Koffeins indvirkning på blodtrykket

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koffeins indvirkning på blodtrykket"

Transkript

1 1264 Kfeins indvirkning på blodtrykket OVERSIGTSARTIKEL Cand.scient Anne Bach Stisen, 1. reservelæge Jess Lambrechtsen & lektor Lis Puggaard Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik Resumé Indtagelse af kfein gennem drikke- og madvarer udløser en plasmakoncentration, der har indvirkning på adenosinreceptorerne i cellemembranerne. Kfein bevirker her en antagonistisk virkning på receptorernes regulering af biologiske processer i hele kroppen. Den akutte effekt af kfein på blodtrykket er forbundet med en stigning i blodtrykket, om end responsen på kfein er meget individuel. Blodtrykket stiger med 2-10 mmhg på en dosis kfein svarende til ca. en kop kaffe. Stigningen er størst hos hypertensive, gravide, midaldrende og ældre. I studier om kfeins»kroniske«effekt har man fundet divergerende resultater, og det er tvivlsomt, om der skulle være en langvarig uhensigtsmæssig effekt på blodtrykket ved kronisk daglig indtag af en almindelig dansk gennemsnitlig mængde kfein. At kroppen gennem et vedvarende kfeinindtag adapterer til kfein, således at de antagonistiske indvirkninger modsvares, og blodtrykket ikke forandres, er en mulig forklaring på den neutrale effekt på blodtrykket ved kronisk kfeinindtag. En stor andel af den danske befolkning indtager hver dag kfein fra forskellige produkter, især kaffe [1]. Kfein har vist sig at have indvirkning på organismen, idet det bl.a. påvirker centralnervesystemet [2]. Derimod er kfeinindtagets betydning for blodtrykket omdiskuteret, og der er gennem årene blevet fokuseret meget på, om og eventuelt i hvilket omfang kfeinindtag hos normotensive personer er forbundet med risiko for udvikling af hypertension og en deraf forøget risiko for at få hjerte-kar-sygdomme hos denne målgruppe. Ligeledes er det diskuteret, hvorvidt hjertepatienter og de 10-15% af den danske befolkning, som lider af hypertension, bør frarådes at indtage kaffe og andre kfeinholdige levnedsmidler for hermed at nedsætte risikoen for nye tilfælde af hjerteproblemer [3, 4]. Kfein I sin rene form er kfein et hvidt pulver, der stammer fra planter. Det kan dog også fremstilles kemisk [1]. I mere end 60 krydderiplanter forekommer kfein naturligt i blade, frø eller frugter. Kfein findes i flere drikke- og madvarer, men med kaffe som den væsentligste kilde til kfeinindtagelse. Specielt indeholder den stærke udgave espresso en stor mængde kfein, men også te kan være en stor bidragsyder til kfeinindtagelse (Tabel 1). Teblade indeholder faktisk mere kfein end kaffebønner, men der anvendes en mindre mængde te end kaffe pr. kop, hvorfor der indtages mindre kfein ved at drikke te [2]. I Danmark har vi i mange år sammen med vores nordiske naboer toppet listen over kaffedrikkende nationer. I Levnedsmiddelstyrelsens undersøgelse fra 1995 af danskernes kostvaner [6] er kaffe klart den drikkevare, som den voksne befolkning indtager mest af hver dag (711 g pr. dag) (Tabel 2). Omregnet betyder det, at alle danskere over 15 år i gennemsnit og alene fra kaffe (filter- og pulverkaffe) indtager mg kfein hver dag, afhængigt af hvor stærk kaffen er brygget. Dertil kommer bidraget fra te, cola og andre kfeinholdige levnedsmidler. Kinetik for kfein Ved indtagelse af kfeinholdige drikkevarer absorberes næsten al kfeinen til blodbanen med en peak-plasmakoncentration efter ca. en times varighed. Peak-plasma-tidspunktet er meget afhængig af den forudgående plasmakoncentration af kfein, idet en forudgående koncentration i plasmaet inhiberer en optimal absorbering af den indtagne kfein til blodbanen. Kfein passerer såvel placentabarrieren som blod-hjerne-barrieren. Halveringstiden for kfein er individuel og varierer i et interval på 3-7 timer, hvilket forårsages af flere faktorer. Først og fremmest udviser hver enkelt person ikke samme sensitivitet over for kfein, ligesom køn, alder, rygning og graviditet kan have indflydelse herpå. Dernæst nedbrydes kfein af leveren og udskilles via nyrerne [2, 8]. En forklaringsmodel for kfeins biokemiske virkning på legemet er, at kfein bevirker en translokation af intracellulær kalcium, inhiberer fosfodiesterase og blokerer adenosinreceptorer, men for de to første gælder det, at det kræver en meget høj plasmakoncentration, hvilket sjældent opleves [2]. I stedet vil en plasmakoncentration på ca. 10 µg pr. ml (der svarer til den koncentration, der opnås som følge af indtag af en kop kaffe) betyde, at adenosinreceptorerne blokeres og dette gælder både høj affinitets A 1-receptorer og lav affinitets A 2A-receptorer. Disse receptorer er de eneste steder, der har vist sig at binde kfein ved så lave koncentrationer [9]. Receptorernes funktion inhiberes af kfein gennem en antagonistisk effekt over for adenosin. Adenosinreceptorerne er lokaliseret til cellemembranen og regulerer adskillige biologiske processer i hele kroppen [2, 8]. Adenosin har effekt på renin- og katekolaminfrigivelsen, centralnervesystemet, lipolysen, urinudskillelsen og respirationen. I det kardiovaskulære system vil aktivering af adenosin A 1-receptorer nedsætte minutvolumen, hvorimod A 2A-receptorerne dilaterer perifere blodkar ved at nedsætte frigivelsen af noradrenalin ved de sympatiske nerveterminaler [8, 10]. Kfein

2 1265 Tabel 1. Indholdet af kfein i forskellige drikke- og madvarer [2, 5]. Kfeinindhold pr. liter Espresso mg Filterkaffe mg Pulverkaffe mg Te mg Redbull mg Cola mg Mørk chokolade mg Kakao mg Kfeinfri kaffe mg Tabel 2. Indtag af kfeinholdige drikkevarer fra Danskernes kostvaner 1995 og [6, 7] gram pr. dag gram pr. dag Kaffe Te Sodavand a Sodavand sukkerfri/light a a) Ifølge Fødevaredirektoratet udgør cola ca. 60% af det samlede sodavandsindtag i Danmark [1]. stimulerer til aktivitet af de beskrevne funktioner, mens adenosin nedsætter aktiviteten i samme [2]. Kfeins indvirkning på de blodtryksregulerende mekanismer I det kardiovaskulære system betyder blokeringen af adenosinreceptorerne, at der sker en stigning i det systemiske kredsløbs vaskulære modstand, en stigning i pulsen, en konstriktion af de cerebrale blodkar og et fald i blodtilførslen til hjernen. Ved at kontrahere de cerebrale blodkar og mindske blodtilførslen betyder det, at indtagelse af kfein kan virke dæmpende på hovedpine, og kfein er derfor et anvendt middel i smertestillende medicin [2, 5]. Forøget nyreblodgennemstrømning og glomerulær filtration samt øget udskillelse af katekolaminerne fra binyremarven bidrager også til kfeins effekt på det kardiovaskulære system [2, 11, 12]. I forhold til regulering af blodtrykket er nogle af de ovennævnte funktioner, som kfeinet har indvirkning på, meget essentielle. En hæmning af adenosinreceptorernes dilaterende effekt og dermed en vasokonstriktion i det systemiske kredsløb er ensbetydende med en forøgelse af den perifere modstand [13-15], der er den ene parameter i bestemmelse af blodtrykket, og dette vil medføre en stigning i samme. En stigning i pulsen vil fremme denne effekt, mens et fald i blodvolumen som følge af øget udskillelse af urin vil have modsatrettet betydning for blodtrykket. Da et fald i blodvolumen er en mere langvarig regulering af blodtrykket, vil det således ikke på kort tid kunne matche en eventuel vasokonstriktion og stigning i pulsen. En stigning i katekolaminerne adrenalin og noradrenalin vil øge pulsen og hjertets kontraktilitet, hvorved slagvolumen forøges, og samlet betyder det, at blodtrykket stiger. Noradrenalin forårsager vasokonstriktion, mens adrenalin dilaterer, men samlet resulterer det i en blodtryksstigning. Halveringstiden for katekolaminerne er dog meget kort, ca. to minutter [16]. Den akutte indvirkning af kfein på blodtrykket En gennemgang af studiers undersøgelse af kfeins akutte indvirkning på blodtrykket er fremstillet i Tabel 3 opdelt på normotensive og hypertensive individer. Der er stor individuel variation i, hvilke reaktioner kfeinindtagelse inducerer i de biologiske processer, idet der er forskel på individers sensitivitet over for kfein. Dette afspejles i de store interindividuelle forskelle på det akutte respons på blodtrykket, der ses i flere studier [11, 18, 19, 26, 27]. Af tabellen fremgår det dog, at kfeinindtagelse i mange eksperimentelle undersøgelser er forbundet med en stigning i blodtrykket hos normotensive personer, mens blodtrykket i enkelte forsøg ses at være uforandret. Den kfeininducerede stigning varierer mellem 2 mmhg og 10 mmhg, men der eksisterer ikke noget dosis-respons-forhold mellem kfeinindtagelse og stigningen i blodtrykket. Kfeins akutte blodtryksregulerende effekt er sammenlignelig med kinetikken for kfein på flere områder. Tidsforløbet for den akutte stigning i blodtrykket afspejler tidsforløbet i absorberingen af kfein efter indtagelse heraf. Absorberingen af kfein er forbundet med en peak-plasma-koncentration efter ca. en time svarende til tidspunktet, hvorpå peak-værdier i blodtrykket observeres. Stigningen i blodtrykket sker test i løbet af 30 minutter og kan vedholdes i op til seks timer [17, 20, 26]. Den arterielle stivhed er af Mahmud & Feely [13] fundet at stige umiddelbart efter kfeinindtagelse. Arteriel stivhed er forbundet med stigninger i det systoliske blodtryk mere end i det diastoliske blodtryk, og denne tendens er fundet i flere studier [13, 18-21, 24]. Hos forsøgspersoner med hypertension sker der i alle forsøg stigninger i blodtrykket. Der er en tendens til, at stigningen i blodtrykket er større hos hypertensive end hos normotensive personer. Stigningen i det systoliske tryk varierer mellem 3 mmhg og 14 mmhg, mens det diastoliske tryk stiger 3-10 mmhg. Hypertensive personer udviser heller ikke nogen dosis-respons-sammenhæng mellem den indtagede kfeinmængde og blodtryksstigningerne. Tendensen til, at blodtrykket stiger mere hos hypertensive personer er i overensstemmelse med teorien om, at baroreceptorernes buffersystem hos hypertensive er hæmmet og på baggrund heraf ikke med samme effekt kan opretholde et stabilt blodtryk. Hvorvidt det er baroreceptorernes nedsatte effekt, som er altafgørende for hypertensive personers forøgede respons, eller om andre faktorer, såsom en større sensitivitet ved ade-

3 1266 Tabel 3. Kfeinindtags akutte effekt på blodtrykket. Forsøgspersoner antal (M/K) alder (år) Afstod fra kaffe i (timer) Kfeinmængde (mg) Effekt på SBP/DBP (mmhg) Normotensive personer Lane et al 2002 [11] /20 33,4±7, /3 Smits et al 1985 [12] /6 25±4, ,4%/11,8% Mahmud & Feely 2001 [13] /4 26± ±5 Quinlan et al 2000 [14] / Astrup et al 1990 [15] /3 25± ,3/6,3 Quinlan et al 1997 [17] /8 36,9±6, ,8/2,1 34,4±11,8 Green & Suls 1996 [18] /0 34,1±5, ,6/5,6 Hartley et al 2000 [19] / ,3/kg 7/6 Sung et al 1994, 1995 [20, 21] /0 38±5 12 3,3/kg 9/8 Shepard et al 2000 [22] /0 24±0,6 12 3,3/kg 5/4 Robertson et al 1981 [23] / ,2/~6,7 Ammar et al 2001 [24] / /2 Hypertensive personer Hartley et al 2000 [19] / ,3/kg 8-10/7-8 Sung et al 1994, 1995 [20, 21] /0 39±5 12 3,3/kg >10/>10 Shepard et al 2000 [22] /0 24±0,5 12 3,3/kg 3/3 Rachima-Maoz et al 1998 [25] /6 52± M: mænd, K: kvinder, SBP: systolisk blodtryk, DBP: diastolisk blodtryk. nosinreceptorerne, har betydning, er ikke endeligt klarlagt [19]. At baroreceptorerne spiller en væsentlig rolle forstærkes yderligere af, at hypertensive personer er langsommere til at reetablere blodtrykket til udgangsniveau [20, 21], hvilket afspejler hypertensive personers mangel på akut og effektiv forsvarsreaktion mod blodtryksforandringer. Den akutte pressoreffekt, som opstår i forbindelse med kfeinindtagelse, synes at være stærkere hos personer, der i forvejen ikke er vant til at indtage kfeinholdige drikke, end hos»kroniske«kaffedrikkere [3, 26]. Samtidig viser det sig, at en eksisterende koncentration af kfein i plasmaet forud for kfeinindtagelse har betydning for såvel absorberingen og dermed plasmakoncentration som for stigningen i blodtrykket. Blodtrykket stiger ved indtagelse af kfeinholdige drikke mest hos personer med lav basal kfeinkoncentration [23, 26]. Den akutte stigning i blodtrykket efter indtagelse af kfein udviser ikke kønsdifferentierede forskelle, men er derimod i flere studier hos både normo- og hypertensive personer fundet at stige med stigende alder [19, 25, 26]. Eftersom blodtrykket hos ældre i forvejen er højere end hos yngre er en kfeininduceret stigning ikke hensigtsmæssig. Udbredelsen af isoleret systolisk hypertension er størst hos ældre, og da kfein samtidig udviser størst effekt på det systoliske blodtryk, forøges risikoen for momentane blodtryksværdier, der må antages at være ugunstige for helbredet [18-21, 24]. Samtidig er kfeins diuretiske effekt også uhensigtsmæssig for ældre mennesker. Det er dokumenteret, at fysisk og mental stress har indflydelse på blodtrykket. Stress potenserer den stigning, der sker med blodtrykket i forbindelse med kfeinindtagelse, og de to faktorer siges at have additiv effekt [3, 11, 22, 26]. Det er med stor sandsynlighed stfet kfein, som er årsag til de stigninger, der observeres i blodtrykket, idet forsøg med indtagelse af kfeinfri kaffe ikke giver tilsvarende respons på blodtrykket som indtagelse af kfeinholdig kaffe eller andet indtag af kfein [11, 12]. Den langvarige indvirkning af kfein på blodtrykket Betydningen af et vedvarende kfeinindtag for blodtrykket er vist i Tabel 4. Resultaterne af de forskellige undersøgelser giver ikke entydige svar. Det spænder fra en negativ sammenhæng mellem kfeinindtagelse og blodtrykket [28, 29], over ingen forandringer [23, 30], til at langvarig kfeinindtagelse resulterer i forøget blodtryk [28, 31, 32, 34]. Undersøgelserne er hovedsagelig foretaget på normotensive og i langt mindre grad på hypertensive personer. Derfor foreligger der for hypertensive relativ lidt information og igen med modstridende resultater om, hvilken betydning kfeinindtagelse har for blodtrykket [35, 36]. Samme divergerende observationer er også resultatet af de to tidligere reviews af den langvarige indflydelse af kfein på blodtrykket [26, 37]. Man har ikke undersøgt kfeins langvarige betydning for karrenes stivhed i nogen studier, men i flere studier har man fundet, at vedvarende kfeinindtagelse er forbundet med større stigninger i det systoliske blodtryk end i det diastoliske blodtryk [32-35, 37]. En opdeling i mængden af kfeinindtagelse viser, at de personer, som indtager mest kfein, har et lavere blodtryk end dem, som har et middelmådigt indtag. Et stort kfeinind-

4 1267 tag bliver dermed en mindre risikobetonet adfærd for blodtrykket på niveau med afholdenhed [28, 31]. En teoretisk forklaring herpå kan være kfeins indflydelse på urinudskillelsen, som via øget blodgennemstrømning i nyrerne og øget glomerulær filtration er vanddrivende. Denne diuretiske effekt, der resulterer i et fald i blodvolumen, kan dermed være forklaringen på, at personer med et meget højt kfeinindtag udviser lavere blodtryksværdier end personer med et lavere indtag [28]. Ved gentagen indtagelse af kfein kan kroppen adaptere således, at den pressoreffekt, som kfein akut bevirker, ikke er målelig hos»kroniske kfeindrikkere«. En sådan adaptation vil resultere i, at blodtrykket hos»kroniske«kaffedrikkere ikke er forskelligt fra blodtrykket hos personer, der ikke eller kun i meget ubetydelige mængder indtager kfein. I nogle undersøgelser ser det ud til, at forsøgspersonerne adapterer til kfeinen, og at»kronisk«kfeinindtagelse derfor ikke er forbundet med forøget blodtryk [23, 30, 36, 38]. I studiet af Robertson et al [23] viste man, at både blodtrykket og hormonudskillelsen af renin og katekolaminerne i løbet af få dage vendte tilbage til udgangsniveau adaptation. Adaption med en stigning i antallet af adenosinreceptorer i cellemembranen og/eller øget receptorsensitivitet nedsætter dermed effekten af kfeinindtagelse for blodtrykket. Dette støttes af Varani et al [39], der ved forsøg med gentagen kfeinindtagelse har vist, at der sker en opregulering i både antal og sensitivitet i adenosin A 2A-receptorer. Om tilsvarende forhold gælder for den anden subtype A 1-receptorer kræver yderligere undersøgelse. I modsætning hertil stiller Lane et al [11] sig skeptisk over for teorien om adaptation til pressoreffekten fra kfein. I deres forsøg, hvor der var taget højde for diæt, rygning og fysisk aktivitet, indgik»kroniske«kaffedrikkere (et indtag på 574 mg kfein pr. dag), som efter en nats afholdenhed fik målt blodtrykket. Indtagelse af mg kfein medførte en stigning i blodtrykket på 4 mmhg og 3 mmhg i henholdsvis det systoliske og diastoliske blodtryk, hvilket ikke indikerer, at de har opnået adaptation. Der er derfor behov for nye undersøgelser af, hvorvidt vedvarende kfeinindtagelser fremkalder adaptation til pressoreffekterne, men i høj grad også af, hvor længe en eventuel adaptation varer ved. Resultaterne af Lane et al s undersøgelse [11] viser, at en eventuel adaptation er meget kortvarig og derfor ikke efter flere dages afholdenhed kan modstå kfeinets indvirkning på blodtrykket. I litteraturen er varigheden på adaptation omtalt som at være lige fra få timer og op til flere døgn [11]. Kliniske konsekvenser Til trods for at der foreligger beviser for, og der er generel enighed om, at kfein har en»akut«uhensigtsmæssig indflydelse på blodtrykket, er det ikke muligt endeligt at konkludere, om kfeinindtagelse hos normotensive personer er forbundet med risiko for hypertension og en deraf øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Der er mange indicier på, at forskellige grupper af individer får akutte uhensigtsmæssige stigninger i blodtrykket efter indtagelse af kfein, men hvorvidt denne uønskede effekt elimineres gennem vedvarende kfeinindtagelse er endnu uvist. I epidemiologiske studier, hvori man har undersøgt, om kfeinindtagelse kan relateres til højere kardiovaskulær morbiditet eller mortalitet, har man fundet modstridende resultater, men med en overvejende tendens til, at der ikke eksisterer nogen sammenhæng. Dette stemmer overens med, at kronisk kfeinindtagelse defineret ved et normalt»dansk daglig kaffeindtag«ikke ser ud til at være forbundet med en forøgelse af blodtrykket. For hypertensive personer og hjertepatienter er det ikke muligt ud fra den eksisterende litteratur at vurdere, om et Tabel 4. Kfeinindtags langvarige effekt på blodtrykket. Forsøgspersoner antal (M/K) alder (år) Varighed Kfeinmængde Effekt på SBP/DBP (mmhg) Normotensive personer Robertson et al 1981 [23] / dage 250 mg Gyntelberg et al 1995 [28] / år 0-9 kopper/dag BP er lavere hos kaffedrikkere ved stort indtag end ved moderat indtag Lancaster et al 1994 [29] år Op til 6 kopper/dag Rosmarin et al 1990 [30] /0 35±7 4 måneder 3,6 kopper/dag Klag et al 2002 [31] /0 26,3±2,4 33 år 0-5 kopper Små Bak & Grobbee 1989,1990 [32, 33] / uger 4-6 kopper/dag placebo i SBP van Dusseldorp et al 1989 [34] /23 38±7 12 uger 445 mg/dag Et skifte fra alm. til kfeinfri kaffe 40 mg/dag medførte 1,5/1,0 Rakic et al 1999 [35] / uger 300 mg Hypertensive personer Rakic et al 1999 [35] /23 >50 2 uger 300 mg 4,8/3,0 Eggertsen et al 1993 [36] / uger 3-4 kopper/dag M: mænd, K: kvinder, BP: blodtryk, SBP: systolisk blodtryk, DBP: diastolisk blodtryk.

5 1268 fravalg af kfeinindtagelse nedsætter risikoen for hjerteproblemer. caffeine SummaryAnne induces an Bach antagonistic Stisen, Jess Lambrechtsen on the biological & Lis Puggaard:The processes regulated by the cfee adenosine intake receptors. on hypertensionugeskr The immediate Læger 2005;167: caffeine ingestion Ingestion is an increase caffeine in blood creates pressure, a blood although plasma the concentration response is very individual. the substance Ingestion that influences an amount adenosine caffeine receptors corresponding located in cell to that membranes. in a cup There cfee induces In studies a blood caffeine s pressure»chronic«increase 2 10 on mm blood Hg. pressure, The increase varying is more results pronounced have been seen. in hypertensive, It is unlikely pregnant, that regular middle-aged caffeine ingestion, and old subjects. longed caffeine ingestion that reduce the antagonistic influences are a possible explanation for the neutral on blood pressure observed corresponding in people to who the amount consume consumed caffeine regularly. by the average person in Denmark, exerts a prolonged unhealthy on blood pressure. Receptor adaptations to pro- Korrespondance: Anne Bach Stisen, Gyldenløvesgade 19, 2. th., DK-5000 Odense C. Antaget: 21. juni Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Fagt S, Trolle E. Udviklingen i danskernes kost forbrug, indkøb og vaner. 1. Forsyningen af fødevarer København: Fødevaredirektoratet, Afdeling for Ernæring, James JE. Caffeine and Health. London: Academic Press Inc, Clarke RJ, Vitzthum OG. Cfee, recent developments. Oxford: Blackwell Science, Sjøl A, Thomsen KK, Schroll M. Secular trends in blood pressure levels in Denmark Int J Epidemiol 1998;27: Dansk Kaffe-information. /okt Danskernes kostvaner København: Fødevaredirektoratet, Danskernes kostvaner København: Fødevaredirektoratet, Hartley TR, Lovallo WR, Whitsett TL et al. Caffeine and stress: implications for risk, assessment, and management hypertension. J Clin Hypertens 2001;3: El-Yacoubi M, Ledent C, Menard JF et al. The stimulant s caffeine on locomotor behaviour in mice are mediated through its blockade af adenosine A(2A) receptors. Br J Pharmacol 2000;129: Mathot RA, Wenden EM, Soudijn W et al. Partial agonism the nonselective adenosine receptor agonist 8-butylaminadenosine at the A1 receptor in vivo. J Pharmacol Exp Ther 1996;279: Lane JD, Pieper CF, Phillips-Bute BG et al. Caffeine affects cardiovascular and neuroendocrine activation at work and home. Psyc Med 2002;64: Smits P, Thien T, van Tlaar A. The cardiovascular s regular and decaffeinated cfee. Br J Clin Pharmac 1985;19: Mahmud A, Feely J. Acute caffeine an arterial stiffness and aortic pressure waveform. Hypertension 2001;38: Quinlan PT, Lane J, Moore KL et al. The acute physiological and mood s tea and cfee: the role caffeine level. Pharmacol Biochem Behav 2000;66: Astrup A, Toubro S, Cannon S et al. Caffeine: a double-blind, placebo-controlled study its thermogenic, metabolic, and cardiovascular s in healthy volunteers. Am J Clin Nutr 1990;51: Crone C, Bindslev N, Engberg I et al. Fysiologi. København: FADL s Forlag, Quinlan P, Lane J, Aspinall L. Effects hot tea, cfee and water ingestion on physiological responses and mood: the role caffeine, water and beverage type. Psychopharmacology 1997;134: Green PJ, Suls J. The s caffeine on ambulatory blood pressure, heart rate, and mood in cfee drinkers. J Behav Med 1996;19: Hartley TR, Sung BH, Pincomb GA et al. Hypertension risk status and caffeine on blood pressure. Hypertension 2000;36: Sung BH, Whitsett TL, Lovallo WR et al. Prolonged increase in blood pressure by a single oral dose caffeine in mildly hypertensive men. Am J Hypertens 1994;7: Sung BH, Lovallo WR, Whitsett T et al. Caffeine elevates blood pressure responses to exercise in mild hypertensive men. Am J Hypertens 1995; 8: Shepard JD, al Absi M, Whitsett TL et al. Additive pressor caffeine and stress in male medical students at risk for hypertension. Am J Hypertens 2000;13: Robertson D, Wade D, Workman R et al. Tolerance to the humoral and hemodynamic s caffeine in man. J Clin Invest 1981;67: Ammar R, Song JC, Kluger J et al. Evaluation electrocardiographic and hemodynamic s caffeine with acute dosing in healthy volunteers. Pharmacotherapy 2001;21: Rachima-Maoz C, Peleg E, Rosenthal T. The s caffeine on ambulatory blood pressure in hypertensive patients. Am J Hypertens 1998;11: Nurminen ML, Niittynen L, Korpela R et al. Cfee, caffeine and blood pressure: a critical review. Eur J Clin Nutr 1999;53: Kaminsky LA, Martin CA, Whaley MH. Caffeine consumption habits do not influence the exercise blood pressure response following caffeine ingestion. J Sports Med Phys Fitness 1998;38: Gyntelberg F, Hein HO, Suadicani P et al. Cfee consumption and risk ischaemic heart disease a settled issue? J Intern Med 1995;23: Lancaster T, Muir J, Silagy C. The s cfee on serum lipids and blood pressure in a UK population. J P Soc Med 1994;87: Rosmarin PC, Applegate WB, Somes GW. Cfee consumption and blood pressure: a randomized, crossover clinical trial. J Gen Intern Med 1990;5: Klag MJ, Wang NY, Meoni LA et al. Cfee intake and risk hypertension: the Johns Hopkins precursors study. Arch Intern Med 2002;162: Bak AA, Grobbee DE. A randomised study on cfee and blood pressure. J Hum Hypertens 19903: Bak AA, Grobbee DE. Abstinence from cfee leads to a fall in blood pressure. J Hypertens 1989;7: Van Dusseldorp M, Smits P, Thien T et al. Effect decaffeinated versus regular cfee on blood pressure. Hypertension 1989;14: Rakic V, Burke V, Beilin LJ. Effects cfee on ambulatory blood pressure in older men and women. Hypertension 1999;33: Eggertsen R, Andreasson A, Hedner T et al. Effect cfee on ambulatory blood pressure in patients with treated hypertension. J Intern Med 1993; 233: Jee SH, He J, Whelton PK et al. The s chronic cfee drinking on blood pressure. Hypertension 1999;33: Shi J, Benowitz NL, Denaro CP et al. Pharmacokinetic-pharmacodynamic modeling caffeine: tolerance to pressor s. Clin Pharmacol Ther 1993;53: Varani K, Portaluppi F, Merighi S et al. Caffeine alters A2A adenosine receptors and their function in human platelets. Circulation 1999;99:

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Energidrikke. www.bryggeriforeningen.dk

Energidrikke. www.bryggeriforeningen.dk Energidrikke www.bryggeriforeningen.dk Hvad er? Energidrikke er læskedrikke, der indeholder koffein og evt. vitaminer og stofferne taurin og glucuronolacton Energidrikke er godkendte og testet af såvel

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Mindfulness forskning

Mindfulness forskning http://www.cfmm.dk/mindfulnessforskning Mindfulness forskning Forskning om mindfulness og meditations indvirkning på helbred og fysiologi Forbedret ordning i hjernens funktion EEG betyder Elektroencefalografi.

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke Formålet med denne artikel er at informere om det optimale føde- og væskeindtag i forbindelse med konkurrence/træning, hvor formålet er

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Ethirfin og relaterede

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Tempel hjælper mod dårlig hukommelse, træthed samt kolde hænder og fødder! - en nemmere løsning

Tempel hjælper mod dårlig hukommelse, træthed samt kolde hænder og fødder! - en nemmere løsning Tempel hjælper mod dårlig hukommelse, træthed samt kolde hænder og fødder! - en nemmere løsning En sløjfe på fingeren hjælper med hukommelsen - en nemmere løsning Tempel en nemmere løsning Der findes mange

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Ecstasy MDMA et designerdrug

Ecstasy MDMA et designerdrug Ecstasy MDMA et designerdrug http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlernes_biologi-10.htm Et af de nyere stoffer på det illegale marked i Danmark kaldes Ecstasy eller»the loving drug«. Den kemiske

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere