14. Hvordan medtælles kommuner eller virksomheder, som via deres el-køb indbetaler til fond, som opstiller ny VE? 15. Hvordan medtælles CO 2 forbedringen fra kommuner og virksomheder, som via en Power Purchase Agreement PPA er årsag til opstilling af nye vindmøller i Danmark? 16. Hvordan indregnes forskellige typer af opsat vindkraft på havområdet? Eksempelvis er Samsø Havvind, Middelgrunden og møllerne ud for Frederikshavn havn jo opsat 100 % på kommunal foranledning, mens havvindmøllerne ved Anholt, Rødsand og Horns Rev er opsat 100 % på statslig foranledning via udbud? Er alle vindmøller fordelt på samme måde med 50 % til kommunen og 50 % til den generelle el-deklaration eller er der taget hensyn til om kommunen har været drivkraften til opsætning af vindmøller på havet? 17. Hvordan indplaceres vindmøllerne på Hvide Sande havn som landvind eller havvind? Medtælling af Indsatser for biogas/bionaturgas 18. Den danske biogassektor er på vej frem, ligesom der kommer stadig flere anlæg, som opgraderer biogassen. Da det jo ikke er fornuftigt, at alle henter deres bionaturgas ved produktionsstedet, anvendes gasnettet til distribution i stedet, således at en mængde bionaturgas kommer ind i nettet ved produktionsstedet og samme mængde gas tages ud af gasnettet ved forbrugsstedet. At der er balance i dette regnskab garanteres af Energinet.dk s certifikatsystem. Hvordan medtæller den nye CO 2 beregner, når kommuner køber bionaturgas transporteret gennem gasnettet opgjort ved brug af Energinet.dk s certifikatordning? 19. Ved at forgasse f.eks. svinegylle, men også andre organiske restprodukter, skabes der en række positive CO 2-effekter i landbruget og staldene, de såkaldte opstrømseffekter. Hvordan medtælles opstrømseffekterne af bioforgasning både for landbrugsbiogas, slambiogas og affaldsbiogas? Medtælling af biomasse 20. Er det korrekt forstået, at alle CO 2e udledninger ved produktion af biomasse som flis eller halm m.v. pålægges dyrkningskommunen, mens udledningen fra forbruget af energi fra afbrænding af denne biomasse sættes til nul? 21. Er det korrekt, at anvendelse af importeret biomasse fortsat regnes som nul, således at alle udledninger i forbindelse med produktionen af denne biomasse pålægges eksportlandet? - 4 -

5 Medtælling på transportområdet 22. Hvordan medregnes et skift i transportmønster f.eks. på grund af en kommunal indsats for anvendelse af kollektiv transport eller cykel/el-cykel? 23. Hvilken tidsforsinkelse mellem eventuel faktisk forbedring af CO 2 regnskabet ved indsats for reduktioner af CO 2e fra transport og gennemslaget i CO 2 i den nye beregner forventes at fremkomme? Fremtiden for den nye CO 2 beregner 24. Hvordan indgår kommuner, som ikke ønsker at medvirke til den nye CO 2 beregner før inddata kan checkes og korrigeres af kommunen? Vil disse kommuner stadig indgå i udarbejdelsen af kortet for 2015 og frem til 2018, hvorefter grunddata i den nye CO 2 beregner kun opdateres for de kommuner, som indgår aftale herom? 25. Hvem har det grundlæggende ansvar for, at data for det fremlagte og offentliggjorte kort og de grafiske fremstillinger med CO 2e udledning pr kommune eller pr indbygger efter den nye CO 2 beregner er både fyldestgørende og korrekte? Energistyrelsen, KL eller Viegand og Maagøe, som står bag udviklingen af den nye CO 2 beregner? Med venlig hilsen Energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd Søren Dyck-Madsen - 5 -