BUDGET FORLIG

Transkript

1 BUDGET FORLIG

2 9. OKTOBER 2014 BUDGETFORLIG 2015 Forligsparterne følger strategien, pejlemærkerne og indholdet i den samarbejdsaftale, som konstitueringspartierne har indgået for byrådsperioden Der er, jf. samarbejdsaftalen, et flerårigt perspektiv for budgetlægningen. I besparelser og effektiviseringer skal der tilvejebringes 316,4 mio. kr. i perioden Forligsparterne har besluttet, at de vedtagne besparelser og effektiviseringer på 214 mio. kr. gennemføres og at der tilvejebringes besparelser og effektiviseringer for de resterende 102 mio. kr. Der etableres en effektiviserings- og innovationspulje med 10 mio. kr. Puljen kan anvendes som lån til initiativer, der effektiviserer driften samt tiltag til en helhedsorienteret tilgang på en række områder for at opnå maksimal effekt. Effektmålene for de konkrete initiativer skal politisk godkendes inden der frigives midler fra effektiviserings- og innovationspuljen. Lånet tilbageføres til puljen, når effektiviseringsgevinsten er opnået. Finansiering af puljen sker fra det økonomiske råderum i Økonomiudvalget følger løbende op herpå og evaluerer årligt. I afsættes der budgetreserve på 10 mio. kr. pr. år ved at prisog lønfremskrivningen reduceres med 0,4% på udvalgte arter. I relation hertil kan administrationen og decentrale enheder, jf. tillidsdagsordenen, foretage de nødvendige tiltag i henhold til den politiske retning, der er givet i samarbejdsaftalen og de politisk vedtagne udvalgsstrategier. Udvikling Målrettet 4-årig politisk strategi for jobskabelse, bosætning og uddannelse for at få maximal effekt af Femern Bælt forbindelsen og øvrige infrastrukturprojekter. Nykøbing F. skal fortsat være vækstdynamo for Lolland-Falster og Sydsjælland. Nykøbing F. er afgørende for, at Guldborgsund kommune kan klare sig i den stærke konkurrence med de sjællandske kommuner og for at sikre, at vi har rammerne for, at det fortsat er attraktivt at bo i byer og landdistrikter. Idrætscampus virkeliggøres, så der tilbydes og opnås optimale rammer for socialt bredt favnende idræts- og fritidstilbud samt for at styrke kommunens attraktionsværdi for bosætning og uddannelse under forudsætning af, at den allerede afsatte kommunale anlægsramme på 15 mio. kr. overholdes, og at der tilvejebringes ekstern medfinansiering til det samlede projekt i forholdet 1:1. Det forudsættes, at projektet gennemføres som beskrevet i det fremlagte prospekt, herunder de intentioner der er beskrevet via fagudvalgenes behandling af sagen. Det forudsættes endvidere, at en driftsbesparelse falder tilbage til en styrkelse af kommunens likviditet. Endeligt er det en forudsætning, at idrætscampus skal være påbegyndt inden udgangen af 2017.

3 SIDE 2/7 I budget 2014 er der afsat 1,25 mio. kr. til etablering af kunststofbaner i Nykøbing F. I budget 2015 øremærkes der 2,05 mio. kr. fra den førnævnte anlægsramme på 15 mio. kr. til etablering af to kunststofbaner som led i idrætscampus, således at der i alt er afsat 3,3 mio. kr. Beløbet til kunststofbanerne afsættes under forudsætning af, at der kan tilvejebringes tilsvarende 3,3 mio. kr. i medfinansiering. I 2016 afsættes 1,7 mio. kr. til medfinansiering af kunststofbaner i Sakskøbing under forudsætning af, at der kan tilvejebringes tilsvarende 1,7 mio. kr. i medfinansiering. Det forudsættes endvidere, at driftsudgifter til alle kunststofbaner afholdes indenfor det eksisterende budget, herunder eventuelle lejeindtægter ud fra takstkataloget. Udviklingspuljen øges med 2 mio. kr. til initiativer, der kan understøtte bosætningsstrategien. Frivillige: Der arbejdes administrativt med en mere smidig adgang til sagsbehandlingen. Målet er 1 indgang for de frivillige. Nykøbing F. torv realiseres for at styrke kommunens attraktionsværdi for bosætning og handel. Der afsættes 3,8 mio. kr. hertil i 2015 under forudsætning af, at der tilvejebringes ekstern medfinansiering. Mulighederne for etablering af havnebad undersøges. Mulighederne for at udnytte synergierne mellem initiativerne omkring Nykøbing F. Torv, evt. havnebad og projektet Dyrk din By på Østerbro undersøges, idet der i regi af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er mulighed for at søge medfinansiering. For den kommunale organisation som helhed gælder det, at eksterne konsulenter kun anvendes, når kompetencerne ikke forefindes blandt kommunens medarbejdere. Erhvervsliv og vækst Et aktivt erhvervsliv i vækst er hele fundamentet for vores fremtidige velfærd. Budgetforliget skal derfor også bidrage til at styrke og udvikle kommunens erhvervsliv. I Guldborgsund Kommune har vi et meget kompetent erhvervsliv, der skaber vækst og arbejdspladser. Vi skal som kommune hele tiden have fokus på at optimere vores rammebetingelser, vores erhvervsservice og dialogen med kommunens eksisterende virksomheder. Vi har en fælles interesse i at optimere de vilkår, virksomhederne har for at skabe vækst, og grundlaget for at etablere nye virksomheder. Kommunen skal bruge sin købekraft, hvor det er muligt til at understøtte væksten på Lolland-Falster. Forligsparterne er enige om, at vi i tæt dialog med erhvervslivet sætter konkrete handlinger i gang, som kan optimere det lokale erhvervsklima: Vi vil optimere den service, vi yder til kommunens virksomheder særligt indenfor planarbejde og formidling af kvalificeret arbejdskraft.

4 SIDE 3/7 Vi vil undersøge mulighederne for konkurrenceudsættelse af flere af kommunens driftsområder for at opnå størst mulig effektivitet, økonomiske fordele og kvalitet i serviceydelserne. Vi skal investere i optimering af rammebetingelser med fokus på Business Park Falster og Orehoved Havn. Derfor medvirker vi fx ved byggemodning og realisering af erhvervsområdet Business Park Falster ved Nr. Alslev for at styrke jobskabelse og bosætning. Vi skal styrke innovation og iværksætteri med etablering af et nyt Innovationshus i Nykøbing F. sammen med Business LF. Vi vil fremme mulighederne for etablering af kontorfællesskaber fx for at sikre gode rammer for langdistancearbejdspladser. Skoler På skoleområdet er Guldborgsund Kommune udfordret af sin geografi og nogle år med faldende børnetal. Samtidig er skolestrukturen et væsentligt parameter i en bosætningsstrategi. Derfor er forligsparterne enige om, at alle muligheder bør forfølges for at optimere kommunens folkeskoler med fokus på kvaliteten. Sammenlignes Guldborgsund kommunes skolevæsen med andre kommuner, der umiddelbart minder om Guldborgsund, fremgår det, at andre kommuner har haft held med enten at skabe en højere kvalitet og/eller et mindre ressourceforbrug. Kvalitet forstås i den sammenhæng som karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve, uddannelsesgraden blandt de unge og at alle er og opleves som en del af skolen. Sådanne sammenligninger kan vise sig at bero på forskellig praksis og derfor kan det ikke bare over en kam gøres op, hvor meget Guldborgsund kommune kan bruge mindre eller hvor meget kvaliteten kan forbedres. Der er dog en del, som tyder på, at vi med fordel kan have gavn af at foretage en række af de valg, der er foretaget i andre kommuner. Det kan lyde let at skulle tage ved lære af andre, men heri ligger en række opgør med vaner, kutymer og hævdvundne rettigheder. Derfor er det nødvendigt med et højtprioriteret politisk-administrativt projekt, der systematisk kaster et fornyet blik på Guldborgsund kommunes skolevæsen. Tidligere nøgletalsanalyse viser, at Guldborgsund kommune i forhold til sammenlignelige kommuner, bruger ca. 30 mio. kr. mere på at drive sine skoler. Dette forhold gør det relevant at se kritisk på de valg, som er gjort i Guldborgsund. Dette behov forstærkes af, at der ikke er set nogen forbedring af karakterniveauet på trods af større bevillinger. Forligsparterne ønsker, at Byrådet sammen med skoleledere, medarbejdere og skolebestyrelser - kaster et fornyet, kritisk og konstruktivt blik på den måde skolerne i dag drives på. Forligsparterne ønsker et skolevæsen, der er styret af centrale krav om en løbende forbedring af kvaliteten baseret på decentral ledelse. Forligsparterne er enige om, at der udarbejdes et kommissorium for arbejdet i samarbejde mellem Økonomiudvalget og Børn, Familie og Uddannelsesudvalget -

5 SIDE 4/7 til Byrådets godkendelse til december 2014, hvorefter der iværksættes analysearbejde og fremlægges forslag til politisk behandling inden sommeren Det ligger dog fast, at forligsparterne ønsker: Højere kvalitet for de afsatte midler. Målbare resultater over de næste år. En forbedret driftsøkonomi. En analyse af lærernes undervisningstid på den enkelte skole for at opnå maksimal undervisningstid for midlerne. Tidligere opgørelser har ligeledes vist, at der er markante interne forskelle mellem kommunens skoler, eksempelvis med hensyn til planlagte undervisningstimer og elevernes karaktergennemsnit. Dette ønsker forligsparterne bragt ned gennem en aktiv indsats, hvor kommunens skoler lærer af hinandens gode erfaringer. Skolerne i Guldborgsund kommune skal på alle måder opfattes som ét sammenhængende skolevæsen, hvor samtlige elever har de bedste forudsætninger for at lykkedes. Skolerne skal arbejde med innovation og iværksætteri i samarbejde med erhvervslivet. Ambitionen er at skabe trygge rammer og målrettede undervisningstilbud, som på bedst mulig vis ruster vores elever til livet efter folkeskolen uden at det medfører stigende omkostninger. I den forbindelse udvikles inklusionsindsatsen gennem uddannelse og videndeling, således at undervisningen rummer og udnytter forskelligheden til læring for alle elever. Målet er at udvikle et skolevæsen, der understøtter den politiske ambition om at fremme indsatsen indenfor arbejdspladser, bosætning og uddannelse. Ud over arbejdet med at tage ved lære af andre kommuners valg og med at styrke læringen på tværs af kommunens skoler, igangsættes der også en analyse af andre tiltag, der kan forbedre økonomien i Guldborgsund kommunes skolevæsen. Kvaliteten skal løbende udvikles med vedvarende fokus på effekten. I forhold til fokus på bosætning er det besluttet at bevare de nuværende skoler i centerbyer og landområder, da forligsparterne fortsat ønsker en god geografisk fordeling af skoler. Samtidig er forligsparterne indstillede på at undersøge, hvordan skoledriften i Nykøbing-området kan optimeres. Der er politisk enighed om at analysere de muligheder, der kan være for at sikre en bedre økonomi gennem tættere samarbejder mellem skolerne på tværs af kommunen. Det forudsættes, at alle skoler er minimum 1-spors skoler med et forsvarligt pædagogisk indhold. De beskrevne analyser og tiltag forventes at bidrage til at løse det økonomiske pres, som skolevæsenet er underlagt i 2015 og over de kommende år.

6 SIDE 5/7 For at sikre kvalitetsarbejdet på skolerne reduceres det udmeldte besparelseskrav for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget med 12 mio. kr. i 2015 og 6 mio. kr. i Besparelseskravet for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget er uændret for 2017 og Dagpasning Som led i indsatsen for at forbedre resultaterne i folkeskolen skal dagtilbudsområdet styrkes i form af et større fokus på at gøre børnene skoleparate. Fokus skal være rettet mod opfyldelse af dagtilbuddenes 6 læringsmål og der opstilles entydige målepunkter for indsatsen med henblik på en løbende opfølgning. Det er vigtigt, at fokus er på alle 6 læringsområder, så der ikke opstår en skævhed i forhold til opnåelse af skoleparatheden. Dagpasningsområdet styrkes som led i det strategiske fokus på at gøre Kommunen mere attraktiv som bosætningssted for børnefamilier. Styrkelsen sker gennem en forøgelse af kvaliteten af den pædagogiske indsats og skal ske i tæt samarbejde med daginstitutionsledere, medarbejdere og forældrebestyrelser. Strategien har også perspektiver for familie- og uddannelsesområderne. I forhold til familieområdet skal den øgede indsats bidrage til forebyggelse og identificere udfordringer så tidligt som muligt, samtidig med at daginstitutionerne i højere grad end tidligere skal være en del af løsningen. Der skal knyttes målbare krav til at måle effekten af den styrkede indsats. Udsatte børn og unge Den tidlige og forebyggende indsats styrkes. Vi ønsker derfor at indgå i et partnerskab med Socialstyrelsen for at videreudvikle og implementere effektive forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge og derved understøtte en tidlig forebyggende indsats. Socialområdet Der skal være øget fokus på at gøre området endnu mere konkurrencedygtigt i forhold til de opgaver, der løses for andre kommuner. Viften af Kommunens tilbud på det specialiserede område videreudvikles. Kvaliteten af de tilbud, som gives til borgerne, styrkes og der bevares og udvikles nye arbejdspladser til de opgaver, der løses for andre kommuner. KL forhandler med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om etablering af ledsageordning for funktionshæmmede og Guldborgsund Kommune afventer resultaterne. Sundhedsfremme og forebyggelse Der er et strategisk fokus på at få maximal effekt af indsatsen indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Der laves forslag til målrettede initiativer, der knytter an til projektet Broen til Bedre Sundhed og samarbejdet herom. Der igangsættes et arbejde for at lave målrettede, evidensbaserede initiativer og projekter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Der er særlig fokus på at optimere samarbejdet mellem den kommunale indsats, praksislæger og sygehus ved faglig oprustning evt. ved ansættelse af kommunal læge.

7 SIDE 6/7 Initiativerne kan finansieres af det tilskud på 3,7 mio. kr., som kommunen er tilført via aftalen mellem KL og regeringen til et løft på sundhedsområdet, primært med fokus på forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. Det undersøges også om den fysiske træning som en del af rehabiliteringen bør styrkes ud fra en evidensbaseret viden om den fysiske trænings forebyggende effekt. Forligsparterne er enige i at støtte op om sygehusets varmtvandsbassin sammen med Region Sjælland og brugerne. Der afsættes et engangsbeløb på kr. hertil i Ældreområdet Det undersøges om budgettilpasningen på ældreområdet kan gennemføres ved indførelse af telesundhed og effektiviseringer på området. Såfremt analyserne viser, at effektiviseringerne i relation til de udmeldte krav for ældreområdet ikke kan gennemføres uden betydelige kvalitetsforringelser af ældreområdet undersøges mulighederne for konkurrenceudsættelse af dele af de kommunale pleje- og omsorgsydelser. I relation til telesundhed forventes det, at der indgås partnerskab om et organisationsudviklingsprojekt om telesundhed med private aktører, hvor der åbnes op for forebyggelse og egenmestring for kronikere, rehabillitering og genoptræning, opfølgende hjemmebesøg, akutindsats til tidligere udskrivning, helbredsmålinger m.v. via borgerskærme/ kamera. Desuden undersøges og kvalificeres perspektiverne for en anden kommunal organisering af ældreområdet med flere frihedsgrader og en anden incitamentsstruktur i forhold til, hvad det kan bidrage til i forhold til effektivisering af opgaveløsningen uden kvalitetsforringelser. Optimering af bygningsmassen I takt med nedgang i befolkningstallet og ændrede aktivitetsmønstre skal den nuværende bygningsmasse reduceres. De samlede udgifter til den årlige drift af kommunens ejendomme udgør ca. 200 mio. kr. Der skal laves forslag til reduktion i antallet af bygninger. Nuværende aktiviteter tilbydes alternative bygninger. Forligsparterne er enige om, at kommunens tilbud skal samles på færre kvadratmeter. Kulturen omkring brug af bygninger skal ændres, så der i mindre grad tages hensyn til specifikke ønsker, men i højere grad ses på om ejendommen opfylder funktionaliteten for den opgave, der skal løses i bygningen. Der udarbejdes forslag til prioriteringsværktøj i forhold til hvilke kriterier, der bør indeholdes i en fremadrettet vurdering af hvilke bygninger, der bibeholdes og hvilke aktiviteter, der skal flyttes for at frigøre bygninger til salg, udlejning eller nedrivning. En del af de midler, som processen frigør, målrettes til styrkelse af de kommunale bygningers fysiske tilstand. Forladte bygninger overdrages til Kommunens ejendomsenhed med et års driftsbudget. Så snart ejendommen er overdraget til ejendomsenheden fra et fagudvalg, fremlægges det til beslutning for Teknik- og Miljøudvalget om ejendommen skal udbydes til salg eller rives ned. Ejendomme udbydes kun til salg, hvis det

8