MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I DECEMBER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I DECEMBER"

Transkript

1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I DECEMBER Realt BNP ventes at stige noget fra og med 4. kvartal 2013, og stigningen bliver lidt større mod slutningen af En gradvis bedring i den indenlandske og den udenlandske efterspørgsel ventes at blive drivkraften bag den ventede permanente forøgelse af aktiviteten. Den indenlandske efterspørgsel understøttes af den aftagende usikkerhed, en ekspansiv pengepolitik som yderligere er blevet styrket af den seneste rentenedsættelse og orienteringen om den fremtidige renteudvikling (forward guidance) mindre fiscal drag og et fald i råvarepriserne, som understøtter de disponible realindkomster. Med tiden vil den også nyde godt af, at begrænsningerne i kreditudbuddet gradvist reduceres. I fremskrivningsperioden bliver aktiviteten desuden understøttet af den gunstige effekt, som en gradvis styrkelse af den udenlandske efterspørgsel har på eksporten. På trods af visse fremskridt i genopretningen, som har forbedret betingelserne for vækst i en række stressede lande, bliver udsigterne på mellemlangt sigt afdæmpet af behovet for yderligere justering af den private og den offentlige sektors balancer og den høje arbejdsløshed. Realt BNP ventes at falde med 0,4 pct. i 2013 og at stige med 1,1 pct. i 2014 og 1,5 pct. i Indtil slutningen af perioden forventes der en betydelig træghed i økonomien. HICP-inflationen i euroområdet ventes at blive 1,4 pct. i 2013, 1,1 pct. i 2014 og 1,3 pct. i De moderate udsigter for prisudviklingen forventes delvis at blive drevet af den nedadrettede effekt, som faldende priser på oliefutures har på energipriserne, euroens tidligere appreciering og en vedvarende træghed i økonomien. Stigningerne i fødevarepriserne ventes også at falde betydeligt på grund af tidligere fald i de internationale fødevarepriser og antagelsen om en moderat stigning i løbet af fremskrivningsperioden. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer ventes kun at stige svagt, fra 1,1 pct. i 2013 til 1,3 pct. i 2014 og 1,4 pct. i Dette skyldes et afdæmpet indenlandsk omkostningspres i forbindelse med den moderate bedring i aktiviteten. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som blev offentliggjort i Månedsoversigt for september 2013, er fremskrivningen af væksten i realt BNP uændret i 2013, mens den er blevet opjusteret med 0,1 procentpoint i Fremskrivningen af den samlede HICP-inflation er blevet nedjusteret med 0,1 procentpoint i 2013 og med 0,2 procentpoint i INTERNATIONALE FORHOLD I fremskrivningsperioden ventes der en gradvis stigning i væksten i realt BNP på verdensplan (ekskl. euroområdet), fra 3,3 pct. i 2013 til 3,9 pct. i 2014 og 4,1 pct. i I de udviklede økonomier er væksten taget noget til i fart i løbet af På vækstmarkederne har væksten derimod været aftagende som følge af en svagere indenlandsk efterspørgsel og et begrænset råderum for yderligere stimulerende indenlandske tiltag. På kort sigt peger de globale tillidsindikatorer i retning af et forbedret erhvervsklima, hvilket er i overensstemmelse med en vedvarende stigning i den globale aktivitet. Efter Federal Open Market Committee's beslutning om at udsætte det gradvise ophør af opkøb af aktiver, har finansieringsforholdene stabiliseret sig på det seneste, og det bør overordnet set støtte bedringen i verdensøkonomien. Bedringen ventes dog stadig at blive langsom. Genopretningen i den private sektor hvor der sker fremskridt, men som ikke er afsluttet og den finanspolitiske konsolidering ventes at påvirke væksten i de udviklede økonomier negativt, omend knap så meget som hidtil. Opsvinget på vækstmarkederne ventes at blive afdæmpet, da strukturelle faktorer, herunder flaskehalse i infrastrukturen og kapacitetsbegrænsninger, sandsynligvis vil lægge en dæmper på væksten. 1 Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. november 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske udvikling i euroområdet. Fremskrivningerne er udarbejdet i et samarbejde mellem eksperter fra og de nationale centralbanker i euroområdet. De indgår to gange om året i Styrelsesrådets vurdering af den økonomiske udvikling og de forhold, der udgør en risiko for prisstabiliteten. Yderligere information om de anvendte procedurer og metoder findes i "A guide to Eurosystem staff macroeconomic projection exercises",, juni 2001, der findes på 's websted. 1

2 Verdenshandlen er steget siden begyndelsen af 2013, hvilket er i tråd med det svage opsving i den økonomiske aktivitet. Foreliggende indikatorer peger dog i retning af en relativt svag udvikling på kort sigt. I fremskrivningsperioden ventes verdenshandlen at stige gradvist, men at forblive under det niveau, den befandt sig på før krisen. Verdenshandlen (ekskl. euroområdet) ventes at stige 3,9 pct. i 2013, 5,6 pct. i 2014 og 6,4 pct. i På grund af en langsommere vækst i efterspørgslen fra euroområdets vigtigste handelspartnere end fra resten af verden ventes stigningen i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet at blive noget svagere end stigningen i verdenshandlen (3,0 pct. i 2013, hvorefter der ventes en kraftigere stigning på 5,0 pct. i 2014 og 5,7 pct. i 2015). Tabel 1. Internationale forhold (Årlige ændringer i pct.) Justeringer siden september Realt BNP på verdensplan (ekskl. euroområdet) 3,8 3,3 3,9 4,1 0,0-0,1-0,1 Verdenshandlen (ekskl. euroområdet) 1) 4,5 3,9 5,6 6,4 0,2-0,3-0,1 Udenlandsk efterspørgsel i euroområdet 2) 4,0 3,0 5,0 5,7 0,3 0,1-0,1 1) Beregnet som et vejet gennemsnit af importen. 2) Beregnet som et vejet gennemsnit af euroområdets handelspartneres import. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, der blev offentliggjort i Månedsoversigt for september 2013, er de globale vækstudsigter blevet nedjusteret marginalt, fordi små opjusteringer af væksten i de udviklede økonomier er blevet udlignet af nedjusteringer af aktiviteten i vækstøkonomierne. Udsigterne for den udenlandske efterspørgsel i euroområdet har været stort set uændrede i fremskrivningsperioden. Boks 1 TEKNISKE ANTAGELSER OM RENTER, VALUTAKURSER, RÅVAREPRISER OG FINANSPOLITIK De tekniske antagelser om renter og råvarepriser bygger på markedsforventninger. Skæringsdatoen var 14. november Antagelsen om de korte renter er af rent teknisk art. De korte renter måles ved 3- måneders-euribor, hvor markedsforventningerne udledes af futuresrenten. Med denne metode opnås et gennemsnitligt niveau for disse korte renter på 0,2 pct. i 2013, 0,3 pct. i 2014 og 0,5 pct. i Markedsforventningerne til den nominelle 10-årige statsobligationsrente i euroområdet tyder på en gennemsnitlig rente på 2,9 pct. i 2013, 3,1 pct. i 2014 og 3,6 pct. i Som følge af renteudviklingen på forwardmarkedet og det gradvise gennemslag på udlånsrenten, som ændringerne i markedsrenten har haft, forventes de sammensatte bankudlånsrenter på lån til den ikke-finansielle private sektor i euroområdet at nå et lavpunkt sidst i 2013 og i begyndelsen af 2014 for gradvist at stige derefter. For så vidt angår råvarepriserne, antages prisen på Brent-råolie på grundlag af udviklingen på futuresmarkederne i den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen, at falde fra 112,0 dollar pr. tønde i 2012 til 108,2 dollar i 2013, 103,9 dollar i 2014 og 99,2 dollar pr. tønde i Priserne på råvarer ekskl. energi i amerikanske dollar antages at falde med 5,4 pct. i 2013 og med 2,6 pct. i 2014, inden de stiger med 3,7 pct. i De bilaterale valutakurser antages at forblive uændrede i fremskrivningsperioden på det gennemsnitlige niveau for den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen. Det indebærer en USD/EUR-kurs på 1,33 i 2013 og 1,34 i 2014 og 2015, hvilket er 4,6 pct. højere end i Euroens effektive eurokurs antages at appreciere med 3,7 pct. i 2013, 0,8 pct. i 2014 og at forblive uændret i

3 Tekniske antagelser Justeringer siden september , måneders EURIBOR (i pct., pr. år) 0,6 0,2 0,3 0,5 0,0-0,2 10-årige statsobligationsrenter (i pct., pr. år) 3,8 2,9 3,1 3,6-0,1-0,4 Oliepris (USD/pr. tønde) 112,0 108,2 103,9 99,2 0,4 1,1 Råvarepriser, ekskl. energi, i USD (årlige ændringer i pct.) -7,2-5,4-2,6 3,7 0,0-2,5 USD/EUR-kurs 1,29 1,33 1,34 1,34 0,5 1,2 Nominel effektiv eurokurs (årlige ændringer i pct.) -5,3 3,7 0,8 0,0 0,1 0,1 1) Justeringer udtrykkes i procent, for så vidt angår niveauer, forskelle i vækstrater, og i procentpoint, for så vidt angår justeringer af renter og obligationsrenter. 2) Justeringer beregnes på grundlag af uafrundede tal. De finanspolitiske antagelser bygger på de enkelte eurolandes nationale budgetplaner, som de forelå den 22. november De omfatter alle politiske tiltag, der allerede er vedtaget af de nationale parlamenter, eller som foreligger i form af tilstrækkeligt detaljerede planer fra regeringernes side, som sandsynligvis vil gå igennem lovgivningsprocessen. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, der blev offentliggjort i Månedsoversigt for september 2013, er ændringerne i de tekniske antagelser forholdsvis små. De omfatter højere oliepriser i amerikanske dollar, en mindre stigning i eurokursen og lavere renter i euroområdet. 1 2 Antagelsen om den nominelle 10-årige statsobligationsrente i euroområdet er baseret på den vægtede gennemsnitlige rente på landenes 10-årige benchmarkobligation, vægtet i forhold til årlige BNP-tal og forlænget med terminsudviklingen, som udledes af 's 10-årige par-rente fra rentekurven for alle obligationer i euroområdet, med den indledende forskel mellem de to serier, som er holdt konstant i fremskrivningsperioden. Spændene mellem landespecifikke statsobligationsrenter og det tilsvarende euroområdegennemsnit antages at være konstante i fremskrivningsperioden. Antagelser om olie- og fødevarepriser er baseret på futureskontrakter indtil udgangen af fremskrivningsperioden. Priserne på råvarer ekskl. energi og fødevarer antages at følge futureskontrakterne indtil 4. kvartal 2014 for derefter at udvikle sig på linje med den globale økonomiske aktivitet. Priser ab bedrift (i euro), som anvendes i EU til at udarbejde prognoser for forbrugerpriser på fødevarer, er fremskrevet ved hjælp af en økonometrisk model, som tager højde for udviklingen i de internationale råvarepriser på fødevarer. FREMSKRIVNINGER AF VÆKSTEN I REALT BNP Realt BNP steg med 0,1 pct. i 3. kvartal 2013 efter en stigning på 0,3 pct. i 2. kvartal (se figuren). De seneste konjunkturbarometre peger i retning af en moderat stigning i aktiviteten i 4. kvartal I løbet af 2014 og 2015 ventes en vis stigning i væksten. Et gradvist opsving i den indenlandske efterspørgsel forventes at blive den primære faktor bag den stigning, der sker i aktiviteten i løbet af fremskrivningsperioden. Den indenlandske efterspørgsel nyder godt af den forbedrede tillid, som understøttes af aftagende usikkerhed, den ekspansive pengepolitik som yderligere er blevet styrket af den seneste rentenedsættelse og orienteringen om den fremtidige renteudvikling (forward guidance) en mindre stram finanspolitik og et fald i prisstigningerne på råvarer, som bør understøtte de disponible realindkomster. Med tiden forventes den indenlandske efterspørgsel også at nyde godt af, at begrænsningerne i kreditudbuddet gradvist reduceres. I fremskrivningsperioden bliver aktiviteten desuden i stigende grad understøttet af den gunstige effekt, som en gradvis styrkelse af den udenlandske efterspørgsel har på eksporten. På trods af visse fremskridt i genopretningen i nogle stressede eurolande, hvor betingelserne for eksportdrevet vækst er blevet forbedret, forventes den resterende påkrævede justering af den private og den offentlige sektors balancer og den høje arbejdsløshed at påvirke vækstudsigterne negativt i fremskrivningsperioden. 3

4 Samlet set viser fremskrivningerne, at opsvinget forbliver afdæmpet set i et historisk perspektiv, og at realt BNP i euroområdet først forventes at nå niveauet før krisen (hvilket vil sige niveauet i 1. kvartal 2008) ved udgangen af Målt som årligt gennemsnit ventes realt BNP at falde med 0,4 pct. i 2013, hvilket primært skyldes et negativt overhæng fra udviklingen gennem 2012, inden det stiger med 1,1 pct. i 2014 og 1,5 pct. i Dette vækstmønster afspejler et jævnt stigende bidrag fra den indenlandske efterspørgsel kombineret med et stigende bidrag fra eksporten. Et nærmere kig på de komponenter, som bidrager til væksten, viser, at der i 4. kvartal 2013 ventes en bedring i eksporten til lande uden for euroområdet, der som følge af en styrket udenlandsk efterspørgsel i euroområdet tager fart i løbet af 2014 og Eksporten til lande inden for euroområdet ventes at stige langsommere end eksporten til lande uden for euroområdet på grund af den forholdsvis svage indenlandske efterspørgsel inden for euroområdet. Erhvervsinvesteringerne ventes at stige i 4. kvartal 2013, hvorefter de ventes at stige lidt kraftigere i løbet af I løbet af fremskrivningsperioden ventes stigningen i erhvervsinvesteringerne at blive understøttet af en række faktorer: den forventede gradvise styrkelse af den indenlandske og den udenlandske efterspørgsel, meget lave renter, mindre usikkerhed, behovet for at modernisere kapitalapparatet efter flere år med et lavt investeringsniveau, mere lige adgang til kredit og større avancer, efterhånden som aktiviteten stiger. Den samlede negative effekt af en lav kapacitetsudnyttelse, behovet for yderligere tilpasninger af virksomhedernes balancer, ulige finansieringsforhold og en forholdsvis stor usikkerhed i nogle lande og sektorer i euroområdet vurderes fortsat at påvirke udsigterne negativt. På kort sigt ventes der en beskeden stigning i boliginvesteringerne, inden stigningerne bider sig fast fra medio og frem. Stigningerne forventes dog at forblive afdæmpede, hvilket skyldes yderligere behov for tilpasning på boligmarkedet i nogle lande, svag vækst i den disponible realindkomst og generelle forventninger om et fortsat fald i boligpriserne i nogle lande. Selv om boliginvesteringer i visse lande er relativt attraktive, understøttet af historisk lave realkreditrenter og stigende boligpriser, kan dette kun have en gradvis effekt, idet byggesektoren i disse lande allerede er tæt på kapacitetsgrænsen. Som følge af de planlagte finanspolitiske konsolideringstiltag i flere eurolande, forventes de offentlige investeringer at forblive beskedne i fremskrivningsperioden. Beskæftigelsen (målt i antal personer) ventes stort set at stagnere i løbet af de kommende kvartaler, inden den stiger en smule fra medio 2014 og frem. Opsvinget i beskæftigelsen ventes at blive afdæmpet på grund af den beskedne stigning i aktiviteten og den forsinkelse, med hvilken beskæftigelsen normalt reagerer på udsving i produktionen. Sidstnævnte skyldes, at antallet af præsterede timer pr. ansat stiger, inden antallet af ansatte stiger. I nogle stressede økonomier er produktionsvæksten dog nået over den grænse, hvor der bliver skabt flere arbejdspladser, takket være virkningerne af arbejdsmarkedsreformerne. Arbejdsstyrken forventes at stagnere i 2013 og at stige moderat efterfølgende, i takt med at visse dele af befolkningen gradvis vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det bør medvirke til at dæmpe lønvæksten og øge den potentielle vækst i BNP. Der ventes et beskedent fald i arbejdsløshedsprocenten i løbet af fremskrivningsperioden. Arbejdskraftproduktiviteten (målt i produktion pr. ansat) steg i løbet af 2013, og stigningen ventes at bide sig fast i den resterende del af fremskrivningsperioden på grund af den forventede acceleration i den økonomiske aktivitet og den forsinkelse, som beskæftigelsen reagerer med. 4

5 Tabel 2. Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1), 2) (Årlige ændringer i pct.) Justeringer siden september Realt BNP 3) -0,6-0,4 1,1 1,5-0,1 0,0 0,1 [-0,5-0,3] [0,4 1,8] [0,4 2,6] Privat forbrug -1,4-0,6 0,7 1,2 0,0 0,0 0,0 Offentligt forbrug -0,6 0,1 0,3 0,4-0,1 0,2-0,3 Faste bruttoinvesteringer -3,9-3,0 1,6 2,8 0,1 0,6-0,1 Eksport 4) 2,7 1,1 3,7 4,8 0,0 0,2 0,0 Import 4) -0,8-0,1 3,5 4,7 0,1 0,4-0,3 Beskæftigelse -0,6-0,8 0,2 0,4 0,0 0,2 0,2 Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken) 11,4 12,1 12,0 11,8 0,0-0,1-0,2 HICP 2,5 1,4 1,1 1,3 0,0-0,1-0,2 [1,4 1,4] [0,6 1,6] [0,5 2,1] HICP ekskl. energi 1,9 1,5 1,3 1,5 0,0-0,1-0,2 HICP ekskl. energi og fødevarer 1,5 1,1 1,3 1,4 0,0 0,0-0,1 HICP ekskl. energi, fødevarer og afgifter 5) 1,3 1,0 1,1 1,4 0,0 0,0-0,1 Enhedslønomkostninger 1,8 1,4 0,9 1,0 0,1 0,1 0,1 Lønsum pr. ansat 1,8 1,8 1,8 2,1 0,1 0,0 0,0 Arbejdskraftproduktivitet 0,0 0,4 0,9 1,1 0,0-0,1-0,1 Offentlig budgetsaldo (pct. af BNP) -3,7-3,2-2,6-2,4 0,0 0,0 0,2 Strukturel budgetbalance (pct. af BNP) 6) -3,1-2,5-2,2-2,1 0,1 0,0 0,1 Den offentlige sektors bruttogæld (pct. af BNP) 90,6 93,2 93,6 93,1 0,2 0,2-0,2 Betalingsbalancens løbende poster (pct. af BNP) 1,4 2,0 2,2 2,6 0,0-0,6-0,7 1) Letland er medtaget i 2014 og 2015-fremskrivningerne. For 2014 er de gennemsnitlige årlige ændringer i pct. beregnet ud fra et euroområde, der allerede i 2013 omfattede Letland. 2) Intervallerne omkring fremskrivningerne er baserede på forskellen mellem den egentlige udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet over en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af denne forskel. Metoden, som er anvendt til at beregne intervallerne, og som indbefatter en korrektion for ekstraordinære begivenheder, er beskrevet i "New procedure for constructing Eurosystem and staff projection ranges",, december 2009, der også findes på 's websted. 3) Data korrigeret for antal arbejdsdage. 4) Omfatter samhandlen i euroområdet. 5) Delindekset er baseret på skøn over afgifters reelle effekt. Dette kan afvige fra Eurostats data, som antager et fuldstændigt og umiddelbart gennemslag af skatteeffekten i HICP. 6) Beregnet som den offentlige budgetsaldo fratrukket den midlertidige effekt af den økonomiske konjunktur og regeringernes midlertidige foranstaltninger. Beregningen følger ESCB's fremgangsmåde i forbindelse med konjunkturkorrigerede budgetsaldi (se Bouthevillain, C. et al., "Cyclically adjusted budget balances: an alternative approach", Working Paper Series, nr. 77,, september 2001) og ESCB's definition på midlertidige foranstaltninger (se Kremer, J. et al., "A disaggregated framework for the analysis of structural developments in public finances", Working Paper Series, nr. 579,, januar 2007). Det private forbrug forventes at stige sidst i 2013, idet det understøttes af en faldende opsparingskvote i sammenhæng med et fald i den disponible realindkomst. Der forventes en yderligere stigning i det private forbrug fra begyndelsen af 2014, i takt med at stigningen i den disponible realindkomst accelererer som 5

6 følge af forbedrede arbejdsmarkedsforhold og lav inflation, men på trods af en lille stigning i opsparingskvoten. Det offentlige forbrug ventes at stige moderat i løbet af fremskrivningsperioden. Importen fra lande uden for euroområdet ventes at accelerere en smule i løbet af fremskrivningsperioden, selvom den fortsat begrænses af en afdæmpet samlet efterspørgsel. Nettoeksporten forventes kun at bidrage marginalt til væksten i realt BNP i fremskrivningsperioden. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes at stige i løbet af fremskrivningsperioden og at nå op på 2,6 pct. af BNP i I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, der blev offentliggjort i Månedsoversigt for september 2013, er fremskrivningen af BNP-væksten uændret for 2013 og opjusteret med 0,1 procentpoint i 2014, hvilket primært skyldes et mere positivt overhæng i forbindelse med en lille opjustering af udsigterne ved udgangen af FREMSKRIVNINGER AF PRISER OG OMKOSTNINGER I november 2013 var den samlede HICP-inflation 0,9 pct. (mod 2,5 pct. i 2012). Faldet i inflationen i løbet af 2013 skyldes primært et mindre bidrag fra energi- og fødevarepriser samt en afdæmpet udvikling i priserne på tjenester og industrivarer ekskl. energi (se afsnit 3 i denne udgave af Månedsoversigt). Fremadrettet ventes HICP-inflationen at forblive lav. Den forventes dog at stige en anelse mod slutningen af 2014 og at stige yderligere i 2015 i takt med, at aktiviteten gradvis bedres. På årsbasis ventes inflationen at blive 1,4 pct. i 2013, 1,1 pct. i 2014 og 1,3 pct. i De moderate udsigter for inflationen afspejler, at energipriserne påvirker inflationen i nedadgående retning på grund af faldende priser på oliefutures, euroens tidligere appreciering og en vedvarende træghed i økonomien. Nærmere bestemt forventes energipriserne at falde yderligere i 2014 og 2015 på grund af den antagelse, der er gjort om udviklingen i oliepriserne. Bidraget fra energikomponenten til den samlede HICP-inflation forventes derfor at blive ubetydeligt i 2014 og svagt negativt i 2015, hvilket er langt under det historiske gennemsnit. Prisstigningstakten for fødevarer forventes at falde i de første tre kvartaler af 2014 som følge af nedadrettede basiseffekter og det forventede fald i internationale og europæiske råvarepriser på fødevarer, inden den stiger en smule i 2015, i takt med at råvarepriserne på fødevarer antages at stige igen (se figuren). HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer ventes at stige moderat i løbet af 2014 og at nå 1,4 pct. på årsbasis i Da den opadrettede effekt af tidligere afgiftsstigninger antages at aftage i 2014 og 2015, ventes inflationen, målt som HICP-inflation ekskl. energi, fødevarer og afgiftsændringer, at stige noget kraftigere i løbet af fremskrivningsperioden (se også boks 5 i denne udgave af Månedsoversigt). Det eksterne prispres aftog i løbet af de første tre kvartaler af 2013 som følge af en træg global efterspørgsel, apprecieringen af den effektive eurokurs og faldet i oliepriser og priser på råvarer ekskl. olie. År-til-år skønnes importdeflatoren således at være faldet i løbet af denne periode. Selvom importdeflatoren fortsætter med at falde i de efterfølgende kvartaler som følge af disse faktorer, ventes den at stige svagt fra medio 2014 og frem, idet den nedadrettede effekt af den tidligere euroappreciering aftager, i takt med at råvarepriser ekskl. energi stiger, og importefterspørgslen tiltager, hvilket muliggør højere avancer. Hvad angår det indenlandske prispres, forventes den årlige vækst i lønsum pr. ansat at forblive uændret på 1,8 pct. i 2013 og 2014, inden den stiger til 2,1 pct. i Væksten i enhedslønomkostningerne ventes ifølge fremskrivningerne at falde fra 1,8 pct. i 2012 til 1,4 pct. i 2013 og til 0,9 pct. i 2014 på grund af den konjunkturbestemte stigning i produktivitetsvæksten, der afspejler den forsinkelse, hvormed beskæftigelsen reagerer på en stigende aktivitet, kombineret med en stort set uændret vækst i lønsum pr. ansat. I 2015 ventes en lidt større stigning i væksten i lønsum pr. ansat end i arbejdskraftsproduktiviteten at føre til en lille stigning i væksten i enhedslønomkostningerne. Efter et kraftigt fald i 2012 ventes indtjeningsindikatoren (målt som forskellen mellem BNP-deflatoren i faktorpriser og væksten i enhedslønomkostninger) at stabilisere sig i 2013 takket være den gradvise, om end beskedne, forbedring i aktiviteten i løbet af året. Derefter forventes en gradvis forbedring af de økonomiske forhold at understøtte et beskedent opsving i avancerne. Stigninger i afgifter og administrativt fastsatte priser, som indgår i de finanspolitiske konsolideringsplaner, forventes at yde et betydeligt opadrettet bidrag til HICP-inflationen i 2013 og

7 I henhold til basisfremskrivningen ventes dette bidrag ikke at blive mindre i Dette skyldes dog til dels en mangel på detaljeret information om de finanspolitiske tiltag dette år. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, der blev offentliggjort i Månedsoversigt for september 2013, er fremskrivningen af den samlede HICP-inflation blevet nedjusteret med 0,1 procentpoint i 2013, da inflationen har været lavere end forventet. Fremskrivningen af inflationen til 2014 er blevet nedjusteret med 0,2 procentpoint, hvilket også skyldes lavere råvarepriser. Makroøkonomiske fremskrivninger 1 (Kvartalsvise observationer) HICP for euroområdet (Ændringer i pct. år-til-år) 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,5 1, Realt BNP i euroområdet (Ændringer i pct. kvartal-til-kvartal) 1,5 1,0 0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3, ) Intervallerne omkring de centrale fremskrivningsværdier er baserede på forskellen mellem den egentlige udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet over en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af denne forskel. Metoden, som er anvendt til at beregne intervallerne, og som indbefatter en korrektion for ekstraordinære begivenheder, er beskrevet i "New procedure for constructing Eurosystem and staff projection ranges",, december 2009, der også findes på 's websted. 2) Data korrigeret for antal arbejdsdage. FINANSPOLITISKE UDSIGTER På baggrund af antagelserne i boks 1 ovenfor ventes det offentlige underskud i euroområdet at falde fra 3,7 pct. af BNP i 2012 til 3,2 pct. i 2013, hvorefter der ventes et yderligere fald til 2,6 pct. i 2014 og 2,4 pct. i Det lavere underskud i 2013 afspejler budgetkonsolideringstiltag i mange lande i euroområdet og en delvis udfasning af statsstøtten til den finansielle sektor. Faldet i det offentlige underskud i 2014 og 2015 er drevet af et positivt bidrag fra den cykliske komponent og en stadig forbedring i den strukturelle komponent. Den positive udvikling i sidstnævnte ventes dog at blive langsommere end i 2013 og vil primært blive drevet af en fortsat moderat vækst i de offentlige udgifter. Derfor ventes der en mærkbar forbedring af den strukturelle offentlige saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo ekskl. alle midlertidige foranstaltninger, i 2013 og i mindre udstrækning i resten af fremskrivningsperioden. Euroområdets offentlige bruttogæld som andel af BNP ventes at nå sit toppunkt på 93,6 pct. i 2014, hvorefter den forventes at falde til 93,1 pct. i

8 Boks 2 FINANSPOLITISK FØLSOMHEDSANALYSE Følsomhedsanalyser gennemføres normalt for at kvantificere risici i tilknytning til fremskrivningers basisforløb, som skyldes usikkerhed om de underliggende antagelser. I denne boks præsenteres de resultater, som ville kunne opnås, hvis der blev gennemført yderligere finanspolitisk konsolidering til at nå finanspolitiske mål. Som nævnt i boks 1 omfatter de finanspolitiske antagelser alle politiske tiltag, der allerede er vedtaget af de nationale parlamenter, eller hvor der foreligger tilstrækkeligt detaljerede planer fra regeringernes side, som sandsynligvis vil gå igennem lovgivningsprocessen. For de fleste landes vedkommende lever de foranstaltninger, som er indeholdt i basisfremskrivningen, ikke op til de finanspolitiske konsolideringskrav i hverken stabilitets- og vækstpagtens korrigerende eller forebyggende del. Forpligtelsen til at leve op til disse krav afspejles primært i de finanspolitiske mål, som regeringerne har skitseret i deres opdaterede stabilitetsprogrammer for 2013, i EU/IMF-programmer og til en vis grad i de seneste udkast til budgetplaner for De bagvedliggende tiltag for at nå disse mål mangler imidlertid ofte, eller er ikke tilstrækkeligt udspecificerede, og de er derfor ikke taget med i betragtning i basisfremskrivningen. Dette gælder navnlig for 2015, som for de fleste landes vedkommende ikke er omfattet af den igangværende budgetlægning. Det er derfor ikke blot nødvendigt, men også sandsynligt, at regeringerne vedtager flere finanspolitiske konsolideringstiltag inden 2015, end dem, der er medtaget i basisfremskrivningen. Effekten af sådanne yderligere konsolideringstiltag på væksten i realt BNP og HICP-inflationen kan måles ved hjælp af en finanspolitisk følsomhedsanalyse. Det er vigtigt at foretage en sådan følsomhedsanalyse for at kunne vurdere de risici, der knytter sig til basisfremskrivningen. Antagelser, som ligger til grund for den finanspolitiske følsomhedsanalyse Udgangspunktet for den finanspolitiske følsomhedsanalyse er det "finanspolitiske gab" mellem regeringernes budgetmål og budgettet ifølge fremskrivningen. Til at måle den sandsynlige yderligere finanspolitiske konsolidering inddrages landespecifikke forhold og informationer om størrelse og sammensætning. De landespecifikke oplysninger skal bl.a. forklare usikkerhed i relation til de finanspolitiske mål, sandsynligheden for yderligere finanspolitiske konsolideringstiltag og de dermed forbundne makroøkonomiske feedbackeffekter. Med udgangspunkt i denne fremgangsmåde vurderes den sandsynlige yderligere konsolidering i euroområdet at blive stort set nul i 2013 og ca. 0,2 pct. af BNP i 2014, mens en større konsolidering vurderes at være sandsynlig i 2015 (ca. 0,6 pct. af BNP, hvilket giver en samlet yderligere konsolidering på ca. 0,8 pct. af BNP ved udgangen af 2015). For så vidt angår sammensætningen af de finanspolitiske foranstaltninger, søger følsomhedsanalysen at inddrage lande- og tidsspecifikke profiler på de yderligere konsolideringsbestræbelser, der er mest sandsynlige. I den aktuelle følsomhedsanalyse vurderes den finanspolitiske konsolidering for euroområdet som helhed at være tippet over mod udgiftssiden af budgettet, men også at omfatte stigninger i direkte skatter og sociale bidrag. Den makroøkonomiske effekt af yderligere finanspolitisk konsolidering I tabellen nedenfor findes en sammenfatning af simuleringsresultaterne, for så vidt angår effekten af den finanspolitiske følsomhedsanalyse på væksten i realt BNP og HICP-inflationen i euroområdet, på baggrund af 's New Area-Wide Model 1). 8

9 Den skønnede makroøkonomiske effekt af yderligere finanspolitisk konsolidering på væksten i realt BNP og HICPinflationen i euroområdet Antagelser (pct. af BNP) Regeringernes budgetmål 1) Finanspolitiske basisfremskrivninger Yderligere finanspolitisk konsolidering 0,0 0,2 0,8 (akkumuleret) 2) Effekten af yderligere finanspolitisk konsolidering (procentpoint) 3) Vækst i realt BNP 0,0-0,1-0,3 HICP-inflation 0,0 0,0 0,2 1) 2) 3) Nominelle mål i det seneste EU/IMF-program for de relevante lande, seneste henstillinger vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for lande, der er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, udkast til budgetplaner for 2014 og opdaterede stabilitetsprogrammer for 2013 for lande, der ikke er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Følsomhedsanalyse baseret på vurderinger foretaget af Eurosystemets stab. Afvigelser fra basisforløbet udtrykkes i procentpoint, for så vidt angår væksten i realt BNP og HICP-inflationen (begge på årsbasis). Den makroøkonomiske effekt er simuleret ved hjælp af 's New Area-Wide Model. Den makroøkonomiske effekt af yderligere finanspolitisk konsolidering er begrænset i 2013 og I 2015 skønnes effekten på væksten i realt BNP at blive ca. -0,3 procentpoint, mens effekten på HICPinflationen skønnes at blive ca. 0,2 procentpoint. Basisforløbet indeholder således en række nedadrettede risici i forhold til BNP, særligt i 2015, idet ikke alle påtænkte finanspolitiske konsolideringstiltag indgår i basisfremskrivningen endnu. Opadrettede risici findes dog også i tilknytning til inflationen, idet en del af den yderligere konsolidering vurderes at komme fra afgiftsstigninger. Det bør understreges, at denne finanspolitiske følsomhedsanalyse kun analyserer en mulig kortsigtet effekt af en sandsynlig yderligere finanspolitisk konsolidering. Selvom selv veludformede finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger ofte har en negativ effekt på væksten i realt BNP på kort sigt, er der positive effekter på aktiviteten på længere sigt, som ligger uden for analysens tidshorisont. 2) Endelig bør resultaterne af denne analyse ikke fortolkes, som om der sættes spørgsmålstegn ved behovet for yderlige finanspolitiske konsolideringsbestræbelser i fremskrivningsperioden. For der er helt klart behov for yderligere konsolideringsbestræbelser for igen at nå frem til sunde offentlige finanser i euroområdet. Uden denne konsolidering er der risiko for, at prissætningen af statsobligationerne påvirkes negativt. Ydermere kan tilliden blive påvirket negativt, hvilket igen kan hindre den økonomiske bedring. 1 2 En beskrivelse af New Area-Wide Model findes i Christoffel K., Coenen G. og Warne A., "The New Area-Wide Model of the euro area: a micro-founded open-economy model for forecasting and policy analysis", Working Paper Series, nr. 944,, En mere detaljeret analyse af den makroøkonomiske effekt af den finanspolitiske konsolidering findes i boksen "The role of fiscal multipliers in the current consolidation debate", Månedsoversigt, december Boks 3 PROGNOSER UDARBEJDET AF ANDRE ORGANISATIONER En række internationale organisationer og private institutioner udarbejder prognoser for euroområdet. Disse prognoser kan imidlertid ikke sammenlignes direkte, hverken indbyrdes eller med de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af Eurosystemets stab, idet de er afsluttet på forskellige tidspunkter. Hertil kommer, at de anvender forskellige (delvis uspecificerede) metoder til at udlede antagelser om finanspolitiske variable samt finansielle og eksterne variable, herunder oliepriser og andre råvarepriser. Endelig anvendes der forskellige metoder i de forskellige prognoser, når det gælder korrigering for antal arbejdsdage (se tabellen nedenfor). 9

10 I de foreliggende prognoser fra disse andre organisationer og institutioner forventes realt BNP i euroområdet at falde med 0,4 pct. i 2013, hvilket er det samme som i fremskrivningerne udarbejdet af Eurosystemets stab. Væksten i realt BNP ventes gradvist at stige til mellem 0,9 pct. og 1,1 pct. i 2014 og til mellem 1,3 pct. og 1,7 pct. i 2015, en udvikling, der svarer til den, der fremgår af Eurosystemets stabs fremskrivninger. For så vist angår inflationen peger de andre organisationer og institutioners prognoser i retning af en gennemsnitlig HICP-inflation på mellem 1,4 pct. og 1,5 pct. i 2013, hvilket er tæt på Eurosystemets stabs fremskrivninger. Den gennemsnitlige HICP-inflation ventes at blive mellem 1,2 pct. og 1,5 pct. i 2014 og mellem 1,2 pct. og 1,6 pct. i 2015 i de øvrige foreliggende prognoser. Sammenligning af prognoser for euroområdets vækst i realt BNP og for HICP-inflationen (Årlige ændringer i pct.) Fremskrivninger udarbejdet af Eurosystemets stab Offentliggjort BNP-vækst HICP-inflation ,4 1,1 [-0,5-0,3] [0,4 1,8] 1,5 [0,4 2,6] 1,4 [1,4 1,4] 1,1 1,3 [0,6 1,6] [0,5 2,1] Europa-Kommissionen November ,4 1,1 1,7 1,5 1,5 1,4 OECD November ,4 1,0 1,6 1,4 1,2 1,2 Euro Zone Barometer November ,4 1,1 1,5 1,5 1,4 1,6 Consensus Economics Forecast November ,4 0,9 1,3 1,4 1,3 1,6 Survey of Professional Forecasters. November ,4 1,0 1,5 1,4 1,5 1,6 IMF Oktober ,4 1,0 1,4 1,5 1,5 1,4 Kilder: Europa-Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2013; IMF, World Economic Outlook, oktober 2013; OECD, Economic Outlook, november 2013; Consensus Economics Forecasts; MJEconomics og 's Survey of Professional Forecasters. Anm.: Både de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af Eurosystemets stab og OECD's prognoser opgiver årlige vækstrater, der er korrigeret for antal arbejdsdage pr. år, hvilket ikke gælder de årlige vækstrater, som opgives af Europa- Kommissionen og IMF. I andre prognoser bliver det ikke præciseret, om de opgivne data er korrigeret for antal arbejdsdage. Den Europæiske Centralbank, 2013 Addresse: Kaiserstrasse 29, Frankfurt am Main, Tyskland Postadresse: Postfach , Frankfurt am Main, Tyskland Tlf.: Fax: Websted: Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed tilladt, såfremt kilden angives. 10

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. februar 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. august 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2013, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. maj 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 24. maj 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. november 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I MARTS 2013 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I MARTS 2013 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I MARTS 2013 1 Væksten i realt BNP ventes at forblive moderat i 2014 og at tage til i fart fra 2015. En gradvis stigning

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 25. november 2011, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2014 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2014 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2014 1 Det økonomiske opsving i euroområdet ventes at blive gradvis styrket i løbet af fremskrivningsperioden,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Juni 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Juni 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Juni 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 1 Udsigter for euroområdet: overblik og hovedtræk Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte, understøttet

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1 De seneste indikatorer tyder på en svagere udvikling på kort sigt i betragtning af den træge handelsudvikling,

Læs mere

Juni 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Juni 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Juni 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte i et hurtigere tempo end tidligere forventet. Realt BNP forventes

Læs mere

ECB'S STABS MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET, SEPTEMBER 2015 1

ECB'S STABS MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET, SEPTEMBER 2015 1 'S STABS MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET, SEPTEMBER 2015 1 1. UDSIGTER FOR EUROOMRÅDET: OVERBLIK OG HOVEDTRÆK Stigningen i aktiviteten i euroområdet forventes at fortsætte, om end i et

Læs mere

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. december 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

September 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

September 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 September 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte, omend med en smule lavere vækstrater, end det var ventet i fremskrivningerne

Læs mere

December 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

December 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 December 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte stort set på linje med fremskrivningerne fra september

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2004

ECB Månedsoversigt September 2004 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

September 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

September 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 September 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske vækst i euroområdet ventes at fortsætte i fremskrivningsperioden med vækstrater, der ligger et godt stykke over

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2006

ECB Månedsoversigt Oktober 2006 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2015 1 1. UDSIGTER FOR EUROOMRÅDET: OVERBLIK OG HOVEDTRÆK Junifremskrivningerne bekræfter udsigterne

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2006

ECB Månedsoversigt December 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 7. december 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,50 pct. Det blev ligeledes besluttet at forhøje

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2006

ECB Månedsoversigt September 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

December 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

December 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 December 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske vækst i euroområdet ventes at forblive robust, stærkere end tidligere forventet og væsentlig over potentialet.

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2011

ECB Månedsoversigt Marts 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2009

ECB Månedsoversigt December 2009 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. december 2009 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages

Læs mere

Marts 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Marts 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Marts 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning ventes at blive yderligere styrket, idet udviklingen forløber en smule hurtigere end tidligere forventet.

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2007

ECB Månedsoversigt November 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. november 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger:

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger: BESLUTNINGER AF 8. OKTOBER 2008 for denne måned var afsluttet inden Styrelsesrådet den 8. oktober 2008 besluttede at nedsætte s officielle rentesatser og ændre auktionsproceduren og rentekorridoren for

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2007

ECB Månedsoversigt August 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 2. august 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne.

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. maj 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 295 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern DA DA

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Marts 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Marts 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Marts 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 1 Udsigter for euroområdet: overblik og hovedtræk Det økonomiske opsving i euroområdet forventes at fortsætte, omend med mindre

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2012

ECB Månedsoversigt Oktober 2012 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10796/16 ECOFIN 678 UEM 264 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Portugal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Nye prognoser: Regeringen og Vismændene forventer langsom økonomisk genopretning i 13 og 1 Ugens Analyse Mindre stigning i ledigheden i april 13 Tendens

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere