Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030"

Transkript

1 Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030

2 FREDERIKSHAVN KOMMUNE Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Udgave 1, september 2014 Rev. efter afholdt PMU-møde den 2. december 2014 Udarbejdet af: Bahram Dehghan Energibyen Frederikshavn Kommune Layout: Hanne Lund Ejendomscenteret, Grafik Frederikshavn Kommune 2 I samarbejde med: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik & Miljø, Natur & Miljø Frederikshavn Kommune, Ejendomscenteret El-forsyningsselskaber i Frederikshavn Kommune Varme- og kraftvarmeværker i Frederikshavn Kommune Almene boligselskaber i kommunen Affaldsselskabet Øst Vendsyssel AVØ

3 Indhold 1. Forord 4 Definitioner 6 2. Sammenfatning 7 3. Baggrund for udarbejdelse af Strategiplan for vedvarende energi 8 4. Nøgletal for Frederikshavn Kommune Klima- og miljømæssig effekt af energiforbrug Status, over Frederikshavn kommunes energiforbrug og emission Kommunens eksisterende aftale om reduktion af CO2 Emission Frederikshavn Kommunes strategiske energiplan Fremtidens energiscenarier Indsatsområder Forventede resultater i Opsummering 80 Konklusion Litteraturliste Bilag 83 3

4 1. Forord 4 FREDERIKSHAVN KOMMUNE har udarbejdet Strategiplan for Vedvarende Energi Strategiplanen følger kommunens Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen, udarbejdet i december Strategiplanen er udarbejdet med henblik på at implementere FREDERIKSHAVN KOMMUNES energipolitik for hele Frederikshavn Kommune som geografisk grænse og sigter mod 100% vedvarende energiforsyning og optimal energianvendelse frem til år Strategiplanen er således en videreudvikling af visionerne for Energibyen Frederikshavn, hvor et afgrænset geografisk område i den tidligere Frederikshavn Kommune skulle omlægges til 100% vedvarende energi i år Den nærværende Strategiplan gælder til gengæld for hele Frederikshavn Kommune. Målsætningerne i denne Strategiplan kan derfor betragtes som en videreudvikling af forretningsplanen for Energibyen Frederikshavn og erstatter denne. Af vigtigste begrundelser for at overgå fra Energiby til Energikommune kan nævnes: Energiby-projektet med sit oprindelige indhold omfattede byerne, Frederikshavn, Strandby og Elling. Planen var, at erfaringerne fra Energibyen Frederikshavn senere skulle implementeres i resten af kommunen. Det afgrænsede geografiske område i Energibyen Frederikshavn gør, at borgerne og virksomhederne i resten af kommunen har svært ved at identificere sig med projektet og mærke ejerskab. Frederikshavn Kommune er i dag en ny kommune bestående af tre tidligere kommuner, Skagen, Sæby og Frederikshavn. I efteråret 2013 blev det besluttet, at idet den nye kommune er initiativtager og ejer af Energibyen, bør projektets aktiver være til gavn for samtlige borgere og virksomheder i kommunen. Det vil derfor være mest naturligt, at projektets geografiske grænse udvides til at omfatte hele kommunen. Praktiske erfaringer i forbindelse med indfrielse af Energibyen Frederikshavns vision om 100% omlægning til vedvarende energi indikerer, at projektets vision kan opskaleres således, at den kan omfatte hele kommunen. Der til kommer, at energibyens geografiske grænse, indeholder ikke vedvarende energiressourcer nok til at Energibyen Frederikshavn kan overgå til 100% vedvarende energi i En betydelig del af Energibyens aktiviteter vedrørende vedvarende energi, såsom vindmølleplanlægning, planlægning for biomasse-baseret energiproduktion, vedvarende transportplanlægning og energieffektivisering af boliger sker allerede uden for Energibyens geografiske område, derfor er det mest hensigtsmæssigt at udarbejde en plan, som tager hånd om vedvarende energiindsatser i hele kommunen. Desuden vil der være en betydelig stor planmæssig rationale i, at udarbejde en sammenhængende vedvarende energiplan for en hel kommune, sammenlignet med planlægning for et afgrænset område. Med andre ord har Frederikshavn Kommune, gennem Energibyens demonstrationsprojekter, netværk og samarbejde skabt et solidt grundlag for, at projektet nu kan udvides til at omfatte kommunens samlede geografiske område. Udover visionen om 100% vedvarende energiforsyning i kommunen i 2030 skal planen medvirke til, at der skabes udvikling, vækst og øget beskæftigelse inden for vækstsporet Energi i Frederikshavn Kommune. Erhvervsog energiforsyningsvirksomheder i kommunen er det bærende element og har en væsentlig rolle i relation til vækstsporet energi. Disse virksomheder er spredt rundt i kommunen fra Skagen i nord til Voerså i syd. Med kommunegrænsen som indsatsområde, får Energibyen mulighed for at inddrage alle borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i kommunen i en udviklingsproces, hvor der genereres dynamik og skabes synergi således, at alle aktører går i samspil for at indfri visionerne bag vækstsporet energi til gavn for vækst og øget beskæftigelse i lokalområdet.

5 Strategiplanens vision for 100% vedvarende energiforsyning og optimal energianvendelse i Frederikshavn Kommune som geografisk afgrænsning frem til år 2030 indebærer, at FREDERIKSHAVN KOM- MUNE målrettet vil arbejde for at: Øge ressourcegrundlaget ved yderligere at fremme og udvikle lokale, vedvarende energiressourcer Fortsat fremme af effektiv udnyttelse af energiressourcerne bl.a. ved at understøtte energibesparelser i bygninger Understøtte energiforsyningsvirksomhedernes indsats for overgang til vedvarende energiproduktion Fremme anvendelsen af vedvarende brændstoffer i transportsektoren, herunder kollektiv transport Fastholde fokus på vækstsporet energi, som en lovende vækst- og udviklingsstrategi for alle borgere og erhvervsvirksomheder i Frederikshavn Kommune Understøtte innovation, udvikling og demonstrationsprojekter med henblik på at fremme bæredygtig erhvervsudvikling FREDERIKSHAVN KOMMUNE ønsker at samarbejde med erhvervsvirksomheder, herunder energiforsyningsvirksomheder og kollektive trafikselskaber, borger, universiteter og erhvervsuddannelsesinstitutioner, offentlige og private institutioner, foreninger, andre kommuner og øvrige regionale aktører. Det sker med henblik på implementering af strategiplanen, da dette baner vejen for, at kommunens borgere og virksomheder kan tage vækstsporet energi til sig som deres nye levevej. Frederikshavn Kommune vil lade sig inspirere og ønsker at drage nytte af de erfaringer og muligheder, som findes i verdenen uden for kommunegrænsen. Med venlig hilsen Birgit Stenbak Hansen Borgmester September

6 Definitioner og forudsætninger Vedvarende energi Ved vedvarende energi, anvendt i denne plan, forstås energiformer, der ikke har begrænsede ressourcer, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. Det må erkendes, at omlægning af kommunens andel af fossilt energiforbrug til togdrift og flytransport ligger uden for kommunens indflydelse. Det er derfor urealistisk at udarbejde handlingsplaner for disse anvendelsesområder. Omtale af vedvarende energiressourcer i denne plan omfatter energiressourcerne sol, vind, vandkraft, fast biomasse, affald af ikke-fossil oprindelse, flydende biobrændstoffer, biogas, omgivelsesvarme, geotermi og solvarme. Bæredygtig energiforsyning Ved bæredygtig energiforsyning forstås langtidsholdbarhed, minimal belastning af miljøet, minimal belastning af lokalmiljøet og også, at løsningen er samfunds- og brugerøkonomisk fordelagtig. Energiforbrug uden for kommunens indflydelse Tog, sø- og flytransport Kommunens andel af fossilt energibrug til flytransport, togtransport og skibsfart er opgjort til 144,48 GWh/år. Opgørelsen baserer sig på landsgennemsnit for fossilt brændselsforbrug til tog, sø- og flytransport og fordeles efter indbyggertal, også til kommuner uden havne og lufthavne. (Energistatistik 2010). Emission af CO2 som følge af togdrift og flytransport figurerer derfor fortsat i kommunens samlede CO2-opgørelse. Elimport Begrebet omfatter import af elektricitet, som ikke er produceret i kommunens geografiske grænse, men importeres udenfor kommunegrænsen via det nationale el-ledningsnet. Andelen af elimport i Frederikshavn Kommune er opgjort som summen af elproduktion i kommunen minus samtligt elforbrug i kommunen plus distributionstab. Omlægning af kommunens elimport til vedvarende energi ligger uden for kommunens indflydelse. Andelen af vedvarende energi i elimport Andelen er vedvarende energi i elimport i denne plan er opgjort til 33,1% af den samlede elproduktion, hvilket er et landsgennemsnit for vedvarende elproduktion i Danmark i I 2013 er andelen af vedvarende energi til elproduktion steget til 41,8%, kilde Energinet.dk, august

7 2. Sammenfatning Den nærværende strategiplan er et forsøg ger af parametrene i denne plan løben- og tvetydighed i de opgørelser, der er ad- på at skabe et pålideligt udgangspunkt de konsekvensvurderes i forhold til den gang til i dag. Se skema 1 og 2. for Frederikshavn Kommunes indsats for samlede strategiplan og integreres i den- Yderligere viser undersøgelsen, at med de overgangen til vedvarende energi. Pla- ne. Planens anvendelse er derfor direkte gennemførlige handlingsplaner vi kender nens primære hensigt er, at komme med afhængig af, at helheden og balancen i 2014, skal hele 54,8% af den fornødne et bud på, hvordan kommunens overgang i planen bevares. Ligeledes er det vigtigt, vedvarende energi komme fra vindmøller. til vedvarende energi kan organiseres og at kommunen som organisation påtager Den store andel vindmølleenergi kan gøre tilrettelægges på en hensigtsmæssig og sig ansvaret for vedligeholdelse og ud- strategiplanen sårbar. systematisk måde. Planen er derfor at vikling af planen. Endvidere anbefales betragte som en skabelon for kommu- det årligt at udarbejde status på planens Det er vigtigt at sikre balance og samspil nens fortsatte arbejde med strategisk fremdrift. Se afsnit 8. mellem de omtalte vedvarende energi- energiplanlægning og videreudvikling af ressourcer, da det er en forudsætning for, denne. I overensstemmelse med Energistyrelsens at kommunens vision om overgang til retningslinjer for Strategisk Energiplan- 100% vedvarende energi kan realiseres. Strategiplanen bestræber sig på at syn- lægning er Frederikshavn Kommunes liggøre Frederikshavn Kommunes bidrag samlede energiforbrug i 2010 kortlagt For at etablere et afbalanceret energi- til nationens vision om, at Danmark skal til 2.593,63 GWh. Kommunens samlede system og for at opretholde energifor- være et samfund fri for fossile brændsler CO2-udledning i 2010 er ligeledes kortlagt syningssikkerheden fremadrettet, er det i 2050, uden forbrug af kul, olie eller na- til tons/år, svarende til 8,8 ton vigtigt, at der fortløbende arbejdes på at turgas. Desuden skal strategiplanen bi- CO2 pr. indbygger. integrere fornødne energi-oplagringstek- drage til at sætte struktur på kommunens nologier ind i det samlede energisystem. vækstspor Energi. En opsummering af de vedvarende energihandlingsplaner viser, at det er reali- Ligeledes er det vigtigt at sikre, at pro- Ved udarbejdelse af Strategiplan for Ved- stisk for Frederikshavn Kommune i 2030 duktionen af vedvarende energi til en varende Energi 2030 er der taget højde at producere 1.838,93 GWh vedvarende hver tid sker på markedsvilkår og på en for at inddrage de samfundsøkonomiske energi, svarende til 102,7% af kommu- konkurrencedygtig måde. parametre i de enkelte handlingsplaner nens samlede fossile energiforbrug i 2010, således, at FREDERIKSHAVN KOMMUNE kan når effekten af gennemførte besparelser Bahram Dehghan indfri Strategiplanens vision på en øko- og andelen af fossilt energiforbrug uden September 2014 nomisk bæredygtig måde. Strategiplanen vil således markere Frederikshavn Kommune som en foregangskommune for bæredygtig energi og understøtter en tidssvarende samfundsudvikling. Frederikshavn Kommunes Strategiplan for vedvarende Energi 2030 er samtidig et dynamisk idékatalog med de anbefa- for kommunens indflydelse (fossilt energiforbrug til togdrift og fly) er fratrukket. Undersøgelsen viser ligeledes, at kommunens CO2-udledning kan reduceres med 97%, sammenlignet med kommunens CO2-udledning i Desuden indikerer undersøgelsen, at FAKTA Status 2030 Vedvarende produktion svarende til 102% i forhold til energiforbrug i Samlede anlægsinvestering svarende til 7,5 mia. kr. linger og tiltag, som vi kender i Det strategiplanens effekt på vækstsporet CO2-reduktion svarende til 97% i er derfor vigtigt at forholde sig til de parametre, som fortløbende påvirker forudsætningerne i de enkelte indsatsområder i denne plan. Det er af afgørende betydning for planens anvendelighed, at eventuelle ændrin- energi, når det kommer til vækst hos erhvervsvirksomheder, kompetenceudvikling og øget beskæftigelse i lokalsamfundet, ser lovende ud, men kvantificering af beskæftigelsespotentialer ved det enkelte tiltag har det vist sig at være vanskelig. Dette skyldes manglende pålidelig data forhold til % vedvarende energi skal komme fra vind. Omlægning af vejtransport til vedvarende energier er en udfordring. 7

8 3. Baggrund Regeringen forhandlede en energiaftale på plads i marts Energiaftalen indgik mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti og dækker perioden Ved vedtagelsen af Energiaftalen satte Klima-, Energi- og Bygningsministeriet nye mål for den danske energipolitik for fremme af Danmarks grønne omstilling og for at understøtte fælles EU-målsætninger. Overordnet indeholder energiaftalen målsætninger for energibesparelser, udbygning af vindkraft og andre vedvarende teknologier, fremme af kraftvarme, fjernvarme og biomasse, smart energiinfrastruktur, integration af el og biomasse i transportsektoren samt øget forskning, udvikling og demonstrationsprojekter. Energiaftalen indeholder også forslag til finansiering af aftalens energipolitiske initiativer, se bilag 1. I februar 2011 lancerede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistrategi 2050, fra kul, olie og gas til grøn energi. Med Energistrategi 2050 ønsker regeringen at indfri løftet i regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 om i indeværende valgperiode at fremlægge et mål for, hvornår Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler, samt en strategi for, hvordan målet kan nås. Efterfølgende er et uddrag af hovedbudskaberne i regeringens Energistrategi Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed Målsætninger i regeringens arbejdsprogram Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund Danmark skal være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Danmark skal i 2020 være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Danske målsætninger som følge af EU s klima- og energipakke Andelen af vedvarende energi skal øges til 30% af det endelige energiforbrug i 2020 som led i et samlet EU-mål om 20% vedvarende energi 2020 Andelen af vedvarende energi i transportsektoren skal være 10% i % af Danmarks energiforbrug dækket af importeret olie SPOR 1 SPOR 2 SPOR 3 Uafhængighed af fossile brændsler Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed El og varme på kul og naturgas. Øget energieffektivitet. Olie og gas fra Nordsøen. Danmark yder sit til at bremse global opvarmning Udledningerne i de ikke kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres i og med 20% i 2020 i forholdt til 2005 som led i et samlet EU-mål om at reducere udledningerne med 20% i 2020 i forhold til 1990 Målsætninger i Energiaftalen for perioden I 2020 skal bruttoenergiforbruget være 4% mindre end i 2008 Danske målsætninger for EU s klima- og energipolitik Regeringen samarbejder for, at EU påtager sig at reducere den samlede udledning af drivhusgas med 30% i 2020 i forhold til 1990-niveauet Initiativer her og nu Høj energieffektivitet. Stor andel af vedvarende energi Egenproduktion af energi større end forbrug Omlægning til mere effektiv energiforbrug og en energiforsyning baseret på vedvarende energi Forberedelse og planlægning af næste fase Forskning, udvikling og demonstration Stor-skala demonstration og markedsmodning Danmark uafhængig af fossile brændsler Øget anvendelse og integration af nye løsninger i energi- og transportsystemet Anvendelse og integration i transport- og energisystemet Kilde: Energistrategi 2050, udgivet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, februar

9 Derudover lancerede Erhvervs- og Vækstministeriet sin Vækstplan for Energi og Klima i oktober Vækstplanen skal bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse og bedre eksportmuligheder for danske virksomheder inden for energiteknologi og løsninger. Vækstplanen indeholder 30 initiativer, som fordeler sig over 5 indsatsområder: 1. Grøn omstilling af energisystemet et mere fleksibelt og sammenhængende energisystem. 2. Eksportfremme ud på de globale markeder. 3. Bygninger en energieffektiv og bæredygtig bygningsmasse. 4. Forskning, udvikling, markedsmodning og uddannelse Danmark som grønt test- og demonstrationsland. 5. Ressourceudnyttelse effektiv indvinding af de fossile energiressourcer i Nordsøen. Af Erhvervs- og Vækstministeriets ovenstående indsatsområde 1 til 4 fremgår det, at intentionerne i regeringens vækstplan stemmer fuldstændig overens med kommunens intentioner for Energibyen. Ved udarbejdelse af Strategiplan for Vedvarende Energi er der lagt vægt på, at udspecificere handlingsplaner og indsatsområder, som tager udgangspunkt i regeringens spor og initiativer, som kan iværksættes her og nu. Begrundelsen for denne prioritering er, at energiplanlægning for de øvrige indsatsområder kræver en overordnet national planlægning og regulering, hvor det er staten, som udstikker retningslinjer, definerer mål og faciliterer midler. Strategiplanen skal revideres årligt. Formålet med kommunal strategisk planlægning Formålet med kommunal strategisk energiplanlægning er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. Den Strategiske Energiplan giver Frederikshavn Kommune mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på en måde, så potentialet for gennemførelse af energibesparelser og omstilling til mere vedvarende energi udnyttes på den samfundsmæssigt mest energieffektive måde. Den nærværende Strategiplan for overgang til vedvarende energi kan sidestilles med en strategisk energiplan for overgang til vedvarende energi, som er bearbejdet som en hvidbog med en række anvisninger og virkemidler, som kommunen agter at gøre brug af for på en samfundsøkonomisk måde at opnå kommunens bæredygtige energimål. Overordnet indeholder Strategiplane tre hovedelementer: 1. Omstilling fra olie og naturgas (fossile brændsler) til vedvarende og bæredygtig energi til el- og varmeproduktion samt til dækning af transportsektoren. 2. Mere effektiv udnyttelse af energien. 3. Energibesparelser. I praksis er der tale om komplekse dispositioner, der kan indeholde både besparelser, effektiviseringer, omlægninger, udvikling af nye teknologier og energiressourcer og bedre udnyttelse af vedvarende og bæredygtig energi i kommunens samlede energisystem. Nedenstående illustration viser de parametre, som påvirker Strategiplanen. Rentable projekter Afgifter/tilskud Lovgivning DK, EU Kommuneplaner Myndigheder Kommunal Politiske Målsætninger -Omlægning til vedvarende energi - Optimering - Besparelser - Kompetenceudvikling Evaluering Korrigerende handlinger Planlægning - Efffektuering Brugerøkonomi Samfundsøkonomi Energiselskaber Tilgængelig Teknologi Slutforbrugere 9

10 Vedvarende energiplanlægning og CO2-neutral samfundsudvikling Når FREDERIKSHAVN KOMMUNE fastsætter sit mål for overgang til vedvarende energi samt reduktion af CO2-udledning ved gennemførelse af energibesparelser, må den skelne mellem det, som kommunen har direkte indflydelse på og den udvikling, som er udefrakommende. Illustrationen på side 9 indikerer, at enkelte indsatsområder under planlægning og rea li sering påvirkes af flere faktorer. Da det ikke er muligt at forudse den fremtidige udvikling af disse faktorer, er det ikke muligt at udstikke bestemte strategier og retningslinjer for at indfri de langsigtede bæredygtige energimål. med den kommunale Affaldsplan, hvor der tages stilling til varmeforsyningens fremtid, en væsentlig energiforsyningsstrategi for kommunen. Den kommunale varmeplanlægningsmyndighed er den centrale nøgleaktør og funktionens rolle er afgørende for, hvorvidt kommunen kan indfri sit mål om at blive en vedvarende energikommune. FREDERIKSHAVN KOMMUNENS Strategiplan for Vedvarende Energi er en helhedsorienteret bæredygtig handlingsplan, som agter at samle, koordinere og forene kommunens indsats på energiområdet og på vækstsporet energi, under hensyntagen til andre kommunale, regionale, nationale og europæiske planer og strategier. Til gengæld kan der defineres en strategisk tilgang til energiplanlægning, som er tilstrækkelig fleksibel således, at FREDE- RIKSHAVN KOMMUNE kan skabe rammerne for at træffe de mest optimale beslutninger for at indfri sit mål om at skabe vækst i en vedvarende energikommune. FREDERIKSHAVN KOMMUNE vil, ved kontinuerlig opdatering af denne Strategiplan, sikre et optimalt og afbalanceret samspil mellem energibehovet og energiforsyningen i kommunen. I Strategiplanen inddrages alle former for energi til el-, varmeog transport i Frederikshavn Kommune. Her er varmeplanlægningen, sammen På nationalt plan har Danmark konkrete klimamål op til 2020 som led i EU s målsætning. Det er regeringens vision, at Danmark skal være fossilfrit i 2050, det vil sige, frigøres fra afhængigheden af de fossile brændsler i form af kul, olie og naturgas. I FREDERIKSHAVN KOMMUNES Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 er målet: Omlægning af kommunens forbrug af el, varme og transport til vedvarende energi, svarende til mindst 100 % i 2030, sammenlignet med forbruget i Kommunens målsætning om reduktion af CO2-udledning er ligeledes sammenlignet med kommunens CO2-udledning i reference året Indsatsområder Varme El Transport Handlingsplan Omstilling Optimering Besparelser Målsætninger Mål om 100% CO 2 -reduktion Udfasning af fossile brændsler Fremme bæredygtig erhvervsudvikling i Frederikshavn Kommune 10 Proces

11 4. Nøgletal for Frederikshavn Kommune Nøgletal for år 2013 Kommunens areal: 648,6 km 2 Nedenstående figur illustrerer fordeling af befolkningen i byer og landdistrikter Figur 1. Antal husstande: Antal indbyggere: (2012): Fordeling af kommunens indbyggere i byer 70% og landdistrikter 30% Byer 70% Landdistrikter 30% Samlet boligareal: mio. m2 Samlet opvarmet erhvervsareal: mio. m 2 Befolkningstæthed: 94,3 indbygger pr. km 2 Samlet varmeforbrug i kommunen: Ca MWh om året Samlet elforbrug i kommunen: Ca MWh om året Antal personbiler pr. indbygger: Ca. 0,4 Samlede CO2-emissioner i kommunen (2010): Ca tons om året (8,8 tons pr. indbygger). 11

12 5. Klima- og miljømæssig effekt af energiforbrug Når de klimamæssige effekter af energiforbrug vurderes, er det anvendelsen af fossile brændsler, der giver anledning til klimaproblemer, idet forbrændingen af fossile brændsler øger udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Drivhusgasser omfatter CO2 (kuldioxid), CH4 (metan) og N2O (lattergas). For CO2, CH4 og N2O gælder det, at deres samlede klimapåvirkning omregnes til såkaldte CO2-ækvivalenter. For store mængder af drivhusgasser i atmosfæren vurderes af internationale forskere til at bidrage til forandringer i klimaet bl.a. i form af en global temperaturstigning med følger heraf. Biobrændslernes emission ved forbrænding, herunder CO2-udledningen, sættes til nul. Derfor er det besluttet, at biobrændsler er CO2-neutrale, det vil sige at der ved forbrænding af biomasse udsendes CO2 svarende til den mængde CO2, som planterne har optaget under vækst. Genplantning er derfor vigtigt, når træ fældes til energiformål. Andre forureningsstoffer SO2 (svovldioxid) og NOx (kvælstofoxider) er ikke drivhusgasser, men er vigtige miljø mæssige forureningsgasser. De bidrager til at skabe luftforurening og forsuring af overfladevandet og de grønne områder. PM2,5-partikler (fine partikler mindre end 2,5 Gm=0,0025 mm) kan komme fra forbrænding eller dannes ved kemiske reaktioner i atmosfæren (blandt andet ved oxidering af NO2 og SO2). De menes at være skadelige for helbredet. Udslip af forureningsstoffer fra kollektive varme- og elværker er dog nedadgående. Faldet skyldes primært bedre rensning af røgen på værkerne samt bedre brændselsteknologi og en mere effektiv energiudnyttelse. På mindre anlæg, der Beregningsmæssigt svarer det til at benytte en emissionsfaktor på 32,5 tons/277,78 MWh for CO2 fra affald, derfor sættes emissionsfaktoren til 78,9 tons/277,78 MWh for den ikke bionedbrydelige del af affaldet og 0 tons/mwh for den bionedbrydelige. afbrænder biomasse, kan forurenende stoffer i mindre lokalområder godt være høje. Det gælder for eksempel emissioner fra brændeovne og små træpillefyr. Nøgletal for emission for el i Danmark CO2-emisionen for el-import er fundet i Energinet.dk s Miljørapport for Der anvendes emissionsdata for elforbrug ved anvendelse af 125%-metoden. 5.1 Beregning af CO2-emission Emissions faktoren for el er eksklusiv transmissions- og distributionstab, da CO2-emissioner for fossile brændsler I efterfølgende energiregnskabsskemaer ses CO2-emisionen for en række fossile brændsler, opgjort som ton pr. GWh. Data det faktiske energiforbrug fra el-import i energiregnskaberne har indregnet tabet af energi fra transmissions- og distributionstab. er for brændslernes vedkommende hentet i Energistyrelsens Energistatistik Som nævnt, jf. lov om CO2-kvoter, regnes affald for at være CO2-neutralt. Dog indeholder affald store mængder plast, der er fremstillet af fossilt olie. Energistyrelsen har udarbejdet en særskilt opgørelse af CO2-emissionen fra afbrænding af ikke bionedbrydeligt affald i Energistatistik Baggrunden for den særskilte opgørelse fremgår bl.a. af Notat vedrørende VE % (Andel vedvarende energiforbrug) Vedvarende energi udregnes som andelen af den lokale vedvarende energiforsyning (% VE forbrugt). VE % udregnes som den indfyrede energimængde for VE-kilder (ikke overskudsvarme) delt med kommunens samlede brændselsforbrug. El-import regnes som gennemsnit med en VE-andel på 33,1% for 2010 jf. Energistatistik CO2-emissioner fra affaldsforbrænding fra DMU, Således er energiregnskabet opdelt i ikke bionedbrydeligt- og bionedbrydeligt affald på hhv. 41,2% og 58,8% jf. Energistatistik El import Formålet med at medtage el-import/ eksport er at korrigere for import og eksport af el ind og ud af kommunen. Ved Emission for elforbrug i Danmark 2012 Emissionsfaktor (g/kwh) CO2 SO2 NOx El i Danmark 303 0,06 0,25 12

13 at korrigere for udvekslingen af el tages der højde for, at kommuner med en lille el-produktion må importere el fra værker udenfor kommunen (gennemsnit for Danmark), mens kommuner med en stor el-produktion er netto-eksportører af el. Der regnes med, at importeret/eksporteret el har en CO2-udledning som gennemsnit for Danmark jf. Energinet.dk s Miljødeklaration Før 2010 opdelte Energinet.dk CO2-udledningen i hhv. Vestdanmark og Østdanmark, men fra 2010 og frem opgøres CO2-udledningen for hele Danmark, hvilket skyldes det nyetablerede jævnstrømskabel under Storebælt. Elimport udregnes som summen af el-produktion i kommunen minus samtlige elforbrug plus distributionstab. Energinet.dk s el-produktionstal for 2013 viser, at 41,8% af Danmarks samlede elektricitet var produceret på vedvarende energikilder, heraf vindenergi med 33% og biomasse, vandkraft og sol med 11,8%, i alt 41,8%. Nettab for elnettet Det samlede nettab består dels af et distributionstab og dels af et transmissionstab. Jf. Energinet.dk s Miljødeklaration 2010 sættes distributionstabet for elnettet til 5%. Nettabet i transmissionsnettet kan beregnes ud fra miljødeklarationen for Vestdanmark som: Nettab i transmissionsnettet/ salg transmission og bliver 2,63%. Det samlede tab i elnettet bliver jf. ovenstående på 7,63%, svarende til en virkningsgrad for elnettet på 92,37%. Nøgletal for emission af fjernvarmeforbrug, kraftvarmeværk Emissionsnøgletal for fjernvarme er et gennemsnit for Danmark i Emissionsnøgletal for fjernvarmeforbrug, kraftvarmeværk i Danmark 2008 Emissionsfaktor [g/kwh] CO2 SO2 NOx El i Danmark 122 0,10 0,35 Kilde: Energistyrelsen, september Nøgletal for emission for naturgas Emissionsnøgletal for fjernvarme er et gennemsnit for Danmark i Emissionsnøgletal for naturgas i Danmark Naturgas CO2 g/kwh CO2 g/m 3 CO g/kwh UHC * g/kwh SO2 g/kwh SO2 g/m3 NOx g/kwh NOx g/m 3 Gaskedler > 30 kw 204, ,011 0,011 0,0011 0,012 0,15 1,68 Gaskedler < 30 kw (trad.) 204, ,79-0,0011 0,012 0,15 1,68 Gaskedler < 30 kw (kond.) 204, ,029-0,0011 0,068 0,76 Gasmotorer 204, ,66 1,91 0,0011 0,012 0,65 7,23 Gasturbiner 204, ,022 0,011 0,0011 0,012 0, * VOC (flygtige organiske forbindelser) er totale kulbrinte emissioner (THC), eller uforbrændte kulbrinter (UHC), undtagen metan og etan. For naturgasforbrænding er der estimeret en VOC emission på 20% og HUC emissioner, og for destilleret olie til forbrænding er VOC emissionen sat til 50% af HUC emissionen. Kilde: Energi- og miljødata, DGC-projektrapport, november Nøgletal for emission for fyringsolie, flaskegas, autogas, træ og halm Nedenstående tabel angiver emissioner for fyringsolie, flaskegas, autogas, træ og halm. Emissioner for fyringsolie, flaskegas, autogas, træ og halm i Danmark Emissioner i kg per leveret brændselsenhed CO2 kg/ CO2 kg/l SO2 kg/ SO2 g/l3 NOx kg/mwh NOx g/l MWh MWh Fyringsolie type 1 (SO2:10ppm) 266,4 2,65 0,002 0,02 0,18 1,80 Fyringsolie type 2 (SO2: 50 ppm) 266,4 2,65 0,008 0,08 0,18 1,80 Fyringsolie type 3 (SO2: 500 ppm) 266,4 2,65 0,08 0,82 0,18 1,80 Fuelolie 288 3,2 1,08 11,9 0,54 5,94 Flaskegas (LPG) 234-0,008-0,36 - Autogas 234-0,008-0,36 - Træ, træpiller, træbriketter 0* - 0,09-0,32 - Halm 0* - 0,47-0,32 - * Træ, træpiller, træbriketter og halm er CO 2 neutrale brændsler og derfor er CO 2 -emissionen lige med nul. Kilde: Teknologisk Institut. 13

14 6. Status over Frederikshavn Kommunes energiforbrug og emission 6.1 Kommunens samlede energiforbrug og CO2-emission Som klimakommune er det vigtigt for FRE- DERIKSHAVN KOMMUNE at have et overblik over energiforbruget i kommunen og de udviklingsveje, der tegner sig i fremtiden, så kommunen i samarbejde med borgere og virksomheder kan handle strategisk optimalt i forhold til kommunens klimamål. Tabellen til højre viser Frederikshavn Kommunes samlede energiforbrug. Med en samlet CO2-emission i 2010 på tons og et indbyggertal på i det samme år, kan Frederikshavn Kommunes nøgletal for CO2-emission beregnes til 8,8 tons pr. indbygger. Bruttoenergiforbrug, fordelt på brændsler GWh/år Kiloton CO2/år Lokal biomassepotentiale GWh/år El-import 218, Kul 0, Naturgas og LPG 1.121, Fuelolie 6, Brændselsolie/diesel 468, Benzin/JP1 323, Affald, ikke bionedbrydeligt 53, Affald, bionedbrydeligt 75, Biomasse 213, Vindenergi 84, Biogas 20, Solenergi 5, Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 0, I alt: 2.593, Kilde: PlanEnergi, Energivision 2010 Nedenstående figur illustrerer den procentvise fordeling af brutto energi forbruget i 2010, fordelt på brændsler. Figur 2 Affald bionedbrydeligt 3% Affald ikke bionedbrydeligt 2% Solenergi Vindenergi 0% 3% Biogas 1% Biomasse 8 % El-import 9% Jordvarme, geotermi, vandkraft 0% Kul 0% Benzin/JP1 13% Brændselsolie/diesel 18% Naturgas og LPG 43% Fuelolie 0% 14

15 Fordeling af brutto energiproduktion Nedenstående skema angiver fordeling af energiproduktion i Frederikshavn Kommune i Energikilde GWh Fossile brændsler 2.120,29 Vedvarende energi 473,059 Brændselsforbrug i alt: 2.593,35 Procentvis andel af vedvarende energi 18,2 Nedenstående figur illustrerer fordeling af brutto energiforbruget i 2010, fordelt på vedvarende og fossile brændsler. Figur 3 Vedvarende energi 18% Fossile brændsler 82% Fordeling af vedvarende brutto energiproduktion fordelt på ressourcetyper Af figur 3 fremgår det, at 18% af det samlede energiforbrug i kommunen stammer fra vedvarende energiproduktion (bidraget fra industriel overskudsvarme ikke inkluderet). I 2010 var andelen af vedvarende energiproduktion i kommunen opgjort til 473,059 GWh, fordelt på følgende ressourcetyper: Vedvarende energiressource GWh Affald, ikke bionedbrydeligt 53,056 Affald, bionedbrydeligt 75,83 Biomasse* 213,89 Vindenergi 98,61 Biogas 20,83 Solenergi** 11,68 Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 0,55 Vedvarende el-import 5,0 I alt: 479,45 *Kommunens forbrug af biomasse er kortlagt til 213,89 GWh og omfatter energiproduktion, som er baseret på halm på 38,33 GWh, biobrændstoffer og energiafgrøder på 3,61 GWh, Brænde og træflis på 107,5 GWh samt træpiller og træaffald på 64,45 GWh ** Produktion, baseret på solenergi er opgjort på baggrund af produktionsdata fra 2010 og Nedenstående figur illustrerer den procentvise fordeling af vedvarende energiproduktion i Frederikshavn Kommune i Figur 5 Affald, ikke nedbrydeligt Biogas Affald nedbrydeligt Solenergi 45% Biomasse Jordvarme, vandkraft mm. Vindenergi Vedvarende el-import 16% 1% 11% 0,11% 2% 21% 4% 15

16 Fordeling af vedvarende brutto energiproduktion fordelt på ressourcetyper Af figur 3 fremgår det, at 18% af det samlede energiforbrug i kommunen stammer fra vedvarende energiproduktion (bidraget fra industriel overskudsvarme ikke inkluderet). I 2010 var andelen af vedvarende energiproduktion i kommunen opgjort til 473,059 GWh, fordelt på følgende ressourcetyper: Vedvarende energiressource GWh Affald, ikke bionedbrydeligt 53,056 Affald, bionedbrydeligt 75,83 Biomasse 213,89 Vindenergi 98,61 Biogas 20,83 Solenergi* 11,68 Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 0,55 Vedvarende el-import 5,0 I alt: 479,45 * Produktion, baseret på solenergi er opgjort på baggrund af produktionsdata fra 2010 og Nedenstående figur illustrerer den procentvise fordeling af vedvarende energiproduktion i Frederikshavn Kommune i Figur 5 Affald, ikke nedbrydeligt Biogas Affald nedbrydeligt Solenergi 45% Biomasse Jordvarme, vandkraft mm. Vindenergi Vedvarende el-import 16% 1% 11% 0,11% 2% 21% 4% Fordeling af brutto energiforbrug på anvendelsesområder Skemaet til højre angiver fordeling af brutto-energiforbrug i Frederikshavn Kommune i Anvendelsesområde GWh Individuel opvarmning 381,66 Kollektiv el- og varmeforsyning 744,72 Industri 507,50 Transport 656,67 Vedvarende elforbrug 84,44 El-import 218,60 I alt: 2.593,35 Nedenstående figur illustrerer den procentvise fordeling af brutto-energiforbrug, fordelt på anvendelsesområder i Figur 6 Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Transport VE-elforbrug 8% 3% 15% 29% Industri El-import 25% 20% 16

17 Energiforbrugets sammensætning i Frederikshavn Kommune set i forhold til resten af landet hænger nødvendigvis sammen med de særlige forhold, der kendetegner kommunen. For eksempel hvad angår kollektive el- og varmeforsyninger, som står for 29% af kommunens samlede brutto-energiforbrug, skyldes det at tilslutningsintensiteten hos de kollektive fjernvarmeforsyninger i kommunen er høj. Kommunens samlede CO2-emission, fordelt på anvendelsesområder Frederikshavn Kommunes samlede CO2 - emission i 2010 er opgjort til tons pr. år. Med et indbyggertal på i det samme år, vil Frederikshavn Kommunes nøgletal for CO2-emission pr. indbygger beregnes til 8,8 tons pr. indbygger pr. år. Af figur 7 fremgår det, at den største andel af kommunens CO2-emission stammer fra transportsektoren med 32%. Dernæst er produktion af kollektiv el- og varme den næststørste bidrager til kommunens CO2-emission med 24%, efterfulgt af industrien med 19%. Importeret elektricitet til Frederikshavn Kommune står for 16% af den samlede CO2-udledning i kommunen. Nedenstående figur illustrerer kommunens samlede CO2-emission fordelt på anvendelsesområder i Frederikshavn Kommune Figur 7 Kollektiv el- og varmeforsyning VE-elforbrug 16% 9% 24% Industri Transport El-import Individuel opvarmning 0% 32% 19% Elforsyning og elforbrug i Frederikshavn Kommune Leverance af elektricitet til Frederikshavn Kommune sker via tre forsyningsselskaber, Frederikshavn Forsyning A/S, Energinord og Nyfors. I 2010 leverede disse forsyningsselskaber tilsammen 432,4 GWh netto strøm til Frederikshavn Kommune. Mængden og andelen af el-leverancen fremgår af tabellen til højre. Forsyningsvirksomhed kwh (2010) Procentvis fordeling Frederikshavn Forsyning A/S ,9% Energinord ,0% Nyfors ,1% I alt: % Af ovenstående skema fremgår det, at Energinord er den største el-leverandør til Frederikshavn Kommune, efterfulgt af Frederikshavn Forsyning A/S. Nedenstående figur illustrerer fordeling af el-leverancer til Frederikshavn Kommune. Figur 8 Energinord Nyfors Frederikshavn Forsyning 46% 54% 0,1% 17

18 Nedenstående kort viser Elforsyningsområderne i Frederikshavn Kommune. El-produktion i Frederikshavn Kommune Elektricitet i kommunen producers af kraftvarmeværker, vindmøller og i mindre grad af solceller. Elproduktion på vandkraft findes på et meget lavt niveau, svarende til 0,1 GWh/år. Den resterende del af kommunens elforbrug hentes ud fra kommunen via det nationale transmissionsnet og kaldes El-import. Nedenstående tabel angiver brutto elproduktion i kommunen i I 2010 var der ikke installeret solcelleanlæg af betydning i kommunen, derfor er tallet for elproduktion fra solceller indhentet fra Energinet.dk s opgørelse pr. 8. april Produktionskilde GWh/år Procentvis fordeling Elimport 218,6 45,34 % Vindmøller 84,15 17,45 % El produceret hos kraftvarmeværker 179,2 37,17 % Solcelleanlæg* 5,36* 1,10 % Vandkraft 0,11 0,02 % I alt: 487, % * Tal for el-produktion via solceller stammer fra Energinet.dk s opgørelse pr. 8. april 2013 og er derfor ikke medregnet i den samlede el-produktion for Af figur 9 fremgår det, at den største andel af kommunens elforbrug på 45% dækkes af produceret strøm uden for kommunegrænsen, via det nationale/europæiske transmissionsnet. Nedenstående figur illustrerer el-produktion i Frederikshavn Kommune fordelt på produktionskilde. Figur 9 1% 0,11% 37% 45% Frederikshavn Forsyning 17% Energinord Nyfors Elimport Vindmøller El fra kraftvarmeværker El fra solceller El fra vandkraft 18

19 Kommunens samlede elforbrug, fordelt på hovedkategorier Tabellen til højre angiver kommunens elforbrug på hovedkategorier (inkl. elvarme). Sektor Forbrug i GWh/år Procentvis fordeling Husholdninger 132,7 30,8% Landbrug 32,7 7,6% Gartneri 0,2778 0,06% Handel (detail + en gros) 43,3 10,0% Privat service 33,6 7,7% Offentlig service 83,0 19,2% Bygge og anlægsvirksomhed 2,5 0,58% Fremstillingsvirksomhed 104,4 24,1% Transport 0 0% I alt: 432,47 100% Ved sammenligning af elproduktion og elforbrug i kommunen kan det konstateres, at brutto elproduktionen er 50,13 GWh større end netto elforbruget. Dette skyldes dels, at der skal regnes med et elnet distributionstab på 5% samt et elnet transmissionstab på 2,63%, i alt 7,63%, svarende til 36,8 GWh/år. Den anden årsag til afvigelsen er, at energiproducenternes eget elforbrug er inkluderet i brutto elproduktionen, som i dette tilfælde svarer til 13,34 GWh/år. Nedenstående figur illustrerer kategoriopdelt elforbrug inkl. elvarme. Figur 10 Husholdninger Landbrug Offentlig service Bygge og anlæg 1% Kategoriopdelt elforbrug inkl. elvarme 0% 24% 31% Gartneri Fremstillingsvirksomhed Handel Privat service Transport 19% 8% 10% 7% 0% Ovenstående figur indikerer, at private husholdninger, med 31% af det samlede elforbrug, når forbruget til elvarme tilskrives denne kategori, er den største forbrugere af strøm i Frederikshavn Kommune, efterfulgt af fremstillingsvirksomheder med 24% af det samlede elforbrug. Af figur 10 kan det konstateres, at elbesparelsespotentialerne er størst hos private husholdninger. Ligeledes er der overvejende sandsynlighed for, at der kan findes elbesparelser hos fremstillingsvirksomheder, offentlige servicevirksomheder samt handels- og servicevirksomheder. Nedenstående figur illustrerer den samlede fordeling af elforbrug med anvendelse af el til varmeproduktion i Frederikshavn Kommune. Figur 11 Fordeling af elforbrug Husholdninger Landbrug Gartneri Elvarme (rumvarme) Varmt vand (elvarme) Varmt Vand (varmepumpe) Rumvarme (varmepumper) Handels- og servicevirksomhed Offentlig service Bygge og anlæg Fremstillingsvirksomhed 1% 19% 24% 25% 18% 0% 8% 4% 0% 1% 0% 19

20 6.1.2 Naturgas i Frederikshavn Kommune Nedenstående kort viser naturgassens udbredelse i Frederikshavn Kommune. I slutningen af 1980 erne kom naturgassen til de tre tidligere kommuner (Sæby, Frederikshavn og Skagen) som i dag udgør Frederikshavn Kommune. De overordnede naturgasledninger nord for Limfjorden - fordelingsnettet - blev anlagt i 1987 sammen med distributionsnet i de områder, hvor der var opnået tilfredsstillende tilslutningsandele - og de etablerede net blev idriftsat i efteråret Oprindeligt var naturgasnettet i Nord- og Midtjylland begrænset til den centrale del af Midtjylland og dele af Himmerland. Men i forbindelse med at der blev indgået aftaler om opførelse af naturgasfyrede kraftvarmeværker i Frederikshavn og Hirtshals sammen med en aftale med Fiskernes Fiskeindustri om konvertering til naturgas, blev det midt - og nordjyske naturgasprojekt udvidet til også at omfatte Vendsyssel. Interessen for at blive koblet på naturgasnettet var overraskende stor, hvorfor der i nogle områder blev etableret distributionsnet som blev forsynet fra et stort gastankanlæg indtil naturgassen kom frem til områderne. Af de store oplandsbyer var det Aalbæk, Jerup, Elling, Kilden og Gærum, der blev forsynet med naturgas. Det samlede naturgasforbrug i 2010 er opgjort til m3, eller 1041,8 GWh, svarende til 40,2% af det samlede energiforbrug i Frederikshavn Kommune. 20

21 Nedenstående skema angiver sektoropdelt naturgasforbrug i Frederikshavn Kommune i Anvendelsesområde m3-naturgas pr. år GWh/år Procentvis fordeling Boliger ,94 6,92 % Erhverv ,55 37,95 % Varme- og kraftvarmeværker ,44 55,13 % Andet ,85 0,27 % I alt: ,8 100 % 1 m 3 Naturgas indeholder 11 kwh energi. Gasforbruget for boliger er opgjort af HMN Naturgas. Der er registreret naturgas-afregningsmålere i kommunen, hvor en kunde kan have installeret flere afregningsmålere på den samme adresse. Forbruget hos kategorierne erhverv og andet er opgjort ved at fratrække naturgasforbruget i energiproducenttælling i 2010, svarende til m3, eller 574,44 GWh) fra det totale gassalg. Nedenstående figur illustrerer naturgasforbruget i Frederikshavn Kommune, fordelt på anvendelsesområder. Figur 12 Varme- & Kraftvarmeværker Erhverv Boliger Andet 38% 55% 6,92% 0,27% Af figur 12 fremgår det, at energiproducerende varme- og kraftvarmeværker står for 55% af kommunens samlede naturgasforbrug. Varme- og kraftvarmeværkers forbrug af naturgas er ganske naturligt, da de største byer i Frederikshavn Kommune, såsom Frederikshavn, Sæby, Skagen, Østervrå med flere, er forsynet med kollektiv naturgasdrevet kraftvarme og ca. 90% af beboerne i kollektive varmeforsyningsområder er tilsluttet fjernvarme. Andelen af naturgasforbrug til erhverv går til teglværket, industri, kød- og fiskebearbejdningsprocesser i fødevarevirksomheder og institutioner med decentrale varmeanlæg i form af kedelcentraler. Boligsektorens naturgasforbrug på 7% af det samlede gasforbrug finder sted udenfor kollektive varmeforsyningsområder og hovedsagelig i oplandsbyerne såsom Gærum, Jerup og Aalbæk samt i landdistrikterne. 21

22 6.1.3 Varmeforsyning og varmeproduktion i Frederikshavn Kommune Fjernvarmevarmeproduktion i Frederikshavn Kommune varetages overvejende af kollektive fjernvarmeværker. I Skagen by udnyttes dele af fiskeindustriens spildvarme til fjernvarmeforsyning. Dele af kommunens husstande er forsynet med naturgas, hvor varmen produceres decentralt hos de enkelte forbrugere. Der bruges elektricitet til rumvarme og produktion af varmt vand i sommerhusområderne og der forefindes fortsat oliefyr i byer og landdistrikter både indenfor og udenfor kollektive varmeforsyningsområder i kommunen. Fjernvarmeproduktion og fjernvarmevarmeforsyning i Frederikshavn Kommune Det samlede fjernvarmeforbrug for Frederikshavn Kommune er opgjort ud fra indsamlede 2010 data fra 10 fjernvarmeselskaber i kommunen. Nedenstående skema angiver varmeproduktionen og varmesalget hos de enkelte fjernvarmeværker i Frederikshavn Kommune i Fjernvarmeværk Produktion Varmesalg Nettab Nettab Kraftvarme/Varme Brændselstyper (MWh) (MWh) (MWh) (%) Skagen % Kraftvarme, affald, N-gas, spildvarme Strandby % Kraftvarme, N-gas, Sol Frederikshavn % Kraftvarme, affald, N-gas Østervrå % Kraftvarme, N-gas Thorshøj % Kraftvarme, N-gas Dybvad % Varme, Træpiller Sæby % Kraftvarme, N-gas, Sol Voerså % Kraftvarme, N-gas Præstbro % Kraftvarme, N-gas Hørby % Varme, Halm I alt ,3% Flådestationen Frederikshavn råder over eget naturgasbaseret kraftvarme anlæg i form af en gasforbrændingsmotor til varmeforsyning af flådestationens bygninger. I 2010 producerede anlægget 55,5 MWh varme og 27, 8 MWh el. Figuren til højre viser fjernvarmeproduktionen i Frederikshavn Kommune, fordelt på fjernvarmeværker. Figur 13 MWh Skagen Strandby Frederikshavn Østervrå Thorshøj Dybvad Sæby Voerså Præstbro Hørby 22

23 Nedenstående kort illustrerer fjernvarmens udbredelse i Frederikshavn Kommune. Skagen Varmeværk Skagen Varmeværk er et naturgasbaseret kraftvarmeværk der køber og producerer fjernvarme til forbrugere. Værket får dækket leverancen fra affaldsvarme, industrioverskudsvarme, overskudsstrøm fra vindmøller med elkedel og tre naturgasfyrede gasmotorer med en nyttevirkningsgrad på 104%. 41,5% af naturgasforbruget omdannes til elektricitet og 62,5% omdannes til varme. Denne høje virkningsgrad opnås med absorptions varmepumper der er drevet af røggassen. Før installation af absorptionsvarmepumper var værket nyttevirkningsgrad på 92%. Skagens forbrugere får hermed deres varme, der er 50% CO2- neutral varme, produceret på affald, som fortrænger køb af naturgas med ca. 30%, bedre udnyttelse af industri overskudsvarme, som fortrænger værkets naturgasforbrug med ca. 20%, og overskudsstrøm fra vindmøller til fjernvarmeproduktion ved hjælp af en elkedel. I 2007 indledte værket udarbejdelse af strategisk handlingsplan, hvor målet bl.a. var at reducere værkets naturgasforbrug med 50% i forhold til Målet kunne nærmes hvis affaldsvarmeleverancen kunne forøges og overskudsvarme fra industrien kunne udnyttes bedre. Siden 2007 er leverancen af fjernvarme fra affaldsforbrænding i Skagen forøget med 8 GWh pr. år og industrioverskudsvarme med 10 GWh pr. år. Elkedlen har bidraget med 3-8 GWH/år. Efter installering af varmepumper udnyttes naturgassens energiindhold med 104% hvilket bidrager med 8-10 GWH varme pr. år med samme forbrug af naturgas som i Varmeværket brugte ca. 10 mio. m 3 naturgas pr. år i 2006, nu er forbruget reduceret til 5-6 mio. m 3 pr. år. Alle mål er nået i første strategiplan og varmeværket har i 2013 udarbejdet en ny. Hovedpunkterne i den nye plan er udvidelse af fjernvarmeforsyningsområder, reduktion 23

24 24 af led ningstab og, såfremt myndighederne tillader dette, installation af biokedler på flis eller andet biobrændsel til produktion af fjernvarme. I varmeværkets nye handlingsplan er det vurderet, at sidstnævnte vil medføre flere arbejdspladser og understøtning af Skagen Havns økonomi ved modtagelse af f.eks. flis. Strandby Varmeværk Strandby Varmeværk er et naturgasdrevet kraftvarmeværk. Fjernvarmen produceres på gasmotor (3,66 Mw el og4,2 Mw varme), gasdreven spidslastkedel (10 Mw varme), elkedel (10 Mw), absorptionsvarmepumpe (0,5 Mw) og 8019 m2 solvarme. Fjernvarmeværkets samlede energiforbrug i 2011 var på 2,8 mio. m 3 naturgas. Elkedlen er taget i brug i september 2012 og der forventes et årligt forbrug på MWh el pr. år til elkedlens varmeproduktion. Elkedlen er installeret med henblik på at udnytte billig overskudsstrøm fra vindmølleproduktion. I 2011 solgte kraftvarmeværket ,6 MWh varme og 7.665,3 MWh el. Strandby Varmeværk har 857 tilsluttede forbrugere. I 2010 etablerede varmeværket et m 2, 6 MW solvarmeanlæg med en årlig varmeproduktion på MWh/år. Varmeværket arbejder på etablering af yderligere m 2 solvarmeanlæg i nære fremtid. Derudover produceres varme gennem 10 naturgasdrevne spidslastkedler. Frederikshavn Varme A/S Frederikshavn Varme A/S er oprindelig stiftet i 1965 men siden 2006 har skiftet status til et kommunalt aktieselskab. Produktionsanlæggene består af 1 gasturbine, der levere 17 MW el og 30 MW varme, og 10 stk. naturgas spidslastkedler på i alt 80 MW. Produktion af fjernvarme er hovedsagelig baseret på naturgas via gasturbinen. Desuden køber fjernvarmeværket årligt MWh varme fra Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk. Derudover produceres varme gennem 10 naturgasdrevne spidslastkedler. Frederikshavn Varme A/S producerer og leverer fjernvarme til forbrugere. Affaldskraftvarmeværket levere 40% af den samlede varmemængde til fjernvarmenettet. Østervrå Fjernvarmeværk Østervrå Varmeværk er stiftet i 1959 og er et naturgasdrevet kraftvarmeværk. Fjernvarmen produceres på en gasmotor, to gasdreven spidslastkedler og en elkedel. Produktionsanlæg: 1 stk. motor på 3,047 MW el og 3,65 MW varme. Gasmotoren forbruger m 3 naturgas pr. år og de to stk. gaskedler tilsammen forbruger m 3 naturgas pr. år. Elkedlens elforbrug er opgjort til MWh/år. Fjernvarmeværket har 650 tilsluttede forbrugere. Thorshøj Varmeværk Thorshøj Kraftvarmeværk er stiftet i 1997 og er et naturgasdrevet kraftvarmeværk. Fjernvarmen produceres på en gasmotor og en elkedel. Produktionsanlæg: 1 stk. Motor på 0,922 MW el og 1,36 MW varme. Gasmotoren forbruger m3 naturgas pr. år. Gaskedlen producere 1,6 MW varme og har et forbrug på m3 naturgas pr. år. Fjernvarmeværket har 102 tilsluttede forbrugere. Dybvad Varmeværk Dybvad Varmeværk er stiftet i 1959 og er i dag et varmeværk, der hovedsageligt forbruger biobrændsel i form af træpiller til varmeproduktion og fyringsolie i spidslastperioderne. Varmeværket råder over 2 varmeproducerende kedler, en træpillefyret kedel med et årligt brændselsforbrug på ton træpiller og en oliefyret kedel med et årligt brændselsforbrug på ca liter fyringsolie pr. år. Varmeværket har 350 tilsluttede forbrugere. Sæby Varmeværk Sæby Varmeværk blev stiftet i 1961 som en oliefyret varmecentral med ca. 50 tilsluttede forbrugere. I 1988 flyttede varmeværket til Energivej i Sæby, hvor de oliefyrede varmeproducerende anlæg blev udskiftet med en 4,1 MW gasturbine, ejet af NEFO til kraftvarmeproduktion. I 2001 ophørte samarbejdet med NEFO. Dette medførte, at Sæby Varmeværk erstattede gasturbinen med to stk. gasdrevne motorer til kraftvarmeproduktion. Gasmotorene kan hver levere 6 MW el og 7 MW varme. I 2009 fik varmeværket tilladelse til at installere en elkedel på 12 MW til varmeproduktion, hvilket resulterede i, at varmeværket med fordel kunne installere en ekstra 2700 m 3 akkumuleringstank. Værket råder således i dag over to akkumuleringstanke på hver m 3. I 2011 installerede varmeværket et m 2, 8,2 MW solvarmeanlæg med en årlig varmeproduktion på ca MWh/år.

STATUS. Strategiplan for Vedvarende Energi 2030

STATUS. Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 STATUS Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 FREDERIKSHAVN KOMMUNE Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Udgave 1, september 2014 Rev. efter afholdt PMU-møde den 2. december 2014 Udarbejdet af: Bahram

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune 25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune Henning Donslund, projekt- og sekretariatsleder, Energisekretariatet Strategisk Energiplanlægning

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere