Arbejde og uddannelse under omdefinering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejde og uddannelse under omdefinering"

Transkript

1 Arbejde og uddannelse under omdefinering Af Steen Hildebrandt Professor, Ph.D. Aarhus Universitet Dem, der ikke kan bruges til noget, kan bruges til noget andet. Arbejdet spiller en meget stor rolle i det moderne samfund og i det moderne menneskes identitetsopfattelse. Langt de fleste mennesker lever livet med en dominerende og levende forestilling om, at det vigtigste i livet er at arbejde. Man skal have et arbejde. Man skal gå på arbejde. En række ordsprog i vor egen og mange andre kulturer bekræfter og understreger dette. Eks.: Arbejde adler. Arbejdet bærer lønnen i sig. Det arbejdsbegreb, vi benytter, er et økonomisk begreb. Det er et arbejdsbegreb, der er rettet mod et formelt arbejdsmarked. Jeg er enig i, at arbejde er vigtigt. Jeg kender ingen mennesker, der ikke gerne vil arbejde i betydningen: Bidrage til et fællesskab med noget nyttigt, værdifuldt og værdsat. Mennesker vil gerne gøre en forskel. Mennesker vil gerne bidrage til noget, der er meningsfuldt. Arbejde i disse betydninger af ordet er vigtig, men jeg er ikke enig i den ekskludering, der reelt finder sted af mennesker, der er uden for det formelle og formelt accepterede arbejdsmarked. Hvis vi forenkler, kan vi sige, at vi praktiserer et økonomisk menneskesyn, der går ud på, at mennesket koster og at mennesket bidrager til samfundets økonomiske værditilvækst. Ud fra den grundtænkning inddeler vi menneskets liv i tre hovedfaser. I den første fase er det accepteret, at mennesket, dvs. barnet og den unge, koster, dvs. er forsørget af forældre og i en bredere sammenhæng af samfundet; i den tredje og sidste fase er det ligeledes accepteret, at mennesket forsørges; vi taler om pension eller om passiv, men accepteret forsørgelse; og i den mellemliggende anden fase er mennesket et arbejdsfænomen, dvs. at det enkelte menneske enten er på arbejdsmarkedet eller modsat, men uønsket er uden for arbejdsmarkedet, dvs. arbejdsløs. Skillelinjerne imellem disse faser kan påvirkes; fx kan man stimulere den enkelte unge til at gennemføre sine studier hurtigere. Og i den anden ende kan man fx påvirke den ældre borger til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at mennesket fødes som og i langt overvejende grad betragtes som en potentiel eller aktuel produktionsfaktor. Det nyfødte barn plejes, får plads i vuggestue, børnehave og skole, og så hurtigt, som det er muligt, påbegyndes en undervisning, uddannelse, træning 1

2 og testning af barnet og den unge, der skal bidrage til at sikre en direkte og hurtig vej frem til den unges indtræden på arbejdsmarkedet, således at den unge kan komme til at bidrage til den økonomiske udvikling i samfundet. Mennesket er først og fremmest et økonomisk fænomen, der koster penge, fødes på højeffektive lean-proces udsatte fødselsafdelinger med meget få (om nogen) sengedage, forsørges, undervises, arbejder, bidrager til værditilvæksten i samfundet og forbruger varer og tjenesteydelser og i den sidste fase kan samfundet slutteligt udnytte den energi, der frigives i forbindelse med afbrændingen af den døde krop. Det handler om penge, karakterer og bidrag til BNP. Vi har et ministerium for arbejde, et beskæftigelsesministerium. Vi har en række begreber, der på den ene side illustrerer arbejdets vigtighed, og som på den anden side tydeliggør det menneskeligt og socialt næsten katastrofale eller i hvert fald uacceptable ved at være arbejdsløs. At være uden for arbejdsmarkedet er kun legalt i visse særlige og veldefinerede tilfælde. I mange andre tilfælde er det direkte suspekt. Vi har en omfattende og nuanceret sprogbrug på disse områder: Vi taler om at være arbejdsløs, at være uden for arbejdsmarkedet, om kontanthjælpsmodtagere, langtidsledig, skånejob, færdighedstab, arbejdsmarkedsparat, førtidspensionist, at blive parkeret på førtidspension, match gruppe 1, 2 og 3, om at være på (langvarig) overførselsindkomst, flexuddannelse, løntilskud, passiv forsørgelse, selvforsørgelse, at være under omskoling, rehabiliteringsteam, under aktivering, invalidepensionist, pensionist, dagpengemodtager, fleksjobber; rehabilitant, rehabiliteringsydelse, tværfaglig gennemgående koordinering, vi taler om ungdomsarbejdsløshed, skjult arbejdsløshed og om sort arbejde mm. Og et par nye begreber fra området: nytteaktivering og ressourceforløb. En række begreber i vort samfund handler om denne sondring mellem arbejde og forskellige former for ikke-arbejde. Jeg erindrer, at den nuværende beskæftigelsesminister i sin tid som oppositionspolitiker en dag i TV forklarede, at de dengang eksisterende love, bekendtgørelser, regulativer, vejledninger mm vedrørende aktivering fyldte sider, hvis man printede det hele ud. Det siger noget om, hvor vigtigt det er at være beskæftiget. Politikerne, herunder beskæftigelsesministeren, taler om arbejdsmarkedsreformer. Mange af de reformer, vi har set og formentlig også de, der er på vej, er karakteriseret ved, at de i vid udstrækning er forsøg på at reparere på et system eller en struktur, der allerede er ved at bryde sammen. Ja, vi har en situation, hvor en stor del af de seneste års beskæftigelsesfremmende indsats efterfølgende af bl.a. Rigsrevisionen - er blevet vurderet til at have haft en modsat effekt end beskæftigelsesfremme. Over halvdelen i den arbejdsduelige alder i Danmark er på overførselsindkomst påpeger ministeren igen og igen. Og det er rigtigt. Vi taler om mennesker. Heraf er over helt unge mennesker imellem ca. 16 og 27 år uden for både uddannelses- og arbejdsmarkedet. Det 2

3 er en katastrofe, har jeg tilladt mig at sige, at så mange helt unge mennesker holdes uden for ekskluderes fra det officielle samfund repræsenteret ved arbejds- og uddannelsesområdet. Derfor iværksætter vi allehånde former for tiltag, der skal animere de unge til at tage en ungdomsuddannelse (underforstået: en traditionel ungdomsuddannelse) med henblik på, at de kan gå videre og tage en arbejdsmarkedsrelateret uddannelse for endelig herefter at få et arbejde svarende til deres uddannelse. Og på universiteterne uddanner vi mennesker uden nogen som helst hensyntagen til sandsynligheden for, at de nogensinde vil kunne få et arbejde svarende til deres uddannelse. Og når de unge har fået deres uddannelse, iværksættes der en række tiltag med henblik på at få de unge ud på det såkaldte arbejdsmarked; tiltagene er mangeartede og ofte uden nogen tydelig mening. Realiteten er, at der ofte ikke er noget job til den unge. For at understrege vigtigheden af at have et arbejde har beskæftigelsesministeren for nylig sagt, at en arbejdsløs akademiker ikke skal føle sig for god til at søge et job i Netto. For et job må man have! Det siger ministeren muligvis, fordi hun ser, at vi i dag med meget stor sandsynlighed må sige, at tusindvis af danske akademikere (og mange andre) aldrig nogensinde vil få et arbejde, der bare nogenlunde svarer til den formelle uddannelse, de har taget. Jeg vil være skarpere og ærligere og sige: Ikke nok med, at universiteterne uddanner tusindvis af unge mennesker ud i arbejdsløshed eller det, vi indtil videre opfatter som og kalder arbejdsløshed. Universiteterne giver dem tillige undertiden en ringe uddannelse, undertiden en katastrofalt ringe uddannelse. Hvis man så de humanistiske (og formentlig også en del andre) uddannelser grundigt efter i sømmene, så ville man finde kandidater så ringe, at de slet, slet ikke kan leve op til de forventninger, som man må have lov til at stille til mennesker med en kandidatuddannelse. Jeg henviser bl.a. til lektor Jakob Egholm Feldt s kronik i Information den 27. februar 2012, hvor han bl.a. siger: På humaniora i dag kan man sagtens få en uddannelse med både beskeden indsats og beskedne evner. Vi taler, og jeg har talt, som om det er en selvfølge, at der er eller kommer et job til alle. Underforstået: Et job på det normale arbejdsmarked til en normal løn. Men hvor står det skrevet? Der er helt åbenbart ikke tilstrækkeligt med jobs i Netto - eller andre steder til alle de akademikere og andre, der i dag er uden for arbejdsmarkedet. Der er simpelthen ikke arbejde nok, selv om vi ofte har sagt og sunget: Der er arbejde nok til alle! Det er der ikke. Eller rettere sagt: Der er ikke tilstrækkeligt almindeligt aflønnet arbejde. Der er ikke tilstrækkeligt med arbejde, der er formelt accepteret og defineret som arbejde. Det er jo netop derfor eller på basis af det, at nogle er inden for og andre er uden for arbejdsmarkedet. Noget af det bizarre i den debat, der føres om dette, fremgår af følgende overskrift i dagbladet Politiken den 1. marts 2012: Pres: Jobbet gør unge syge. Eksperter mener, at det er høje krav på arbejdsmarkedet, der sender mange unge på førtidspension. 3

4 Vi har en situation, der bl.a. er karakteriseret ved, at to hovedbestræbelser tørner sammen: På den ene side har vi en regering og et folketing, der gør alt, hvad der er muligt inden for den givne tænkning, for at få mennesker ud på arbejdsmarkedet. Og på den anden side har vi en offentlig sektor og et erhvervsliv, der udfolder alle tænkelige bestræbelser på at reducere antallet af beskæftigede medarbejdere; alle typer af virksomheder i Danmark oplever et voldsomt pres i retning af produktivitetsudvikling bl.a. i lyset af den voldsomme globale konkurrence, og hvor mange danske virksomheders konkurrenceevne påvirkes negativt af et meget højt lønniveau i Danmark. Alle virksomheder har en øget opmærksomhed rettet mod bortrationalisering af medarbejdere eller rettet mod etablering af nye og mindre arbejdskraftkrævende produktioner. Det er globaliseringen og konkurrencestaten i funktion og aktion, vi her ser. Den oven for omtalte retorik, disse sondringer, disse opdelinger, denne opsplitning har vi udbygget, cementeret og vedligeholdt igennem mange årtier. Disse forestillinger er udviklet og har antaget deres nuværende former ikke mindst i den industrielle periode op gennem 1900-tallet. Her blev de gamle landbrugs- og håndværkssamfundsformer totalt ændret, og vi fik mange og mange store industrivirksomheder, der beskæftigede et stadig stigende andel faglærte og også såkaldt ufaglærte arbejdere. Hjemmenes indretning og funktion blev totalt ændret, f.eks. ved at stadig flere kvinder kom ud på det såkaldte arbejdsmarked. Mange mennesker, der i dag er over ca. 50 år, er opvokset i et hjem, hvor deres mor gik hjemme. Sådan er det ikke længere. Eller rettere: Sådan var det ikke, men nu er det ved at være sådan igen, at flere og flere går hjemme. Men da det ikke længere er socialt og kulturelt acceptabelt at være hjemme, dvs. uden for arbejdsmarkedet, så karakteriseres disse mennesker nu som arbejdsløse, og mange af dem er under stadig aktivering (mange af dem skriver og afsender et pligtigt antal jobansøgninger pr. uge oftest til ingen verdens nytte) og mange modtager psykolog- og anden hjælp, fordi de menneskeligt, socialt og familiemæssigt har det - meget dårligt. Et spørgsmål er: Er dette relevante tankegange og beskrivelser? Er dette relevante og tidssvarende måder at betragte uddannelse, arbejde og arbejdsmarkedet på? Er dette en relevant måde at betragte den moderne families situation på? Er dette en relevant samfundsmodel og samfundsbetragtning? Jeg er i tvivl. Jeg tror, vi må sige: Mange af vore tanker og begreber fra fortiden har overlevet i en virkelighed, der ikke længere findes. Jeg tror, vi skal til at tænke anderledes. For at tage en fuldstændig jordnær og umiddelbar betragtning: Der er masser af (arbejds-)opgaver i det højt udviklede danske samfund, der ikke bliver løst i dag. Der er masser af arbejde i betydningen: opgaver, behov og udfordringer, der ikke bliver løst eller dækket - eller som i øjeblikket bliver løst højst utilstrækkeligt. Både mange små og mindre betydningsfulde opgaver, men også mange betydelige og alvorlige opgaver bliver ikke løst. Er der en tredje vej, en tredje sektor, en 4

5 helt anden samfunds-, uddannelses- og arbejdstænkning? Ja, selvfølgelig er der det. Der er mange. Vi skal måske tænke nyt og vælge nye veje. Danmark er ét af verdens rigeste lande målt på den måde, som vi indtil videre definerer og måler indkomst og rigdom på, nemlig ved hjælp af de klassiske økonomiske, kvantitative bruttonationalproduktopgørelser. Danmark er på en række områder et samfund i særklasse. Vi har gennem de seneste 10 år samlet set været verdens mest økonomisk lige land (gini-index); vi har en meget antiautoritær kultur med lav magtdistance (Hofstede, 1984, 2001); vi har nærmest ingen respekt for blind lydighed i opdragelsen, og vi har en lang række store frihedsrettigheder. Vi har været kreative nok til at blive et af verdens materielt set rigeste lande. Vi er et af de bedst ITopkoblede lande (Plovsing & Nielsen, 2009). Vi har verdens angiveligt laveste grad af korruption (Transparency International, 2008) kombineret med den højeste grad af social tillid mellem mennesker, (Bjørnskov, 2009). Vi er i mange undersøgelser siden 1970 noteret som de mest tilfredse (lykkeligste) mennesker i verden (Veenhoven, 2010; Diener, 2009). Og vi er fornylig blevet udpeget som det europæiske land, som i højeste grad understøtter personlig vækst (Huppert & So, 2009; Seligman, 2010). Måske har der aldrig været noget mere privilegeret folk end nutidens danskere. Både objektivt og subjektivt set. Hvis vi således studerer den daglige mediestrøm i Danmark (og i lande, der ligner Danmark), så vidner utallige rapporter og analyser om et samfund, hvor det store flertal af mennesker på mange måder og dimensioner har en ufattelig høj levestandard; og i nogle typer af undersøgelser er Danmark som nævnt oven i købet verdens lykkeligste folk. Over for det står imidlertid, at flere og flere melder sig syge med stress, flere og flere bliver behandlet for depression (nu fra 15-års-alderen, hvor det for ikke ret mange år siden først var fra 30-års-alderen), flere og flere har svært ved at holde pauser, holde fri, holde ferie sådan rigtigt, hvor man virkelig rekreerer fra arbejdslivet. Det kræver stadig mere disciplin at slappe af, fordi vi har organiseret os, så vi bliver forstyrret hele tiden. I dag vokser mange børn op i så hektiske kontekster, at de skal trænes til eller medicineres med henblik på at kunne falde til ro. Alt for mange børn og unge er ude af sig selv, siger familieterapeuten Jesper Juul. Det betyder, at Danmark også er et land i krise; stress, overvægt, livsstilssygdomme, selvmord, psykiske lidelser, problemer med spædbørn, overgreb på børn, fattigdom, børn der mobbes i skolen, stort frafald fra folkeskole og ungdomsuddannelser, problemer med uro i klasser i folkeskolen, utilfredshed med undervisningen på universiteterne, stor arbejdsløshed for mange grupper i samfundet, herunder for mange akademisk uddannede mennesker, besparelser på plejehjem og heraf følgende problemer med omsorg og pleje, nye typer af sygdomme, sygdomme, der tager til i styrke og omfang. Hertil kommer store og uafviselige miljø- og klimaudfordringer. 5

6 Det ser ud, som om industrisamfundet med dets vækst- og tempotænkning ophober store mængder af problemer og symptomer foran sig, problemer, der ikke kan løses gennem mere økonomisk vækst, øgede hastigheder eller som én af mine kolleger formulerede det forleden ved et møde: Det nytter ikke at blive ved med at rationalisere. Dermed mener han måske noget i retning af: Det nytter ikke at blive ved med at gøre det samme; det nytter ikke at blive ved med at forsøge at løse problemerne med den tænkning og de fremgangsmåder, der har skabt dem. Nye veje er nødvendige. Alt dette tyder på, at der er noget, der ikke stemmer overens for nu at sige det mildt. Der er nogle kæder, der hopper af, når vi forsøger at beskrive og forklare det nuværende samfund og dets udvikling. Vi er rige. Ja, vi taler oven i købet om verdensklasse. Og vi er i krise. Vi har stor arbejdsløshed. Vi sætter utrolige anstrengelser ind på at få mennesker uddannet og få mennesker i arbejde, selv om der intet (traditionelt) arbejde er. Noget kunne fx tyde på, at vi måler forkert og utilstrækkeligt, når vi ud fra de officielle målinger konkluderer, at Danmark er et af de rigeste lande i verden. Er det et rigt land, der har alle disse problemer og problemsymptomer? Er det fornuftigt at definere al uddannelse som ensidigt og udelukkende rettet mod et arbejdsmarked, (der ikke findes), eller skal vi frem til, at det har en værdi i sig selv at have en uddannelse? Skal det være værdifuldt også at være uden for det formelle og officielle arbejdsmarked, og skal der være en række officielt accepterede og værdsatte opgaver, som mennesker uden for (det såkaldte) arbejdsmarked varetager og løser? Skal vi til at revidere de gamle kasser og anskuelser, som vi har placeret og defineret os selv og samfundet ind i gennem de sidste mange årtier og have vendt noget af dette rundt, så det kommer til at se helt anderledes og tidssvarende - ud? Vi har udviklet en arbejdsdeling i det danske samfund, der indebærer, at vi kan opretholde en situation, hvor mindre end halvdelen i den såkaldt arbejdsduelige alder officielt arbejder. Det vil ændre sig igennem de næste ti år, bl.a. på grund af den demografiske udvikling med bl.a. stadig flere ældre borgere. Sådan har vi traditionelt sagt det, bl.a. fordi mange mennesker går på pension i de kommende år. Og vi har antaget, at netop så mange vil gå på pension, at det vil kunne bringe mange af de mennesker i beskæftigelse, der i dag er arbejdsløse, således at vi igen kunne se frem til en periode med en form for traditionel fuld beskæftigelse. Det scenario er der al mulig grund til i dag at betvivle. Jeg tror, at vi grundlæggende står over for helt andre problemstillinger i det danske samfund, der indebærer, at vi skal til at tænke helt anderledes om arbejde, uddannelse, fritid, frivillig herunder tænke nyt og anderledes om, hvad der er uden for henholdsvis hvad der er inden for arbejdsmarkedet. De, der ikke duer til noget, duer til noget andet. Jeg siger ikke, at der ikke kan være og sandsynligvis er gode grunde til at ændre på nogle af de nuværende systemer. Det er jeg tvært imod overbevist om, at der er. Men samtidig kan vi ikke blive ved med at opretholde en retorik og nogle systemer, der fastholder os i denne eksklusionstænkning: enten er du inden 6

7 for eller også er du uden for arbejdsmarkedet, en sondring og en retorik, der næsten sætter lighedstegn mellem arbejdsløs og værdiløs. Hvad nu, hvis vi rent faktisk er ved at ankomme til en situation i samfundets udvikling, hvor vi kan producere de varer og ydelser og præstere den velfærds-, dannelses- og uddannelsesindsats, som vi anser for ønskelig, ved at vi har en stor gruppe mennesker, der er inden for og en stor gruppe mennesker, der er uden for det, vi i dag kalder arbejdsmarkedet, og som om nogle år hedder noget andet og er defineret og afgrænset på helt andre måder? Det vil sige, at vi ud fra, hvad vi nu kan se og ane ret klart, omdefinerer begrebet arbejde, således at alle de mennesker, der ikke er på arbejdsmarkedet, er på et andet og lige så vigtigt marked, nemlig et marked for en række andre aktiviteter, opgaver, udfordringer, muligheder? Jeg taler netop ikke om et status quo samfund, hvor alle velfærds- og andre ydelser føres uændret ind i fremtiden; jeg taler ikke om en uændret videreførelse af det moderne velfærdssamfund; jeg taler ikke om et samfund, der har den samme form for materiel og formel velfærd, som i det nuværende samfund; jeg taler om et helt andet samfund, hvor man definerer og fordeler arbejdet på andre måder, hvor man definerer og arbejder med velfærd på andre måder, hvor man definerer uddannelse på andre måder, og hvor man måler nationalproduktet på en mere nuanceret måde, end det er tilfældet i dag. Jeg taler ikke om et pengeløst samfund; jeg taler ikke om et samfund uden for de eksisterende økonomiske hovedstrukturer; jeg taler om et samfund, der inden for de gældende økonomiske markedsstrukturer og markedskræfter gradvist bevæger sig i andre velfærds-, uddannelses- og dannelsesretninger, der fx er karakteriseret ved en inklusionstænkning i stedet for den eksklusionstænkning, der på utallige områder karakteriserer det nuværende samfund. Dette er en summarisk og meget ufuldkommen analyse og argumentation. Det danske samfund er grundlæggende så sundt og godt, og det har så mange styrker og stærke traditioner, at der er mange veje at gå ud fra den nuværende situation. Vi er ikke ved at køre ud over nogen afgrund eller ned i noget stort hul. Vi har en ophobning af problemer og symptomer, som vi skal betragte, reflektere over og lære at tage bestik af, ikke som vi plejer, men på måder, der indebærer, at vi ikke bare kører rundt i onde cirkler, og oven i købet på nogle områder sådan, at vi gør ondt værre, men på måder, der indebærer, at vi kører í nye retninger. Der er behov for en overordnet drøftelse af nogle af de hovedbegreber og hovedsondringer, som vi hidtil har benyttet og ræsonneret ud fra og som måske nu er ved at forhindre os i at orientere os nogenlunde klart? Vi skal selvfølgelig også således som regeringen forsøger at gøre det arbejde på kort sigt med traditionelle reformer og tiltag. Det er nødvendigt, men vi skal gøre os klart, at meget af dette ikke er relevant og holdbart på bare lidt længere sigt. På længere sigt er der behov for at tænke i helt andre retninger. 7

8 8

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen?

Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen? Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen? Velfærd, hvem har fundet på det? I Danmark har vi en tradition for at skabe et rummeligt samfund. Et samfund hvor de menneskelige værdier skattes højest.

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Forår 2013. Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein

Forår 2013. Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein Forår 2013 Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein Det er længe siden, der har været så meget fokus på produktivitet, som tilfældet er nu. Det

Læs mere

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge. Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University

CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge. Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University Plan 1. Anbefalinger, fase 1 2. Fase 2: De ikke arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Leder til Center for Afklaring og Beskæftigelse CAB.

Leder til Center for Afklaring og Beskæftigelse CAB. Leder til Center for Afklaring og Beskæftigelse CAB. Da vores institutionsleder for CAB har valgt at gå på efterløn, opslås der en ledig stilling til besættelse til den 1. august 2013 eller snarest derefter.

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere