BUDGET REDEGØRELSE 2015

Transkript

1 BUDGET REDEGØRELSE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BUDGETFORUDSÆTNINGER... 5 BUDGETFORLIG... 8 RESULTATOVERSIGT FINANSIERINGSOVERSIGT BEVILLINGSOVERSIGT OVERSIGT OVER ANLÆGSINVESTERINGER POLITIKOMRÅDER Økonomiudvalg Politikområde Finans Politikområde Politik og erhverv Politikområde Administration Handicap og Psykiatriudvalg Udvalgsstrategi Politikområde Socialområdet Politikområde HP Administration Folkesundhed og Omsorgsudvalg Udvalgsstrategi Politikområde Folkesundhed Politikområde Omsorg Politikområde FO Administration Børn, Familie og uddannelsesudvalg Udvalgsstrategi Politikområde Familierådgivningen Politikområde Undervisning Politikområde Dagpasning Politikområde BFU Administration Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg Udvalgsstrategi Politikområde Kultur og Turisme Politikområde Fritid Politikområde KTB Administration Teknik og Miljøudvalg Udvalgsstrategi Politikområde Natur og Miljø Politikområde Park og Vej Politikområde Entreprenørvirksomhed Politikområde Ejendomme Politikområde TM Administration Arbejdsmarkedsudvalg Udvalgsstrategi Politikområde Arbejdsmarkedscenter Politikområde AM-projekt Politikområde AM-Administration

3 FORORD For første gang er der indgået et flerårigt budgetforlig i Guldborgsund Kommune. forliget for sikrer en langsigtet udviklingsstrategi for at få maksimal effekt af Femern Bælt forbindelsen og øvrige store infrastrukturprojekter. forliget sætter kursen for kommunens udvikling, så borgere, medarbejdere og politikere kender retningen for de næste 4 år. forliget baserer sig på den samarbejdsaftale, der blev indgået efter kommunalvalget mellem konstitueringspartierne for byrådsperioden. Det flerårige budgetforlig giver mulighed for en målrettet udviklingsindsats med fokus på jobskabelse, bosætning og uddannelse. Det er de områder, der skal skabe fundamentet og være med til at fremtidssikre kommunen. For at fremme jobskabelse vil Guldborgsund Kommune bl.a. styrke sin servicering af virksomhederne i forhold til, at den efterspurgte arbejdskraft er til stede på rette tid og sted. Kommunen vil i samarbejde med virksomhederne promovere det gode erhvervsklima. Guldborgsund Kommune medvirker til realiseringen af den store erhvervssatsning Business Park Falster og etablerer i samarbejde med Business LF et innovationshus i Nykøbing Falster med gode rammer for iværksættere. Kommunen vil også bruge sin købekraft, der hvor det er muligt, til at understøtte væksten på Lolland-Falster. Skolerne skal samarbejde med erhvervslivet om innovation og iværksætteri, så der allerede her arbejdes med jobskabelsen. Guldborgsund Kommune vil styrke kvaliteten af skolerne. Derfor vil Byrådet sammen med skoleledere, medarbejdere og skolebestyrelser - gennemgå den måde skolerne drives på i dag med fokus på målbare resultater og forbedret driftsøkonomi. I forhold til bosætning er det besluttet at bevare de nuværende skoler i centerbyer og landområder, da der ønskes en god geografisk fordeling af skoler. Samtidig undersøges det, hvordan skoledriften i Nykøbingområdet kan optimeres. Det forudsættes at alle skoler er minimum 1-spors skoler med et forsvarligt pædagogisk indhold. For at sikre kvalitetsarbejdet på skolerne reduceres det udmeldte besparelseskrav for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget med 12 mio. kr. i 2015 og 6 mio. kr. i Dagpasningsområdet styrkes som led i det politiske fokus på at gøre kommunen mere attraktiv som bosætningssted for børnefamilier. Der arbejdes allerede nu med udvikling af kvaliteten af den pædagogiske indsats. Denne viden skal gennem samarbejde deles og udbredes med fokus på de pædagogiske læreplaner. Nykøbing Falster skal fortsat være vækstdynamo for Lolland-Falster og Sydsjælland. Idrætscampus virkeliggøres, så der sikres optimale rammer for socialt bredt favnende idræts- og fritidstilbud og for at styrke kommunens attraktionsværdi for bosætning og uddannelse. Det skal ske under forudsætning af, at den afsatte budgetramme på 15 mio. kr. overholdes samt at der fundraises midler til projektets realisering i forholdet 1:1. Der afsættes desuden 3,8 mio. kr. til renovering og forskønnelse af Nykøbing Falster Torv, hvis der kan skaffes ekstern finansiering. Ovennævnte tiltag er nærmere uddybet i budgetredegørelsens udvalgsafsnit, og indgår sammen med øvrige budgetforudsætninger i den samlede budgetredegørelse for God læselyst. GULDBORGSUND KOMMUNE, DECEMBER 2014 JOHN BRÆDDER BORGMESTER 3

4 4 BYGGERIET AF SOPHIESKOLEN I NYKØBING F

5 BUDGET FORUDSÆTNINGER RAMMEBETINGELSER FOR BUDGET 2015 Regeringen og KL aftalte i juni måned 2014 betingelserne for den kommunale økonomi Aftalen har taget udgangspunkt i regeringens udspil Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst samt den række af reformer og andre omstillinger som KL og regeringen har indgået aftaler om, med henblik på at styrke den kommunale service på kommunens serviceområder Der er i aftalen prioriteret den kommunale sundhedsindsats, vækst og beskæftigelse samt implementering af folkeskolereformen og reformerne på beskæftigelsesområdet. Aftalen indeholder blandt andet følgende punkter: Ekstraordinært tilskud på 3 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet 300 mio. kr. i en særtilskudspulje 600 mio. kr. i ekstraordinært tilskud folkeskolen 350 mio. kr. i permanent løft til forebyggende indsats på sundhedsområdet Anlægsniveau på 17,5 mia. kr. (koordineres mellem kommunerne) Lånepuljer på 400 mio. kr. til borgernære områder. Lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale. Lånepulje Ordinær anlægsaktivitet 200 mio. kr. Udbredelse af bredbånd/mobildækning 50 mio. kr. Afvikling af brugen af kommunale bygninger i yderområder 50 mio. kr. Fremme af OPP projekter 150 mio. kr. Lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Pulje til skatteforhøjelse på 150 mio. kr. Vedrørende de borgernære områder (kvalitetsfondsområdet) blev reglerne ændret i 2013 således, at der ikke længere er et medfinansieringskrav herunder afskaffelse af deponeringsregler. Kommunerne vil fortsat modtage tilskud til investeringer på de borgernære områder, men fremover bliver det som almindeligt bloktilskud. TILSKUD OG ADGANG TIL LÅNEPULJER Guldborgsund Kommune modtager i ,0 mio. kr. som vanskeligt stillet kommune samt 6,1 mio. kr. som følge af høj andel af borgere med sociale problemer. I 2015 modtager Guldborgsund Kommune desuden 41,1 mio. kr. i tilskud til styrkelse af likviditeten. Økonomi- og Indenrigsministeriet har herudover givet tilsagn om låneoptagelse i 2015 på 36,0 mio. kr. til styrkelse af likviditeten samt 18,0 mio. kr. til investeringer på de borgernære områder. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE INDBYGGERE I forbindelse med budgetlægningen af generelle tilskud forventes indbyggertallet for 2015 at udgøre (betalingskommuneopgørelse), hvilket i forhold til 2014 er et fald på 181 borgere. INDTÆGTER BLOKTILSKUD I de udmeldte bloktilskud til kommunerne indgår et betinget bloktilskud på 3 mia. kr. I Guldborgsund svarer det til ca. 32,1 mio. kr. Dette tilskud er betinget af, at kommunerne under et overholder den aftalte serviceramme for SKATTER I budgetteringen af skatteindtægterne er anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i år 2015, hvilket udgør mio. kr. Udskrivningsprocenten for 2015 er fastsat til 25,8, svarende til den procent Guldborgsund Kommune opkræver i De afgiftspligtige grundværdier er budgetteret til mio. kr. 5

6 Grundskyldspromillerne for 2015 er fastsat til 32 og 7,2 (for produktionsjord) svarende til de promiller Guldborgsund Kommune opkræver i VÆRDIER OG PROVENU ER FORDELT SÅLEDES: kr. Grundværdier Promille Provenu Beregning: Grundv. parcelhuse , Grundv. landbrug , Efterreguleringer DÆKNINGSAFGIFT, OFFENTLIGE EJENDOMME Dækningsafgiften for offentlige ejendomme er uændret således, at dækningsafgiften af grundskylden er fastsat til 15 promille, samt at dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat til 8,75 promille. KOMMUNENS KASSEBEHOLDNING (LIKVIDE AKTIVER) Set i lyset af overførslen af en række opgaver til Udbetaling Danmark, som har betydet en markant reducering af kommunens gennemsnitlige kassebeholdning, har der i 2014 været budgetteret med henlæggelse til kassebeholdningen på 40,0 mio. kr. Det forventede regnskabsresultat for 2014 indikerer imidlertid, at der formentligt i meget begrænset omfang bliver henlagt midler i Kommunens likvide beholdning forventes derfor fortsat at have en størrelse, hvor Guldborgsund Kommune på sigt kan blive udfordret i forhold til at kunne overholde Økonomi og Indenrigsministeriet fastsatte regler for minimumsstørrelsen af kommuners likvide beholdninger (kassekredit-regel). Ifølge kassekreditreglen, der fremgår af 9 i lånebekendtgørelsen, skal saldoen på kommunens kassebeholdning/kassekredit, set i gennemsnit over de sidste 365 dage, altid være højere end 0. Som nævnt tidligere er der ydet kommunerne et ekstraordinært tilskud til styrkelse af likviditet på 3 mia. kr. Guldborgsund Kommunes andel udgør 41,1 mio. kr. Dertil kommer, at der i 2015 også er mulighed for optagelse af lån til brug for styrkelse af kommunens likvide beholdning. Byrådet har fundet det vigtigt, at det skal holdes fokus på en genopbygning af kommunens kassebeholdning. Der er derfor samlet set budgetteret med en henlæggelse til kommunens kassebeholdning på 59,2 mio. kr. i TILPASNINGER I DRIFTEN/EFFEKTIVISERINGER Økonomiudvalget vedtog den 3. marts 2014 budgetstrategien for budget Det blev vedtaget at fastholde demografireguleringer for 31,2 mio. kr. i 2015, samt at der herudover udarbejdes forslag til besparelser på samlet 70,5 mio. kr. Demografireguleringerne samt forslag til besparelser har været drøftet i såvel fagudvalg som Økonomiudvalg og Byråd. Besparelseskrav og udmøntning fremgår af nedenstående oversigt. Udvalg Samlede krav til besparelser og demografi 2015 Udmøntet Forskel Forskel Forskel Forskel kr Økonomi Handicap og Psykiatri Folkesundhed og Omsorg Børn, Familie og Uddannelse *) Kultur, Turisme og Bosætning Teknik og Miljø Arbejdsmarked = manglende udmøntning *) I budgetforliget for 2015 fremgår det, at Børn, Familie og Uddannelsesudvalget har fået tilført 12,155 mio. kr. i 2015 og 6,0 mio. kr. i 2016 til imødegåelse af BFU s besparelseskrav, hvilket er indarbejdet i ovenstående oversigt. Oversigten er udarbejdet med udgangspunkt i centralt placerede puljer suppleret med manglende udmøntning af tidligere puljer, som er placeret under de respektive områder. 6

7 LØNFREMSKRIVNING tering af lønomkostningerne for 2015 tager udgangspunkt i KL s anbefalinger. Ud fra KL s anbefalinger er der anvendt et beregningsteknisk skøn svarende til en budgetårsvirkning på cirka 2,0 %. PRISFREMSKRIVNING Jævnfør ovenstående er der taget udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn, udmeldt i april Der er budgetteret med følgende forventninger til øvrige prisstigninger: Varekøb,... 0,9 % Fødevarer... 2,2 % Brændsel... 3,4 % Entreprenørydelser... 1,5 % Øvrige tjenesteydelser... 2,4 % ANLÆG tet for 2015 indeholder anlægsinvesteringer (afsatte rådighedsbeløb) for 164,3 mio. kr. Den samlede oversigt over prioriterede anlægsprojekter i fremgår af oversigten over anlægsinvesteringer (tabelafsnittet). DEN KIRKELIGE LIGNING Vedrørende den kirkelige ligning er der ultimo august 2014 fremsendt budgetforslag fra provstiudvalget. Byrådet har med udgangspunkt i forslaget besluttet at fastsætte en udskrivningsprocent på 1,16. LÅNOPTAGELSE Der er budgetteret med en lånoptagelse på 155,4 mio. kr. i 2015: ESCO... 40,0 mio. kr. Skolebyggeri... 68,3 mio. kr. Byfornyelse... 11,1 mio. kr. Styrkelse af kommunens likviditet... 36,0 mio. kr. BUSINESS PARK FALSTER - AFKØRSEL 43 - NØRRE ALSLEV 7

8 BUDGET FORLIG 2015 Forligsparterne følger strategien, pejlemærkerne og indholdet i den samarbejdsaftale, som konstitueringspartierne har indgået for byrådsperioden Der er, jf. samarbejdsaftalen, et flerårigt perspektiv for budgetlægningen. I besparelser og effektiviseringer skal der tilvejebringes 316,4 mio. kr. i perioden Forligsparterne har besluttet, at de vedtagne besparelser og effektiviseringer på 214 mio. kr. gennemføres og at der tilvejebringes besparelser og effektiviseringer for de resterende 102 mio. kr. Der etableres en effektiviserings- og innovationspulje med 10 mio. kr. Puljen kan anvendes som lån til initiativer, der effektiviserer driften samt tiltag til en helhedsorienteret tilgang på en række områder for at opnå maksimal effekt. Effektmålene for de konkrete initiativer skal politisk godkendes inden der frigives midler fra effektiviserings- og innovationspuljen. Lånet tilbageføres til puljen, når effektiviseringsgevinsten er opnået. Finansiering af puljen sker fra det økonomiske råderum i Økonomiudvalget følger løbende op herpå og evaluerer årligt. I afsættes der budgetreserve på 10 mio. kr. pr. år ved at pris- og lønfremskrivningen reduceres med 0,4% på udvalgte arter. I relation hertil kan administrationen og decentrale enheder, jf. tillidsdagsordenen, foretage de nødvendige tiltag i henhold til den politiske retning, der er gi- vet i samarbejdsaftalen og de politisk vedtagne udvalgsstrategier. UDVIKLING Målrettet 4-årig politisk strategi for jobskabelse, bosætning og uddannelse for at få maksimal effekt af Femern Bælt forbindelsen og øvrige infrastrukturprojekter. Nykøbing F skal fortsat være vækstdynamo for Lolland-Falster og Sydsjælland. Nykøbing F er afgørende for, at Guldborgsund Kommune kan klare sig i den stærke konkurrence med de sjællandske kommuner og for at sikre, at vi har rammerne for, at det fortsat er attraktivt at bo i byer og landdistrikter. Idrætscampus virkeliggøres, så der tilbydes og opnås optimale rammer for socialt bredt favnende idræts- og fritidstilbud samt for at styrke kommunens attraktionsværdi for bosætning og uddannelse under forudsætning af, at den allerede afsatte kommunale anlægsramme på 15 mio. kr. over- holdes, og at der tilvejebringes ekstern medfinansiering til det samlede projekt i forholdet 1:1. Det forudsættes, at projektet gennemføres som beskrevet i det fremlagte prospekt, herunder de intentioner der er beskrevet via fagudvalgenes behandling af sagen. Det forudsættes endvidere, at en driftsbesparelse falder tilbage til en styrkelse af kommunens likviditet. Endeligt er det en forudsætning, at idrætscampus skal være påbegyndt inden udgangen af I budget 2014 er der afsat 1,25 mio. kr. til etablering af kunststofbaner i Nykøbing F. I budget 2015 øremærkes der 2,05 mio. kr. fra den førnævn- te anlægsramme på 15 mio. kr. til etablering af to kunststofbaner som led i idrætscampus, således at der i alt er afsat 3,3 mio. kr. Beløbet til kunststofbanerne afsættes under forudsætning af, at der kan tilvejebringes tilsvarende 3,3 mio. kr. i medfinansiering. I 2016 afsættes 1,7 mio. kr. til medfinansiering af kunststofbaner i Sakskøbing under forudsætning af, at der kan tilvejebringes tilsvarende 1,7 mio. kr. i medfinansiering. Det for- udsættes endvidere, at driftsudgifter til alle kunststofbaner afholdes in- denfor det eksisterende budget, herunder eventuelle lejeindtægter ud fra takstkataloget. Udviklingspuljen øges med 2 mio. kr. til initiativer, der kan understøtte bosætningsstrategien. Frivillige: Der arbejdes administrativt med en mere smidig adgang til sagsbehandlingen. Målet er 1 indgang for de frivillige. Nykøbing F torv realiseres for at styrke kommunens attraktionsværdi for bosætning og handel. Der afsættes 3,8 mio. kr. hertil i 2015 under forudsætning af, at der tilvejebringes ekstern medfinansiering. Mulighederne for etablering af havnebad undersøges. Mulighederne for at udnytte synergierne mellem initiativerne omkring Nykøbing F Torv, evt. havnebad og projektet Dyrk din By på Østerbro undersøges, idet der i regi af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er mulighed for at søge medfinansiering. For den kommunale organisation som helhed gælder det, at eksterne konsulenter kun anvendes, når kompetencerne ikke forefindes blandt kommunens medarbejdere. ERHVERVSLIV OG VÆKST Et aktivt erhvervsliv i vækst er hele fundamentet for 8

9 vores fremtidige velfærd. forliget skal derfor også bidrage til at styrke og udvikle kommunens erhvervsliv. I Guldborgsund Kommune har vi et meget kompetent erhvervsliv, der skaber vækst og arbejdspladser. Vi skal som kommune hele tiden have fokus på at optimere vores rammebetingelser, vores erhvervsservice og dialogen med kommunens eksisterende virksomheder. Vi har en fælles interesse i at optimere de vilkår, virksomhederne har for at skabe vækst, og grundlaget for at etablere nye virksomheder. Kommunen skal bruge sin købekraft, hvor det er muligt til at understøtte væksten på Lolland-Falster. Forligsparterne er enige om, at vi i tæt dialog med erhvervslivet sætter konkrete handlinger i gang, som kan optimere det lokale erhvervsklima: Vi vil optimere den service, vi yder til kommunens virksomheder særligt indenfor planarbejde og formidling af kvalificeret arbejdskraft. Vi vil undersøge mulighederne for konkurrenceudsættelse af flere af kommunens driftsområder for at opnå størst mulig effektivitet, økonomiske fordele og kvalitet i serviceydelserne. Vi skal investere i optimering af rammebetingelser med fokus på Business Park Falster og Orehoved Havn. Derfor medvirker vi fx ved byggemodning og realisering af erhvervsområdet Business Park Falster ved Nr. Alslev for at styrke jobskabelse og bosætning. Vi skal styrke innovation og iværksætteri med etablering af et nyt Innovationshus i Nykøbing F sammen med Business LF. Vi vil fremme mulighederne for etablering af kontorfællesskaber fx for at sikre gode rammer for langdistancearbejdspladser. SKOLER På skoleområdet er Guldborgsund Kommune udfordret af sin geografi og nogle år med faldende børnetal. Samtidig er skolestrukturen et væsentligt parameter i en bosætningsstrategi. Derfor er forligsparterne enige om, at alle muligheder bør forfølges for at optimere kommunens folkeskoler med fokus på kvaliteten. Sammenlignes Guldborgsund Kommunes skolevæsen med andre kommuner, der umiddelbart minder om Guldborgsund, fremgår det, at andre kommuner har haft held med enten at skabe en højere kvalitet og/eller et mindre ressourceforbrug. Kvalitet forstås i den sammenhæng som karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve, uddannelsesgraden blandt de unge og at alle er og opleves som en del af skolen. Sådanne sammenligninger kan vise sig at bero på forskellig praksis og derfor kan det ikke bare over en kam gøres op, hvor meget Guldborgsund Kommune kan bruge mindre eller hvor meget kvaliteten kan forbedres. Der er dog en del, som tyder på, at vi med fordel kan have gavn af at foretage en række af de valg, der er foretaget i andre kommuner. Det kan lyde let at skulle tage ved lære af andre, men heri ligger en række opgør med vaner, kutymer og hævdvundne rettigheder. Derfor er det nødvendigt med et højtprioriteret politisk-administrativt projekt, der systematisk kaster et fornyet blik på Guldborgsund Kommunes skolevæsen. Tidligere nøgletalsanalyse viser, at Guldborgsund Kommune i forhold til sammenlignelige kommuner, bruger ca. 30 mio. kr. mere på at drive sine skoler. Dette forhold gør det relevant at se kritisk på de valg, som er gjort i Guldborgsund. Det- te behov forstærkes af, at der ikke er set nogen forbedring af karakterniveauet på trods af større bevillinger. Forligsparterne ønsker, at Byrådet sammen med skoleledere, medarbejdere og skolebestyrelser - kaster et fornyet, kritisk og konstruktivt blik på den måde skolerne i dag drives på. Forligsparterne ønsker et skolevæsen, der er styret af centrale krav om en løbende forbedring af kvaliteten baseret på decentral ledelse. Forligsparterne er enige om, at der udarbejdes et kommissorium for arbejdet i samarbejde mellem Økonomiudvalget og Børn, Familie og Uddannelsesudvalget - til Byrådets godkendelse til december 2014, hvorefter der iværksættes analysearbejde og fremlægges forslag til politisk behandling inden sommeren Det ligger dog fast, at forligsparterne ønsker: Højere kvalitet for de afsatte midler. Målbare resultater over de næste år. En forbedret driftsøkonomi. En analyse af lærernes undervisningstid på den enkelte skole for at opnå maksimal undervisningstid for midlerne. Tidligere opgørelser har ligeledes vist, at der er markante interne forskelle mellem kommunens skoler, eksempelvis med hensyn til planlagte undervisningstimer og elevernes karaktergennemsnit. Dette ønsker forligsparterne bragt ned gennem en aktiv indsats, hvor kommunens skoler lærer af hinandens gode erfaringer. Skolerne i Guldborgsund Kommune skal på alle måder opfattes som ét sammenhængende skolevæsen, hvor samtlige elever har de bedste forudsætninger for at lykkedes. Skolerne skal arbejde med innovation og iværksætteri i samarbejde med erhvervslivet. Ambitionen er at skabe trygge rammer og målrettede undervisningstilbud, som på bedst mulig vis ruster vores elever til livet efter folkeskolen uden at det medfører stigende omkostninger. I den forbindelse udvikles inklusionsindsatsen gennem uddannelse og videndeling, således at undervisningen rummer og udnytter forskelligheden til læring for alle elever. Målet er at udvikle et skolevæsen, der understøtter den politiske ambition om at fremme indsatsen inden- 9

10 for arbejdspladser, bosætning og uddannelse. Ud over arbejdet med at tage ved lære af andre kommuners valg og med at styrke læringen på tværs af kommunens skoler, igangsættes der også en analyse af andre tiltag, der kan forbedre økonomien i Guldborgsund Kommunes skolevæsen. Kvaliteten skal løbende udvikles med vedvarende fokus på effekten. I forhold til fokus på bosætning er det besluttet at bevare de nuværende skoler i centerbyer og landområder, da forligsparterne fortsat ønsker en god geografisk fordeling af skoler. Samtidig er forligsparterne indstillede på at undersøge, hvordan skoledriften i Nykøbing-området kan optimeres. Der er politisk enighed om at analysere de muligheder, der kan være for at sikre en bedre økonomi gennem tættere samarbejder mellem skolerne på tværs af kommunen. Det forudsættes, at alle skoler er minimum 1-spors skoler med et forsvarligt pædagogisk indhold. De beskrevne analyser og tiltag forventes at bidrage til at løse det økonomiske pres, som skolevæsenet er underlagt i 2015 og over de kommende år. For at sikre kvalitetsarbejdet på skolerne reduceres det udmeldte besparelseskrav for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget med 12 mio. kr. i 2015 og 6 mio. kr. i Besparelseskravet for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget er uændret for 2017 og DAGPASNING Som led i indsatsen for at forbedre resultaterne i folkeskolen skal dagtilbudsområdet styrkes i form af et større fokus på at gøre børnene skoleparate. Fokus skal være rettet mod opfyldelse af dagtilbudenes 6 læringsmål og der opstilles entydige målepunkter for indsatsen med henblik på en løbende opfølgning. Det er vigtigt, at fokus er på alle 6 læringsområder, så der ikke opstår en skævhed i forhold til opnåelse af skoleparatheden. Dagpasningsområdet styrkes som led i det strategiske fokus på at gøre kommunen mere attraktiv som bosætningssted for børnefamilier. Styrkelsen sker gennem en forøgelse af kvaliteten af den pædagogiske indsats og skal ske i tæt samarbejde med daginstitutionsledere, medarbejdere og forældrebestyrelser. Strategien har også perspektiver for familie- og uddannelsesområderne. I forhold til familieområdet skal den øgede indsats bidrage til forebyggelse og identificere udfordringer så tidligt som muligt, samtidig med at daginstitutionerne i højere grad end tidligere skal være en del af løsningen. Der skal knyttes målbare krav til at måle effekten af den styrkede indsats. UDSATTE BØRN OG UNGE Den tidlige og forebyggende indsats styrkes. Vi ønsker derfor at indgå i et partnerskab med Socialstyrelsen for at videreudvikle og implementere effektive forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge og GÅGADEN 10 I NYKØBING F

11 derved understøtte en tidlig forebyggende indsats. SOCIALOMRÅDET Der skal være øget fokus på at gøre området endnu mere konkurrencedygtigt i forhold til de opgaver, der løses for andre kommuner. Viften af Kommunens tilbud på det specialiserede område videreudvikles. Kvaliteten af de tilbud, som gives til borgerne, styrkes og der bevares og udvikles nye arbejdspladser til de opgaver, der løses for andre kommuner. KL forhandler med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om etablering af ledsageordning for funktionshæmmede og Guldborgsund Kommune afventer resultaterne. SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Der er et strategisk fokus på at få maximal effekt af indsatsen indenfor sundheds- fremme og forebyggelse. Der laves forslag til målrettede initiativer, der knytter an til projektet Broen til Bedre Sundhed og samarbejdet herom. Der igangsættes et arbejde for at lave målrettede, evidensbaserede initiativer og projekter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Der er særlig fokus på at optimere samarbejdet mellem den kommunale indsats, praksislæger og sygehus ved faglig oprustning evt. ved ansættelse af kommunal læge. Initiativerne kan finansieres af det tilskud på 3,7 mio. kr., som kommunen er tilført via aftalen mellem KL og regeringen til et løft på sundhedsområdet, primært med fokus på forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. Det undersøges også om den fysiske træning som en del af rehabiliteringen bør styrkes ud fra en evidensbaseret viden om den fysiske trænings forebyggende effekt. Forligsparterne er enige i at støtte op om sygehusets varmtvandsbassin sammen med Region Sjælland og brugerne. Der afsættes et engangsbeløb på kr. hertil i ÆLDREOMRÅDET Det undersøges om budgettilpasningen på ældreområdet kan gennemføres ved indførelse af telesundhed og effektiviseringer på området. Såfremt analyserne viser, at effektiviseringerne i relation til de udmeldte krav for ældreområdet ikke kan gennemføres uden betydelige kvalitetsforringelser af ældreområdet undersøges mulighederne for konkurrenceudsættelse af dele af de kommunale pleje- og omsorgsydelser. I relation til telesundhed forventes det, at der indgås partnerskab om et organisationsudviklingsprojekt om telesundhed med private aktører, hvor der åbnes op for forebyggelse og egenmestring for kronikere, rehabilitering og genoptræning, opfølgende hjemmebesøg, akutindsats til tidligere udskrivning, helbredsmålinger m.v. via borgerskærme/ kamera. Desuden undersøges og kvalificeres perspektiverne for en anden kommunal organisering af ældreområdet med flere frihedsgrader og en anden incitamentsstruktur i forhold til, hvad det kan bidrage til i forhold til effektivisering af opgaveløsningen uden kvalitetsforringelser. OPTIMERING AF BYGNINGSMASSEN I takt med nedgang i befolkningstallet og ændrede aktivitetsmønstre skal den nu- værende bygningsmasse reduceres. De samlede udgifter til den årlige drift af kommunens ejendomme udgør ca. 200 mio. kr. Der skal laves forslag til reduktion i antallet af bygninger. Nuværende aktiviteter tilbydes alternative bygninger. Forligsparterne er enige om, at kommunens tilbud skal samles på færre kvadratmeter. Kulturen omkring brug af bygninger skal ændres, så der i mindre grad tages hensyn til specifikke ønsker, men i højere grad ses på om ejendommen opfylder funktionaliteten for den opgave, der skal løses i bygningen. Der udarbejdes forslag til prioriteringsværktøj i forhold til hvilke kriterier, der bør indeholdes i en fremadrettet vurdering af hvilke bygninger, der bibeholdes og hvilke aktiviteter, der skal flyttes for at frigøre bygninger til salg, udlejning eller nedrivning. En del af de midler, som processen frigør, målrettes til styrkelse af de kommunale bygningers fysiske tilstand. Forladte bygninger overdrages til Kommunens ejendomsenhed med et års drifts- budget. Så snart ejendommen er overdraget til ejendomsenheden fra et fagudvalg, fremlægges det til beslutning for Teknik- og Miljøudvalget om ejendommen skal udbydes til salg eller rives ned. Ejendomme udbydes kun til salg, hvis det vurderes, at de kan sælges indenfor et år. Hvis vurderingen er, at de ikke kan sælges indenfor et år, rives de ned. Et års driftsbudget svarer som udgangspunkt til udgiften ved at rive ejendommen ned. Ejendomme, som det er besluttet at af hænde, kan ikke anvendes af andre brugere i salgsperioden. Forligsparterne er også enige om, at kommunens samlede ejendomsmasse - udover optimeringen - skal analyseres i forhold til, hvilke bygninger, der kan anses som en del af kommunens kerneopgaver og hvilke, der har en anden værdi fx historisk som vandtårne, møller m.v. Såfremt dette ikke er tilfældet overdrages ejendommen til foreninger uden økonomi eller rives ned. Det økonomiske rationale ved optimering af ejendomsmassen i perioden vurderes til 0 kr. i 2015, 5 mio. kr. i 2016, 10 mio. kr. i 2017 og 12 mio. kr. i 2018 og fremefter. Indeværende aftale er indgået mellem Guldborgsundlisten, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. 11

12 RESULTATOVERSIGT Mio. kr Indtægter 3.872, , , ,2 Skatteindtægter 2.477, , , ,7 Tilskud og udligning 1.339, , , ,5 Særlige tilskud 55,2 14,0 14,0 14,0 Driftsudgifter , , , ,9 Økonomiudvalget -281,4-286,7-283,4-279,4 Handicap og Psykiatriudvalg -318,5-306,4-301,0-296,0 Faste priser (2015-niveau) Folkesundhed og Omsorgsudvalg -838,1-822,3-809,5-799,3 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -851,8-818,5-782, Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -124,4-120,5-117,8-115,1 Teknik og Miljøudvalg -275,5-262,7-253,0-246,5 Arbejdsmarkedsudvalget , ,8-995,7-967,7 Pris og lønfremskrivning i alt inkl. anlæg -67,3-133,7-198,1 Renter (nettorenteindtægter) 9,5 8,1 9,6 9,1 Resultat af ordinær drift 138,2 157,8 235,7 300,3 Anlægsinvesteringer -164,3-10,7-91,1-101,3 Økonomiudvalget -6,0-6,0-96,0-96,0 Faste priser (2015-niveau) Folkesundhed og Omsorgsudvalg 0,2 0,1 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -88,0-10,0 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -9,8-2,7 Teknik og Miljøudvalg -60,7 7,9 4,9-5,3 RESULTAT I ALT -26,1 147,1 144,6 199,0 ( + ) = indtægter / ( - ) = udgifter 12

13 FINANSIERINGSOVERSIGT Mio. kr Kapitalfremskaffelse 171,7 168,7 166,5 221,2 Årets resultat i alt (overskud) 147,1 144,6 199,0 Guldborgsund Forsyning A/S 16,3 16,6 16,9 17,2 Låneoptagelse 155,4 5,0 5,0 5,0 Øvrige finansforskydninger Kapitalanvendelse -112,5-96,6-92,7-94,8 Årets resultat i alt (underskud) -26,1 Afdrag på lån -85,8-95,1-90,1-91,1 Øvrige finansforskydninger -0,6-1,5-2,6-3,7 Ændring af likvide aktiver 59,2 72,1 73,8 126,4 ( + ) = henlæggelse til kassen / ( - ) = forbrug af kassen BEVILLINGSOVERSIGT Mio. kr Driftsudgifter i alt ,5 Økonomiudvalget -281,4 Finans -35,2 Politik og Erhverv -48,1 Administration -198,1 Handicap og Psykiatriudvalg -318,5 Socialområdet -308,0 HP - administration -10,5 Folkesund og Omsorgsudvalg -838,1 Omsorg -533,3 Folkesundhed -285,7 FO - administration -19,1 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -851,8 Familierådgivning -166,7 Undervisning -471,6 Dagpasning -184,4 BFU - administration -29,1 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -124,4 Kultur og Turisme -59,4 Fritid -42,9 KTB administration -22,1 Teknik og Miljøudvalg -275,5 Natur og Miljø -19,7 Park og Vej -135,6 Entreprenørvirksomhed 3,5 Ejendomme -90,6 TM - administration -33,1 Arbejdsmarkedsudvalget ,8 Arbejdsmarkedscenter -997,9 AM-projekt 4,3 AM - administration -60,2 Anlægsbevillinger i alt -164,3 13

14 OVERSIGT OVER ANLÆGSINVESTERINGER Anlægsinvesteringer i alt (mio. kr.) -164,3-10,7-91,1-101,3 Økonomiudvalg -6,0-6,0-96,0-96,0 Disponibel anlægsramme -90,0-90,0 Bosætnings- og udviklingspulje ,0-6,0-6,0-6,0 Folkesundhed og Omsorgsudvalg 0,2 0,1 Servicearealtilskud, ældreområdet 0,2 0,1 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -88,0-10,0 Ny Skole - Sophieskolen -88,0-10,0 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -9,8-2,7 Idrætscampus -3,0 Hovedbiblioteket - Åbent Bibliotek -0,8 SvømmeCenter Falster - Renoveringer -1,0-1,0 Nykøbing F Teater - Helhedsplan -3,0 Tilskud til Kunstgræsbane Nykøbing F -2,0 Kunststofbane Sakskøbing -1,7 Teknik og Miljøudvalg -60,7 7,9 4,9-5,3 Bygningsforbedringsudvalget -0,7-0,7-0,8-0,8 Bygningsfornyelse, rammebeløb -2,0-2,0-2,7-3,3 Ramme til kondemnering -0,5-0,5-0,5-0,5 Områdefornyelse - Stubbekøbing -2,0-2,0-1,3-0,7 Landsbypulje ,4 Erhvervsområde - Afkørsel 43, Nørre Alslev -5,0 17,1 10,2 Renovering af Nykøbing F Torv -3,8 Adgangsvej til Fængsel -4,0 Tilgængelighedsprojekter -0,3 ESCO 1 Fælles -38,7 ESCO - Brugeradfærd -1,3 14

15 15

16 POLITIK OMRÅDER ØKONOMIUDVALGET FINANS POLITIK OG ERHVERV ADMINISTRATION HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG SOCIALOMRÅDET HP - ADMINISTRATION FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALG OMSORG FOLKESUNDHED FO - ADMINISTRATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG FAMILIERÅDGIVNING UNDERVISNING DAGPASNING BFU - ADMINISTRATION KULTUR, TURISME OG FRITIDSUDVALG KULTUR OG TURISME FRITID KTB - ADMINISTRATION TEKNIK OG MILJØUDVALG NATUR OG MILJØ PARK OG VEJ ENTREPRENØRVIRKSOMHED EJENDOMME TM - ADMINISTRATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET ARBEJDSMARKEDSCENTER AM-PROJEKT AM - ADMINISTRATION 16 BUSINESS PARK FALSTER - AFKØRSEL 43 - NØRRE ALSLEV

17 ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: FINANS OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum Kolonnen med regnskab 2013 indeholder ikke data, da disse ikke vil være sammenlignelige med budgetdataene. Årsagen hertil er nye politiske udvalgsstrukturer samt ændrede politikområder som konsekvens af konstitueringerne efter kommunalvalget i DEMOGRAFI OG BESPARELSER Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold vedrørende demografi og besparelser. Af tabellen fremgår dels krav og dels udmøntning, ligesom det fremgår, hvad der endnu mangler at blive udmøntet, eller hvad der er sparet mere end kravet. BESPARELSESKRAV Demografi Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Finans omfatter primært udgifter til sale og lease back engagementer samt udgifter vedrørende byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri. 17

18 POLITIKOMRÅDE: POLITIK OG ERHVERV OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum Kolonnen med regnskab 2013 indeholder ikke data, da disse ikke vil være sammenlignelige med budgetdataene. Årsagen hertil er nye politiske udvalgsstrukturer samt ændrede politikområder som konsekvens af konstitueringerne efter kommunalvalget i DEMOGRAFI OG BESPARELSER Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold vedrørende demografi og besparelser. Af tabellen fremgår dels krav og dels udmøntning, ligesom det fremgår, hvad der endnu mangler at blive udmøntet, eller hvad der er sparet mere end kravet. BESPARELSESKRAV Demografi Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Politikere omfatter primært udgifterne til byrådsmedlemmerne i form af blandt andet vederlag til borgmester og byråds/udvalgsmedlemmer, møder, rejser, kurser, telefon, abonnementer m.v. Politikområdet omfatter også kommunens internationale samarbejde herunder deltagelse ved internationale konferencer, deltagelse i internationale projekter og internationalt venskabsbysamarbejde. 18

19 POLITIKOMRÅDE: ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum Kolonnen med regnskab 2013 indeholder ikke data, da disse ikke vil være sammenlignelige med budgetdataene. Årsagen hertil er nye politiske udvalgsstrukturer samt ændrede politikområder som konsekvens af konstitueringerne efter kommunalvalget i DEMOGRAFI OG BESPARELSER Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold vedrørende demografi og besparelser. Af tabellen fremgår dels krav og dels udmøntning, ligesom det fremgår, hvad der endnu mangler at blive udmøntet, eller hvad der er sparet mere end kravet. BESPARELSESKRAV Demografi Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) BESKRIVELSE AF OMRÅDET Administration består af en række budgetmæssige underområder: en stadig mere effektiv opgavevaretagelse i organisationen med fortsat hensynstagen til balancen i kommunens økonomi. Servicejob (Arbejdsmarkedsforanstaltninger) Seniorjob til personer over 55 år (Arbejdsmarkedsforanstaltninger) Administrationsbygninger (Fællesudgifter og administration mv.) Sekretariat og forvaltninger (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende naturbeskyttelse (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende miljøbeskyttelse (Fællesudgifter og administration mv.) Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love (Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter) Løn- og barselspuljer (Lønpuljer mv.) Tjenestemandspension (Lønpuljer mv.) Af disse udgør udgifterne til kommunens administrative personale hovedparten af det samlede budget. CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Den centrale udfordring på politikområdet er at sikre EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI Som led i en stram økonomisk styring har Guldborgsund Kommune i de seneste år gennemført en række besparelser, hvilket har medvirket til øget stabilisering af økonomien. Dette ændrer imidlertid ikke på, at Guldborgsund Kommunes økonomi fortsat er under pres, og at presset i de kommende år antageligt øges. Løbende effektivisering af den kommunale forvaltning og de kommunale serviceydelser udgør derfor et væsentligt element i arbejdet med at sikre en stabil økonomi og opretholde det ønskede serviceniveau for kommunens borgere. På denne baggrund er der udarbejdet en effektiviseringsstrategi, som har til formål: at skabe det formelle grundlag for prioritering af konkrete effektiviseringstiltag og fastlæggelse af økonomiske effektiviseringsmål, at skabe grundlaget for en ensartet måde at tænke og arbejde med effektivisering i organisationen, at skabe grundlaget for tværgående samordning af 19

20 organisatoriske og metodiske tiltag, som har effektivisering som mål. STYRING Med det formål at være på forkant med de styringsmæssige udfordringer, der venter i de kommende år, og imødekomme kommunernes økonomiaftale, har Guldborgsund Kommune i foråret 2013 iværksat en screening af den aktuelle økonomistyring på tværs af sektorer. Analysen er foretaget efter samme principper, som Moderniseringsstyrelsens landsdækkende undersøgelse, og giver et indblik i både de formelle procedurer og den oplevede praksis i alle led af styringskæden. Generelt set vurderes der at være et fyldestgørende administrationsgrundlag for at bedrive økonomistyring i Guldborgsund Kommune, ligesom de nødvendige kompetencer er til stede. Desuden er der en meget udpræget ansvarlighed i forhold til budgetoverholdelse på alle niveauer i organisationen. Analysen peger imidlertid også på behovet for at arbejde med en række øvrige forudsætninger for god økonomistyring, herunder: at man fra politisk side sætter en række strategiske hjørneflag for kommunen og indarbejder flerårige perspektiver heri, at der både politisk og administrativt skabes en bredere accept af, at alle ressourcer tilhører samme fællesmængde og kan disponeres/omfordeles på tværs af sektorer efter behov, at der defineres pejlemærker og klare resultatmål for indsatsen på alle niveauer i organisationen, som har kobling til den overordnede strategiske retning, at alle led i styringskæden får det nødvendige indblik i ressourceanvendelsen og arbejder mere målrettet med effekt og resultatskabelse, at der tilvejebringes redskaber og processer, som formår at understøtte økonomistyringen på mere hensigtsmæssig vis. Det konkluderes, at organisationen er moden til at arbejde med flere styringsparametre end budgetoverholdelse, og man anbefaler, at der fokuseres mere på, hvordan kommunen bruger de mange midler, der er til rådighed, frem for at jagte de relativt få der måtte mangle. UDLÆGNING AF KONTO 06 ADMINISTRATION Det besluttedes i forbindelse med budgetprocessen for 2015, at administrationskontoen skulle decentraliseres og budgetmæssigt indgå i de stående udvalgs budgetrammer. Hensigten med ændringen er at skabe en budgetmæssig sammenhæng og prioriteringsmulighed mellem de administrative ressourcer og ressourcerne under udvalgenes politikområder (drift). Af nedenstående tabel fremgår det, hvad er der flyttet fra Økonomiudvalget til de nye politikområder under de stående udvalg. UDVALG KR Handicap og Psykiatri Folkesundhed og Omsorg Børn, Familie og Uddannelse Kultur, Turisme og Bosætning Teknik og Miljø Arbejdsmarked I alt flyttet fra Økonomiudvalget

21 HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG UDVALGSSTRATEGI INDLEDNING Ved udvalgsformand Ole Bronné Sørensen Denne udvalgsstrategi sætter retningen for det arbejde, som Handicap- og Psykiatriudvalget vil arbejde med i denne byrådsperiode (2014 til 2018). Strategien fokuserer på de overordnede udfordringer og fokusområder og leder frem til de målsætninger, som udvalget bestræber sig på at nå indenfor perioden. Socialområdets hovedopgave er - og har altid været - at give borgeren ydelser og tilbud der tilgodeser den enkelte. De borgere, som benytter kommunens tilbud på Handicap- og Psykiatriområdet, har som udgangspunkt en funktionsnedsættelser der gør, at de skal støttes til at kunne deltage i samfundslivet og til at leve et liv på egne præmisser. Mennesker er forskellige og har forskellige behov, derfor er det vigtigt at tilbuddene er fleksible og kan tilpasses borgeren og ikke omvendt. Handicap og Psykiatriudvalget har på denne baggrund besluttet at arbejde ud fra en vision om at skabe attraktive, salgbare og landskendte tilbud. TVÆRGÅENDE TEMAER OG FORBINDELSE TIL ANDRE UDVALG Den demografiske udvikling er en grundlæggende udfordring - befolkningstallet bliver mindre, der bliver flere ældre, og andelen af børn og unge falder. Samtidig er tendensen, at befolkningen flytter fra land til by. Det er trods udfordringerne centralt at holde fokus på de borgere, som bor her og den ressource vores aktive borgere udgør. Demografien har direkte betydning for kommunens økonomi. Færre borgere i den arbejdsdygtige alder betyder mindre indtægter, ligesom ændringerne i alderssammensætning og bosætningsmønstre har betydning for, hvor og hvordan vi skal udbyde vores serviceopgaver og forpligtelser. Udvalgsstrategien er gældende for hele byrådsperioden og skal ses i sammenhæng med Kommuneplan , de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Strategien vil blive evalueret og revideret hvert år i forbindelse med udarbejdelse af budgetredegørelsen. Udvalgene vil arbejde samlet for at nå de overordnede mål. Det gælder både de indsatser, der er specifikke for det enkelte udvalg, men i særdeleshed også de indsatser, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger og skabe udvikling. I de aktuelle udvalgsstrategier er der følgende fælles og tværgående områder hvor alle udvalg har udfordringer, fokusområder og mål: Jobskabelse og bosætning Social ulighed i sundhed Tilpasning af omfanget og beskaffenheden af kommunale bygninger og boliger 1. DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER Med udgangspunkt i borgeren og dennes behov for kvalificerede og fleksible tilbud, har Handicap og Psykiatriudvalget identificeret følgende væsentligste udfordringer inden for udvalgets område, som også relaterer sig til Guldborgsund Kommune som helhed: 1. ØKONOMI Socialområdet er kendetegnet ved at sælge ca. 50 % af døgn- og dagtilbud til andre kommuner. Det betyder, at indhold, pris og kvalitet i ydelserne hele tiden skal tilpasses så tilbuddene matcher efterspørgslen. Hvis prisen bliver for høj, er der risiko for at de andre kommuner hjemtager borgere, hvorved indtægter går tabt. Tabte indtægter medfører højere priser, og derved startes en ond cirkel. Udfordringen er at holde prisen nede uden at gå på kompromis med kvaliteten. 2. FASTHOLDELSE, UDVIKLING OG FORØGELSE AF ARBEJDSPLADSER Ca. 400 arbejdspladser på Socialområdet er baseret på salg af ydelser til andre kommuner. Derudover er mennesker beskæftiget indenfor de private tilbud i Guldborgsund Kommune. Dette betyder at Socialområdet potentielt kan skabe flere arbejdspladser, hvis der satses på at udvikle tilbud, som andre kommuner vil købe. 3. MEDARBEJDERNE SOM DRIVKRAFT For at højne kvaliteten og specialiseringsgraden i tilbuddene på Socialområdet med henblik på at sælge mere og derved skabe arbejdspladser, skal medarbejdere have mulighed for at udvikle sig tværfagligt og bidrage med at finde de innovative løsninger. 2. FOKUSOMRÅDER Handicap og Psykiatriudvalget har udpeget en række særligt vigtige fokusområder, som skal tages i betragtning og handles på, hvis målene i visionen skal indfries. 21

22 Fastholdelse og udvikling af det gode tilbud til borgerne: 1. FOKUSOMRÅDE: NYE TILBUD Socialområdet er til for borgernes og de pårørendes skyld. Det er helt afgørende, at de mennesker, der modtager ydelser på Socialområdet, føler, at de får den hjælp og støtte de har brug for. Dette indebærer, at tilbuddene skal være så fleksible, at de kan oprettes og afvikles efter borgerens behov. Den enkelte borgers behov kan ændre sig over tid, derfor indgår udredning og revisitering også i dette fokusområde. Nye tilbud handler desuden om at opdyrke nye områder med nye tilgange med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunes egne borgeres behov, men med et fremadrettet sigte på også at kunne gavne borgere fra andre kommuner. 2. FOKUSOMRÅDE: EVIDENS Byrådet har defineret kvalitetsstandarder for hver af socialområdets ydelser. For at sikre at borgerne får den hjælp, de har behov for, følges der løbende op på resultater, der dokumenterer den ønskede effekt. Der skal følges op på gode erfaringer og praksis fra andre kommuner, som kan overføres direkte til Guldborgsund. Salg af tilbud til andre kommuner: 3. FOKUSOMRÅDE: MARKEDSFØRING Socialområdet igangsætter spændende initiativer og tilbud som har potentiale til at udvikle noget helt unikt; samarbejde med højere læreanstalter om afprøvning af velfærdsteknologi, Besøgsgården og gårdbutik med potentiale for at kunne udvikles i forhold til turisme og salg af økologiske fødevarer. De gode historier skal fortælles og formidles og markedsføres. 4. FOKUSOMRÅDE: BYGNINGER OG TEKNOLOGI. Dele af Socialområdets tilbud har til huse i gamle og utidssvarende bygninger. Når der skal skabes attraktive tilbud for egne og andre kommuners borgere, bedømmes disse også på beliggenhed og de fysiske rammer. Det har derfor afgørende betydning, at både bygningsmasse og tilgængelig teknologi lever op til nutidig og også fremtidig standard. I forhold til nybyggeri eller renovering er der mulighed for at bygningerne tilpasses blandede målgrupper for derved at udnytte personaleressourcerne bedre. Den attraktive arbejdsplads: 5. FOKUSOMRÅDE: ANSVAR TIL MEDARBEJDERNE Socialområdet ønsker at udvikle eksisterende og nye tilbud, så de matcher behovet hos borgerne - også i andre kommuner. Det medfører, at der skal tænkes i nye løsninger efterhånden som målgrupperne ændrer sammensætning og størrelse. For at opnå en sådan fleksibilitet er det helt afgørende, at medarbejderne tæt på hverdagspraksis har mulighed for at bidrage fagligt og agere innovativt. At deres gode ideer bliver hørt og handlet på. Ved at skabe et fundament for faglig udfoldelse og sparring på tværs, sikres løsninger af høj kvalitet og engagerede medarbejdere. 6. FOKUSOMRÅDE: TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Socialområdet består af flere forskellige decentrale tilbud, som alle har en bred palet af faglige kompetencer til rådighed. For at gøre tilbuddene bedre, og samtidig holde prisen /taksten nede, skal der kigges på tværs af tilbuddene og udnytte de eksisterende ressourcer. Transparent og tydelig kommunikation skal sikre videndeling og samarbejde på tværs, også med andre centre i Guldborgsund Kommune fx Center for Arbejdsmarked eller Center for Familierådgivning. 7. FOKUSOMRÅDE: FREMMØDE OG TRIVSEL Socialområdet er i dag udfordret på et sygefravær, som er højere end landsgennemsnittet. Et fremadrettet fokusområde vil derfor være arbejdsmiljø og aktiv inddragelse af medarbejdere, sådan at fremmøde frem for fravær vil være et centralt omdrejningspunkt. 3. MÅL Handicap og Psykiatriudvalget har på baggrund af visionen om at skabe attraktive, salgbare og landskendte tilbud udvalgt nedenstående primære mål for den 4-årige periode: Det gode tilbud: 1. NYE TILBUD Der skal være iværksat faglige samarbejder på tværs af de decentrale tilbud, så borgerens behov tilgodeses optimalt. Der skal være oprettet nye tilbud på nicheområder. 2. EVIDENS Der skal løbende foretages dokumentation og opfølgning/evaluering på eksisterende indsatser Det politiske niveau skal orienteres så tidligt som muligt om de økonomiske udsigter. Salg af tilbud: 3. MARKEDSFØRING Der skal være afprøvet flere nye metoder til at oplyse/informere om tilbud på Socialområdet i Guldborgsund Kommune. En målrettet markedsføring skal henvende sig både til modtagere og pårørende i og udenfor Guldborgsund Kommune. 4. BYGNINGER OG TEKNOLOGI. Der vil være fulgt op på udviklingen på det teknologiske område, og der vil være anvendt den teknologi, der er behov for. Bygninger skal være gjort tidssvarende og skal matche målgruppernes behov. 22