FØRSTE STATUSRAPPORT OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET

Transkript

1 2015 FØRST STATUSRAPPORT OMRÅDFORNYLS FUGLKVARTRT

2 Områdefornyelsesprojektets titel: Fuglekvarteret Øst og Vest Projektleder i kommunen: Isaac Abella Appelquist Glentevej 70B 2400 København NV Tlf.nr.: mail: ak7e@tmf.kk.dk Sagsnr.: Kommune: Københavns Kommune Tilsagnsdato: 29. maj 2013 Afsluttes: 31. januar 2017 Tildelt udgiftsramme: 14 mio. kr. Hjemmeside: Facebook: OmradefornyelseFuglekvarteret 2 Forsidefoto: Amfiteatret - Fugleoptog gennem kvarteret - projekt støttet af Fuglefrø

3 INDHOLD INDLDNING INDDRAGLS AF LOKAL AKTØRR FORMANDSSKABTS STATUS TILFRDSHDSUNDRSØGLS FUGLKVARTRT VST VALURING INDSATSOMRÅD OMDANNLS AF STÆRVSOMRÅDT INDSATSOMRÅD DT GRØNN LØFT FUGLKVARTRT ØST VALURING INDSATSOMRÅD BYRUM INDSATSOMRÅD SKOLN SOM DYNAMO INDSATSOMRÅD SOCIALØKONOMISK VÆKSTZON FÆLLS INDSATSOMRÅDR I FUGLKVARTRT ØST OG VST INDSATSOMRÅD GRØNN TAG INDSATSOMRÅD TRAFIKANALYS INDSATSOMRÅD FUGLFRØ - N BYLIVSPUL KOMMUNIKATION OG INDDRAGLS

4 INDLDNING Områdefornyelsens formål Områdefornyelse Fuglekvarteret vil i samarbejde med lokale kræfter gøre det mere attraktivt at leve, arbejde og opholde sig i kvarteret. Områdefornyelsen arbejder for at skabe synlige fysiske forbedringer i kvarteret, et stærkere fælles bånd, hjælpe nye frugtbare samarbejder i gang og tiltrække nye investeringer til området. Der er tale om kvarterplaner for to selvstændige områdefornyelser Fuglekvarteret Øst og Fuglekvarteret Vest. De to områdefornyelser er indbyrdes forbundne ved at have et fælles sekretariat og en fælles styregruppe. De to områdefornyelser omtales i dagligdagen med fællesbetegnelsen Områdefornyelse Fuglekvarteret, hvorfor dette navn også optræder i dette hæfte. Hæftets indhold Dette hæfte er en midtvejsstatus for Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Vest. Formålet er at samle op på erfaringer og resultater, både for indsatsen generelt og for de enkelte projekter. Hæftet indledes med første del af statusrapporten til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som vedrører de overordnede erfaringer og resultater, der gælder både Fuglekvarteret Øst og Vest. Herefter følger et afsnit for hhv. Fuglekvarteret Vest og Fuglekvarteret Øst, der indeholder både den del af statusrapporten til ministeriet, der omhandler særlige forhold for det enkelte kvarter, og en status for de enkelte projekter, der er igangsat hidtil. Forrest i hæftet findes baggrundsoplysningerne for Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Vest. 4

5 FUGLKVARTRT VST Nørrebro St. ØST

6 INDDRAGLS AF LOKAL AKTØRR Hvordan er inddragelsen af de lokale aktører organiseret? (arbejdsgrupper m.v.) og hvem deltager? Områdefornyelsen er organiseret med en lokal styregruppe bestående af både lokale beboere, andre relevante lokale aktører (fx virksomhedsejere eller institutionsledere) og kommunale repræsentanter. Styregruppen består af: KØBNHAVNS KOMMUN MINISTRIT FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTR Organisationsdiagram 2 repræsentanter for den strategiske temagruppe Byliv for alle 2 repræsentanter for den strategiske temagruppe Grønne fællesskaber 2 repræsentanter for den strategiske temagruppe Uddannelse og erhverv 1 repræsentant for helhedsplanen på Stærevej (Beboerprojekt PULS) 1 repræsentant for Bispebjerg Lokaludvalg 1 repræsentant for Bispebjerg Lokaludvalgs sekretariat 1 repræsentant for folkeskolerne i Fuglekvarteret 1 repræsentant for friskolerne i Fuglekvarteret 2 repræsentanter for det lokale erhvervs- og foreningsliv 1 repræsentant for Den lokale kommunale koordinationsgruppe 2 repræsentanter for Teknik- og Miljøforvaltningen (projektchefen og en repræsentant for den centrale Område- og Byfornyelse) KOMMUNAL KOORDINATIONSGRUPP STYRGRUPPN SKRTARIAT Styregruppens rolle er at sikre fremdriften i indsatser og projekter, at træffe beslutninger om større ændringer i det samlede projekt samt at fremme en bred borger- og brugerinddragelse. Alle medlemmer af styregruppen har stemmeret. Ved siden af styregruppen er der etableret en kommunal koordinationsgruppe bestående af lokale repræsentanter for kommunens syv fagforvaltninger. Koordinationsgruppen skal sikre, at Områdefornyelsens aktiviteter afspejler kommunens ønsker og behov bedst muligt, og at deres egen forvaltning involveres i og informeres om Områdefornyelsen. Koordinationsgruppen har en fast repræsentant i styregruppen. TMA PROKT- OG ARBDSGRUPPR TMA TMA 6

7 Hvordan inddrages borgerne i projektet? Under styregruppen er der etableret tre temagrupper, som hver har to repræsentanter i styregruppen (se figur 1). Temagrupperne hedder Byliv for alle, Grønne fællesskaber og Uddannelse og rhverv. Det er temagrupperne selv, der udpeger medlemmer til styregruppen. Temagruppernes opgave er at være med til at sikre, at Områdefornyelsens aktiviteter og projekter afspejler områdets ønsker og behov bedst muligt, og at der sker en bred borger- og brugerinddragelse. I Områdefornyelsens første periode har temagruppernes repræsentanter i styregruppen primært været lokale beboere. Arbejdsgrupper Herudover er der med afsæt i temagrupperne etableret arbejdsgrupper for flere af de enkelte projekter. Der er bl.a. nedsat en lokal arbejdsgruppe for projekt Glenteparken (s. 30 i kvarterplanen), som er med til at igangsætte midlertidige aktiviteter, der skal være med til at afklare parkens potentiale. Gruppen består af 4-5 medlemmer, primært fra de boligforeninger, der ligger omkring parken, herunder også et medlem af områdefornyelsens styregruppe. Projektet fortsætter i På samme måde er der i udviklingen af projekt Kunstrute på Nordre Fasanvej (s. 35 i kvarterplanen) nedsat en lokal arbejdsgruppe, som er med til at udvælge kuratorer og kvalificere projektet. Gruppen har 5 medlemmer, primært fra områdefornyelsens styregruppe. Både temagrupperne og arbejdsgrupperne er åbne. Sideløbende med de formaliserede grupper sker inddragelsen også ad hoc på vejene, til events, omkring fællesskabet på Glentevej 70 (se under forpligtende partnerskaber) og fx. i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse blandt klasses børn på kvarterets privatskoler om cykelvaner. Flere borgere har desuden involveret sig i kortere eller længere forløb gennem Områdefornyelsens bylivspulje Fuglefrø, hvor der kan søges op til kr. i støtte til lokale aktiviteter eller projekter. Lokale beboere, aktører mv. har i gennemført 16 mindre projekter i Fuglekvarteret Øst og Vest med stor synlighed, heriblandt gadeteater, plantekasseworkshops, byvandringer og folkekøkken. Hvordan inddrages det private erhvervsliv i projektet? Det lokale erhvervsliv er repræsenteret i Områdefornyelsens styregruppe via temagruppen Uddannelse og rhverv samt Det lokale erhvervs- og foreningsliv. Områdefornyelsen har i slutningen af 2014 taget det første skridt til at starte et lokalt erhvervsnetværk i Fuglekvarteret Øst, hvor der er mange produktionsvirksomheder. Formålet er at undersøge mulighederne for at etablere et erhvervsfællesskab, hvor virksomhederne i fællesskab gennemfører aktiviteter i kvarteret, som de har fælles interesse for. Netværket kan desuden tilknyttes Bispebjerg Lokaludvalgs brobygningsindsats mellem lokale virksomheder, grundskoler og erhvervsuddannelser. Herudover har Områdefornyelsen løbende benyttet sig af lokale virksomheder til udførelse af opgaver i forbindelse med de enkelte projekter. FORMIDLING Hvordan bliver beslutningens enkelte aktiviteter formidlet (f.eks. ved brug af lokalavis, beboerblad, nyhedsbrev mv.)? Områdefornyelsen har gjort sig mange erfaringer med kommunikation, formidling og inddragelse. Sekretariatet arbejder løbende på at forbedre kommunikationen og afprøve nye ideer til inddragelse. n stor del af kommunikationen er foregået via Facebook, nyhedsbreve, plakater og flyers i kvarteret samt den lokale presse. Den direkte dialog med beboere, erhvervsdrivende og andre centrale lokale aktører om Områdefornyelsen har vist sig at være et vigtigt element i kommunikationen. Der har derfor samtidig været fokus på at kommunikere i forbindelse med forskellige events og arrangementer, f.eks. Kulturnat, fælles markedsdage, fotokonkurrencer, fest på Bispeengen Genbrugsstation, fælles puljeaften med Lokaludvalget og midlertidige aktiviteter på både Stærevej og i Glenteparken. Til hvilke(n) målgruppe(r) er projektet blevet formidlet? Der har været formidling og inddragelse både bredt på Facebook, i Lokalavisen mv. og mere målrettet til enkelte grupper, fx skoler, andre institutioner (daginstitutioner, bosteder, alkoholbehandling mv.), bestyrelser, foreninger mv., hvor sekretariatet har holdt oplæg, informeret om specifikke events eller lign. 7

8 FORMANDSKABTS STATUS ndnu et år i Områdefornyelse Fuglekvarteret Der begynder at være flere og flere synlige spor af vores arbejde i kvarteret blev året hvor vi fik indviet Grøndal, kvarterets nye storbyhave. Samtidig er det Områdefornyelse Fuglekvarterets første større anlægsprojekt som er gennemført. Flere steder i kvarteret ses nu også de flotte kummer og bænke, som er en del af projekt Grønne Oaser og projekt Private fællesveje. I løbet af året er der dukket små byrum op på Stærevej. Her har man kunnet se en stor grøn pil, der pegede ind på en midlertidig åbning af hegnet omkring AABs afd. 49. Der stod også en grøn vejviser foran Netto, der pegede på en masse spændende steder i kvarteret. Og i september fik hunde i kvarteret deres helt egen lille indhegnede park, som midlertidig erstatning for tre P-pladser. I Glenteparken er der (endelig) kommet lys i træerne, og i sommer var der pludselig folk, der begyndte at bruge stedet til ophold, da der var bygget et fint borde-/bænkesæt. De midlertidige tiltag ser vi som nogle af årets succeser, da de har skabt debat og en masse positive tilbagemeldinger til sekretariatet. Fest og fællesskaber n anden stor succes var kulturnatten som sekretariatet arrangerede sammen med en række lokale aktører. Over 1000 mennesker fandt deres vej til bl.a. Barbie-museet, Ansgarkirken og Glentevej 70, som er ved at udvikle sig til et virkelig spændende sted. Som alle ved, er det her sekretariatet fandt nye lokaler i marts og det er også her kvarterplansprojektet Iværkstedet er etableret. Områdefornyelsen har været medvirkende til at Glentevej 70 nu bl.a. også rummer to arbejdsfællesskaber og et kunstnerkollektiv, som bidrager til en positiv udvikling for kvarteret. Derudover er sekretariatet også ved at lokke et par andre spændende aktører til Glentevej 70. Stedet har potentiale til at udvikle sig til en dynamo for kvarteret, så det bliver spændende at se hvad der udspringer herfra de næste år. Alt i alt er der mange succeser at fejre, og denne statusrapport viser da også, at der er igangsat en masse i kvarteret. Men samtidig er det en udfordring, at der ikke er så stort initiativ til at lave nye ting i kvarteret. Arbejdsgrupperne kunne sagtens rumme flere mennesker, og Fuglefrø-puljen har igen i år uforbrugte midler. Derfor mener vi i formandskabet, at det er værd at gøre en ekstra indsats ift. små synlige projekter og events, da de har vist sig at være gode til at generere mest lokal mobilisering. Vi er dog samtidig bevidste om, at sådanne små indsatser kræver en del af sekretariatet, både når det gælder forberedelse og afvikling. Derfor bakker vi også op om, at en del af de uforbrugte midler fra Plads 14 bruges til indsatser af mere lokalt inddragende og social karakter. Projekt Det spiselige kvarter og Grøn forening har vist at dette er en farbar vej. Til disse projekter er der samlet navne på over 70 interesserede personer fra kvarteret. Status på styregruppearbejdet Igen i år vil vi gerne opfordre alle medlemmer og suppleanter til at tage en aktiv del i projekter og events. Vi kan se, at alle frivillige styregruppemedlemmer er del af arbejdsgrupper eller andre grupper relateret til Områdefornyelsen. Det er vi rigtig glade for og vi håber at alle fortsat vil varetage rollen som ambassadører for kvarteret. I formandskabet har vi søgt et tættere samarbejde med Bispebjerg Lokaludvalg og andre lokale politikere, for dels at sikre, at områdefornyelsens projekter får politisk opbakning i Borgerrepræsen- Sort sol på Stærevej 8

9 tationen, men også for at høre, hvordan vi kan markere os ift. andre initiativer omkring os. Således var formandskabet medafsender på et brev til Teknik- og Miljøborgmesteren, sammen med både Nørrebro- og Bispebjerg Lokaludvalg, hvor vi gjorde opmærksom på behovet for, at der bliver lavet en helhedsplan for Nørrebro Stationsområdet. Områdefornyelsens sekretariatet har også arbejdet tæt sammen med lokaludvalgssekretariatet omkring skybrudsplanerne som er ved at blive udrullet over København, så der opnås mest mulig synergi med de projekter vi igangsætter i Fuglekvarteret. Valg til styregruppen og nye projekter 2015 bliver for os at se et endnu mere spændende år end I 2015 skal vi bl.a. opleve kvalitetskunst på Nordre Fasanvej og forhåbenligt vil endnu en byhave blomstre op ved Hulgårds Plads. Vi forventer også at se planer og tegninger over, hvordan fremtidens Stærevejsområde og Vibevej kommer til at se ud. Der bliver et stort arbejde for os i at gå ud og sælge disse projekter til de lokale samt mulige fonde m.m. Derfor håber vi også, at mange af jer genopstiller, når der skal afholdes valg på ny til styregruppen i starten af Og vi håber selvfølgelig, at dem som ikke vælger at genopstille, vil fortsætte deres engagement i arbejdsgrupperne. Formandskabet vil gerne takke styregruppen og sekretariatet for det forgangne år. Vi glæder os til det videre arbejde blev også året hvor Styregruppen endelig kom på studietur. I London fik vi fin inspiration til bl.a. hvordan vi kunne igangsætte flere grønne projekter og hvordan containere kan bruges i byudviklingen. Samtidig så vi også et par fine eksempler på, hvad små omdannelser af hjørner kan gøre for større områder. Vi syntes at turen til London var udbytterig, ikke mindst ift. det interne arbejde i styregruppen, da vi på turen fik lejlighed til at lære hinanden bedre at kende. Sammenholdt med en fin inspirationstur til Mimersgadekvarteret, synes vi, at vi er blev bedre rustet til at træffe beslutning om, hvordan midlerne fra Plads 14 skal bruges, og til at træffe fremtidige beslutninger til gavn for Fuglekvarteret. Kulturnat i Fuglekvarteret 9

10 TILFRDSHDSUNDRSØGLS Midtvejsevalueringen består af en løbende procesevaluering af alle projekterne i Kvarterplanen, samt en tilfredsundersøgelse udført af Megafon for Områdefornyelsen. Tilfredshedsundersøgelsen blev gennemført i juni interviews blev gennemført. Hvert interview består af 41 spørgsmål, hvoraf de syv er gengivet herunder. De syv udvalgte spørgsmål giver et indtryk af resultaterne midtvejs, på enkelte af de områder, hvor der er målbare ændringer. Start- og slutmålinger i forbindelse med de fysiske projekter i Fuglekvarteret er endnu ikke relevante, da de fysiske projekter stadig er i start faserne. Målingerne vil være med i slutevalueringen. Der vil også blive gennemført en afsluttende tilfredshedsundersøgelse i forbindelse med slutevalueringen TOTAL Har du hørt om Områdefornyelsen? 42 % A 62 % A STIGNING PÅ 20 % Hvor mange gange i løbet af det seneste år har du deltaget i arrangementer i kvarteret? 64 % SLT IKK 56 % SLT IKK 28 % 1-3 GANG 31 % 1-3 GANG 9 % 4-6+ GANG 14 % 4-6+ GANG FALD PÅ 8 % STIGNING PÅ 3 % STIGNING PÅ 5 % I hvilken grad føler du at du har mulighed for e e t rter 18 % HØ GRAD 29 % HØ GRAD 50 % MINDR GRAD 45 % MINDR GRAD STIGNING PÅ 11 % FALD PÅ 5 % Hvor ofte bruger du kvarterets opholdssteder? 61 % SÆLDNT/ALDRIG 50 % SÆLDNT/ALDRIG FALD PÅ 11 % r der nogle steder du føler dig utryg? 33 % A 27 % A FALD PÅ 6 % Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set med Fuglekvarteret som kvarter at bo i? 9 % UTILFRDS 5 % UTILFRDS 82 % TILFRDS 82 % TILFRDS FALD PÅ 4 % UÆNDRT er t tte r t rter 61 % N 66 % N STIGNING PÅ 5 % 10 Kilde: Megafon juni 2015

11 Foto: Thomas Vilhelm 62 % 61 % 66 % 42 % 29 % 18 % A, G HAR HØRT OM OMRÅDFORNYLSN N, G ØNSKR IKK AT FLYTT VÆK FRA MIT KVARTR A, G FØLR I HØ GRAD G HAR MULIGHD FOR INDFLYDLS I MIT KVARTR 11

12 FUGLKVARTRT VST STÆRV SKAL LØFTS OG VÆR T AKTIVT OG GRØNT STRØG I KVARTRT. FUGLKVARTRT VST SKAL VÆR T GRØNT OG SAMMNHÆNGND KVARTR, HVOR BYRUM, FORHAVR OG BYHAVR INVITRR TIL LIV OG FÆLLSSKAB. 12

13 INDSATSOMRÅDR / PROKTR INDSATSOMRÅD: OMDANNLS AF STÆRVSOMRÅDT INDSATSOMRÅD: DT GRØNN LØFT PROKTR: FORNING FOR GRØNN FÆLLSSKABR DT SPISLIG KVARTR GRØNN OASR

14 FUGLKVARTRT VST - VALURING FORMÅL Hvad er hovedformålet med beslutningen om områdefornyelsesindsatsen? Indsatsen skal overordnet bidrage til et grønnere og mere sammenhængende kvarter, hvor byrum, forhaver og byhaver inviterer til liv og fællesskab for beboere og brugere. Med indsatsområdet Omdannelse af Stærevejsområdet vil områdefornyelsen løfte Stærevejsområdet fra at være et område med massive sociale udfordringer til at være et aktivt og grønt strøg, der giver et generelt løft til hele kvarteret. Indsatsområdet Det grønne løft vil styrke kvarterets grønne identitet og etablere fælles byhaver til dyrkning af afgrøder og som udgangspunkt for læring og samvær for kvarterets beboergrupper. Indsatsområdet Grønne tage, som er fælles med Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst, skal bidrage til Københavns Kommunes ambition om at etablere m2 grønne tage inden Ambitionen er at gøre kvarteret til et eksempel på, hvordan man kan lave grønne tage i ældre, eksisterende boligområder. I denne rapport vil projekterne under de enkelte indsatsområder blive omtalt med samme titler som i kvarterplanen (byfornyelsesprogrammet). r der sket ændringer i forhold til byfornyelsesprogrammets hovedformål og delmål? Nej. FORPLIGTND PARTNRSKABR Hvilke partnerskaber er der blevet etableret i de to første år? I forbindelse med indsatsen Omdannelse af Stærevejsområdet har Områdefornyelsen indgået samarbejde med den boligsociale helhedsplan Beboerprojekt PULS samt boligorganisationen AAB, som ejer de almene boliger i Stærevejsområdet. Formålet er i fællesskab at definere udviklingen af området. Som del af den lokale inddragelse i Stærevejsområdet har Områdefornyelsen indgået et partnerskab med Steno Center for Sundhedsfremme om udarbejdelse af en netværksanalyse af området. Med indsatsområdet Det grønne løft har Områdefornyelsen indgået samarbejde med flere boligforeninger i forbindelse med etablering af mindre haver. Primo 2015 undersøges mulighederne for etablering af en byhave på Hulgårds Plads i samarbejde med den bemandede legeplads. Hvilke aktører indgår i partnerskabet? Se ovenfor. Hvilke indsatser har partnerskabet udført? Aktiviteterne har primært været projektforberedende og er fortsat ikke afsluttede. BYGNINGSFORNYLS I DN OMRÅDBASRD INDSATS r bygningsfornyelse en del af indsatsen med områdefornyelse? a, der er tildelt en udgiftsramme til bygningsfornyelse på 13,05 mio. kr. r der taget kontakt med grundejerne i området med henblik på istandsættelse af boligerne med støtte efter byfornyelsesloven? Der blev i 2013 opstartet en byfornyelsesgruppe i Fuglekvarteret (fælles for Fuglekvarteret Øst og Vest), som skulle komme med indstilling til, hvilke ejendomme/gårde der skulle prioriteres blandt dem, der havde søgt byfornyelsesmidler. Syv beboere meldte sig som interesserede i at være med i gruppen. Det har dog efterfølgende været vanskeligt at samle gruppen. Områdefornyelsen arrangerede i 2013 en Byfornyelsesbasar, hvor interesserede kunne komme og høre om mulighederne for støtte til forbedring af ejendomme eller etablering af fælles gårdhave. Her var relevante arkitektfirmaer og entreprenører også til stede. Områdefornyelsen har udsendt informationsmateriale til alle kendte grundejere om mulighederne for støtte til bygningfornyelse. Derudover har Områdefornyelsen specifikt målrettet informationsmateriale til de grundejere, der mangler bad og toilet i ejendommen. 14

15 TH OR AV TH K PR OV S LA V BYG M ST RV TH OR AV RN TM ST HULGÅRDS PLADS L PS A ORU TH R UG IKS SU R V BR OF KK V MÅ DR RV N G V ØR BLY TÆ PP NV-PARKN RGØRTLR V AAB MU TT NA V RV G V SUN DSV N V LYNGSIS N I PLADS LA V RV NV SVA V BRGNRØDGAD VIB V V L R RØ K NS OR V GA IN ST AD Markering af fysiske projekter i Fuglekvarteret Vest FALK R TT NA RV G AN RS KÆ N SA H V S GL U GF N TI 15 TIKØBGAD TOFT FASA N RV V. R A NS LUND G NG LÉ AL NG DR AN RV A GR NOR RS NV OV SK SA PS G ØR RN RU MÅ NV SVA IN ST DU NINGSPLA DSN H AN T TR N V L RIN RØ 3B TO BO GNFOR Nørr G G BO N N DSSN ADS LAD LA PLADSN PLA SSP GSP NG ING IN NIN RN OR OR NFFO NFO N GN GNFORNINGSP G GA K FIN DU GL R TT NA V DS ÅR RG IN ST V V 3B RV LÆ R ST V SAB KV MU SV RIKS VIB V ØR ÅG AN V. RS FRD AN V LÆ L RK GA PIPPRN RØ SAB ALXAN DRAV. R V ÆR ST TR AAB SV ÅG V V SN RV V PU HULG OG V R ÅS ST Æ GR GV ÅRDS V R SBO D V SV RIK ND FYRB BØ ØD D FRD L V D RBS BSLA LAG GRV RV LA V FR RV GL AS V LÉ K LYGTN BISSID IDD RV LYGTN NDSV T V RIKSSU V FRV KAFFFR SSKA FRD

16 FUGLKVARTRT VST - VALURING FORTSAT Som et ekstra opmærksomhedspunkt har en repræsentant fra Område- og Byfornyelsen (Byens Fysik, Teknik- og Miljøforvaltningen), Lone Knudsen, i størstedelen af 2014 en gang ugentligt været til stede i Områdefornyelse Fuglekvarterets lokale sekretariat og dermed lettere tilgængelig for spørgsmål fra beboere. Mange har benyttet sig af dette. Der har været holdt en del orienterende og opfølgende møder med beboere i både 2013 og r der interesse blandt grundejerne for støttemulighederne efter byfornyelsesloven? Der er modtaget 1 ansøgning om støtte til bygningsfornyelse i I 2015 er der til forhåndsansøgningen modtaget 3 ansøgninger, men til den endelige ansøgning er der modtaget 1 ansøgning om bygningsfornyelse. Der er bevilget støtte til det ansøgte projekt i Ansøgningerne for 2015 behandles i foråret Der er endnu ikke modtaget ønske om etablering af fælles gårdhave i karreer i Fuglekvarteret Vest, men Område- og Byfornyelsen arbejder for at det sker i næste ansøgningsrunde. Flere beboere har påpeget, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis muligheden for at søge om støtte til bygningfornyelse lå senere i områdefornyelsesperioden, da det vil give flere mulighed for at nå at få kendskab til muligheden qua områdefornyelsens øvrige aktiviteter. VÆSNTLIG UDFORDRINGR Beskriv hvad der har været særligt vanskeligt de første to år i forhold til det samlede projekt og de enkelte indsatsområder. Med indsatsen Stærevejsområdet har Områdefornyelsen oplevet udfordringer i arbejdet med at inddrage beboere i området. Der har været ønske om tæt borgerdialog, men meget få er dukket op til de åbne borgermøder og de planlagte møder med beboerforeninger. Hvilke overvejelser har I gjort for at imødekomme udfordringerne? Områdefornyelsen har forsøgt at imødegå disse udfordringer ved at bruge alternative metoder til at komme i kontakt med beboerne i Stærevejsområdet. Den boligsociale helhedsplan, Beboerprojekt PULS, som dækker en del af ejendommene i området, har været brugt som informationskanal. Der er i løbet af 2014 blevet arbejdet med midlertidige tiltag på baggrund af forslag i arbejdsgruppen (hvor der er lokale repræsentanter), fx midlertidig åbning af hegnet ind mod AAB s afd. 49 og en lille midlertidig hundegård. Disse tiltag har været effektive i forhold til at få beboerne i området i snak på en uformel måde og har sikret tilbagemeldinger på de konkrete tiltag. De midlertidige tiltag vil fortsætte i 2015, bl.a. med belysning. Områdefornyelsen har i 2014 desuden i samarbejde med Steno Center for Sundhedsfremme udarbejdet en netværksanalyse af Stærevejsområdet, dvs. en mere antropologisk tilgang, som via både observation og samtale skulle bidrage til forståelsen af bevægelsesmønstre, relationer, behov mv. To medarbejdere fra Steno har i to måneder med base i en skurvogn på Stærevej holdt uformelle samtaler med over 100 mennesker. Indsatsområdet Det grønne løft har med aktiviteter omkring begrønning i både byrum og gårdrum tydeligt vist, at det grønne er en rigtig god måde at komme i kontakt med beboere og brugere på. Der er tale om en her og nu -involvering, som er meget konkret, og som de fleste har en indgangsvinkel til. Det er ofte et bredere spektrum af forskellige mennesker, der deltager i de grønne aktiviteter, og det er nemt at igangsætte samtale over plantekasserne. Der er samtidig god synlighed omkring de grønne aktiviteter. ANDR FORHOLD Har kommunen de første to år i områdefornyelsesbeslutningen oplevet et behov for nye redskaber og metoder til udvikling af byområder? (f.eks. i processen, gennemførelsen, borgerinddragelsen mv.) - Hvis ja, hvilke? Områdefornyelsen har i Fuglekvarteret Vest klart erfaret, at der i den lokale inddragelse i høj grad er brug for at supplere de almindelige borgermøder med andre tiltag og metoder. Det er jf. 6.2 i Fuglekvarteret Vest bl.a. sket ved at indgå et samarbejde med forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme om en antropologisk, observerende tilgang og ved at arbejde med midlertidige aktiviteter. Dette har desuden tydeliggjort et generelt behov for at have fokus på at arbejde evidensbaseret i områdefornyelsesregi, gerne med inddragelse af relevante forskningsinstitutioner. For Stærevejsområdets vedkommende kan det f.eks. være relevant at se på, hvad ændringer af byrummet betyder for sundheden (de generelle sundhedstal er nogle af de dårligste i hele landet netop i denne bydel), og hvordan man bedst udvikler byrum for meget forskellige grupper mennesker. 16

17 Deltager kommunen i erfaringsnetværk med andre kommuner eller aktører? - Hvis ja, hvilke? Københavns Kommune deltager generelt i relevante erfaringsnetværk, og der er flere fagnetværk mellem de 6-7 aktive områdefornyelser i kommunen. Herudover er Områdefornyelse Fuglekvarteret i løbende kontakt med Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret (Frederiksberg Kommune), der gennemfører områdefornyelse grænsende op til Fuglekvarteret. Desuden er Områdefornyelsen i løst netværk med bl.a. Slagelse Kommune og Kunststyrelsens Netværk m.fl. r kommunen tilmeldt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters nyhedsbrev, hvor der løbende bliver orienteret om ministeriets nye udgivelser og publikationer? a. Grønne tage i Fuglekvarteret Projekt: Stæren er landet 17

18 INDSATSOMRÅD OMDANNLS AF STÆRVSOMRÅDT Formål Det overordnede formål med indsatsen er at skabe større sammenhæng i området, hvor der samtidig er plads til udendørs opholdsrum og grønne aktiviteter. Samlet budget: kr. Status Der har i 2013 og 2014 været arbejdet med både dataindsamling, organisering og afprøvning. Der er blevet udført en byrumsanalyse af Gehl Arhitects samt en social netværksanalyse i samarbejde med forskningscentret Steno og Forebyggelsescenter Nørrebro, hvor over hundrede lokale deltog i interviews. Der er nedsat en baggrundsgruppe for grundejere/repræsentanter, som mødtes første gang i juni Der er etableret en åben arbejdsgruppe (pt. 6 medlemmer), som har mødtes flere gange. Gruppen er kommet med forslag til midlertidige aktiviteter, og har bl.a. opført en midlertidig hundegård. Der har desuden været afprøvet en pladsdannelse ved Netto samt en passage fra Stærevej gennem hegnet til afd. 49s legeplads. Der var positive tilbagemeldinger på begge dele. I foråret 2014 er der monteret/malet fuglesilhuetter på fem gavle på Stærevej med efterfølgende fernisering og gadefest. Programskrivningsfasen er påbegyndt og der arbejdes i den forbindelse med politisk/organisatorisk forankring og opbygning af kommunal projektgruppe. Succeskriterier Beboerne i Stærevejsområdet har organiseret sig i en arbejdsgruppe eller et vejlav. Der er formuleret nogle klare retningslinjer for udviklingen af området samt en borgerinddragelsesstrategi og en fundraisingstrategi. Der udskrives konkurrence for en samlet masterplan for området. Der opnås ekstern medfinansiering til minimum to delprojekter med anlægsstart i På baggrund af løbende vidensindsamling og afprøvning af forskellige inddragelsesstrategier er der udviklet metoder til inddragelse af udsatte grupper, som kan anvendes i andre lignende projekter. Andelen af beboere i Fuglekvarteret, der er tilfreds med at færdes på Stærevej skal være over 60 procent mod 48 procent ved områdefornyelsens start

19 Ophold ved Netto Hundegård Åben gård ved AAB afd. 49

20 PROKT FORNING FOR GRØN UDVIKLING Samlet budget: kr. Status Der er i løbet af 2014 etableret kontakt til endnu flere personer med interesse i en grøn forening, ikke mindst gennem arrangementer i regi af projekt Det spiselige kvarter. I november 2014 var der stiftende generalforsamling for Fuglekvarterets Grønne Forening, der fik en bestyrelse med 8 beboere fra kvarteret. Foreningen kan følges på www. fuglekvarteret.wordpress.com. Der er igangsat undersøgelser og etableret kontakt til relevante lokale samarbejdspartnere som forberedelse til opstart af en mulig byhave. Havevandring Succeskriterier Der er etableret en forening for grøn udvikling. Der er udarbejdet en strategi for de kommende års arbejde og for inddragelsen af relevante aktører og borgere. Der er afholdt mindst fem arrangementer med deltagelse af mindst 50 beboere i området. Der er etableret mindst tre anvendte byhaver. Møde i Grøn Forening Det er afklaret, hvilke aktiviteter der kan fortsætte, og hvordan organisationen og driften af byhaverne kan forankres

21 PROKT DT SPISLIG KVARTR FOTO Plantekasser ved Al-Hilal Skolen Samlet budget: kr. ( kr. fra Puljen til Grønne Ildsjæle) Status Med økonomisk støtte fra Puljen til Grønne Ildsjæle ( kr.) er elleve konkrete haveprojekter i gårde og kantzoner hjulpet i gang i kvarteret gennem plantekasseworkshops og/eller udlevering af gratis planter, jord og frø. Nogle af disse er vist frem på en havevandring som hjælp og inspiration for andre interesserede beboere. Derudover er der i kvarteret bl.a. afholdt en spireworkshop, to åbne Tagtomatworkshops, en gødningsworkshop, samt walk-and-talks med beboere. Det spiselige kvarter var også til stede på Kulturnatten 2014 med en mini-plantekasseworkshop samt gratis frø og mini-guides til forspiring. Succeskriterier Andelsboligforeningerne og ejerforeningerne i kvarteret er kontaktet med information om projektet. Mindst tre boligforeninger har meldt sig som deltagere i projektet og dannet spiselige køkkenhaver i deres gårde. Det afklares i boligforeningerne, hvordan haverne kan forankres. Der udarbejdes på baggrund af løbende erfaringsopsamling en metode/vejledning til, hvordan man andre steder kan arbejde med fælleshaver i boligafdelinger. Plantekasseworkshop

22 PROKT GRØNN OASR Samlet budget: kr. Status Projektet har fælles mål med projekt Private fællesveje i kvarterplanen for Fuglekvarteret Øst, hvorfor der arbejdes med en samlet strategi for hele Fuglekvarteret. Inspirationskatalog til forskønnelse af fortove og indgangspartier er udarbejdet, og er sendt til ca. 85 ejer-, andels-, eller boligforeninger på de private fællesveje i Fuglekvarteret medio Seks grundejere i kvarteret har tilkendegivet, at de er interesserede i løsningen og flere bestillinger er ved at blive gennemført. Desuden er bænke og kummer anlagt ved indgangen til sekretariatet som udstillingsvindue for Grønne Oaser/Private Fællesveje. Succeskriterier Der udarbejdes i samarbejde med Foreningen for Grønne Fællesskaber et idékatalog til forskønnelse af forhaver og indgangspartier. Idékataloget og puljen præsenteres for samtlige boligforeninger i Fuglekvarteret Vest. Mindst tre boligforeninger har med støtte fra tilskudspuljen fået fornyet og indrettet deres forhave eller indgangsparti. Plantekummer på Tranevej Plantekummer på Musvågevej

23 Visitkort til Markedsdag

24 FUGLKVARTRT ØST FLR MØDSTDR SKAL SKAB RAMMR FOR AKTIVITTR OG FÆLLSSKABR PÅ TVÆRS AF OMRÅDR, KULTURR OG ALDR. SKOLRN SKAL VÆR N TÆTTR INTGRRT DL AF KVARTRT. FUGLKVARTRT ØST SKAL VÆR KNDT FOR VIRKSOMHDRNS SOCIAL FOKUS. 24

25 INDSATSOMRÅDR / PROKTR INDSATSOMRÅD: BYRUM INDSATSOMRÅD: SKOLN SOM DYNAMO INDSATSOMRÅD: SOCIALØKONOMISK VÆKSTZON PROKTR: PLADS 14 GLNTPARKN PRIVAT FÆLLSV GLNTV GRØN ØRNV KUNSTRUT PÅ NORDR FASANV PROKTR: GRØNDALSVÆNGTS SKOL - KVARTRTS LANDSBYSKOL OPHOLD OG LG PÅ AL-HUDA SKOLNS UDARALR VIBV - T LG- OG AKTIVITTSSTRØG FORNINGSGUIDRN I FUGLKVARTRT OP PÅ CYKLN SKOLPRAKTIKORDNING PROKTR: IVÆRKSTD INNOVATION OG IVÆRKSÆTTRI UDSTYR TIL GRØNN TAG OG BYHAVR HONNING FRA FUGLKVARTRT 25

26 V DSV LYNGSIS N I PLADS LA HOTH RS P LADS RS G. N S AD G NS V H IMD AL SG OL AG BR AD UM G 2 FA R V GLNT SROMGAD ASMINDRØDGAD V BRGNRØDGAD FASA N DR NOR V VIB RV SVA N Markering af fysiske projekter i Fuglekvarteret Øst GAD RØD HILL B DS AD SANDBRGGAD LUNDTOFTGAD N O SK NORDBANG BISPNGBU Plads 14 Glenteparken Glentevej Grøn Ørnevej Grøndalsvængets Skole Al-Huda ØRHOLMGAD Skolen Vibevej D HILLRØDGAD KROG OGRUP RU RUPGAD GAD AD V G MÅ H TIKØBGAD V V MÅG RV S ÅM M S D NG BL Æ V FRDNSBORGG. GA A RS RØ T NG RO S RN TO V M RO S B V L RV V IB N TI S D KA GA G R 3 FALK D GA RR TT NA AN RS KÆ 7 U GF N SA Ø S V SGAD N IN ST GL G. V. R G AN TOFT NG LÉ AL HVIDKILDV RV SA PS V R AN K NV S GR MIMR LUND G AN ØR 5 N ÆN LÆ LÆN P PLÆ IISS PLÆN DIS ND A AN HA GHANDIS GH GH LT B RO HY V RS N TI S U VD KO ØR V SVA N V NT TR AN GL V RØ RIN 4 RN TO 3B L GA R FIN 6 TT NA U GD G BO N TI S V K Nørrebro St. 1 LÆ 3B H RV RK V O V RSG. V V MU V R SV N SUN LADS VIB ÅG V. TR AN LÆ V NG ØR RIKS RS P SLPN ALXAN DRAV. RK V L GA FRD HOTH BORG MU R PIPPRN A RS RØ SAB MIDGÅ RDSGA D RV MST RVA NGN AAB TT NA V R DR SV LYGTN TÆ BLY V ÅG V N MÅ G V SN P NV-PARKN RGØRTLR V KK V P ØR Æ ST R V BR OF OG ST ÆR V V GV BO R UR V

27 FUGLKVARTRT ØST - VALURING FORMÅL Hvad er hovedformålet med beslutningen om områdefornyelsesindsatsen? Indsatsen skal overordnet afhjælpe det generelle indtryk af nedslidning i kvarteret, skabe et mere sammenhængende kvarter med kvalitative, indbydende byrum, få de lokale aktører til at tage ansvar for området og styrke den sociale sammenhængskraft. Indsatsområdet Byrum skal skabe flere mødesteder som ramme for aktiviteter og fællesskaber på tværs af områder, kulturer og aldre. Indsatsområdet Skolen som dynamo skal bidrage til at inddrage kvarterets mange skoler, offentlige som private, i at udvikle kvarteret og herigennem bidrage til at sikre ejerskab og sammenhængskraft. Med indsatsområdet Socialøkonomisk vækstzone vil områdefornyelsen afprøve, hvordan en socialøkonomisk erhvervsudvikling kan styrke udviklingen af kvarteret. Indsatsen skal bidrage til at forbedre adgangen til ar-bejdsmarkedet for udsatte borgere i kvarteret. Indsatsområdet Grønne tage, som er fælles med Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest, skal bidrage til Københavns Kommunes ambition om at etablere m2 grønne tage inden Ambitionen er at gøre kvarteret til et eksempel på, hvordan man kan lave grønne tage i ældre, eksisterende boligområder. I denne rapport vil projekterne under de enkelte indsatsområder blive omtalt med samme titler som i kvarterplanen (byfornyelsesprogrammet). r der sket ændringer i forhold til byfornyelsesprogrammets hovedformål og delmål? Det har ikke vist sig muligt at realisere byrumsprojektet Plads 14 som beskrevet i kvarterplanen. Ministeriet er blevet orienteret herom i 2014, hvor Områdefornyelsens styregruppe har prioriteret alternative projekter for midlerne afsat til Plads 14. Ministeriet har ultimo 2014 modtaget forslag til omprioritering af midlerne afsat til Plads 14 fra styregruppen for Områdefornyelse Fuglekvarteret. Ministeriet godkendte ansøgningen om omprioritering den 5. februar FORPLIGTND PARTNRSKABR Hvilke partnerskaber er der blevet etableret i de to første år? Områdefornyelsen har en tæt dialog med Bispebjerg Lokaludvalg, som arbejder for at styrke lokaldemokratiet og dialogen mellem Bispebjergs borgere og politikerne på Københavns Rådhus. Lokaludvalget er repræsenteret i Områdefornyelsens styregruppe og Områdefornyelsen koordinerer sine aktiviteter med Lokaludvalget og arrangerer herudover en del fælles aktiviteter, fx puljeaftener, byvandringer, høringssvar mv. Områdefornyelsen har etableret et samarbejde med Frederiksberg Kommune, der har en områdefornyelse i kvarteret umiddelbart op til Fuglekvarteret (områdefornyelse Nordre Fasanvej). De to områdefornyelsers sekretariater mødes jævnligt. Der samarbejdes konkret om det fælles projekt Kunstrute på Nordre Fasanvej. Områdefornyelsens sekretariat på Glentevej 70 har Hans Knudsen Instituttet (HKI) som genbo. HKI er en socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder uddannelse og beskyttet beskæftigelse til mennesker med fysiske, psykiske eller sociale barrierer for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Områdefornyelsen har en tæt dialog med HKI, der også er repræsenteret i Områdefornyelsens styregruppe (se figur 1), om f.eks. iværksætteres brug af HKIs mange værksteder etc. Områdefornyelsen og HKI har samtidig gennemført et fælles lokalt projekt om lokal honningproduktion og undervisning ( Demonstrationsprojekt: Honning fra Fuglekvarteret i kvarter-planen ) og forventer at samarbejde både praktisk og økonomisk om udviklingen af projekt Glentevej. Bygningerne på Glentevej 70, hvor Områdefornyelsen i begyndelsen af 2014 fik sekretariat i stuen, har i løbet af 2014 udviklet sig fra at være forladte og nedslidte til at rumme en række arbejdsfællesskaber, iværksættere og virksomheder, der arbejder med alt fra byudvikling, begrønning og kreative processer til konsulentarbejde og specialeskrivning. Det spirende iværksættermiljø betyder, at der opstår nye samarbejder på tværs og nyt liv omkring Glentevej 70. Områdefornyelsen har været drivkraft i at tiltrække de nye lejere og har løbende dialog med administratoren af bygningerne, der også viser interesse for at bidrage til udviklingen. I etableringen af Byhaven Grøndal (en del af projekt Grøndalsvængets Skole kvarterets landsbyskole i kvarterplanen) har Områdefornyelsen desuden indgået et samarbejde med Grøndalsvængets Skole, som også er repræsenteret i Områdefornyelsens styregruppe. 27

28 FUGLKVARTRT ØST - VALURING FORTSAT BYGNINGSFORNYLS I DN OMRÅDBASRD INDSATS r bygningsfornyelse en del af indsatsen med områdefornyelse? a, der er tildelt en udgiftsramme til bygningsfornyelse på 23,55 mio. kr. (med tilsagn 1. juli 2013) r der taget kontakt med grundejerne i området med henblik på istandsættelse af boligerne med støtte efter byfornyelsesloven? Der blev i 2013 opstartet en byfornyelsesgruppe i Fuglekvarteret (fælles for Fuglekvarteret Øst og Vest), som skulle komme med indstilling til, hvilke ejendomme/gårde der skulle prioriteres blandt dem, der havde søgt byfornyelsesmidler. Syv beboere meldte sig som interesserede i at være med i gruppen. Det har dog efterfølgende været vanskeligt at samle gruppen. Områdefornyelsen arrangerede i 2013 en Byfornyelsesbasar, hvor interesserede kunne komme og høre om mulighederne for støtte til forbedring af ejendomme eller etablering af fælles gårdhave. Her var relevante arkitektfirmaer og entreprenører også til stede. Områdefornyelsen har udsendt informationsmateriale til alle kendte grundejere om mulighederne for støtte til bygningfornyelse. Derudover har Områdefornyelsen specifikt målrettet informationsmateriale til de grundejere, der mangler bad og toilet i ejendommen. 28 Som et ekstra opmærksomhedspunkt har en repræsentant fra Område- og Byfornyelsen (Byens Fysik, Teknik- og Miljøforvaltningen), Lone Knudsen, i størstedelen af 2014 en gang ugentligt været til stede i Områdefornyelse Fuglekvarterets lokale sekretariat og dermed lettere tilgængelig for spørgsmål fra beboere. Mange har benyttet sig af dette. Der har været holdt en del orienterende og opfølgende møder med beboere i både 2013 og Samtidig har Område- og Byfornyelsen (Byens Fysik, Teknik- og Miljøforvaltningen) gennemført en registrering af 20 gårde i Fuglekvarteret Øst og Vest for at vurdere behov og muligheder. Der er desuden afholdt offentlige møder for at orientere om og støtte beboerne i at ansøge om fælles gårdhaver. r der interesse blandt grundejerne for støttemulighederne efter byfornyelsesloven? Der er modtaget 11 forhåndsansøgninger om støtte til bygningsfornyelse i 2014, heraf har 3 modtaget tilsagn om støtte. I 2015 er der til forhåndsansøgningen modtaget 12 ansøgninger, men til den endelige ansøgning er der modtaget 6 ansøgninger om bygningsfornyelse. Ansøgningerne for 2015 behandles i foråret Der er aktuelt taget endelig beslutning i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation den 22. januar 2015 om etablering af en fælles gårdhave i karreen omkredset af Nordre Fasanvej/Frederikssundsvej/ Højbanen og Ørnevej (Cityring-Karreen). I tre karreer er der aktuelt igangsat udarbejdelse af fælles gårdhave projekter. Det drejer sig om: Glentevej/Nordre fasanvej/højbanen (Lille Glente) Glentevej/Svanevej/Falkevej/Nordre Fasanvej (Store Glente) Ørnevej/Musvågevej/Frederikssundsvej/Lærkevej. To karreer er efter ansøgning fra beboerne sat på venteliste med henblik på igangsættelse hurtigst muligt: Nattergalevej/Mågevej/Vibevej. Hillerødgade/BlåmejsevejVibevej/Rørsangervej. Det er forventningen, at der kan tages beslutning af yderligere gårdhaver inden områdefornyelses indsatsen afsluttes i Flere beboere har påpeget, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis muligheden for at søge om støtte til bygningfornyelse lå senere i områdefornyelsesperioden, da det vil give flere mulighed for at nå at få kendskab til muligheden qua områdefornyelsens øvrige aktiviteter. VÆSNTLIG UDFORDRINGR Beskriv hvad der har været særligt vanskeligt de første to år i forhold til det samlede projekt og de enkelte indsatsområder. Helt generelt har sekretariatet oplevet udfordringer med inddragelsen af beboere, brugere og andre aktører i Fuglekvarteret Øst, fordi den lokale kultur omkring deltagelse og engagement har vist sig mindre udviklet end i andre bydele i København. Kvarteret er desuden præget af en del forskellige udsatte beboere og brugere, både socialt udsatte, hjemløse, ensomme ældre, psykisk syge og brugere af sociale tilbud. Det betyder, at det kræver ekstra opsøgende arbejde og relationsarbejde at engagere lokale beboere og brugere i aktiviteter, arbejdsgrupper og styregruppe og i det hele taget at komme i kontakt med grupper, der er berørte af Områdefornyelsens aktiviteter. Som ministeriet allerede tidligt i 2014 blev orienteret om, har det ikke vist sig muligt at realisere projektet Plads 14 som beskrevet i kvarterplanen. Sekretariatet har i 2013 og 2014 brugt mange ressourcer på arbejdet med afklaring omkring Plads 14 samt på at undersøge mulige alternativer i samarbejde med styregruppen.

29 V AD SG D HI LD BR YN AD DA L IM H R SG A BA LD GA D SG TS L M HA RSG. SG IMD AL. G AG SG AD VU LK AN H SG AD BR LD R RÅ AD G. SG RG RM BO GO AD SG OR TH. IG LL FR N RG Ø R SO UF FS G. AD G D D AD S G H IN D FAN SGA S LIU O BL ST GA LT HO U HØSTRKØBG. TH OR SG. D GA FAN S SØ Bolsjefabrikken ST KROG OGRUPGA RUPGAD RU AD D K Æ DB A GA V Værested for hjemløse GAD SANDBRGGAD LUNDTOFTGAD RV D GA RS LL D NORDBAN ØRHOLMGAD DS DM AN Kirke S HILLRØDGAD D GA IRS ÆG MG FA RU D GA GAD RØD HILL GA D BA AD SROMGAD AS ASMINDRØDGAD AD NV SG Skole YR TH S AR D SVA GA Æ GA V GLNT Æ V D AD RG Ø OL BR O LT HY NV DR NOR V VIB V HR GA D GI RO B MÅ G V AS GM DA RR MÅGV NN Moské / islamisk center Ø RV G T TIKØBGAD NG M GA BLÅBÆRV NA FRDNSBORGG. V TYTTBÆRV N D M U G Børneinstitution M RO BÆ DR N D O Offentlige SK institutioner N VIN RI RS S BISPNGBU BR OM KÆ N V L AN RS RØ TO S M V Å BL SLÅNV V IB IN ST D KA S RN GA HVIDKILDV V R RV N ÆN LÆN LÆ P PLÆ DIISS PLÆN NDIS A AN HA GH GH GHANDIS FALK TT NA G AN RS KÆ SA SN SG LADS RS P RS Uddannelsessted G. V. R É IN ST L UG F NG BRGNRØDGAD FASA RV NG LL NG SA AN INGSPLAD HV VIID DK KIL ILD DV TOFT LUND G AN GR. MIMR NV OV SK SA RN A PS RU GNFORN N NV V V RS RØ ØR TO BO N N DSSN ADS LAD PLA PLA SSP GSP NG NG IIN NIN RN OR OR NFFO NFO N GN GNFORNINGSPLADSN G SG SGAD Kort over funktioner i Fuglekvarteret SN V SVA L T TR N AN GL GA R SV RD V HR LÆ TT NA GÅ IN V R RI. V RK Nørrebro St. ST DU N HOTH O V D VIB R ST RIN F RVA MST LYNGSIS N I PLADS LA V DSV LADS SLPN SUN RS P MIDGÅ RIKS TR V MU RV SV G ÅG AN V. AN FRD HOTH BORG V V AL LÆ RK V G R RS RØ N ALX AL X XA AN ANDRA RAV AV. V. MU NGN SV ÅG RDSGA RV ØR V U GD I GF BO N TI S V NK IN G RO VS N RK RPA LYGTN DR V MÅ TT NA V ÆR ST V V G V RGØRTLR BLY T V N LYGTN V ØR SN P P NV-PARKN SV V AS GL OG D V BR OF ÆR V ST ÆK K RV L V UG ÅRDSV HULG RGV V SBO RIK RV RBSLA BSLAG GRV RV SU SV PU TA G FRD ÅS FYRBØDR D V MØ LN É ALL LA V ND N K IKS RV G A ST AD TM PG RN TH GR N RU G HULGÅRDS PLADS R G AD BYG M ST RV TH AV D V IN OR FR N AN SL PR OV ST LA V BA G RI KY K BISSID IDD RV L VA TH BA N VI NG N LLÉ SA IPS N P T R DSV RV KAFFRV SSKAFF OR AV IKSSUN FRIMSTRV. V RV RV RV DR DD DD ISSID ISID BISIDDR B BIS BISID TH FRDR GLBRÆNDRV. HU RV. TNHUGG PV TØNDBINDRV. RV UNTMAGRV. BIS DLMAGRV. ST ORMAGRV. M MSTRV. TØM NT T STRV. GT AGTM MØ 29

30 Dagligstue på Nattergalevej

31 FUGLKVARTRT ØST - VALURING FORTSAT Hvilke overvejelser har I gjort for at imødekomme udfordringerne? Sekretariatet har løbende arbejdet med alternative metoder til inddragelse, fx deltagelse i lokale arrangementer jf. afsnit 5.1 samt andre antropologisk inspirerede metoder med fokus på tilstedeværelse der hvor folk er. Sekretariatet forsøger at være til stede forskellige steder i bybilledet på forskellige tidspunkter for på den måde at få en fornemmelse af hverdagslivet, fx når kvarterets elever får fri fra skole eller når øldrikkeren der har boet i kvarteret hele sit liv sætter sig på bænken uden for sekretariatet og gerne vil snakke. Da opgaven med inddragelse særligt i Fuglekvarteret Øst har vist sig at kræve flere ressourcer end først antaget, har styregruppen ønsket at prioritere en større inddragelsesindsats og et større socialt fokus, end der oprindeligt var afsat midler til i kvarterplanen. Styregruppen har ønsket at anvende en mindre del af midlerne afsat til projektet Plads 14 hertil, jf. afsnit 1.2. Ministeriet godkendte denne ansøgning om omprioritering primo februar Områdefornyelsen vil på baggrund heraf styrke indsatsen med opsøgende relationsarbejde samt med at engagere lokale beboere og brugere i aktiviteter, arbejdsgrupper og styregruppe og i det hele taget at komme i kontakt med grupper, der er berørte af Områdefornyelsens aktiviteter. ANDR FORHOLD Har kommunen de første to år i områdefornyelsesbeslutningen oplevet et behov for nye redskaber og metoder til udvikling af byområder? (f.eks. i processen, gennemførelsen, borgerinddragelsen mv.) - Hvis ja, hvilke? Fuglekvarteret er præget af at være et sted, som mange af beboerne ikke bruger til andet end netop at bo de benytter tilbud og deltager i aktiviteter andre steder i byen og er derfor ofte ikke synlige eller tager ophold i kvarteret. Samtidig rummer især Fuglekvarteret Øst mange institutioner og tilbud (fx obcenter, Alkoholrådgivning, Misbrugscenter, Sprogskoler, privatskoler, specialskoler, hjemløsecafé mv.) med målgrupper, der ikke nødvendigvis bor i kvarteret. Begge dele har betydning for ejerskabet hos dem, der bor og færdes i kvarteret. Dette forhold kræver en mere indgående afdækning af ønsker og behov i kvarteret, jf. de udfordringer og tiltag, der også er beskrevet i afsnit 5 og 6. Områdefornyelsen har bl.a. eksperimenteret med midlertidige aktiviteter, afprøvninger og tiltag som dialogredskab for at få både beboere og brugere i tale på gadeplan, og ser et potentiale i at udvikle en strategisk og evidensbaseret tilgang til midlertidighed i udviklingen af byen og inddragelsen af dens brugere. Deltager kommunen i erfaringsnetværk med andre kommuner eller aktører? - Hvis ja, hvilke? Københavns Kommune deltager generelt i relevante erfaringsnetværk, og der er flere fagnetværk mellem de 6-7 aktive områdefornyelser i kommunen. Herudover er Områdefornyelse Fuglekvarteret i løbende kontakt med Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret (Frederiksberg Kommune), der gennemfører områdefornyelse grænsende op til Fuglekvarteret. Desuden er Områdefornyelsen i løst netværk med bl.a. Slagelse Kommune og Kunststyrelsens Netværk m.fl. r kommunen tilmeldt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters nyhedsbrev, hvor der løbende bliver orienteret om ministeriets nye udgivelser og publikationer? a

32 PROKT PLADS 14 T NYT BYRUM I HRTT AF DT INDUSTRILL FUGLKVARTR - IKK IGANGSAT Samlet budget: kr. Status Grundet ændrede forudsætninger for at realisere projektet som beskrevet i kvarterplanen har Områdefornyelsen i 2014 afsøgt muligheder for alternativ brug af midlerne. Styregruppen tog beslutning herom ultimo 2015, og det forventes at de alternative projekter efter godkendelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan igangsættes i løbet af

33 PROKT GLNTPARKN Samlet budget: kr. Status Arbejdsgruppen består af 4 aktive medlemmer (heraf et styregruppemedlem). Henover sommeren 2014 valgte arbejdsgruppen at afprøve et sidde- og grillmøbel, som blev bygget på stedet af kunstnerkollektivet Bureau Detours i en uges workshop, hvor der var åbent for input fra forbipasserende. Møblet var forholdsvist velanvendt sommeren igennem. Der er i efteråret blevet opsat belysning i træerne. Bureau Detours har opført en serie aktivitetsmøbler; petanquebane, bordtennisbord og kuber, som skal stå til og med foråret I december 2014 opstilledes traditionen tro et juletræ med lys i parken. Succeskriterier Der er i løbet af projektperioden igangsat mindst tre midlertidige aktiviteter i samarbejde med borgere/brugere/foreninger I forbindelse med de midlertidige aktiviteter er der indsamlet erfaringer med anvendelsen af arealet. Det er afklaret, om parken og etableringen af en lommepark kan blive en del af renoveringen af området omkring Nørrebro Station

34 PROKT OPKVALIFICRING AF PRIVAT FÆLLSV Samlet budget: kr. Status Projektet har fælles mål med projekt Grønne Oaser i kvarterplanen for Fuglekvarteret Vest, hvorfor der arbejdes med en samlet strategi for hele Fuglekvarteret. Inspirationskatalog til forskønnelse af fortove og indgangspartier er udarbejdet, og er sendt til ca. 85 ejer-, andels-, eller boligforeninger på de private fællesveje i Fuglekvarteret medio Seks grundejere i kvarteret har tilkendegivet, at de er interesserede i løsningen og flere bestillinger er ved at blive gennemført. Områdefornyelsens sekretariat Desuden er bænke og kummer anlagt ved indgangen til sekretariatet som udstillingsvindue for Grønne Oaser/Private Fællesveje. Succeskriterier Inspirationskataloget udarbejdes og omdeles i kvarteret. Mindst to boligforeninger har søgt og modtaget støtte til udvikling af de private fællesarealer. Ørnevej/Tranevej