Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020"

Transkript

1 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer det derfor isoleret set de offentlige indtægter. Siden regeringen tiltrådte i juni, er olieprisen faldet markant fra ca. dollar til omkring 36 dollar i starten af marts. Tilsvarende er også Finansministeriets forventninger til olieprisen på lidt længere sigt nedjusteret. I Danmarks Konvergensprogram 15 (april 15) indgik en forventet oliepris på ca. 16 dollar pr. tønde i. Det blev nedjusteret til ca. 1 dollar i den senest offentliggjorte fremskrivning fra september 15. Det yderligere olieprisfald siden fremskrivningen i september indebærer, at forventningen til olieprisen i på det nuværende grundlag reduceres til ca. 7 dollar. Det er en betydelig ændring, som isoleret vil indebære en nedjustering af de strukturelle indtægter fra Nordsøen med ca. 5 mia. kr. i. Sammenlignet med vurderingen før sommeren 15 (baseret på Konvergensprogram 15) er det en nedjustering af indtægterne fra Nordsøen med i størrelsesordenen 9 mia. kr. i. 1 Finanspolitikken tilrettelægges løbende på baggrund af opdaterede skøn for den strukturelle saldo, som påvirkes af skøn for de offentlige indtægter og udgifter. Det mellemfristede mål for dansk økonomi er, at der skal være mindst balance på den strukturelle saldo i. Råderummet i finanspolitikken tilpasses derfor efter, hvad der er råd til inden for dette mål, som er afstemt med det overordnede mål om finanspolitisk holdbarhed. I den seneste mellemfristede fremskrivning fra september var der et råderum i finanspolitikken på omkring 15 mia. kr. Det finanspolitiske råderum angiver det beløb, der er til nye finanspolitiske prioriteringer fra 16 til, herunder nedsættelse af skatten på arbejde og vækst i udgifterne til prioriterede velfærdsområder. Råderummet er opgjort i forhold til en situation med real nulvækst i de offentlige serviceudgifter og er relativt begrænset i et historisk perspektiv. Med en svækkelse af de strukturelle indtægter fra Nordsøen med ca. 5 mia. kr. i forhold til septemberfremskrivningen vil det isoleret kræve en tilsvarende reduktion af råderummet for at indfri målet om strukturel balance i. Det svarer til, at råderummet isoleret reduceres fra ca. 15 mia. kr. til ca. 1 mia. kr., som følge af de lavere olieprisforudsætninger. 1 En del af justeringen fra konvergensprogrammet 15 til septemberfremskrivningen afspejler desuden en ny produktionsprognose for Nordsøen fra Energistyrelsen (august 15). I produktionsprognosen tages der blandt andet højde for nye mængdeforudsætninger, investeringer og løbende driftsudgifter.

2 Side 2 af 6 Det skal imidlertid bemærkes, at ovenstående vurdering af råderummet er en isoleret betragtning, som ikke tager højde for andre forhold. Ved offentliggørelsen af Danmarks Konvergensprogram 16 i april fremlægges en fuld vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser. Her vil de nye forudsætninger om olieprisen udgøre et vigtigt element i opdateringen af vurderingen af de offentlige finanser og det finanspolitiske råderum. Udviklingen i olieprisen I 2. halvår af 14 tog olieprisen et betydeligt dyk, og gennem 15 er den faldende tendens fortsat, jf. figur 1. Alene siden sommeren 15 er oliepriserne faldet fra ca. dollar pr. tønde ultimo juni til ca. 36 dollar pr. tønde i starten af marts 16. Figur 1 Udviklingen i olieprisen Opdatering af olieprisskøn, marts 16 Olieprisskøn i Opdateret -forløb, september 15 Olieprisskøn i Danmarks Konvergensprogram 15 Kilde: Thomson Reuters Eikon, Det Internationale Energiagentur (World Energy Outlook 15) og egne beregninger. Faldet i olieprisen er især drevet af et længerevarende overudbud, der har ført til kraftigt voksende olielagre. Hertil kommer, at der fortsat er udsigt til højt udbud af olie som følge af ophævelsen af sanktioner mod Iran samt høj produktion fra Saudi-Arabien 2. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer samtidig i deres seneste langsigtede prognose fra november 15, at olieprisen vil være lavere i længere tid end tidligere skønnet som følge af en træg tilpasning i udbuddet og lavere efterspørgselsvækst i de nærmeste år. Over tid vurderer IEA, at effekten af lavere investeringer i ny produktionskapacitet og tiltagende efterspørgsel vil medføre, at overkapaciteten gradvist afvikles, og olielagrene gradvist nedbringes. Det vil indebære en stigning i olieprisen, men IEA venter ikke, at olieprisen på mellemlangt sigt vil komme op på samme høje niveau som var gældende for 2 år siden. 2 En række lande, herunder Saudi-Arabien, Qatar, Venezuela og Rusland, der tilsammen tegner sig for ca. tre fjerdedele af verdens olieproduktion, har dog på det seneste meddelt, at de ikke vil øge produktionen fra det niveau, den var på i januar. En endelig beslutning herom kan blive truffet i løbet af marts.

3 Side 3 af 6 I Finansministeriets fremskrivninger baseres olieprisforudsætningerne både på den seneste tids udvikling i markedsforventningerne til olieprisen og på relevant information om forventet udbud og prisudvikling på længere sigt fra IEA s prognose, jf. boks 1. På den baggrund er olieprisskønnet i nedjusteret fra ca. 16 dollar i Danmarks Konvergensprogram 15 til ca. 1 dollar i septemberfremskrivningen. I den aktuelle opdatering i marts skønnes nu en endnu lavere oliepris på ca. 7 dollar pr. tønde i, jf. også figur 1. Boks 1 Finansministeriets metode til fremskrivning af olieprisen Siden Danmarks Konvergensprogram 15 har fremskrivningen af olieprisen taget udgangspunkt i en metode, der tillægger lige vægt til futurespriserne fremadrettet og et scenarie, hvor olieprisen tilpasser sig mod Det Internationale Energiagenturs (IEA) skøn for olieprisen i. Fra og frem forudsættes oliepriserne at vokse med vækstraterne fra IEA s langsigtede prognose (aktuelt frem til ), men fra niveauet bestemt af sammenvejningen mellem futuresprisen og IEA s skøn i. Sammenvejningen af henholdsvis IEA s prognose og futurespriser afspejler hensynet mellem at inddrage den seneste tids udvikling via markedsforventningerne, og relevant information om udbud og prisudviklingen på længere sigt. Dermed fastholdes samtidig et anker for den finanspolitiske planlægning, som er mindre volatilt end ved anvendelse af fx futurespriser alene. Futurespriser alene vurderes generelt ikke at være velegnede til hverken mellem- eller langsigtede fremskrivninger. Det skyldes blandt andet, at de er meget afhængige af det aktuelle prisniveau, som kan være påvirket af midlertidige forhold, ligesom der kun er meget begrænset omsætning i kontrakterne med en tidshorisont på over ca. ét år. Det reducerer isoleret set informationsindholdet i futurepriserne på mellemfristet sigt. En væsentlig udfordring ved IEA s prognose er derimod, at der ikke løbende tages højde for udsving i prisen i perioden mellem de årlige offentliggørelser af IEA s prognoser. Samtidig kan en metode baseret alene på IEA s prognose indebære en meget stejl tilpasning frem mod IEA s første årsskøn og give anledning til væsentlige udsving i olieprisforudsætningerne. I både septemberfremskrivningen og den aktuelle opdatering (marts 16) er der taget udgangspunkt i Energistyrelsens produktionsprognose for Nordsøen fra sommeren 15. I skønsmodellen for provenuberegningerne indgår dog en antagelse om, at produktionen ophører i felter, hvor det med produktions- og prisforudsætningerne mv. ikke længere er driftsøkonomisk rentabelt at opretholde driften. En samlet opdateret prognose fra Energistyrelsen forventes medio 16. Olieprisforudsætningen for indebærer en betydelig stigning fra det aktuelle prisniveau. Det hænger som nævnt sammen med, at de lave oliepriser medfører lukning eller indskrænkning er mindre rentable udvindingskilder, som reducerer udbuddet. Samtidig ventes de lavere oliepriser og fremgang i verdensøkonomien at medføre en stigning i efterspørgslen på nogle års sigt. I det omfang, at lavere oliepriser afspejler større udbud og ikke reduceret efterspørgselsvækst i verdensøkonomien, vil det isoleret set øge købekraften, privatforbruget og beskæftigelsen i flertallet af vestlige lande, herunder Danmark. Omvendt vil lavere energipriser på kort sigt indebære blandt andet lavere momsindtægter for den danske stat. Det vil samlet set trække i retning af en svækkelse af den faktiske offentlige saldo.

4 Side 4 af 6 Betydning for de offentlige finanser i De ændrede olieprisforudsætninger siden september indebærer en nedjustering af de skønnede indtægter fra nordsøproduktionen i 3, jf. figur 2. Nedjusteringen af det forventede provenu fra Nordsøen svækker isoleret set den strukturelle offentlige saldo med ca. ¼ pct. af BNP i, svarende til ca. 5 mia. kr. 4, jf. tabel 1. Set i forhold til Danmarks Konvergensprogram 15 er svækkelsen større og udgør ca.,45 pct. af BNP, svarende til ca. 9 mia. kr. Figur 2 Strukturelt nordsøprovenu i Tabel 1 Isoleret svækkelse af offentlige finanser i Pct. af BNP,7 Pct. af BNP,7 Fra KP15 til marts Fra september til marts,6,5,4,3,6,5,4,3 Isoleret svækkelse i pct. af BNP Isoleret svækkelse i mia. kr. (16-niveau),45 ¼ 9 5,2,2,1,1, Konvergensprogrammet 15, april 15 Opdateret - forløb, september 15 Opdatering af olieprisskøn, marts 16, Kilde: Danmarks Konvergensprogram 15, Opdateret -forløb, september 15, Opdatering af olieprisskøn, marts 16 samt egne beregninger. For at overholde målet om strukturel balance i vil det isoleret set betyde, at det er nødvendigt at nedjustere det offentlige forbrug og dermed mindske råderummet i finanspolitikken med ligeledes ca. 5 mia. kr. (i fravær af andre forhold, der påvirker de offentlige finanser, eller uden modgående tiltag). Det vil indebære et meget begrænset råderum i finanspolitikken i et historisk perspektiv og skærpe kravene til omhyggelig prioritering i udgiftspolitikken. Virkningen af lavere nordsøindtægter på den strukturelle saldo er udtryk for en isoleret betragtning. Øvrige forhold kan påvirke fremskrivningen og dermed også udsigterne for de offentlige finanser. Der fremlægges som nævnt en fuld opdateret vurdering af de offentlige finanser og råderummet i finanspolitikken i forbindelse Danmarks Konvergensprogram I forbindelse med Økonomisk Redegørelse, december 15 blev størstedelen af det seneste olieprisfald fra september til december indarbejdet. I 17 blev det offentlige forbrug beregningsteknisk nedjusteret med 2 mia. kr. for, at underskuddet på strukturel saldo opretholdt afstanden til budgetlovens grænse. 4 I beregningen af den strukturelle saldo indgår et bidrag fra de strukturelle indtægter fra Nordsøen. I de mellemfristede år beregnes det strukturelle nordsøprovenuer med udgangspunkt i et 7-års glidende gennemsnit af de faktiske/skønnede provenuer. I konjunkturårene korrigeres de strukturelle nordsøprovenuer for den varige virkning af ændrede skøn i forhold til det oprindelige mellemfristede forløb. Dermed undgås det, at store udsving i de skønnede provenuer giver store udsving i beregningen af den strukturelle saldo i konjunkturårene, jf. baggrundsnotat om Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo.

5 Side 5 af 6 Løbende nedjusteringer af olieprisforudsætninger siden Konvergensprogram 13 Den isolerede nedjustering af nordsøindtægterne i forhold til septemberfremskrivningen skal ses i sammenhæng med forudgående nedjusteringer navnlig i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram 15 afledt af lavere olieprisforudsætninger, jf. figur 3. Figur 3 Sammenligning af olieprisforudsætninger på tværs af fremskrivninger Tabel 2 Strukturelt nordsøprovenu i på tværs af fremskrivninger Pct. af BNP Ændring mellem fremskrivninger (mia. kr., 16-niveau) KP13 KP14 KP15 September 15 Marts 16 KP13 1,1 KP14 1,1-1 KP15,6-1 Opdateret -forløb,,4-4 september 15 Opdatering, marts 16,15-5 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 13-15, Opdateret -forløb, september 15, Opdatering af olieprisskøn, marts 16 og egne beregninger. Samlet set har de ændrede forventninger til olieprisudviklingen mv. 5 betydet, at det strukturelle provenu fra nordsøindtægterne i er nedjusteret fra 1,1 pct. af BNP i Danmarks Konvergensprogram 13 til,15 pct. af BNP i marts 16, jf. tabel 2. Det svarer til i størrelsesordenen 19 mia. kr. Usikkerhed omkring udviklingen i olieprisen frem mod Udviklingen i olieprisforudsætningerne afspejler, at der er usikkerhed forbundet med fremskrivningerne og således også de offentlige indtægter fra Nordsøen. Til illustration af følsomheden for de offentlige finanser viser tabel 3 det strukturelle nordsøprovenu i i to scenarier, hvor forudsætningerne alene baseres på henholdsvis IEA s prognose og futures. Usikkerheden svarer til, at det strukturelle nordsøprovenu vil være ca.,7 pct. af BNP lavere (svarende til ca. 1,5 mia. kr.), hvis futures-prisen for lægges til grund, mens det strukturelle provenu omvendt vil være ca.,7 pct. af BNP højere, hvis IEA s prognose lægges til grund. 5 Foruden olieprisudviklingen har også forventningerne til produktionsomfang, investeringer og produktionsomkostninger betydning for de forventede statslige indtægter. Set i forhold til KP13 bidrager et mindre forventet produktionsomfang isoleret set til et lavere forventet provenu fra kulbrinteindvindingen.

6 Side 6 af 6 Figur 4 Olieprisforudsætninger i forskellige scenarier Tabel 3 Strukturelt nordsøprovenu i Indtægter fra Nordsøen, pct. af BNP IEA (som anvendes til vægtning),22 Futures (som anvendes til vægtning),8 Opdatering, marts 16, IEA Opdatering, marts 16 Futures Kilde: World Energy Outlook 15, november 15, Opdatering, marts 16 og egne beregninger. Med et væsentligt mindre nordsøprovenu på,15 pct. af BNP i martsopdateringen mod fx 1,1 pct. af BNP i konvergensprogrammet 13, er den nedadgående risiko for det finanspolitiske råderum tilsvarende blevet mindre. Fremadrettet må eventuelle yderligere nedjusteringer af olieprisforudsætninger således forventes at have begrænset betydning for råderummet.

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND?

OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? 23. november 2005/MW Resumé: OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? Siden årtusindskiftet er statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen mangedoblet, og deres samfundsmæssige og statsfinansielle

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. april 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29. januar 2016

Læs mere

DANMARKS KONVERGENS PROGRAM 2016

DANMARKS KONVERGENS PROGRAM 2016 Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0095 Bilag 3 Offentligt APRIL 2016 DANMARKS KONVERGENS PROGRAM 2016 APRIL 2016 DANMARKS KONVERGENS PROGRAM 2016 Indhold 1. Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020...

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning... 2 2. Priser på fossile brændsler... 4 2.1 Internationale brændselspriser.... 5 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne...

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Oktober 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A:

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A: Skatteudvalget 2013-14 L 79 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Talepapir Merprovenu og Togfonden Samrådsspørgsmål A: Ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december 2013 er statens Nordsø-indtægter

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere