Åben. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. marts Mødetidspunkt Kl. 9.

Transkript

1 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. marts 2012 Mødetidspunkt Kl Medlemmer Fra forvaltningen Birgitte Schjerning Povlsen (C), Anne Anbo (V), Thomas Lesly Rasmussen (V), Søren Hyldgaard (V), Poul Bach (A), Vibeke Peschardt (B), Maria Steno (L) Birgitte Nystrup Lundgren, Lissi Nielsen, Lilian Jørgensen, Britt Bess Orbuch

2 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side Bilagsoversigt 3 1 Meddelelser 4 2 Økonomi på sundhedsområdet 5 3 Overførsel af rådighedsbeløb til anlægsarbejder fra 2011 til 2012 for Social- og Sundhedsudvalget - Tillægsbevilling 13 4 Forebyggelse og tidlig opsporing i socialpsykiatrien i Rudersdal Kommune 16 5 Plejecenter Strandhøj - alternativ anvendelse/salg 19 6 Styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede 20 7 Redegørelse vedrørende magtanvendelsessager i Ældreområdet Årsrapport for kvalitetstilsyn Ældreområdet 25 9 Opfølgning på timeprisberegning Genberegning af timeprisen for Forslag til timepriser i hjemmeplejen /37

3 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Bilagsoversigt Punkt nr. 5. Plejecenter Strandhøj - alternativ anvendelse/salg 1. Plejecenter Strandhøj - Planredegørelse (31566/12) 7. Redegørelse vedrørende magtanvendelsessager i Ældreområdet Status på magtanvendelse 2010 Ældreområdet (23082/12) 8. Årsrapport for kvalitetstilsyn Ældreområdet 1. Kvalitetstilsyn Årsrapport 2011 (26346/12) 3/37

4 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Meddelelser SOSU Sagsnr. 4/37

5 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Økonomi på sundhedsområdet SOSU Sagsnr. 12/6525 Resumé I forbindelse med strukturreformen overtog kommunerne en række opgaver på sundhedsområdet. Social- og Sundhedsudvalget efterspurgte primo 2012 en oversigt over disse opgaver og udgifter. Denne sag er en statusopgørelse, som giver et overblik over de enkelte opgaver og de midler, der er tilført til varetagelse heraf. Sagen er en orienteringssag med henblik på senere fremlæggelse af sag om fremtidigt serviceniveau og finansiering af opgavevaretagelsen. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Sagen omhandler de nye udgiftsområder på sundhedsområdet, som her henhørende til Ældreområdet, det vil sige følgende udgiftsområder: 1. Aktivitetsbestemt medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen 2. Vederlagsfri fysioterapi 3. Genoptræning 4. Færdigbehandlede og hospice 5. Regionale forløbsprogrammer omfattet af Sundhedsaftalen Øvrige forløbsprogrammer: Erhvervet hjerneskade og kræftrehabilitering 7. Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme 1. Aktivitetsbestemt medfinansiering Siden 1. januar 2007 har kommunerne medfinansieret det regionale sundhedsvæsen. Frem til 1. januar 2012 betalte kommunerne dels et årligt grundbidrag pr. indbygger, dels en aktivitetsbestemt udgift, som blev fastlagt på baggrund af borgernes faktiske forbrug af hospitals- og sygesikringsydelser. I økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne aftales hvert år et aktivitetsniveau for det regionale sundhedsvæsen for det kommende år. Kommunerne under ét kompenseres for den kommunale medfinansiering svarende hertil over bloktilskuddet. Hidtil er der i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL det efterfølgende år blevet gennemført en midtvejsevaluering af skønnet for medfinansieringsudgifterne. En eventuel positiv regulering som følge af midtvejsevalue- 5/37

6 ringen er sket for kommunerne under ét via bloktilskuddet. Hvis der har været en forholdsmæssig stor stigning i aktiviteten i nogle regioner/kommuner, kompenseres den enkelte kommune således ikke i tilstrækkelig grad herfor. Dette gjorde sig eksempelvis gældende for kommunerne i Region Hovedstaden, som oplevede en stor aktivitetsvækst fra 2009 til Pr. 1. januar 2012 gennemførtes en finansieringsreform på området. Reformens hovedindhold består i en omlægning af det faste grundbidrag til en aktivitetsafhængig udgift. På landsplan er omlægningen neutral, men for nogle kommuner betyder omlægningen en merudgift, mens den for andre betyder en mindreudgift afhængigt af borgerne forbrug af sundhedsydelser. For Rudersdal Kommune forventes omlægningen at betyde en lille merudgift idet, finansieringsreformen samtidig har betydning for den kommunale udligning. Med reformen indføres samtidigt et loft for regionernes indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering. Loftet for regionernes maksimale indtægter fra kommunerne fastsættes på baggrund af de enkelte regioners aktivitet i det foregående år med tillæg af økonomiaftalens vækstforudsætning. Det er aftalt, at såfremt de kommunale medfinansieringsudgifter overstiger det aftalte niveau, som følge af højere produktivitet i regionerne, tilbageføres betalingerne til kommunerne under ét. De nærmere retningslinjer herfor er endnu ikke fastlagt. Kommunens styringsmuligheder på området er få og generelt indirekte: Den langsigtede borgerrettede forebyggelsesindsats, som har til formål at højne sundheden hos borgerne generelt, den patientrettede forebyggelse, som skal hindre, at sygdom hos borgere med kronisk sygdom forværres, styrkede indsatser i hjemmeplejen eller sundhedsplejen med henblik på at undgå indlæggelser ved en tidlig indsats i kommunen og endelig substitution af regionale sundhedsydelser ved etablering af kommunale tilbud. Fælles for indsatserne er, at det kan være vanskeligt at opgøre den forventede besparelse af disse, da mange faktorer har indflydelse på borgernes forbrug af sundhedsydelser. Nøgletal over borgernes forbrug af hospitals- og sygesikringsydelser fremgår af Rudersdal Kommunes budgetpublikation "Budget 2012". 2. Vederlagsfri fysioterapi Pr. 1. august 2008 overtog kommunerne myndigheds- og dermed finansieringsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. I perioden fra kommunalreformens ikrafttræden og frem til ansvarsoverdragelsen havde kommunerne betalt kommunal medfinansiering på området svarende til 10 % af udgifterne. Samtidig med, at kommunerne overtog myndighedsansvaret, blev målgruppen for den vederlagsfri fysioterapi udvidet. Kommunerne blev kompenseret for opgaven via DUT svarende til udgiftsniveauet i 2007 tillagt ressourcer til dækning af udvidelsen af målgruppen. Idet borgere med bopæl i Rudersdal Kommune havde et forbrug af vederlagsfri fysioterapi væsentligt over landsgennemsnittet, blev kommunen underkompenseret for opgaven. Rudersdal Kommunes bloktilskudsandel udgjorde i ,895 mio. kr. Hertil skal lægges 6/37

7 ca. 0,6 mio. kr. jf., at kommunen allerede havde udgifter til medfinansiering af området. De faktiske udgifter i 2009 udgjorde imidlertid 9,6 mio. kr., og siden da har kommunen oplevet en kraftig vækst i udgifterne. Tabellen nedenfor viser hvor mange borgere, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi hos privat praktiserende terapeut samt udviklingen i det samlede antal ydelser, kommunen har betalt for Antal unikke borgere Antal ydelser Note: Antal ydelser omfatter samtlige ydelser, dvs. både individuel- og holdtræning, kørsel mv. Et mindre antal borgere har herudover benyttet et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi, som kommunen har etableret på Genoptræningscentret Teglporten. Kommunens styringsmuligheder på området er meget små, idet det er de praktiserende læger, der henviser borgerne til ydelserne, mens det er de privat praktiserende terapeuter, der fastsætter behandlingsform og omfang. Borgerne har frit valg mellem den kommunale og private leverandør. 3. Genoptræning Pr. 1. januar 2007 overtog kommunerne ansvaret for genoptræning efter hospitalsbehandling. Opgaven omfatter både specialiseret genoptræning, som varetages af hospitalerne, men som finansieres 100 % af kommunerne, og den almene genoptræning, som kommunerne ligeledes finansierer 100 %, men som kommunerne kan vælge selv at varetage. I Rudersdal Kommune varetages den almene genoptræning af kommunens genoptræningscentre. Forud for opgaveoverdragelsen blev den nye genoptræningsopgave estimeret til 770 forløb, heraf 700 almene forløb og 70 specialiserede. De to genoptræningscentre Skovbrynet og Teglporten fik på baggrund heraf til sammen tilført 4,834 mio. kr. til varetagelse af den almene genoptræning, mens der blev afsat 0,85 mio. kr. til finansiering af den specialiserede ambulante genoptræning. I forbindelse med økonomiaftalen for 2008 fik kommunerne tilsammen tilført yderligere 300 mio. kr. til genoptræningsområdet. Ældreområdet fik i den forbindelse en tillægsbevilling på 1,588 mio. kr. på baggrund af en justeret forventning til antal genoptræningsplaner på i alt 930 planer. Ud over en forventning til antal genoptræningsplaner lå der tillige en antagelse om, at fordelingen mellem borgere, som skulle have individuel træning og borgere, som kunne deltage i hold-træning, ville være 30/70. Rudersdal Kommune har oplevet en kraftig vækst i antal genoptræningsplaner siden 1. januar Herudover har det vist sig, at en større andel borgere havde behov for individuel træning end oprindeligt antaget. 7/37

8 Udvikling i antal almene genoptræningsplaner (Sundhedsloven) Ambulante Indlagte Det er hospitalerne, der visiterer borgere til genoptræning efter Sundhedsloven, selvom kommunerne afholder udgifterne hertil. Tilsvarende er det hospitalerne, der afgør, om en borger skal have specialiseret eller almen genoptræning. Kommunerne og regionen har dog i fællesskab udarbejdet et snitfladekatalog, som beskriver delingen mellem specialiseret og almen genoptræning. For den specialiserede genoptræning fastsætter hospitalet serviceniveauet, mens kommunen fastsætter det for den almene genoptræning. For genoptræning efter Serviceloven har kommunen både ansvar for visitation og serviceniveau. 4. Færdigbehandlede og hospice Kommunerne betaler en takst pr. dag en borger er indlagt efter den dato, hvor hospitalet har erklæret borgeren for lægeligt færdigbehandlet. Denne regel var også gældende før strukturreformens ikrafttræden, men definitionen af færdigbehandlingstidspunktet blev skærpet med reformen. Før reformen havde hhv. Søllerød og Birkerød Kommune således ikke udgifter til færdigbehandlingsdage. Kommunen betaler ligeledes denne dagstakst for borgere, der opholder sig på hospice. Kommunerne har ikke fået tilført midler til dækning af disse udgifter. I Rudersdal Kommune har der siden 2007 været store udsving i udgiften på området: År Færdigbehandlingsdage Somatik, kr. Psykiatri, kr. Hospice, kr. I alt, kr * Note: 2012-prisniveau. Tallet for 2011 er foreløbigt. Udgiften er henført til det år, aktiviteten har fundet sted. Der kan derfor være afvigelser fra regnskabstallet. Kommunen har i princippet stor mulighed for at styre udgifterne til færdigbehandlingsbetaling. Imidlertid har det vist sig vanskeligt at finde ud af, hvorfor der i perioder har været et meget stort pres på kommunens midlertidige pladser og dermed på mulighederne for at hjemtage borgere efter afsluttet hospitalsbehandling. Der er en tæt sammenhæng mellem et højt aktivitetsniveauet på hospitalerne og færdigbehandlingsudgifterne, og det kan derfor være vanskeligt at sikre et beredskab, som gør det muligt altid at hjemtage borgerne umiddelbart efter afsluttet behandling. Kommunen har ikke mulighed for at styre udgifterne til hospice og har oftest ikke kendskab 8/37

9 til, at borgere kommer på hospice. 5. Regionale forløbsprogrammer omfattet af Sundhedsaftale KOL og diabetes type 2 I Region Hovedstaden har region, kommuner og almen praksis i samarbejde udviklet en række forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom. Rudersdal Kommune aftalte med indgåelse af Sundhedsaftalen for at implementere forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes, hvilket er sket. I 2011 blev 96 borgere henvist til de kommunale tilbud i forløbsprogrammet for diabetes. Borgerne kan henvises til træning, kostvejledning og/eller rygeafvænning. Et træningsforløb var 12 uger med to ugentlige træningsgange. Endvidere deltog 44 borgere i det kommunale tilbud i forløbsprogrammet for KOL i Et forløb varer 8 uger med to ugentlige fremmøder den ene gang er der træning, den anden træning og undervisning. Demens Med Sundhedsaftalen blev det ligeledes aftalt, at implementering af forløbsprogram for demens skulle aftales inden udgangen af Det indebærer, at kommunen opfylder de minimumstandarder, der er beskrevet i forløbsprogrammet. Rudersdal Kommune opfylder som udgangspunkt minimumskravene i forløbsprogrammet, men forvaltningen vurderer i øjeblikket behovet for ændringer i den interne organisering af demensindsatsen, herunder allokeringen af ressourcer til opgaven, med henblik på at imødekomme forløbsprogrammets krav om forløbskoordination. Der er pt. ansat en demenskoordinator i Rudersdal Kommune. Hjerte-kar-sygdomme Med Sundhedsaftalen er det endvidere aftalt, at implementering af forløbsprogram for hjerte-karsygdomme skal aftales inden udgangen af Rudersdal Kommune har tilkendegivet, at kommunen forventer at implementere forløbsprogrammet. Muskel-skelet-sygdomme Endelig har Rudersdal Kommune i tillægsaftalen med regionen tilkendegivet, at kommunen forventer at ville implementere forløbsprogram for muskelskeletsygdomme, når det foreligger, idet den endelige beslutning dog afventer færdigudvikling og godkendelse af programmet. Forløbsprogrammet, der er blevet afgrænset til alene at omfatte lænde-ryg-sygdomme, har netop været i faglighøring hos kommuner, hospitaler og praksissektoren. Herefter skal programmet godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget før de enkelte kommuner tager stilling til implementering. Fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje for en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom har kommunen fået bevilget 1,69 mio. kr. over tre år ( ). Midlerne skal anvendes til implementering af forløbsprogrammerne. Rudersdal Kommune ansøgte således om midler til projektledelse samt til kompetenceudvikling af medarbejdere. Ansøgningen omfatter alle fem ovennævnte for- 9/37

10 løbsprogrammer. Kommunerne har ikke fået tilført midler til drift af forløbsprogrammerne. Hidtil har det været muligt for genoptræningscentrene at gennemføre tilbud om fysisk træning uden tilførsel af yderligere ressourcer. Træning af borgere i hjerte-kar- og lænde-rygprogrammerne forventes imidlertid ikke at kunne rummes uden tilførsel af ressourcer. Diætisten, der varetager kostvejledning til borgere i forløbsprogrammerne for KOL og diabetes, er finansieret af Rudersdal Kommunes sundhedspulje. Tilsvarende er tilbud om rygestopvejledning finansieret af den interne pulje. Kommunerne skal leve op til en række minimumsstandarder i forløbsprogrammerne, men har herudover mulighed for selv at fastsætte serviceniveauet eksempelvis i form af indsatsernes varighed og intensitet, holdstørrelser mv. Der er usikkerhed om, dels hvor mange borgere, der er i målgruppen for tilbuddene, dels hvor mange, der ønsker at indgå i forløbsprogrammerne. 6. Øvrige forløbsprogrammer Erhvervet hjerneskade Ansvaret for genoptræning efter afsluttet hospitalsbehandling af borgere med erhvervet hjerneskade overgik til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen på samme vis, som den øvrige genoptræning efter afsluttet hospitalsbehandling. Siden da har kommunen imidlertid oplevet en opgaveglidning i kraft af, at borgere med erhvervet hjerneskade udskrives tidligere og tidligere til kommunal genoptræningsindsats. For at løfte opgaven har Rudersdal Kommune blandt andet i samarbejde med Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner ansat en logopæd. Rudersdal Kommunes andel af udgiften er afholdt af Genoptræningscentret Skovbrynet. I takt med tidligere udskrivning fra hospitalerne øges behovet for en specialiseret indsats og dermed behovet for at råde over specialiserede kompetencer i kommunen. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet to forløbsprogrammer for borgere med erhvervet hjerneskade rettet mod hhv. børn og voksne. Forløbsprogrammerne skal danne afsæt for, at man i de enkelte regioner og i samarbejdet mellem region, kommune og almen praksis, udarbejder egne forløbsprogrammer. I Sundhedsaftalen med Region Hovedstaden er det aftalt at personer med erhvervet hjerneskade er et særligt fokusområde, og der skal således i aftale-perioden udvikles en ramme for samarbejdet vedr. rehabilitering, bl.a. målrettet erhvervet hjerneskade. Der er i aftalen fastlagt kriterier for færdigbehandling i hospitalsregi og udskrivning til videre genoptræning/rehabilitering. For at styrke kommunernes indsats på området blev der med vedtagelse af finansloven for 2011 afsat en pulje på 150 mio. kr. til "lokal udmøntning af forløbsprograminitiativer" frem til Rudersdal Kommune har ansøgt om puljemidler og fået bevilget 1,624 mio. kr. samlet over 3 år. Ansøgningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ældre, Psykiatri og Handicap samt Beskæftigelse, som er hovedaktør i projek- 10/37

11 tet. Kræftrehabilitering I forbindelse med Finanslovsaftalen for 2011 vedtog parterne at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med Kræftplan III. Som led heri blev der afsat midler til Sundhedsstyrelsens arbejde med udvikling af et forløbsprogram for rehabilitering og lindrende indsats, palliation, i forbindelse med kræft. Samtidig blev der afsat midler til kommunernes og regionernes implementering af programmet. Sundhedsstyrelsen har primo 2012 offentliggjort et forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Forløbsprogrammet tager udgangspunkt i, at rehabilitering og palliation er helhedsorienterede indsatser, der omhandler de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle aspekter i forbindelse med et sygdomsforløb. Sundhedsstyrelsen ønsker en helhedstænkning som imødekommer borgere med kræft i alle faser af forløbet, og som fordrer et samarbejde mellem regioner og kommuner. Der findes ikke en samlet lovgivning om rehabilitering, men området er reguleret inden for både sundhedsloven, serviceloven og beskæftigelsesloven. Derfor er rehabiliteringsforpligtigelsen fordelt mellem kommuner og regioner. Hovedparten af de afsatte midler til implementering af programmet fordeles til kommunerne, som således tilføres 24 mio. kr. i 2012 og derefter årligt 32 mio. kr. svarende til kr. og kr. for Rudersdal Kommune. Kommunen samarbejder pt. med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner om at udvikle et samarbejde mellem de tre kommuner på området. På genoptræningsområdet er der i forvejen et veletableret samarbejde de tre kommuner imellem. Udgifterne til varetagelse af opgaven forventes ikke at kunne ske inden for DUT-kompensationen. Styringsmulighederne på områderne svarer til styringsmulighederne for de øvrige forløbsprogrammer. 7. Borgerrettet forebyggelse, sundhedspuljen Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme, mens ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt med regionerne. Kommunerne blev kompenseret for det større ansvar inden for forebyggelse og sundhedsfremme, som kommunalreformen medførte. For Rudersdal Kommune udgjorde kompensationen via bloktilskuddet ca. 2 mio. kr. I 2012 udgør korrigeret budget for sundhedspuljen 1,827 mio. kr.. Kommunen fastlægger serviceniveau i forhold til den borgerrettede forebyggelse, mens der i forhold til den patientrettede forebyggelse i højere grad er aftalt minimumsstandarder for indsatsen, som tidligere beskrevet. Oversigt over økonomi Nedenfor gives en samlet oversigt over de midler, kommunen har fået til implementering af nye opgaver samt driftsbudget for /37

12 Implementeringsmidler Budget Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi Genoptræning Færdigbehandlede og hospice Forløbsprogrammer for KOL, diabetes type 2, demens, hjerte-kar- og lænde-rygsygdomme Erhvervet hjerneskade 2 og kræftrehabilitering Borgerrettet forebyggelse I alt Noter: 1 Midler til implementering dækker , 2 Midler til implementering dækker , 3 DUT-midlerne for 2012 er dog endnu ikke udmøntet til kommunerne. Andre forvaltningsområder i Rudersdal Kommune afholder sundhedsudgifter. Nedenfor vises et overblik over disse områders budget på sundhedsområdet i 2012 Budget 2012 A. Teknik og Miljø B. Dagtilbud til børn (Børn) C. Folkeskoler (Skole og Familie) D. Borgerservice og Digitalisering E. Personaleområdet I alt Note: Afgrænset til budget på hovedkonto 4 "Sundhedsområdet" A) Omfatter bygningsdrift på Genoptræningscentret Skovbrynet B) Omfatter sundhedstjenesten C) Omfatter tandpleje og genoptræning af børn D) Omfatter begravelseshjælp, befordringsgodtgørelse og støtte til tandproteser. E) Omfatter arbejdsskadeforsikring vedr. genoptræning og tandpleje. Indstilling Direktionen foreslår indstillet, 1) at orienteringen tages til efterretning 2) at forvaltningen udarbejder sag om det fremtidige serviceniveau og finansieringsbehov vedrørende implementering af nye forløbsprogrammer. 12/37

13 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Overførsel af rådighedsbeløb til anlægsarbejder fra 2011 til 2012 for Social- og Sundhedsudvalget - Tillægsbevilling SOSU Sagsnr. 12/7519 Resumé En række rådighedsbeløb til anlægsarbejder på Social- og Sundhedsudvalgets område er ikke anvendt i På enkelte anlægsarbejder er rådighedsbeløbet overskredet. Uforbrugte beløb og merforbrug foreslås overført til Sagsfremstilling De samlede rådighedsbeløb for anlægsarbejder for Social- og Sundhedsudvalgets område i 2011 udgør netto kr., mens forbruget udgør kr., jf. nedenstående oversigt. Merforbruget skyldes primært, at betaling for opførelse af plejeboliger på Byageren og Bistrupvang er sket tidligere end budgetmæssigt forudsat. Alle beløb er i tusinde kr. Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Ældre Sted Projektnr. Tekst Overførsel Forbrug Rådighedsbeløb 2011 beløb 2012 Nyt rådigheds- til budget Plejeboliger ved Skovbrynet, Udskiftning af diverse inventar samt udskiftning af køkken Plejeboliger Byageren, Opførelse af 72 plejeboliger Plejehjemmet Lions Park, Lendemosevej 10, Gl. Holte, Udskiftning af møbler og senge samt instandsættelse af plejeboliger Plejecentret Sjælsø, Anskaffelse af diverse mindre inventar, renovering af brandalarmeringsanlæg samt udskiftning af bus /37

14 Plejeboliger Bistrupvang, Opførelse af 50 plejeboliger Hjemmeplejen, Ombygning og forbedring af distrikshjemmeplejens lokaler og personalefaciliteter Hjemmeplejen, Digitalisering i Ældreområdet Plejehjemmet Hegnsgården, Renovering af udluftningssystem i køkken Plejehjemmet Hegnsgården, Ombygning af plejehjemmet, incl. servicearealer og aptering Plejehjemmet Hegnsgården, Udskiftning af diverse mindre inventar samt 10 beboersenge og ny industriopvaskemaskine Plejehjemmet Frydenholm, Ombygning af plejehjemmet, incl. servicearealer og aptering Plejehjemmet Frydenholm, Udskiftning af diverse inventar Aktivitetscentret Vangebo, Inventaranskffelse, herunder havemøbler samt konfur Daghjem, Etablering af nyt aktivitetscenter Rønnebærhuset Ældre I alt Tilbud til voksne med særlige behov Sted Projektnr. Tekst Overførsel Forbrug Rådighedsbeløb 2011 beløb 2012 Nyt rådigheds- til budget Biskop Svanes Vej 63, Servicearealer Bofællesskab på Langebjerg, Opførelse af 12 almene boliger Dronninggårds Alle Almene boliger, Nedrivning og nyindretning af 30 boliger Biskop Svanes Vej 63 - Almene boliger, Etablering af bofællesskab i eksisterende bygninger i Svaneparken /37

15 Bøgelunden, Etablering af 4 boliger i eksisterende tilbud (Piberødhus 1), (Bøgelunden 3) Gefion, Udskiftning af gulve Stavnsholtvej 51, Etablering af daghjem for autister - Karpevænget 1A Tilbud til voksne med særlige behov I alt Social- og Sundhedsudvalget I alt Uforbrugte rådighedsbeløb foreslås overført til Det samme gælder merforbrug, der modregnes i et eventuelt rådighedsbeløb for Indstilling Direktionen foreslår indstillet, at der netto ydes en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2012 på i alt kr. til de ovenfor anførte projekter. 15/37

16 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Forebyggelse og tidlig opsporing i socialpsykiatrien i Rudersdal Kommune SOSU Sagsnr. 12/6862 Resumé Region Hovedstaden har bevilget kr. fra Forebyggelsespuljen for 2012 til gennemførelse af en kortlægning af sundhedstilstanden vedrørende brugere tilknyttet Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter. Det foreslås, at Rudersdal Kommune igangsætter projektet. Formålet med projektet er, at der på baggrund af kortlægningen udarbejdes en handleplan for de fremtidige indsatser på sundhedsområdet for den omfattede målgruppe. Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Mennesker med psykiske lidelser eller fysisk og psykisk funktionsnedsættelse rammes ligesom den øvrige befolkning i stigende grad af livsstilssygdomme. Der findes ingen systematisk viden om livsstilssygdomme blandt disse grupper af borgere. Det skyldes blandt andet, at en diagnose som sukkersyge, hjerte- karsygdomme eller kræft ikke samregistreres med en diagnose som fx depression, skizofreni, udviklingshæmning eller autismespektrumforstyrrelse. Det betyder, at der ikke findes sundhedsprofiler for disse borgere som gruppe, fordi de sjældent deltager i screeningsundersøgelser. Symptomer kan udtrykkes på måder, der afviger fra det, personalet og praksislæger har kendskab til. Derfor er denne gruppe af borgere dårligere stillet end de øvrige borgere i forhold til kommunale sundhedsindsatser, almen praksis og indlæggelser. Undersøgelser har vist, at tre ud af fire psykisk syge borgere har en eller flere fysiske sygdomme. Mange af disse er relateret til livsstil og borgere med psykosociale handicap har en forventet levetid, der gennemsnitlig er år kortere end resten af befolkningens. Denne overdødelighed skyldes dels selvmord og andre eksterne årsager (ca. 40 pct.), mens den dominerende årsag er somatiske sygdomme (ca. 60 pct.). 16/37

17 Region Hovedstaden har derfor i regionens forebyggelsespulje for 2012 afsat midler til projekter, der kan afdække og afhjælpe disse problematikker. Forudsætningen for tildeling af midler fra puljen er, at projekterne skal bygge på eksisterende relevant viden og evidens, og projekterne skal være økonomisk selvbærende efter projektperioden, så videreførelse er sikret. Støtten kan ydes til projekter, der genererer ny anvendelig og systematiseret viden, som let kan deles mellem flere aktører i regionen og til projekter, hvor kendt viden implementeres eller spredes. Projektets målgruppe Projektets primære målgruppe er det pædagogiske personale fra Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter samt de praksislæger, som har mere end 1 patient tilknyttet Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter. Målgruppen er udvalgt, idet de befinder sig i krydsfeltet mellem forebyggelse og sundhed og prioritering af de behov for bistand, som borgerens grundlæggende sygdom afstedkommer. Alle borgere tilknyttet Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter har egen praksislæge læger med mere end 1 patient tilknyttet Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter indgår i projektet som interviewpersoner og deltager desuden i opstartsmøde og temamøde sammen med det pædagogiske personale. Projektet bidrager dermed til at bygge bro og vidensdele mellem de to områder. Resultatmål: At kortlægge og beskrive de formelle og uformelle initiativer, der er iværksat i kommunen med fokus på forebyggelse og sundhed herunder motionstilbud, diætistbesøg og lignende. At kortlægge og beskrive de grundlæggende udfordringer, som det pædagogiske personale og praksislægerne oplever i forhold til forebyggelsesinitiativer og tidlig opsporing for borgerne. At få et indblik i sundhedstilstanden hos de borgere, der benytter sig af Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter. Evaluering Da projektet er fokuseret på kortlægning, vil evalueringen bestå i opsamling af forløbet effektueret i en handleplan for de fremtidige indsatser på sundhedsområdet for målgruppen. Projektet har fin sammenhæng med de igangværende projekter i Psykiatri og handicap: Fremskudt Sagsbehandling og Fremtidens Socialpsykiatri i Rudersdal Kommune. Projektet bliver forankret i Psykiatri og Handicap. Kommunens sundhedskoordinator er tovholder i projektet. Økonomiske konsekvenser Region Hovedstaden har bevilget kr. i tilskud til projektets gennemførelse. 17/37

18 Rudersdal Kommune skal selv bidrage med dækning af udgiften til de personaleressourcer, der er nødvendige for projektets gennemførelse. Udgiften hertil kan afholdes indenfor Psykiatri og Handicaps budget til udviklingstiltag. Indstilling Direktionen foreslår indstillet, 1) at projekt Forebyggelse og tidlig opsporing i socialpsykiatrien i Rudersdal Kommune godkendes, 2) at der gives en indtægtsbevilling på kr. samt en udgiftsbevilling på kr. 18/37

19 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Plejecenter Strandhøj - alternativ anvendelse/salg SOSU Sagsnr. 12/7010 Resumé I forbindelse med budgettilpasningsforslagene for Budget 2011 besluttede Kommunalbestyrelsen på møde den at flytte de midlertidige boliger på Plejecenter Strandhøj til Plejecenter Hegnsgården. Denne flytning kan realiseres med udgangen af 2012, når det nye Plejecenter Byageren i Nærum ibrugtages. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget. Sagsfremstilling Ældreområdet samt Psykiatri og Handicap har drøftet alternative anvendelsesmuligheder for bygningen Strandhøj beliggende på Skodsborg Strandvej 100, 2942 Skodsborg. Forvaltningen kan imidlertid ikke pege på alternative aktiviteter, der med fordel kan placeres på Strandhøj. Byplan har udarbejdet en oversigt over planmæssige forhold for de berørte matrikler og oplyser, at bygningen ikke er opført som bevaringsværdig. Redegørelse fra Byplanområdet af 12. januar 2012 er vedlagt som bilag. På baggrund af ovenstående foreslås det at overdrage bygningen til Økonomiudvalget til salg/alternativ anvendelse. Bilag 1 Plejecenter Strandhøj - Planredegørelse Indstilling Direktionen foreslår indstillet, at bygningen overdrages til Økonomiudvalget med henblik på salg. 19/37

20 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede SOSU Sagsnr. 11/27042 Resumé I satspuljeaftalen for er der afsat 53,5 mio. kr. til initiativer vedrørende styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede. I Rudersdal Kommunes RusmiddelRådgivning opleves det ofte, at borgere med dobbeltbelastede problemstillinger ikke får det rette behandlingstilbud. Det foreslås derfor, at Rudersdal Kommune igangsætter et projekt med det formål at styrke indsatsen for disse borgere, samt at der ansøges om tilskud til dækning af udgifterne hertil fra satspuljemidlerne. Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Baggrunden for forslaget om igangsætning af projektet er, at kommunens RusmiddelRådgivning oplever en række udfordringer i behandlingsindsatsen, hvis årsag kan være en dobbeltbelastning af borgere med alkoholmisbrug og psykiske lidelser, som kan være uidentificerede. Der er gentagne tilbagefald, fravær i den ambulante behandling og vanskeligheder med at fastholde borgeren i et behandlingsforløb. Disse udfordringer viser sig ikke alene hos borgere med en særlig belastet social, fysisk og psykisk profil, men også hos borgere med stærkere ressourcer, der stadig har tilknytning til arbejdsmarked. Disse borgere profiterer ikke af den traditionelle behandlingsindsats i døgn-, dag- eller ambulant behandling, og de vender gentagne gange tilbage med behov for og ønske om nye behandlingsforløb. Det forventes, at flere af disse borgere ville kunne drage væsentlig nytte af en dobbeltfokuseret tilgang til både et ambulant- og et døgnbehandlingsforløb, således at der opnås en højere gennemførelsesrate og større sandsynlighed for et godt behandlingsresultat. Behandlingsforløbet er forudsat at foregå i et samarbejde med behandlingstilbuddet Ringgården. Samarbejdet med Ringgården skal derudover indbefatte kompetenceudvikling til de medarbejdere, som er involveret i den ambulante del af den dobbeltfokuserede alkoholbehandling. Døgnbehandlingen må betragtes som et led i et 20/37

21 langvarigt ambulant koordineret forløb. Baggrunden for, at der i projektet foreslås samarbejde med Ringgården er, at Ringgården i projektet SODA (samarbejde om dobbeltbelastede alkoholklienter) siden 2007 har afprøvet denne form for kompetenceudviklingsforløb, og det har vist sig at være en god og effektiv måde at skabe bindeled mellem døgnbehandling og de kommunale ambulante tilbud. Projektets målgruppe Projektets primære målgruppe er borgere, som udover alkoholmisbrug også har psykiske vanskeligheder. Det antages, at 50 % af borgere med alkoholafhængighed også har psykiske vanskeligheder i så alvorlig grad, at ambulant behandling er utilstrækkelig. Den sekundære målgruppe er medarbejdere i RusmiddelRådgivning og udvalgte medarbejdere i Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter (RAS), specialteamet i hjemmeplejen og sagsbehandlere fra Psykiatri og Handicap, som gennem kompetenceudvikling skal kvalificere behandlingstilbuddet til dobbeltbelastet borgere. Formålet med projektet er: At borgere med dobbeltbelastning visiteres til dobbeltfokuseret døgntilbud på Ringgården med efterfølgende opfølgning i RusmiddelRådgivning At relevante medarbejdere får kompetencer til at identificere, udrede og følge op på borgere med dobbeltbelastning At projektet styrker en koordineret indsats for dobbeltbelastede på tværs af områderne i kommunen og mellem den ambulante behandling og døgntilbuddet At forebygge tilbagefald og øge nytteværdien af behandlingstilbuddet til borgere med dobbeltbelastning. Målene er: At 7 dobbeltbelastede borgere visiteres til døgnbehandling på Ringgården pr. år i projektperioden. At der foretages belastningsvurdering ved hjælp af ASI (addiction severity index) i forhold til de borgere, der er visiteret til døgnbehandling på grund af dobbeltbelastning. At 15 medarbejdere deltager i et kompetenceudviklingsforløb for at kunne foretage en kvalificeret udredning og screening for dobbeltproblematik. At der foretages screening for dobbeltproblematik i mindst 20 sager pr år. At der etableres et formaliseret samarbejde mellem RusmiddelRådgivning, Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter, specialteamet i hjemmeplejen, Psykiatri og Handicap og behandlingspsykiatrien i Nordsjælland. Projektet har fin sammenhæng med de i gangværende projekter i Psykiatri og Handicap: Fremskudt Sagsbehandling og Fremtidens Socialpsykiatri. Evaluering af projektet Evalueringen vil blive tilrettelagt således: 21/37

22 Projektlederen: Overvåger løbende, om projektet bevæger sig i den rigtige retning Følger årligt op på projektets resultater med en skriftlig rapport Udarbejder en afsluttende evaluering, der forholder sig til målopfyldelse og effekt, til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Projektets resultater evalueres kvantitativt ud fra statistisk materiale, hvor baseline er statistikken inden projektets begyndelse, hvor disse tal er tilgængelige: Statistik for antal screeninger for dobbeltbelastning Statistik for antal og typer af psykiske belastninger Statistik for antal visiteringer til døgnbehandling og antal gennemførte døgnbehandlingsforløb Forandringer i belastningsgrad i henhold til ASI Statistik for antal påbegyndte opfølgningsforløb. En kvalitativ evaluering bliver foretaget i slutningen af projektperioden i form af et fokusgruppeinterview med de involverede medarbejdere om deres oplevelse af processen, samarbejde og ændret kompetenceniveau. Økonomiske konsekvenser Der ansøges om i alt kr. fra satspuljemidlerne fordelt over projektperioden således: I alt Ca. 80 pct. af beløbet skal anvendes til finansiering af døgnbehandling, og ca. 20 pct. til kompetenceudvikling af medarbejderne. Der var ansøgningsfrist 1. marts Ansøgningen er fremsendt med forbehold for Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse. Indstilling Direktionen foreslår indstillet, 1) at med forbehold for, at der opnås bevilling på projektansøgning igangsættes et projekt med det formål at styrke indsatsen af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede, 2) at der ansøges om tilskud til dækning af udgifterne hertil fra satspuljemidlerne. 22/37

23 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Redegørelse vedrørende magtanvendelsessager i Ældreområdet 2011 SOSU Sagsnr. 12/5196 Resumé På møde den fremlagde Ældreområdet den årlige redegørelse vedrørende magtanvendelsessager i det foregående år i Ældreområdet for Social- og Sundhedsudvalget. Denne sag indeholder redegørelse over magtanvendelsessager i Ældreområdet Sagen fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget Sagsfremstilling I henhold til servicelovens 124 kan magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten iværksættes, når pleje-, omsorg- og pædagogisk indsats i det konkrete tilfælde har vist sig utilstrækkeligt. Magtanvendelse og andre indgreb forudsætter i hvert enkelt tilfælde en individuel vurdering af indgrebets faglige forsvarlighed og nødvendighed samt pågældendes helbredstilstand. Efter servicelovens kan Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om følgende indgreb: Anvendelse af alarmsystemer, jfr. 125 stk. 1 Særlige døråbnere, jf. 125, stk. 3 Fastholdelse og føring til et andet rum, jfr. 126 Fastholdelse i hygiejnesituationer, jfr. 126 a Tilbageholdelse i boligen, jfr. 127 Anvendelse af beskyttelsesmidler, jfr. 128 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke, jfr. 129 I juni 2010 blev der i lovgivningen foretaget justeringer vedrørende ansøgning, registrering og indberetning på magtanvendelsesområdet. De væsentligste ændringer er lempelse af regler for at anvende personlige alarm- og pejlesystemer samt nye skemaer til ansøgning, registrering og indberetning. Der har i alt i 2011 været 51 ansøgninger/indberetninger om magtanvendelse. (I 2010 var der 56 ansøgninger/indberetninger om magtanvendelse.) På baggrund af lovgivningsmæssige justeringer i juni 2010 er opgørelsen over magtanvendelsessager i 2011 ikke direkte sammenlignelige med opgørelser fra de 23/37

24 foregående år. Ældreområdet har udarbejdet vedlagte redegørelse vedrørende magtanvendelsessager i Ældreområdet i 2011 af Demenskoordinatoren i Ældreområdet behandler og træffer afgørelse i alle ansøgninger/indberetninger på magtanvendelsesområdet. Dette sikrer ensartethed i sagsbehandlingen og opfølgning på alle sager. Desuden superviseres medarbejdere i hele Ældreområdet i de enkelte situationer. I 2011 har der været afholdt 3 kurser i magtanvendelse for medarbejdere på tværs i Ældreområdet. I 2012 vil der blive gennemført yderligere kompetenceudvikling på demensområdet som et led i implementering af "Forløbsprogrammer for demens". Bilag 1 Status på magtanvendelse 2010 Ældreområdet Indstilling Direktionen foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. 24/37

25 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Årsrapport for kvalitetstilsyn Ældreområdet SOSU Sagsnr. 12/5891 Resumé På møde den tog Social- og Sundhedsudvalget "Årsrapport for kvalitetstilsyn på plejecentre og hjemmepleje for 2010" til efterretning. På møde den godkendte Social- og Sundhedsudvalget i medfør af servicelovens 151c forvaltningens forslag til "Tilsynspolitik tilsyn med godkendte leverandører af personlig pleje og praktisk bistand til borgere i eget hjem". Tilsynspolitikken forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse en gang årligt i forbindelse med fastsættelse af serviceniveau og kvalitetsstandarder for hjemmepleje i Rudersdal Kommune. I denne sag fremlægges den årlige "Årsrapport for kvalitetstilsyn på plejecentre og hjemmepleje". Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget. Sagsfremstilling Som led i afbureaukratiseringen er der fra og med 2011 ikke lavet anmeldte tilsyn på plejecentrene jfr. lovgivning vedtaget i sommeren Af samme årsag føres der ikke tilsyn med medicinadministration og dokumentation på det sygeplejefaglige område, da embedslægerne varetager tilsyn med disse områder. Tilsyn med leverandører af hjemmepleje er gennemført i overensstemmelse med udvalgets godkendte tilsynspolitik. I Rudersdal Kommune er der i 2011 gennemført følgende kvalitetstilsyn på plejecentre og i hjemmepleje: Et årligt uanmeldt tilsyn på plejecentre, hvortil der afsættes 4-8 timer afhængig af beboerantallet. To uanmeldte tilsyn pr. år pr. hjemmeplejeleverandør samt yderligere et tilsyn for hver 50 borgere. Der er i 2011 ført tilsyn hos i alt 11 private leverandører af hjemmehjælp. 25/37

26 Udover Kommunens tilsyn på plejecentrene aflægger embedslægen årligt et tilsyn på hvert plejecenter. Der er af Ældreområdets to tilsynsførende sygeplejersker i 2011 gennemført uanmeldte tilsyn hos 49 beboere i plejeboliger og hos 64 modtagere af hjemmehjælp. Ældreområdet har udarbejdet vedlagte Årsrapport for kvalitetstilsyn Ældreområdet af Jfr. Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den i forbindelse med godkendelse af "Tilsynspolitik for tilsyn med godkendte leverandører af personlig pleje og praktisk bistand til borgere i eget hjem" sendes årsrapporten til Handicapråddet til orientering. I lighed med tidligere kan årsrapporten også læses på kommunens hjemmeside. Rapporten indeholder en oversigt over resultaterne af de gennemførte kommunale tilsyn. Desuden indeholder rapporten en opsummering af embedslægens tilsyn på de enkelte plejecentre samt en orientering om, hvorledes de enkelte plejecentre har fulgt op på embedslægens anbefalinger. Plejeboliger Tilsynsrapporten viser, at tilfredsheden hos borgere i plejeboliger er stor, således giver 98 % af beboerne på Rudersdal Kommunes plejecentre udtryk for, at de trives, og ligeledes er der 98 % af de adspurgte, som udtrykker tilfredshed eller stor tilfredshed med plejen, omsorgen og den hjælp, de modtager. 2 % har i begge spørgsmål "manglende tilkendegivelse". Jfr. indsatsområde fysisk aktivitet udtrykker 91 % tilfredshed med muligheden for aktivt at deltage i egen pleje og 83 % udtrykker tilfredshed med træningstilbuddene på hold og individuelt. 17 % har "manglende tilkendegivelse". I 2011 er der markant færre anbefalinger fra det kommunale tilsyn, idet der kun er givet en enkelt anbefaling. Embedslægeinstitutionen kan ifølge Sundhedsloven fra 2010 vælge et givet år ikke at føre tilsyn på et plejecenter, hvis der året før "ikke er fundet fejl og mangler, som kan give anledning til patientsikkerhedsmæssige problemer". Det pågældende plejecenter får således tilsyn hvert andet år. I 2012 modtager 4 plejecentre i Rudersdal Kommune ikke embedslægetilsyn som følge af ovenstående. Samlet set er der fra embedslægen givet markant færre anbefalinger og krav i Hjemmeplejen Tilsynsrapporten viser, at tilfredsheden hos borgere i hjemmeplejen ligger mellem 92 % og 100 % i forhold til hjælp til personlig pleje. Tilsynene viser, at tilfredsheden med rengøringen mellem 2010 og 2011 er faldet fra % til % med 5,5 % af 26/37

27 borgerne, der er "hverken eller tilfredse" med rengøringen. Tilfredsheden med udførelsen med de periodiske rengøringsydelser er steget med ca. 10 %. Borgerne oplever ligeledes en højere grad af overensstemmelse mellem den visiterede og den leverede ydelse. Tilfredsheden med det praktiske rengøring og tøjvask er lidt mindre, men dog i stigning, navnlig for den kommunale leverandør. Der er fortsat meget stor tilfredshed med hjælp til personlig pleje og ernæring både hos borgere, der har kommunale leverandører, og hos borgere med private leverandører. Indsatsområdet vedrørende fysisk aktivitet viser, at ca % af borgerne er tilfredse med deres mulighed for at deltage aktivt i pleje og rengøring. Tilsynsrapporten viser alt i alt en høj tilfredshed med såvel de private leverandører som den kommunale leverandør af hjemmepleje. Madservice Pr har Rudersdal Kommune indgået kontrakt om levering af mad til borgere i eget hjem med Det Danske Madhus. Det Danske Madhus har været eneste leverandør i borgere er interviewet om tilfredsheden med madservicen via tilsyn i hjemmet. Herudover har tilsynet via telefoninterview af 25 borgere søgt yderligere at klarlægge tilfredsheden med maden. Resultatet viser en stigning fra 80 % i 2010 til 92 % i 2011 der er enten tilfredse eller meget tilfredse med maden, og at 8 % af borgerne er hverken tilfredse eller utilfredse med maden fra leverandøren. Bilag 1 Kvalitetstilsyn Årsrapport 2011 Indstilling Direktionen foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. 27/37

28 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Opfølgning på timeprisberegning 2011 SOSU Sagsnr. 12/615 Resumé I henhold til Lov om Social service skal Kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de priskrav, der stilles til leverandører af hjemmehjælp. Social- og Sundhedsudvalget godkendte d timeprisen for Kommunalbestyrelsen skal en gang om året offentliggøre fire omkostningsbaserede gennemsnitspriser pr. time for henholdsvis praktisk bistand og personlig pleje om dagen på almindelige hverdage og en gennemsnitspris for hjælpen i aften- og weekendtimer samt en pris for den hjælp, der ydes om natten. Priserne for et givent år beregnes med udgangspunkt i tidligere års regnskab for den kommunale hjemmepleje. I henhold til lov om social service har Kommunalbestyrelsen pligt til at efterbetale private leverandører i de tilfælde, hvor det viser sig, at de faktiske omkostninger i regnskabsåret har været højere end den på forhånd i budgettet fastsatte pris. For at kunne foretage denne efterregulering skal timepriserne for 2011 genberegnes med udgangspunkt i den kommunale hjemmeplejes regnskab for Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Fritvalgsordningen i Rudersdal Kommune blev med virkning fra den opdelt i 3 områder: Område Rudersdal, Område Lions Park Birkerød og Område Lions Park Søllerød. Nedenstående oversigter viser de timepriser, Social og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den , og de faktiske timepriser beregnet på baggrund af regnskab 2011 samt behovet for efterbetaling. 28/37

29 Område Rudersdal Godkendt Faktisk timepris 2011 timepris 2011 Difference Timer leveret af private leverandører Regulering Praktisk hjælp 290 kr. 291 kr. 1 kr kr. Personlig pleje dag 374 kr. 375 kr. 1 kr kr. Pers. pleje, øvrig tid 481 kr. 482 kr. 1 kr kr. Nat 750 kr. 775 kr. 25 kr. 0 0 kr. I alt kr. Område Lions Park Birkerød og Lions Park Søllerød Godkendt timepris 2011 Faktisk timepris 2011 Difference Timer leveret af private leverandører Regulering Praktisk hjælp 265 kr. 265 kr. 0 kr kr. Personlig pleje dag 340 kr. 341 kr. 1 kr kr. Pers. pleje, øvrig tid 431 kr. 430 kr. -1 kr kr. Nat 664 kr. 682 kr. 18 kr kr. I alt kr. Timeprisen er beregnet på grundlag af regnskab Den faktiske timepris er beregnet på baggrund af regnskab 2011 og er i nogle tilfælde marginalt højere end den i budgettet godkendte timepris. Det betyder, at de private leverandører, der leverede hjemmehjælp i 2011 skal have reguleret deres priser med i alt kr. Indstilling Direktionen foreslår indstillet, 1)at private leverandører af hjemmehjælp i 2011 efterbetales i alt kr. 2)at finansieringen af efterbetalingen afholdes inden for budget 2012 i Ældreområdet. 29/37

30 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Dagsorden Genberegning af timeprisen for 2012 SOSU Sagsnr. 11/1639 Resumé Ved møde den besluttede Social- og Sundhedsudvalget timepriser for hjemmeplejen i De besluttede timepriser for 2012 var baseret på aktivitetsniveauet og de afholdte udgifter i I forbindelse med opfølgning på timerpriserne for 2011, som baserer sig på aktivitetsniveauet og de afholdte udgifter i 2011, er det blevet tydeligt, at timepriserne for 2012 er for høje i forhold til den faktiske timepris for Der er derfor foretaget en genberegning af timepriserne for 2012 med henblik på justering og fornyet politisk beslutning, så timeprisen for resten af året 2012 vil svare til de mere realistiske forventninger til timeprisen. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Ifølge Lov om Social Service 92 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 25/ er der frit valg af leverandør på området, og Kommunalbestyrelsen skal derfor fastsætte og offentliggøre de priskrav, der gælder for leverandører af hjemmehjælp. Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt offentliggøre omkostningsbaserede gennemsnitspriser pr. time på henholdsvis praktisk bistand, personlig pleje på hverdage, en gennemsnitspris for hjælpen i aften- og weekendtimer, samt en pris for den hjælp, der ydes om natten. I henhold til 20. skal kommunalbestyrelsen efterbetale private leverandører i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at de fastsatte priskrav er lavere end leverandørvirksomhedens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, jf. 14 og 16, stk. 2 og 3. Stk. 2. Efterbetalingen skal ske senest to måneder efter, at kommunalbestyrelsen er blevet opmærksom på, at priskravet er lavere end leverandørvirksomhedens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp. Efterbetalingen skal omfatte hele perioden, hvor priskravet har været fastsat for lavt. Kommunen har ikke en lovmæssig ret til tilbagebetaling fra de private leverandører, hvis timeprisen er sat for højt. De nuværende godkendte priser er beregnet på baggrund af udgifter og leverede timer opgjort i regnskabet for 2010 og er herefter fremskrevet til 2012 pris-niveau med KL s generel- 30/37