Arbejde og uddannelse under omdefinering
|
|
- Dorte Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejde og uddannelse under omdefinering Af Steen Hildebrandt Professor, Ph.D. Aarhus Universitet Dem, der ikke kan bruges til noget, kan bruges til noget andet. Arbejdet spiller en meget stor rolle i det moderne samfund og i det moderne menneskes identitetsopfattelse. Langt de fleste mennesker lever livet med en dominerende og levende forestilling om, at det vigtigste i livet er at arbejde. Man skal have et arbejde. Man skal gå på arbejde. En række ordsprog i vor egen og mange andre kulturer bekræfter og understreger dette. Eks.: Arbejde adler. Arbejdet bærer lønnen i sig. Det arbejdsbegreb, vi benytter, er et økonomisk begreb. Det er et arbejdsbegreb, der er rettet mod et formelt arbejdsmarked. Jeg er enig i, at arbejde er vigtigt. Jeg kender ingen mennesker, der ikke gerne vil arbejde i betydningen: Bidrage til et fællesskab med noget nyttigt, værdifuldt og værdsat. Mennesker vil gerne gøre en forskel. Mennesker vil gerne bidrage til noget, der er meningsfuldt. Arbejde i disse betydninger af ordet er vigtig, men jeg er ikke enig i den ekskludering, der reelt finder sted af mennesker, der er uden for det formelle og formelt accepterede arbejdsmarked. Hvis vi forenkler, kan vi sige, at vi praktiserer et økonomisk menneskesyn, der går ud på, at mennesket koster og at mennesket bidrager til samfundets økonomiske værditilvækst. Ud fra den grundtænkning inddeler vi menneskets liv i tre hovedfaser. I den første fase er det accepteret, at mennesket, dvs. barnet og den unge, koster, dvs. er forsørget af forældre og i en bredere sammenhæng af samfundet; i den tredje og sidste fase er det ligeledes accepteret, at mennesket forsørges; vi taler om pension eller om passiv, men accepteret forsørgelse; og i den mellemliggende anden fase er mennesket et arbejdsfænomen, dvs. at det enkelte menneske enten er på arbejdsmarkedet eller modsat, men uønsket er uden for arbejdsmarkedet, dvs. arbejdsløs. Skillelinjerne imellem disse faser kan påvirkes; fx kan man stimulere den enkelte unge til at gennemføre sine studier hurtigere. Og i den anden ende kan man fx påvirke den ældre borger til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at mennesket fødes som og i langt overvejende grad betragtes som en potentiel eller aktuel produktionsfaktor. Det nyfødte barn plejes, får plads i vuggestue, børnehave og skole, og så hurtigt, som det er muligt, påbegyndes en undervisning, uddannelse, træning 1
2 og testning af barnet og den unge, der skal bidrage til at sikre en direkte og hurtig vej frem til den unges indtræden på arbejdsmarkedet, således at den unge kan komme til at bidrage til den økonomiske udvikling i samfundet. Mennesket er først og fremmest et økonomisk fænomen, der koster penge, fødes på højeffektive lean-proces udsatte fødselsafdelinger med meget få (om nogen) sengedage, forsørges, undervises, arbejder, bidrager til værditilvæksten i samfundet og forbruger varer og tjenesteydelser og i den sidste fase kan samfundet slutteligt udnytte den energi, der frigives i forbindelse med afbrændingen af den døde krop. Det handler om penge, karakterer og bidrag til BNP. Vi har et ministerium for arbejde, et beskæftigelsesministerium. Vi har en række begreber, der på den ene side illustrerer arbejdets vigtighed, og som på den anden side tydeliggør det menneskeligt og socialt næsten katastrofale eller i hvert fald uacceptable ved at være arbejdsløs. At være uden for arbejdsmarkedet er kun legalt i visse særlige og veldefinerede tilfælde. I mange andre tilfælde er det direkte suspekt. Vi har en omfattende og nuanceret sprogbrug på disse områder: Vi taler om at være arbejdsløs, at være uden for arbejdsmarkedet, om kontanthjælpsmodtagere, langtidsledig, skånejob, færdighedstab, arbejdsmarkedsparat, førtidspensionist, at blive parkeret på førtidspension, match gruppe 1, 2 og 3, om at være på (langvarig) overførselsindkomst, flexuddannelse, løntilskud, passiv forsørgelse, selvforsørgelse, at være under omskoling, rehabiliteringsteam, under aktivering, invalidepensionist, pensionist, dagpengemodtager, fleksjobber; rehabilitant, rehabiliteringsydelse, tværfaglig gennemgående koordinering, vi taler om ungdomsarbejdsløshed, skjult arbejdsløshed og om sort arbejde mm. Og et par nye begreber fra området: nytteaktivering og ressourceforløb. En række begreber i vort samfund handler om denne sondring mellem arbejde og forskellige former for ikke-arbejde. Jeg erindrer, at den nuværende beskæftigelsesminister i sin tid som oppositionspolitiker en dag i TV forklarede, at de dengang eksisterende love, bekendtgørelser, regulativer, vejledninger mm vedrørende aktivering fyldte sider, hvis man printede det hele ud. Det siger noget om, hvor vigtigt det er at være beskæftiget. Politikerne, herunder beskæftigelsesministeren, taler om arbejdsmarkedsreformer. Mange af de reformer, vi har set og formentlig også de, der er på vej, er karakteriseret ved, at de i vid udstrækning er forsøg på at reparere på et system eller en struktur, der allerede er ved at bryde sammen. Ja, vi har en situation, hvor en stor del af de seneste års beskæftigelsesfremmende indsats efterfølgende af bl.a. Rigsrevisionen - er blevet vurderet til at have haft en modsat effekt end beskæftigelsesfremme. Over halvdelen i den arbejdsduelige alder i Danmark er på overførselsindkomst påpeger ministeren igen og igen. Og det er rigtigt. Vi taler om mennesker. Heraf er over helt unge mennesker imellem ca. 16 og 27 år uden for både uddannelses- og arbejdsmarkedet. Det 2
3 er en katastrofe, har jeg tilladt mig at sige, at så mange helt unge mennesker holdes uden for ekskluderes fra det officielle samfund repræsenteret ved arbejds- og uddannelsesområdet. Derfor iværksætter vi allehånde former for tiltag, der skal animere de unge til at tage en ungdomsuddannelse (underforstået: en traditionel ungdomsuddannelse) med henblik på, at de kan gå videre og tage en arbejdsmarkedsrelateret uddannelse for endelig herefter at få et arbejde svarende til deres uddannelse. Og på universiteterne uddanner vi mennesker uden nogen som helst hensyntagen til sandsynligheden for, at de nogensinde vil kunne få et arbejde svarende til deres uddannelse. Og når de unge har fået deres uddannelse, iværksættes der en række tiltag med henblik på at få de unge ud på det såkaldte arbejdsmarked; tiltagene er mangeartede og ofte uden nogen tydelig mening. Realiteten er, at der ofte ikke er noget job til den unge. For at understrege vigtigheden af at have et arbejde har beskæftigelsesministeren for nylig sagt, at en arbejdsløs akademiker ikke skal føle sig for god til at søge et job i Netto. For et job må man have! Det siger ministeren muligvis, fordi hun ser, at vi i dag med meget stor sandsynlighed må sige, at tusindvis af danske akademikere (og mange andre) aldrig nogensinde vil få et arbejde, der bare nogenlunde svarer til den formelle uddannelse, de har taget. Jeg vil være skarpere og ærligere og sige: Ikke nok med, at universiteterne uddanner tusindvis af unge mennesker ud i arbejdsløshed eller det, vi indtil videre opfatter som og kalder arbejdsløshed. Universiteterne giver dem tillige undertiden en ringe uddannelse, undertiden en katastrofalt ringe uddannelse. Hvis man så de humanistiske (og formentlig også en del andre) uddannelser grundigt efter i sømmene, så ville man finde kandidater så ringe, at de slet, slet ikke kan leve op til de forventninger, som man må have lov til at stille til mennesker med en kandidatuddannelse. Jeg henviser bl.a. til lektor Jakob Egholm Feldt s kronik i Information den 27. februar 2012, hvor han bl.a. siger: På humaniora i dag kan man sagtens få en uddannelse med både beskeden indsats og beskedne evner. Vi taler, og jeg har talt, som om det er en selvfølge, at der er eller kommer et job til alle. Underforstået: Et job på det normale arbejdsmarked til en normal løn. Men hvor står det skrevet? Der er helt åbenbart ikke tilstrækkeligt med jobs i Netto - eller andre steder til alle de akademikere og andre, der i dag er uden for arbejdsmarkedet. Der er simpelthen ikke arbejde nok, selv om vi ofte har sagt og sunget: Der er arbejde nok til alle! Det er der ikke. Eller rettere sagt: Der er ikke tilstrækkeligt almindeligt aflønnet arbejde. Der er ikke tilstrækkeligt med arbejde, der er formelt accepteret og defineret som arbejde. Det er jo netop derfor eller på basis af det, at nogle er inden for og andre er uden for arbejdsmarkedet. Noget af det bizarre i den debat, der føres om dette, fremgår af følgende overskrift i dagbladet Politiken den 1. marts 2012: Pres: Jobbet gør unge syge. Eksperter mener, at det er høje krav på arbejdsmarkedet, der sender mange unge på førtidspension. 3
4 Vi har en situation, der bl.a. er karakteriseret ved, at to hovedbestræbelser tørner sammen: På den ene side har vi en regering og et folketing, der gør alt, hvad der er muligt inden for den givne tænkning, for at få mennesker ud på arbejdsmarkedet. Og på den anden side har vi en offentlig sektor og et erhvervsliv, der udfolder alle tænkelige bestræbelser på at reducere antallet af beskæftigede medarbejdere; alle typer af virksomheder i Danmark oplever et voldsomt pres i retning af produktivitetsudvikling bl.a. i lyset af den voldsomme globale konkurrence, og hvor mange danske virksomheders konkurrenceevne påvirkes negativt af et meget højt lønniveau i Danmark. Alle virksomheder har en øget opmærksomhed rettet mod bortrationalisering af medarbejdere eller rettet mod etablering af nye og mindre arbejdskraftkrævende produktioner. Det er globaliseringen og konkurrencestaten i funktion og aktion, vi her ser. Den oven for omtalte retorik, disse sondringer, disse opdelinger, denne opsplitning har vi udbygget, cementeret og vedligeholdt igennem mange årtier. Disse forestillinger er udviklet og har antaget deres nuværende former ikke mindst i den industrielle periode op gennem 1900-tallet. Her blev de gamle landbrugs- og håndværkssamfundsformer totalt ændret, og vi fik mange og mange store industrivirksomheder, der beskæftigede et stadig stigende andel faglærte og også såkaldt ufaglærte arbejdere. Hjemmenes indretning og funktion blev totalt ændret, f.eks. ved at stadig flere kvinder kom ud på det såkaldte arbejdsmarked. Mange mennesker, der i dag er over ca. 50 år, er opvokset i et hjem, hvor deres mor gik hjemme. Sådan er det ikke længere. Eller rettere: Sådan var det ikke, men nu er det ved at være sådan igen, at flere og flere går hjemme. Men da det ikke længere er socialt og kulturelt acceptabelt at være hjemme, dvs. uden for arbejdsmarkedet, så karakteriseres disse mennesker nu som arbejdsløse, og mange af dem er under stadig aktivering (mange af dem skriver og afsender et pligtigt antal jobansøgninger pr. uge oftest til ingen verdens nytte) og mange modtager psykolog- og anden hjælp, fordi de menneskeligt, socialt og familiemæssigt har det - meget dårligt. Et spørgsmål er: Er dette relevante tankegange og beskrivelser? Er dette relevante og tidssvarende måder at betragte uddannelse, arbejde og arbejdsmarkedet på? Er dette en relevant måde at betragte den moderne families situation på? Er dette en relevant samfundsmodel og samfundsbetragtning? Jeg er i tvivl. Jeg tror, vi må sige: Mange af vore tanker og begreber fra fortiden har overlevet i en virkelighed, der ikke længere findes. Jeg tror, vi skal til at tænke anderledes. For at tage en fuldstændig jordnær og umiddelbar betragtning: Der er masser af (arbejds-)opgaver i det højt udviklede danske samfund, der ikke bliver løst i dag. Der er masser af arbejde i betydningen: opgaver, behov og udfordringer, der ikke bliver løst eller dækket - eller som i øjeblikket bliver løst højst utilstrækkeligt. Både mange små og mindre betydningsfulde opgaver, men også mange betydelige og alvorlige opgaver bliver ikke løst. Er der en tredje vej, en tredje sektor, en 4
5 helt anden samfunds-, uddannelses- og arbejdstænkning? Ja, selvfølgelig er der det. Der er mange. Vi skal måske tænke nyt og vælge nye veje. Danmark er ét af verdens rigeste lande målt på den måde, som vi indtil videre definerer og måler indkomst og rigdom på, nemlig ved hjælp af de klassiske økonomiske, kvantitative bruttonationalproduktopgørelser. Danmark er på en række områder et samfund i særklasse. Vi har gennem de seneste 10 år samlet set været verdens mest økonomisk lige land (gini-index); vi har en meget antiautoritær kultur med lav magtdistance (Hofstede, 1984, 2001); vi har nærmest ingen respekt for blind lydighed i opdragelsen, og vi har en lang række store frihedsrettigheder. Vi har været kreative nok til at blive et af verdens materielt set rigeste lande. Vi er et af de bedst ITopkoblede lande (Plovsing & Nielsen, 2009). Vi har verdens angiveligt laveste grad af korruption (Transparency International, 2008) kombineret med den højeste grad af social tillid mellem mennesker, (Bjørnskov, 2009). Vi er i mange undersøgelser siden 1970 noteret som de mest tilfredse (lykkeligste) mennesker i verden (Veenhoven, 2010; Diener, 2009). Og vi er fornylig blevet udpeget som det europæiske land, som i højeste grad understøtter personlig vækst (Huppert & So, 2009; Seligman, 2010). Måske har der aldrig været noget mere privilegeret folk end nutidens danskere. Både objektivt og subjektivt set. Hvis vi således studerer den daglige mediestrøm i Danmark (og i lande, der ligner Danmark), så vidner utallige rapporter og analyser om et samfund, hvor det store flertal af mennesker på mange måder og dimensioner har en ufattelig høj levestandard; og i nogle typer af undersøgelser er Danmark som nævnt oven i købet verdens lykkeligste folk. Over for det står imidlertid, at flere og flere melder sig syge med stress, flere og flere bliver behandlet for depression (nu fra 15-års-alderen, hvor det for ikke ret mange år siden først var fra 30-års-alderen), flere og flere har svært ved at holde pauser, holde fri, holde ferie sådan rigtigt, hvor man virkelig rekreerer fra arbejdslivet. Det kræver stadig mere disciplin at slappe af, fordi vi har organiseret os, så vi bliver forstyrret hele tiden. I dag vokser mange børn op i så hektiske kontekster, at de skal trænes til eller medicineres med henblik på at kunne falde til ro. Alt for mange børn og unge er ude af sig selv, siger familieterapeuten Jesper Juul. Det betyder, at Danmark også er et land i krise; stress, overvægt, livsstilssygdomme, selvmord, psykiske lidelser, problemer med spædbørn, overgreb på børn, fattigdom, børn der mobbes i skolen, stort frafald fra folkeskole og ungdomsuddannelser, problemer med uro i klasser i folkeskolen, utilfredshed med undervisningen på universiteterne, stor arbejdsløshed for mange grupper i samfundet, herunder for mange akademisk uddannede mennesker, besparelser på plejehjem og heraf følgende problemer med omsorg og pleje, nye typer af sygdomme, sygdomme, der tager til i styrke og omfang. Hertil kommer store og uafviselige miljø- og klimaudfordringer. 5
6 Det ser ud, som om industrisamfundet med dets vækst- og tempotænkning ophober store mængder af problemer og symptomer foran sig, problemer, der ikke kan løses gennem mere økonomisk vækst, øgede hastigheder eller som én af mine kolleger formulerede det forleden ved et møde: Det nytter ikke at blive ved med at rationalisere. Dermed mener han måske noget i retning af: Det nytter ikke at blive ved med at gøre det samme; det nytter ikke at blive ved med at forsøge at løse problemerne med den tænkning og de fremgangsmåder, der har skabt dem. Nye veje er nødvendige. Alt dette tyder på, at der er noget, der ikke stemmer overens for nu at sige det mildt. Der er nogle kæder, der hopper af, når vi forsøger at beskrive og forklare det nuværende samfund og dets udvikling. Vi er rige. Ja, vi taler oven i købet om verdensklasse. Og vi er i krise. Vi har stor arbejdsløshed. Vi sætter utrolige anstrengelser ind på at få mennesker uddannet og få mennesker i arbejde, selv om der intet (traditionelt) arbejde er. Noget kunne fx tyde på, at vi måler forkert og utilstrækkeligt, når vi ud fra de officielle målinger konkluderer, at Danmark er et af de rigeste lande i verden. Er det et rigt land, der har alle disse problemer og problemsymptomer? Er det fornuftigt at definere al uddannelse som ensidigt og udelukkende rettet mod et arbejdsmarked, (der ikke findes), eller skal vi frem til, at det har en værdi i sig selv at have en uddannelse? Skal det være værdifuldt også at være uden for det formelle og officielle arbejdsmarked, og skal der være en række officielt accepterede og værdsatte opgaver, som mennesker uden for (det såkaldte) arbejdsmarked varetager og løser? Skal vi til at revidere de gamle kasser og anskuelser, som vi har placeret og defineret os selv og samfundet ind i gennem de sidste mange årtier og have vendt noget af dette rundt, så det kommer til at se helt anderledes og tidssvarende - ud? Vi har udviklet en arbejdsdeling i det danske samfund, der indebærer, at vi kan opretholde en situation, hvor mindre end halvdelen i den såkaldt arbejdsduelige alder officielt arbejder. Det vil ændre sig igennem de næste ti år, bl.a. på grund af den demografiske udvikling med bl.a. stadig flere ældre borgere. Sådan har vi traditionelt sagt det, bl.a. fordi mange mennesker går på pension i de kommende år. Og vi har antaget, at netop så mange vil gå på pension, at det vil kunne bringe mange af de mennesker i beskæftigelse, der i dag er arbejdsløse, således at vi igen kunne se frem til en periode med en form for traditionel fuld beskæftigelse. Det scenario er der al mulig grund til i dag at betvivle. Jeg tror, at vi grundlæggende står over for helt andre problemstillinger i det danske samfund, der indebærer, at vi skal til at tænke helt anderledes om arbejde, uddannelse, fritid, frivillig herunder tænke nyt og anderledes om, hvad der er uden for henholdsvis hvad der er inden for arbejdsmarkedet. De, der ikke duer til noget, duer til noget andet. Jeg siger ikke, at der ikke kan være og sandsynligvis er gode grunde til at ændre på nogle af de nuværende systemer. Det er jeg tvært imod overbevist om, at der er. Men samtidig kan vi ikke blive ved med at opretholde en retorik og nogle systemer, der fastholder os i denne eksklusionstænkning: enten er du inden 6
7 for eller også er du uden for arbejdsmarkedet, en sondring og en retorik, der næsten sætter lighedstegn mellem arbejdsløs og værdiløs. Hvad nu, hvis vi rent faktisk er ved at ankomme til en situation i samfundets udvikling, hvor vi kan producere de varer og ydelser og præstere den velfærds-, dannelses- og uddannelsesindsats, som vi anser for ønskelig, ved at vi har en stor gruppe mennesker, der er inden for og en stor gruppe mennesker, der er uden for det, vi i dag kalder arbejdsmarkedet, og som om nogle år hedder noget andet og er defineret og afgrænset på helt andre måder? Det vil sige, at vi ud fra, hvad vi nu kan se og ane ret klart, omdefinerer begrebet arbejde, således at alle de mennesker, der ikke er på arbejdsmarkedet, er på et andet og lige så vigtigt marked, nemlig et marked for en række andre aktiviteter, opgaver, udfordringer, muligheder? Jeg taler netop ikke om et status quo samfund, hvor alle velfærds- og andre ydelser føres uændret ind i fremtiden; jeg taler ikke om en uændret videreførelse af det moderne velfærdssamfund; jeg taler ikke om et samfund, der har den samme form for materiel og formel velfærd, som i det nuværende samfund; jeg taler om et helt andet samfund, hvor man definerer og fordeler arbejdet på andre måder, hvor man definerer og arbejder med velfærd på andre måder, hvor man definerer uddannelse på andre måder, og hvor man måler nationalproduktet på en mere nuanceret måde, end det er tilfældet i dag. Jeg taler ikke om et pengeløst samfund; jeg taler ikke om et samfund uden for de eksisterende økonomiske hovedstrukturer; jeg taler om et samfund, der inden for de gældende økonomiske markedsstrukturer og markedskræfter gradvist bevæger sig i andre velfærds-, uddannelses- og dannelsesretninger, der fx er karakteriseret ved en inklusionstænkning i stedet for den eksklusionstænkning, der på utallige områder karakteriserer det nuværende samfund. Dette er en summarisk og meget ufuldkommen analyse og argumentation. Det danske samfund er grundlæggende så sundt og godt, og det har så mange styrker og stærke traditioner, at der er mange veje at gå ud fra den nuværende situation. Vi er ikke ved at køre ud over nogen afgrund eller ned i noget stort hul. Vi har en ophobning af problemer og symptomer, som vi skal betragte, reflektere over og lære at tage bestik af, ikke som vi plejer, men på måder, der indebærer, at vi ikke bare kører rundt i onde cirkler, og oven i købet på nogle områder sådan, at vi gør ondt værre, men på måder, der indebærer, at vi kører í nye retninger. Der er behov for en overordnet drøftelse af nogle af de hovedbegreber og hovedsondringer, som vi hidtil har benyttet og ræsonneret ud fra og som måske nu er ved at forhindre os i at orientere os nogenlunde klart? Vi skal selvfølgelig også således som regeringen forsøger at gøre det arbejde på kort sigt med traditionelle reformer og tiltag. Det er nødvendigt, men vi skal gøre os klart, at meget af dette ikke er relevant og holdbart på bare lidt længere sigt. På længere sigt er der behov for at tænke i helt andre retninger. 7
8 8
Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013
Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereInklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI
Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder
Læs mereLedigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger
19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle
for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereMIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume
MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen
Læs mereDe bedste dage i mit liv var da mine to
De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er
Læs meredet meningsfulde arbejdsliv
det meningsfulde arbejdsliv Redigeret af Cecilie Lynnerup Eriksen DET MENINGSFULDE ARBEJDSLIV a aarhus universitetsforlag Det meningsfulde arbejdsliv Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag:
Læs mereDen offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011
Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereNY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED
SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for
Læs mereNye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereArbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget
Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget har formuleret nedenstående mission, vision og arbejdsmarkedspolitiske værdier. Mission Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets
Læs mereVelfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?
Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan
Læs mereIndslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.
Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mere1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere
1. Social farming 1.1 Definition på social farming Social farming er en konstellation, der bygger på flere aspekter, som alle bygger på beskæftigelse specielt inden for landbrugs eller fødevaresektoren.
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mere1. maj 2010, Harald Børsting
1. maj 2010, Harald Børsting 1. maj er en festdag. En dag hvor vi fejrer fællesskabet og sammenholdet. Og sørg nu for at nyde dagen! For på mandag er det desværre hverdag igen. Og lige for tiden er hverdagen
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mereMennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.
1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereHårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge
ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år
Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereInterviewguide lærere uden erfaring
Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs mereMinisterens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.
Læs mereog 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 10 minutter
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereNyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014
1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på
Læs mereMYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereSundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)
"Livet handler ikke om at vente til uvejret har lagt sig. Det handler om at lære at danse i regnen. Sundhed skal læres (Hvordan holder jeg mig sund og rask) - Hvad er tankerne bag Sind Skolerne - Hvad
Læs mereEr du mand eller kvinde? Mand ,9. Kvinde ,1. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,4.
Er du mand eller kvinde? Mand 557 50,9 Kvinde 549 49,1 Hvad er din alder? 16-29 år 105 23,4 30-59 år 590 52,9 60 år eller derover 411 23,7 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 337 29,7
Læs mereDiagnosen: Brug og misbrug
Frederiksberg Hospital Socialmedicinsk Enhed Diagnosen: Brug og misbrug Diagnosejagten set fra socialmedicinske afdelingers synspunkt Diagnoser i socialmedicinen Sven Viskum 1 Frederiksberg Hospital Afblæs
Læs mereHJÆLPEPAKKE TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE DER RAMMES AF 225 TIMERSREGLEN OG KONTANTHJÆLPSLOFTET
HJÆLPEPAKKE TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE DER RAMMES AF 225 TIMERSREGLEN OG KONTANTHJÆLPSLOFTET 1 INDSATS 1 STYRKET INDSATS FOR AT SIKRE, AT SYGE OG NEDSLIDTE IKKE PARKERES PÅ KONTANTHJÆLP Kontanthjælp er
Læs mereSocial kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?
i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereINDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES
INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereKort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereMåned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012.
Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Antallet af dagpengemodtagere er faldet fra juli til august. Dette følger den generelle udvikling for året. På kontanthjælpsområdet er niveauet
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereMyter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen
Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 www.kl.dk September 2011 Layout: KL s trykkeri Tryk: Eks. Skolens Trykkeri Myter og fakta om
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereSherpa - her bygger vi håbet op igen
Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,
Læs mereNordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010
Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereResultatrevision 2013
Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2013 indeholder: En resultatoversigt der
Læs mereKL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed
KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var
Læs mereBilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?
Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor
Læs mereReglerne på det sociale område
Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mere1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.
1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde
Læs mereDanskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mere