Resuméhæfte Forslag til Kommuneplan

Transkript

1 Forslag til Kommuneplan

2

3 Indhold Indledning... 5 Offentlig høring...5 Kommentarer og indsigelser...5 Syv lokale borgermøder...5 Fremtidens Herning... 8 Herning Kommunes værdier og mentalitet...8 En vision Fire dele...8 Hel kommune i vækst...8 Rammen om det gode liv...9 Kraftcenter i vest...10 Den levende by...11 Frem mod målet...11 Nye politikker og strategier...12 Landdistriktspolitik...12 Byfornyelsesstrategi...13 Nye planer for hele kommunen...15 Boligbyggeprogram...16 Langsigtede byudviklingsretninger...16 Fjernelse af Byvækstgrænser...16 Arealer til byudvikling...16 Udlæg af erhvervsarealer...16 Virksomhedskategorisering...17 Detailhandel...17 Placering af en ny skole...19 Klimatilpasning...20 Det åbne land...20 Miljøvurdering af forslag til kommuneplan...23 Det arbejdes der videre med i planperioden...23 Nye planer for byer og bydele...27 Herning By...27 Herning Bymidte...28 Herning Nordvest...30 Herning Nordøst...32 Herning Syd...34 Snejbjerg...36 Tjørring...38 Lind...40 Gjellerup...41 Hammerum...42 Gullestrup...43 Birk...44 Vildbjerg...45 Sdr. Felding...46 Aulum...48 Kibæk...50 Sunds...52 Sørvad...54 Arnborg...55 Fasterholt...56 Haunstrup...58 Kølkær...59 Ilskov...60 Simmelkær...61 Sinding...62 Studsgård...63 Ørnhøj...64 Skibbild-Nøvling...65 Timring...66 Vind...67 Skarrild...68 Stakroge...69 Haderup...70 Feldborg...71 Hodsager...72 Høgild...73 Nye planer for Landzone...74 Karstoft...74 Ljørring...75 Fårbæk...76 Nordøst for Aulum...77

4 Haderup Fårbæk Feldborg Hodsager Vind Sørvad Aulum Simmelkær Ørnhøj Kilde Ljørring Vildbjerg Ørre Sinding Sunds Ilskov Abildå Timring Skibbild-Nøvling Tjørring Snejbjerg Haunstrup Tanderupkær Studsgård Gullestrup HERNING Birk Hammerum Lind Gjellerup Hauge Kollund Skærbæk Høgild Kølkær Assing Kibæk Arnborg Søbylund Fasterholt Skarrild Sønder Felding Karstoft Sandet Inddeling af kommunen til de syv borgermøder Stakroge

5 Indledning Byrådet udsender nu forslag til Herning Kommuneplan Dette resuméhæfte er udarbejdet for at give en overskuelig beskrivelse af de ændringer, som forslag til kommuneplan indeholder i forhold til tidligere planlægning. Det samlede forslag til kommuneplan og resuméhæftet kan ses på Herning Kommunes hjemmeside - Kommentarer og indsigelser Kommentarer og indsigelser til forslaget til kommuneplan skal afleveres senest onsdag den 5. december 2012 til: Herning Kommune Planafdelingen Torvet 7400 Herning Du kan også sende en mail til bekmb@herning.dk. Offentlig høring Forslaget til kommuneplan er fremlagt i offentlig høring i otte uger i perioden fra den 3. oktober til den 5. december Syv lokale borgermøder Byrådet vil gerne drøfte det udsendte forslag til kommuneplan med borgerne. Vi inviterer derfor alle borgere til syv lok ale møder: Onsdag den 10. oktober kl (sted følger) Aulum, Hodsager, Feldborg og Haderup Onsdag den 24. oktober kl (sted følger) Vildbjerg, Vind, Sørvad, Ørnhøj, Abildå, Timring Onsdag den 31. oktober kl (sted følger) Sunds, Sinding/Ørre, Simmelkær og Ilskov Onsdag den 7. november kl (sted følger) Lind, Kølkær, Høgild, Fasterholt og Arnborg Onsdag den 14. november kl (sted følger) Herning, Gullestrup, Hammerum, Gjellerup og Birk Onsdag den 21. november kl (sted følger) Snejbjerg, Tjørring, Skibbild/Nøvling, Haunstrup og Studsgård Onsdag den 28. november kl (sted følger) Kibæk, Skarrild, Sdr. Felding og Stakroge 5

6 6

7 Nye visioner og politikker 7

8 Fremtidens Herning Der er et kinesisk mundheld der lyder: Når man ikke har besluttet sig for, hvor man er på vej hen og hvordan, har man ikke de store chancer for at nå derhen. Derfor er visioner vigtige: Fordi de udstikker en retning et fælles mål at arbejde hen imod. Når man vælger en retning for udviklingen, vælger man samtidig andre muligheder fra. Prioriteringen af hvor Herning Kommune skal bevæge sig hen er en kombination af tilvalg og fravalg. Formålet med en samlet vision er at beskrive de tilvalg og prioriteringer, der lige nu anses som vigtige for kommunen. Det betyder ikke, at emner, der ikke er direkte nævnt i visionen, vil blive nedprioriteret. Derimod er visionen et udtryk for særlige indsatsområder, der bør satses på, for at løfte kommunen som helhed. Herning Kommunes værdier og mentalitet Gennem flere år har mantraet i Herning Kommune været Her er alle muligheder åbne. Det er det stadig: I Herning tør vi ikke blot tænke store tanker - vi tør også føre dem ud i livet! Men vi gør det på en måde, der afspejler en innovativ, effektiv og økonomisk tankegang, således at nytænkning og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd. og lokalområderne, og derfor er vores vigtigste kilde til viden og idéer. Men vi forventer også, at borgere og erhvervsliv bidrager og tager ansvar. Som kommune kan vi gøre vores bedste for at skabe gode rammer for vores borgere og erhvervsliv. Et aktivt medborgerskab er en vigtig ingrediens i at skabe en dynamisk kommune. En vision FIRE dele Her er alle muligheder åbne er fundamentet for forslaget til en samlet vision for Herning Kommune, der bygger på kommunens værdier og mentalitet. Visionen er delt i fire, og peger på de vigtigste indsatsområder for de kommende år. Figuren illustrerer hvordan sammenhængen mellem fundament og vision er tænkt. - åbne HERNING HEL KOMMUNE I VÆKST RAMMEN OM DET GODE LIV KRAFTCENTRET I VEST DEN LEVENDE BY - her er alle muligheder Herning er en ung kommune med en ungdommelig mentalitet. At være ung vil sige at turde tænke nyt, have energi, tage initiativ, være dynamisk og handle på nye måder. Der følger også ansvar med at være ung. Ansvar for hinanden, ansvar for økonomien, ansvar for naturen, miljøet og for fremtiden. Derfor lægger vi stor vægt på at være på forkant med hensyn til bæredygtighed socialt, miljømæssigt og økonomisk. I Herning Kommune sætter vi borgeren i centrum gennem åbenhed, nærhed og levende, demokratisk dialog. Det gør vi, fordi borgerne kender kommunen På de følgende sider kan du læse om den vision, der skal skubbe udviklingen i den rigtige retning. Hel kommune i vækst Herning Kommune rummer næsten alle størrelser af bysamfund. Fra de helt små landsbyer, over et større 8

9 antal mellemstore bysamfund til den store bys pulserende liv. Byrådets vision er, at hver by har sin veldefinerede rolle at spille. Der skal ikke være nogen yderområder, og alle byer skal føle sig som en del af Herning Kommune. Tilsammen skal de mange byer danne et anderledes og attraktivt bynetværk, hvor stort set alle ønsker til boliger, erhvervsarealer, arbejdspladser, service og naturoplevelser er inden for kort rækkevidde. Hele kommunens drivkraft Bynetværket har Herning som det centrale kraftcenter. Det sker ud fra devisen, at hvad der er godt for Herning er også godt for de øvrige byer i kommunen. Forstæderne integreres i Herning by samtidig med, at hver enkelt bydel har sit eget liv. Identitetsstærke centerbyer De mellemstore byer skal have hver deres egen identitet som base for det gode liv. De skal udvikle deres særpræg og kvaliteter, så der bliver inspirerende og forskelligartede muligheder for bosætning og erhvervsudvikling. Sammen med Herning servicerer centerbyerne de mindre byer og landdistrikterne. Landdistrikterne en vigtig ressource Landdistrikterne og de mange mindre byer er vigtige ressourcer. Her er natur, der er med til at give kommunen identitet. Det er både bosætningsområde, hjemsted for landbrug, skovbrug og en række mindre virksomheder samt udflugtsmål for både kommunens egne borgere og turister. Derfor er både Herning Kommune og de mange, mindre bysamfund hver for sig og i fællesskab optaget af at sikre udvikling og undgå afvikling af landdistrikterne. Rammen om det gode liv I Herning Kommune vil vi skabe rammerne for det gode liv. For Byrådet betyder det et sted, hvor man kan leve hele livet, være tryg, udvikle sig og forfølge sine ønsker for fremtiden. Det betyder, at der skal være et fornuftigt servicetilbud, spændende uddannelsesmuligheder, attraktive arbejdspladser og gode fritidstilbud. Gode bomuligheder i trygge rammer Boligen og dens omgivelser udgør for mange en ramme om livet. Derfor skal der være varierede og attraktive bomuligheder. Her spiller både landsbysamfund, centerbyerne og selve Herning en vigtig rolle. Vi har alle sammen forskellige behov på forskellige tidspunkter af livet. Som børn har vi behov for trygge rammer i daginstitutionen, i skolen og derhjemme. Som unge har vi behov for oplevelser, uddannelser og billige boliger. Som voksen har vi brug for en større bolig og et godt job, der kan sikre fremtiden. Når vi bliver ældre har vi måske behov for hjælp til at klare hverdagens små udfordringer. Endelig har nogle særlige behov i kraft af handicap eller andre udfordringer. I Herning Kommune skal vi kunne dække disse behov ved at tilbyde de rette rammer og muligheder. Et sundt liv I dag er der fokus på at leve sundt, så vi kan leve længere. Et langt og sundt liv er også et godt liv. Der skal være fokus på sundhed og forebyggelse gennem sunde rammer for hverdagslivet, blandt andet gennem bymiljø, infrastruktur, naturområder og fritidskulturen. På forkant med fremtiden Når vi taler om det gode liv, er det i høj grad vigtigt også at se fremad mod de udfordringer, der møder os. Klimaforandringer i hele Verden ændrer forudsætningerne for vores hverdag også i Herning kommune. Det betyder, at vi skal gentænke den måde vi lever, bor og arbejder på. Vi skal være på forkant 9

10 med udviklingen og vi skal alle tage ansvaret på os. Vi vil arbejde for, at bæredygtighed bliver en naturlig del af den måde, vi tænker og handler på. Kraftcenteret i vest Byrådets vision er, at Herning skal være det ene af Region Midtjyllands to kraftcentre en vision, vi hver dag arbejder frem imod i dialog med borgere, erhvervsliv og andre interessenter. Lokomotiv for udvikling Vi er ikke færdige med at overraske! Herning-egnen skal være et lokomotiv for hele områdets udvikling. Kreativitet og innovation, individualitet og mangfoldighed skal være drivkræfterne, der får lokomotivet til at rulle, og skaber en positiv effekt omkring sig. Herning by skal spille en positiv rolle i hele kommunens udvikling. Herning skal være en dynamo, der tiltrækker virksomheder, arbejdspladser, indbyggere, uddannelser, studerende, events, turister og omtale. På den måde kan Herning give kraft til hele kommunens vækst. Store erhvervspotentialer Herning-egnen har altid været kendt for det gode erhvervsliv. Det vil vi blive ved med. Vi vil være det bedste sted i Danmark at starte egen virksomhed. Hernings varemærke skal være avanceret højteknologisk produktion, innovation og kreative videnerhverv. Der er store potentialer indenfor turismen. Særligt erhvervsturismen vil Herning Kommune arbejde for at gøre til en vigtig medspiller i visionen om at blive et regionalt kraftcenter. Vi vil også satse på grønne erhverv for at imødegå klimaudfordringerne. Det nye hospital i vest DNV Gødstrup er på trapperne. Også her er der en gylden mulighed for at tiltrække nye erhverv, arbejdskraft og viden til hele området. Hospitalet vil bidrage med vigtige funktioner, mange arbejdspladser og uddannelsesmuligheder. De muligheder skal udnyttes, så unge, kreative, højtuddannede borgere fra ind- og udland kan tiltrækkes, og være med til at skabe en dynamisk kommune i vækst. Væksten skal gerne sprede sig ud over kommunegrænsen, og derfor vil Herning Kommune have fokus på at indgå i samarbejder med eksterne aktører nationale såvel som internationale. Dette vil understøtte et erhvervsliv, der i højere og højere grad agerer i en globaliseret verden, og beskæftiger en international arbejdsstyrke. På den måde kan Kraftcentret i Vest få positiv indflydelse regionalt, nationalt og internationalt. Uddannelse for fremtiden Udviklingen indenfor erhvervslivet skaber et øget behov for mere viden og højere uddannelsesniveau i befolkningen. For at støtte erhvervslivet i fremtiden, og have fokus på udvikling og innovation, er det vigtigt at starte allerede med uddannelsen af fremtidens arbejdskraft. Folkeskolen er grundlaget for al uddannelse. Et højt niveau i folkeskolen skal understøtte et højt niveau på de øvrige uddannelsesinstitutioner. Herning vil være en unik uddannelsesby, der tiltrækker og fastholder unge fra ind- og udland. Der skal satses på unikke uddannelser, der understøtter erhvervslivet, fx indenfor sygehusvæsnet, events og oplevelser. Ved hjælp af attraktive ungdomsboliger, studiejobs og fritidstilbud skal Herning være et naturligt sted at tage sin uddannelse. For at fastholde de unge efter endt uddannelse, skal vi kunne tilbyde gode jobmuligheder i tilknytning til det lokale erhvervsliv. Uddannelse stopper ikke i en ung alder. I en globaliseret verden er det vigtigt hele tiden at have den nyeste viden og de bedste redskaber. Flere og flere jobs flyttes til udlandet, og det ændrer behovet for arbejdskraftens uddannelsesniveau. Herning Kommune vil sikre, at der findes tilbud om efteruddannelse, så alle kan indgå som en del af arbejdsmarkedet. 10

11 Den levende by Byrådets vision for Herning er en levende, attraktiv og dynamisk by. Levende bymiljøer er en vigtig tiltrækningskraft for mange. Det er vigtigt at tiltrække nye borgere såvel som at fastholde dem, vi har. Alle byer spiller en rolle i den sammenhæng, men Herning har hovedrollen. Herning skal fortsat være magneten i kommunen, der tiltrækker nye borgere gennem et spændende og dynamisk miljø. Herning skal være kendt som en by, der kan tilbyde handelsliv, kunst, kultur, idræt og oplevelser. Der skal være liv i byen i mange af døgnets timer, året rundt. I de mindre byer kan et aktivt foreningsliv og et stærkt socialt netværk være med til at skabe spændende bysamfund. Liv og indhold En by fuld af liv kræver, at folk bruger byen at byen har indhold. Forskellige tilbud skal tiltrække forskellige grupper, så alle har et formål med at komme til byen og bruge den. Jo flere mennesker, der bruger byen, jo mere attraktiv bliver den at bruge og færdes i. Der skal sættes fokus på at skabe et rigt og mangfoldigt kulturliv, der hvor folk færdes, og i dialog med brugerne. Herning skal være hjemsted for et sprudlende handelsliv, hyggelige caféer, spændende teaterforestillinger og pludseligt opståede events i det hele taget masser af tilbud, oplevelser og overraskelser. Kultur- og idrætslivet skal spille en vigtig rolle i aktivering af byen. Der skal være fokus på at tiltrække større, internationale idrætsbegivenheder og kulturevents til Herning. De store arrangementer skal bruge Herning og andre byer som ramme, for at skabe liv og oplevelser i byrummet. Rammer om byens liv For at kunne skabe en levende by med spændende indhold og puls, skal der være gennemtænkte og velfungerende rammer. Der skal tilføres indbydende arkitektur, som understøtter byens liv gennem udtryk og brug, både til hverdag og til særlige arrangementer. Naturen skal trækkes ind til byen, så grønne åndehuller danner rammen om afslapning og rekreation i det offentlige rum. Aktivitet og sundhed skal indtænkes i brugen af byen for at gøre det naturligt at være aktiv til hverdag. Der skal fokus på etablering af miljørigtige løsninger i byens rum. Til sammen skabes nogle rammer, der giver mulighed for alsidig brug af byen. Fra det uformelle møde på gaden, et spontant spil fodbold eller en hurtig kop kaffe på caféen, til en eftermiddag i parken og en aftentur i byens lys. Frem mod målet Denne vision for fremtidens Herning Kommune skal vise vejen frem for de næste års udvikling. Det er byrådets overbevisning, at visionen kan være med til at skabe en stærk kommune, der i høj grad kan konkurrere med omgivelserne og skabe vækst og udvikling. Intentionen er, at Herning Kommune skal komme ud på den anden side med alle muligheder åbne. Visionen for Herning Kommune skal afspejles i hverdagen. Det vil sige, at Herning Kommune som organisation skal arbejde aktivt hen imod visionen, økonomisk og administrativt. Men det betyder også, at den enkelte borger spiller en vigtig rolle i at opfylde visionen. Vi kan skabe rammerne borgerne kan give dem mening! 11

12 Nye politikker og strategier Landdistriktspolitik I 2011 blev der vedtaget en landdistriktspolitik, som indarbejdes i kommuneplanen. Visioner og fremtidsbilleder Landdistrikterne er en vigtig ressource Landdistrikterne og landsbyerne er vigtige ressourcer for Herning Kommune. Som den natur, der er med til at give kommunen identitet. Som bosætningsområde. Som hjemsted for landbrug, skovbrug og en række mindre virksomheder. Som udflugtsmål for både kommunens egne borgere og turister fra nær og fjern.derfor er både byrådet og de mange landsbyer hver for sig og i fællesskab optaget af at sikre udvikling og undgå afvikling af landdistrikterne. Livskraftige alternativer til de større byer Landsbyerne er livskraftige alternativer til de større byer i kommunen og i nabokommunerne. Aktive borgere skaber liv og glade dage omkring idræts- og kulturaktiviteter. Kommunen tilstræber, at de nødvendige kerneydelser og rammer for udfoldelsesmulighederne er til stede eller inden for rækkevidde. Befolkningstætheden i landdistrikterne gør, at der ikke alle steder vil kunne forventes busbetjening på alle ønskede tidspunkter. Her vil alternativer til busbetjening derfor kunne overvejes, så tilbuddene i Herning og de større byer også kan benyttes i f.eks. aftentimerne. Hver by har sit særpræg. Samtidig udnytter alle byerne den lette adgang til de nærliggende naturoplevelser Spændende muligheder for både bosætning og erhverv i de enkelte bysamfund I de nye udstykninger arbejdes der med at gøre grundene så attraktive som muligt. Der er ikke bare tale omgrunde til almindelige parcelhuse. Her er mulighed for i byen at bygge tæt på naturen. Her er boligområder, der henvender sig til folk med særlig interesse for enten golf, jagt, fiskeri eller sejlads. Boligområderne er en del af det pågældende bysamfund. Der er ikke tale om at bygge boliger i det åbne land. Der er selvfølgelig også mulighed for at starte egen virksomhed. I mange af byerne er der ledige erhvervsarealer. Også overflødige landbrugsbygninger bliver brugt til andre erhvervsformål. De spændende muligheder for bosætning og erhverv er vigtige elementer i den udviklingsplan, der er udarbejdet for hver by. Der er så dejligt ude på landet Vi forstår at skønne på vores natur. Ikke mindst de karakteristiske hegn, vandløb og hedestrækninger, der hører egnen til. Vi værner om de værdifulde landskaber og kulturspor. En stadig større forståelse for landbo- og landskabskulturen præger kommunens borgere. Vi forstår både at beskytte og benytte de landskaber, vi er begunstiget med. Vi arbejder for, at den sydlige del af kommunen omkring Skjern Å fortsat udvikles som nationalpark. 12

13 Også udenbys gæster får i stadig højere grad øjnene op det åbne lands herligheder og det gode liv i landdistrikterne. Åturismen og landboturisme med tilhørende overnatningsmuligheder er vigtige trækplastre. Indsatsområder Visionerne og fremtidsbillederne for landdistrikterne er konkretiseret i 8 hovedindsatsområder: Kommunen og de mindre bysamfund skal trække på samme hammel. Offentlige kerneydelser skal være med til at sikre landsbyernes og landdistrikternes fortsatte udvikling. Lokale initiativer med kommunal opbakning. Attraktive byggemuligheder for boliger og erhverv i de mindre bysamfund. Let adgang til naturoplevelser og det åbne land. De enkelte bysamfunds positive særpræg skal videreudvikles. Den kollektive trafik skal medvirke til, at landbyerne ikke isoleres. Markedsføring. Landdistriktspolitikken kan ses i sin fulde længde på Strategien synliggør og sammenfatter byfornyelsesbehovet i kommunens centerbyer, forstæder og landsbyer. Vurderingen af mulige og relevante byfornyelsestiltag i de enkelte byer bygger dels på en registrering og dels på byernes udviklingsplaner/ helhedsplaner. Strategien omfatter tre byfornyelsestyper: områdefornyelse, bygningsfornyelse og friarealforbedring. Inden for hver af disse byfornyelsestyper er der specifikke krav, der skal opfyldes for at opnå statslig støtte til projekterne. Byfornyelse jf. Byfornyelsesloven skal således ikke forveksles med byomdannelseog forskønnelse i almindelighed. Som et led i den konkrete prioritering af midlerne indeholder strategien en handlingsplan. Jf. handlingsplanen vil Herning Kommune søge om midler til at gennemføre områdefornyelse i Sunds fra 2013 og i Haderup fra Derudover vil Herning Kommune fordele de årlige midler til bygningsfornyelse efter fire geografiske områder, så alle kommunens byer, over en 4-årig periode, får mulighed for at søge om tilskud til bygningsfornyelse inden for gældende kriterier. Strategien er tænkt som et dynamisk dokument, der revideres løbende. Byfornyelsesstrategi Herning Byråd godkendte i 2012 Byfornyelsesstrategi herunder handlingsplan. Byfornyelsesstrategien er udarbejdet inden for rammerne af Byfornyelsesloven. Formålet med Byfornyelsesstrategien er at give et overblik over behovet for byfornyelsesindsatsen i Herning Kommune og dermed et grundlag for en prioritering af byfornyelsesmidlerne de kommende år. 13

14 14

15 Nye planer for hele kommunen 15

16 Boligbyggeprogram På baggrund af de seneste års boligbyggeri vurderer vi, at der er behov for at opføre i gennemsnit 424 boliger om året i planperioden. Det er en mindre reduktion i forhold til den gældende kommuneplan. Det gennemsnitlige årlige byggeri har de seneste seks år været på 347 boliger. Byrådet forventer dog en øget efterspørgsel efter boliger i forbindelse med opførelsen af DNV Gødstrup og omdannelsen af det nuværende sygehusområde til blandt andet boligformål. I forslaget til kommuneplan er der udlagt areal til det forventede boligbyggeri i de enkelte byer i forhold til følgende: Herning Landsbyer Bydele 104 Arnborg 2 Forstæder Fasterholt 1 Snejbjerg 29 Haunstrup 1 Lind 24 Kølkær 2 Tjørring 60 Ilskov 2 Gjellerup 20 Simmelkær 1 Hammerum 18 Sinding 2 Gullestrup 20 Studsgård 1 Helstrup 35 Sørvad 3 Ørnhøj 3 Centerbyer Skibbild-Nøvl. 2 Vildbjerg 25 Timring 2 Sdr. Felding 5 Vind 1 Aulum 12 Skarrild 2 Kibæk 14 Stakroge 1 Sunds 26 Haderup 3 Feldborg 2 Hodsager 2 Høgild 1 I alt 424 boliger i gennemsnit om året Helstrup vil blive indarbejdet i kommuneplanen i planperioden gennem et tillæg, da det afventer afholdelse af en byplankonkurrence for området. Der vil blive lavet en byplan for hele Helstrup med udgangspunkt i den masterplan byrådet har vedtaget. Helstrup vil blive etapedelt til indarbejdelse i kommuneplanen. Første etape bliver i tilknytning til DNV Gødstrup. Langsigtede byudviklingsretninger I forslaget til kommuneplan er der peget på arealer til byudvikling, der ligger ud over den 12-årige planperiode. Arealerne er angivet som pile, der illustrerer de langsigtede byudviklingsretninger. Fjernelse af Byvækstgrænser Der har hidtil i kommuneplanen været angivet byvækstgrænser, i overensstemmelse med den daværende regionplan. Herning kommune finder ikke byvækstgrænserne længere giver mening, da de som oftest er dækket af anden lovgivning og hovedsageligt er afgrænset af overordnede veje. Byvækstgrænserne foreslås derfor fjernet fra kommuneplanen. Arealer til byudvikling Retningslinjen i den gældende kommuneplan om arealer til byudvikling foreslås ændret. I den gældende kommune plan er retningslinjen: I beregning af arealbehov til boliger skal det tilstræbes ikke at bruge mere areal til nybyggeri end 1 ha pr. 10 boliger i byer på indbyggere og derover og 1 ha pr. 7 boliger i mindre byer. Retningslinjen foreslås ændret til: I beregning af arealbehov til boliger skal det tilstræbes ikke at bruge mere areal til nybyggeri end 1 ha pr. 7 boliger. Ændringen foreslås, da 10 boliger pr. ha. giver små grunde i parcelhusområderne, da veje og fælles friarealer indgår i opgørelsen. 16

17 Udlæg af erhvervsarealer I perioden er der gennemsnitligt bygget m² etageareal erhvervsbyggeri om året. Der er således en stigning i det årlige byggeri set i forhold til den foregående kommuneplanperiode. Da der er rummelighed nok til det forventede byggeri i de allerede udlagte arealer, udlægges der ikke sammenlagt nye erhvervsarealer i denne kommuneplan. Virksomhedskategorisering I den gældende kommuneplan blev der ikke foretaget erhvervskategorisering for den tidligere Aulum- Haderup kommune. Denne kategorisering er nu foretaget og fremgår af de enkelte lokalplanrammeområder. Areal til virksomheder i miljøklasse 6-7 Herning kommune har kun ganske få placeringsmuligheder at tilbyde virksomheder i miljøklasse 6-7. Derfor foreslås nye arealer ved Aulum. Detailhandel Regulering af bymidten Der foreslås en mindre regulering af afgrænsningen for Herning bymidte, så bygningerne på begge sider af Rolighedsvej og Nygade bliver en del af bymidten. Udvalgsvarebutikker på over 2000 m2 Byrådet har mulighed for at placere ialt tre store udvalgsvarebutikker i Herning by og aflastningscentret ved HerningCentret. Byrådet foreslår at to udvalgsvarebutikker på over 2000 m2 flyttes fra bymidten til Aflastningscentret. I bymidten fastholdes bycentret. De to andre flyttes fra Nytorv og Energigrunden til rammeområde E3 og E12 i den østlige del af Herning. Det sker på baggrund af konkrete ansøgninger. De nye butikker gives et maksimalt areal på 5000 m2 stykket. Når projekterne er realiserede kan nye udpegninger finde sted ved næste kommuneplanrevision. 17

18 Byrådet må desuden placere en udvalgsvarebutik på over 2000 m2 i en af kommunens byer med mere end 3000 indbyggere. Den foreslås placeret i Vildbjerg, der er den næststørste handelsby i kommunen. Butikken skal placeres indenfor gældende detailhandelsramme. Lokalcentrene ændres i nogle af de mindre byer, så kravet til placering af nye butikker kun er, at det skal være indenfor byens afgrænsning og ikke i et udpeget centerområde. Bydelscenter Dæmningen udvides til 8000 m2 for at forsøge at realisere et egentligt bydelscenter for den sydvestlige del af Herning by. 18

19 Placering af en ny skole i Hammerum-Gjellerupområdet Hvor skal den ligge og hvad skal den indeholde? Byrådet har i investeringsoversigten indarbejdet, at der skal bygges en ny skole til erstatning for den nuværende Gjellerupskole med opstart i 2015 / 16. Gjellerupskolen rummer en fuld udbygget skole fra årgang i 3 spor samt en specialklasserække. Desuden rummer en af de nuværende bygninger en daginstitution. Lokalområdet Hammerum / Gjellerup rummer også Hammerum Skole, der er en fuldt udbygget skole fra årgang med 2 spor i de yngste klasser og 3 spor i de ældste klasser. Hammerum Skole modtager elever fra Kølkær Skole og Holtbjergskolen i årgang. Traditionelt dansk skolebyggeri har en funktionsperiode på normalt år. Derfor er det afgørende vigtigt at medtænke: Befolknings- og elevprognoser Krav til fremtidens læringsmiljøer Helhedssyn dagtilbud, skole, fritid Skolens struktur og omfang Skoledistrikter og grænser i Hammerum / Gjellerup, herunder Kølkær og Holtbjerg Lokalområdet Hammerum / Gjellerup Infrastruktur Etc. Byrådet peger på tre mulige placeringer i Hammerum / Gjellerupområdet til en ny skole: C) Hammerum Syd/vest syd for Hammerum Hovedgade ca m² Det er afgørende vigtigt for byrådet, at en beslutning, der rækker så langt ind i fremtiden belyses og debatteres grundigt. Forslaget til placeringen indgår derfor i Forslag til Kommuneplan og fremlægges i den sammenhæng til offentlig høring. Der vil blive mulighed for at drøfte forslagene til placering, ved de borgermøder byrådet har planlagt afholdt i offentlighedsperioden. Elevtal I skoleåret 2011/12: Gjellerupskolen: 29 klasser 601 elever Hammerum skole: 24 klasser 528 elever Holtbjergskolen: 10 klasser 125 elever Kølkær skole: 7 klasser 63 elever Forventede elevtal for skoleåret 2012/13: Gjellerupskolen: 29 klasser 602 elever Hammerum skole: 24 klasser 514 elever Holtbjergskolen: 10 klasser 120 elever Kølkær skole: 7 klasser 59 elever Forskellige scenarier Der er jo flere mulige scenarier for det indholdsmæssige, på de tre placeringer, der foreslås. Det kan være: 1. Ny skole for Gjellerup. 2. Ny skole for Hammerum og Gjellerup. 3. Eller et af de to ovennævnte, hvor også Kølkær og /eller Holtbjerg indgår. Byrådet lægger op til en debat herom. A) Erhvervsgrund nord for den nuværende Gjellerupskole ca m² B) Frølundvej, Hammerum Øst ca m² 19

20 Klimatilpasning I kommuneplanen er der som noget nyt indarbejdet et tema om klimatilpasning, hvor byrådet sætter mål for kommunens fremtidige arbejde med klimatilpasning. Den overordnede indsats for at nå byrådets mål, er udarbejdelse af en klimatilpasningsplan. Der er endvidere udpeget kommunale arealer, der i tilfælde af ekstreme regnhændelser kan anvendes til opmagasinering af vand. Arealerne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der kan vanskeliggøre eller forhindre etablering af opmagasineringsarealer. Der kan ikke meddeles landzonetilladelser til byggeri og anlæg i de udpegede områder. Der arbejdes sideløbende med behandlingen af kommuneplanforslaget videre med en klimatilpasningsstrategi. I denne forbindelse forventes det, at Herning Kommune i efteråret 2012 får besøg af statens Klimatilpasningsrejsehold. Strategien efterfølges af udarbejdelsen af den egentlige klimatilpasningsplan, der fremadrettet vil være udgangspunktet for at tænke klimatilpasning ind i både eksisterende byområder, i den fremtidige byudvikling samt i natur- og landområder i kommunen. Klimatilpasningsplanen forventes vedtaget politisk i løbet af Klimatilpasningsplanen skal kortlægge og beskrive aktuelle problemstillinger i forhold til konsekvenserne af klimaændringerne. I klimatilpasningsplanen skal der være fokus på både overfladevand og grundvandsstanden. Ud fra en kortanalyse kombineret med en afløbsmodel udpeges oversvømmelsestruede arealer. Udpegningen danner grundlag for en handlingsplan, hvori der lægges vægt på rekreativ og praktisk udnyttelse af regnvand/overfladevand. Der skal med klimatilpasningsplanen ske en nærmere vurdering af arealer til byudvikling og opmagasinering. Det åbne land Større uforstyrrede landskaber I den gældende kommuneplan er to områder udpeget som større uforstyrrede landskaber. Der tilføjes en ny retningslinje om, at der ikke kan opføres vindmøller i områderne. Vandplaner Danmark får i december vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. Herning Kommune er omfattet af 3 vandplaner, nemlig vandplan for Limfjorden Nissum Fjord Ringkøbing Fjord Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. Vi er forpligtiget til at udarbejde handleplan for de 3 fjordoplande ud fra det fastsatte indsatsprogram med anvendelse af de beskrevne virkemidler. Vandplanerne er bindende og de udpeger, hvilken indsats vi skal lave, og hvor indsatsen skal ske. Vi skal inden udgangen af december 2012 udarbejde, offentliggøre og endelig vedtage en handleplan, for at nå målene i vandplanerne. Herefter skal vi sætte handling bag planen i de følgende 3 år. Før kommunalreformen var mål for vandområderne fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner. I forbindelse med strukturreformen fik disse målsætninger retsvirkning som landsplandirektiv, som var gældende indtil vandplanerne fastsatte nye miljømål. 20

21 Regionplanretningslinjerne for anvendelse og beskyttelse af kvaliteten af vandløb, søer og kystvande faldt bort ved ikrafttrædelse af vandplanerne. Det vil sige, at de retningslinjer i regionplan 2005, der tidligere er indarbejdet i kommuneplan ophæves og erstattes af vandplanernes retningslinjer indenfor hovedvandoplandet. Vandplanernes retningslinjer har bindende virkning overfor Herning Kommunes fysiske planlægning og administration. Jordbrug Byrådet har i denne kommuneplan udpeget arealer til Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL) og herunder skal store husdyrbrug placeres. Byrådet vil i planperioden kvalificere områderne med henblik på udpegning af områder, hvor der kan placeres større husdyrbrug. Temaet om områder til store husdyrbrug vil blive udarbejdet som et tillæg til kommuneplanen. Ny indsatsplan på vej Herning Kommune og Herning Vand A/S er ved at flytte kildepladser ved Herning By. Hermed forventes, at der udarbejdes en ny indsatsplan for et vandindvindingsopland med en forventet afgrænsning som vist i forslaget til kommuneplan. Området ligger udenfor det nuværende OSD område (Område med Særlig Drikkevandskvalitet), som derfor forventes udvidet. Den bygger på det samme fundament, som den forventede liste fra Naturstyrelsen, og den indeholder ud over opdelingen i miljøklasser også en opdeling i grundvandsklasser, som er et udtryk for virksomhedstypens potentielle risiko for at påvirke grundvandet. Virksomheder klassificeret i forhold til grundvandsrisiko, er opdelt i tre grundvandsklasser. Grundvandsklasse 1 (GV1) udgør ikke en betydende risiko for grundvandet. Grundvandsklasse 2 (GV2) kan udgøre en moderat risiko for grundvandet. Grundvandsklasse 3 (GV3) udgør sandsynligvis en risiko for grundvandet. Støjbelastede arealer Der er lavet en række ændringer i forhold til gældende kommuneplan og disse er listet herunder: Konsekvenszone for vindmølleområdet ved Vildbjerg (Lokalplan 89.T16.1) er medtaget på kort. Der er selvstændigt afsnit om vindmøller i kommuneplanen. Støjkonsekvenszone vedrørende forsvarets øvelsesområde ved Karup er taget med, da støjkonsekvens- Virksomheder og grundvandsklasser Virksomheder er inddelt i miljøklasser, der bl.a. giver mulighed for at vurdere en virksomheds miljøbelastning i forhold til lugt-, støj- og støvniveau. Imidlertid tager den ikke højde for at beskytte grundvandet. Naturstyrelsen har oplyst, at der kommer en helt ny virksomhedsliste, der tager højde herfor. Indtil den kommer, har Herning kommune udarbejdet en virksomhedsliste, der findes i kommuneplanen i afsnittet Placering af virksomheder. 21

22 zonen ved dette øvelsesområde rækker ind i Herning Kommune (I forvejen er støjkonsekvenszone ved Karup Flyvestation taget med). Sammenlignet med støjkonsekvenszonen omkring Karup Flyvestation er denne konsekvenszone dog væsentlig mindre. Politiets skydebane ved Vardevej er nedlagt og derfor fjernet fra kortet. Det samme gælder motorsportsbane ved Smækbjergvej (gokartbane). Flugtskydningscenter Karup er taget med, da støjkonsekvenszoner for denne rækker ind i Herning Kommune. Der er dog tale om et begrænset areal i Herning Kommune, der omfattes af konsekvenszonen. Støjkonsekvenszonen omkring Herning Lufthavn er udvidet som følge af forlængelse af landingsbanen. Skovrejsning For at imødekomme Herning Kommunes Naturpolitik om 2,2 % mere skov inden 2025 er de skovrejsningsområder, hvor kommunen i særlig grad ønsker skov, blevet øget med knap 20%. Denne udvidelse opfylder tillige de statslige interesser, der ønsker, at de positive skovrejsningsområder udvides betydeligt. For at øge beskyttelsen af grundvandet er de positive skovrejsningsområder øget væsentligt indenfor områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indenfor indvindingsoplande til vandværker. For at øge borgerens mulighed for natur nær bolig, er der udpeget positive skovrejsningsområder nær flere byer. Kommunen har desuden udpeget 80 ha primært kommunalt ejede arealer, hvor bynær skov kan etableres. Disse er ligeledes blevet udpeget som positive skovrejsningsområder. Områder hvor skovrejsning er uønsket er arealmæssigt også ændret. På grund af nye præferencer som biodiversitet, vindmølleområder og landskabelige interesseområder, som påvirker udpegningen af negative skovrejsningsområder, er det samlede areal, hvor skovrejsning er uønsket øget med godt 20 %. Bynære grønne områder Af Parkpolitikken fremgår, at Herning kommune ved nye arealudlæg vil planlægge for, at der maksimalt er 300 m. til det nærmeste grønne friareal eller grønne forbindelse. Overordnet grøn struktur På baggrund af naturpolitikken forventer kommunen, at der i den nye planperiode for eksempel vil ske ændringer af spredningskorridorer og at der vil blive foretaget nye arealudpegninger såsom potentielle spredningskorridorer samt potentielle naturområder. Træregistrant Herning Kommune har udpeget en række grønne områder som bevaringsværdige og en registrering af de bevaringsværdige træer og beplantninger, kaldet træregistrant, er under udarbejdelse. Kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne Mange interesser i det åbne land går på tværs af kommunegrænserne som f.eks. landskab, skovrejsning, naturgenopretning samt diverse stinet. Herning Kommune har ikke foretaget væsentlige ændringer for de arealudpegninger som går på tværs af kommunegrænsen. Miljøvurdering af forslag til kommuneplan I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer har Herning Kommune foretaget screeninger af nye arealudlæg. Screeningerne har vist, at kommuneplanen må antages ikke at kunne få 22

23 væsentlig indvirkning på miljøet. Endvidere er der i kommuneplanen blevet udpeget tre områder i Herning til butikscentre. Disse er ligeledes screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og antages ikke at være af regional betydning. Det arbejdes der videre med i planperioden Der vil i den kommende planperiode blive udarbejdet masterplaner for centerbyerne. Der vil i planperioden blive udarbejdet en arkitekturmanual. Byrådet vil i planperioden kvalificere de Særligt Værdifulde Landbrugsområder med henblik på udpegning af områder, hvor der kan placeres større husdyrbrug. Temaet om områder til store husdyrbrug vil blive udarbejdet som et tillæg til kommuneplanen. Af tidsmæssige årsager er en række emner ikke indarbejdet i forslaget til kommuneplan. 23

24

25 Nye planer for byer og bydele

26 Haderup Fårbæk Feldborg Hodsager Aulum Simmelkær Sørvad Vind Kilde Ilskov Ljørring Ørre Sunds Sinding Vildbjerg Ørnhøj Abildå Gullestrup Tjørring Skibbild-Nøvling Timring Snejbjerg HERNING Gjellerup Haunstrup Birk Hauge Lind Tanderupkær Studsgård Skærbæk Hammerum Kollund Kølkær Høgild Kibæk Søbylund Arnborg Assing Skarrild Sønder Felding Karstoft Sandet Stakroge Hovedstrukturkort af Herning Kommune 26 Fasterholt

27 Nye planer for byer og bydele I det følgende beskrives byrådets planer for de enkelte byer og bydele. Nye planer for Herning by Vi har opdelt Herning i fire bydele samt forstæderne Snejbjerg, Lind, Tjørring, Gullestrup, Hammerum og Gjellerup. Vi forventer et gennemsnitligt årligt boligbyggeri på 104 boliger i de fire bydele. Det er en stigning i forhold til den gældende kommuneplan. Stigningen skyldes et forventet øget boligbyggeri på den nuværende sygehusgrund når denne omdannes. Der er indarbejdet en udbygning af den nye by Helstrup. Selve arealudlægget afventer en mere detaljeret planlægning i den kommende planperiode. Helstrup, eller etaper heraf, indarbejdes således gennem et tillæg til kommuneplanen. Byrådets Masterplan udtrykker de mere overordnede tanker bag udviklingen af området, men forventes videreudviklet gennem en byplankonkurrence. 27

28 SR1 Nye planer for Herning Bymidte Detailhandel Der foreslås en mindre regulering af afgrænsningen for Herning bymidte, så bygningerne på begge sider af Rolighedsvej og Nygade bliver en del af bymidten. Der fjernes nu to af mulighederne for placering af NVB1 store udvalgsvarebutikker i bymidten, således der kun arbejdes med én konkret mulighed i Herning Bymidte i forbindelse med området nord for banegårdspladsen. NØOF21 Det er Herning Kommunes NØB12 vurdering, at de store butikker over 2000 m2, ikke kan indpasses i bymidten. Disse ønskes placeret i aflastningscenteret ved Herning, hvor der kan placeres to nye udvalgsvarebutikker på over 2000 m2. NØOF8 NVB14 NØB17 NØOF7 NVB4 BC34 Skolegade NØOF16 NØB15 BB8 ny bymidteafgrænsning BOF4 Møllegade Rolighedsvej BC14 BB1 BB7 BC33 Nygade BC4 BOF6 BC35 BOF 5 BOF3 BC9 NVB18 NVB13 BC27 BC1 Bredgade BC23 Torvet BC18 BC15 BOF2 NVR1 NVB16 BC28 BR1 B.C2 BC3 BC5 BC6 Østergade BC7 NVB5 B.C29 BB5 BB4 BC20 BC30 BC12 BC BOF1 E3 SC2 SB10 SB6 SC3 SOF3 SOF2 SB9 SB4 28 SB3 B8

29 N Mere liv i bymidten Byrådet vil gerne tiltrække de unge og uddannelsessøgende. Byrådet har derfor givet tilsagn om 200 nye ungdomsboliger i Nørregade og på Kousgaards Plads. NØB9 NØB23 NØOF9 NØB10 NØB21 NØB4 NØB16 NØB19 NØOF17 NØB26 NØO NØOF20 NØOF14 NØB14 NØR8 BB2 Th. Nielsens Gade NØOF11 NØB2 NØB11 BC10 BC24 NØOF24 NØBL4 BC8 Silkeborgvej BC25 11 BC26 NØE10 BE2 NØB6 NØBL1 NØE4 NØE11 SE1 29

30 Nye planer for Herning Nordvest Bydelen må betragtes som et færdigudbygget område, hvor nyanlæg kun kan ske via byomdannelse og fortætning. Boliger Nyt boligbyggeri vil hovedsageligt kunne ske ved byomdannelse og fortætning. Der forventes således kun en mindre tilgang af boliger i området. Sportscenter Herning Vi arbejder på at udvikle området ved Sportscenter Herning. Det er målet, at skabe et sportscenter som markerer sig i bybilledet med ny adgang fra syd og større synlighed fra Gullestrupvej. Der skal skabes en rekreativ forbindelse fra Lillelund Engpark og Fuglsang Sø via sportscenteret. En rekreativ forbindelse som kan indeholde idrætslignende aktiviteter. 30

31 R2 B13 B8 OF2 B B14 OF10 1 B11 C2 R8 B3 C1 B18 B R4 OF4 B10 OF6 E1 BL1 E6 OF12 B15 7 B16 2 E4 E7 NVR4 R9 B6 E9 B3 NØE6 OF9 R3 NVR10 B17 C2 NVOF15 B8 OF3 NVOF11 B5 BL3 E3 B9 NVR3 E2 B4 OF7 NØR2 Gullestrupvej R1 NVOF12 NVR6 NVB7 NVR7 lst Ho NVOF8 NVR8 H P Hansesvej NØR NVOF9 NVB2 ve j NVR2 NVOF16 ro r eb NVB9 NØOF21 NVB1 Dr NVT1 on n sb lvd. NVB15 NVB8 SE14 NVC7 SR3 BC34 BB8 NVB11 SBL3 OF4 BC14 BOF4 NVOF2 B5 Ringkøbingvej NVB12 NVB13 NVB18 NVB16 NVR1 NVOF1 SE12 R2 SBL1 BB1 BC1 BC27 BC28 BR1 NVB5 BB7 BC33 B BC4 BC23 B.C2 BC3 BC5 BB5 BB4 BC20 B.C29 SE13 NØOF7 NVB4 NVB6 NVB10 NØB12 NVB14 NVC1 Glentevej i ng en NØB13 NVOF24 NVB3 NVOF7 NVR9 SE5 NØOF3 BC30 SE4 SE3 BL5 SC3 SB2 31 SB10 SC2 SOF2 SOF3 SB4 SB3 B8 SB7 SB1 SB SB9 B11

32 Nye planer for Herning Nordøst Den nuværende sygehusgrund Med opførelsen af DNV Gødstrup vil den nuværende sygehusgrund overgå til andre byformål. Byrådet arbejder for, at der udskrives en konkurrence for området på baggrund af de foreløbige overvejelser. Det er regionen der ejer grunden, men byrådet har ansvaret for planlægningen. Bolig Det nuværende Nørregades plejehjem ombygges til ca 100 ungdomsboliger. Erhverv Erhvervsområde E12 ved Silkeborgvej er udvidet og rammebetingelserne ændres til at give mulighed for en stor udvalgsvarebutik på 5000 m2. Rammeområde E16 ved Åvænget og Silkeborgvej udvides. Rekreativt område Rammeområde NØ.R4, der grænser op mod det åbne land mod nord, udgår. Der kan i områderne R1 og R2 etableres rekreative anlæg med det formål at tilbageholde regnvand ved store regnmængder. Byomdannelse Tingvejsområdet Der arbejdes fortsat med en byomdannelse af området ved Tingvej. I forhold til den oprindelige plan arbejdes der dog nu med visse justeringer. Ideen bag planlægningen er at byomdanne kvarteret mellem Viborgvej, Lillelundvej og Tingvej til bolig, erhvervs- og uddannelsesområde. Området kan drage nytte af den gode placering i forhold til butikker, offentlig transport, uddannelse og rekreative arealer. Krarupsvej vil skifte karakter fra en tungt befærdet vej med erhvervskørsel til en rolig bygade med bilog cykeltrafik til områdets boliger, institutioner og erhverv. En ny stiforbindelse gennem området vil blive en vigtig grøn korridor for områdets beboere og brugere, samt for de gående og cyklister, der ønsker at krydse byområdet mellem Herningsholmparken og Lillelund Engpark. Omdannelsesprocessen forventes at strække sig over en periode på minimum år. Da omdannelsesprocessen ikke har nogen logisk rækkefølge vil der blive udarbejdet lokalplaner efterhånden som konkrete projekter opstår. 32

33 SR4 SB3 SE3 NVOF2 NVOF1 SC3 SC2 NVB5 NVB18 NVR1 NVB13 NVB16 NVB6 NVR7 NVB2 NVB1 SB7 B11 B8 SR1 SOF3 B.C29 BC27 BC28 BR1 BOF4 SB10 SB4 BB4 BC20 BB5 B.C2 BC14 BC3 BC23 BC1 BB1 BC34 NVB4 NVB14 NVOF9 NVR8 BB8 BB7 NØOF7 NØOF21 SOF2 BC30 SB9 SB6 BC4 BC33 BC5 BOF6 BOF5 BC35 BC12 BOF1 BE2 BC11 BC6 BC7 BC18 BC9 BOF3 BC15 BOF2 NØB12 NØR6 NØOF16 NØB17 NØB15 NØOF8 SR5 SE18 SE1 BC26 BC8 BC10 BB2 NØE4 NØB6 NØBL1 BC24 BC25 NØOF20 NØB11 NØOF11 NØB4 NØB23 NØB8 NØB10 NØB16 NØB26 NØB19 NØOF17 NØB21 NØC6 NØBL6 NØE11 NØE10 NØOF24 NØOF14 NØBL4 NØB2 NØB14 NØR8 NØB3 NØOF13 NØC5 NØE3 NØB5 NØC1 NØOF9 NØB9 NØC3 NØC7 NØOF22 NØR5 NØOF6 ST1 NØR7 NØC2 NØB20 NØOF25 NØE16 NØR3 NØE13 NØE12 NØOF26 NØR1 B NVB7 NVR10 NVOF11 BL1 NVB3 NVR6 NVOF15 NVOF12 NVOF24 NØOF3 NVR4 NØB13 NØR2 NØOF4 NØE6 NØE1 NØOF5 NØE5 NØE14 NØE17 NØOF13 NØE7 NØE15 NØB1 NØR4 NØB7 N 33 Dronningens Blvd. Silkeborgvej Viborgvej Sjællandsgade Midtjyske Motorvej Gullestrupvej

34 Nye planer for Herning Syd Boliger I Thrigesvej-området fortsætter gennemførelsen af masterplan for områdets omdannelse fra et udtjent erhvervsområde til et attraktivt, bæredygtigt boligområde. Det sydligste område er sidste del af byomdannelsen og omfatter et par hundrede boliger. Rekreativt område Der kan i området R5 etableres rekreative anlæg B9 E2 store regnmed det at tilbageholde regnvand ved B4 mængder. OF7 Ramme R3 udvides på baggrund af ønske om udvinvr9 delse af campingplads og inddragelse af resterende boldbaner i rammen. Time-world I rammeområdet E6 gives der mulighed for at etablere en ny oplevelsesattraktion. NVOF7 N NVB9 NVR2 Time-line Der arbejdes med omdannelse af den nedlagte strækning af Vejlevej gennem Knudmosen, til et rekreativt B3 anlæg. NVT1 B16 R7 NVB10 NVC7 NVB8 NVB15 SR3 BL7 BL4 E2 Detailhandel OF1 Med det formål at styrke bydelscentret, gives der mulighed for yderligere 3000 m2 detailhandel. B6OF2 BL5 BL8 SE5 Ringkøbing vej E3 B5 SBL3 OF4 SE12 SE13 R2 SBL1 SE4 BL6 B4 Erhverv Der dannes et nyt rammeområde, E19, inden for den tidligere E7 ramme ved Baggeskærvej. OmrådetB7kan anvendes til erhvervsvirksomheder og særlige offentlige formål. Der kan desuden placeres forlystelsesanlæg i form af bowlinghal, legeland el. lign. Det eksisterende stoppested på Skjernbanen kan opgraderes til et trinbræt, som kan placeres inden for kommuneplanrammen. SE8 S.R6 OF6 SE9 nyt erhvervsområde SE15 Vard e SE19 Rammeområde E15 mod sydvest udvides væsentligt for at give plads til erhverv med særlige beliggenhedskrav. ve j Udvidelse af Erhvervsområde SE7 Tidligere erhvervsområde E14 udgår og de to matrikler med med eksisterende erhvervsvirksomhed inddrages i stedet i ramme E5. Muligheden for etablering af bolig fjernes i rammebetingelserne. K J m

35 NØE14 NVR3 NØOF3 NØB7 NØOF5 NØE7 NVB7 NØB1 NVR6 NØBL6 NØOF4 NØE2 NØB8 NVR8 NVR7 NØR6 NØOF6 NØC3 NØC6 NVB2 NVOF8 NVOF16 NØB13 NVOF24 NVB3 NVOF9 NØOF8 NØOF21 NØR1 NØB12 NVB1 NVC1 NVB6 NØB21 NØOF7 NVB4 BOF4 BC14 NVB11 NVB13 NVB18 NVB16 BC1 BC27 NØB22 BB1 BC4 mulighed for yderligere BC28 B.C2 BC3 BR1 NVR m2 detailhandel NVB12 NVOF1 NVB5 SE3 BL5 SB2 BB5 BB4 BC20 B.C29 SOF3 BC7 BOF1 SB9 SB4 B8 NØC1 NØOF24 NØBL4 NØC2 NØE12 E3 BC25 B1 NØBL1 BC26 BE2 Dron SOF2 NØB20 E8 BC24 BC8 BC11 R1 NØOF26 NØB5 NØB2 NØB11 BC10 BC6 BC12 BC30 BB2 BC15 BOF2 SB6 SB10 SC2 SC3 BC5 NØOF11 BC9 BC18 NØOF22 NØOF14 NØR8 NØB14 NØOF20 NØBL2 BOF3 BC23 NØOF9 NØB16 NØB19 NØOF17 NØB26 NØB4 NØOF16 NØB15 NVB17 NØB25 NØR5 NØB9 NØB23 NØB10 NØB17 NVB14 NVOF2 N NØE3 NØE10 NØE16 NØC5 NØB6 NØE4 n i ng en s B lvd. NØE11 NØE13 BL1 NØOF13 NØB3 SE1 NØOF25 R2 E4 NØR3 NØR7 SR1 SB7 SB3 SB1 OF3 SE18 R3 B11 es V ej SR4 e ve Ch r. Yd Me ss SR5 jen SE6 ST1 aj Zar to w T20 s Vej Me ss R19 em o to r ve E5 E3 jen B7 OF8 R2 B8 E1 E2 B10 R4 E4 35 OF1 C1 B6 B1 B12 B5 C3 Korttitel: Vind Ajourført indtil: Målforhold: 1: Dato:

36 Nye planer for Snejbjerg Masterplan Byrådet har tidligere vedtaget en masterplan for Snejbjerg. Med den planlagte vejføring vest om byen er der nu anledning til at revurdere masterplanen. Den nye vestlige vejforbindelse om Herning giver mulighed for en ændret vestlig afgrænsning af byen. Byrådet foreslår derfor masterplanen ændret, så Snejbjerg afgrænses i vest mod omfartsvejen som en langsigtet byudvikling. Den nordlige del af Snejbjerg afsluttes med den nuværende afgrænsning. Der forventes på sigt et rekreativt grønt bånd som en adskillelse mellem Snejbjerg og Helstrup. Boliger Der er i kommuneplanen areal til et årligt gennemsnitligt boligbyggeri på 29 boliger. Den sydlige del af Snejbjerg vil snart være fuldt udbygget, da omfartsvejen vil afgrænse byen mod syd. Mod nordvest foreslås byen afgrænset med den nuværende afgrænsning, så Snejbjerg er afgrænset i forhold til den nye by Helstrup. Skole En ny skole er på vej i Snejbjerg. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til anvendelsen af den nuværende skole samt opvisningsbanen. Detailhandel Centerområde C1 flyttes en matrikel mod vest for at give plads til udvidelse af dagligvare forretning 36

37 N Langsigtet byudvikling Ørskovvej B10 OF3 B16 R7 SE5 B3 BL4 E2 BL7 BL8 Helstrupvej Langsigtet byudvikling OF7 R5 Snejbjerg Hovedgade B9 BL2 B8 BL1 R1 R6 B2 OF4 B1 B5 R4 C2 B15 BL3 OF2 C1 B6 B4 B7 R3 OF1 BL6 BL5 OF6 E3 S B12 OF5 Studsgårdvej B m Korttitel: Snejbjerg Ajourført indtil: Målforhold: 1 : Dato: Afdeling: Bemærk matrikelkort er kun til oversigtsformål Herning kommune Torvet 7400 Herning Tlf.nr: Fax.nr:

38 Nye planer for Tjørring Boliger Der er i kommuneplanen areal til et årligt gennemsnitligt boligbyggeri på 60 boliger. En stor del af boligerne forventes opført på arealerne ved Fuglsang Sø og den kommende sø øst for Tjørring Skole. Til langsigtet byudvikling udpeges areal i den nordvestlige del af Tjørring, nord for Vildbjergvej. Det nordlige boligområde B12 udvides til også at omfatte et tidligere rekreativt areal og en del af det offentlige område, der har indeholdt den tidligere Tjørring Skole. Det rekreative areal udgår således helt og det offentlig område indeholder fremover kun kirkefunktion. Ældreområdet Et nyt plejecenter med 112 plejeboliger er under opførelse nord for Fuglsang Sø. Vesterholmsvej Den planlagte forlængelse af Vesterholmsvej i forbindelse med hospitaltsbyggeriet i Gødstrup betyder mindre ændringer af rammerne B2, B7, E1 og E7 samt at R2 udgår. 38