Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af Nuuk kommune, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af Nuuk kommune, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen"

Transkript

1 Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen 1

2 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse 3 Produktionsmuligheder 3 Fysiske og tekniske forhold.3 Forbrændingsanlæggets varmeproduktion...5 Afsætningsmuligheder.7 Anlægsudgifter.8 Rentabilitet...8 Konklusion...9 Opsummering.11 Bilag1.12 Bilag 2 13 Bilag

3 Projektbeskrivelse Det er hensigten med projektet at undersøge mulighederne for at afsætte varmen fra s forbrændingsanlæg og at undersøge mulighederne for at starte et væksthus i Nuuk som aftager af varmen. Forbrændingsanlægget producerer store mængder af varme, på årsbasis over 25 GWh, hvoraf ca. 18 GWh bliver videresolgt til Nukissiorfiit som leverer varmen videre til forbrugerne på Nuussuaq. Kontrakten med Nukissiorfiit om leverancer er imidlertid blevet opsagt, derfor står forbrændingsanlægget snart med et stort energipotentiale som ikke kan udnyttes. Lykkes det ikke at finde alternative anvendelsesmuligheder for varmen, skal den bortskaffes via forbrændingsanlæggets køletårne til det fri, hvorved ingen får glæde af den, og samtidig vil det koste ca. 1,5 mill. kr. årligt i elforbrug at bortskaffe den. Der er således al mulig grund til at finde alternative anvendelsesmuligheder for varmen. Som et alternativ er peget på et væksthus, som kan aftage en del af overskudsvarmen, forsyne Grønland med friske grønsager, tilføre byen nogle nye arbejdspladser og fortrænge en import og derved bedre Grønlands handelsbalance. Produktionsmuligheder Det antages at et væksthus på ca kvm kan dække Nuuks forbrug med tomat og agurk, samt skabe mulighed for eksport til de nærmeste byer, f.eks. Maniitsoq og Sisimiut. Størrelsen er i overkanten, hvis produktionen kun skal dække forbruget i Nuuk, men 1000 kvm giver mulighed for eksport til andre byer og/eller mulighed for dyrkning af andre kulturer, f.eks. peberfrugter, krydderurter og salater, Antagelsen bygger på importtal for Grønland. I 1999 blev der f. eks. i alt importeret 58 tons tomater og 37 tons agurker. Kilde: Grønlands statistik. Fysiske og tekniske forhold Valg af væksthustype I forbindelse med opførelsen af Buksefjordsværket blev der udarbejdet rapporter omkring et væksthus i Nuuk. Disse rapporter, en rapport fra Nordvestjysk Folkecenter for vedvarende Energi, interviews med danske og islandske gartnerier, samt importtal for frugt og grønt til Grønland, er anvendt til at indkredse væksthustype, størrelse, arealbehov og investeringsbehov. Som hustype er valgt det såkaldte blokhus frem for fritliggende huse, da blokhuset indebærer en række økonomiske og driftsmæssige fordele. Opførelsesudgifterne er lavere og driften kan gøres mere rationel. 3

4 De fritliggende huse har den fordel at de kan give lidt bedre lysforhold, men prisen er et større energiforbrug, betydeligt dårligere driftsforhold, samt 30-40% højere investeringer pr. produktionsenhed. Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi har erfaringer med et lavenergivæksthus. Centret forsker i vedvarende energi og vores interesse var at få forevist deres lavenergivæksthus, hvor man akkumulerer varmen fra solens indstråling, og derved får et energioverskud fra væksthusproduktionen. Den overskydende energi leveres til centrets fjernvarmenet. Lavenergivæksthuset er opført med tilskud fra EU som forsøg. De foreløbige resultater ved driften viser at væksthusfrugterne kan dyrkes med ca. det halve energiforbrug i forhold til traditionel drift. Da opførelsesudgifterne til et lavenergivæksthus er ca. dobbelt så store som til et traditionelt, har lavenergiprincippet kun interesse i områder, hvor energiprisen er meget høj. Dvs. at et lavenergivæksthus har ingen økonomisk interesse for Grønland, hvor energipriserne er meget lave og spildvarmen fra forbrændingsanlægget i princippet er gratis, men der kan være politiske og miljømæssige interesser i alligevel at reducere energiforbruget. Energibehov Det skønnes at væksthusets energiforbrug i alt vil være ca MWh, varme og el, heraf udgør supplerende vækstlys årligt ca. 500 MWh. Der er regnet med dobbelt glaslag (U-værdi = 3W/kvm) med gardin til at holde på varmen om natten. Af hensyn til planternes trivsel skal der under alle omstændigheder etableres en eller anden form for afskærmning f.eks. gardin, for ikke at stresse dem om sommeren, hvor de får lys hele døgnet. Energiforbrug 350,00 300,00 250,00 MWh 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Energiforbrug total Solindstråling, "gratis" varme Supplerende vækstlys Det samlede energiforbrug og fordeling fremgår af figur figur 1. 4

5 Figur 1 Figuren viser (ikke overraskende) at tilførslen af energi er størst i vintermånederne, op til ca. 300 MWh i januar/februar. Figuren viser desuden at der ikke skal tilføres energi i juni og juli måned p.g.a. det store gratis tilskud af solvarme. Som det fremgår af kurven Solindstråling, gratis varme har solen et energipotentiale hele året rundt, naturligvis størst midt på sommeren, hvor potentialet ligger på ca. 120 MWh i juni måned, for et væksthus som det påtænkte. Dette potentiale kan man overveje senere at udnytte. Forbrændingsanlæggets varmeproduktion s forbrændingsanlæg har en installeret effekt på 3,5 MW og producerer årligt ca MWh varme. Heraf går ca MWh til egetforbrug og ledningstab, dvs. at der årligt kan sælges ca MWh. I dag aftager Nukissiorfiit hele produktionen. Figur 2 viser forbrændingsanlæggets produktion og salg, sammenholdt med væksthusets. Tallene for produktion og salg er forbrændingsanlæggets egne opgørelser for år Produktion og forbrug januar februar marts MWh april maj juni juli august september oktober november december Måned Produktion ialt Forbrug væksthus Nuværende salg Figur 2 Som det ses af figuren, er produktionen af varme meget uregelmæssig. Dette skyldes de varierende tilførsler af affald. 5

6 Ligeledes ses at kurven for salg også viser store udsving over året. Dette skyldes at år 2000 klimamæssigt har været unormalt i forhold til gennemsnittet. Den nederste kurve viser den mængde energi som væksthuset forventes at aftage. Figur 3 Værdi af import Værdi i 1000 kr År Tomater Agurker Bananer Champignon Salat Avocado Figur 3 viser værdien af importen af forskellige frugt og grønsager i perioden Se bilag 1 for detaljer. Import af tomat, agurk og peberfrugter ton År Tomater Agurker Peberfrugter Figur 4 6

7 Figur 4 viser importen i ton af tomat, agurk og peberfrugter i perioden Se bilag 2 for detaljer. Placering Det mest oplagte sted at placere et væksthus er ved forbrændingsanlægget i Nuuk. Her er gratis vand lige i nærheden, fra elven øst for forbrændingsanlægget, specielt i sommerperioden, og der er overskud af varme fra forbrændingsanlægget. Mål 1:5000 Kortet viser hvor væksthuset kan placeres. Placeringen ligger tæt på forbrændingsanlægget og elven, som kan levere vand til produktionen. Som det fremgår af bilag 1, blev der i 1999 gennemsnitligt produceret 2,1 GWh varme pr. måned på forbrændingsanlægget, så der er rigelig kapacitet til et gartneri. Afsætningsmuligheder Omregnet til forbrug pr. indbygger pr. år svarer det nuværende til ca. 0,9 kg tomat eller 9 stk., og ca. 1,4 kg agurk eller 5 stk. Forbruget synes meget lavt og vil uden tvivl kunne øges ved en forøgelse af kvaliteten og en sænkning af prisen. 7

8 En stikprøveundersøgelse af priserne her i Nuuk foretaget d. 20.juni 2001, viste at tomater kostede 100 kr. pr. kg i KNI og agurker 23 kr. pr. stk. i Brugsen. Et væksthus på 1000 m2 antages at kunne give følgende udbytter: Tomat ca. 40 tons, agurk ca stk., under forudsætning af at hele arealet benyttes til dyrkning af kun disse to kulturer. Hvis arealet også anvendes til andre afgrøder, f.eks. peberfrugter, krydderurter, salater o.a., nedsættes de mulige produktionstal naturligvis tilsvarende for tomat og agurk. Som det ses af figur 2, bliver der importeret ganske store mængder peberfrugter, om end importen svinger voldsomt år for år. Importen var størst i 1995 med 24 ton. Importtallene indikerer dog, at der er store muligheder for at også at afsætte peberfrugter. Anlægsudgifter Det antages at et væksthus på 1000 kvm vil kunne opføres for ca. 7 mill. kr. Beløbet er skønnet ud fra tidligere udarbejdede overslag og rapporter, tillempet de nuværende grønlandske byggepriser. Der er regnet med at byggemodning vil udgøre ca. 1 mill. kr. i alt. Rentabilitet Ud fra danske erfaringer kan følgende hovedtal for rentabiliteten opstilles: Salgsindtægter Agurk stk. á kr. 10,00 Kr Tomat kg á kr. 40,00 Kr Omsætning Kr Omkostninger, drift Produktionsomkostninger Frø, dyrkningsmedier, gødning Kr Salgsomkostninger Emballage, transport Kr Materialetransport fra DK Kr Lønudgifter Incl. Ledelse, adm.,forsikring Kr Boligudgift, leder Kr Omkostninger energi Vand 1000 m3 á kr. 5 Kr Varme 600 MWh á kr. 0,44 Kr El 500 MWh á kr. 0,58 Kr CO2 23,8 t á kr. 18/kg Kr Resultat før afskrivninger Kr Afskrivninger 10 % af 7 mill. kr. Kr Overskud før renter Kr Gennemsnitlig rente pr. år 7 % p.a. 7 mill.kr. 10-årigt Kr

9 Det er i beregningerne forudsat at: Hele produktionen kan afsættes Detailpriserne vil ligge ca. 25 % under de nuværende priser på importerede grønsager. Varmen købes til Nukissiorfiits nuværende priser. Hvis prisen f.eks. sænkes til det niveau som sælger til, vil overskuddet øges tilsvarende. El købes til Nukissiorfiits industritakst. Øges prisen, vil overskuddet mindskes tilsvarende Prisen på CO2 er den som Nuuk Imeq videresælger til. Denne pris er meget høj og det bør overvejes at producere CO2 selv, især fordi Nuuk Imeq ikke med det nuværende prdduktionsanlæg vil kunne levere de nødvendige mængder. Mindskes prisen på CO2, øges overskuddet tilsvarende. Vand fra den nærliggende elv antages at have en tilpas kvalitet til produktionen. Dette bør dog undersøges nærmere. Konklusion Lokal produktion af agurk og tomat ser økonomisk attraktivt ud, men det er et problem at der ikke kan produceres CO2 i tilstrækkelige mængder her i Nuuk. Uden tilsætning af CO2 vil produktionen formentlig falde til ca. det halve og vil derfor vanskeligt blive rentabel. Det bør derfor overvejes at udvinde CO2 fra forbrændingsanlæggets røggasser. Alternativet at producere CO2 på olie eller gasafbrænding er ikke realistisk, fordi der næppe findes så små anlæg på markedet, som skal bruge. Nuuk Imeq oplyser at deres anlæg kan producere 45 kg pr. time og et væksthus som det påtænkte, behøver kun ca. 3 kg pr. time. Producenten som har leveret Nuuk Imeqs anlæg bygger i dag anlæg med en mindstestørrelse på 80 kg pr. time., dvs. en kapacitet som er alt for stor i forhold til behovet. Nuuk Imeq oplyser dog, at deres anlæg skal udskiftes i nær fremtid, så det er da muligt at de vil kunne overtales til at købe et større anlæg end nødvendigt for deres behov, hvis eller væksthuset aftager en del af overproduktionen. Det vil sandsynligvis være muligt at aftale en pris for CO2 som er betydeligt lavere end den nuværende salgspris. Vandkvaliteten af den nærliggende elv bør undersøges nærmere. Det er i beregningerne forudsat, at el kan købes til den gældende industritakst her i Grønland. Hvis el skal købes til normaltakst, vil projektet ikke være rentabelt. 9

10 Alternativt kan forbrændingsanlægget selv producere el på baggrund af en Stirling-motor. En sådan motor forventes at være klar til serieproduktion i løbet af et par år. Produktion af el via egen dieselmotor og generator er også en mulighed. Produktion med lystilskud stiller store krav til personalet Med et dygtigt personale kan produktion og vækst øges betragteligt, men der er også risiko for det modsatte ved forkert dosering. Et væksthus som det skitserede formodes at kunne beskæftige 2 fuldtidsansatte. Der er i rentabilitetsberegningen regnet med en produktion og effektivitet svarende til danske gartnerier. Under opstartfasen skal man nok regne med en lavere produktivitet. Muligheden for at afsætte overskudsvarme fra forbrændingsanlægget er ikke stor. Et væksthus som det beskrevne vil kunne aftage ca. 2 % af den nuværende produktion. Hvis forbrændingsanlægget også forberedes til at kunne producere el, vil der kunne afsættes i alt ca. 4 % af den nuværende produktion til væksthuset. 10

11 Opsummering Opførelse af et væksthus har følgende fordele: Mulighederne for at afsætte overskudsvarme fra forbrændingsanlægget vil øges, hvilket vil være en fordel for anlæggets økonomi. Råvandskvaliteten vil antagelig være tilstrækkelig så belastningen af vandværket kan undgås. Varmebehovet kan dækkes via vækstlys og restvarme fra affaldsforbrændingen. Væksthuse kan give et energioverskud som kan anvendes til fjernvarme. Solenergi og elenergi anvendes først til biologisk vækst, hvorefter resten udnyttes af fjernvarmekunder. Billigere og bedre grønsager. Kvaliteten og holdbarheden af grønsagerne vil kunne forbedres betydeligt i forhold til de nuværende importerede. Flere arbejdspladser i Nuuk og dermed flere skatteindtægter. Et væksthus som det påtænkte, vil kunne beskæftige 2 fuldtidsansatte. Fortrængning af import til gavn for Grønlands handelsbalance. 11

12 Bilag 1 Værdi af importerede frugt og grønt Værdi i kr Kartofler, fersk/kølet Tomater, fersk/kølet Forskellige løg Porrer, blomkål, broccoli Hovedsalat Gulerødder, knoldselleri mv. Agurker (undt drueagurker) Artiskokker, friske el kølede Auberginer, fersk/kølet Champignon og svampe Pebre Spinat salat mv Kapers, Fennikel Courgetter, friske el kølede Bananer Figner, friske Avokadoer mm Druer Meloner Æbler, pærer mv Jordbær Hind-, brom-, solstikkelsbær Tyttebær mm Kiwifrugter Kilde: Grønlands statistik 12

13 Bilag 2 Importerede mængder frugt og grønt Vægt i ton Kartofler, fersk/kølet Tomater, fersk/kølet Forskellige løg Porrer, blomkål, broccoli Hovedsalat Gulerødder, knoldselleri mv. Agurker (undt drueagurker) Artiskokker, friske el kølede Auberginer, fersk/kølet Champignon og svampe Pebre Spinat salat mv Kapers, Fennikel Courgetter, friske el kølede Bananer Figner, friske Avokadoer mm Druer Meloner Æbler, pærer mv Jordbær Hind-, brom-, solstikkelsbær Tyttebær mm Kiwifrugter Kilde: Grønlands statistik 13

14 Bilag 3 Produktion og forbrug forbrændingsanlægget 14

15 Rapporten er udarbejdet af, Forvaltningen for Teknik & Miljø, Driftsafdelingen, Juni

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING Rasmus Bundegaard Eriksen KØLEFORBRUGERNE Små anlæg Komfort Proceskøling Store anlæg POTENTIALE FOR FJERNKØLING 5.000 MW køling Betydeligt potentiale for fjernkøling

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6 Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Agri Norcold Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg Udgivelsesdato

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq 11422 Arktisk teknologi Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq Udarbejdet sommer 2005 af: Claus Hansen s992108 Christian Wolf s022177 1. Forord Vi er to studerende

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.

Læs mere

Inspirationsmøde om solceller

Inspirationsmøde om solceller Inspirationsmøde om solceller Private solcelleanlæg Øget interesse for solceller Udbygningen af solenergi på verdensplan nåede samlet set op på 16,5 GW i 2010. Dobbelt så meget som året før, hvor udbygningen

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juli 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juli 2015 (OR. en) ådet for Den Europæiske Union Bruelles, den 15. juli 2015 (O. en) 10936/15 ADD 1 AGI 400 STATIS 63 DELACT 95 FØLGESKIVELSE fra: modtaget: 13. juli 2015 til: Jordi AYET PUIGANAU, direktør, på vegne af generalsekretæren

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker

Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker 13. januar 2009 Karl Vogt-Nielsen, CASA Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker Problemstilling Skal man som forbruger vælge danske

Læs mere

Fradrag for Grøn energi

Fradrag for Grøn energi Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2011. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2010, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2011.

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

BLADGRØNTSAGER Bladselleri 17,50 kr pr. Stk. DK Fennikel 40,00 kr pr. Kg Holland Porre 35,00 kr pr. Kg Danmark

BLADGRØNTSAGER Bladselleri 17,50 kr pr. Stk. DK Fennikel 40,00 kr pr. Kg Holland Porre 35,00 kr pr. Kg Danmark GRØNTSAGER Alle varer er økologiske Citrongræs 20,00 kr pr. 100 g Uganda Gurkemejerod 15,00 kr pr. 100 g Peru Ingefær 10,00 kr pr. 100 g Peru Peberrod 20,00 kr pr. 100 g Danmark BLADGRØNTSAGER Bladselleri

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Formålet med dette notat er at belyse hvordan biogassen bedst kan anvendes. Der er således undersøgt følgende alternativer for biogasudnyttelse:

Formålet med dette notat er at belyse hvordan biogassen bedst kan anvendes. Der er således undersøgt følgende alternativer for biogasudnyttelse: Bilag til pkt. 4 NOTAT Projekt Udnyttelse af biogas fra Lynetten Kunde Lynettefællesskabet I/S Dato 2010-08-27 Til Torben Knudsen, Alice Saabye Fra Martin Hostrup 1. Baggrund I forbindelse med, at der

Læs mere

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Opbevaringsguide til frugt & grønt Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOM MED BESPARELSER?

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOM MED BESPARELSER? SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOM MED BESPARELSER? En enkel løsning, der holder øje med vand- og energiforbruget og sparer jer for tusindvis af kroner I jeres ejendom kan der være mange penge at spare

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2013

Status på udvalgte nøgletal marts 2013 Status på udvalgte nøgletal marts 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Et forår der lader vente på sig er meget beskrivende både for vejrsituationen og den nuværende økonomiske

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

DataHub Markedsrapport

DataHub Markedsrapport Nr. 3 - August 216 DataHub Markedsrapport 15-11-216 Dok. 16/398-1 1. Introduktion Indhold Energidata fra DataHub Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Veksthusdynamikk. Jens Rystedt

Veksthusdynamikk. Jens Rystedt Veksthusdynamikk Jens Rystedt Lidt om dansk gartneri I 2011 ca. 300 væksthus gartnerier Antallet halveret på 15 år Arealet kun svagt faldende (nu ca. 450 ha) 2/3 dele af gartnerierne ligger på Fyn 2/3

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 PARAMETRE FOR: Viva Energi A/S Anelystparken 43B 8381 Tilst År *) Års produktion (kwh) Værdi eget elforbrug Værdi af elsalg Årlig besparelse på el-regning

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Fuldtidsansættelse. I nedenstående skemaer er der ikke taget højde for:

Fuldtidsansættelse. I nedenstående skemaer er der ikke taget højde for: I nedenstående skemaer er der ikke taget højde for: Evt. kommunal aftale om hele eller halve fridage for kommunens ansatte på 1. 1. maj, fredag efter Kr. himmelfart og 1. maj Evt. afspadsering overført

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Hvad er optimal opbevaring? FORMÅL OG FORUDSÆTNING Hvad er optimal opbevaring? Er folk i tvivl om opbevaring af deres fødevarer? FORMÅL OG FORUDSÆTNING

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Entreprenørs månedsrapport

Entreprenørs månedsrapport Entreprenørs månedsrapport Måned: marts År: 215 Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec godkendte projekter 214 godkendte projekter 215 ovennævnte

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Uldum Varmeværk A.m.b.A.

Uldum Varmeværk A.m.b.A. Side 1 af 7 Uldum Varmeværk A.m.b.A. Projektforslag for etablering af 2,4 MW fliskedelanlæg og 600 m³ akkumuleringstank. marts 2015 Formål. På vegne af bygherren, Uldum Varmeværk A.m.b.A, fremsender Tjæreborg

Læs mere

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion Afrapportering af græsrodsprojektet: Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion i potter Salat i potter Udført af Gartneriet Spiren, Fornetoftevej 10, Stigsnæs, 4230

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Fakta om dansk gartneri

Fakta om dansk gartneri Fakta om dansk gartneri SIDE 2 DANSK GARTNERI Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2012

Status på udvalgte nøgletal april 2012 Status på udvalgte nøgletal april 212 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi ikke entydig gunstig udvikling I løbet af den seneste måned har flere vigtige nøgletal udviklet

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Frugt & grønt. sortiment

Frugt & grønt. sortiment Frugt & grønt sortiment Grønt Bananer 96179 Bananer 10stk stk 10 stk Inco F&G Grønt Bananer 215960 Bananer grøn stk stk 1 stk Inco F&G Grønt Bananer 112816 Bananer grønne 18kg stk 18 kg Inco F&G Grønt

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Nr. 2 - Januar Detailmarkedsrapport. Dok. 15/

Nr. 2 - Januar Detailmarkedsrapport. Dok. 15/ Nr. 2 - Januar 2016 Detailmarkedsrapport 05-02-2016 Dok. 15/12493-5 1. Introduktion Indhold Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes elforbrug og aktiviteterne

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere